Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND
|
|
- Sten Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND
2 Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt den 18. januar 2013 en konference om investeringsklimaet i Danmark med deltagelse af en række ministre, topledere og organisationsfolk. Op til mødet havde deltagerne fået tilsendt seks baggrundsnotater om investeringsklimaet, en sammenfatning af analyserne, og endelig blev der fremlagt 18 forslag, der på forskellig vis kan bidrage til et bedre investeringsklima, og dermed bevare Danmarks status som produktionsland. Axcelfutures forslag blev diskuteret ved mødet, og deltagerne havde lejlighed til at give deres mening til kende bl.a. via ipads. Axcelfuture og Copenhagen Economics har efterfølgende udført beregninger af, hvilke forslag, der var bredest opbakning til, og som kan have den største effekt i forhold til at forbedre investeringsklimaet i Danmark. Copenhagen Economics har beregnet effekterne af at gennemføre Axcelfutures forslag, og vurderingen er, at de i høj grad vil kunne bidrage til at forbedre investeringsklimaet i Danmark. Dette notat redegør for ti forslag, som Axcelfuture anbefaler, at der kan arbejdes videre med i den kommende konkurrenceevnepakke. En del af de oprindelige forslag eksempelvis forslaget om at hæve PAL-skatten er taget ud. Blandt de vigtigste af de tilbageværende forslag kan nævnes: Reducér selskabsskatten til niveauet i eksempelvis Sverige. Reducér skatten på kapitalindkomst, så det bedre kan svare sig at investere (den Nordiske model). Nedsæt en erhvervsskattekommission, der kan se på, hvordan skat bliver en integreret del af den danske erhvervspolitik Historisk investeringskrise og et investeringsgab på mindst 50 mia. kr. Gennem mere end 10 år har Danmark oplevet en svag udvikling i erhvervsinvesteringerne, som har svækket jobskabelsen, produktiviteten og virksomhedernes konkurrenceevne. Nettoinvesteringerne har været negative i mere end tre år, og erhvervsinvesteringerne er ikke i modsætning til landene omkring os kommet i gang igen. Vi har således opbygget et investeringsgab på 50 mia. kr. alene i industrien, og jobs er mistet som konsekvens heraf. Vores og andres analyser viser, at svag vækst på de udenlandske markeder og efterveerne fra den danske private og offentlige forbrugs- og boligboble, der brast i 2008, har trukket private erhvervsinvesteringer nedad. Ligeledes har tabet af konkurrenceevne som følge af internationalt set høje lønstigninger frem til afslutningen af boblen bidraget til svagere erhvervsinvesteringer i Danmark. Danske lønninger er siden da steget mindre end i udlandet, og det giver håb om, at det over tid igen kan gøres attraktivt at investere i danske arbejdspladser. Samtidig peger analyserne også på, at de manglende investeringer i Danmark ikke kun skyldes krisen, de høje lønninger og den aktuelle lavkonjunktur. En række andre forhold af strukturel karakter har gradvist, men sikkert, gjort investeringsvilkårene i Danmark ringere end i landene februar
3 omkring os. Udenlandske investeringer går uden om Danmark, og indenlandske investeringer tilflyder ikke til virksomhederne i det omfang, de burde Fokus på forbedringer af investeringsvilkårene kan have effekt nu Udfordringen er nu at få lagt en langsigtet strategi for genopretning af vækstvilkårene for den private sektor. Det kan stadig være attraktivt at investere i Danmark, men virksomhederne er blevet mere mobile, og vilkårene i landene omkring os er blevet forbedret i en takt, vi ikke har kunnet følge. Det forhold skal ændres, og det skal kunne betale sig at investere i at oprette og fastholde jobs i den private sektor i Danmark. Kun derigennem sikres et langsigtet grundlag for vedvarende og velbetalte jobs i Danmark og et højt beskatningsgrundlag. Den aktuelle økonomiske og politiske debat har et naturligt fokus på tiltag, der virker hurtigt, og kan skabe jobs her og nu. Axcelfutures fokus er på tiltag, der gerne må virke hurtigt, men som først og fremmest trækker i den rigtige retning strukturelt. Efter vores vurdering kan en klar strategi med det sigte at gøre det attraktivt at investere i danske virksomheder have en betydelig signaleffekt, som også har effekt på jobskabelsen her og nu. Kommer troen tilbage på, at det kan blive attraktivt at investere i Danmark, så kan det i sig selv sætte gang i investeringerne i den private sektor. I tillæg til det nødvendige mådehold i danske lønomkostninger og politisk bestemte produktionsomkostninger (energiafgifter og andre afgifter) er det nødvendigt, at danske og udenlandske investorer får større tilskyndelse til at investere i danske virksomheder. 2. Axcelfutures reviderede forslagspakke Axcelfuture udarbejdede oprindeligt et forslagskatalog med 18 forslag til forbedringer af investeringsklimaet i Danmark. Baseret på tilbagemeldingerne fra mødedeltagerne d. 18. januar har vi som ovenfor nævnt prioriteret ti forslag, som præsenteres nedenfor Adgangen til risikovillig kapital For at forbedre adgangen til risikovillig kapital må prioriteten være på markedsbaserede løsninger, hvor pressede banker enten selv skaffer sig egenkapital eller bliver fusioneret med andre. Modsat er der ikke noget langsigtet perspektiv i, at staten kompenserer for den historiske bankrise ved yderligere kreditpakker mv. Denne anbefaling er bundet op på tre analyser: Hovedparten af den finansielle sektor har nu tilstrækkelig egenkapital til imødegå både nationalbankens stresstest samt øgede kapitalkrav via EU. Ses der på den samlede private sektor synes opbremsning i investeringer mere at være et spørgsmål om mangel på gode projekter med rimelig udsigt til solid indtjening end pressede banker: Det kan blandt andet aflæses i, at virksomhederne samlet set har stigende likviditet og været i stand til at øge deres låntagning samlet under krisen trods lavere investeringsbehov. I dag synes problemer med svag egenkapital og dermed svækkede muligheder for udlån at være koncentreret hos de mindste banker med en begrænset andel af samlede udlån (ca. 15% af de samlede udlån ligger i disse banker). februar
4 Fremadrettet anbefales en politik, hvor fortsat markedsdrevet konsolidering af banksektoren knyttes sammen med en kreditmarkedsregulering, som ikke unødigt spænder ben for udlån til mindre virksomheder. På den baggrund anbefaler Axcelfuture, at Regeringen overvejer følgende forslag til forbedring af adgangen til risikovillig kapital: Forslag: Lettere og bedre finansiering af vækst Bedre muligheder for anvendelse af midler i rate- og kapitalpensioner til investeringer i egen eller nærtstående familiemedlemmers virksomhed. Bedre mulighed for at anvende midler under virksomhedsskatteordningen til investeringer i unoterede aktier. Selskabs- og skattelovgivningen vanskeliggør brug af såkaldt hybride finansieringsinstrumenter. Hermed menes instrumenter, der har træk fra både låne- og egenkapitalfinansiering. Der igangsættes et arbejde for at fjerne disse regulatoriske barrierer og dermed give virksomhederne bedre mulighed for at bruge sådanne instrumenter. Et mere sammenhængende skattesystem med lavere beskatning af egenkapital finansierede investeringer via lavere selskabsskat mv. vil i sig selv bidrage til at at løse denne problemstilling. En smidig dansk implementering af Basel III- og Solvency II-regler mv., så kapitaltilførsel til mindre virksomheder/unoterede aktier ikke hæmmes unødigt Erhvervsbeskatning styrk incitamentet til risikovillige investeringer Kernen i Axcelfutures forslagskatalog er et serviceeftersyn af den danske erhvervsbeskatning. Den danske erhvervsbeskatning er præget af mangel på stabilitet, og af en meget høj skattebyrde internationalt set. Axcelfutures analyser viser, at det samlet set ikke er attraktivt nok at investere i Danmark sammenlignet med landene omkring os: Den danske selskabsskattesats vurderes nu at være i overkanten af niveauet i en række sammenlignelige lande i Nordeuropa, som konkurrerer om kapital og talent (Sverige, Storbritannien, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet). Samtidig synes den danske skattebase at være bredere. Det hænger sammen med, at nedsættelser af skattesatsen i Danmark systematisk har været fulgt af strammere regler for afskrivninger mv. Derudover har vi dokumenteret, at de hidtidige reduktioner af selskabsskatten i det store hele er blevet finansieret ved hjælp af en bredere skattebase. Det er altså virksomhederne selv, der har finansieret de lavere selskabsskattesatser. Vi peger desuden på, at skatten på udbytte på unoterede aktier, ikke mindst for de stadigt vigtigere udenlandske institutionelle investorer som investerer i mindre danske virksomheder, de facto virker som en ekstra selskabsskat. Systematiske forhøjelser af beskatning af udbytte- og aktiegevinster som betaling for lavere satser i selskabsskatnedsættelser har betydet, at den samlede beskatning af overskud i de private virksomheder er blevet fastholdt på niveauet for en skatteyder, der betaler topskat. februar
5 Danmark har derfor nu en beskatning af udbytte og dividende for personer, som ligger langt over de nordiske lande og hovedparten af OECD landene. Vi vurderer på basis af solide danske og internationale undersøgelser, at private virksomheder i Danmark af disse grunde har sværere ved at tiltrække risikovillig kapital end tilsvarende virksomheder i landene omkring os. Derfor ser vi også, at erhvervsinvesteringerne i Danmark er lave, og at de ikke er kommet i gang igen efter krisen. Det betyder, at jobskabelsen svækkes, og at opsvinget har sværere ved at komme i gang, fordi incitamentet til risikovillige investeringer er for lille. På den baggrund foreslår vi en række tilpasninger til beskatning af selskaber og personers afkast fra aktier og anden kapitalindkomst: Forslag: Ny erhvervsbeskatning med fokus på vækst og beskæftigelse Lavere sats for selskabsskat. Indførelse af en ACE model i Danmark (beregnet fradrag for afkast af egenkapital). Fjerne kilde- og udbytteskat på unoterede aktier. 1 Indførelse af en nordisk model for erhvervsbeskatning med en lavere sats for kapitalgevinster og nogle solide og effektive værnsregler, der som i de andre nordiske lande sikrer mod misbrug. Beskæring af skatteværdi af store rentefradrag samt stop for udhuling af ejendomsværdiskat. Samlet set vil disse tilpasninger kunne bidrage til at genetablere Danmark som et attraktivt investeringsland. For at udvikle et sammenhængende erhvervsskattesystem foreslår Axcelfuture desuden, at der nedsættes en erhvervsskattekommission, som skal gennemgå alle erhvervsrelaterede skatter med en tættekam. Sigtet er at udvikle et sammenhængende erhvervsskattesystem, der i videst muligt omfang understøtter vækst i virksomhederne, bidrager til større stabilitet i erhvervsbeskatningen og tager højde for udviklingen i andre lande. Det anbefales, at en erhvervsskattekommission har deltagelse af en række af de skatteeksperter, som til daglig rådgiver danske virksomheder om deres skattebetalinger. 1 Såfremt beskatningen kan nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. februar
6 2.3. Øvrige rammebetingelser Blandt forslagene til bedre rammebetingelser var der størst opbakning til forslaget om hurtigere og bedre virksomhedstilladelser. Forslaget flugter godt med Axcels egne erfaringer. Det er afgørende for en investeringsbeslutning, at der er forudsigelige rammer, herunder at svar på ansøgning om eksempelvis byggetilladelser og miljøgodkendelser gives hurtigt og effektivt. 3. Vurdering af effekterne af Axcelfutures forslag For en række af forslagene er der begrænset grundlag for at vurdere virkninger på provenu og stimulering af private investeringer og beskæftigelse. I det følgende gennemføres en effektvurdering af to hovedkomponenter i forslagskataloget; nemlig en reduktion af selskabsskatten og indførelse af en nordisk model for kapitalbeskatning. Konkret har vi vurderet effekten af følgende to forslag: Lavere selskabsskat: Reduktion af selskabsskattesatsen fra 25 til 22 procent med ét procentpoint i hvert af årene 2014 til Nordisk model på kapitalbeskatning: Reduktion af beskatning af positiv kapitalindkomst fra nuværende 42 procent til de 30 procent, der findes i de øvrige nordiske lande. Reduktionen indføres også gradvist i årene 2014 til Copenhagen Economics har på vegne af Axcelfuture gennemført en konsekvensvurdering af forslagenes effekter, dels i forhold til skatteprovenuet og dels i forhold til investeringsomfanget og den deraf følgende positive reallønseffekt Effekter på skatteprovenuet Først er skatteprovenuet vurderet. I 2014 kan de to tiltag lede til et provenutab på knap 1,5 mia. kr., stigende til 5,7 mia. kr. i 2020 efter en fuld indfasning, jf. tabel 1. Der er ikke indregnet forventelige positive effekter fra lavere beskatning af positive kapitalindkomster. Inddrages forventede effekter fra lavere skatteværdi på rentefradrag og ejendomsværdiskat, er Axcelfutures reelt provenuneutral. Indfasning af de provenugivende tiltag kan afpasses hensyn til konjunkturudviklingen. Provenutabet i forhold til at reducere skatten på udbytter til minoritetsaktionærer er svært at vurdere og er derfor ikke inddraget. Det vurderes dog, at provenutabet er meget begrænset. Tabel 1 Provenueffekter af skatteforslag, mia. kr. Årlige provenueffekter Efter indfasning Selskabsskat fra 25 % til 22 % (inklusive dynamiske effekter) - 0,9-1,8-2,7-2,7 Den Nordiske Model - Lavere kapitalbeskatning fra 42 % til 30 % (dynamiske effekter ikke inkluderet) ,0 Provenueffekt før finansiering - 1,9-3,8-5,7-5,7 Finansiering: Lavere skatteværdi, store rentefradrag og stop for udhuling af ejendomsværdiskat Indfasning kan afpasses hensyn til konjunktur og boligpriser Total, netto - 0,7 Kilde: CE analyse pba. vurderinger fra Skatteministeriet og egne skøn. + 5,0 februar
7 I ovenstående forslag er sænkningen af skatten på investeringer finansieret gennem en lavere skatteværdi for store rentefradrag og ved et stop for udhulningen af ejendomsværdiskatten. Vores beregninger viser, at pakken formentligt vil være tæt på fuldt finansieret, når man inddrager dynamiske virkninger fra forslaget om lavere selskabsskat pba. Skatteministeriets beregninger. Vi bemærker desuden, at pakken har en sund fordelingsprofil, idet finansieringen i stor udstrækning hidrører fra samme indkomstgrupper, som får gavn af lettelserne. Dog noteres det, at den lavere kapitalbeskatning vil komme alle iværksættere til gavn uanset formue og boligsituation. Samlet gør pakken det mere attraktivt at investere i danske arbejdspladser Effekter på investeringer og realløn De afledte effekter fra de to tiltag selskabsskat og nordisk model på investeringer og realløn er betydelige. Baseret overvejende på internationale studier vurderes, at de to elementer alene kan give en samlet varig effekt på de årlige danske investeringer på mellem 2 og 5 mia. kr. 2 I nogle undersøgelser er effekten betydeligt større. Der findes en enkelt dansk undersøgelse af effekten af at sænke skatten på personlige kapitalindkomster. Den viser, at forslaget med en nordisk model vil øge investeringerne med ca. 0,5 mia. kr. om året. Reallønnen vurderes at blive øget med 1 til 2,5 procent. Det er en afledt effekt af, at kapitalapparatet øges: Over ti år vil kapitalapparatet med de mest forsigtige skøn øges med omtrent 25 mia. kr., hvilket kan bidrage til at lukke det betydelige gab i investeringer, som har ophobet sig over de seneste ti år. Anvendes samme jobeffekt beregning, som Regeringen anvendte omkring forslaget om investeringsvinduet, så vil øgede investeringer på 25 mia. kr. modsvare ca jobs. 3 Disse effekter er nærmere beskrevet i notatet Investorvinkel på det danske skattesystem, som Copenhagen Economics har udarbejdet. 4. Samlet vurdering af effekterne En snarlig politisk beslutning om reduktioner i selskabsskatten efterfulgt af reformer med det sigte at styrke de skattemæssige vilkår for investeringer mere generelt vil styrke investeringsklimaet her og nu. Investeringerne vil vokse før, de faktiske tiltag er slået igennem på satser og provenuer, og der er således en betydelig signaleffekt. 4 Det vil også have afledte effekter på jobskabelsen, hvilket vil være særligt gunstigt med den nuværende høje ledighed. Tilsvarende vil en højere produktivitet fra et større kapitalapparat føre til en hurtigere genopretning af konkurrenceevnen og dermed også højere markedsandele for danske virksomheder på eksportmarkederne og i Danmark. Axcelfutures forslag vil i højere grad præmiere aktive investeringer fremfor især boligforbrug, og vil skabe større incitamenter til risikovillige investeringer i private konkurrenceudsatte virksomheder. Det vil øge investeringer fra både danske og internationale investorer i dansk erhvervsliv. 2 I en af undersøgelserne kun et midlertidigt løft i de næste 10 år på dette niveau. 3 Finansministeriet opgør et højt og et lavt skøn for jobeffekten. Her har vi anvendt det høje skøn. I Finansministeriets høje skøn forudsættes 500 job pr. 1 mia. kr., der investeres, jf. bemærkninger til lovforslaget om ændringer i afskrivningsregler fremsat 30. maj 2012 det såkaldte investeringsvindue. Det lave skøn forudsætter, at der skabes 375 job pr. 1 mia. kr., der investeres, jf. førnævnte lovforslag. I Nationalbankens opgørelser forudsættes 450 job pr. 1 mia. kr., der investeres, jf. beregninger i kvartalsoversigten fra december Signaleffekten opstår naturligvis kun såfremt der er tillid til, at signalet følges op af konkret handling. Hensigtserklæringer og skåltaler hjælper således ikke. En troværdig plan med en klar retning og solidt parlamentarisk flertal bag sig, som i detaljer forklarer, hvorledes Regeringen vil indføre ændringer i retning af et mere attraktivt investeringsklima, kan godt medføre en betydelig signaleffekt. februar
8 Samtidig vil forslagene formentligt være fuldt finansieret, når man inddrager dynamiske virkninger fra forslagene. Pakken vil styrke investeringer og dermed bevare Danmarks status som produktionsland, være finansieret, øge reallønnen og samlet set have en rimelig fordelingspolitisk profil. februar
Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereStilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013
Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mere[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt TALEPAPIR [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 20. april 2017 Samråd i Skatteudvalget den 4. maj 2017 Spørgsmål AB stillet efter ønske
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereInvesteringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015
Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi
Læs mereFLERE INVESTERINGER I DANMARK
M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mere(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med
Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat
Læs merePræsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET
Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS kommentarer til Vismandsrapporten, forår Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen
Notat: kommentarer til Vismandsrapporten, forår 2019 18-06-2019 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Kapitel 1 konjunktur og offentlige finanser Vismændene forventer fortsat en blød landing for dansk økonomi
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereMålrettede initiativer til flere investeringer i teknologi
Målrettede initiativer til flere investeringer i teknologi Investeringer i ny teknologi er afgørende for at sikre fremtidens velstand. Derfor er det vigtigt at sikre gode rammebetingelser for at løfte
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-
Læs mereInvesteringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark
Investeringspakke Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark 1 Danmark befinder sig i en investeringskrise Udenlandske virksomheder går i stigende grad uden om Danmark,
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereDI s kommentarer til Vismandsrapporten
Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes Sammenfatning Regeringen har i oktober 2012 fremsat et forslag om ændringer
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereAftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse
Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige
Læs mereErhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs
En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den
Læs mereLavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er
Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992
Læs mereAnalyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private
Læs mereSkatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,
Læs mereDecember Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics
December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereBedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder
Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore
Læs mereDer kan tages udgangspunkt i nedenstående talepunkter i dit oplæg. Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for invitationen.
Talelinje 6. april 2016 J.nr. 16-0206530 Koncernkommunikation og presse JBI Oplæg til årsmøde hos Børsmæglerforeningen Sag/problemstilling Du er blevet bedt om at holde et politisk oplæg på 15 min. med
Læs mereSkatteudvalget L 227 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 227 Bilag 1 Offentligt 26. april 2018 J.nr. 2017-2552. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereEn omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.
i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder
Læs mereResumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN
RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere
Læs mereDækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 JULI 2018 Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereDet danske skattetryk
NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Investeringsfattigt opsving Dansk økonomi er i fremdrift, og beskæftigelsen er kraftigt stigende og passerer i skrivende stund
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mere17 Skatter og afgifter
Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereHøringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereNotat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007
ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev
Læs mereDANMARK SOM INVESTERINGSLAND
Januar 2013 Rapport #01 DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin H. Thelle Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Sammenfatning 3 2 Investeringskrisen
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt 10. april 2019 J.nr. 2019-804 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereFINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET
i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2015
Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-
Læs mere