Det tager lang tid at vende så stor en skude. Reportage fra botilbud under forvandling side 8. Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 1. feb.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det tager lang tid at vende så stor en skude. Reportage fra botilbud under forvandling side 8. Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 1. feb."

Transkript

1 ISSN: Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 1. feb årgang Det tager lang tid at vende så stor en skude Reportage fra botilbud under forvandling side 8

2 Annonce

3 Kort nyt 5 Leder Det kan nytte at tage medansvar 6 LEVs politik om værgemål 8 Det tager lang tid at vende så stor en skude Ny ledelse har vendt tingene på hovedet i et tidligere problemfyldt botilbud 21 Er du dækket af dine forsikringer Op til kroner mistede ung mand på manglende forsikring 22 Følelser er ikke afhængige af intellekt Få hjælp til en sorg-handleplan 24 Gooooodmorning Vietnam Projektbesøg blev en følelsesmæssig rutchetur 29 Kredsgeneralforsamling Debatten Skammelige forringelser 37 Kommunikation som rettighed læs og debatter LEVs politikpapir 39 LEV tilbyder nu computerprogrammet Herbor til fordelagtig pris 45 LEV nyt 46 Kort nyt LEV februar 2010 n 3

4 Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet. Er du i tvivl om, hvordan du skal klage, kan sekretariatet rådgive. Bliver du forskelsbehandlet? holder åbent om lørdagen Specialbørnehaven Spiren i Horsens Kommune en institution for fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn holder nu åbent for børnepasning i weekenden. Det giver helt nye muligheder for både børnene og deres forældre. Joan Lindberg, der er leder af Spiren, oplever ofte, at forældrene føler det som en falliterklæring at have behov for en friweekend uden deres barn. "Forældrene føler, at de bør passe deres børn selv. Men når de først har overvundet blokeringen, kan de se de mange fordele ved denne aflastningsform. Deres børn bliver passet i vante rammer, og aflastningen gør, at de får mere overskud til den øvrige familie", siger Joan Lindberg. For øjeblikket passes mellem fire og otte børn i weekendbørnehaven. Ny pjece om forskelsbehandling Ligebehandlingsnævnet udsender nu en pjece som led i forsøget på at gøre bedre opmærksom på mulighederne for at klage over forskelsbehandling. Nævnet, der har eksisteret i lidt over et år, behandler klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet køn, etnicitet, seksuel orientering og handicap på arbejdsmarkedet. Handicap er blandt de sager, nævnet får færrest klager over. Pjecen fortæller, hvad forskelsbehandling er, hvem der kan klage, hvordan man gør, og hvad man kan opnå ved at klage. Verdenskongres i Inclusion international 2010 Fra den juni i år finder den 15. verdenskongres i Inclusion International sted i Berlin. Mottoet for konferencen er Transformering af globale rettigheder til handling!, og en række internationale eksperter vil holde indlæg og deltage i diskussioner. Inclusion International håber på mange deltagere, og det kan både være mennesker med udviklingshæmning, deres familier, personale og beslutningstagere, så der kan etableres en bred dialog. Konferencen vil tage udgangspunkt i FN's Handicapkonvention og herudfra sætte fokus på retten til inklusion i samfundet, kampen mod fattigdom mm. Målet er at sikre, at disse nye rettigheder også bliver en realitet for mennesker med udviklingshæmning. Læs mere om konferencen på Foranstaltningsdomme Justitsministeriets årlige redegørelse om tidsbegrænsede foranstaltningsdomme viser, at der blev afsagt 73 foranstaltningsdomme til udviklingshæmmede i Det er på niveau med de foregående år. Fra er der i alt afsagt 536 foranstaltningsdomme til denne gruppe. Lidt over 90 procent af dommene vedrører lettere udviklingshæmmede eller personer, der må ligestilles hermed, skriver NDU-nyt, nr. 4, n LEV februar 2010

5 Det kan nytte at tage medansvar Jeg får ofte fortalt fra forskellige myndigheder, at vi i LEV fokuserer for meget på de dårlige ting og i højere grad burde fortælle de gode historier. Vi vil gerne være positive, men nu er det jo sådan, at en af vores kerneopgaver er at være advokat for mennesker, som ikke selv er i stand til at gøre opmærksom på uretfærdigheder og dårlige livsvilkår Man kan godt sige, at artiklen på side otte, der omhandler forholdene i et botilbud på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte, er et glimrende eksempel på begge dele det vil sige både den positive historie og LEVs rolle som advokat. Fordi den viser, at tingene kan ændres til det bedre, når der bliver fokuseret på ledelse og faglighed. Af Sytter Kristensen, LEVs landsformand Lige præcis ledelse og faglighed er elementer, som LEV gang på gang har påpeget som kerneelementer i et godt tilbud. Jeg har personligt helt tilbage fra før kommunalreformen haft drøftelser med Københavns Amt om forholdene på Bank-Mikkelsens Vej Og sammen med utrættelige pårørende har vi siden da ikke bare gjort opmærksom på forholdene, men samtidig vist vejen til et bedre tilbud. Så det kan nytte at have fokus på dårlige forhold. Ikke at man på Bank-Mikkelsens Vej er nået i mål, men der er lys forude, og vi vil gerne fortælle historien, som meget ærligt beskriver, hvor man har været, hvor man vil hen, og hvad der rykker, når der bliver sat fokus på ledelse, faglighed og ikke mindst menneskelighed. En anden historie i bladet Skammelige forringelser på side 33 fortæller om, hvordan man som pårørende oplever de nye tider efter kommunalreformen. Gør man overfor politikere eller topembedsmænd opmærksom på, hvordan det forholder sig med besparelser og at vi har svært ved at se, at der ikke er sket forringelser efter kommunalreformen bliver svaret, at det intet har med kommunal reformen at gøre. Det handler i stedet udelukkende om de økonomiske rammer, kommunerne bydes i disse år. Det ser ikke ud til, at det bliver bedre, og det er min overbevisning, at vi som advokat for en gruppe borgere, der ikke altid kan råbe magthaverne op, bør sige fra i forhold til den holdning, der er ved at brede sig i befolkningen. Nemlig, jamen, hvad skal de gøre de stakkels politikere, der er jo ingen penge. Jeg hørte forleden i meningsministeriet i formiddagsradioen en diskussion om emnet det handlede om plejehjemmene, hvor man fyrer rutinerede medarbejdere for i stedet at ansætte ledige, som kommunerne har udgifter med. Holdningen blandt panelet var, at hvad skal man gøre, der er ingen penge. Det er en uansvarlig holdning, som et så rigt samfund som vores ikke bør gøre til sin. Så mit budskab skal være: Gå ud og argumenter imod. Skriv indlæg i lokale aviser. Bliv meningsdanner! Ikke at man på Bank-Mikkelsens Vej er nået i mål, men der er lys forude, og vi vil gerne fortælle historien LEV februar 2010 n 5

6 Af Sandy Brinck, politisk konsulent i LEV n Foto Hans Juhl LEVs politik om værgemål sådan er den blevet I LEV har vi igennem nogen tid arbejdet med at formulere en politik omkring værgemål. Emnet er varmt, fordi det er følsomt, og fordi det er vigtigt. Processen har været lang, men til gengæld demokratisk 6 n LEV februar 2010

7 Formuleringen af en politik startede i Ligebehandlingsudvalget, hvorefter diskussionen overgik til Hovedbestyrelsen. Efter HB s diskussioner, blev der sendt et udkast til politik i høring i kredse og tilknyttede foreninger. Først efter indarbejdelse af indsigelser og diskussion på baggrund heraf, blev den endelige politik vedtaget på HB s sidste møde i Parallelt har mange taget mod tilbuddet om at have lokale møder om værgemålsloven. Mange har således været involveret i at nå resultatet, et politikpapir om værgemål, som ser således ud: Politikpapir om værgemål Landsforeningen mener, at alle har ret til maksimal selvbestemmelse og selvstændighed i deres liv. Udgangspunktet er således, at mennesker med udviklingshæmning bliver myndige som alle andre ved det fyldte 18. år. Dette hægter sig op på Landsforeningen LEVs principprogram såvel som FN s handicapkonvention. På grund af den nedsatte psykiske funktionsevne kan nogle have brug for hjælp til forskellige beslutninger i deres liv. Det være sig økonomiske spørgsmål såvel som personlige spørgsmål. Støtten til at udøve sin myndighed skal opleves og efterleves som en repræsentation af personen med udviklingshæmning. Det handler ikke om at bestemme over et andet menneske, men om at repræsentere dette menneskes værdier, ønsker og vilje. Derfor bør værgen, så vidt det er muligt, være en, der kender den udviklingshæmmede godt. Der bør derudover, så vidt muligt, være en accept af værgen fra den udviklingshæmmede. Den udviklingshæmmede vil derfor normalt være bedst tjent med, at det er en pårørende eller nær ven, der påtager sig værgemålet. Det handler ikke om at bestemme over et andet menneske, men om at repræsentere dette menneskes værdier, ønsker og vilje Landsforeningen LEV mener, at en repræsentation medfører nogle krav til værgen. For at kunne varetage værgemålet tilfredsstillende mener LEV således, at en værge løbende bør besøge og være i kontakt med den udviklingshæmmede og eventuelt personale, der omgiver den udviklingshæmmede. Dette bør gælde alle værger og dermed også de professionelt beskikkede. I og med at Landsforeningen anser værgemål som en beskyttelse af en borger med udviklingshæmning, som grundlæggende har ret til størst mulig selvbestemmelse og selvstændighed, bekymrer det Landsforeningen LEV, at selvbestemmelsen og beslutninger ofte overlades tilfældigt og uformelt til for eksempel pædagoger eller pårørende uden afgrænsning og uden klarhed over, hvad, hvorfor og hvor meget der overlades til andre at bestemme. LEV mener, at overdragelse af selvbestemmelse er så indgribende overfor den udviklingshæmmede borger, at en formaliseret beslutning er en nødvendig retsgaranti for borgeren. Overdragelse af selvbestemmelse skal være mindst mulig. Ethvert værgemål skal være skræddersyet til den enkelte med vurdering af de beslutninger og de situationer, værgemålet omfatter. Landsforeningen LEV ser derfor gerne, at lovgivningens muligheder for tidsbegrænsning anvendes i sammenhæng med den enkeltes handleplan, således at der gøres en aktiv indsats for at udvikle evnen til selvbestemmelse. Dette være sig for eksempel ved at kunne kommunikere sine ønsker eller øve håndtering af penge. Landsforeningen LEV finder, at lovgivningen på området i hovedtræk er tilfredsstillende, men tvivler på at lovgivningens mange muligheder for netop at afgrænse og skræddersy et værgemål udnyttes fuldt ud. Derudover oplever LEV, at myndighederne ikke er i stand til at føre løbende tilsyn med, at værgemålene er formelt på plads, og at de med jævne mellemrum tages op til vurdering i forhold til afgræsningen i tid og omfang. Hertil kommer et ønske om at stille mere præcise krav til værgens kontakt og kendskab til borgeren, således at repræsentationen bliver reel. LEV februar 2010 n 7

8 Det tager lang tid at vende så stor en skude Reportage fra botilbud under forvandling 8 n LEV februar 2010

9 Indenfor murene 2 Bank-Mikkelsens Vej Navnet er totalt anonymt. Og det er bygningerne, der rummer et bosted for 38 personer med udviklingshæmning i Gentofte, også. Men for beboere, pårørende og personale har der i de seneste år været mere end nok drama og krig i dagligdagen. Nu har en ny ledelse vendt tingene på hovedet og sat gang i en række udviklende tiltag. Bank-Mikkelsens Vej er en del af et stort kompleks, der udgør både hjem og arbejdsplads for omkring 225 mennesker med udviklingshæmning. Området består af Kellersvej, som ligger i Gladsaxe Kommune, og altså Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte Kommune. Bag murene på Bank-Mikkelsens Vej sker der mange ting, som på trods af de institutionsagtige omgivelser sagtens kan fungere som inspiration for andre. I LEV 8, 2009 var LEV-bladet således på besøg i Blindenetværket på Bank-Mikkelsens Vej. Og denne gang er turen altså kommet til Bank-Mikkelsens Vej 20-28, der har en helt anden historie at fortælle. På kan du læse alle artiklerne i temaet om livet på Bank-Mikkelsens Vej. LEV februar 2010 n 9

10 Annonce

11 AF NANA TOFT n FOTO HANS JUHL I mange år har Bank Mikkelsensvej været synonym med personaleflugt, magtanvendelser og utallige ændringer i ledelses gruppen. For to år siden kom endnu en ny forstander, der forsøger at smide tidligere tiders åg og fokusere på en anerkendende tilgang, hvor beboeren og ikke pædagogen er i centrum En af de værste oplevelser, socialpædagog Anne Grete Nielsen har været ude for, sker en aften for cirka fem år siden. Hun er i hus 20 på Bank-Mikkelsens Vej og er på arbejde med en anden pædagog. En vikar har sin første vagt. Anne Grete befinder sig i den anden ende af huset, da hun hører sin kollega råbe: Anne Grete, ambulance!. Anne Grete løfter hovedet, da hun hører sin kollega råbe. Sagde han ambulance? Anne Grete er i tvivl om, hvorvidt hendes kollega bare laver sjov. Hun løber ned i den anden ende af huset, mens hun råber: Mener du det her?, mens hun stikker hovedet ind på en af beboernes værelser. Her ser hun ham. Al hud er væk på den øverste del af hovedet. Hjelmen ligger på gulvet. Hun henter et håndklæde, presser det mod det åbne sår i hovedet, henter mobiltelefonen og ringer til Falck. Vikaren er besvimet. - Konsekvensen af den episode blev, at beboeren måtte fikseres i otte måneder, når såret skulle renses. Jeg måtte holde ham i hånden det meste af tiden, fortæller Anne Grete Nielsen. - I dag ville sådan en episode aldrig ske. En ny vikar ville heller ikke være alene med den type beboer, og hvor vi før ofte brugte ordet nej i flæng, er der kommet en helt anden måde at kommunikere på her i huset. Både blandt kolleger og til beboerne. Vi siger stadig nej, men på en positiv måde, forklarer Anne Grete Nielsen. LEV februar 2010 n 11

12 Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som for eksempel angst, depression og hjertekarsygdomme Citat fra rapport fra Arbejdstilsynet Nogen må jo blive og kæmpe, siger Anne Grete Nielsen, der er en af de pædagoger, der har været længst tid på BMV En belastet fortid Det er ikke småting, personale og beboere og pårørende har været igennem de seneste mange år på Bank- Mikkelsens Vej 20-22: Mange nye ledere. Personaleflugt. Skyhøjt sygefravær. Magtanvendelser. Kort og godt: Et rigtig vanskeligt arbejds- og boklima. Et enkelt kig i den seneste rapport fra Arbejdstilsynet fra 2008 giver et tydeligt billede af den turbulens, nogle af husene har været ude for, og især hvordan det har påvirket arbejdsmiljøet. Rapporten lægger ikke fingre imellem i sin konklusion: Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet med beboerne i husene 20 og 22 på Botilbud Bank-Mikkelsens Vej udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som for eksempel angst, depression og hjertekarsygdomme. Der er nu gået godt et år siden Arbejdstilsynets besøg. Og kigger man igen i rapporten og de kommentarer, der er kommet siden da fra ledelsens side, er der, med den nye forstander Kirsten Jessen i spidsen, iværksat en række initiativer med fokus på etikken. Det handler blandt andet om anerkendende kommunikation, synlige afdelingsledere og en kendt struktur. Faste personalemøder med fokus på det pædagogiske arbejde. I løbet af foråret starter en obligatorisk intropakke til alle ansatte, der omfatter en introduktion til neuro- og indsigtspædagogik og ikke mindst det anerkendende møde. Alt sammen initiativer der skal få bugt med den historik, stedet bærer på og ikke mindst den kultur, der i årevis har gjort stedet til en belastet arbejdsplads. Ni ledere og 132 kolleger Anne Grete Nielsen er en af de pædagoger, der har været på Bank-Mikkelsen Vej i længst tid. I de ti år hun har været ansat, har hun haft ni ledere og 132 kolleger, fortæller hun. Hun har været på nippet til at sige op flere gange. - Vores odds har været svære. Jeg har haft mange ledere med hver deres pædagogiske holdning. Og selvfølgelig er det gået ud over beboerne, at vi var tæret på overskuddet. Vi fik mange 12 n LEV februar 2010

13 FAKTA Forandring I de halvandet år der er gået, siden Kirsten Jessen blev ny forstander, er der sket en række forandringer i hus på Bank-Mikkelsens Vej: n Fra i at have seks langtidssygemeldinger af mindst en måneds varighed i det ene af de to huse og to langtidssygemeldinger i det andet hus, er der i dag en langtidssygemelding i det ene hus. n Fra i at have seks ubesatte stillinger i dag- og aftentimerne, er der i dag en ubesat stilling i dag- og aftentimerne. n Hvor der før i tiden typisk var to-tre på vagt ad gangen i hvert hus, er der typisk fire-fem på vagt i dag. n Antallet af magtanvendelser er reduceret med mere end 50 procent fra voldsomme slag og krads. Men se mig nu, siger Anne Grete Nielsen, og hiver ærmebluserne op: - Jeg har ingen sår. Og forstå mig ret, det er de samme beboere, vi har i dag, som vi havde dengang. Med undtagelse af et par stykker. Vi får stadig niv og krads, men det er en anden stemning, vi har iblandt os i dag. En helt anden arbejdsplads, og det kommer helt sikkert oppefra, fortæller Grete Nielsen og henviser til Kirsten Jessen og de to nye afdelingsledere. Farvel til medarbejdere Kirsten Jessen startede som forstander for Bank-Mikkelsens Vej i sommeren 2008 efter en kortere konstituering i Hun ved godt, det er en stor mundfuld, hun har givet sig i kast med: LEV februar 2010 n 13

14 14 n LEV februar 2010

15 FAKTA Bank-Mikkelsensvej Bank-Mikkelsensvej er et helhedstilbud et botilbud bestående af fem huse og to dagtilbud: n Hus 20 og 22, også kaldet forudsigeligheden. Her bor 14 mennesker, der foruden udviklingshandicap har komplekse kommunikationshandicap. De færreste kommunikerer via det verbale sprog. Alle har behov for hjælp til personlig pleje. Beboerne er mellem 24 og 52 år. Funktionsniveauet er typisk fra tre måneder til fire år. Alle skal ledsages på terrænet. Nogle skal guides i boligen, så de ikke uforvarent kommer på terræ net uden ledsager. Hertil er knyttet dagtilbuddet Nummer 17. n Det er i særdeleshed her i 20-22, der har været tumult i de seneste mange år. Husene har været præget af skiftende ledelser og mange udskiftninger i personalet. n Husene 24-28, også kaldet psykiatrien. Her bor 24 mennesker, der foruden udviklingshandicap har forskellige sindslidelser. Beboerne er mellem 35 og 65 år. Funktionsniveauet er for de fleste tæt på sinkeniveauet. Flere har deres daglige gang i lokalområdet. Hertil er knyttet dagtilbuddet Loppen. Disse huse har haft et stabilt forløb med to gennemgående ledere ud af tre. Sidste år gennemførtes en organisatorisk omstrukturering, og i dag arbejdes i to team med hver sin afdelingsleder. - Jeg er glad for, at det ikke er mit første lederjob. Lad os sige det på den måde, siger hun med et glimt i øjet. - Jeg kunne se, at medarbejderne ville mere, end de fik mulighed for. Jeg så også beboere, der ikke fik deres behov opfyldt. Problemet var, at vi ikke havde en fælles holdning til det pædagogiske arbejde. Det var kaotisk for ansatte og beboere, siger Kirsten Jessen og forklarer, at enkelte af medarbejderne følte, at de havde patent på sandheden, som hun udtrykker det. - Sidste sommer indgik vi en række fratrædelsesordninger med nogle medarbejdere, der ikke var med på den anerkendende tilgang. Vi så forskelligt på ting, siger Kirsten Jessen, der samtidigt forklarer, at ledelsen af samme årsag har revideret idéen om kontaktpersonerne. I dag arbejder kontaktpersonerne i hus 20 og 22 i teams, såkaldte levegrupper, og der er blevet indført såkaldte kommunikationspas for samtlige beboere. - Hver beboer har et kommunikationspas, der beskriver hele deres kommunikation, hvor vi tager udgangspunkt i ikke kun det talte sprog, men i totalkommunikation, der også indbefatter mimik, gestik og følelser. Målet er at forstå den enkelte beboer bedre og sørge for, at de oplever, de bliver mødt, siger en af de nye afdelingsledere, Anne Buss, som Kirsten Jessen ansatte umiddelbart efter sin egen ansættelse som forstander. Mange af de forskellige kommunikationstiltag, eksempelvis kommunikationspasset, kommer fra Kommunikationscenteret i Hillerød, som man på Bank-Mikkelsens Vej indledte et samarbejde med i 2009 for netop at skabe fornyet fokus på dette område. Uformelle ledere på retræte Men trods tiltag, er det sin sag at ændre en kultur, der har været så belastet i så lang tid. - Vi startede for halvandet år siden, og vi kan se fremskridt. Det er blevet et bedre sted at være. Men det her er ikke noget, der bare sker over night, og vi har stadig udfordringer med dele af personalet. I dag er både afdelingslederstillingen i hus 20 og 22 besat, men i de perioder, Anne Buss: Vi har fået en større fællesskabsfølelse. hvor stillingerne ikke var besat, var der en række af især de mere erfarne pædagoger, der tog de uformelle lederskaber. Og det er både godt og skidt, siger afdelingsleder Anne Buss. - I starten havde vi nogle medarbejdere, der ikke ville ledes. Det var svært for dem at lægge de tidligere lederskaber af sig. Det har jo til en vis grad været forståeligt, fordi stedet har været præget af en diffus ledelse uden klare signaler og tilmed et stort flow i ledelsesgruppen. Og der er stadigvæk kampe. Men i dag synes jeg, at vi med en nærværende ledelse og klare retningslinjer har fået skabt en større fællesskabsfølelse, siger Anne Buss. At der stadig er kampe i og med personalegruppen, tyder det såkaldte skyggepanel, som Anne Grete Nielsen kalder dem, på. Skyggepanelet består af den gruppe af medarbejdere, der fratrådte i sommer - og det faktum, at personalegruppen er en sammensat gruppe af nogle gamle, erfarne rotter og helt nye hoveder. - Den gruppe af medarbejdere, der rejste i sommer, yder på sin vis stadig indflydel se i huset. Og så har vi samtidig en gruppe herinde, der er blandet. Jeg er jo en gammel rotte og prøver at lytte til de nye, ligesom jeg forventer, at de lytter til mig. Men det er altså en daglig udfordring. Min holdning er, at vi skal blive bedre til at flytte sladder i krogene frem i lyset, så vi kan snakke om tingene, siger Anne Grete Nielsen. LEV februar 2010 n 15

16 Annonce

17 Savner supervision At det er et klart skift i ledelsesstilen, der har haft en afgørende indvirkning på arbejdsklimaet på Bank-Mikkelsens Vej 20-28, er der ingen tvivl om. Blandt personalet i hus 20 rangerer Kirsten Jessen som en mindre engel, og alle kammer over af roser til den forholdsvis nyansatte forstander. Også svenskfødte Kjell Nilsson, der ellers havde sagt op for to år siden, men valgte at komme tilbage igen, da han hørte, at Kirsten Jessen havde overtaget forstanderposten. - Der er en åben dør. Vi kan altid træde ind til dem, og det er en stor forskel. Opgaverne er også mere klart defineret, og de er ikke mindst uddelegeret. Tingene er tydeligere for mig i dag, end de var en gang. Her havde vi slet ikke noget overskud, og det gjorde jo, at beboerne blev nedprioriteret. Og det er jo det værste for en pædagog. Det er jo mit arbejde med beboerne, der gir mening for mig, siger Kjell Nilsson, der dog stadig savner større mulighed for supervision. - Det er et hårdt arbejde. Det stiller store krav, så jeg så gerne, at vi fik ressourcerne til at få mere supervision. Men i dag har vi jo et økonomisk efterslæb fra de tidligere ledere, der også har brugt en del penge på vikarer. Så jeg ved ikke, hvordan vi skal få skabt overskud, siger Kjell Nilsson. Hvor skal pengene komme fra? For den nye ledelse er der en lang række tiltag, der allerede er blevet iværksat og en række, der skal på plads. For eksempel er de fysiske forhold et punkt, der må og skal kigges på, men som endnu ikke er kommet på plads. Især i hus 20 og 22 er de fysiske forhold for både personale og beboere ikke optimale, hvilket også bliver bemærket i Arbejdstilsynets rapport. En større kompetenceplan er udarbejdet, den indbefatter også efteruddannelse af personale. I hus 20 og 22 har der været afholdt kurser i blandt andet anerkendende kommunikation og konflikthåndtering, og ledelsen planlægger en fælles intropakke omkring fælles pædagogiske retningslinjer og etiske principper. Flotte tanker og initiativer, fristes man til at skrive, men hvor skal pengene komme fra? - Vi har fået lidt flere økonomiske ressourcer i Husene har fået adskilte budgetter, men vi prøver at integrere bo- og dagtilbud og fælles dagtilbud i nummer Kjell Nilsson: Opgaverne er mere klart defineret og de er ikke mindst uddelegeret. 17 for beboerne i Hus 20 og 22, forklarer Kirsten Jessen, der samtidigt siger, at de har søgt penge via forskellige puljer i kommunen netop til kompetenceudvikling. Afdelingsleder Anne Buss supplerer: - Pointen er også, at omsorg og nærvær ikke koster noget. Det er måske en anelse letkøbt? Bare giv beboerne et knus, så går det hele? - Jo, men det er måske noget med ambitionsniveauet. Vi behøver ikke gå i Tivoli. Det handler om at mærke, hvad de vil. Jeg føler mig hørt - I alle de år jeg har været pårørende på Bank-Mikkelsens Vej og det er ti år nu har jeg forgæves forsøgt at gøre opmærksom på, at beboernes funktionsevne og udviklingsmuligheder i hus adskilte sig fundamentalt fra beboerne i hus 24-28, og at det pædagogiske arbejde burde dreje sig væsentligt mere om kommunikation i forhold til de beboere, der er i hus 20-22, som ikke har noget verbalt sprog. - Jeg er selv uddannet ergoterapeut og har arbejdet med kommunikation til børn uden talesprog i mange år. Jeg tilbød derfor, frivilligt, at lære fra mig. Uden at der dog blev lyttet. Det bliver der i højere grad i dag. - Forstander Kirsten Jessen har delt husene op og arbejder i dag målrettet med kommunikation og nærvær. I dag oplever jeg, at man er lydhør overfor pårørende. Jeg føler mig inddraget, og jeg føler mig hørt. Det pædagogiske personale har i dag mere fokus på beboernes kommunikationsmuligheder og retten til brugerindflydelse i de små ting i hverdagen i hus Det er en stor og vigtig forskel for mig som pårørende. - Jeg kunne måske godt tænke mig, at tingene gik lidt hurtigere, men de er på vej. Det tager jo lang tid at vende så stor en skude, som Bank-Mikkelsens Vej er. Alice Hasselgren, pårørende til beboer i hus 20. LEV februar 2010 n 17

18 -De kloge siger, at en kulturændring tager fem-syv år, så der er en bid vej endnu Kirsten Jessen Omsorg et knus er nogle gange nok i forhold til at have det godt, forklarer Anne Buss, og Kirsten Jessen supplerer. - Det kan godt være, det er sjovt med en tur i Lyngby Storcenter, men en god oplevelse skal, som jeg har sagt, være ud fra beboernes behov og ressourcer. Ikke pædagogens. Fem-syv år for en kulturændring Anne Grete Nielsen havde ellers besluttet sig for at stoppe sidste år. Så ville hun - lige med undtagelse af en af nattevagterne, der har været her i 12 år være den sidste af de gamle, der havde været på Bank-Mikkelsens Vej i mere end ti år. Men hun har valgt at blive. Et stykke tid endnu. - Flere kolleger har i mange år syntes, jeg var en idiot, fordi jeg blev herude. Men der er jo for pokker nogen, der må kæmpe. Der er stadigvæk ikke fod på det hele. Der er stadigvæk folk, der tror, de skal lave private dagsordener, og det er trættende at få nye kolleger hele tiden. Men stemningen er vendt. Så jeg bliver. I hvert fald indtil 2011, hvor jeg bliver 66 år, siger Anne Grete Nielsen. I ledergruppen fortsætter man også. - De kloge siger, at en kulturændring tager fem-syv år, så der er en bid vej endnu, forklarer Kirsten Jessen. Kommunikationstiltag på Bank-Mikkelsens Vej I samarbejde med Kommunikationscentret i Hillerød Kommune har Bank- Mikkelsens Vej arbejdet med følgende kommunikationstiltag: Boardmaker, Kommunikationspas og Livshistoriebøger/Oplevelsesbøger (endnu ikke implementeret). Boardmaker Boardmaker er et computerprogram med et stort symbolbibliotek. Billederne kan redigeres og laves helt personlige. Der kan desuden indhentes billeder fra dit personlige fotoalbum og/eller fra internettet. Billederne kan bruges til at lave strukturtavler, der for eksempel skitserer et forløb. Det kunne være en tur til zoo, eller hvordan man står op, klæder sig på og så videre. Billederne bruges også til at lave overlays på talemaskiner, og der ligger skabeloner til en lang række af de kendte maskiner i programmet. Programmet bruges på den måde både til struktur og til kommunikation. Bank-Mikkelsens Vej har brugt computerprogrammet til at udarbejde de såkaldte kommunikationspas. Kommunikationspas Et kommunikationspas giver bæreren mulighed for at præsentere sig selv for omverdenen, med særligt fokus på kommunikation. Kommunikationspasset vil som regel have et godt billede af bæreren på forsiden, og bladrer man i det, vil det udover at fortælle, hvordan bæreren bedst kan kommunikere, typisk fortælle om, hvilke interesser bæreren har, hvad vedkommende bestemt ikke kan lide, samt hvis bæreren af passet behøver hjælp til bestemte aktiviteter eller særlig hensyntagen i øvrigt. Formålet er at vise mennesket bag handicappet og gøre det nemmere for andre mennesker, for eksempel vikarer eller helt udenforstående, at kommunikere med bæreren af kommunikationspasset. Livshistorie og oplevelsesbøger Livshistorie- og oplevelsesbøger er endnu ikke blevet implementeret på Bank- Mikkelsens Vej 20-28, men det er planen, at det er næste skridt efter indførslen af kommunikationspas. Livshistorie- og oplevelsesbøger gør det samme som kommunikationspas: De hjælper til at forstå mennesket bag handicappet. Her kan være billeder af beboeren som lille og op gennem livet til den alder, de har i dag. Her kan være billeder af familie og venner og ikke mindst billeder af både små og store begivenheder, ferier eller andre gode oplevelser. Fokus er at vise andre og kommunikere om, hvem beboeren er som person, og hvad beboeren godt kan lide, har oplevet, drømmer om. Som en sidegevinst har mange, der har arbejdet med livshistoriebøger, oplevet, at bøgerne skærper beboerens identitet og stolthed over at være den, de er. For mange handicappede er identitet en faktor, der med fordel kan udbygges og støttes. Det hjælper livshistorie- og oplevelsesbøger med. Kilde: Vifo, Hillerød Kommunikationscenter. 18 n LEV februar 2010

19 Annonce

20 Annonce

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bostedet Skovstjernen den 6. marts og 10. april 2013. Maj 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail:

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej 18 20 i Auning. den 20. februar 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej 18 20 i Auning. den 20. februar 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Centervej 18 20 i Auning den 20. februar 2013. Marts 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail: Åbningstid:

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 30. april 2013 Sagsnummer 2013040005EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 Å-CENTER SYD Å-Center Syd:

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 Side 1 af 7 KØB ABONNEMENT Lån penge, 5.000-400.000 Unde Nem udbe Lån u BILLUND André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, ABJ@JV.DK Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 ME 1 2 André

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Sølund, Boenhed 8, Skanderborg Kommune. Tirsdag den 21. september 2010 fra kl. 14.00

Anmeldt tilsyn på Sølund, Boenhed 8, Skanderborg Kommune. Tirsdag den 21. september 2010 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Sølund, Boenhed 8, Skanderborg Kommune Tirsdag den 21. september 2010 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sølund Boenhed

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bofællesskaberne Ålunden og Mellemgården den 30. maj 2013. Juli 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Interviewspørgsmål til brug for tilsyn 2013

Interviewspørgsmål til brug for tilsyn 2013 Stamdata: Sted: Bostedet Auktionsvej Leder: Lene Mouritsen Målgruppe: Voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Antal beboere / brugere: 19 Antal ansatte fuldtidsstillinger: 8,5 Interviewspørgsmål

Læs mere

MYNDIGHEDSAFDELINGEN. Tilsyn på handicap- og psykiatriområdet

MYNDIGHEDSAFDELINGEN. Tilsyn på handicap- og psykiatriområdet MYNDIGHEDSAFDELINGEN Tilsyn på handicap- og psykiatriområdet Årsredegørelse for 2012 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for redegørelsen 2. Det overordnede formål med det kommunale tilsyn 3. Gennemførelse

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 26. marts 2013 Sagsnummer 2013030008EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER ØST Center Øst:

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere