ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN

Transkript

1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN

2 DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN REDAKTION FLEMMING SCHULTZ, TRINE NYBY OG KATRINE MUNCH BECHGAARD, BØRNERÅDETS SEKRETARIAT TEKST JOURNALIST BIRGITTE AABO, STINE LINDBERG OG KATRINE MUNCH BECHGAARD, BØRNERÅDETS SEKRETARIAT INTERVIEWS OG ANALYSE TRINE NYBY OG STINE LINDBERG, BØRNERÅDETS SEKRETARIAT UDGIVER BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35 A 1620 KØBENHAVN V TLF.: GRAFISK DESIGN PETER WALDORPH FOTO JEPPE CARLSEN TRYK ROSENDAHLS ISBN: OPLAG MARTS EKSEMPLARER RAPPORTEN KAN DOWNLOADES VIA ALLE NAVNE ER ÆNDRET, OG IDENTITETER ER SLØRET AF HENSYN TIL DE DELTAGENDE BØRNS OG DE OMTALTE VOKSNES ANONYMITET. CITATER KAN VÆRE TILPASSET AF HENSYN TIL LÆSEVENLIGHED.

3 2 FORORD 4 OM BESØG OG INTERVIEW PÅ BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISKE AFSNIT 6 DAGLIGDAGEN 14 PERSONALET 20 BØRNEGRUPPERNE 26 BEHANDLINGEN 34 SKOLEN I PSYKIATRIEN 40 TVANG OG RETTIGHEDER 48 FORDOMME OG NORMALITET 54 OVERGANGE: INDLÆGGELSE OG UDSKRIVNING 60 OM UNDERSØGELSEN

4 forord DET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISKE SYSTEM har læge trægt til et grudigt eftersy. Det er de fleste, der beskæftiger sig med psykiatrie, eige om. Behovet for reformer på børeog ugeområdet blev ikke midst tydeligt efter e række ispektioer, som Folketigets Ombudsmad geemførte i De viste, at der er klare magler i bør og uges retsstillig, år de bliver idlagt på et psykiatrisk afsit. Et regerigsudpeget udvalg har sidehe kulegravet området, me i Børerådet meer vi, at børee og de uges ege perspektiver har været for svagt belyst i reformarbejdet. Det råder vi u bod på med dee rapport. De er Børerådets bidrag til, hvorda vi får e bedre behadlig af patietere i det psykiatriske system set med bør og uges øje. De ideholder 56 bør og uges fortælliger om, hvorda det er at leve med psykisk sårbarhed. Og om hvorda det er at være idlagt på et psykiatrisk afsit. Jeg håber, at børees historier sætter et klart aftryk på reformarbejdet og de varslede lovædriger. Jeg håber også, at rapporte bliver et yttigt fagligt redskab for de meesker, der til dagligt arbejder med bør og uge på de psykiatriske afsit. De ideholder gode og kokrete abefaliger til, hvorda vi ka forbedre forholdee for bør og uge i psykiatrie. Selvom hospitalet er et ådehul for mage af de idlagte bør og uge, er der alligevel god plads til forbedriger i det psykiatriske system. Det gælder det faglige, sociale og fysiske miljø på afsittee såvel som de strukturelle rammer, der defierer børe- og ugdomspsykiatrie i Damark. Fx oplever børee og de uge stor variatio i behadligstilgage fra hospital til hospital det, der fugerer det ee sted, er helt fravalgt et adet sted. Et geemgåede tema for børee og de uge er, at de ikke føler sig godt ok iddragede i de beslutiger, der bliver taget om dem uder deres idlæggelse. De øsker mere og bedre iformatio om deres behadligsforløb og om tvagsforastaltiger, og de vil høres om idretige af fællesstuer og om reglere på afsittee. Det er bekymrede, at der ikke bliver lyttet ok til børee og de uge, og at de ikke oplever, at de får tilstrækkelig og brugbar iformatio. Et adet tema i udersøgelse er udskrivige fra hospitalet. Lagt de fleste bør, der har været igeem et udskrivigsforløb, fortæller om kaotiske forløb, der for de flestes vedkommede har været præget af maglede samarbejde mellem regio og kommue og magel på iformatio til baret eller de uge. Det er et område, som vi skal sørge for fugerer lagt bedre. Regioere og kommuere skal blive bedre til at samarbejde og udveksle iformatio, fx ved at lærere, sagsbehadlere, 2 DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED

5 støttepersoer og kotaktpædagoger er med på midtvejsmøder uder det ekelte bars idlæggelse. Det bør også være aturligt, at hospitalere, så sart de keder plae for idlæggelsesforløbet, iddrager kommue. Asvaret er fælles: Kommuere skal selv gøre e idsats for at følge baret eller de uge uder e idlæggelse, me hospitalere skal omvedt også sikre sig, at de har de relevate kommuale aktører med uder hele forløbet. Børee og de uge må ikke opleve, at de kommer ud til et system, der ikke er klar til dem, år de bliver udskrevet. Udersøgelse viser desude tydeligt, at børee og de uge er for dårligt iformerede om deres rettigheder uder e idlæggelse og særligt i forbidelse med tvagshædelser. De efterlyser bl.a. tættere kotakt til patietrådgivere. Det gælder også de uge uder 15 år, der som reglere er i dag ikke har ret til at tale med e patietrådgiver. Vores udersøgelse giver et billede af et psykiatrisk system, der på mage vigtige områder hjælper de idlagte bør og uge. Me de viser også, at iddragelse og rettigheder skal prioriteres væsetligt højere både i de daglige praksis og på et overordet pla før vi for alvor ka sige, at forholdee for bør og uge, der er idlagt i psykiatrie, er optimale. På Børerådets vege vil jeg gere takke alle de bør og uge, der har deltaget i udersøgelse. I har med åbe arme iviteret os ide for i jeres verde og gjort os klogere. Jeres erfariger er vigtig vide for alle vokse, der har med børe- og ugdomspsykiatrie at gøre, og med dee rapport håber jeg, at systemet bliver edu bedre til at tage imod bør og uge fremover. Der skal også lyde e stor tak til persoalet på de psykiatriske afsit, vi har besøgt. Tak fordi I har taget så godt imod os og hjulpet os med kotakte til børee og de uge. Edelig vil jeg gere takke følgegruppe for god faglig sparrig hele veje i processe. Syv abefaliger til, hvorda vi ka forbedre forholdee for bør og uge i psykiatrie: Børee og de uge skal i videst muligt omfag iddrages i deres behadligsforløb og de beslutiger, der bliver taget om dem. Regioere og kommuere skal være lagt bedre til at samarbejde om børee og de uges idlæggelser. Der skal være særligt fokus på udskriviger, såda at alle bør og uge oplever, at der er e pla for dem, år de forlader hospitalet. Bør og uges retsstillig bør have et kritisk eftersy, fx bør bør uder 15 år tilbydes e patietrådgiver ved tvagshædelser. Bør og uge skal iformeres om deres rettigheder uder e idlæggelse. Der skal være mere esartethed i behadligsmetoder og -tilgage afsittee imellem. Børe- og ugeafsittee skal i højere grad idrettes på børee og de uges præmisser, så de føles hjemlige og hyggelige. PER LARSEN Formad for Børerådet FORORD 3

6 OM BESØG OG INTERVIEW PÅ BØRNE- OG UNGDOMS- PSYKIATRISKE AFSNIT I DENNE RAPPORT ka du læse om 56 bør og uges oplevelser af at være idlagt på et psykiatrisk afsit. Børee og de uge har selv meldt sig til at deltage i udersøgelse efter iformatiosmøder med Børerådet. På ogle afsit valgte over halvdele af deltagere på mødet at blive iterviewet, mes det adre steder ku var e eller to. Flere af børee og de uge følte tydeligt ikke, at de var i stad til at deltage i et iterview. De virkede meget medtagede af deres sygdom og viste sylige teg på, at de havde det dårligt. Det er derfor ærliggede at se de bør og uge, som har valgt at deltage i Børerådets udersøgelse, som de mest ressourcestærke og velfugerede hvilket ka atyde e skævhed i udersøgelse. Me billedet er dog ikke helt så ekelt. For mage af børee og de uge, som blev iterviewet, kue deres tilstad ædre sig ide for meget kort tid. Nogle havde måske ikke været i stad til at deltage dage før eller blot få timer foride. Desude valgte flere at deltage i iterview, selvom de var meget dårlige. Det betød, at Børerådet måtte tage højde for deres tilstad ved at tilrettelægge samtalere særligt for dem. Nogle bør blev derfor iterviewet liggede i deres seg, mes adre blev iterviewet på de skærmede afsit. Nogle iterview var korte og usammehægede; ogle iterview blev afgivet med spikel og skrøbelig stemme; e ekelt havde behov for e sylig kotaktperso; mes e ade var agst for elektroik og øskede derfor ikke, at iterviewet blev optaget. E stor del af børee og de uge var desude tydeligt fysisk mærkede af deres psykiatriske problematikker. Der var fx flere afmagrede aorektiske piger og selvskadede bør og uge med sylige sitsår. Samlet set var det altså e flok af bør og uge med meget forskellige sygdomssymptomer, der valgte at deltage i Børerådets udersøgelse. 4 DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED

7 Jeg syes aldrig, ma hører om psykisk sygdom, og hvad det egetlig hadler om. Alt det der med kræft ja, det er virkelig også slemt. Me der kue godt være lidt mere fokus på psykisk sygdom, så folk også ved, at det ikke er tabu. Mie 16 år BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN Børe- og ugdomspsykiatrie omfatter forebyggelse, udersøgelse og behadlig af psykiske sygdomme og symptomer hos bør og uge i aldere op til cirka 18 år. Det foregår i samarbejde med baret eller de uges familie og etværk. Behadligsmetodere omfatter psykoterapi, skoleudervisig, medicisk behadlig samt rådgivig af forældre og etværk. Kilde: BØRN OG UNGE INDLAGT I PSYKIATRIEN I 2012 var godt 1600 bør og uge idlagt i psykiatrie fordelt på i alt 224 segepladser. Af dem var 86 tvagsidlagte. Atallet af bør og uge, som er idlagt i psykiatrie, er steget støt side 2001, hvor 779 bør og uge var idlagt. Kilde: States Serum Istitut og Daske Regioer BØRN OG UNGE I PSYKIATRIEN Det samlede atal patieter i børeog ugdomspsykiatrie er steget fra i 2001 til i Kilde: Regeriges udvalg om psykiatri og Daske Regioer OM BESØG OG INTERVIEW PÅ BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISKE AFSNIT 5

8 Dagligdage Jeg er glad for, det ikke er hvidt over det hele DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT 6

9 Hyggelige fysiske rammer og sjove aktiviteter betyder meget for bør og uge, år de bliver idlagt. De vil gere have idflydelse på idretige, og så syes de idimellem, at reglere er lidt for stramme. NÅR MAN SOM BARN ELLER UNG er idlagt på et psykiatrisk afsit, bliver det for e kortere eller lægere periode es hjem i hverdage. Det betyder derfor meget, hvorda de fysiske rammer på afsittet er. E del af børee gør meget ud af at idrette deres værelser, så de er persolige. De lægger også vægt på, at fællesområdere er hyggelige og ikke for hospitalsagtige med hvide vægge og store, tomme flader. Jeg syes, de er frygteligt grimme og kedelige, de her lokaler. Nu er jeg jo heldig, at jeg syes, det er sjovt at putte tig id i rum. Hvis ma ikke lige syes det, så er det altså ogle rigtigt kedelige værelser, siger Sige på 16 år. Hu efterlyser bladt adet plakater og blomster, der ka være med til at sprede lidt hygge: Hvis ma i forveje har det rigtigt skidt og kommer id i såda et hvidt hospitalslokale, hvor det eeste, der hæger på vægge, er et skilt om hådhygieje, så er det altså ikke særligt motiverede til at få det bedre. Der må gere være oget, der ispirerer. Jeg ved godt, at ma ikke ka hæge alt muligt modere kust op, me der skal ikke altid så meget til adet ed at hæge tre raker i viduet og stille e kustig blomst, forklarer Sige. Hu foreslår også, at rummee kue have hver deres farve. Hvis 12-årige Karla kue bestemme oget i forhold til idretige, ville hu sørge for et fællesværelse for de lidt større bør som hede selv. Hu syes, at mage af tigee på børeafsittet er for midre bør: Ligesom kotoret der må børee ikke gå id så skulle der også være et rum, hvor de allermidste ikke må komme. Eller, de må godt gå derid, me der skulle være gode film og tig, ma ka lave, hvis ma er lidt ældre. Og et læsehjøre med et større udvalg af ugdomsbøger. Lagt de fleste af børee fortæller, at deres værelser på afsittet betyder meget for dem. Mads på 11 år hæfter sig ved, at has værelse er dobbelt så stort som has værelse derhjemme. 16-årige Christie er derimod glad for, at hu har et midre værelse: Jeg ka bedre lide det ed de store værelser. Dem er der lidt for lidt i. Det bliver hurtigt for stort. Så er det her lidt mere hyggeligt. Der er også hådvask, det er der ikke på de adre værelser. Christie er i det hele taget meget positiv over for de fysiske rammer og idretige på stedet: Jeg syes, det er hyggeligt. Især stue, de er såda rigtig hjemlig. Det er rigtig rart, i stedet for at ma bliver midet om, at ma er på et sygehus. Så er det lidt mere hyggeligt. Dagpatietere får ikke som døgpatietere automatisk et værelse på afsittet. Alma på 14 år er dog så heldig, at hu har et værelse, hvor hu ka trække sig tilbage, hvilket idimellem er ødvedigt for hede på grud af hedes sygdom. Og hvis 17-årige Stella, der også er dagpatiet, skulle ædre på oget i forhold til de fysiske rammer, ville det etop være mulighede for privatliv: Det eeste, jeg kue forestille mig, det var måske, at der var et adet rum til dagpatieter. Der er jo det her med glas, me ma er meget åbe der. Der er ikke rigtigt et sted, ma ka gå he, hvis ma gere vil være sig selv. Af de grud har Stella også idimellem tækt på, at det måske ville være bedre at være døgpatiet, så hu havde mulighede for at være lidt for sig selv. Regler De fleste af børee og de uge i Børerådets udersøgelse ka godt forstå, at der er ødt til at være ogle regler på et psykiatrisk afsit. Me e del syes også, at der er lige lovligt mage af dem og at ogle af dem er svære at forstå. Alma på 14 år har det svært med reglere, og hu føler sig stresset af det stramme tidsprogram, hu skal følge. Hu ville øske, hu kue få lidt mere frihed til at gøre, hvad hu har lyst til så det føles midre som e idlæggelse: Selvfølgelig skal ma prøve at lære det, me det er også bare til e vis græse. Jeg er bare ikke lavet til de slags, hvis ma ka sige det såda. Ma skal sove på et tidspukt, og hvis ma ikke rigtigt ka sove, så må ma ikke lave oget. Så skal ma bare ligge, idtil ma falder i søv. Derhjemme plejer jeg at se e film eller læse e bog. Reglere er ligesom sat fast, og så må ma bare idorde sig. 17-årige Miriam er glad for struktur, så for hede er reglere ok. Me hu ka godt forstå, at reglere måske ka være svære for adre. Og så er der også et par tig, hu udrer sig over: Hvis jeg skulle komme i take om ogle regler, jeg ikke lige syes, der er så gode eller er lidt ådssvage, så forstår jeg ikke, hvorfor ma ikke må have føddere oppe i sofae. Hvis ma har sokker på eller tager et tæppe rudt om? Det er bare e regel. Og så er der også e regel om, at ma ikke må sidde i det kreative rum ude e vokse. Der er et skab med skarpe tig, me det er alligevel altid låst, DAGLIGDAGEN 7

10 Det var såda ret svært i starte, fordi der var så mage regler for é. Jeg måtte ikke egag gå på toilettet selv. ISABELLA 12 år så det har jeg lidt svært ved at forstå. Som Miriam peger på, er problemet med reglere tit, at børee og de uge saver e ordetlig forklarig på, hvorfor de er, som de er. Nogle øsker sig også mere fleksibilitet, så reglere bliver tilpasset mere efter alder, tilstad og adre idividuelle forhold. De tæker bare på, hvad é har brug for, og så skal alle følge det. For eksempel dét, at døre er blevet låst. Det er bare fordi, der er é, der har det dårligt, at de er blevet låst. Me alle de adre har det bedst med, at de er åbe, siger Mille på 13 år. 18-årige Vibeke meer også, at persoalet ka hådtere reglere på stedet bedre. Hu øsker sig, at det var muligt at bøje ogle af reglere lidt: De kue godt bløde lidt op. Lytte lidt mere til patietere, og hvad de har behov for i stedet for, hvad de syes, ma har behov for. For mage gage er det ikke det samme, siger Vibeke. For Karla og Isabella, der begge er 12 år, er reglere særligt svære at hådtere i forhold til itime situatioer, fx hvis ma er ked af det: Hvis jeg har det dårligt, og jeg græder, så vil jeg jo ikke have, at alle adre skal se det eller høre det. Så kue jeg godt ogle gage tæke mig bare at lukke e dør. Me det må jeg ikke. For Isabella var det særligt i starte af hedes idlæggelse, hvor der var ekstra opmærksomhed på hede, at reglere føltes voldsomt græseoverskridede: Det var såda ret svært i starte, fordi der var så mage regler for é. Jeg måtte ikke egag gå på toilettet selv. Der skulle bare stå é ude for døre, og det er ekstremt græseoverskridede, syes jeg. Populære aktiviteter Noget af det, der gør hverdage på de psykiatriske afsit god for mage bør og uge, er aktivitetere. Me mage vil også gere have flere af dem. Esther på 16 år er til gegæld temmelig utilfreds med aktivitetere. Hu oplever, at persoalet tager for let på aftalere, og det irriterer hede. De glemmer aktivitetere Hov, så smuttede de. ( ) I dag skulle vi have været på kaotur, det blev heller ikke til oget. Og i sidste uge, der skulle vi have haft musik og idræt, det røg også, fordi der ikke var persoale, eller de ikke lige orkede det. Det er meget dårligt. Det er vigtigt for børee og de uge, at de vokse tager iitiativ til aktiviteter og egagerer sig. Stella på 17 år fortæller, at hu ellers bare ville sidde i sofae. Me år de vokse spørger, vil hu gere spille spil. Aktiviteter er alt fra et slag Yatzy eller boldspil til ture ud af huset, og som oftest idgår de som e del af behadlige. Det har Stella oplevet, da hu skulle overvide sig selv til at tage på e togtur samme med seks adre uge fra afsittet og sie to kotaktpersoer: Det var første gag, vi var på tur. Der var mulighed for, at jeg med mie to kotaktpersoer satte mig i e lidt mere stille kupé i toget, hvor der ikke var så mage meesker. De havde styr på, at det var det, jeg gere ville. Og så fik vi egetligt e okay oplevelse ud af det. Også det med at have to meesker med det var rart. 14-årige Filippa, der lider af e spiseforstyrrelse, er også godt klar over, at mage af aktivitetere er e del af behadlige. Hu efterlyser dog flere aktiviteter, der bare hadler om at hygge sig og få tide til at gå: Jeg kue godt tæke mig ogle ormale aktiviteter. Det behøver jo ikke at være et eller adet, hvor ma er mega aktiv det ka bare være at lave et eller adet. At der bliver taget lidt mere iitiativ til det. Såda så det ikke er så kedeligt. For ellers så går dagee virkelig lagsomt. 8 DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED

11 Børerådet meer om dagligdage LANGT DE FLESTE i Børerådets udersøgelse syes, det er rart, år de har oget at lave i hverdage. Børee og de uge er lagt he ad veje glade for de aktiviteter, der idgår i deres behadlig, me mage øsker sig aktiviteter, der ikke har et behadligsmæssigt sigte. Det må gere være tig, som vokse sætter i gag, me det ka også være oget, som børee og de uge selv fider på så læge der er fysisk rum til deres udfoldelse, fx et krea-rum, græsarealer til boldspil, e god legeplads, hyggekroge eller computerrum. Børee og de uges udsag peger i retig af, at de aktiviteter, som ikke relaterer sig til deres behadlig, har stor betydig for deres følelse af at gøre ormale tig, som adre bør og uge. De vil gere opleve, at der foregår oget, som er hyggeligt og socialt, ude at det ødvedigvis hadler om deres sygdom. Aktivitetere er også med til at aflede deres taker fra sygdomme og de egativitet og tristhed, der ka følge med. Børerådet meer derfor, at forskellige hverdagsaktiviteter behadligsrelaterede eller ej bør være højt prioriterede på de ekelte afsit. Idflydelse på idretige Det er vigtigt, at de fysiske rammer på de psykiatriske afsit fremmer trivsle hos børee og de uge. De har ofte selv forslag og ideer til, hvorda de fysiske rammer ka blive mere børevelige og hyggelige. De efterlyser fx blomster og farver, der sigalerer hjemlig hygge, og udearealer, der idbyder til fysisk aktivitet og leg. Det er vigtigt, at der er rum, som iviterer til kreativ udfoldelse og at der både er materielle og persoalemæssige ressourcer til disse rum. Det er også vigtigt for børee og de uge, at der er plads til fællesaktiviteter for midre grupper, fx de ældste på børeafsittet, eller dem der gere vil dyrke e bestemt iteresse. Børee og de uge vil i det hele taget gere lyttes til og iddrages i idretige både i forhold til deres ege værelser og i forhold til fælles ude- og idearealer. De vil i dialog om, hvad der er rart, hyggeligt og pæt set fra deres perspektiv, og de øsker, at de vokse iddrager deres ideer i de beslutiger, der bliver taget om idretige. Regler og medbestemmelse Flere af børee og de uge peger på, at der er mage regler på afsittet. Reglere er med til at strukturere deres behadlig, me også til at rammesætte deres samvær med de adre. Det gælder fx regler om samvær i fællesrum og teleforegler. Ud fra et behadligsmæssigt perspektiv er struktur og regler ikke ku til for at give forudsigelighed, ro og orde. I de miljøterapeutiske observatio og behadlig vurderes det løbede, hvorda de ekelte hådterer de regler, der er, og de strukturer, de idgår i. Det er vigtigt, at børee og de uge ved, at der er e meig med reglere, og at de bliver iddraget i det omfag, det er behadligsmæssigt forsvarligt. Oplevelse af, at reglere er begrudede, og at der er fleksibilitet og mulighed for idflydelse på dem, har stor betydig for børees oplevelse af at være aerkedt. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller øskeligt at tilpasse reglere, meer Børerådet, det er vigtigt, at børee og de uge alligevel møder respekt og aerkedelse for de behov, de har, så de oplever, at de bliver taget alvorligt og lyttet til. DAGLIGDAGEN 9

12 Hvis jeg har det dårligt, og jeg græder, så vil jeg jo ikke have, at alle adre skal se det eller høre det. Så kue jeg godt ogle gage tæke mig bare at lukke e dør. Me det må jeg ikke. Vibeke 18 år Det er vigtigt for børee og de uge, at: afsittee er hyggelige og ikke for hospitalsagtige, fx som i e fritidsklub der er rart at være på afsittet for besøgede børee og de uge har mulighed for at få idflydelse på idretige afsittee har rum, tig eller områder, der appellerer til alle aldre der er et værelse til dagpatietere, hvor ma ka lukke døre og være alee der er gode og tilgægelige udearealer der er e bred vifte af aktiviteter, der passer til alle aldre og tilstade der er vokse, som tager iitiativ til aktiviteter og egagerer sig i dem alle aktiviteter ikke ødvedigvis har afsæt i behadlige der er regler, som strukturerer hverdage på afsittet reglere er fair og ka forklares af de vokse de vokse er villige til at tilpasse reglere efter de ekeltes behov. Børe- og ugdomspsykiatriske afdeliger i Damark I Damark er der i alt 14 børe- og ugdomspsykiatriske cetre fordelt i alle fem regioer. Hver regio har typisk flere cetre fx har Regio Syddamark cetre i både Augusteborg, Esbjerg, Koldig og Odese. Husorde Ifølge Bekedtgørelse af lov om avedelse af tvag i psykiatrie skal sygehusmydighede sikre, at alle psykiatriske afdeliger har e skriftlig husorde, som skal udleveres til baret eller de uge i forbidelse med e idlæggelse. 10 DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED

13 Jeg kue godt tæke mig ogle ormale aktiviteter. Det behøver jo ikke at være oget, hvor ma er mega aktiv det ka bare være at lave et eller adet. For ellers så går dagee virkelig lagsomt. Filippa 14 år DAGLIGDAGEN 11

14 12 TITEL

15 I sidste uge, der skulle vi have haft musik og idræt. Det røg også, fordi der ikke var persoale, eller de ikke lige orkede det. Det er meget dårligt. ESTHER 16 år Børekovetioes artikel 12 om iddragelse og medbestemmelse 1. Deltagerstatere skal sikre et bar, der er i stad til at udforme sie ege syspukter, rette til frit at udtrykke disse syspukter i alle forhold, der vedrører baret: barets syspukter skal tillægges passede vægt i overesstemmelse med dets alder og modehed. 2. Med heblik herpå skal baret især gives mulighed for at udtale sig i ehver behadlig vedrørede dømmede mydighed eller forvaltigsmydighed af sager, der vedrører baret, ete direkte eller geem e repræsetat eller et pasede orga i overesstemmelse med de i atioal ret foreskreve fremgagsmåder. FORDOMME OG NORMALITET 13

16 Persoalet Det er mere ed et arbejde for dem det er rart DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT 14

17 Persoalet har stor betydig for, hvorda børee og de uge oplever de psykiatriske afsit. Hvis de vokse er ærværede og iteresserede, oplever børee og de uge også, at de bliver taget alvorligt og lyttet til. SOM MANGE ANDRE PIGER på 14 år er Alma vild med heste. Og så er hu glad for Laila, som er asat på de ugdomspsykiatriske afsit, hvor hu er idlagt. De to deler emlig iteresse for heste og ka sakke samme om det frem for ku om Almas sygdom. Lagt de fleste bør og uge har favoritter bladt persoalet, ligesom de som regel også ka udpege de vokse, de ikke er så begejstrede for. Mathilde på 12 år, der lider af e spiseforstyrrelse, siger fx: De dårlige, det er dem, der bare siger, at du skal. Eller dem, der begyder at råbe ide ved bordet, hvis ma har det lidt svært, og de bare siger, at det er for latterligt. Altså, vi har e sygdom! Det er jo ikke bare, fordi vi er latterlige. Det føler ma lidt, år der bliver råbt ad é på de måde. Det er det sure persoale, jeg ikke bryder mig om. Opbygig af tillid De vokse, som børee og de uge bedst ka lide, er ærværede og viser ægte iteresse for børees liv. Såda syes 13-årige Mille, at Ae Marie er: Hu er rigtig, rigtig sød. Fx sakker hu om oget helt adet lige pludselig, måske om, hvorda det går med mi hud. Så sakker jeg lidt om det, og så får jeg det godt ige. Hu ka altid få mig i godt humør. Hu ved lige, hvad hu skal spørge mig om. 18-årige Vibeke ka godt lide, år de vokse ved, hvorda de skal få de uge til at sakke med dem, fx ved at spørge id til deres fritidsiteresser: De går ikke direkte til sage og spørger: Hvorfor er det, du har det skidt? De prøver at få di tillid først ved at iteressere sig for oget af det, du går og laver, og hvorda dit liv udeom er. Det gør, at ma har lyst til at fortælle dem ogle lidt adre tig. Flere af børee og de uge syes, det er afgørede, at de vokse giver oget af sig selv. Marie på 14 år meer, at ma på de måde kommer til at mærke, at de ret faktisk gider sakke med e og ikke ku gør det, fordi det er deres arbejde: Ja, for år ma selv sidder og fortæller så meget, så er det også rart lige at få e historie fra dem. Selvom det måske ikke er et krav, så er det meget rart at vide, at persoe er her, fordi det er mere ed et arbejde for dem. Det, syes jeg, er rart. Bladt de 8-12-årige er de gode vokse ofte kedeteget ved, at de giver lov til tig og er villige til at lempe lidt på reglere. Mads på 11 år forklarer, hvad der for ham er gode vokse: Dem, der er gode, de er søde, og de giver lov til alt muligt. Fx til at ma må cykle med dem. Dem, der ikke er søde, de er bare sure hele tide. Og de giver ikke é lov til oget. Sofie på 10 år tæker på si kotaktperso, Sae, som é, hu vil komme til at save. Hu forklarer, hvorfor hu har været god: Hu siger lidt mere ja, ed alle de adre vokse. Liva på 11 år er også meget godt tilfreds med persoalet de er faktisk det bedste ved at være idlagt, syes hu: De er rigtigt flike, de folk der er her. De er ikke lede eller oget. De vil jo bare hjælpe. Sjov og alvor De fleste af de bør og uge, som Børerådet har talt med, erkeder deres eget behov for behadlig. Me det ka også blive for trist, hvis persoalet ku taler med dem om deres sygdom og ikke også ka lave sjov. 17-årige Stella meer, det er afgørede, at persoalet ka løfte stemige: Jeg tror godt, jeg ka lide, at der er e bladig af forståelse og empati fra de vokse, me også såda at ma ka drille lidt og have det lidt sjovt. Der er måske ogle, der er mere seriøse, og det ka godt blive lidt tugt. Det kræver selvfølgelig oget, for vi uge ka jo være meget triste ogle gage, så ma skal jo løfte e stemig op. Det uge persoale opfattes ofte som lettere at tale med, fordi de aldersmæssigt er tættere på børee og de uge, og fordi de tit har mere eergi og lyst til at lave aktiviteter med dem. Selv om Christia på 15 år syes, det er emmere at tale med de uge bladt persoalet, syes hu dog ikke, at der ku skal være uge asatte. For der er trods alt også behov for e vis mægde erfarig i persoalegruppe, meer hu, og de har de lidt ældre asatte typisk: Altså, der skal jo også være såda ogle gamle, garvede, puttemor-agtige ogle. Me det er der også her. Styrig og regler Mage bør og uge, som er idlagt i psykiatrie, oplever det som e lettelse, år persoalet tager styrig og passer på dem. E del æver det som det bedste ved deres idlæggelse, fordi de oplever, at det er legitimt at have det dårligt. De føler pludselig, de ka give slip og få lov til at være syge. For 17-årige Stella har det også været befriede ikke at skulle bekymre sig om adre ed sig selv: For mig har det bedste ok været at have ogle søde vokse omkrig mig, som jeg ikke skulle tage mig af eller bekymre mig om. PERSONALET 15

18 Nogle gage så glemmer de lidt, at ma faktisk også er oget ude for sygdomme. Altså, at der faktisk fides tig, fx mad og såda oget, som ma ikke ka lide. LIe 14 år Nogle af de uge oplever, at der er mage regler på afsittet. 15-årige Christia er træt af, at de vokse bestemmer for meget over hede. Hu ville foretrække, at hu kue tage asvar for sit eget liv me med tilpas støtte: Jeg vil helst have, at de, der skal styre mit liv, ikke siger til mig, hvorda jeg præcis skal gøre. Det skal være oge, der giver mig forskellige valgmuligheder. Nogle råd jeg ka følge, og så vælger jeg selv. Måske falder jeg, måske kommer jeg op. Me så er de der for mig, år det er bedst, og år det er værst, siger Christia. Hu øsker sig samtidig, at der er mere persoale på afsittee, og at hu bliver holdt bedre øje med, for hu har haft e voldsom oplevelse på afsittet: Jeg cuttede rigtig meget. Jeg lå i e blodpøl ide på mit værelse, og det blev ikke opdaget før e time efter. Jeg kue have ået at være forblødt. Børee og de uge i udersøgelse efterspørger både, at persoalet er til stede, og at de ikke blader sig for meget. Og de balacegag ka være svær at mestre, som Julia på 18 år forklarer: Her for et par dage side var der e, hvor jeg sagde, at hu skulle gå ud, mes jeg var rigtig ked af det. Og så gjorde hu det, og det, syes jeg, var dumt, år hu godt kue se, hvor dårligt jeg havde det. Adre folk ved godt, at år jeg siger gå ud, så betyder det hjælp mig. Vigtige kotaktpersoer Kotaktpersoere fylder meget for børee og de uge. De skal sikre, at der er sammehæg og fremdrift i det ekelte bars behadlig, og det er også kotaktpersoeres asvar, at patietere og deres familier får de rette iformatio om behadlige og svar på deres spørgsmål. 12-årige Isabella kue godt selv tæke sig at blive iddraget i beslutige om, hvem hedes kotaktpersoer er: Persoalet skal lytte til børee og få dem med i beslutigere. Og så skal de sørge for, at børee har det godt med kotaktpersoe og skifte dem ud, hvis de ikke har. Jeg ville øske, at jeg kue skifte til e ade. Jeg spurgte også på et tidspukt, me det kue jeg ikke få lov til. Rosa på 17 år syes også, at det kue være rart, hvis ma selv havde idflydelse på, hvem der er kotaktpersoer: Jeg ved, at der er ogle af de adre, der ikke har det særligt godt med deres kotaktpersoer og faktisk er rigtig kede af dem, de har. Og så syes jeg egetlig, ma skulle have lov til at bede om at få det ædret. For det er ikke sjovt at have e kotaktperso, ma ikke ka med. Ma ER ikke si sygdom Flere af børee og de uge syes, at de vokse i systemet er tilbøjelige til at fokusere på diagoser i stedet for at se dem som hele meesker. Mie på 16 år føler, at hu bliver sat i bås på grud af si sygdom. Hu meer selv, hu har brug for e ade behadlig ed de, hu får: Jeg syes, det har været meget svært at blive hørt. Det er som om, jeg har brug for e ade behadlig u, ed de de giver mig. Det er som om, de bare sætter mig i det system ligesom alle de adre, selv om jeg måske vil lidt i e ade retig for at blive rask med psykologsamtaler og såda oget. 17-årige Emilie meer, at persoalet er ødt til at tale med hede om, hvilke behadlig der virker bedst for hede: De gode vokse, de prøver at se é som e perso frem for e diagose. Altså ogle af dem virker som om, at å, me hvis du har de og de diagose, så er det såda og såda, vi skal behadle dig i stedet for at se på, hvad der virker for mig. Flere af de uge med aoreksi fortæller, at persoalet ofte bruger vedige, Det er sygdomme, der taler. Me de uge er ikke altid eige. De føler, at deres ege persolighed ogle gage bliver overset: Nogle gage så glemmer de lidt, at ma faktisk også er oget ude for sygdomme. Altså, at der faktisk fides tig, fx mad og såda oget, som ma ikke ka lide. Me det forstår de ikke særligt tit, siger Lie på 14 år. Tid til at være der for e Børee og de uge er geerelt glade for e struktureret hverdag, hvor de i god tid ved, hvad der skal ske og ka rege med, at det bliver såda. Når der er for meget udskiftig i persoalet eller mage vikarer, skaber det utryghed. Som 15-årige Joha siger: Jeg syes, det ville være rart, hvis der var mere fast persoale til de ekelte perso. Fordi år ma lærer dem at kede, så bygger ma også et tillidsforhold op. Når der hele tide kommer ye, så bliver ma meget forvirret. Flere af børee og de uge oplever, at persoalet har travlt, er uderbemadet eller holder mage møder og derfor ikke er på afsittet bladt børee og de uge. Som Lie på 14 år siger: Jeg syes tit, der er mage her, me så er de her ikke alligevel. 16 DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED

19 For Ages på 12 år har det meget stor betydig, at aftaler bliver overholdt. Hu fortæller, hvorda e af de vokse før i tide ofte glemte, hvad hu havde lovet: Så sagde hu: Vi skal have e rigtig god sak i afte, og så kom hu æste aldrig. Når jeg skulle i seg kl. halv i, kom hu måske kl. halv elleve og sagde godat. Nu er hu blevet lidt bedre til det, fordi jeg har sagt det. Noget af det, de fleste æver som vigtigt ved persoalet, er, at de har tid ok til dem: Forlede fór mi kotaktperso rudt og havde travlt med alt muligt adet. Så blev jeg lidt ked af det. Det har oget at gøre med, om de er der om de har tid til at sakke og såda. Nogle gage kommer de selv id på mit værelse og spørger: Har du lyst til at sakke? Det er ikke altid, ma selv er så god til såda oget, fortæller Astrid på 14 år. Som de fleste af de adre bør og uge meer 18-årige Julia, at persoalet skal have god tid til dem. Det oplever hu tit, at de har: Her er der flere vokse ed på opholdsstedet, og her er der meget mere tid til, at de ka sidde ide hos é i e time måske, hvis det er det, ma har brug for. De har tid til at lytte på e. Det er så rart at de bare er der. De gode vokse, de prøver at se é som e perso frem for e diagose. Altså ogle af dem virker som om, at å, me hvis du har de og de diagose, så er det såda og såda, vi skal behadle dig i stedet for at se på, hvad der virker for mig. Persoalet på afsittee Emilie 17 år Når bør og uge bliver idlagt på et psykiatrisk afsit, møder de mage forskellige fagprofessioelle lige fra læger, psykiatere, sygeplejersker, sosu er og socialrådgivere til lærere og pædagoger. Hertil kommer et atal praktikater. PERSONALET 17

20 De er rigtigt flike, de folk der er her. De er ikke lede eller oget. De vil jo bare hjælpe. LIVA 11 år Det er vigtigt for børee og de uge, at: persoalet lytter oprigtigt og er gode at sakke med persoalet tager sig tid til de ekelte og ikke stresser også på ikke plalagte tidspukter persoalet tager de ekelte alvorligt persoalet ka afvige fra reglere og tage idividuelle hesy persoalet ser børee og de uge som hele meesker og ikke ku som e sygdom persoalet ka skabe e god stemig og er glade og smilede persoalet er omsorgsfulde og hjælpede persoalet iddrager børee og de uge i beslutiger persoalet iteresserer sig for børee og de uges liv, fx deres fritidsiteresser kotaktpersoer ka udskiftes i særlige tilfælde persoalets sammesætig er varieret i forhold til kø og alder. Kotaktperso Alle, der bliver idlagt i psykiatrie, skal efter maksimum to døg tilbydes e eller flere kotaktpersoer. De fleste bør og uge får tildelt e kotaktperso, umiddelbart efter at de bliver idlagt. Formålet med kotaktpersoer er at skabe kvalitet og tryghed for patieter og pårørede. Kotaktpersoe ka være med til at give iformatio og sikre sammehæg i patietforløbet. Kilde: Sudhed.dk 18 DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED