Den kontracykliske kapitalbuffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den kontracykliske kapitalbuffer"

Transkript

1 DSRR 8 pkt. 5 dok. 2 version 1 Notat til offentliggørelse 9. december 214 Den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark. 1 For at reducere eller forebygge opbygningen af sådanne risici, kan Rådet komme med henstillinger om tiltag på det finansielle område. Et konkret tiltag er den kontracykliske kapitalbuffer, som er et såkaldt makroprudentielt instrument, der kan indføres i perioder med bl.a. meget høj kreditvækst. Når bufferen indføres, vil kravet til institutternes kapitalisering øges. Rådet vil løbende vurdere niveauet for buffersatsen. I dette notat beskrives de elementer, som Rådet vil inddrage i sin vurdering af buffersatsen. Den kontracykliske kapitalbuffer blev indført i EU-lovgivningen via kapitalkravsdirektivet, CRD IV. I Danmark er kapitalkravsdirektivet implementeret i dansk lov via en revision af Lov om finansiel virksomhed, som blev gennemført i marts 214. Erhvervs- og vækstministeren er i Danmark den udøvende myndighed for den kontracykliske buffer, dvs. det er ministeren som bestemmer, om bufferen skal aktiveres samt fastsætter niveauet for bufferen for krediteksponeringer i Danmark. Formål For at styrke kreditinstitutternes modstandskraft kan den kontracykliske kapitalbuffer indføres i perioder, hvor systemiske risici stiger. Det er typisk i perioder med meget høj kreditvækst. Formålet med bufferen er at forbedre muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Bufferen skal ideelt set være bygget op, inden tiderne vender, så institutterne er mere modstandsdygtige, når det finansielle system udsættes for stress. I den situation kan bufferen frigives, og institutterne kan anvende kapitalen til bl.a. at absorbere tab. 2 Udover det primære formål med at styrke institutternes modstandskraft er en mulig sidegevinst, at selve opbygningen af den kontracykliske kapitalbuffer i gode tider kan lægge en dæmper på udlånsvæksten, og derved reducere opbygningen af systemiske risici. Effekten på udlånsvæksten i opbygningsfasen er vanskelig at kvantificere, men Rådet forventer, at effekten er begrænset, da det i perioder med stor optimisme og høj kreditvækst vil være relativt nemt for institutterne at øge deres kapital. Bufferen kan ikke betragtes som et instrument til at påvirke konjunkturerne. 1. Fastsættelse af buffersatsen Rådet vil i sin vurdering af den kontracykliske buffersats anvende en beslutningsmodel, som indeholder tre trin, jf. figur 1. Samlet set skal de tre trin anvendes til, at Rådet kan fastsætte en endelig buffersats. Til det første trin har Rådet identificeret fem hovedindikatorer, der giver information om opbygningen af systemiske risici. Der er imidlertid ingen indikatorer, der er perfekte. Derfor suppleres hovedindikatorerne med anden kvantitativ og kvalitativ information i det andet trin. Udviklingen i andre indikatorer anvendes til at skabe et overblik over det samlede risikobillede. Herudover inddrages andre politiktiltag også i overvejelserne om fastsættelsen af bufferen. Der kan fx være andre tiltag, der 1 2 Se også notatet Overvågning af systemiske risici på Rådets hjemmeside (www.risikoraad.dk). I dette notat fokuseres på opbygningsfasen. Bufferen kan først frigives, når den er bygget op. Side 1 af 16

2 er bedre egnet til at adressere de identificerede risici. Der kan også være planlagt andre tiltag, som det er relevant at tage højde for, fx en strammere finanspolitik. I det tredje trin beslutter Rådet et niveau for buffersatsen på baggrund af en samlet vurdering af de to øvrige trin. I det følgende beskrives indholdet i de tre trin i flere detaljer. Illustration af beslutningsmodel Figur Hovedindikatorer Rådet har udvalgt fem hovedindikatorer til at opfange de situationer, hvor der opbygges sårbarheder i det finansielle system, og som kan give anledning til aktivering af bufferen, jf. figur 1. Hovedindikatorerne er valgt, så de først og fremmest giver mening ud fra økonomiske argumenter, som beskrives for hver indikator nedenfor. Herudover er indikatorerne blevet vurderet ud fra deres historiske sammenhæng med finansielle kriser i såvel Danmark som i andre lande. Den historiske evaluering skal imidlertid ses i lyset af et begrænset antal kriser i de perioder, der er data for. 3 Herudover har politiske indgreb påvirket indikatorernes udvikling i den betragtede periode. I Danmark gælder det fx de forbrugsbegrænsende indgreb i 1986 ("kartoffelkuren") og 1998 ("pinsepakken"). Når Rådet fremadrettet vurderer indikatorerne, tages såvel niveau som seneste udvikling med i overvejelserne Hovedindikator 1: Udlånsgab I opgangstider ses ofte en tendens til optimisme i samfundet. Hvis denne optimisme bliver til overoptimisme (risikoillusion), kan det lede til overdreven risikotagning i kreditinstitutterne. Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at kreditinstitutterne lemper kreditvilkårene. I sådanne perioder kan kreditgivningen vokse for kraftigt. Risikoen for en periode med store tab og en kraftig sammentrækning i kreditgivningen stiger, når kreditvurderinger af låntagere er lempelige, og kreditvæksten er høj. Et tegn på overdreven kreditgivning er, når det samlede udlån vokser meget hurtigere end den generelle økonomiske udvikling målt ved BNP. 4 Der kan imidlertid være strukturelle årsager til, at udlån i forhold til BNP (udlån/bnp) stiger over tid. For at tage højde for dette approksimeres det strukturelle niveau med en trend, som trækkes fra udlån/bnp. 5 Store positive afvigelser mellem det fak- 3 For de fleste hovedindikatorer indeholder den betragtede periode to kriser i Danmark. Den første satte ind i 1. kvartal 1987, mens den anden satte ind i 3. kvartal Udlånet indeholder udlån til den indenlandske private ikke-finansielle sektor fra ind- og udland samt udstedte erhvervsobligationer, se bilag A for flere detaljer. 5 Det sande strukturelle eller holdbare niveau kendes ikke. Derfor approksimeres det med en trend baseret på historiske data. Se bilag A for flere detaljer om trenden. Side 2 af 16

3 tiske udlån/bnp og trenden, også kaldet udlånsgabet, kan derfor være et udtryk for overdreven kreditgivning. Flere internationale studier finder, at udlånsgabet er den bedste enkeltstående indikator til at forudsige systemiske bankkriser på tværs af en række lande. 6 Det er baggrunden for, at indikatoren har en fremtrædende rolle i internationale anbefalinger om den kontracykliske kapitalbuffer, og den indgår i beregningen af den såkaldte referencesats, jf. boks 1. Udlånsgabet har også indikeret opbygningen af systemiske risici i Danmark forud for de seneste to finansielle kriser i Danmark, jf. figur 2. Det høje niveau for udlån/bnp i Danmark afspejles imidlertid ikke i udlånsgabet, da det er defineret som en afvigelse fra trend. Høj gæld kan imidlertid øge den finansielle sårbarhed. 7 Rådet vil derfor vurdere, hvordan et højt udgangspunkt kan påvirke opbygningen af systemiske risici, og om der er behov for en kraftigere respons på overdreven kreditgivning, når niveauet for udlån/bnp er højt. Udlån/BNP, trend og udlånsgab Figur 2 Pct. af BNP Procentpoint 3 Opbygning af systemiske risici Udlånsgab (højre akse) Trend Udlån Grænseværdi: 2 procentpoint (højre akse) Note: Kilde: Udlånsgabet er defineret som afvigelser mellem udlån/bnp og en langsigtet trend. Se bilag A for flere detaljer om definition af udlån og beregning af trend. Serierne er korrigeret for databrud tilbage i tid. Grænseværdien følger af internationale anbefalinger, jf. boks 1. Abildgren (27), Abildgren (21), Danmarks Statistik, MONA's databank, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. Udlånsgabet måler én måde, hvorpå systemiske risici, som er relevante i relation til at aktivere bufferen, kan komme til udtryk. Sårbarhederne kan også opbygges på andre måder, som de øvrige hovedindikatorer skal opfange. Fx kan låntagernes sårbarhed over for rentestigninger eller boligprisfald øges, eller institutternes sårbarhed kan stige som følge af høj gearing. De øvrige hovedindikatorer bidrager derfor med information, som udlånsgabet ikke nødvendigvis opfanger. 6 Se fx Drehmann et al (21) og Detken et al (214). 7 Se fx Cecchetti et al (211) og Alsterlind et al (214). Side 3 af 16

4 Referencesats Boks 1 Referencesatsen er en mekanisk beregning, der er baseret på udlånsgabet. Den er et internationalt konsistent udgangspunkt, jf. ESRB (214) og BCBS (21). Når referencesatsen er større end nul, skal de relevante myndigheder overveje, om den kontracykliske kapitalbuffer skal aktiveres. Da referencesatsen er baseret på en enkelt indikator, kan den ikke stå alene. Derfor skal andre kvantitative og kvalitative informationer inddrages i beslutningsgrundlaget for fastsættelse af den endelige (gældende) buffersats. ESRB henstiller, at referencesatsen offentliggøres sammen med andre relevante indikatorer og en begrundelse for den endelige buffersats. Til beregningen af referencesatsen anvendes nogle grænseværdier: En nedre grænseværdi på to procentpoint og en øvre på 1 procentpoint. Referencesatsen sættes til nul, når udlånsgabet er lavere end de to procentpoint. Når udlånsgabet overskrider de 1 procentpoint, sættes referencesatsen til 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer. Der er således et loft for referencesatsen, om end den endelige sats kan sættes højere, hvis vurderingsgrundlaget tilsiger det. Referencesatsen beregnes lineært mellem de to grænseværdier. 1 Sammenhængen mellem udlånsgab og referencesats baseret på de danske data er vist i figuren. Udlånsgab og referencesats Procentpoint Pct. af risikovægtede eksponeringer , Udlånsgab Referencesats (højre akse) Note: Kilde: Udlånsgabet er defineret som afvigelser mellem udlån-til-bnp og en langsigtet trend. Abildgren (27), Abildgren (21), Danmarks Statistik, MONA's databank, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 1 Den konkrete formel er givet ved: (2,5 * (udlånsgab 2))/8, hvor de 8 er forskellen mellem den øverste og nederste grænseværdi (1-2) Hovedindikator 2: Boligprisgab I perioder med stor optimisme og stigende boligpriser øges værdien af den sikkerhed, som låntagere kan stille. Da boliger er den primære kilde til sikkerhedsstillelse for lån, vil udviklingen i boligpriser og kredit ofte hænge sammen. Når boligpriserne falder, reduceres værdien af sikkerhederne. Det øger kreditinstitutternes risici. Herudover kan faldende boligpriser betyde, at husholdningerne reducerer deres forbrug. Det kan påvirke realøkonomien og virksomhedernes aktivitet, hvilket igen kan medføre øget risiko for tab i kreditinstitutterne. I en situation med faldende boligpriser er det derfor hensigtsmæssigt, at kreditinstitutterne har overskydende kapital. Når boligpriserne stiger mere end indkomsterne, kan det være tegn på en uholdbar stigning i boligpriserne. Der kan imidlertid være strukturelle årsager til, at boligprisen i forhold til indkomsten (boligpris/indkomst) stiger over tid. Et holdbart niveau for boligpris/indkomst er dog vanskeligt at bestemme, hvorfor en simpel tilgang er at se på en trend. Store positive afvigelser mellem bolig- Side 4 af 16

5 pris/indkomst og trend, også kaldet boligprisgabet, kan indikere om boligmarkedet er overvurderet. 8 Boligprisgabet steg i god tid forud for de to seneste danske kriser, om end det begyndte at falde inden kriserne satte ind, jf. figur 3. 9 Historisk har både kraftige stigninger og fald indtruffet tidligere (ca. tre år) for boligprisgabet end for udlånsgabet. En undtagelse er perioden fra 1999 til 23, hvor boligprisgabet faldt, mens udlånsgabet forsatte med at stige. 1 Den modsatte udvikling i udlånsgab og boligprisgab understreger vigtigheden af at undersøge baggrunden for udviklingen i hovedindikatorerne. Boligprisgab Figur 3 Indeks 2=1 Pct. 1.8 Opbygning af systemiske risici Boligprisgab (højre akse) Boligpris/indkomst Trend Note: Kilde: Boligprisgabet er defineret som afvigelser mellem boligpris/indkomst i forhold til en langsigtet trend. Trenden er beregnet som for udlånsgabet, jf. bilag A. Trenden er ikke indekseret. Boligprisen er målt ved kontantprisen på enfamiliehuse fra Danmarks Statistik og indkomsten er husholdningernes disponible indkomst fra Danmarks Nationalbanks MONA-databank. Begge serier er sæsonkorrigeret. Den disponible indkomst er korrigeret for databrud tilbage i tid. Danmarks Statistik, MONA's databank og egne beregninger Hovedindikator 3: Gældsserviceringsgrad Hvis låntagere bruger en stor del af deres indkomst på at servicere deres gæld, dvs. at deres gældsbyrde er stor, er de mere sårbare over for økonomiske chok. Et økonomisk chok kan fx være reduktion i husholdningernes indkomst, lavere indtjening for virksomheder eller en stigning i omkostningerne ved at servicere gælden. Sidstnævnte kan fx skyldes rentestigninger. Når låntagere er sårbare, øges risikoen for tab i kreditinstitutterne. En indikator for den private sektors gældsbyrde er gældsserviceringsgraden, der er et udtryk for låntagernes rente- og afdragsbetalinger i forhold til den samlede indkomst målt ved BNP. 11 Indikatoren steg forud for den seneste krise, jf. figur 4. De tilgængelige data i perioden forud for den første krise indikerer, at gældsserviceringsgraden også steg mærkbart lige op til kriseperioden. 8 Detken et al (214) finder, at denne indikator er den bedste boligprisindikator i et studie på tværs af EU-lande. 9 Bank of England (214) og Detken et al (214) viser også, at boligpriser i flere lande har været stigende i perioder op til bankkriser og falder et til to år før en krise. 1 Faldet i boligprisgabet skyldtes, at boligpris/indkomst stagnerede, mens trenden fortsatte med at stige som følge af den forudgående periodes stigninger i boligpris/indkomst. 11 På internationalt plan finder Drehmann og Juselius (213), at gældsserviceringsgraden, i tillæg til udlånsgabet, er en god indikator til at forudsige finansielle kriser. Detken et al (214) finder ikke lige så gode resultater for indikatoren på tværs af EU-landene. Side 5 af 16

6 Gældsserviceringsgrad Figur 4 Pct. af BNP 22 Opbygning af systemiske risici Gældsserviceringsgrad Median Note: Kilde: Gældsserviceringsgraden er defineret som husholdningers og ikke-finansielle selskabers rentebetalinger og afdrag i forhold til BNP. Opgørelsen af indikatoren følger Drehmann og Juselius (212), suppleret med faktiske rente- og afdragsbetalinger for realkreditinstitutter siden 23. Serien er korrigeret for databrud tilbage i tid. Abildgren (21), Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank Hovedindikator 4: Pengeinstitutternes gearing Stigende gearing betyder, at institutterne får mere gæld i forhold til deres egenkapital. Gearingen kan stige som følge af, at aktiverne øges uden en tilsvarende stigning i egenkapitalen. Det betyder alt andet lige, at institutterne reducerer deres modstandskraft. Konsekvensen af høj gearing er, at et chok vil give relativt større tab. Det kan føre til, at institutterne justerer deres balancer, fx i form af lavere udlån til husholdninger og virksomheder, med potentielt negative konsekvenser for realøkonomien. Pengeinstitutternes gearing, dvs. institutternes aktiver i forhold til deres kapital, anvendes som indikator for styrken af deres balancer. Frem mod krisen i slutningen af 198 erne var der en svagt stigende tendens i pengeinstitutternes gearing. 12 Denne tendens var tydeligere forud for den seneste krise, jf. figur I en historisk kontekst er det en udfordring at anvende data for kreditinstitutternes gearing, da reguleringsmæssige ændringer har påvirket muligheden for at geare sig. Realkreditinstitutternes gearing er også vigtig, men deres udlån er generelt mindre risikable, og risikoen varierer mindre, end for pengeinstitutterne. Ved kun at se på gearing i pengeinstitutterne får man derfor en indikator med større variation, hvor opbygningen af systemiske risici må forventes at stå tydeligere frem. Realkreditinstitutternes gearing overvåges imidlertid også, selv om det 12 I perioden forud for den første krise, findes data kun på årsbasis, og der er således kun få observationer at vurdere tendensen ud fra. 13 Flere landes bankriser har været forbundet med høj og stigende gearing, hvilket fx gælder den seneste finanskrise og den nordiske bankkrise i starten af halvfemserne, se også Bank of England (214). Detken et al (214) finder imidlertid ikke at gearing er god til at forudsige kriser på tværs af EUlande. Det skal formentlig ses i lyset af reguleringsmæssige ændringer i flere lande. Behn et al (213) finder, at gearing bidrager til at forudsige kriser i modeller med flere forklarende variable på tværs af lande. Side 6 af 16

7 ikke er en hovedindikator. Det gøres for at opfange en eventuel stigende gearing, der kun er knyttet til realkreditsektoren. 14 Pengeinstitutternes gearing Figur 5 Antal gange 28 Opbygning af systemiske risici Gearing Median Note: Kilde: Gearing er defineret som summen af aktiver, garantier og kredittilsagn delt med kernekapital (inkl. hybrid kernekapital). Gearing er vist som et glidende gennemsnit over fire kvartaler. Finanstilsynet Hovedindikator 5: Pengeinstitutternes merrente på nyudlån Perioder med overoptimisme (risikoillusion) i samfundet kan lede til overdreven risikotagning i kreditinstitutterne. Det kan komme til udtryk ved, at institutterne lemper deres kreditstandarder mere end tilsagt af den underliggende økonomiske udvikling. Institutterne kan fx sætte deres udlånsrenter for lavt i forhold til den risiko, de har på lånet. Dermed kan institutterne blive mere sårbare, selv om der ikke observeres en overdreven stigning i det aggregerede udlån. En indikator for kreditstandarderne er pengeinstitutternes rente på nyudlån til danske husholdninger sat i forhold til en risikofri rente, her udtrykt ved Nationalbankens udlånsrente. Pengeinstitutternes merrente på nyudlån til danske husholdninger faldt i perioden forud for den seneste krise, jf. figur 6. Det indikerer, at institutterne lempede kreditvilkårene. 14 Realkreditinstitutternes gearing indgår i den samlede overvågning. Side 7 af 16

8 Merrente på nyudlån til husholdninger Figur 6 Procentpoint 8 Opbygning af systemiske risici Merrente på nyudlån til husholdninger Median Note: Kilde: Merrenten er vist som et 3-måneders glidende gennemsnit. Merrenten er defineret som pengeinstitutternes udlånsrente på nyudlån ekskl. kassekreditter i forhold til Nationalbankens udlånsrente. Udviklingen i renten på nyudlån afspejler bevægelser i renteniveauet men påvirkes i høj grad også af fordelingen af månedens nye udlån, så fx øget vægt af lån med sikkerhed isoleret set vil trække totalen ned. Serien er korrigeret for databrud tilbage i tid. Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 1.2 Øvrige overvejelser Det andet trin består af øvrige overvejelser, som skal bidrage til, at Rådet har det bedste udgangspunkt til at beslutte et niveau for buffersatsen i det sidste trin. De forskellige elementer, som minimum skal indgå i overvejelserne, beskrives i det følgende. Andre indikatorer Udviklingen i andre indikatorer anvendes til at perspektivere udviklingen i hovedindikatorerne og skabe et overblik over det samlede risikobillede. Til sidstnævnte overvåger Rådet et større sæt af indikatorer, som drøftes på hvert møde i Rådet. 15 Til at perspektivere hovedindikatorerne betragtes indikatorer, som er relateret hertil. For udlånsgabet vil det fx være en dekomponering af udlånsgabet for at undersøge, om det er kredit eller BNP, der driver udviklingen. Rådet vil endvidere foretage diverse robusthedstjek af referencesatsen, herunder beregninger med forskellige kreditmål og trendberegninger. Andre politiktiltag Andre politiktiltag vil også indgå i overvejelserne om fastsættelsen af bufferen. Rådet vil vurdere, om der er andre tiltag, der bedre kan adressere de identificerede risici end den kontracykliske kapitalbuffer. Det kan være såvel makroprudentielle som mikroprudentielle tiltag. Makroprudentielle tiltag har til hensigt at adressere systemiske risici, dvs. risici, hvor hele eller væsentlige dele af systemet forventes ramt, hvis risici materialiserer sig. Mikroprudentielle tiltag adresserer risici for de enkelte institutter. Rådet vil også inddrage information om, hvilke andre tiltag der planlægges eller allerede er i brug, i sine overvejelser. Det kan fx være andre makro- eller mikroprudentielle krav. Det kan også være kommende effekter fra finans- eller skattepolitikken. 15 Se notatet Overvågning af systemiske risici på Rådets hjemmeside. Side 8 af 16

9 1.3 Beslutning I det tredje trin beslutter Rådet et niveau for buffersatsen på baggrund af en samlet vurdering af de to øvrige trin. Hvis udlånsgabet overstiger sin grænseværdi på to procentpoint, som følger af internationale retningslinjer, beregnes referencesatsen, jf. boks 1. Der vil ikke være en mekanisk sammenhæng mellem referencesatsen og den endelige buffersats, da Rådet tillægger alle hovedindikatorer lige stor vægt, og også inddrager anden information (trin 2) i sine overvejelser. 2. Kommunikation Rådets anbefaling om buffersatsen kan offentliggøres efter Rådets møder. Ved ændringer af buffersatsen vil Rådet offentliggøre en henstilling rettet til erhvervs- og vækstministeren. Det er ministeren, som er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af buffersatsen i Danmark, jf. bilag B. En henstilling fra Rådet vil indeholde: Den endelige buffersats Referencesatsen Begrundelse for anbefaling om den endelige buffersats med udgangspunkt i hovedindikatorerne og anden relevant information Bilag 1: Hovedindikatorer, herunder referencesats Bilag 2: Figursæt med andre relevante indikatorer (se bilag C) Ved en uændret buffersats, herunder en buffersats på nul, kan anbefalingen offentliggøres i den sædvanlige pressemeddelelse, når det er relevant. Data bag indikatorerne vil blive offentliggjort hvert kvartal på Rådets hjemmeside. 3. Udvikling af beslutningsmodel Erfaringer med anvendelse af den kontracykliske kapitalbuffer er sparsomme, og ultimo 214 har kun få lande aktiveret bufferen. Metoder og indikatorer til fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer er derfor generelt under udvikling. 16 I lyset heraf vil Rådets beslutningsmodel også blive udviklet. 16 I juni 214 offentliggjorde ESRB en vejledning om fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer i form af en henstilling, jf. bilag B. Side 9 af 16

10 Referencer Abildgren (27), "Financial Liberalisation and Credit Dynamics in Denmark in the post-world War II Period, Danmarks Nationalbank", Working Paper 47, October 27. Abildgren (21), "Business cycles, Monetary Transmission and Shocks to Financial Stability empricial evidence from a new set of Danish quarterly national accounts ", Danmarks Nationalbank, Working Paper 71, November 21. Alsterlind et al (214), "Risks to the macroeconomy and financial stability arising from the development in the households' debt and housing prices", memorandum 6, Sveriges Riksbank, January 214. Bank of England (214), "The Financial Policy Committee's powers to supplement capital requirements", A Policy Statement, January 214. BCBS (21), "Guidance for national authorities operating the countercyclical capital buffer", Basel Committee on Banking Supervision, December 21. Behn, Detken, Peltonen, and Schudel (213), "Setting countercyclical capital buffers based on early warning models: Wold it work?", ECB Working Paper No Borio, (212), "The financial cycle and macroeconomics: what have we learnt?", BIS Working Papers, No 395. Danmarks Nationalbank (211), "Basel III og danske kreditinstitutter", Finansiel Stabilitet, 211. Detken et al (214), "Operationalising the countercyclical capital buffer: indicator selection, threshold identification and calibration options", European Systemic Risk Board, Occational Paper Series, No. 5/214. Drehmann (213), "Total credit as an early warning indicator for systemic banking crises", BIS Quarterly Review June 213. Drehmann et al (21), "Countercyclical capital buffers: Exploring options", BIS Working Paper 317. Drehmann and Juselius (212), "Do debt service costs affect macroeconomic and financial stability?", BIS Quarterly Review, September 212. Drehmann and Juselius (213), "Evaluating early warning indicators of banking crises: Satisfying policy requirements", BIS Working Papers No Drehmann, and Tsatsaronis (214), "The credit-to-gdp gap and countercyclical capital buffers: questions and answers", BIS Quarterly Review, March, pp Edge and Meisenzahl (211), "The unreliability of the credit-to-gdp ratio gaps in real-time: Implications for countercyclical capital buffers", Finance and economics discussion series, Federal Reserve Board ESRB (214), "Guidance on the setting of countercyclical capital buffer rates", European Systemic Risk Board, ESRB Recommendation, ESRB/214/1. Farrell (213): Countercyclical capital buffers and real-time credit-to-gdp gap estimates: a South African perspective, mimeo. Side 1 af 16

11 Knot (214), "Governance of macroprudential policy", Banque de France, Financial Stability Review, No. 18, April 214. Gerdrup, Kvinlog and Schaanning (213), "Key indicators for a countercyclical capital buffer in Norway Trends and uncertainty", Staff memo no. 13, Financial Stability. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, Lov nr. 268, 25. marts 214. Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, lovforslag L , fremsat 7. februar 214. Van Norden, S. (211), Discussion of The unreliability of credit-to-gdp ratio gaps in real time: implications for countercyclical capital buffers, International Journal of Central Banking 7 (4), pp Side 11 af 16

12 Bilag A: Definition af udlånsgab Udlånsgabet er defineret som afvigelserne mellem udlån i forhold til BNP (udlån/bnp) og en langsigtet trend. I BCBS (21) opstilles retningslinjer for både definitionen af udlån og beregningen af trend, som også indgår i standardmetoden i ESRB's henstilling, ESRB (214). 17 I både BCBS (21) og standardmetoden i ESRB (214) anvendes en bred definition af udlån. Den brede definition for de danske data er baseret på statistikken kvartalsvise finansielle konti og omfatter lån til indenlandske husholdninger og ikke-finansielle selskaber fra både indog udland samt udstedte værdipapirer (ekskl. aktier). Ved brug af den brede definition reduceres sandsynligheden for, at der overses kreditvækst i andre dele af det finansielle system, som det kan ske ved anvendelse af en smallere definition. Udfordringen ved den brede definition er, at kvartalsvise finansielle konti offentliggøres relativ lang tid efter afslutningen af et kvartal. Det betyder, at udlånsgabet vil blive suppleret med et andet kreditmål baseret på en smallere udlånsdefinition under andre indikatorer i det andet trin. Den smallere definition er baseret på balancestatistikken for penge- og realkreditinstitutter (også kaldet MFI 18 -statistikken), som offentliggøres på månedsbasis, og omfatter udlån til indenlandske husholdninger og ikke-finansielle selskaber fra penge- og realkreditinstitutter i Danmark. 19 Trenden, som anvendes til beregningen af udlånsgabet, estimeres med et rekursivt HP-filter. Det er i tråd med internationale retningslinjer, jf. ESRB (214) og BCBS (21). Det betyder, at trenden på ethvert tidspunkt er estimeret ud fra den information, der er tilgængelig på det pågældende tidspunkt. Ideelt set skal trenden være et udtryk for det underliggende strukturelle niveau, der imidlertid ikke kendes, og derfor approksimeres dette niveau med en trend. Det er imidlertid usikkert, hvor god en approksimation det er, hvorfor det andet trin i beslutningsmodellen indeholder diverse robusthedstjek af den såkaldte referencesats. Herudover vil udlånsgabet også blive suppleret med andre indikatorer for kreditudviklingen, herunder den årlige udlånsvækst. Det gøres for at perspektivere indikatoren uden at bruge den statistiske trend. 17 I ESRB (214) er der mulighed for en alternativ måling og beregning af udlånsgabet, hvis det bedre afspejler særlige nationale forhold end standardmetoden. Det alternative udlånsgab skal dog beregnes og offentliggøres i tillæg til det standardiserede udlånsgab. 18 MFI: Monetære Finansielle Institutioner. 19 Omfatter også udlån til indlændinge fra de danske institutters udenlandske enheder. Side 12 af 16

13 Bilag B: Baggrund Den kontracykliske kapitalbuffer blev introduceret af Basels banktilsynskomite, BCBS, i december 21 i forbindelse med de såkaldte Basel III-regler. 2 De skærpede Basel III-krav er indført i EU-lovgivningen via kapitalkravsdirektivet og den tilhørende forordning (CRDIV/CRR). Den kontracykliske kapitalbuffer er dermed et makroprudentielt instrument i alle EU's medlemslande. I Danmark er kapitalkravsdirektivet implementeret i dansk lov via en revision af Lov om finansiel virksomhed, som blev gennemført i marts 214. Rammerne for den kontracykliske kapitalbuffer, som gælder for krediteksponeringer i Danmark, indfases gradvist over en årrække og kan fastsættes op til,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer i 215, 1 pct. i 216, 1,5 pct. i 217, 2 pct. i 218 og 2,5 pct. i 219. Herefter kan buffersatsen sættes højere end 2,5 pct., såfremt det er berettiget ud fra vurderingsgrundlaget. Buffersatsen udmåles i trin af,25 procentpoint. Den gældende buffersats vil, med mindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder, blive annonceret mindst 12 måneder inden, den finder anvendelse for institutterne. I Danmark er erhvervs- og vækstministeren den udøvende myndighed for den kontracykliske buffer, dvs. det er ministeren som bestemmer, om bufferen skal aktiveres. Det indebærer, at ministeren er ansvarlig for fastsættelsen af buffersatsen for indenlandske krediteksponeringer samt evaluering af niveauet for buffersatsen hvert kvartal. Det fremgår af bemærkningerne til Lov om finansiel virksomhed, at ministerens fastsættelse af buffersatsen foretages under hensyn til: Referencesatsen ESRB's henstilling om fastsættelse af en kontracyklisk buffersats, jf. nedenfor Andre variable, som findes relevante for at kunne adressere cykliske systemiske risici. I forbindelse med den kvartalsvise fastsættelse af buffersatsen skal erhvervs- og vækstministeren offentliggøre en meddelelse herom på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside, jf. Lov om finansiel virksomhed. Det gælder også, når buffersatsen er uændret fra det foregående kvartal. Meddelelsen skal som minimum indeholde oplysninger om: Den gældende buffersats inkl. en begrundelse herfor Et mål for udlån-til-bnp og udlånsgabet Referencesatsen Tidspunkt for, hvornår institutterne skal anvende bufferen, når buffersatsen forhøjes. En vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, når buffersatsen reduceres. Buffersatsen kan reduceres fuldt ud eller gradvist afhængigt af omstændighederne. I juni 214 offentliggjorde ESRB en henstilling, ESRB (214), med vejledning om fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer. ESRB henstiller bl.a., at de ansvarlige myndigheder udover udlånsgabet overvåger et sæt af alternative variable, som også indikerer opbygning af cykliske systemiske risici. Det gælder: Mål for potentiel overvurdering af ejendomspriser Mål for kreditudviklingen Mål for eksterne ubalancer Mål for styrken af bankernes balancer Mål for den private sektors gældsbyrde Mål for potentiel fejlvurdering af risiko Mål udledt fra modeller, som kombinerer udlånsgabet med et udvalg af ovenstående mål (multivariatmodeller) 2 Læs mere om Basel III i fx Danmarks Nationalbank (211). Side 13 af 16

14 ESRB henstiller, at de udøvende myndigheder i tilknytning til den kvartalsvise meddelelse om den kontracykliske buffersats offentliggør mindst én variabel fra hvert mål undtagen sidstnævnte. Det forudsættes, at data er tilgængelige, og variablene vurderes at være relevante. 3.1 Andre landes buffersatser Andre landes buffersatser har betydning for danske institutter med internationale eksponeringer. I Danmark vil kravet om at opretholde en kontracyklisk kapitalbuffer blive pålagt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og de såkaldte fondsmæglerselskaber I (herefter institutterne). Den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats vil blive beregnet som det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder for de lande, hvor instituttet har eksponeringer. Er der fx et institut, der har 9 pct. af sine risikovægtede krediteksponeringer i land A, som har fastsat en buffersats på 1 pct., og 1 pct. af sine krediteksponeringer i land B, hvor buffersatsen er 2, pct., vil virksomheden skulle opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer på (,9*1+,1*2) pct. = 1,1 pct. af de risikovægtede eksponeringer. I Danmark er erhvervs- og vækstministeren ansvarlig for at vurdere og anerkende buffersatser i andre lande. Der er fuld gensidighed (reciprocitet) af buffersatser for krediteksponeringer op til 2,5 pct. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte at anvende andre landes buffersatser på over 2,5 pct. Det er Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med, om de enkelte institutter opfylder de institutspecifikke krav. Side 14 af 16

15 Bilag C: Andre relevante indikatorer Udover hovedindikatorerne og referencesatsen vil Rådet offentliggøre andre indikatorer på Rådets hjemmeside, jf. afsnittet om kommunikation i hovedteksten. Rådets fem hovedindikatorer repræsenterer fem af kategorierne fra ESRB's henstilling, jf. ovenfor. ESRB henstiller, at der offentliggøres en yderligere indikator for kreditudviklingen. Rådet vil derfor supplere udlånsgabet med data for såvel det brede kreditmål som et smallere kreditmål, jf. figur C.1. Ved samtidig at offentliggøre BNP-serien, kan udlånsgabet dekomponeres. Hertil kommer, at data for den smalle definition er på månedsbasis og offentliggøres 17 bankdage efter månedens udløb, mens datafor det brede mål er på kvartalsbasis og offentliggøres ca. 9 dage efter kvartalets udløb. En indikator for kategorien "mål for eksterne ubalancer" indgår ikke som en af Rådets hovedindikatorer, da den ikke vurderes at have meget stor betydning for opbygningen af systemiske risici i Danmark. Kategorien overvåges dog i den generelle risikoovervågning i beslutningsmodellens andet trin. For at imødekomme ESRB's henstilling vil Rådet offentliggøre betalingsbalancen i pct. af BNP, jf. figur C.2, som en indikator for denne kategori. 21 Som udgangspunkt vil figur C.1 og C.2 (med tilhørende data) blive offentliggjort hvert kvartal. Herudover kan Rådet udvælge og offentliggøre andre relevante indikatorer, som kan variere fra gang til gang, og som inddrages i begrundelsen for den valgte buffersats. Bred og smal definition af udlån samt BNP Figur C.1 Pct. af BNP 3 Mia.kr. 6, 25 5, 2 4, 15 3, 1 2, 5 1, Udlån/BNP (bred) Udlån, bred (højre akse) BNP (sum af seneste 4 kvartaler, højre akse) Udlån/BNP (smal) Udlån, smal (højre akse) Note: Kilde: For den brede og smalle definition: Se bilag A. Serierne er korrigeret for databrud tilbage i tid. Abildgren (21), Danmarks Statistik, MONA's databank, Danmarks Nationalbank. 21 Det er i sidste ende erhvervs- og vækstministeren, der som den ansvarlige myndighed skal opfylde henstillingen. Side 15 af 16

16 Betalingsbalancen i forhold til BNP Figur C.2 Pct. af BNP Note: Kilde: Betalingsbalancen/BNP er vist som et fire kvartalers glidende gennemsnit. Danmarks Statistik. Side 16 af 16

Den kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer Den kontracykliske kapitalbuffer 10. maj 2016 Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark. 1 For at reducere eller forebygge opbygningen

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

Overvågning af systemiske risici

Overvågning af systemiske risici 18. december 214 Overvågning af systemiske risici Finansielle kriser har betydning for samfundsøkonomien og velfærden. Den seneste finansielle krise var finanskrisen, der udviklede sig til en systemisk

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV

ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV 29.1.2014 Den 26. juni 2013 blev den såkaldte "CRD IV"-pakke om ændring af EU-reglerne om kapitalkrav til banker og investeringsselskaber mv. vedtaget. I dette nyhedsbrev

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Too big to fail - Too big to save. Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010

Too big to fail - Too big to save. Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010 Too big to fail - Too big to save Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010 Det gik jo lige så godt! Det indre marked i EU for Finansielle ydelser udviklede sig i den rigtige retning : SEPA

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2016

Status på udvalgte nøgletal december 2016 Status på udvalgte nøgletal december 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i september mens ledigheden er stort set uændret. Fortsætter

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Trust me I am a banker 2 Disposition Arbejdsdelingen i den danske finansielle sektor Afkast- og

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank (Hjemmel til indsamling af oplysninger til brug for udarbejdelse af statistik

Læs mere

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Nationalbankens 3-årige udlån Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 212 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Agenda Seneste tiltag Baggrund ECB s 3-årige LTRO Vilkår for Nationalbankens

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016 Status på udvalgte nøgletal oktober 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Ledigheden er nu steget svagt i to måneder i træk, men vi vurderer ikke, at det

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere