Det har i mange år været nærmest banalt at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det har i mange år været nærmest banalt at"

Transkript

1 38 JENS OTTO KRAG OG KEYNES Af Niels Wium Olesen I 1944 skrev Jens Otto Krag en begejstret aviskronik om Keynes, der kaster nyt lys på spørgsmålet om Keynes-inspirationen i Socialdemokratiets efterkrigsprogram Fremtidens Danmark. Det har i mange år været nærmest banalt at konstatere, at det socialdemokratiske valgprogram Fremtidens Danmark fra 1945 var inspireret af den britiske økonom John Maynard Keynes finanspolitiske teorier. 1 Tilsvarende banalt har det været at hævde, at Jens Otto Krag var ansvarlig for programmets keynesianske islæt. Indflydelsen på programmet fik Krag sådan hedder det i litteraturen dels i kraft af at være generalsekretær i den såkaldte Socialiseringskommission, som stod for udarbejdelsen af programmet. Og dels i egenskab af at være hovedforfatter for selve programmet. 2 Denne konsensus om Fremtidens Danmark har været markant. Den har uden tvivl været medvirkende til, at de politologer og historikere, mig selv indbefattet, som har forfægtet Keynes-inspirationen i programmet, alt for villigt har affundet sig med, at vi ikke havde kildecitatet, den berømte smoking gun, som påviste, at Jens Otto Krag i faktisk havde læst Keynes og eksplicit satte sig for at indskrive den britiske økonoms teorier i det socialdemokratiske partiprogram. Da jeg i april 2000 deltog i et debatmøde arrangeret af SFAH om keynesianismen og den danske velfærdsstat, blev jeg ramt af en vis uro. Det stod mig pludselig klart, hvor påfaldende indirekte min argumentation for Keynes-inspirationen var. Jeg var som sådan ikke i tvivl, men måtte overfor mig selv erkende, at jeg ikke kunne forlange af andre, at de skulle være lige så overbeviste. 3 Jens Otto Krag har med erindringsbøger og utallige historiske værker om Socialdemokratiet bidraget stærkt til orkestreringen af sit eget eftermæle. Hvad angår Fremtidens Danmark har han også givet sit besyv med. F.eks. i erindringsbogen Travl tid, god tid fra 1974, hvori han om arbejdet med programmet skrev: På den dæmpede måde, jeg havde vænnet mig til som embedsmand, forelagde jeg en politik, som jeg selv mente var Keynes. 4 Krag lægger i citatet den modne mands di-

2 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 39 John Maynard Keynes i sit elskede bibliotek med en førsteudgave af Shakespeares sonetter (ABA).

3 40 stance til ungdommen ved at antyde, at hans forståelse af Keynes dengang ikke var fuldstændig. Den milde selvudlevering, Krag lægger for dagen, fremmer ved første øjekast troværdigheden af udsagnet. Alligevel er der stadig al mulig grund til at være skeptisk overfor hans egne erindringer og dermed også udsagnet om Keynes. Erindringsbøgerne Ung mand fra trediverne (1969) og Travl tid, god tid er uhyre velskrevne og rummer en god portion afvæbnende selvironi. Men de er også stærkt selviscenesættende med Krag som gesandt for den nye tids tanker og ideer. De blev skrevet, mens Keynes stadig stod som en af hovedarkitekterne bag 1950 ernes og 1960 ernes velfærdsboom i den kapitalistiske verden. Men før han, altså Keynes, (sagligt set næppe rimeligt, men ikke desto mindre) blev gjort ansvarlig for 1970 ernes stagnerende økonomier. Citatet ovenfor kan således være Krags forsøg på at fremstille sig selv som en del af the winning team. Situationen, altså manglen på samtidige kilder der eksplicit nævner Keynes, taget i betragtning, er det således helt relevant og i sammenhængen legitimt at stille flere spørgsmål til den herskende konsensus om Fremtidens Danmark og Keynes-inspirationen. F.eks. om programmet er direkte præget af Keynes eller blot skrevet under indtryk af 1930 ernes generelle opbrud i finanspolitiske og krisebekæmpende forestillinger, måske med påvirkning fra den svenske Stockholm-skole med Gunnar Myrdal i spidsen? Det sidste kan udfra en overfladisk betragtning forekomme mere sandsynligt ihukommende den stærke fællesnordiske socialdemokratiske identitet. Det er blandt andet sådanne spørgsmål, Nils Bredsdorff har rejst i sin bog Fremtidens Danmark, socialdemokraterne og keynesianisme. 5 Han er mildt sagt ikke enig i den konsensus, jeg omtaler ovenfor. Hvis man skal opsummere Bredsdorffs synspunkter vedrørende Fremtidens Danmark, så er de: 1. Krag og de øvrige cand.polit. er var ikke keynesianere i De interesserede sig slet ikke for Keynes. 2. Keynesianismen er ikke kompatibel med den planøkonomi, som også foreslås i programmet. Keynes var ikke socialdemokrat, skriver Bredsdorff. 3. Elementet i programmet, som kaldes moderne konjunkturpolitik er hverken keynesiansk eller nyt. Det er gammeldags socialdemokratisk underkonsumtionsteori tilsat lidt Myrdal. 4. Den moderne konjunkturpolitik er heller ikke det centrale i programmet. Bredsdorffs synspunkt er, at keynesianske tankegange først blev comme il faut via en indsivning i centraladministrationens dag-tildag-arbejde i løbet af 1950 erne. En fra hånden-og-i-munden-proces. 6 Nu hviler opfattelsen af, at Fremtidens Danmark er inspireret af Keynes finanspolitiske tanker, dog ikke kun på et grundlag af historikernes kollegiale skriven hinanden og Krag af, som Bredsdorff synes at mene. Den er solidt funderet i en læsning af programmet selv. Argumentationen herfor er givet adskillige gange tidligere mest udførligt af Karin Hansen og Lars Torpe 7 men skal alligevel gentages i korthed mod slutningen af denne artikel. I den forbindelse skal det dog pointeres, at jeg aldrig har ment eller skrevet, at programmet havde keynesianismen som sin højeste og eneste mening. Ej heller at det danske Socialdemokratis efterkrigspolitik derved for mange år i fremtiden var fastlagt. Programmet står så at sige på to ben: Det ene er den moderne konjunkturpolitik (Keynes-inspireret). Det andet er den mere selektive statslige intervention i økonomien, som foreslås i programmet. F.eks. i form af råstofallokering via kontrol med udenrigshandlen samt hele komplekset af råd på statsligt, branche- og arbejdsplads-niveau med kompetence til dispositioner i produktionen og samfundsøkonomien. Det sidste ben fik imidlertid noget sværere betingelser under den umiddelbare efterkrigstids generelle liberaliseringstendenser. Denne artikels hovedærinde er dog ikke bidrage til denne diskussion. Det er i stedet at publicere og kommentere et i litteraturen hid-

4 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 41 til upåagtet, men i denne sammenhæng helt centralt dokument, som besidder stærke lighedstræk med førhen omtalte rygende pistol. Biografiske kildestudier vedrørende Jens Otto Krag har ledt mig til en længere kronik fra Krags hånd, som blev bragt i Social-Demokraten i december Heri introducerede han meget direkte og håndfast Keynes synspunkter. Hvad der dog i bund og grund måske er endnu mere interessant: Han satte synspunkterne i en for socialdemokrater meget belejlig politisk sammenhæng. At december 1944 også var måneden, hvor Krag fremlagde sit første større notat for Socialiseringskommissionen, hvori han introducerede begrebet moderne Konjunkturpolitik og plæderede for, at det skulle være en uomgængelig og central del af det fremtidige program, antyder allerede på forhånd et interessant sammenfald. Det paradoksale ved kronikken er, at den var foranlediget af en række artikler om keynesianisme i det svenske idépolitiske tidsskrift Tiden. Der er således tale om, at Krag på et indirekte plan er under svensk påvirkning, men ikke som man herunder Bredsdorff ville forvente i retning af Stockholm-skolen. Problemstillingen i denne artikel vil sikkert forekomme nogle læsere rigeligt snæver. Hvad betyder det, om Krag var orienteret i Keynes teori eller ej? Hvad betyder det, om Fremtidens Danmark var keynesiansk eller ej? Svaret på spørgsmålene har betydning for mindst fire forhold: For det første det rent biografiske perspektiv i relation til Jens Otto Krag. For det andet har svaret implikationer i forbindelse med spørgsmålet om brud og kontinuitet i Socialdemokratiets politiske tænkning fra 1930 erne, over besættelsen og de første usikre efterkrigsår, til 1950 ernes begyndende vækst. For det tredje er svaret betydningsfuldt for Nils Bredsdorffs synspunkt om den langt senere brug af Keynes teorier i politisk sammenhæng. Og endelig, for det fjerde, får vi indsigt i de veje, som de politiskøkonomiske tanker gik i midten af det 20. århundrede. Inden Krags kronik citeres og kommenteres skal visse forudsætninger dog først præsenteres. Først skal der gives et lille rids af hovedelementerne i Keynes teori. Dernæst præsenteres og kommenteres artikelrækken fra det svenske tidsskrift Tiden, som Krag eksplicit refererer til i sin kronik. Herefter følger kronikken og kommentarerne til den. Til slut nogle bemærkninger om selve programmet. Keynes og General Theory Blandt økonomer findes der almindelig enighed om, at den centrale byggesten i Keynes teori, som den kom til udtryk i hovedværket General Theory of Employment, Interest and Money (1936), er udtrykket effektiv efterspørgsel eller samlet efterspørgsel. 8 Udtrykket findes som det overordnede begreb i den indkomstdannelsesmodel, hvormed Keynes i General Theory beskrev sammenhængen mellem indkomst, forbrug, opsparing og investering i en kapitalistisk økonomi. Heroverfor kan man med rimelighed anføre, at der i 1930 erne og 1940 erne kan spores en stigende opmærksomhed overfor, at samfundets aktivitet og dermed også beskæftigelsen var afhængig af det samlede forbrug altså den effektive efterspørgsel. At Keynes således på dette punkt ikke skilte sig ud fra andre økonomer; og måske heller ikke fra politisk praksis. Men graver man et spadestik dybere i Keynes teori finder man det kendetegn, som adskiller ham fra andre økonomer og tidens politiske praksis. Nemlig Keynes opdeling af den effektive efterspørgsel i to hovedbestanddele: forbrugsefterspørgslen og investeringsefterspørgslen. Det er Keynes centrale pointe, at der opstår ubalance i samfundsøkonomien, når forbrugs- og investeringsefterspørgslen tilsammen ikke modsvarer samfundets samlede indkomst. Dette vil typisk opstå, påpeger Keynes, fordi den del af indkomsten, som bliver anvendt til forbrug, falder med stigende indkomst. Opsparingen vil med andre ord øges, hvis indkomsten stiger, men det vil oftest ikke føre til proportionalt øgede investeringer, fordi forholdet mellem renten og grænseeffektiviteten af investeringer ikke er

5 42 Jens Otto Krag med Gunnar Myrdals bog Varning för fredsoptimism (ABA). styret af nogen balancerende faktorer (a la en Adam Smith sk usynlig hånd). Altså vil resultatet være et fald i investeringsefterspørgslen og dermed også i den effektive efterspørgsel. Beskæftigelsen vil derfor falde indtil forholdet mellem investeringerne og opsparingen igen er i balance. Der er opstået en økonomi i balance, men med arbejdsløshed. Keynes er mere kendt for den kur, han anbefalede mod økonomier, som fandt deres balancepunkt med arbejdsløshed, end for selve analysen af, hvorfor det overhovedet kunne ske. Kuren bestod af to midler, som kunne anvendes samtidigt eller uafhængigt af hinanden, alt efter hvilke effekter man ønskede. Det første middel er nok mere kendt end det andet: at staten skulle underbudgettere og dermed skabe større efterspørgsel. Det andet var, at progressiv beskatning og den deraf afledte indkomstudjævning ville fremme efterspørgs-

6 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 43 len, idet forbrugstilbøjeligheden (hos Keynes: propensity to consume ) var stigende ved faldende indkomst. Stockholm-skolen foreslog også underbudgettering for at bekæmpe arbejdsløsheden. Men der var forskelle i forhold til Keynes teori. Hvor Keynes i sin analyse tog udgangspunkt i den effektive efterspørgsel, tog kredsen af svenske økonomer, der i 1930 erne blev kendt under betegnelsen Stockholm-skolen, udgangspunkt et andet sted. De svenske økonomer tog oftest udgangspunkt i prisændringerne og så først i anden omgang på disses indvirkning på beskæftigelse og produktion. 9 Et eksempel herpå er Gunnar Myrdals Konjunktur och offentlig hushållning (1933), der blev udgivet som en folkeoplysende bog med henblik på at forklare den svenske finanslov for Forskellen mellem Keynes og Stockholmskolen ligger dog ikke kun i det analytiske udgangspunkt: Keynes i begrebet den effektive efterspørgsel, Stockholm-skolens i prisændringerne. Også i implementeringen af analysen var der forskelle. Keynes mente, at budgetbalancen var et underordnet, næsten irrelevant problem i forhold til det centrale: At styre omfanget af den effektive efterspørgsel. Keynes var rede til at føre en finanspolitisk underbudgettering i såvel gode som dårlige konjunkturer han mente, at den deraf opståede vækst i økonomiens volumen kunne betale de offentlige underskud. Stockholm-skolen var (dengang) mere moderat og forsigtig og foreslog kun en balancering henover konjunkturerne. Altså en flerårig budgetbalance. Den svenske debat Krag skrev i kronikken, som citeres og kommenteres nedenfor, at han var inspireret af visse indlæg i den svenske valgkamp til Rigsdagsvalget i september Derfor er det formålstjenligt at opholde sig ved disse for at få baggrunden for Krags kronik på plads. De indlæg, han hentydede til, var en artikelrække i Sveriges Socialdemokratiska Arbetarpartis (SAP) hæderkronede tidsskrift for ide-debat, Tiden, i numrene 3 og 4 fra henholdsvis april og maj Vi vil i det følgende se, hvordan indflydelsesrige svenske socialdemokrater præsenterede Keynes og keynesianske synspunkter delvis i opposition til svensk (og socialdemokratisk) økonomisk tænkning i 1930 erne. Artikelrækken og den politiske kontekst, den indgår i, afdækker ikke blot dele af baggrunden for Jens Otto Krags Keynes-inspiration. Vi ser også, hvordan Gunnar Myrdal under krigen var blevet inspireret af Keynes, hvilket må mane til forsigtighed med alt for uforpligtende at omtale Gunnar Myrdal og hans makroøkonomiske ideer som væsensforskellige fra Keynes. Det var de i 1930 erne, men ikke i 1940 erne. 12 Der er tale om en række artikler af svenske socialdemokrater, socialøkonomer og politiske journalister samt to oversatte artikler af henholdsvis den kendte amerikanske keynesianer Alvin Hansen og John Maynard Keynes selv. Hertil kommer kortere (ind)ledende artikler i hvert nummer af Torsten Gårdlund. De tre centrale artikler i rækken er Alvin Hansens Full sysselssättning, Keynes Sysselsättningsteorin och samhällsutvecklingen samt den ledende svenske socialdemokrat og journalist Karl Fredrikssons artikel Kan sparandet bli för stort?. Alvin Hansen Alvin Hansen, professor i politcal economy ved Harvard University, skriver i sin artikel om den økonomiske situation i USA og udsigterne for efterkrigstiden. Artiklen former sig som en insisterende opfordring til det amerikanske samfund om at forberede en ekspansiv finanspolitik med henblik på at undgå en efterkrigsdepression lig den, der efter Første Verdenskrig løb over den kapitalistiske verden. Synspunkterne ligger i direkte forlængelse af Keynes General Theory. Hansen påpeger, at USA ikke vil være forarmet, når freden kommer. Tværtimod vil landet stå med større ressourcer end før krigen. Det gælder såvel mængden af moderne pro-

7 44 Udsnit af Jens Otto Krags kronik i Socialdemokraten den 27. december duktionsudstyr og råstoffer som mængden af halv- og helkvalificeret arbejdskraft. På trods af krigens voldsomme udgifter har USA formået at øge det private forbrug på hjemmefronten. Krigen har bragt USA ud af 1930 ernes stagnation og krise. Den har gjort, hvad New Deal forsøgte, men ikke opnåede. Spørgsmålet er blot, hvordan dette enorme potentiale skal udnyttes. Hansens svar er, at man frem for alt må undgå, at demobiliseringen fører til fredskrise. Militær sejr bør ikke føre til økonomisk nederlag. I stedet gælder det om, skriver Hansen, at fastholde det ekstremt høje aktivitetsniveau, som krigens generalmobilisering har bragt med sig. Denne fastholdelse af aktivitetsniveauet skal ikke ske via produktion i statsligt regi. Den amerikanske økonomi bør fortsat bygge på det frie initiativ, påpeger Hansen efterfulgt af nogle klassisk liberalistiske besværgelser om frihed overfor tvang. Aktivitetsniveauet skal sikres ved, at købekraften bibeholdes. Her skal staten gribe ind: Det är statens sak att se till att efterfrågan hålles uppe, skriver Hansen i velkendt keynesiansk stil. 13 Hele demobiliseringsspørgsmålet skal i det hele taget nøje vurderes i lyset af dets efterspørgselsmæssige og finanspolitiske konsekvenser. Vejen til at fastholde et passende efterspørgselsniveau på såvel forbrugs- som investeringsvarer er blandt andet via progressiv beskatning at begunstige den del af befolkningen, som netop grundet lavere indtægter ikke er så disponerede for at spare, men derimod for at forbruge. Hansen leverer desuden forslag til storstilede opgaver og investeringer, som passende kan erstatte den mobilisering af ressourcerne, som krigen havde været. Vi havde sett att det är möjligt att mobilisera landets produktivkräfter för kriget. Vi kunna också mobilisera dem för freden. 14 Hansen beskæftiger sig i artiklen også med spørgsmålet om de mulige konsekvenser af underbudgetterede finanslove over længere tid. Ifølge Hansen er den deraf følgende statsgæld et mindre, ja i bund og grund irrelevant problem. Afvikling af statsgælden kan overvejes som et finanspolitisk tiltag på niveau med skatteforøgelser eller -sænkninger. Men kriteriet bør udelukkende være, hvorvidt de makroøkonomiske konsekvenser på skattepolitikken eller indkomstfordelingen er ønskelige eller ej. 15 Keynes på svensk Keynes bidrag i Tidens artikelrække er et fuldstændigt og ordret genoptryk af det afslut-

8 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 45 tende kapitel 24 i General Theory med overskriften Concluding Notes on the Social Philosophy towards which the General Theory might lead. 16 I kapitlet maler Keynes med den brede pensel og skriver (eller forsøger at skrive) sig ind i traditionen for store samfundsøkonomiske analyser i stil med Adam Smith og Karl Marx. Kapitlet består af i alt fem afsnit. I første afsnit diskuterer Keynes de traditionelle, liberalistiske begrundelser for forskelle i indkomster, og hvorfor de ifølge hans teori ikke er gangbare i økonomisk forstand og ej heller ønskelige af hensyn til deres tendens til at skabe arbejdsløshed. Keynes påpeger nemlig, at opsparingen i en laissez-faire-økonomi ikke som hidtil antaget nødvendigvis fører til investeringer. 17 Snarere hævder han at have vist med sin teori (General Theory), hvordan en øget forbrugstilbøjelighed (og dermed mindre opsparing) vil føre til øget investering i forventning om at efterspørgslen vil lokke investeringerne frem. En sådan øget forbrugstilbøjelighed kan netop skabes ved at indkomstulighederne udjævnes, idet de mindre velstillede anvender en større andel af indkomsten til forbrug end de velstillede. Följaktligen bortfaller ett av de viktigaste sociala skäl, som anförts för att rättfärdiga ett visst mått av ekonomisk olikhet. 18 Men betoner Keynes umiddelbart efter der er stadig grunde til at bevare uligheder i indkomstfordelingen. Disse er først og fremmest forbundet med ønsket om at belønne det frie initiativ. Ulighederne behøver blot ikke være så store som nu. Efter denne opsummering af sine synspunkter vedrørende opsparing, investering og forbrug fremlægger Keynes i kapitlets andet afsnit sine betragtninger om renten. Han ønsker den så lav som muligt, således at den positive placering af kapital i produktive sammenhænge fremmes på bekostning af den passive placering af kapital. Endelig indeholder afsnittet hans berømte forudsigelse om medlidenhedsdrabet (euthanasia) på rentier en. Tredje afsnit er viet til spørgsmålet om statens rolle i et samfund, der er funderet på General Theory. Han pointerer, at statens opgave først og fremmest må være at sikre et passende niveau for forbrugstilbøjeligheden. Han afviser i den forbindelse ikke, at staten kan blive nødt til at gribe til en socialisering af investeringerne. Dette er dog en ofte overfortolket sætning i General Theory, som i forhold til sammenhængen ikke må tillægges for stor betydning. Keynes fortsætter da også med at skrive, at det for staten i højere grad gælder om at sikre de rette betingelser for, at den liberale samfundsøkonomi udnytter samtlige ressourcer. Ejerskabet til produktionsmidlerne finder han mindre interessant. Bortsettfrån nödvändigheten av central kontroll i syfte att uppnå anpassning mellan konsumtionsbenägenheten [forbrugstilbøjligheden, propensity to consume, nwo] och lockelsen att investera [tilskyndelsen til at investere, inducement to invest, nwo] finns det sålunda inga andra skäl för socialisering av det ekonmiska livet än de som redan tidigare funnits. 19 Afsnittet bør således tolkes som forfatterens forsikring om, at hans teori er i overensstemmelse med det liberale samfunds grundlæggende normer, herunder effektivitetsfordelene ved decentraliseringen och privatintressets fria spel. Eksplicit lægger Keynes i samme åndedrag afstand til den likriktade og totalitära staten. 20 Det fjerde og femte afsnit i kapitlet er begge korte. Det er luftige betragtninger om alt det, som General Theory ikke handler om, nemlig henholdsvis international handel og arbejdsdeling samt teoriens chancer i praktisk politik. Karl Fredriksson Den tredje større artikel i serien er Karl Fredrikssons artikel Kan sparandet bli för stort?, som følger umiddelbart efter Keynes. Karl Fredriksson var en indflydelsesrig socialdemokratisk journalist, som i var medlem af SAP s kommission til udarbejdelse af efterkrigsprogrammet De 27 punkterna. Kommissionen var netop i gang med sit arbejde, mens artikelrækken løb i Tiden. Fredriksson tager i sin artikel udgangs-

9 46 punkt i et oversat citat fra General Theory. Nemlig den berømte passus om at selv pyramidebygning, jordskælv og krig kan føre til velstand, fordi det vil føre til et øget offentligt forbrug. 21 Samtiden har vist, påpeger Fredriksson, at en så destruktiv beskæftigelse som krig fører til øget velstand i kraft af de stærke efterspørgselsfremmende kræfter, der sættes i gang. Han taler ligesom Hansen først og fremmest om USA. Den amerikanske krigsøkonomi har vist, fortsætter Fredriksson, at Keynes har et relevant budskab. En for stor opsparing kan være en hindring for velstand, og store offentlige udgifter (underbudgettering) kan fremme velstand. 22 Herefter anfører Fredriksson polemisk, hvor stor opstandelse det fra borgerlig side medførte, da den svenske Arbejderpartiregering forelagde en underbudgetteret finanslov i Fredriksson hævder således underbudgetteringspolitikkens svenske byrd og frakender dermed Keynes dén ære. Samtidig fremhæver han, at Keynes fokus på forbrugsog investeringsefterspørgslen samt disses forhold til opsparingen er en ny og i 1944 afgørende indsigt. 24 Det er ikke opsparingen, som fremmer investeringerne, men forbruget, som lover investoren afkast af sin investering. Derfor, lader Fredriksson forstå, er den effektive efterspørgsel et politisk potent begreb, ikke mindst når man kobler det sammen med den keynesianske argumentation for jævnere indkomstfordeling. Torsten Gårdlund De tre artikler i de to numre af Tiden var som nævnt flankeret af to indledende artikler. Inkomstutjämning (nr. 3) og Mer om inkomstutjämning (nr. 4). Begge var af økonomen Torsten Gårdlund. Særlig i den sidste lægger Gårdlund vægt på nogle af de samme aspekter som Fredriksson. Gårdlund gør honnør for det teoretiske nybrud i de finanspolitiske teorier, som de svenske socialdemokrater i begyndelsen af 1930 erne stod for. Om man nu skall berömma sitt eget parti, tilføjer han undskyldende. Men der var sket en udvikling siden da, fremhæver han. Teorien var siden da kommit att utvidgas till att omfatta krav på en strukturell samhällsomdaning i inkomstutjämningens tecken. Han tilføjer: De två författere som med största bredd behandlat dessa frågor [er] J. M. Keynes och Alvin Hansen. 25 Gårdlund slutter med at konstatere, at de konklusioner, som Keynes selv kalder moderat konservativa, med tiden måske vil blive betragtet som de största omvälvningarna i det ekonomiska tänkandets historia. 26 Myrdal og den ekspansive finanspolitik Der er tale om en bemærkelsesværdig iscenesat kampagne for en ikke blot moderat, men en særdeles ekspansiv finanspolitik i stil med Keynes General Theory. Hvorfor overhovedet iværksætte en sådan kampagne for udenlandsk, anglo-amerikansk endda liberalt tankegods, når Folkhemmet var så velforsynede med gode socialdemokratiske økonomer, der havde fundet på det hele før Keynes? (Som svenske økonomer og andre med hang til at betone, at Keynes ikke var først med det hele, eller noget som helst (?), har tilbøjelighed til at nævne igen og igen). 27 Jo, fordi der er forskel på Keynes finanspolitiske teorier og Stockholm-skolens, hvorunder Gunnar Myrdals teorier traditionelt også regnes. Jeg omtalte nogle af disse forskelle i afsnittet Keynes og General Theory. Torsten Gårdlund omtaler en af forskellene i den praktiske implementering af teorierne. Nemlig Keynes teoretiske redegørelse for, hvordan progressiv beskatning kunne anskues som et aktivitetsfremmende værktøj i finanspolitikken. Den anden forskel som i Tidens artikelrække særlig behandles af Alvin Hansen er Keynes opfattelse af, at budgetbalancen er et underordnet problem i forhold til det væsentlige: at styre omfanget af den effektive efterspørgsel. Her stod Stockholm-skolen på den flerårige budgetbalance. Artikelrækken kan betragtes som en afspejling af diskussionerne i i Arbetar-

10 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 47 rörelsens Efterkrigsråd, som stod bag Sveriges Socialdemokratiska Arbetarpartis efterkrigsprogram De 27 punkterna. 28 Ja, ikke kun en afspejling, snarere et partsindlæg i en strid i toppen af SAP. En svensk historiker, Örjan Appelqvist, har for nylig erhvervet ph.d.-graden med en afhandling, hvor netop denne konflikt afdækkes. 29 Appelqvist har ikke behandlet de aktuelle artikler i Tiden, men der synes at være et sammenfald af omstændigheder, som peger i retning af en sådan sammenhæng. Kernen i striden var på det finanspolitiske område. Det centrale spørgsmål var, om budgetbalancen i et flerårigt perspektiv fremstod som et relevant problem eller ej? Der var sket det paradoksale, at Myrdal var blevet om jeg så må sige keynesianer. Appelqvist redegør for, hvordan Myrdal under indtryk af sine ophold i USA var blevet overbevist om det formålstjenlige i en keynesiansk tilgang til spørgsmålet om budgetunderskud i såvel høj- som lavkonjunkturer. Synet af den særdeles vitale amerikanske krigsøkonomi var for ham en bekræftelse herpå. Medvirkende hertil var også samtaler, som den svenske socialdemokrat og økonom førte med kollegaen Alvin Hansen. Myrdals store frygt var, som Hansens, at den globale økonomi ville synke i en dyb depression i det øjeblik, krigsøkomierne blev demobiliseret. De to delte frygten for, at verdens politiske ledere indbefattet de amerikanske formentlig ikke var rede til at føre den for dem at se nødvendige ekspansive politik. 30 I Efterkrigsrådet bag det svenske partiprogram havde Myrdal opbakning til sin linie blandt visse rådsmedlemmer, blandt andre Karl Fredriksson og Richard Sterner. 31 Men Myrdal fik ikke tilslutning fra flertallet. Den mere forsigtige finansminister Ernst Wigforss underkendte Myrdal. Det endelige program kom således til at indeholde en forsikring om, at finanspolitikken skulle overbudgetteres i tilfælde af højkonjunktur. Altså at staten skulle kræve mere ind i skat, end der blev kanaliseret ud i samfundsøkonomien. Penneføreren var i stor udstrækning Wigforss. 32 Den keynesianske inspiration, som Myrdal var eksponent for, gik dog ikke sporløst henover det færdige program. I afsnittet om finanspolitik og fuld beskæftigelse formidles en indkomstdannelsesmodel, der ligesom Keynes tager udgangspunkt i begrebet den effektive efterspørgsel og dennes bestanddele, forbrugs- og investeringefterspørgslen. 33 Her var sket en markant drejning, siden Myrdals bog fra 1933 Konjunktur och offentlig hushållning var state-of-the-art i SAP s finanspolitiske tænkning. Dog er det bemærkelsesværdigt, at programmet intet nævner om progressiv beskatning som finanspolitisk middel til styring af forholdet mellem forbrug, investeringer og opsparing. Det, som netop var det væsentligste omdrejningspunkt i artikelrækken i Tiden. Artikelrækken kan betragtes som Myrdalfløjens (Gunnar og Alva Myrdal, Fredriksson, Sterner) kompensation eller revanche for nederlaget i Efterkrigsrådet. Den ekspansive finanspolitik var hermed i det mindste ikke et usagt synspunkt i svensk offentlig debat. Men officiel politik for SAP var det ikke. Myrdal fik fuldt afløb for sit Keynes- og Alvin Hansen-inspirerede synspunkt i bogen Varning för fredsoptimism, som blev udgivet næsten samtidigt med efterkrigsprogrammet. Bogen blev kommenteret i den danske fagpresse og sandsynligvis også i den socialdemokratiske dagspresse. 34 Det var artikelrækken i Tiden, som foranledigede Krag til at skrive kronikken. Man kan have sin tvivl, om Krag interesserede sig for konflikten i SAP ja, om han overhovedet var opmærksom på, at der var en konflikt, og om han i givet fald fattede implikationerne af den. Når de bagvedliggende fronter i den svenske debat overhovedet er værd at diskutere i denne sammenhæng, er det fordi, det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke kan slutte fra svensk inspiration til Stockholm-skolen. Svensk inspiration kunne ligeså vel betyde keynesianisme. Men lad os nu se, hvad Krag fik ud af det i en dansk kontekst.

11 48 Jævnere indkomstfordeling? Sådan lød overskriften på Krags kronik i Social-Demokraten den 27. december Socialiseringskommissionens arbejde, som i august 1945 ledte frem til offentliggørelsen af Fremtidens Danmark, var netop påbegyndt i november 1944 med Krag som generalsekretær. Nedenfor citeres den in extenso. Retstavningen i kronikken er bevaret, eneste ændring er en markering og nummering af de enkelte afsnit af hensyn til de efterfølgende kommentarer. 35 [Manchet:] Den væsentligste Indvending mod at gøre Uligheden i Indkomst- og Formuefordeling mindre har hidtil været, at Opsparingen og dermed Kapitaldannelse og Produktion vil blive reduceret. I nedenstaaende Kronik skildrer J. O. Krag, hvorledes moderne Nationaløkonomi har slaaet dette Argument for Panden. [1:1:] Den Tid er vist forbi, hvor man kunde bilde Folk ind, at Socialisternes fornemste Maal er, at alting skal deles lige over. [1:2:] Tilbage staar imidlertid den Kendsgerning, at Socialisterne tilstræber en langt mere ligelig Indkomstfordeling end den, vi har i Øjeblikket. Og allerede det har jo til Dato været tilstrækkeligt til at vække alvorlige Betænkeligheder hos mange velmenende Borgere. [1:3:] Saadanne brave Medborgere har ofte været villige til at indrømme, at den ulige Indkomst- og Formuefordeling skabte højst uønskede sociale Klasseforskelle, men de har ment, at den er nødvendig, hvis Samfundets materielle Fremskridt skal fortsættes. Af to Grunde. For det første fordi Muligheden for at tjene Penge er nødvendig for at stimulere Borgerne til at anstrenge sig. Udsigten til en kontant Belønning faar dem til at lægge Kræfterne i og udføre Ting og Bedrifter, som almindelig Dovenskab ellers vilde have hindret Udførelsen af. For det andet fordi Opsparing er en Nødvendighed for Samfundet især for det fremadskridende Samfund med voksende Produktion. Opsparing bliver til Kapital, som investeres i Maskiner, Bygninger, Transportmidler m.v. Er Realkapitalen ikke i Vækst, vil Samfundet stagnere. Dette gælder i hvert Fald, saa længe Opfindelserne kræver stadig mere Kapital, og saa længe Befolkningen er i Tiltagen. Denne Opsparing præsteres imidlertid for en stor Del af Overklassen, som tjener saa meget, at dets Medlemmer trods en enorm opfindsomhed med Hensyn til Fremgangsmaader ikke formaar at bruge det hele. Det, der ikke forbruges, bliver opsparet, og for denne Opsparings Skyld maa Overklassen bevares. Ellers gaar Fremskridtet i Staa. [1:4:] Omkring disse to Synspunkter har bl.a. Professor Cassel opbygget en økonomisk Lære, der i sin strenge Logik maa anerkendes som høj Videnskab, men som i sine Forudsætninger og Konklusioner bærer Kimen i sig til en politisk Ideologi. Som saadan er den da ogsaa blevet udnyttet bl.a. af Cassel selv (f.eks. i Pjecen Socialisme eller Fremskridt ). * [2:1:] Fra socialistisk Side har man altid været villig til at gøre Indrømmelser til disse to synspunkter. [2:2:] Over for det første har man indrømmet, at Indkomstforskelle utvivlsomt er nødvendige. Udviklingen i Rusland, hvor man fra Krigskommunismens Ligelønsperiode har arbejdet sig hen til et Lønsystem med meget store Lønforskelle ogsaa indenfor den egentlige Arbejderklasse tyder paa, at det er rigtigt. Visse værdifulde Former for menneskelig Virksomhed maa lokkes frem med Penge. Og at tjene Penge er ikke blot et Middel til Forbrug, men det er ogsaa en Sport, en Tilbøjelighed, som dyrkes af store Dele af Menneskeheden med sand Fanatisme. Maaske kan man i et Samfund, der er anderledes end det nuværende, opdrage Folk til at sætte Kræfterne og Evnerne ind med mere altruistiske Motiver som Baggrund, men dette vil i bedste Fald tage en Del Tid. Indtil videre staar man sig derfor utvivlsomt ved at bevare Pengemotivet og tage Hensyn til det.

12 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 49 [2:3:] Blot maa man gøre sig klart, at langt mindre Indtægtsforskelle end de nugældende er tilstrækkelige. Hvis de højeste Indtægter, man kan naa, er langt lavere end de Kæmpefortjenester, Nutidens Erhvervsspidser og Storkapitalister tjener, saa vil de alligevel udløse samme Energi hos stræberne og de ærgerlige, blot fordi de er de højeste. Den konservative engelske Nationaløkonom Lord J. M. Keynes har i sin bog Almindelig Beskæftigelses-, Rente- og Pengeteori (1936) udtrykt dette med Ordene: For at disse Former for Virksomhed skulde stimuleres, og disse Tilbøjeligheder tilfredsstilles, er det ikke nødvendigt, at Indsatserne i Spillet er saa store som nu. Spillerne finder sig lige saa godt til Rette med meget mindre Indsatser, saa snart de har vænnet sig til dem. * [3:1:] Det andet Synspunkt stod man en Del svagere overfor. Man erkendte, at Opsparing er en Nødvendighed men, sagde man, Staten kan jo sørge for Opsparingen. [3:2:] Dette Argument er for saa vidt godt. I Rusland har Staten under de to Femaarsplaner sørget for en gigantisk Opsparing den russiske Forbruger vil sikkert synes, at lidt mindre kunde have gjort det. I det danske Samfund har Stat og Kommune ogsaa sørget for en meget omfattende Opsparing, hvis Resultater ses i vore offentlige Værker, Transportmidler, Veje, Hospitaler, Biblioteker m.v. Men naar de konservativt sindede hævder, at denne offentlige Opsparing kun har været mulig takket være Overklassens og Aktieselskabernes store Skatteevne, er det meget svært at overbevise dem om det gale heri (thi det er jo galt: havde samme Nationalindkomst været fordelt paa en anden Maade, behøvede man blot at ændre Skatternes Fordeling tilsvarende, og Resultatet vilde blive det samme). [3:3:] Nu kommer imidlertid de moderne økonomer med Lord Keynes i Spidsen og vælter hele det borgerlige Opsparingssynspunkt over Ende. Eller rettere: de kom. Keynes epokegørende Teorier er nemlig nu otte Aar gamle. Men de økonomiske Teorier er længe om at trænge igennem Samfundslagene. Mange anser saaledes endnu Adam Smiths Teorier fra Slutningen af 1700-tallet for det sidste Skrig, medens andre mener, at Marx Teorier, der er smaa 100 Aar yngre, en gang for alle har udtømt Mulighederne for menneskelig Sandhedserkendelse. I Forhold hertil kan Keynes Teorier altsaa trods deres otte Aar betragtes som splinternye, og naar jeg har fundet Anledning til at drage dem frem her, skyldtes det, at jeg ser, at de har været anvendt i den nys overstaaede svenske Valgkampagne, der i saa høj Grad drejede sig om den socialistiske Idé. Det er jo muligt, at vi om ikke saa overvældende lang Tid kunde faa Brug for dem herhjemme til samme Formaal. * [4:1:] Det Tankesæt, den moderne økonomiske Teori har stillet op, kan i grove Hovedtræk skitseres som følger: [4:2:] Produktionen i Samfundet omfatter altid to Slags Varer, dels Forbrugsvarer og dels Produktionsmidler, d.v.s. Fabriker, Maskiner, Skibe m.v. Ved denne Produktion dannes der indkomst. Det, der er Udgift og Omkostninger for Producenten, er jo Indtægt for Arbejderne, Teknikerne og Funktionærerne. [4:3:] Heraf maatte i og for sig følge, at der altid skulde være Efterspørgsel nok efter Forbrugsvarerne. Disse Varers samlede Fremstillingsomkostninger (incl. Producentens Fortjeneste) maa jo tilsammen have tilvejebragt tilstrækkelig Indkomst til, at Varerne kan blive købt. [4:4:] Saa simpelt er det imidlertid ikke. En Del af Indkomsterne bliver nemlig opsparet, og herved opstaar der et Hul, et Minus i Efterspørgslen. Dette Hul kan kun blive dækket ved, at nogle laaner de Penge, andre sparer op, og giver dem ud. Enten direkte til Forbrug eller til Investeringer, d.v.s. til Anlæg, der ikke umiddelbart forøger Mængden af Forbrugsvarer, men som tilvejebringer nye Indkomster hos Arbejdere, Funktionærer m.v. [4:5:] Hvis Investeringerne er netop lige

13 50 saa store som Opsparingen, er der Ligevægt til Stede, og Forbrugsvarerne bliver afsat. [4:6:] Men hvis denne mirakuløse Ligevægt ikke kommer i Stand? Hvis Investeringerne er mindre end Opsparingen hvad saa? Ja, saa bliver der et Minus i Efterspørgslen efter Forbrugsvarer, de kan ikke afsættes, men maa enten fyldes paa Lagrene eller sælges til urentable Priser. Dette vil uvægerligt medføre, at Produktionen gaar tilbage først og fremmest Anlægsproduktionen (hvem vil vel anlægge nye Fabriker eller udvide eller blot vedligeholde de gamle, naar Varerne ikke kan sælge) og senere Forbrugsvareproduktionen. Herved bliver der Arbejdsløshed, og Efterspørgslen falder yderligere. [4:7:] Opsparingen medfører altsaa ikke automatisk Produktion af Kapitalgoder. Det forudsætter, at nogen vil tage Opsparingen i brug og paatage sig risikoen for dens Investering. Kun i saa Fald er Opsparing et Middel til stigende Produktion ellers til det stik modsatte. En stor Opsparing fører da til Fattigdom og ikke til Velstand. * Fremtidens Danmark et keynesiansk program? [5:1:] Hvad har nu det med Indkomstfordelingen at gøre? [5:2:] Jo, Erfaringen viser, at jo mere ulige Indkomstfordelingen er, des mere bliver der opsparet af en given Nationalindtægt. Des større bliver altsaa Faren for, at Opsparingen bliver saa stor, at Investeringerne ikke kan følge med og saa har vi Krisen. [5:3:] Dette kommer frem under en Højkonjunktur, en Opgangsperiode i det kapitalistiske Samfund. I en saadan Periode er Indkomsterne i Samfundet stigende. Opsparingen stiger imidlertid hurtigere end Indkomsten. De store Indkomsttagere faar nemlig som Regel de største Indkomststigninger men de formaar ikke at udvide deres i Forvejen oppustede Forbrug ret meget. Derfor opsparer de størstedelen af Tilvæksten. For at Opgangen kan fortsættes, kræves der altsaa en mere og mere omfattende Investeringsvirksomhed ellers bliver Opsparingen ikke anvendt. Og før eller siden glipper denne Forudsætning. Flere og flere af de Anlæg, der er bygget under Opgangen, bliver færdige og begynder at spy Varer ud. Snart bliver Kapitalisterne betænkelige ved at anlægge nye. Investeringerne tager af. Opsparingen bliver ikke anvendt. Produktions- og Indtægtsniveau falder. Katastrofen er under Udvikling. [5:4:] Kun ved at det Offentlige træder til og holder Investerings- og Indkomstniveau oppe gennem storstilede offentlige Udgifter, kan denne Udvikling hindres. Jo mere ulige Indkomstfordelingen er, des vanskeligere vil det være at dæmme op for Krisen ved en saadan offentlig Konjunkturpolitik. At der naturligvis er mange andre Hensyn at tage, skal vi ikke kommer nærmere ind paa i denne Sammenhæng. *

14 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 51 [6:1:] Disse Synspunkter, der i nogen Grad har revolutioneret den økonomiske Tænkning, og som efterhaanden ogsaa vil revolutionere den økonomiske Politik, opstod under Verdenskrisen efter Ifølge en svensk Kilde har man i U.S.A. beregnet, at der i dette Land under Krisen i Trediverne gik produktive Muligheder svarende til 200 Milliarder til Spilde, fordi store Dele af Opsparingen ikke blev taget i Brug. I Stedet fik man Arbejdsløshed og ledige Maskiner og Raastoffer. [6:2:] Om man i en saadan Situation vil sige, at det er Opsparingen, der er for stor (Forbruget for ringe) eller Investeringerne, der er for smaa, er mindre væsentligt. Hovedsagen er, at man er klar over, at baade Forbrug og Investering maa sættes i Vejret, saa at de ledige Produktionsfaktorer kommer i Arbejde. Saa længe der findes ledige Produktionskræfter, kan man nemlig godt sætte Forbrug og Investering i Vejret samtidig en forudgaaende Opsparing er overhovedet ikke nødvendig. [6:3:] Det er Produktionen, der er Kilden til et Lands Velstand ikke Opsparingen. J. O. Krag Kommentarer Krags kronik bør, som jeg vil redegøre for nedenfor, ses i sammenhæng med Fremtidens Danmark og arbejdet i Socialiseringskommissionen. Men lad os først se på nogle spørgsmål med relation til situationen før kronikken blev skrevet. Var den svenske debat kun en anledning til at skrive kronikken, eller var den mere grundlæggende selve årsagen til den? Krag skrev i 1939 polit.-specialeopgave om dansk industris udvikling Heri præsenterede han visse overvejelser om konjunkturpolitikkens muligheder for at påvirke industriens forhold. Han henviste i den forbindelse eksplicit til Gunnar Myrdal. 36 Ellers er der i øvrigt ikke meget, der tyder på, at Krag eller hans generation af cand.polit. er med tilknytning til Socialdemokratiet interesserede sig synderligt for finanspolitisk styring af økonomien før Viggo Kampmann bør nævnes som en undtagelse. 37 Keynes var ikke mainstream i Danmark i I materialet til studiekredsen med navnet Socialismens muligheder, som Erik Ib Schmidt, Henry Grünbaum, Krag og andre socialdemokratiske polit. er deltog i i 1942, kan man ikke spore diskussioner af Keynes. Kredsens diskussioner lå snarere i forlængelse af de internationale socialistiske diskussioner i 1930 erne. 38 Heller ikke i Krags dagbog omtales Keynes. Tværtimod fortvivles han i april 1942 over akademiske mindreværdskomplekser i forhold til andre yngre økonomer. Anledningen var en polemisk diskussion i Socialøkonomisk Samfund med cand.polit. en og venstremanden Poul Nyboe Andersen, der netop var keynesianer og havde universitetsspeciale i General Theory. Krag erkender i dagbogen, at hans interesser spænder for vidt: økonomi, administration, udenrigspolitik og litteratur. Krags fagøkonomiske læsning intensiveredes dog i løbet af 1942 og frem til befrielsessommeren. Givetvis foranlediget af oplevelser som den ovennævnte, men også i kraft af de kontrakter på at skrive økonomiske bøger, som han fik under krigen. Disse bøger hvor særlig Krigsøkonomi og Efterkrigsproblemer (1944) skrevet i samarbejde med Paul Gersmann er kendt krævede studier i fronten af den økonomiske debat. 39 Men heller ikke i Krag og Gersmanns bog har finanspolitisk efterspørgselskontrol nogen fremtrædende plads, og den sættes slet ikke i forbindelse med Keynes. Alt tyder således på, at artikelrækken i Tiden faktisk, hvad angår den keynesianske inspiration, er en igangsætter for Krag. Kronikken fra december 1944 ligner formmæssigt så mange andre af de artikler, som Krag i krigsårene skrev om økonomiske forhold til fagblade og socialdemokratiske aviser. Det er fagøkonomisk stof, som formidles til en interesseret, men relativt forudsætningsløs læserskare. Oftest sagligt i substansen, men altid med en vis politisk brod og sproglig snert, der kunne bekræfte kernelæserne i deres socialdemokratiske anskuelser. I den aktuelle kronik viste Krag ikke fine fornemmelser, når det gjaldt at låne argumen-

15 52 ter fra de svenske artikler. Dele af kronikken er parafrasering og tilnærmelsesvis også i visse passager indirekte citater fra artiklerne i Tiden. Særligt Keynes artikel lånes der fra. 40 Inddragelsen af russisk økonomi og den svenske økonom Cassel er dog helt hans eget påhit. Lad os se på, hvordan Krag argumenterer i kronikken. Det er et gennemgående træk i kronikken, at socialisten Krag kommer det liberale samfund og det borgerlige Danmark i møde. Han accepterer det kapitalistiske samfunds logik i forhold til indkomstuligheder, realkapital og det frie initiativs dynamik (1:3, 2:1, 2:2). Dog kommer han med passende udfald mod Overklassens skamløse luksusforbrug (1:3), det fanatiske pengebegær (2:2) og erhvervslivets Kæmpefortjenester (2:3). Det var jo dog partibladet, han skrev i. Netop fordi han i kronikken på det overordnede plan angiveligt accepterer det kapitalistiske samfunds logik, er det så meget desto større en fornøjelse for ham, at det er en kendt liberal økonom som Keynes Lord Keynes! der vælter hele det borgerlige Opsparingssynspunkt over Ende (3:3, også 2:3). 41 Skadefryden skinner igennem sproget. På samme vis er det ham tydeligvis velbehageligt at henvise til, at der er tale om de nyeste videnskabelige landvindinger. Ordet moderne optræder hele tre gange i den forbindelse, og der spilles kraftigt på konnotationer til uideologisk, værdifri videnskab (Manchet, 3:3, 4:1). 42 Når det gælder teoriformidlingen, ligger hovedvægten i Krags kronik i det fjerde og femte afsnit. Den fremstilling, der gives i kronikkens fjerde afsnit, følger i store træk argumentationen i General Theorys kapitel 3 The Principle of Effective Demand. 43 Først beskrives begrebet effektiv efterspørgsel (4:2), dernæst følger det traditionelle synspunkt, at udbud skaber sin egen efterspørgsel (4:3), men dette fremføres kun af retoriske grunde for at kunne fokusere på det faktum, at balancepunktet mellem indkomst og efterspørgsel kan ligge på et niveau med arbejdsløshed (4:4-7). I det femte afsnit er det konklusionerne i General Theorys kapitel 8 og 9 om forbrugstilbøjeligheden (propensity to consume) og dennes indflydelse på efterspørgslen, der formidles. Spørgsmålet er dog, om ikke Krag kunne have fået den samme overfladiske indsigt i disse mekanismer via læsning af kapitel 3, hvor begrebet forbrugstilbøjeligheden introduceres kort, men med henvisning til, at det vil blive behandlet senere. 44 Sluttelig i kronikkens femte afsnit fremfører Krag kuren for en økonomi med arbejdsløshed: storstilede offentlige Udgifter, altså underbudgettering, Konjunkturpolitik (5:4). Argumenter for konjunkturpolitisk underbudgettering findes faktisk kun en passant og spredt i General Theory, men de ligger implicit i hele bogen. De nævnes slet ikke i det afsluttende kapitel af bogen, som blev trykt i Tiden. Hermed antyder jeg et bekræftende svar på nedenstående spørgsmål: Demonstrerer Krag i kronikken større indsigt i Keynes teori, end man må forvente af en gennemsnitlig cand.polit. anno 1944, som havde læst artikelrækken i Tiden? Eller spørgsmålet formuleret på andre måder: Havde Krag, da han skrev kronikken, overhovedet haft General Theory i hånden? Var der tale om andet end relativ overfladisk formidling på baggrund af, hvad han havde læst i et tilfældigt svensk tidsskrift? Svarene kan ikke blive kategoriske. Som tidligere nævnt er min vurdering, at før Krag læste artikelrækken i Tiden, har han ikke haft andet end overfladisk kendskab til General Theory og Keynes. Jeg føler mig overbevist om, at artikelrækken har virket mere end almindeligt inspirerende på ham, og at den var en igangsætter. Ledte inspirationen til mere end blot en sammenskrivning af pointerne i artiklerne, eller førte de til yderligere studier i selve værket General Theory? Igen er svaret ikke kategorisk: Jeg er dog tilbøjelig til at mene, at han faktisk har siddet med bogen og i det mindste læst kapitel 3; måske mere, måske endda hele bogen. Jeg tvivler på, at almindelig polit.-ryg-

16 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 53 marvsviden og læsning af artiklerne i Tiden har kunnet give ham mulighed for formidle Keynes indkomstdannelsesmodel så klart, som han gør i kronikken (4. og 5. afsnit), og med en argumentationsstruktur, der ligner Keynes egen. Artiklerne i Tiden fokuserer først og fremmest på diskussionen af spørgsmålet om indkomstforskellenes indflydelse på den effektive efterspørgsel. Analysens udgangspunkt, den effektive efterspørgsel, tildeles en mindre fremtrædende plads. Samtlige delementer findes med god vilje spredt omkring i artiklerne, men absolut uden den argumentationsstruktur, som Krag formidler i sin kronik. Krag publicerede kronikken godt en måned efter Socialiseringskommissionens første møde. Kommissionsarbejdet var som det fremgår af navnet og af litteraturen om Fremtidens Danmark iværksat med henblik på at undersøge og stille forslag om forskellige former for socialisering af erhvervslivet. Krag ønskede at brede arbejdet ud, men med sin underordnede stilling som generalsekretær for kommissionen havde han ikke formel kompetence til at bryde kommissoriet. Det lykkedes dog, ikke mindst i kraft af dygtig anvendelse af de notater, han udarbejdede forud for flere af møderne med forslag, indstillinger og vurderinger. Hermed kunne han i ikke ringe grad styre retningen og dagsordenen for arbejdet. Det var en nydelig demonstration af politisk tæft. Det første af disse notater hed Opgavernes Afgrænsning og Planlægning. Det er dateret 8. december 1944, altså tre uger før aviskronikken om Keynes blev bragt. I notatet skrev Krag efter at have stillet forslag om en mere detailregulerende politik på specifikke områder: Det maa endnu engang understreges, at en Politik efter disse Retningslinjer ikke vil kunne staa alene, men maa kombineres med en planøkonomisk Konjunkturpolitik omfattende: Penge-, Valuta-, Beskæftigelses-, Pris- og Socialiseringspolitik, hvis Maalet stabil fuld Beskæftigelse og stigende Levestandard skal naas. Især hvis en ny Verdenskrise er under Opmarch, saaledes som Professor Myrdal mener, er Konjunkturpolitikken af overordentlig Vigtighed, og de Socialiseringsforslag, der kan støtte denne, maa fremmes forud for andre. 45 Citatets sammenhæng med kronikken og Krags læsning af den svenske debat er oplagt og kan næsten stå ukommenteret. Blot én kommentar skal gives, nemlig den at den indforståede henvisning til Myrdal naturligvis gælder hans bog Varning för fredsoptimism. Det giver således mening at se kronikken som et forsøg på at påvirke ikke blot almindelige socialdemokratiske vælgere og læsere af Social-Demokraten, men også Socialiseringskommissionens medlemmer. Sproglig redundans fra kronikken kan følges videre gennem kommissionens arbejde. Således også i det første udkast til den endelige programtekst, som Krag forelagde for kommissionen den 24. juli Den kursiverede del af citatet findes næsten ordret i det endelig program, resten er blevet slettet. Men netop i den slettede del genfinder vi fra kronikken Krags glæde over at kunne henvise til den nyeste økonomiske ekspertise: Mest i øjnefaldende er Kriserne. Med uregelmæssige Mellemrum bliver Samfundet sygt. Produktion og Samhandel gaar tilbage i rivende Hast. Hele Verden bliver fattigere. Det er ikke alene Arbejderne, der rammes, men hele den brede Befolkning: Landbrugerne, de Handlende, Haandværkerne og de Industridrivende. Aarsagerne til disse Kriser skal ikke udforskes nærmere her, men blandt Verdens dygtigste økonomiske Eksperter er der en voksende Enighed om, at Indkomstuligheden bærer en væsentlig Andel af Skylden. 46 At ekspertglæden er blevet slettet fra en politisk kamptekst som Fremtidens Danmark, forstår man godt. Her kan kommissionsmedlemmer som den uimponerede Vilh. Buhl, eller den trænede agitator Hans Hedtoft, have manet til forsigtighed. Men citatet understreger kontinuiteten fra kronik til programtekst. Ikke kun på grund af henvisningen til eksperterne,

17 54 men også på grund af citatets fokus på indkomstulighederne. Samme kontinuitet dokumenteres af et andet citat fra 24. juli-udkastet. Igen er den kursiverede del ordret eller næsten ordret forekommende i Fremtidens Danmark: Der maa føres en moderne Konjunkturpolitik, og dette maa ikke mindst præge Statens Finanspolitik. De offentlige Udgifter maa have en saadan Højde, at de skaber en tilstrækkelig Totalkøbekraft, til at fuld Beskæftigelse kan naas. Det er en af den moderne Nationaløkonomis aller vigtigste Resultater, der hermed sættes op i Socialdemokratiets Program. Det gammelsdags Princip for Finanspolitikken, hvorefter hver enkelt Finansaar for sig skulde have Balance paa Regnskabet, er hermed sat til Livs. Der er således god grund til at konstatere, at Krag sejler for den samme vind helt fra læsningen af Tiden en gang i midten af 1944 og frem til den endelige udformning af Fremtidens Danmark i slutningen af juli/august Der er tale om én sammenhængende proces, hvor Keynes var et væsentligt element. Krag fik således ret i kronikkens pikante flirten med det forestående valg. Det er jo muligt, at vi om ikke saa overvældende lang Tid kunde faa Brug for dem [Keynes Teorier] herhjemme til samme Formaal [Valgkampagne]. (3:3) Programmet og Keynes Det turde nu være godtgjort, at Jens Otto Krag faktisk mødte til udvalgsarbejdet bag det fremtidige valgprogram med et ikke kun rimeligt solidt, men også helt nyt og begejstret kendskab til Keynes. Dermed er det dog ikke dokumenteret, at Fremtidens Danmark også er keynesiansk. Kun at forudsætningerne for et keynesiansk program var tilstede i kraft af kendskabet og begejstringen hos hovedforfatteren. Lad os derfor kigge nærmere på selve programmet. Keynes nævnes af gode grunde ikke i valgprogrammet. Det er dog alligevel muligt at påpege væsentlige keynesianske elementer i programmet. Hvis vi fastholder den gængse definition af Keynes teori som værende funderet i begrebet effektiv efterspørgsel, så må vi konstatere, at det findes i programmet. Endda også formuleret ved hjælp af dets to bestanddele, forbrugs- og investeringsefterspørgslen. Under overskriften Kampen mod kriserne. En moderne konjunkturpolitik må føres hedder det således: Skal en Nedgang i Efterspørgslen efter Arbejdskraft undgaas, maa baade Forbrug og Investeringer holdes oppe. Dette kan Finanspolitikken bidrage til, derved at det offentlige ved sine Foranstaltninger erstatter det Bortfald i Produktion og Indkomster, som Nedgangen i privat Foretagsomhed medfører. 47 Der findes faktisk hverken politiske eller formidlingsmæssige grunde til, at Krag skulle opdele efterspørgselsbegrebet i sine to keynesianske bestanddele forbrugs- og investeringsefterspørgslen. Hvis hans ærinde kun var at fremme synspunktet, at staten skulle styrke den samlede efterspørgsel ved at pumpe penge ud til forbrug via finanspolitikken, var det ikke nødvendigt med denne sondring. Der er snarere tale om, at han lirer lektien af. I programmet finder vi også synspunktet, at indkomstulighederne havde en særlig andel af skylden for 1930 ernes krise. Endelig påpeges det naturligvis, at finanslovene ikke længere kun bør betragtes som et statsbudget, hvor den fornemste opgave er at balancere det hvert år, men som et budget hvormed hele samfundets økonomiske aktivitet kan reguleres. 48 Denne sidste antagelse er dog ikke specielt keynesiansk, men lige så meget blot et udtryk for det generelle finanspolitiske nybrud, der var sket i 1930 erne. Det skal også bemærkes, at der i Fremtidens Danmark findes en forsikring om, at budgettet skal balancere henover konjunkturerne af hensyn til at opretholde den Tillid, som er nødvendig for et sundt erhvervliv. 49

18 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 55 Keynesianisme-test Det er blevet fremført af Nils Bredsdorff, at den effektive efterspørgsel er et for uprofileret begreb til at kunne isolere keynesianismen i forhold til andre former for moderne finanspolitik. Særlig når det drejer sig om at analysere politiske tekster, til hvilke der naturligvis ikke i samme grad som økonomisk-videnskabelige tekster kan forventes eller kræves konsistens. I stedet for effektiv efterspørgsel som det definerende begreb for keynesianisme, slår Bredsdorff til lyd for, at det bør være den langvarige underbudgettering uafhængig af konjunkturerne. Modsat f.eks. Stockholmskolens balancering henover konjunkturerne. 50 Lægger man dette kriterium til grund for sin keynesianisme-test, ville Fremtidens Danmark således ikke være keynesiansk. En sådan definition ender dog med at blive meget problematisk, idet det da næppe vil være muligt at finde tekster fra ansvarlig politisk hold i noget land før omkring 1955, som kunne bestå testen. Politikere og embedsmænd var simpelthen bange for at blive beskyldt for uansvarlighed. Tanken om, at statsgæld oparbejdet ved langvarige budgetunderskud blot var et irrelevant fænomen, var for radikal og nytænkende. Vi har ovenfor set (note 32), hvordan Gunnar Myrdal ønskede en ekspansiv keynesiansk budgetpolitik i Sverige, men havde foreslået, at man ikke indviede befolkningen i det radikalt nye syn på spørgsmålet om budgetbalance og statsgæld, som politikken medførte. Keynes var som embedsmand i Storbritannien under krigen også rede til at give køb på dette spørgsmål, vel vidende at det kunne være svært at finde politisk opbakning til et så radikalt synspunkt. 51 Der er ingen tvivl om, at den solide, tidligere finansminister Vilhelm Buhl, som i Socialiseringskommissionens afsluttende redaktionsproces ofte var eller med stor vægt spillede rollen som den forsigtige, besindige og uimponerede, med et enkelt vip af de store, buskede øjenbryn ville have krævet et eventuelt forslag om langvarige budgetunderskud uafhængigt af konjunkturerne fjernet øjeblikkeligt. 52 Med mindre man finder det rimeligt at frakende Keynes indflydelse på økonomisk politik i Vesten frem til engang efter ca. 1955, synes det derfor stadig at være mest frugtbart at fastholde den gængse definition af keynesianisme, nemlig som den bevidste brug af begrebet den effektive efterspørgsel. Også når det gælder politiske tekster. Men der er også en anden grund: Begrebet den effektive efterspørgsel som jo fra et andet perspektiv også er et mål på samfundsøkonomiens volumen var særdeles operativt, når det gjaldt monitorering af økonomien i det hele taget. Det kunne kun tiltale styringsbegejstrede socialdemokrater. At man skal være forsigtig, når man diskuterer denne eller hin teoretiske inspiration i en politisk tekst, er der dog ingen tvivl om. Ej heller at man skal være opmærksom på blandingsformer, og at man skal passe på ikke at lade sig forlede af Verdenskrigens tidsånd, med snart sagt alle politiske partiers bekendelse til konjunktur- og beskæftigelsespolitik i en eller anden aftapning. Afslutning Hvad viser dette studie af Krag, Keynes og Fremtidens Danmark os? For det første kan vi, på det rent biografiske plan, fastslå, at Krag i 1944 var blevet inspireret af Keynes, og at der derfor ikke på det punkt er tale om en efterrationalisering i hans erindringer. For det andet ved vi nu, at keynesianske tanker allerede i 1944 var tænkt, bearbejdet og formidlet af danske socialdemokrater i diverse socialdemokratiske sammenhænge. I forpligtende og ikke-løsrevne sammenhænge, vel at mærke; nemlig i pressen og i arbejdet med partiprogrammet. Hermed være ikke sagt, at det således i 1945 var blevet hovedhjørnestenen i partiets politik og ideologi. Men det understreger det rimelige i at sætte Fremtidens Danmark som et skel: Der var sket en forandring siden 1930 erne, og vi ser dele af 1950 ernes politik i sin genesis. For det tredje er det problematisk som Nils Bredsdorff at bygge en syntese på den anta-

19 56 gelse, at Fremtidens Danmark ikke var keynesiansk. Mod Bredsdorffs synspunkt vil jeg anføre, at der faktisk allerede i 1945 var et projekt, ikke i betydningen en master plan, men der var politiske mål og relativt konkrete forestillinger om, hvordan man kunne nå disse mål. Målet var et rigere og mere stabilt samfund med mindre ulighed og fremfor alt som den vigtigste forudsætning overhovedet fri for det arbejdsløshedens spøgelse, der havde forpestet de europæiske samfund i 1920 erne og 1930 erne og ført til Verdenskrigen. Målet var ikke nyt, men tiltroen til midlerne var nok større end tidligere og de befandt sig i højere grad end tidligere indenfor rammerne af en liberal eller om man vil: en kapitalistisk forståelse af økonomien. Midlerne var flere og bestemt ikke kun keynesianisme men centralt blandt dem står den makro-økonomiske opfattelse af økonomien, forståelsen af den moderne finanspolitiks potentiale og fokuset på den effektive efterspørgsel som et af de mest centrale begreber for den økonomiske politik. Fremtidens Danmark står for mig stadig som et af de tidligste politiske dokumenter i Danmark, som sammenhængende præsenterer dette. 53 For det fjerde bør vi måske igen få øjnene op for, hvilket voldsomt bevidsthedsskred Anden Verdenskrig var. Den anglo-amerikanske imperialisering af bevidsthederne var ikke kun et produkt af Den Kolde Krig, Marshallhjælp og rock n roll. Den begyndte faktisk under krigen med en stigende opmærksomhed hos dem, der havde antennerne ude over for det økonomiske, teknologiske, videnskabelige og kulturelle potentiale i såvel USA som Storbritannien. Det gjaldt såvel i Sverige som i Danmark. Historien om Fremtidens Danmark er også et symptom på dette. Den fredskrise, som Alvin Hansen og Gunnar Myrdal (og danske socialdemokrater med dem) havde frygtet, udeblev. Netop den udeblevne fredskrise, som hele Fremtidens Danmark ellers er et svar på med sit stærke fokus på at sikre beskæftigelsen, gør det svært at finde kontinuiteten fra Fremtidens Danmark og frem til 1950 ernes praktiserede keynesianske politik. Det påtrængende økonomiske problem i årene umiddelbart efter befrielsen blev ikke arbejdsløshed. Det blev i stedet at få investeringerne op på et tilstrækkeligt højt niveau og ledt til de sektorer, man ønskede skulle gå forrest i genopbygningen. Men spiren var sat. Diskussionen om keyenesianisme og efterkrigstiden kan nemt løbe af sporet. Det giver ikke mening at hævde, at Fremtidens Danmark er blottet for Keynes-inspiration, og ligeså lidt mening giver det at hævde det modsatte: At planen til velfærdsstaten lå fiks og færdig i programmet og blot ventede på at blive realiseret. En videre diskussion af emnet bør tage sit afsæt et sted midt imellem. I forsommeren 2000 medvirkede Jytte Hilden i radioprogrammet Koplevs Krydsfelt. Her fortalte ex-politikeren blandt andet om sit politiske verdensbillede. Flere gange, når hun skulle knytte an til velfærdsstatens inderste gode væsen tyede hun til vendingen, og alt det som Krag skrev i Fremtidens Danmark. 54 Vi ser altså tendenser til, at visse socialdemokrater i deres aktuelt betrængte situation gør Fremtidens Danmark til en slags statsgrundlæggende myte i lighed med 1776 i USA, 1789 i Frankrig, 1814 i Norge etc. At sætte Fremtidens Danmark på en sådan piedestal er ikke kun ude af proportioner. Det er også forfejlet. For det opbyggelige og mobiliserende element i programmet er ikke de mere tidløse parametre som velfærdspolitikken eller besyngelsen af solidariteten. Begge dele var næsten fraværende i Fremtidens Danmark. Det mobiliserende element i programmet lå i stedet i teknikbegejstringen og produktionsromantikken, og disse kunne næppe med vore dages skepsis over for det teknologiske fremskridt mobilisere til noget som helst i dag. Der er højst sandsynligt ikke tale om nogen bevidst fordrejning fra Hildens side. Der er snarere tale om, at 1945-programmet i visse kredse har opnået mytologisk status, og at tolkningerne af det derfor ikke længere behøver at referere til teksten, men blot til den myte, som man i mytefællesskabet bekræfter hinanden i. Man kan vælge at betragte

20 JENS OTTO KRAG OG KEYNES 57 det som morsomt. Hvis man har forhåbninger om, at historiebevidsthed bør højne kvaliteten af den politiske debat, er det lidt forstemmende. Artikelrækken i Tiden gjorde tilsyneladende et stort indtryk på Jens Otto Krag. Man må formode, at sammenkædningen af den keynesianske teori og det store amerikanske produktions- og velfærdsboom, som Krag selv i egne samtidige skrifter var tydeligt opmærksom på, har været en øjenåbner for ham. Keynes kunne bruges til noget, også af socialdemokrater. Hertil kom den politisk opportune sidegevinst, som der blev lagt en del vægt på i Tidens artikler, og som Krag gav en ekstra tand i kronikken: At man kunne argumentere for økonomisk omfordeling til socialdemokratiske arbejdere og andre småkårsfolk og man kunne gøre det med henvisning til en liberal nationaløkonom, der forsikrede om sin støtte til det liberale samfund og den kapitalistiske økonomi. Samtidig var det angiveligt til gavn for samfundsøkonomien. Det var næsten for godt til at være sandt. Det viste det sig måske også senere at være men det er en helt anden historie. Noter 1. Jeg takker ph.d.stipendiat Rasmus Mariager, KU, og B.A. Stine Wium Olesen for kommentarer og gode forslag til denne artikel. 2. Karin Hansen og Lars Torpe, Om marxistisk statsteori, keynesianisme og arbejderbevægelse til en indkredsning af statsinterventionsproblematikken, Den Jyske Historiker, 1975 samt Socialdemokratiet og krisen i 30 erne, Århus 1977, Niels Wium Olesen, Jens Otto Krag og»fremtidens Danmark«Historie. Jyske Samlinger. Ny rk. 19,1. s , 1991 og»fremtidens Danmark«tilbage på plads, Arbejderhistorie 1/1995, Niels Finn Christiansen, Velfærdsstaten et socialdemokratisk projekt, Social Kritik 44/1996, Morten Thing, Af velfærdsstatens tilblivelseshistorie i samme. 3. Miniseminar: Hvem fandt på velfærdsstaten. Socialdemokratiet, Fremtidens Danmark og Keynes. Afholdt på ABA den 5. april Oplægsholdere var Nils Bredsdorff og Niels Wium Olesen. 4. Jens Otto Krag, Travl tid, god tid, Kbh. 1974, s Nils Bredsdorff, Fremtidens Danmark, socialdekraterne og keynesianisme, Roskilde Niels Bredsdorff (2000), s. 5. Og Bredsdorff, Embedsmandsstaten under ombrydning. Økonomer, keynesianere og rationaliseringseksperter i efkrigsårenes centralforvaltning, RUb 1999, s. 58. Det er også det overordnede synspunkt i Bredsdorff, Styring, koordinering og rationalisering om den såkaldte keynesianske revolution i efterkrigsårenes centralforvaltning, Arbejderhistorie 2/ Se note Herunder bl.a. den internationalt kendte Keynesekspert på RUC, Jesper Jespersens artikel i Den Store Danske Encyklopædi, bd. 10, Kbh under Keynes, J. M. og keynesiansk teori ; samt John Eatwell i standardværket The new Palgrave. A dictionary of economics, London 1986, under Keynesianism. 9. Af Stockholm-skolens repræsentanter var det i 1930 erne kun den liberale økonom og politiker Bertil Ohlin, der ligesom Keynes arbejdede med præcise mål for den effektive efterspørgsel og dermed for den samlede produktionsvolumen. De øvrige herunder Gunnar Myrdal gjorde sig selvsagt tanker om finanspolitikkens betydning for den samlede økonomiske aktivitet, men de havde ikke et operationelt begrebsapparat til at kvantificere den. Se bl.a. Eskil Wadensjö: The Committee on Employment and the Stockholm School i Lars Jonung (ed.), The Stockholm School of Economics Revisited, Cambridge University Press 1991; bemærk den refererede diskussion efter Wadensjös artikel. Se også Niels-Henrik Topp, Udviklingen i de finanspolitiske ideer i Danmark , København 1987, s Myrdals syn på finanspolitik og makroøkonomi i det hele taget ændredes, som det vil blive demonstreret i denne artikel, i løbet af krigen i retning af en efterspørgselsorienteret model. 10. Gunnar Myrdal, Konjunktur och offentlig hushållning, Stockholm Se også Eskil Wadensjö: The Committee on Employment and. 11. Alvin Hansen, Full sysselssättning, Tiden, Stockholm 3/1944, s , J. M. Keynes, Sysselsättningsteorin och samhällsutvecklingen, Tiden, Stockholm 4/1944, s , samt Karl Fredrikssons artikel Kan sparandet bli för stort? samme sted, s Jeg har fundet frem til denne artikelrække via intuitive sonderinger i svensk offentlig debat i tiden. Sonderingerne gav pote i en grad, så jeg med sikkerhed kan fastslå, at det er denne artikelrække Krag hentyder til. Tvivlen kan bortvejres, da enkeltoplysninger bl.a. spildet af de 200 milliarder samt flere direkte eller indirekte citater går igen. De 200 mia. findes i Alvin Hansens artikel, Tiden, 3, 1944, s. 152, men nævnes også af Karl Fredriksson i Tiden, 4/1944, s. 227.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Fremtidens Danmark og Keynesianismen. Af Balder Asmussen

Fremtidens Danmark og Keynesianismen. Af Balder Asmussen DEBAT Fremtidens Danmark og Keynesianismen Af Balder Asmussen Diskussionen om Fremtidens Danmark fortsætter. I dette debatindlæg imødegår Balder Asmussen påstandene om, at Fremtidens Danmark ikke var under

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir NOTAT Policy Slam - konceptpapir Policy Slam Debatkonceptet Policy Slam gør klassisk, demokratisk debat tidssvarende og relevant, og har været en enorm succes på spillestedet Vega. Nu skal konceptet udbredes

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere