Innovationsprocesser gennem sociale medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationsprocesser gennem sociale medier"

Transkript

1 Innovationsprocesser gennem sociale medier Lise Gløvermose Hald thbbm7a811 Professionsbachelorprojekt Vejleder Jesper Pettersson Censor Jens Kjær Sørensen Studienummer D. 21 november

2 1. Resumé Internettets opfindelse og udbredelse har intensiveret konkurrence for virksomheder over hele verden fordi kunderne kan købe deres vare fra forhandlere over hele verden. Dette gør det samtidig sværere for virksomhederne at differentiere sig på markedet. Formålet med denne opgave er at undersøge hvordan virksomhederne kan benytte innovation i samarbejde med sociale medier til at forbedrede deres konkurrencesituation. For at muliggøre dette, vil jeg først gennemgå forskellige innovationsteorier, hvor jeg finder, at den åbne innovationsteori passer bedst til sociale medier som kommunikationsplatform. Herefter koncentrerer jeg mig om, hvordan inddragelse af brugerne gennem de sociale medier kan benyttes til en mere effektiv produktudvikling, der mere præcist kan målrettes nuværende og fremtidige kunder baseret på ekspertbrugeres erfaringer og input. I forlængelse af dette analyseres hvilke overvejelser virksomhederne skal gøre sig i forhold til hvilke specifikke brugere, som er særligt vigtige at inddrage i processen for at få størst mulig udbytte. Slutteligt vil jeg vurdere fordele og ulemper ved valg af ovenstående innovationsprocedure, og komme med min anbefaling til, hvad virksomhederne skal overveje på det generelle plan. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning Litteraturgennemgang Problemformulering Problemstilling Afgrænsning og begrebsafklaring Metode Metodekritik Analyseafsnit Design- drevet innovation Interpreter Processen Open innovation Processen Delkonklusion De åbne innovationsprocesser Brugerbaseret innovation Crowdsourcing Community baseret innovation Delkonklusion implementering af brugerne Lead user Fra bruger til brand ambassadør Rekruttering af brugere Motivation

4 9.4 Delkonklusion Fordele ved anvendelse af åben innovation for virksomheden Delkonklusion Anbefalinger Konklusion Refleksion Litteraturliste

5 2. Indledning De sidste 50 års teknologiske udvikling har med Internettet i spidsen forandret vores verden. Afstanden mellem forretning og kunde har aldrig været mindre end vi oplever den nu. Enhver med en internetopkobling og et kreditkort kan handle med forretninger på den anden side af Jorden uden af flytte sig fra computerskærmen. Dette har medført, at fysiske forretninger på diverse gågader oplever en skærpet konkurrence, fordi flere muligheder er tilgængelige for kunderne. Samtidig er konkurrencen internt på Internettet også vokset, og har skabt et globalt marked, hvor afstandene er mindsket og forretninger foregår på tværs af verden. Dette gør også, at virksomhederne har svære ved at differentiere sig fra hinanden, da de er flere aktører i de respektive brancher. En mulighed for at differentiere sig kunne være at satse på innovation på forskellige måder, for eksempel ved at udforske mulighederne på nyere kommunikationsplatforme, såsom sociale medier. Jeg vil i denne opgave belyse hvilke muligheder virksomhederne har for at skabe innovation, og bruge det til at styrke deres konkurrencesituation. Dette vil jeg gøre ved at beskrive de to innovationsteorier lukket- og åben innovation. Herefter vil jeg undersøge, hvilken af de to modpoler, som egner sig bedst til at fungere i de sociale medier, da jeg mener at denne platform er ideel til at møde og selektere i brugerne, da man ikke er begrænset geografisk og kan fokusere på brugernes egenskaber fremfor nationalitet. Det næste skridt er specifikt rettet mod identifikationen, udvælgelse og motivering af brugerne, så de bedste kandidater bidrager mest effektivt til produktets udvikling. Til sidst vil jeg vurdere fordele og ulemper for virksomhederne ved at benytte denne tilgang til innovation. 5

6 3. Litteraturgennemgang Indenfor innovation er der skrevet utrolig meget og der er især mange yngre teoretikere, der ytrer sig om emnet. Det er dog de to ældre teoretikere indenfor området Robert Verganti og Henry Chesbrough, som dominerer teorien indenfor designdrevet og åben innovation. Robert Vergantis teori er yderst beskrivende og han er meget tydelig og forståelig i hans teori, da han er af den overbevisning, at innovationsprocessen skal styres af virksomheden og ikke af brugerne eller andre eksterne parter. Designdrevet innovation inddrager dog udefrakommende/eksterne eksperter i deres lukkede innovationskreds, således den er ikke kan opfattes som værende helt så lukket som først antaget. Dog er processen fortsat fuldstændig styret af virksomheden selv. Vergantis teori præsenterer hovedsageligt eksempler på virksomheder, som i første omgang har etableret sig solidt på markedet. Det gælder f.eks. virksomheder som Alessi og Apple. Den åbne innovationsproces er ifølge Chesbrough dog af en helt anden overbevisning, da den opfordrer til involvering af brugerne i processen. Brugerinvolveringen kan udføres via et utal af metoder og Chesbrough er ikke så håndgribelig i hans teorier om, hvordan processen forløber, som det er tilfældet i den designdrevne innovation. Den åbne innovationsteori er derfor også mere diffus end den designdrevne, fordi den lader flere aktører involvere i processen og har tendens til at blive mere uhåndgribelig og flydende i sin fortolkning. Af samme grund har jeg været nødsaget til i højere grad at trække på nutidige teoretikere som f.eks. Peter Svarre, Paul Sloane og Dave Kerpen i forsøget på at finde en nuanceret og anvendelig metode til fortolkning af nutidens virksomheder. Ved at kombinere blandt andet Peter Svarres teori om at åbne virksomheden fuldstændigt op overfor omverdenen og Chesbroughs open innovation opstår der en teori, som kan tilpasses de fleste virksomheder. Både Verganti og Chesbrough er meget fastlåste i deres teorier og det vil derfor ikke være gavnligt for alle virksomheder at følge disse teorier slavisk. Der skal ske en udvælgelse baseret på, hvilken teori der passer bedst og hvilke mål virksomheden har med den åbne innovation. Disse eksempler på hvordan åben innovation kan foregå, er udvalgt ud fra andre nutidige teoretikere for at skabe et moderne og nutidigt syn på, hvordan processen kan anvendes gennem blandt andet sociale medier. Et andet perspektiv er, at informationsmængden er blevet så enorm gennem de seneste år, at den åbne innovation til dels er truet, fordi der ligger så meget information tilgængelig på diverse universiteter, blogforums eller større internationale virksomheder som Google. Størstedelen 6

7 af informationerne ligger også tilgængelig på internettet, hvilket kan gøre det vanskeligt at se nødvendigheden i at oprette et åbent innovativt forum til brugerinvolvering. Det er vigtigt for virksomheden at kunne finde frem til de rigtige brugere, og det er især vigtigt at skelne mellem teorien, og hvad der fungerer bedst for virksomheden. I enkelte tilfælde kan virksomheden på forhånd have en idé om, hvad de ønsker at anvende deres brugere til, og hvilket output de gerne vil frem til i processen. af samme grund er det nødvendigt for disse virksomheder at finde en teori, der matcher dem. Andre virksomheder aner ikke, hvad outputtet i sidste ende bør være. Det er derfor vigtigt at finde de rette brugere og det kan gøres på basis af adskillige metoder, hvor brugerne identificeres og tiltrækkes for at kunne yde mest muligt til processen. Flere teoretikere har ved brug af forskellige værktøjer prøvet inddele brugerne i kasser. Her kan nævnes den sociale teknografiske stige (Groundswell 2009), som fastlåser brugerne i nogle normer lavet efter amerikanske standarter. Gennem Josh Bernoffs (2010) teorier har han samlet en række forskellige faktorer - dels gennem den sociale teknografiske stige, online connectors samt mass connectors - hvor brugerne sættes i bås. Peter Svarre (2011) har ligeledes anvendt en model, som gør det muligt for virksomhederne at placere deres virksomhed i et diagram og se, hvordan de kan aktivere deres brugere. Diagrammet er lettilgængeligt for virksomheder. Peter Svarres diagram såvel som de resterende teorier og modeller kan dog være nødvendige for virksomhedens udvælgelsesproces blandt brugerne, da det kan blive for uhåndgribeligt og uoverskueligt for virksomheden at inddele brugerne i bokse og derved kategorisere dem. Grundlæggende for disse metoder er, at brugerne er inddelt efter amerikanske internetnormer, hvilket kan være misvisende for de danske virksomheder. De amerikanske tal skal imidlertid ses som en forudsigelse af, hvordan de sociale medier kan forme sig i fremtiden, da det amerikanske marked er længere fremme i brugen af sociale medier. Det samme gælder teorierne og guidelinene for, hvordan man forvandler sine brugere til ambassadører, som hovedsageligt bygger på råd baseret på amerikanske undersøgelser. Det internationale aspekt, hvor man kigger udover de amerikanske normer, vil blive behandlet yderligere i motivationsafsnittet ud fra motivationsteorier. 7

8 Sammenfattende skal motivationsteori ses som et supplement til, hvordan virksomheder kan motivere deres brugere til at involvere sig i virksomheden og blive en del af innovationsprocessen. Der er mange forskellige teoretiske tilgange til motivation, men ved at sammenligne de to teoretikere Maslow og Herzberg er det muligt at få et overblik over, hvad der gør sig gældende og hvordan brugerne bedst motiveres. Både Maslow og Herzberg har forskellige tilgange til fortolkning af, hvad der kan motivere medarbejderne i deres arbejde og i den grad, hvordan behovene forandrer sig over tid. Maslow har opbygget behovspyramiden til at forklare og redegøre for individets behov, som starter med at blive opfyldt fra bunden og bevæger sig mod toppen. Herzberg har valgt at gribe det lidt anderledes an ved at inddele behovene i to grupper; motivationsfaktorer og vedligeholdelsesfaktorer i hans to- faktor teori, som både betragter hvad der kan være med til at motivere medarbejderen, men også hvilke faktorer, der kan forhindre utilfredshed. Hverken Maslow eller Herzberg kan stå alene som teoretikere, da deres teorier hverken er stærke eller fyldestgørende nok. Ved at kombinere de to skaber man derimod et solidt grundlag for et motivation, der kan målrettes virksomhedernes brugere. Det er vigtigt at have i mente, at motivation kan variere fra individ til individ, hvorfor det ikke er muligt at lave en fastlagt guide til, hvordan det kan gøres. En af de mest hyppige fordomme, virksomheder kan have overfor brugerbaseret innovation i sociale medier, er at sociale medier primært anvendes af unge mennesker. Derfor vælger mange virksomheder dette medie fra, hvis deres kundesegment ikke involverer unge mennesker. Tidligere undersøgelser har tilmed påvist, at størstedelen af online- brugere på de sociale medier ligger i aldersgruppen år. Dog har alderen rykket på sig (Josh Bernoff 2010). Det er en kendsgerning, at det er den ældre gruppe mellem år og især deres indtryk, der virker mere troværdig overfor andre brugere end de yngre aldersgrupper (Josh Bernoff 2010 s.69). Det skal dog tages i betragtning at mange af disse undersøgelser er af lidt ældre dato, hvorfor denne aldersgruppe vil have ændret sig med tiden. Som opsamling vil jeg i opgaven slutte af med at belyse, hvilke fordele virksomhederne kan drage nytte af ved implementering og involvering af brugere gennem åben innovation. For at anskueliggøre opgaven har dette afsnit sin hovedvægt på fordelene ved den åbne innovation og især den brugerbaserede innovation, da det er gennem disse teorier, de fleste fordele vil befinde sig. Den valgte teori læner sig grundlæggende op ad de i forvejen anvendte teorier, 8

9 hvilket ligger til grund for at vise, hvilke fordele disse teorier har for virksomheden. Derudover har jeg inddraget nogle praktiske eksempler på hvordan teorien kan anvendes, herunder blandt andre den amerikanske supermarked gigant Target. Tilsvarende nævnes nogle danske eksempler, herunder LEGO, som har haft stor succes med at involvere brugere samt anvende et ambassadørprogram. Selvom LEGO er et dansk firma, er ambassadørprogrammet ikke forbeholdt de danske kunder, men fungerer over hele verden. De praktiske eksempler anvendes altså for at illustrere, teoriens anvendelighed i praksis og at man kan implementere og videreudvikle, undervejs i processen. Dermed er afsnittet ikke hængt op på teoretiske betragtninger, hvis praktiske anvendelse det kan være vanskeligt at anskue. Afsnittet er udformet som et forsøg på at vise læseren, at der er virksomheder, som får metoden til at fungerer. Fordele og ulemper ved med metoden vil blive holdt op imod hinanden, for at give en troværdig og analyseret vinkel på afsnittet. 4. Problemformulering Mange virksomheder i dag forsøger at udvikle innovative produkter ved at involvere deres brugere i udviklingsprocessen. Med udgangspunkt i de seneste års udvikling på dette punkt vil jeg belyse, hvordan virksomheder kan skabe innovation gennem brugen af sociale medier samt hvordan de kan drage nytte af de erfaringer og problemstillinger, som deres brugere ofte besidder. 4.1 Problemstilling Derfor lyder min problemstilling og tilhørerende underspørgsmål som følger: Hvordan kan virksomheder skabe innovation gennem brugen af sociale medier? - Hvilke innovationsteorier vil egne sig til sociale medier? - Hvordan kan de udvalgte innovationsteorier implementeres i de sociale medier? - Hvordan kan brugen af innovationsteorier gennem sociale medier bidrage til virksomheden? 9

10 5. Afgrænsning og begrebsafklaring Fokus vil hovedsageligt koncentrere sig om virksomheder, der befinder sig på B2C- markedet. Dette skyldes, at de sociale medier, som jeg har koncentreret mig om, appellerer mest til B2C- kunder frem for B2B- kunder. Selv om, der som oftest er tale om udviklingen af et håndgribeligt produkt, kan produktet i denne sammenhæng også være en service. Det er vigtigt at have in mente, at de fundamentale behov, som præsenteres i virksomhedens strategi, skal være definerede, inden implementeringen af en succesfuld innovationsproces er mulig via de sociale medier. Opgaven vil være centreret omkring begrebet innovation. For at begrænse opgavens omfang har jeg valgt at fokusere på de to innovationsbegreber lukket og åben innovationsteori. Gennem disse to kernebegreber har jeg valgt at begrænse mit analyseområde til at fokusere på de to hovedforfattere Robert Verganti og Henry Chesbroughs teorier om henholdsvis designdrevet og åben innovation. I flere henseender vil kunderne blive omtalt som brugere for at henvise til, at de har som hovedformål at bidrage til processen fremfor at købe produkterne. Dette er også med til at understrege at brugerne ikke nødvendigvis behøver at være nye købere af produktet, men kan være eksisterende kunder, som har kommentarer eller forslag til forbedringer af produktet. Derudover ville det have været ideelt at have adspurgt nogle eksisterende virksomheder, som anvender åbne innovationsprocesser, om hvad der kendetegner åben innovation og hvilke udfordringer de ser ved teorien. Dette har desværre ikke været muligt grundet opgavens omfang og det begrænsede tidsperspektiv. Majoriteten af danske eksempler stammer fra det sociale netværk Facebook, da det er det mest besøgte og anvendte sociale medie herhjemme. Gennem opgaven vil jeg præsentere eksempler/cases og modeller baseret på amerikanske undersøgelser, da de amerikanske brugere er længere fremme i udviklingen af de sociale 10

11 medier, end vi er det herhjemme. Derfor betragtes de amerikanske medier og brugere som en forudsigelse af, hvordan de danske medier og brugere vil agere i fremtiden. 11

12 6. Metode Opgaven indledes med en kort definition af, hvad innovation er. Derefter vil tages der udgangspunkt i den lukkede og åbne innovation, og der vil blive redegjort for, hvilken form der bedst egner sig til anvendelse via de sociale medier. Baseret på en grundig gennemgang af den lukkede innovationsproces, som uddybes af Robert Verganti (2009), gøres det nemmere at gennemskue den åbne innovation og de væsentlige forskelle mellem de to teorier. Med udgangspunkt i denne komparative analyse er det muligt at fremhæve, hvilken af de to teorier, der bedst egner sig til sociale medier. I forbindelse med teorigennemgangen vil der blive præsenteret konkrete cases i form af virksomhedseksempler på lukket og åben innovation. Med disse eksempler gøres det lettere for læseren at forholde sig til, hvilke aktører der inddrages i innovationsprocessen og gennem hvilke teorier. Det omhandler f.eks. crowdsourcing, community- baseret og især brugerbaseret innovation. Alle tre begreber ligger op til at kigge på brugerbaseret innovation, mens hovedfokus ligger på brugerbaseret innovation og brugerinvolvering. Efter at have set på, hvordan brugerne kan involveres vil jeg se nærmere på, hvem brugerne er ved brug af blandt andet det teoretiske værktøj, som er kendes som den sociale, teknografiske stige. Herved synliggøres brugerne og det gøres nemmere for virksomhederne at se, hvor de kan finde de ideelle brugere som ambassadører for virksomhederne og deres produkter. Det kan være svært for virksomheden at gennemskue hvilke brugere, de skal fokusere på. Af samme grund har Peter Svarre (2011) opstillet fire typer produkter, som kan hjælpe virksomheder i form af guidelines til, hvordan de kan aktivere brugerne i bedømmelse og kommentering af virksomhederne. Det stiller virksomhederne bedre i deres kamp for at tiltrække nye brugere og aktivere dem i forsøget på at få dem til at omtale virksomhederne. I forbindelse med implementeringen er det også vigtigt at kigge på, hvad virksomhederne kan gøre for at motiverer dem - både til at involvere og fastholde dem, inden konkurrenterne maser sig på. I denne sammenhæng ligger de to anerkendte teoretikere Maslow (1943) og Herzberg (1959) inde med brugbar viden om, hvordan en virksomhed kan aktivere og involvere brugerne. Motivationsteorierne ser på, hvad virksomheden skal gøre for at kunne implementere og aktivere deres brugere og derved også fastholde dem gennem motivation. 12

13 Afslutningsvis vil opgaven lægge vægt på, hvilke fordele en virksomhed kan udnytte ved at implementere åben innovation. Gennem dette afsnit vil teorien hovedsageligt ligge sig op ad de tidligere nævnte teorier, men der vil også blive præsenteret eksempler fra relevante artikler. Artiklerne og de praktiske eksempler er med til at give opgaven et realistisk og nuanceret syn på, hvordan virksomheder i dag bruger den åbne innovation. Både nationale og internationale eksempler analyseres og der ses på, hvordan den åbne innovation og især den brugerbaserede innovation kan anvendes. Undervejs i denne gennemgang vendes også nogle af de problemstillinger, som en virksomhed vil møde i forbindelse med implementeringen. På den måde kan virksomheden forberede sig og ruste sig til implementeringen. I afsnittet anbefalinger vil jeg samle op på de vigtigste fakta, som virksomheden skal forberede og indstille sig på inden selve implementeringen. Denne anbefaling skal betragtes som en guideline og en mulighed for at sætte nogle tanker i gang hos virksomheden, inden den kaster sig ud i implementeringen. 6.1 Metodekritik Designdrevet og åben innovation kan umiddelbart godt minde om hinanden i deres proces- opbygning, men forskellene ligger i hvor meget de åbner sig op overfor omverden. Som tidligere nævnt i litteraturgennemgangen kan den åbne innovationsteori være diffus, hvilket har gjort det svært at præsentere en klar fortolkning af, hvad åben innovation indbefatter. For at gøre processen mere overskuelig og tilgængelig for læseren ville det have været en fordel at få uddybet den åbne innovationsteori med virksomheder, som allerede er brugere af den. Brugerbaseret innovation er meget omdiskuteret, dog med en øget popularitet gennem tiden. Derfor har det også været svært at fremskaffe relevant litteratur på området, hvilket kan gøre emnet lidt flydende. Innovation Center Employees (ICE) har sammensat en rapport, hvori de behandler brugerbaseret innovation med definitioner og fremgangsmåder. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i serviceydelser, og udelader derfor nogle vigtige detaljer vedrørende brugerbaseret innovation i en produktionsvirksomhed. Rapporten er udarbejdet med det formål at guide en virksomhed i, hvordan den skal agere. Det er ikke anvendeligt i denne opgave, som skal appellerer til flere forskelligartede virksomheder i forskellige brancher og dermed ikke kun servicebranchen. Af samme årsag vil metoden kun blive 13

14 anvendt med min fortolkning af rapporten som udgangspunkt. Mine fortolkninger tilpasses altså et bredere virksomhedsfelt. Derudover vil begrebet brugerbaseret innovation fungere bedst på et højt involveringsprodukt, hvor brugerne i forvejen er meget passionerede omkring produktet. Implementering: Der er skrevet utrolig meget om, hvordan implementeringen af innovation skal foregå, men det er individuelt for hver virksomhed, hvilke vejledninger der fungere bedst for dem. Derfor skal teorierne blot ses som en vejledning, hvor virksomheder kan plukke ud fra og sammen sætte med fokus på deres målsætning. Ud fra de anvendte teorier indenfor dette område bør det nævnes, at mange af teorierne har taget udgangspunkt i de amerikanske brugere. Dette gælder blandt andet den sociale teknografiske stige, hvor brugerne er mere aktive på blogområdet herhjemme. Det gør sig også gældende blandt de forskellige netværksmidler og udbydere. Det sociale medie Twitter er langt mere populært blandt de amerikanske brugere, end det er tilfældet blandt de danske brugere. Med udgangspunkt i denne udvikling bør det overvejes, hvad enten man skal involvere brugerne herhjemme eller internationalt. Derfor vil implementeringen se en del anderledes ud, hvis implementeringen finder sted internationalt fremfor nationalt. Motivation: Maslow og Herzberg er begge historistiske teoretikere indenfor motivationsteorier, men der findes også en del kritik af deres teorier. Det kan være svært at definere en konkret sammensætning af faktorer, der kan medvirke til motivation eller opfylde medarbejdernes behov, da det er individuelt fra person til person. Derudover er både To- faktor- teorien af Herzberg og Behovspyramiden af Maslow udarbejdet ud fra ældre undersøgelser, hvor der kan argumenteres for, at de kan være forældede i deres fortolkninger. Der kan forekomme nye motivationsfaktorer, som kan have indflydelse på brugerne. Derudover er Herzbergs teori baseret på en mindre undersøgelse med kun 200 respondenter, og den kan derfor ikke anses som repræsentativ, da de adspurgte var medarbejdere, der alle opererede på samme niveau og dermed ikke repræsenterer lag i en organisation. Derudover bliver der også stillet åbne spørgsmål i undersøgelsen, hvilket kan gøre det sværere at kode svarene korrekt. En væsentlig fejl ved undersøgelsen er, at Herzberg ikke ser på produktiviteten i undersøgelsen. I 14

15 stedet antager Herzberg, at hvis medarbejderen er tilfreds i sit arbejde, så vil produktiviteten også være høj, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Virksomhedens fordele ved at anvende åben innovation kan være vanskelige at gennemskue. Derfor er der taget udgangspunkt i de samme teorier som tidligere er anvendt i opgaven. Gennem disse teorier er der ikke taget højde for eller udregnet en økonomisk gevinst. Uden en udregning af, hvad virksomheden kan få ud af tiltaget rent økonomisk fremstår teorien mindre valid. Det kan med andre ord være vanskeligt at se et egentligt resultat på, hvor meget virksomheden får ud af den nye innovation. Dette vil formentlig først være et resultat, der kan ses idet produktet sælges på markedet. Selv det kan være vanskeligt, da salget ikke kun er afhængigt af innovationsprocessen. Der er således flere faktorer, der spiller ind. Virksomheden kan muligvis bruge deres brandloyalitet og kendskabsgrad til at analysere, hvor synlige de er blevet på markedet efter ændringen i innovationsprocessen. Dette kan gøres ud fra f.eks. målinger på de sociale medier, hvilket jeg desværre ikke kommer ind på grundet opgavens begrænsede omfang. 15

16 7. Analyseafsnit Der er mange definitioner på, hvordan innovation kan defineres, men en mulig definition lyder som følger: The process by which an idea is translated into a good or service for which people will pay, or something that results from the process (www.businessdictionary.com). Denne definition forklarer, at selve idéerne kommer fra en proces. Gennem det følgende afsnit vil jeg se nærmere på to bestemte innovationsprocesser, navnlig åbne og lukkede innovationsprocesser. Her uddybes, hvad der kendetegner åben og lukket innovation. Slutteligt i afsnittet vil jeg præsentere den mest gavnlige fremgangsmåde for brugen af sociale medier. 7.1 Design- drevet innovation Der findes to teorier indenfor innovation, nemlig den åbne og transparente innovation mod den lukkede design- drevne innovation. Design- drevet innovation er den innovationsform, der minder om flest virksomheders produktion, selvom den adskiller sig på nogle punkter. Den designdrevne innovation anvender vidensdeling i større grad and alminelige produktionsvirksomheder, som anvender co branding, da de udvikler deres produktioner i innovationsprocessen ud fra dybdegående research og informationer. Kendetegnene for lukket innovation kan ifølge Chesbrough beskrives således: Companies generate their own ideas and then develop them, build them, market them, distribute them, service them, finance them, and support them on their own (Henry W. Chesbrough 2003) Dette citat illustrerer, hvordan det, der kendetegner den lukkede innovation, er, at virksomheden her fastholder størstedelen af processen internt i virksomheden. I det følgende vil jeg kigge nærmere på, hvad der kendetegner den lukkede innovationsform design- drevet innovation. 16

17 I figuren nedenfor er de forskellige innovationsformer opstillet, så det er overskueligt at se, hvilke forskellige innovationsformer, der er tale om (figur 1-1 Robert Verganti 2009 s. 5). Figuren viser den klare forskel mellem user- centered, som også betegnes som den brugerbaserede (som der vil blive redegjort for senere i analyseafsnittet), technology push og den design- drevet innovation. Technology push kendetegn er, at den indebærer en radikal ændring med en mindre positiv eller negativ ændring i ændringsopfattelsen af produktet. Det betyder at det er produkter, som har et højt teknologisk niveau, men også indebærer en mindre ændring i opfattelsen af produktet. Gennem den design- drevne innovation skaber virksomhederne produkter, der skaber en radikal holdningsændring i forhold til produktet blandt kunderne. Dette kan skyldes, at produktet som oftest overrasker og vækker et latent behov hos kunden. Produktet kan altså vække et behov hos kunden, som de ikke anede eksisterede. Det kan også være et produkt, som kunden i forvejen kender, der får nye funktioner, hvormed opfattelsen af produktet ændres. Derved ser design- drevet innovation, ifølge Verganti, blot innovationen fra et bredere perspektiv, som bygger på en formodning om, hvordan brugernes liv og behov vil udvikle sig fra virksomhedens perspektiv (Robert Verganti 2009). Men det betyder ikke at selve innovationsprocessen kun bliver påvirket af virksomhedens interne faktorer. Der er nemlig også andre interessenter eller interpreter, som kan bidrage og være interesseret i produktudviklingen Interpreter Interessenterne kan være mange forskellige mennesker, men de har alle en rolle i processen. Det kan være interessenterne indenfor samme interesseområde (se figur 1-2 nedenfor (Robert Verganti 2009 s.12)): 17

18 Virksomheden samler et hold eksperter, som de får til at hjælpe sig med dataindsamlingen. Eksempler på disse agenter fremgår af figuren til venstre. Eksperterne og virksomheden udveksler deres viden om brugeren eller produkter baseret på forskellige scenarier for, hvad brugerens potentielle behov på et givent tidspunkt. Det kan f.eks. være en morgensituation i en familie. Her kan der spille forskellige behov ind for, hvordan familien får den bedste start på dagen og det kan involvere forskellige interessenter, som sengeleverandører, transport, medier osv. Det er essentielt for innovationsprocessen, at eksperterne er nøje udvalgt og bidrager med mest muligt. Der er mange, der yder en masse til processen, men det, der kan være vanskeligt og skaber en lang proces, er at finde frem til de eksperter, der fungerer og yder bedst til virksomhedens innovationsproces i form af gode inputs. Køkkenredskabsfirmaet Alessi har gennem deres legesyge og sjove køkkenserie benyttet sig af interessenter som psykoanalytikere og disses analytiske rapporter i udviklingen af deres produkter. Rapporterne viste tydeligt, at børn tiltrækkes af farverige og barnlige som bamser. Disse elementer kan hjælpe barnet på vejen mod et selvstændigt liv og derved løsrive det fra moren. Ved hjælp af eksterne interessenter lykkes det Alessi at udvikle en række nye produkter, som skabte en radikal mening blandt deres kunder, som ændrede deres opfattelse af køkkenredskaber. Der kan også være nogle kulturelle og tekniske udfordringer, der spiller ind pga. forskelle mellem verdens lande. Det kan udspille sig i forskelligheder indenfor, hvad der er tilladt indenfor visse religioner eller noget så simpelt som opfattelsen af produkttypen. Der kan f.eks. 18

19 være forskellige opfattelser af, hvad der kan defineres som et luksusmøbel. Ved at anvende eksterne eksperter er der mulighed for at se nye vinkler på produktudvikling og eventuelt komme nogle af disse kulturelle forskelle i forkøbet. De eksterne eksperter kan dermed fungere som mellemled eller broer, som opbygger et fælles led mellem virksomheden og kunden samt skaber en bedre gensidig forståelse og ikke mindst eliminerer risikoen for misforståelser. Disse broer kan hjælpe med at skabe eller ændre kundens holdning til produktet. Dette er blandt sket hos Apple med deres The imac G3, hvor Jonathan Ive, gennem sit bidrag til innovationsprocessen, hjalp brugere af produktet til at se den nye mening med imac en og derved ændrede deres opfattelse af, hvad en computer kan bruges til (Robert Verganti 2009). Derudover kan broerne også give adgang til andre interpreters gennem deres netværk. En anden virksomhed, der bruger design- drevne innovationsprocesser, er IDEO, som har bygget deres organisation op efter sammensætning af forskellige eksperter, som ved hjælp af innovative metoder og forskning anvender tidligere produkters funktioner som inspiration til nye produkter indenfor andre brancher. Det kan f.eks. være udviklingen af en metode til, hvordan man giver indsprøjtninger til patienter uden brug af nåle. Det udformede sig i et plaster, som påføres og medicinen indføres derefter gennem huden Processen Virksomheder, der anvender design- drevet innovation, er meget hemmelighedsfulde og holder deres idéer tæt ind til kroppen - i løbet af udviklingsprocessen. Der er er forskellige måder at illustrerer, hvordan den lukkede innovation bliver grebet an. I denne model (Henry Chesbrough 2003) vises processen meget forenklet, hvilket giver læseren et overblik over, hvordan processen i det store hele hænger sammen. Den lukkede innovationsproces betyder, at det kan være svært at komme i betragtning og blive involveret i den lukkede kreds af udviklere, som er afbilledet i figur ovenfor. Processen indebærer derfor to aspekter: viden om, hvordan kunder kan give produkterne betydning/indhold og den indirekte evne til at påvirke udviklingen af en ny radikal betydning. 19

20 Virksomhederne vil helst holde udviklingsprocessen internt blandt deres egne udviklere uden at involvere eksterne parter. Innovationsprocessen er bygget op omkring en kerne af elitemedarbejdere, der er indforstået med processens gang. Det betyder, at der ikke ligger nogen form for regelsæt for, hvordan man gennemgår processen. Det ligger til normerne, at processen og fremgangsmåden er indforstået og derfor ikke skal hverken forklares eller uddybes overfor de implicerede i processen. Selve processen er illustreret i figur her (Robert Verganti 2009 s.134), hvor det er muligt at se, hvordan de forskellige parter påvirker processen. Selve processen er inddelt i tre dele: listening, interpreting og adressing. Listening Det første stadie går ud på at lytte og diskutere eksisterende produkter på markedet med den lukkede designkreds. Det behøver ikke nødvendigvis omhandle de største produkter på markedet, men det er en god idé at diskutere de produkter, som de nærmeste konkurrenter ikke opfatter som direkte konkurrenter, da det skaber et andet perspektiv samtidig med, at man søger udenfor netværket. Det er vigtigt, at den lukkede designkreds ikke kun indebærer eksperter fra virksomheden selv, da det vil få dem til at fokusere på udviklingen af et af virksomhedens egne produkter.. Det er vigtigt at udskifte sine interpreters gennem årene, så de ikke låser denne del af processen fast og dermed fastlåser virksomhedens og dens produkter i at udvikle sig innovativt i fremtiden. Interpreting I det andet stadie er det fortolkningen og forståelsen, som er i højsædet. Det er i dette stadie, virksomhederne fortolker de indtryk og påvirkninger, der er kommet fra deres partnere samt disses data om lignende produkter. Dataen anvendes til udviklingen af egne unikke forslag, 20

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

1. Hvor enig er du i følgende udsagn: "2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing"

1. Hvor enig er du i følgende udsagn: 2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing 1. Hvor enig er du i følgende udsagn: "2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing" 21% 3 Hverken- Eller 3 2. Hvor enig er du i følgende udsagn:

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Hvordan bliver din butik synlig på nettet?

Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Ved Teknologisk Institut 23. April 2013 Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.55 Fordele og faldgruber ved sociale medier v/peter Lemcke

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Kære leder kommunikér!

Kære leder kommunikér! 2. Årgang 8. Udgave 1. Årgang 1. nummer NYT LEDERFORUM I UCL 1. ÅRGANG 2. NUMMER 14. september 2011 I dette nummer 1 Kære leder kommunikér! 2 Forandringskommunikation 3 Hvad siger medarbejderne til forandring?

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

PROOF OF CONCEPT. Metode til konceptudvikling og proof of concept

PROOF OF CONCEPT. Metode til konceptudvikling og proof of concept PROOF OF CONCEPT Metode til konceptudvikling og proof of concept Introduktion Metoden for proof of concept er et generisk redskab, som kan bruges som en integreret del af en virksomheds produktudvikling.

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport Kundetilfredshedsundersøgelse 2 Hovedrapport Samlet resultat 2 3 Tilfredshed og Loyalitet Grafen til højre viser de samlede score for tilfredshed og loyalitet blandt de adspurgte kunder. På de næste sider

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Overblik - Tryghed - Sikkerhed OM SØGEMEDIER RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Søgemedier A/S er et rådgivnings- og mediehus beliggende i Aarhus og København. Vi lever af at optimere

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere