2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:"

Transkript

1 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november Den store stigning i valgdeltagelsen må først og fremmest tilskrives, at der den 20. november 2001 samtidig blev afholdt valg til Folketinget, idet valgdeltagelsen til Folketinget normalt er højere end til kommunalvalgene. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 20. november 2001 ligner således mere normal valgdeltagelse til folketingsvalg end normal valgdeltagelse til kommunevalg. Køn: Kvinderne havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 85,5, mens mændenes stemmeprocent var 84,9. Civilstand: Gifte personer havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 89,9. Herefter kommer ugifte personer med en stemmeprocent på 83,0, fraskilte personer med en stemmeprocent på 79,8 og personer i enkestand med en stemmeprocent på 75,4. Familieforhold: Personer i registreret partnerskab uden hjemmeboende børn havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent med 95,2, herefter følger ægtepar uden hjemmeboende børn med en stemmeprocent på 92,8, personer i registreret partnerskab med hjemmeboende børn med en stemmeprocent på 91,1 og samlevende par uden hjemmeboende børn med en stemmeprocent på 90,9. Laveste stemmeprocent havde enlige uden hjemmeboende børn og enlige med hjemmeboende børn med stemmeprocenter på henholdsvis 78,2 og 78,4. Alder: Valgdeltagelsen var højest for de årige med en stemmeprocent på 91,1. Herefter kom de årige med en stemmeprocent på 90,8. Laveste valgdeltagelse fandtes blandt de 80 årige og derover med en stemmeprocent på 65,8, og næstlaveste valgdeltagelse fandtes blandt de årige med en stemmeprocent på 78,0. Varighed af bopæl i Århus Kommune: Valgdeltagelsen var stigende med stigende varighed af bopæl i Århus Kommune. Stemmeprocenten for personer, der havde boet mindst 10 år i Århus Kommune, var 86,9 mod 83,1 for personer, der havde boet mellem 4 og 9 år i Århus Kommune, og 81,2 for personer, der havde boet under 4 år i Århus Kommune.

2 5 Uddannelse: Valgdeltagelsen var stigende med uddannelsesniveauet. For personer med lange videregående uddannelser og forskeruddannelser var stemmeprocenten 93,8. For personer med mellemlange videregående uddannelser og bachelorer var stemmeprocenten 93,7, mens stemmeprocenten var 90,0 for personer med korte videregående uddannelser. Stemmeprocenten var lavest med 78,3 for personer med grundskole som højeste udførte uddannelse. Indkomst: Valgdeltagelsen var stigende med stigende bruttoindkomst. Personer med en bruttoindkomst på mindst 1 mio. kr. havde den største valgdeltagelse med en stemmeprocent på 96,1, herefter kommer personer med indkomster mellem kr. og 1. mio. kr. med en stemmeprocent på godt 94, mens personer med indkomster mellem kr. og kr. havde den næstlaveste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 81,8, og personer med indkomster under kr. havde den laveste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 79,4. Pensionsforhold: Personer, der var på invaliditetsydelse, havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 88,0, herefter fulgte personer, der ikke var på pension, med en stemmeprocent på 86,5, folkepensionister med en stemmeprocent på 81,2 og førtidspensionister med en stemmeprocent på 74,3. Kontanthjælp: Personer, der ikke modtog kontanthjælp, havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 86,8, mens personer, der modtog kontanthjælp, havde en stemmeprocent på 58,6. Blandt personer, der modtog kontanthjælp i 2001, fandtes den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 65,1 for personer, der modtog under kr. i kontanthjælp, mens den laveste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 52,7 fandtes blandt personer, der modtog kr. eller mere i kontanthjælp i Ledighed: Valgdeltagelsen var faldende med stigende ledighedsgrad. Personer, der havde en ledighedsgrad på 0, dvs. ikke var ledige, havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 85,8, mens personer, der havde været fuldt ledige i 2001, havde en stemmeprocent på 67,5. Boligens udlejningsforhold (ejer-/lejerforhold): Boligejere havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 91,6, mens boliglejere havde en stemmeprocent på 80,5.

3 6 Valgdistrikt: Den højeste valgdeltagelse fandt sted i valgdistrikt 12 (Mårslet Skole) med en stemmeprocent på 92,1, herefter kom valgdistrikt 45 (Bellevue Hallen) med en stemmeprocent på 91,3 og valgdistrikt 65 (Jellebakkeskolen) med en stemmeprocent på 91,2. Valgdistrikterne 55 (Spørring Hotel), 30 (Næshøj Hallen), 16 (Ormslev Borgerhus) og 13 (Solbjerg Skole) havde også en valgdeltagelse på over 90%. Laveste valgdeltagelse fandt sted i valgdistrikt 25 (Nordgårdskolen) med en stemmeprocent på 67,9. Herefter fulgte valgdistrikterne 44 (Lisbjergskolen), 63 (Frydenlundskolen), 62 (Søndervangskolen) og 21 (Rådhushallen) alle med en valgdeltagelse lige under 80%. Opdelt på valgkredse var den højeste valgdeltagelse i Århus 3. kreds (Syd) med en stemmeprocent på 87,2. Herefter fulgte Århus 1. kreds (Øst) med en stemmeprocent på 86,3, Århus 2. kreds (Nord) med en stemmeprocent på 84,2 og endelig Århus 4. kreds (Vest) med en stemmeprocent på 83, Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter Statsborgerskab. I alt: Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 87,3, og den var markant højere end valgdeltagelsen for personer med statsborgerskab fra Schweiz, som havde den næsthøjeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 76,1, herefter kom tyrkiske statsborgere med en stemmeprocent på 69,7 og hollandske statsborgere med en stemmeprocent på 62,0. Laveste valgdeltagelse fandtes blandt spanske statsborgere med en stemmeprocent på 20,8. Den samlede valgdeltagelse for personer med statsborgerskab fra øvrige Norden, EU (excl. Norden) og Nordamerika samt 3. lande lå nogenlunde på samme niveau med en stemmeprocent på omkring 45. Køn: Kvinder fra Schweiz havde med en stemmeprocent på 86,7 en næsten lige så høj valgdeltagelse som de danske kvinder, hvis stemmeprocent var 87,5. 3. højeste valgdeltagelse blandt kvinder fandtes blandt de tyrkiske kvinder med en stemmeprocent på 68,9. Laveste valgdeltagelse blandt kvinder fandtes blandt de spanske kvinder med en stemmeprocent på 17,3. Blandt mændene fandtes den største valgdeltagelse blandt danske mænd med en stemmeprocent på 87,0. Herefter kom mænd fra Schweiz med en stemmeprocent på 71,0, tyrkiske mænd (70,7) og hollandske mænd (69,2). Laveste valgdeltagelse fandtes blandt libanesiske mænd med en stemmeprocent på 15,5.

4 7 Familieforhold: Valgdeltagelsen var generelt størst for gifte personer uanset statsborgerskab. Herefter kom valgdeltagelsen for samlevende/samboende, og laveste valgdeltagelse havde enlige personer. Alder: For danske statsborgere var valgdeltagelsen højest blandt de årige med en stemmeprocent på 88,7, mens valgdeltagelsen for udenlandske statsborgere generelt var stigende med alderen. Varighed af bopæl i Århus Kommune: Danske statsborgere, der havde boet mellem 4 og 9 år i Århus Kommune, havde den største valgdeltagelse med en stemmeprocent på 88,0, mens valgdeltagelsen for personer med udenlandsk statsborgerskab generelt var stigende med det antal år, man havde boet i Århus Kommune. Uddannelse: Det generelle billede af valgdeltagelsen efter uddannelse var jo højere uddannelse jo højere valgdeltagelse, men billedet var ikke helt entydigt, når der blev opsplittet på statsborgerskabgrupper. Indkomst: Efter bruttoindkomst var det generelle billede af valgdeltagelsen, at jo højere bruttoindkomst jo højere valgdeltagelse. Dette mønster gjaldt for både danske statsborgere og statsborgere fra det øvrige Norden, EU og Nordamerika. For statsborgere fra 3. lande steg valgdeltagelsen for hovedparten af de medtagne nationaliteter med stigende bruttoindkomst op til kr. for igen at falde for personer med bruttoindkomster på kr. og derover. Pensionsforhold: Personer, der ikke var på pension, havde den højeste valgdeltagelse - når det drejede sig om danske statsborgere og statsborgere fra 3. lande - med en stemmeprocent på henholdsvis 88,9 og 43,3, mens det var folkepensionisterne, der havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 66,0, når det drejede sig om statsborgere fra det øvrige Norden, EU og Nordamerika. Kontanthjælp: Generelt var valgdeltagelsen betydeligt lavere for personer, der fik kontanthjælp end for personer, der ikke fik kontanthjælp.

5 8 Ledighedsgrad: For danske statsborgere faldt valgdeltagelsen med stigende ledighedsgrad. Personer, der slet ikke havde været ledig i 2001, havde en stemmeprocent på 87,7, mens personer, der havde været fuldt ledige i 2001, havde en stemmeprocent på 72,3. For personer med statsborgerskab fra det øvrige Norden, EU og Nordamerika var det omvendt. Her var den laveste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 50,2 blandt personer, der ikke havde været ledige i 2001, mens personer, der havde været fuldt ledige i 2001, havde den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 57,1. For personer med statsborgerskab fra et 3. land fandtes den laveste valgdeltagelse blandt personer, der havde været fuldt ledige i 2001 med en stemmeprocent på 39,0, mens den højeste valgdeltagelse fandtes blandt personer med en ledighedsgrad på mellem 0,01 og 0,49 med en stemmeprocent på 46,7. Boligens udlejningsforhold (ejer-/lejerforhold): Generelt havde personer, der ejede deres bolig, en højere valgdeltagelse end personer, der boede til leje. Dette var gældende for alle statsborgerskabgrupper/-lande excl. Iran og Vietnam. 2.3 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst/fødested. I alt og efter køn: Den samlede stemmeprocent for danskere (uanset fødested) var 88,1, heraf 88,3 for kvinder og 88,0 for mænd. Stemmeprocenten for danskere født i 3. lande var 85,5. For danskere født i EU (excl. Norden) og Nordamerika var stemmeprocenten 82,7, og for danskere født i det øvrige Norden var stemmeprocenten 80,6 mod en stemmeprocent på 88,2 for danskere født i Danmark De højeste stemmeprocenter fandtes for danskere, der var født i Frankrig (95,8), Iran (93,8), Belgien og Luxembourg (90,9), mens den laveste stemmeprocent fandtes blandt danskere født i Polen (62,5). Den samlede stemmeprocent for indvandrere og efterkommere under ét var 55,6, heraf 56,6% for mænd og 54,6% for kvinder. (Se bilag 1 side 65 mht. definition af indvandrere og efterkommere). Størst valgdeltagelse havde indvandrere (og efterkommere) født i Tyrkiet med en stemmeprocent på 75,3, herefter kom indvandrere (og efterkommere) født i Schweiz og Tyskland med en stemmeprocent på henholdsvis 70,7 og 69,6, mens den laveste valgdeltagelse fandtes blandt indvandrere (og efterkommere) med fødested i Spanien med en stemmeprocent på 24,1.

6 9 Efter herkomstgrupper havde indvandrere (og efterkommere) født i Danmark den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 67,9, herefter kom indvandrere (og efterkommere) fra EU (excl. Norden) og Nordamerika med en stemmeprocent på 57,5, indvandrere (og efterkommere) fra 3. lande med en stemmeprocent på 54,6, mens indvandrere (og efterkommere) fra det øvrige Norden havde den laveste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 52,6. Efterkommere i alt havde en relativ høj valgdeltagelse med en stemmeprocent på 71,4. Familieforhold: Uanset herkomst var valgdeltagelsen generelt højest for gifte personer, dernæst kom personer, der var samlevende eller samboende, og endelig havde enlige personer den laveste valgdeltagelse Alder: Den højeste valgdeltagelse for danskere (uanset fødested) havde de årige med en stemmeprocent på 89,7, herefter kom de 50 årige og derover med en stemmeprocent på 88,3, mens de årige havde en stemmeprocent på 85,9. For indvandrere og efterkommere under ét fandtes den højeste valgdeltagelse blandt de 50 årige og derover med en stemmeprocent på 65,7, herefter kommer de årige med en stemmeprocent på 58,3 og endelig de årige med en stemmeprocent på 44,5. For indvandrere og efterkommere med fødested i Danmark var valgdeltagelsen højest for de årige med en stemmeprocent på 75,2 og lavest for de 50 årige og derover med en stemmeprocent på 55,8. Blandt efterkommere fandtes den højeste valgdeltagelse blandt de årige med en stemmeprocent på 85,1 - en stemmeprocent der kun er lidt lavere end de årige danskeres stemmeprocent på 89,7. Varighed af bopæl i Århus Kommune: Den højeste valgdeltagelse fandtes blandt danskere (uanset fødested), der havde boet mellem 4 og 9 år i Århus Kommune med en stemmeprocent på 89,4. Danskere, der havde boet mindst 10 år i Århus Kommune havde en stemmeprocent på 88,5, mens danskere, der havde boet under 4 år i Århus Kommune havde en stemmeprocent på 86,1. Det generelle billede for indvandrere og efterkommere under ét var jo længere varighed af bopæl i Århus Kommune jo højere valgdeltagelse. Dog havde efterkommere, der havde boet i Århus Kommune mellem 4 og 9 år, en højere stemmeprocent (78,5) end efterkommere, der havde boet mindst 10 år i Århus Kommune (71,5%). Uddannelse: Det generelle billede var jo højere (længere) uddannelse jo højere valgdeltagelse.

7 10 Den højeste valgdeltagelse for danskere (uanset fødested) fandtes blandt personer med videregående uddannelse med en stemmeprocent på 95,0, mens den laveste valgdeltagelse for danskere fandtes blandt personer med grundskole og individuelle ungdomsuddannelser som højeste udførte uddannelse med en stemmeprocent på 81,5. De tilsvarende stemmeprocenter for indvandrere og efterkommere under ét var 68,6 (videregående uddannelser) og 51,4 (grundskole og individuelle ungdomsuddannelser). Valgdeltagelsen for efterkommere lå midt imellem niveauet for danskere og indvandrere og efterkommere under ét. Indkomst: Generelt var valgdeltagelsen stigende med stigende indkomst uanset herkomst. Pensionsforhold: Generelt var valgdeltagelsen for danskere og efterkommere højest for personer, der ikke var på pension, herefter kom folkepensionister, mens personer på invaliditetsydelse og førtidspension havde den laveste valgdeltagelse. For danskere (uanset fødested), der ikke var på pension, var stemmeprocenten 89,9, for folkepensionister var stemmeprocenten 81,7, og stemmeprocenten var 77,1 for personer på invaliditetsydelse og førtidspension. For indvandrere og efterkommere under ét var valgdeltagelsen højest for personer på folkepension med en stemmeprocent på 64,9, herefter kom personer på invaliditetsydelse og førtidspension med en stemmeprocent på 55,4, og personer der ikke var på pension med en stemmeprocent på 55,1. Årsagen til denne (anderledes) valgdeltagelse i forhold til danskere og efterkommere hænger formentlig sammen med varigheden af ophold i Århus Kommune, idet valgdeltagelsen var stigende med stigende opholdstid i Århus Kommune. Kontanthjælp: Uanset herkomst var valgdeltagelsen generelt højere for personer, der ikke var på kontanthjælp. Ledighedsgrad: For danskere (uanset fødested) faldt valgdeltagelsen med stigende ledighed(sgrad). For personer, der ikke havde været ledige i 2001 var stemmeprocenten 88,4 faldende til 76,0 for personer, der var fuldt ledige i For indvandrere og efterkommere under ét fandtes den højeste valgdeltagelse blandt personer med en ledighedsgrad mellem 0,01 og 0,49 med en stemmeprocent på 59,8. Herefter kom personer med en ledighedsgrad mellem 0,50 og 0,99 med en stemmeprocent på 58,1, mens personer, der ikke var ledige overhovedet (ledighedsgrad på 0), havde en stemmeprocent på 56,4. Fuldt ledige indvandrere og efterkommere under ét havde en stemmeprocent på 47,8.

8 11 Blandt efterkommere havde personer med en ledighedsgrad mellem 0,5 og 0,99 den højeste valgdeltagelse med en stemmeprocent på 75,0. Boligens udlejningsforhold (ejer-/lejerforhold): Uanset herkomst havde ejere generelt en højere valgdeltagelse end lejere. 2.4 Sammenligning af valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i Århus Kommune i 1997 og Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i Århus Kommune den 20. november 2001 var 14,5 pct.point højere end ved kommunalvalget den 18. november Kvindernes valgdeltagelsen var 14,8 pct.point højere, og mændenes valgdeltagelse var 14,2 pct.point højere end i Den store stigning i valgdeltagelsen må (som tidligere nævnt) først og fremmest tilskrives, at der den 20. november 2001 samtidig blev afholdt valg til Folketinget. Der var tale om en stigning i valgdeltagelsen for alle civilstandsgrupper og alle aldersgrupper. Mens valgdeltagelsen for danske statsborgere var steget med 15,5 pct.point ved kommunalvalget i november 2001 i forhold til kommunalvalget i 1997, og der for statsborgere fra øvrige Norden, EU og Nordamerika var tale om en lille stigning i valgdeltagelsen, var der tale om et fald i valgdeltagelsen på 7,0 pct.point for statsborgere fra 3. lande under ét. En del af faldet i valgdeltagelsen blandt statsborgere fra 3. lande under ét kan skyldes, at en del velintegrerede statsborgere fra 3. lande - (dvs. personer der stemte til kommunalvalget i 1997 og igen i 2001) - siden 1997-valget har fået dansk statsborgerskab, og derfor ikke kan trække stemmeprocenten for 3. lande op. Men det kan også skyldes, at valgkampen fik et andet forløb pga. det samtidigt afholdte Folketingsvalg. Der kan herudover være en lang række forklaringer og forhold, der har spillet ind. For den samlede gruppe af personer med udenlandsk herkomst var valgdeltagelsen ved kommunalvalget i november 2001 dog steget 2,7 pct.point i forhold til valgdeltagelsen i 1997 mod en stigning på 15,9 pct.point for personer af dansk herkomst. Valgdeltagelsen for danske statsborgere i november 2001 i forhold til 1997-valget var steget mest blandt personer, der havde boet mellem 4 og 9 år i Århus Kommune. Her var valgdeltagelsen steget med 18,4 pct.point. For personer med et statsborgerskab fra øvrig Norden, EU og Nordamerika var valgdeltagelsen i november 2001 steget lidt i forhold til 1997-valget for personer, der havde boet under 10 år i Århus Kommune. Derimod var valgdeltagelsen faldet lidt for personer, der havde boet mindst 10 år i Århus Kommune. For personer med et statsborgerskab fra et 3. land var valgdeltagelsen i november 2001 i forhold til 1997-valget faldet uanset varighed af bopæl i Århus Kommune og mest for personer, der havde boet mindst 10 år i Århus Kommune (12,0 pct.point).

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. 21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse

Læs mere

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). 38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn

3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn 3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn I tabel 9 er der en opgørelse over valgdeltagelsen for den gruppe af stemmeberettigede, der har modtaget kontanthjælp i løbet af valgåret

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor VALGDELTAGELSEN VED KOMMUNALVALGET DEN 18. NOVEMBER 1997 I ÅRHUS KOMMUNE. Nr. 7.

Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor VALGDELTAGELSEN VED KOMMUNALVALGET DEN 18. NOVEMBER 1997 I ÅRHUS KOMMUNE. Nr. 7. Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Februar 1999 VALGDELTAGELSEN VED KOMMUNALVALGET DEN 18. NOVEMBER 1997 I ÅRHUS KOMMUNE x Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der 222.182

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

1. januar 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 1991-2000 1991 2000

1. januar 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 1991-2000 1991 2000 Befolkningen fordelt efter alder Ændring Pct. fordeling 1. januar 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 1991-2000 1991 2000 0-4 år... 16036 16769 17632 18297 18793 19155 19227 19066 18894 18600

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

1. Befolkningsudviklingen i 2001

1. Befolkningsudviklingen i 2001 17 1. Befolkningsudviklingen i 2001 1.1 Befolkningstilvæksten Den 1. januar 2001 var folketallet i Danmark 5.349.212. I løbet af 2001 voksede befolkningen med 19.142, således at den pr. 1. januar 2002

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

tidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk.

tidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk. Notat Til: Til: Økonomiudvalget Orientering Den 14. september 2012 Udviklingen i beskæftigelsesprocenten for de 16-64 årige i Aarhus Kommune for udvalgte herkomstgrupper opdelt på køn i perioden 1. januar

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 2000-2004

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 2000-2004 Information fra Århus Kommunes Budgetkontor Sept. 4 FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, -4 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr.

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune 2011-2013 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hovedkonklusioner... 2 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika... 3 4. Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode...

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Indvandrere i Danmark. Indvandrere. I alt. Mindre udviklede lande

Indvandrere i Danmark. Indvandrere. I alt. Mindre udviklede lande i Danmark Tema Af Anita Lange og efterkommere i fokus Antallet af personer i Danmark med udenlandsk baggrund er mere end fordoblet siden 198. Denne vækst, i forbindelse med at indvandrerne i stadig større

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 1. april 2016 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Dette notat opdaterer udviklingen i befolkningstallet med de nyeste befolkningstal pr.

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 1998-2002

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 1998-2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 4.1 Juni 22 FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 1998-22 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister

Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Tema: Sygedagpenge og førtidspension

Tema: Sygedagpenge og førtidspension TEMA: SYGEDAGPENGE OG FØRTIDSPENSION 1 Tema: Sygedagpenge og førtidspension 40 pct. af alle nye førtidspensionister i 1. kvartal 2008 modtog sygedagpenge lige inden tilkendelsen af førtidspension. De havde

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice Til kommunernes Borgerservice Ref.nr.: Fagligt Nyt fra Udbetaling Danmark/ December 2015 Oplys venligst ved henvendelse Indhold Boligstøtte... 2 Arbejdsgang vedr. formueskemaer 2016... 2 Nye regler for

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 28-212 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr.

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Essays on Labor Supply and Health

Essays on Labor Supply and Health Essays on Labor Supply and Health Tre papirer: Health, Disability Insurance, and Retirement in Denmark How Does a Health Shock to One-Self or One s Partner Affect Economic Incentives to Retire? Can We

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer november 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 3. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med.37 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juli 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere