BÆREDYGTIG RESSOURCE EFFEKTIVITET
|
|
- Anne Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BÆREDYGTIG RESSOURCE EFFEKTIVITET 4. NOVEMBER ANDET MØDE I RÅDGIVNINGSPANELET FOR DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI MARIANNE THOMSEN PHD, SENIOR SCIENTIST HEAD OF RESEARCH UNIT, ECOINDUSTRIAL SYSTEM ANALYSIS (EISA) SCIENCE PROGRAM COORDINATOR, SUSTAINABLE RESOURCE FLOWSAINABLE RESOURCE FLOWS WASTE SECTOR EXPERT, NATIONAL EMISSION INVENTORY SECTION ON EMISSION MODELING AND ENVIRONMENTAL GEOGRAPHY (EMMI) DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS FREDERIKSBORGVEJ ROSKILDE AARHUS Ole-Kenneth Nielsen Steen Gyldenkærne Marlene Plejdrup Katja Hjelgaard Rikke Albrechtsen Mette Hjort Mikkelsen Michele Seghetta Jihyun Lee Annette Bruhn Michael Bo Rasmussen Flemming Møller
2 FORSKNINGSPROGRAM BÆREDYGTIGE RESSOURCE STRØMME FAGGRUPPE: ECOINDUSTRIAL SYSTEM ANALYSIS (EISA) Circular ressource flows driven by green/clean-tech solutions and innovative ressource flows to reduce fossil ressource depletion, increase selfsupply, decrease impacts multidisciplinary study of industrial and economic systems and their linkages with fundamental natural systems. It incorporates, among other things, research involving energy supply and use, new materials, new technologies and technological systems, basic sciences, economics, law, management and social sciences. it can be thought of as the science of sustainability.. White Paper on Sustainable Development and Industrial Ecology issued by the Institute of Electrical and Electronic Engineers, Inc. (IEEE)
3 BÆREDYGTIG RESSOURCEEFFEKTIVITET
4 IMPACTS ON PROVISIONAL ECOSYSTEM SERVICES
5 RESSOURCE STRØMME - TEKNOLOGIER LCA udvidet med samfundsøkonomiske analyser systemgrænser bestemt af ressourcestrømmen/-ene Netværksanalyse til analyse af ressourcestrømmene kombineret med LCA til kvantificering af kvaliteten af input og output
6 EISA FORSKNINGSHYPOTESER / STATEMENTS Environmental restoration may be obtained by ecoindustrial ressource flows; i.e. exchange of naturally occurring compounds, materials and energy flows at counterflows mimicking the natural biogeochemical cycles, dimensions and scales. Antropogenic compounds should be recycled inside the technophere and reabsorbed in equals rates to their dispersion; exchanged at levels below any observable adverse impact. Only healthy ecosystems sustains services
7 INDHOLD 1. Bæredygtig ressource effektivitet - Grøn produktion 2. Anvendelse af fosfor i spildevand - Teknologi optimering -øget P-recirkulering (ressourceeffektivitet) -øget service niveau (miljømæssig bæredygtighed) 3. Grøn produktion fra blå biomasse - næringsstof forvaltningsmodel 4. Ressourcestrømme på tværs af sektorer -Emissionsopgørelser trends og udfordringer
8 1. BÆREDYGTIG EFFEKTIVITET Ressource effektivitet Mere produkt for mindre forbrug af ressourcer Økoeffektivitet - Økoinnovation Mindre ressourceforbrug, øget energieffektivitet, mindre emissioner Bæredygtig ressource effektivitet Biobaseret produktion fra økosystembevarende cirkulære ressourcestrømme (= grøn produktion) Tekniske nærrigsstofstrømme i closed loop systemer
9 1. GRØN PRODUKTION DKs version 0 udkom i 2012 Udbud ikke efterspørgsel På tværs af sektorer og brancher Omfatter teknologier, varer og serviceydelser, der helt eller delvist (primær eller tilpasset grøn produktion) har til formål at øge ressource- og energieffektivitet, beskytte miljø og klima, reducere anvendelsen af fossile brændsler, problematisk kemikalier mv Eurostats manual handbook on data collection on environmental goods and services 2009 Grøn produktion i Danmark og dens betydning for dansk økonomi, 2009
10 1. GRØN PRODUKTION DESIGNET TIL BESKYTTELSE AF MILJØ OG KLIMA Teknologier produkter serviceydelser Teknologieffektivitet mere for mindre Produkt biobaseret kontra fossilt baseret - produktkvaliet Serviceydelse Ressourceforvaltningsmodeller som understøtter bevarelse af økosystemers sundhed og tjenester
11 1. GRØN PRODUKTION LINEÆR TILPASSET PRIMÆR GRØN Potential sustainable - self-supplying (self-feeding) - multifunctional circular production system Household waste Sludge Slurry Green/blue biomass Green Technologies Blue biomass production Biogas Ethanol Fertilizers Metal recovery Protein /other Aquatic ecosystem health and services Agricultural soil ecosystem health and services N,P effluents SCIENCE FOR THE ENVIRONMENT 3-4. OCTOBER 2013
12 2. Anvendelse af fosfor i spildevand Unsustainable - unrenewable unifunctional linear production system Raw material Reference technology Mining/conventional P production Mineral fertilizer Agricultural soil ecosystem health and services Er der bedre måder miljømæssigt og økonomisk - at genanvende fosfor i spildevandet på? Households Food crops Aquatic ecosystem health and services Sustainable - circular production system Ecoinnovative WWTPs Biogas Organic fertilizer Agricultural soil ecosystem health and services Aquatic ecosystem health and services 14
13 2. Anvendelse af fosfor i spildevand LCA Livscyklus Analyse Goal and Scope Teknologioptimering - øget P-recirkulering minimerede miljøeffekter Sammenlignende analyse af syv forskellige fjernelses og genanvendelsesteknologier Med eller uden forklaringstank 1-trin 1-trin 1-trin 1-trin 2-trin 2-trin 2-trin Anlægstype T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s PE belastning P fjernelsesteknologi ingen Bio P Bio P ingen Bio P Konsekventiel LCA- systemudvidelse for at inkludere processer og undgåede påvirkninger ved produktion af gødning (anvendelsesfase) Bio P ingen Bio P Bio P Bio P og Udrådning Nej nej ja ja ja ja ja struvit
14 2. ANVENDELSE AF FOSFOR I SPILDEVAND LIVSCYKLUS INVENTORY Sustitutionsrate (biotilgængeliged) Mængden af undgået handelsgødning er beregnet ud fra ligningen: Substitutionsrate = f p, slam x C p, slam / C p,ref f p, slam C p, slam C p,ref fraktion af biotilgængeligt fosfor i slutslam koncentrationen af fosfor i slam P-indholdet i handelsgødning
15 2. ANVENDELSE AF FOSFOR I SPILDEVAND LCIA EUTROFIERING T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3bs MgSO4 NaOH Slam på landbrugsjord Varme (P) Electricitet (P) Varme-Biogas (P/U) Electricitet mix/dk (U) Polymer (U) FeCl (U) Udløbsspildevand
16 2. ANVENDELSE AF FOSFOR I SPILDEVAND LCIA JORD ØKOTOKSICITET MgSO4 NaOH Slam på landbrugsjord Varme (P) Electricitet (P) Varme-Biogas (P/U) Electricitet mix/dk (U) Polymer (U) 0 T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3bs FeCl (U) Udløbsspildevand
17 2. ANVENDELSE AF FOSFOR I SPILDEVAND GØDNINGSPRODUKTKVALITET TIL SAMMENLIGNING
18 2. ANVENDELSE AF FOSFOR I SPILDEVAND (UNDGÅEDE) SUNDHEDSOMKOSTNINGER Table 3. Summary of external costs calculated in the study r 4 h 5 3 3% % 1 3 0% 1 PVext A 1 PVext A,P 2 PVext A,Cd 3 Sludge 1 4 Sludge 2 Sludge 3 Sludge 4 Sludge 5 Sludge 6 Mineral fertilizer Pig Manure Struvite [ year -1 km 2 ] [ cent kg -1 P ] [ kg -1 Cd ] [ year -1 km 2 ] [ cent kg -1 P ] [ kg -1 Cd ] 4, , , , , , , , , [ year -1 km 2 ] [ cent kg -1 P ] [ kg -1 Cd ] [ year -1 km 2 ] , [ cent kg -1 P ] [ kg -1 Cd ] 8, , , , , , , , , [ year -1 km 2 ] [ cent kg -1 P ] [ kg -1 Cd ] 1, , , , , , , , [ year -1 km 2 ] 1, , , , , , , [ cent kg -1 P ] [ kg -1 Cd ] 14, , , , , , , , , Cumulative external costs (PVext A in [ year -1 km -2 ]); 2 annualized external costs (PVext A,P [ kg P -1 ]; 3 PVext A,Cd [ kg Cd -1 ]); 4 sludge produced by different types of wastewater treatment plants (Sludge 1-6); 4 Three discount rates (r = 3%, 1.4%, and 0%) and 5 two thresholds (h= 3 [μg Cd g creatinine - 1 ] and h = 1 [μg Cd g creatinine -1 ]) are presented; Values are calculated for a R P value of 2200 [kg P km -2 year -1 ], and for the population POP of Table 2, i.e. 214 [person km -2 ]. Markedværdi af handelsgødning er 12 kr/kg P Værdien af eksternaliteter forbundet med udbringning af organiske gødningsprodukter er per kg P på mellem 0.1 og 4 kr/kg P Svarende til mellem 1 og 34 % af handelsgødningsværdien
19 2. ANVENDELSE AF FOSFOR I SPILDEVAND POTENTIALER FOR ØGET PRODUKTKVALITET VED OPTIMERING AF RESSOURCESTRØMME Household waste Sludge Slurry Green/blue biomass Innovative WWTP Technologies Biogas Fertilizers Metal recovery Agricultural soil ecosystem health and services C p, slutslam medfører C Me/P, slutslam SCIENCE FOR THE ENVIRONMENT 3-4. OCTOBER 2013
20
21 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE MAB3 - PRIMÆR GRØN PRODUKTION Blå biomasse en uudnyttet ressource Sustainable self-supplying (self-feeding) - multifunctional circular production system Green/blue biomass Green Technologies Blue biomass production Biogas Fertilizers Ethanol Protein /other Agricultural soil ecosystem health and services N,P effluents Aquatic ecosystem health and services
22 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE THE MAB3 SYSTEM Input: cultivation system (lines, buoys, water, nutrients, etc.) Input: boats, trucks fuels Input: construction and building materials, enzymes, energy and electricity, water Inputs Material and energy Product#1 Macroalgae cultivation and harvesting Algae Transport Algae MAB3 MacroalgaeBiorefinery Product#2 Transport and distribution of algae based Bioethanol, protein and value added products Output CO2eq Other outputs Emissions in air and water Output CO2eq Other outputs Emissions in air and water Output CO2eq Other output Emission in air, water and soil Output CO2eq Other output Emission in air, water and soil Seghetta et al., LCA study of the MAB3 biorefinery concept. Journal of Cleaner Production, (in prep.) System boundary
23 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE PRELIMINARY MARGIN CALCULATION TEKNOLOGI - BIOINDUSTRI Price ( /kg) Weight Scenario Scenario Scenario Scenario (kg) 1 a 2 b 1 2 Wet algae Cost Value added products (Fucoidan) Ethanol Protein Income Amino acids Fertilizers Margin a Scenario 1: Price of macroalgae from Watson, L. and Dring, M., Business plan for the establishment of a seaweed hatchery & grow-out farm. Irish sea Fisheries Board, pp 41. b Scenario 2: Price of macroalgae from Michael Bo Rasmussen personal communication.
24 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE MAB3 (ECOSYSTEM) SERVICES Include ecosystem services in LCA Carbon storage Climate mitigation Reduction of eutrophication Saccharina latissima min max GWP CO2 eq Min CO2eq Max Carbon content (g /kg dry weight) Nitrogen content (g / kg dry weight) CO2 assimilated (g / kg dry weight) N2O assimilated (g / kg dry weight) Total (g CO2 eq /kg algae dry weight) C and N content Gevaert et al. 2001
25 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE CIRKULÆRE RESSOURCESTRØMME OG ØKOSYSTEM SERVICES Factors to be considered to establish a cultivation of Laminaria digitata and Saccharina latissima in Denmark Seghetta, M., Bruhn, A., Carstensen, J., Hasler, B., Bastianoni, S. & Thomsen, M.
26 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE NUTRIENT MANAGEMENT MODEL Balance and cycle of emissions of Nitrogen and Phosphorus in the Danish sea/freshwater. 21 Water districts Flow of N and P in 2012 Sources: Natural background Agriculture WWTP Rainwater Industry Scattered houses Fish farms Aquaculture Feedback: Retention Macroalgae growth
27 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE MAB3 ECOSYSTEM SERVICES - MITIGATION POTENTIAL NITROGEN Assimilated nitrogen from cultivation of 1km 2 of macroalgae Productivity 5 Mg DM / ha
28 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE MAB3 ECOSYTEM SERVICES - MITIGATION POTENTIAL PHOSPHORUS Assimilated Phosphorus from cultivation of 1km 2 of macroalgae Productivity 5 Mg DM / ha
29 3. GRØN PRODUKTION FRA BLÅ BIOMASSE PRELIMINARY FINDINGS Wild species distributions Optimum salinity for wild growth No significant effect of N and P Cultivation In Danish waters nutrients are not a direct limiting factors for the algae growth Indirect effect, e.g. nutrients presence as suspended particulate matter, affect the secchi depth and consequently productivity Limiting factors for providing effective ecosystem services, i.e. recirculation of nutrients: Area available for cultivation macroalgae Productivity of cultivation site Stort potentiale for CO 2 opsparing under dyrkning og samtidig reduktion af eutrofieringsniveau samt vandkvalitetsforbedring MAB3 er økonomisk bæredygtigt
30 FREMTIDENS BIOINDUSTRIER BIOTEKNOLOGIER-BIOPRODUKTER OG SERVICES Household waste Metal recovery Biogas Sludge Slurry Green/blue biomass Green Technologies Fertilizers Ethanol Protein /other Agricultural soil ecosystem health and services Blue biomass production N,P effluents Aquatic ecosystem health and services
31 2. RESSOURCESTRØMME PÅ TVÆRS AF SEKTORER EMISSIONSOPGØRELSER TRENDS OG UDFORDRINGER Biomasse ressourcerne 1. Udviklingen i El- og Fjernvarme produktion - fra affaldsforbrænding til biogas produktion? 2. Carbon kredsløbet -mere biomasse på landbrugsjord? - Tilbageførsel af C til jord (direkte udbring eller bioforgasning) - Landbrugspraksis (fx nedpløjning vs. forbrænding af halm)
32 2. RESSOURCESTRØMME PÅ TVÆRS AF SEKTORER EL- OG FJERNVARMEPRODUKTION 1990/2012 Andelen af biogene brændsler steget voldsomt Der er ikke medtaget vindenergi i figurerne SCIENCE FOR THE ENVIRONMENT 3-4. OCTOBER 2013
33 2. RESSOURCESTRØMME PÅ TVÆRS AF SEKTORER EMISSIONSOPGØRELSER // EL- OG FJERNVARMEPRODUKTION SCIENCE FOR THE ENVIRONMENT 3-4. OCTOBER 2013
34 BIOMASSE RESSOURCERNE Delvis re-allokering fra forbrænding til biogas produktion med tilbageførsel af svært nedbrydeligt C til jord SCIENCE FOR THE ENVIRONMENT 3-4. OCTOBER 2013
35 SLAM FRA FORBRÆNDING TIL BIOFORGASNING
36 Tilførsel af næringsstoffer til landbrugsjorden Teknologier Produkter - Serviceydelser Udgangspunkt Al organisk materiale indgår i et kredsløb C-indholdet stiger/er konstant på de sandede jyske jorde pga stort husdyrhold C-indholdet falder på lerjorde pga stor fraførsel og et lille husdyrhold Det er uvist hvornår C-niveauet når et kritisk niveau Kan og skal vi øge tilførslen af biomasse til landbrugsjorde? Og I givet fald hvordan
37 Tilførsel af næringsstoffer til landbrug Teknologi Produkt - Serviceydelse En øget nedmuldning af landbrugsafgrøder vil være i konkurrence med energisektoren En øget husdyrgødningsmængde kan kun ske ved at øge husdyrholdet. Den letomsættelige fraktion i husdyrgødningen omsættes hurtigt Bioforgasning af husdyrgødning vil fjerne den let omsættelige kulstofmængde i husdyrgødningen (ca % af kulstoffet) og efterlade en langsomnedbrydelig fraktion som understøtter landbrugsjordens kulstofindhold Termisk behandling (pyrolyse) af biomasse (halm og affald) omdanner ca. 50% af C til energi og de sidste 50% er svært nedbrydeligt C (Biochar) som kan bidrage til en bedre næringsstofhusholdning i jord pga en stor overflade med mange bindingssites Tilbageførsel af biomasse fra affaldssektoren (primært husholdningsaffald) vil være i konkurrence med energisektoren men vil give bedre næringsstofudnyttelse
38 BIOMASS IN DIFFERENT FRACTIONS Gg C, Kilde: Beregnet ud fra de nationale emissionsopgørelser, Malene Nielsen, Kajta Hjelgaard, Rikke Albrektsen, Steen Gyldenkærne
39 Tilbageførsel af nærringsstoffer og carbon til landbrugsjord Teknologi Produkt - Serviceydelse Hvordan får vi en langtidsholdbar udvikling i landbrugsjordenes C-indhold Fjernelse af den letomsættelige fraktion til energiformål Bibeholde/øge den sværtnedbrydelige fraktion som jordforbedring Betydningen af forbehandling Termisk behandling - Bioforgasning Biogas og Biochar -Biogas og org. Restprodukt Let nedbrydelig. pulje 100% recalcitrant C Mid. nedbrydelig. pulje Svær nedbrydelig. pulje Direkte udbringning af gylle: 65% let nedbrydeligt C, 45 % middel Udbringning af bioforgasset gylle: 85% middel nedbrydeligt C 15% svært nedbrydeligt C Biochar øger jordens evne til at opbevare næringsstoffer og herved mindske fx tab af N. Bioforgasset organisk materiale understøtter jordens biodiversitet idet det har et højere indhold af alfatiske funktionelle strukturer
40 KLIMA MITIGERING Udbringning af gylle, slam (bioforgasset sammen med husholdningsaffald) Hvilke krav skal der stilles til produkt og proces. En afvejning mellem mange formål.
41 2. RESSOURCESTRØMME PÅ TVÆRS AF SEKTORER EXTERNALITETER
42 BIORESSOURCE LCA MODEL SYSTEM - INDDRAGELSE AF ØKOSYSTEMTJENESTER Re-allokering af husholdningsaffald fra forbrænding til bioforgasning sammen med gylle hhv. slam BaU direkte udbringning af (bioforgasset) gylle Bioforgasning af gylle øges fra 5 til 50% - betydning af sam -udrådning Forbrænding reduceres 20% - reduktion i el- og fjernvarmeproduktion - betydning for emissioner til luft Husholdningsaffald til renseanlæg betydning af sam -udrådning for biogas hhv. fortydingseffekt på mikroforureningskomponenter i slutslammet Udbringning af gylle, slam (bioforgasset sammen med husholdningsaffald) Hvilke krav skal der stilles til produkt og proces. En afvejning mellem mange formål.
43 BÆREDYGTIG RESSOURCEEFFEKTIVITET Energieffektivitet handler også om C kredsløb Produktkvalitet er central Eutrofiering, Udtømning af fossile ressourcer og klima forandringer Tilbageførsel af overskydende nærringsstoffer fra grønt affald til jord substitution af syntetiske med naturlige organiske gødningsprodukter Human, ferskvands-, marin- og terrestrisk (øko-) toksicitet Øget re-allokering af tekniske nærringsstoffer (kritiske såvel som tungmetaller) Ressourcestrømme og teknolgi kombinationer er vigtige Tidshorisont for klima og miljøvurderinger er et afgørende punkt
ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION
ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION MARIANNE THOMSEN PHD, SENIOR SCIENTIST HEAD OF RESEARCH UNIT, ECOINDUSTRIAL SYSTEM ANALYSIS (EISA) SCIENCE PROGRAM COORDINATOR, SUSTAINABLE RESOURCE FLOWSAINABLE
Læs mereØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION
ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION MARIANNE THOMSEN PHD, SENIOR SCIENTIST HEAD OF RESEARCH UNIT, ECOINDUSTRIAL SYSTEM ANALYSIS (EISA) SCIENCE PROGRAM COORDINATOR, SUSTAINABLE RESOURCE FLOWSAINABLE
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereBedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed
Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed Michael Hauschild Technical University of Denmark DTU Management Engineering Division for Quantitative Sustainability Assessment
Læs mereLivscyklusvurdering af spildevandsteknologi
Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi Den optimale løsning Af Berit Godskesen (Postdoc) & Martin Rygaard (Lektor) DTU Miljø Outline Behov for beslutningsstøtte til identifikation af den optimale
Læs mereBiogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til
Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier Koldkærgaard Konferencecenter 10.03.2015 by Jens Bo Holm-Nielsen, Ph.D.
Læs mereTOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013
TOPWASTE Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 Affald og 100% vedvarende energi Affaldsmængder forventes fortsat at stige og energiforbruget at falde => affald kan
Læs mereLCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND
LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND 38 AUGUST, NST Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen AARHUS MILJØVURDERING (LCA)
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereHavets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata
Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct Professor,
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereBioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.
Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.th of March, 2014 Biogas is the most important bioenergy source in Schleswig-Holstein
Læs mereOptimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI
STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.
Læs mereMacroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata
Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct
Læs mereBrug af biomasse til energiformål
Brug af biomasse til energiformål Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Kontakt: henrik.wenzel@kbm.sdu.dk Bæredygtighed af 2. generation bio-ethanol Teknologirådets 1. workshop Onsdag d. 29. april 2009
Læs mereKALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction
CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem
Læs mereBioConcens: Biogas Socio-economy
NaturErhvervstyrelsen Seminar 31.10.2011 København BioConcens: Biogas Socio-economy Biomass and bioenergy production in organic agriculture consequences for soil fertility, environment, spread of animal
Læs mere»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi
»Industrial water efficiency Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi Markedet Industriens behov Danske løsninger - aktører »Market Opportunities Global
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs merePollution from shipping in Denmark
AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University
Læs mereGenanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby thho@env.dtu.dk Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereInnovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet
Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag
Læs mereMiljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer
Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereCentral Statistical Agency.
Central Statistical Agency www.csa.gov.et 1 Outline Introduction Characteristics of Construction Aim of the Survey Methodology Result Conclusion 2 Introduction Meaning of Construction Construction may
Læs mereDanish Technology Center Denmark
Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mere85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november 2012. Fremtidens anvendelse af søterritortiet
85/15 Moving energy forward Charles Nielsen, Director R&D Kystdirektoratet 28. november 2012 Fremtidens anvendelse af søterritortiet June 2012 DONG Energy activities / Danish Energy consumption Danish
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereCleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV
Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Tel +45 7020 3666 Fax +45 3880 8235 Email cambi@cambi.dk Cleantech Dag 2010 - Efter COP15 og Finanskrisen 15. Marts 2010 v/lars Rohold FORSKELLIGE STØTTEORDNINGER
Læs mereAnvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereDevelopments and outlooks for biogas in Denmark. Danish-German Bioenergy: Technologies, Opportunities and Outlook March 15, 2016
Developments and outlooks for biogas in Denmark Danish-German Bioenergy: Technologies, Opportunities and Outlook March 15, 2016 Agenda Brief overlook history and status Targets for biogas development in
Læs mereFRICHS A/S Effektive Energi Løsninger
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.
Læs mereDanske markforsøg med biochar
Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mere... It s all about GREEN LEAN!
Indledning Lean tankegangen som en del af virksomhedens strategi... It s all about GREEN LEAN! Idéen i Lean er at bruge Lean værktøjer til at reducere virksomheders miljøbelastning; energispild, vandspild,
Læs mereDefinitionsgymnastik
Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald
Læs mereFuture Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem
Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas
Læs mereSkovgaard International In Denmark and Abroad
Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International ApS is an independent consulting company specialised in strategic planning and designing modern pig production units. Curriculum Vitae
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereNatural Capital Accounting som værktøj i bæredygtig forretningsudvikling
Natural Capital Accounting som værktøj i bæredygtig forretningsudvikling Dorte Glensvig, COWI 1 Agenda Hvorfor er Natural Capital Accounting (NCA) relevant som værktøj i bæredygtig forretningsudvikling?
Læs mereINTERDISCIPLINARY RESEARCH, INDUSTRIAL COOPERATION AND KNOWLEDGE EXCHANGE IN THE CIRCULAR BIOECONOMY
INTERDISCIPLINARY RESEARCH, INDUSTRIAL COOPERATION AND KNOWLEDGE EXCHANGE IN THE CIRCULAR BIOECONOMY UNIVERSITY 15 MARCH 2018 SENIOR RESEARCHER, HEAD OF CENTRE UNIVERSITY THEMATICAL CENTRES New strategical
Læs mereIDA National energiplan Elsystemer
IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs mereRessourceeffektivitet og politikintegration
AARHUS UNIVERSITITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 14. JANUAR, 2013 Ressourceeffektivitet og politikintegration Pia Frederiksen, Sektionsleder; emissionsmodellering, ressourcer og miljøgeografi Institut
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereA Framework for Decentralized Decision-making in IVM
A Framework for Decentralized Decision-making in IVM Henk van den Berg & Willem Takken Wageningen University, Netherlands Decentralization in health sector Threat to logistically demanding interventions
Læs mereMEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap
MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkapital: 40 mio. kr. Foto fra stiftelsen den 26. august
Læs mereIndustrial applications from Seaweed achieve cradle to cradle Gold certificate
Industrial applications from Seaweed achieve cradle to cradle Gold certificate 7th Nordic Seaweed-conference: 11. October 2017, Grenå. v. Bodil Engberg Pallesen, Senior Consultant Teknological Institute,
Læs merel i n d a b presentation CMD 07 Business area Ventilation
l i n d a b presentation CMD 07 Business area Ventilation 1 Ventilation Sales LTM June 4 097 MSEK EBIT LTM June 449 MSEK 11,0% Two Divisions ADS 85% Comfort 15% YTD June 07 % Sales +31 Nordic countries
Læs mereDanmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi
Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi Flemming Besenbacher Formand for regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi Bestyrelsesformand, Carlsberg A/S og Carlsbergfondet
Læs mereBBI-JU: Bio-Based Industries Joint Undertaking. Kan og skal vi bruge BioValue i forhold til BBI?
BBI-JU: Bio-Based Industries Joint Undertaking Kan og skal vi bruge BioValue i forhold til BBI? BBI-JU PPP: EU and the Bio-based Industries Consortium (BIC) A joint commitment of 3.7 billion over 2014-2020
Læs mereSupermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereBiogas i den cirkulære økonomi
1 LIFE CYCLE ENGINEERING Biogas i den cirkulære økonomi Henrik Wenzel www.sdu.dk/lifecycle Temadag i Biogasbranchen Vingsted Hotel & Konferencecenter 18. marts 2019 Forstå udfordringen i en fossilfri verden
Læs merepowered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard
powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard Fyrtårnsprojekt! Miljøministeriets Program for Grøn Teknologi og VTU-Fonden indkalder sammen ansøgninger til 2013 indenfor emnerne Fremtidens renseanlæg Visionen
Læs mereRemote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Læs mereRethink Water International markedsføring og branding af dansk vandekspertise og vandteknologi
Rethink Water International markedsføring og branding af dansk vandekspertise og vandteknologi Ideen bag Gøre dansk vandekspertise og danske styrkepositioner internationalt kendte Udvikle dansk vandekspertise
Læs mereStatistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereIndkomst, forbrug og priser
FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereVelkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen
Velkommen til DTU og Seniorforsker Henning Jørgensen Biorefinery approach beyond bioenergy Energy Fermentation or Separation Purification Materials and chemicals Sugar Protein enzyme catalysed processes
Læs mereBillund Vand A/S. Facts om Billund Vand A/S 11-12-2012. Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme
Billund Vand A/S Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme 3 selskaber pr. 1. november 2012 Direktør, Ole Pedersen Johnsen opj@billundvand.dk 1 Facts om Billund Vand A/S Forsyningsselskab
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereFosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi?
Fosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi? IDA-møde Nyttiggørelse af værdistoffer i fremtidens renseanlæg. Aarhus 14. maj 2014 v. Morten Rebsdorf/Peter Balslev, Norconsult Danmark Disposition
Læs mereRessourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder
Et bæredygtigt ressourceforbrug i en globaliseret verden: Hvad kan EU og Danmark gøre? Debatmøde NOAH, fredag den 29. november 2013 Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder
Læs mereLCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering
LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering Martin Rygaard Med hjælp fra Karsten Arnbjerg-Nielsen, Sarah Brudler, Anders Damgaard, Linda Fang, Berit Godskesen, Benedek
Læs mereFremtidsbilleder i energisektoren
Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger
Læs mereIncitament konference DI: 15. nov. 2013
Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein
Læs merePossibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening
Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereEnergiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014
Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie Per Henrik Nielsen VandCenter Syd phn@vandcenter.dk Det energiproducerne anlæg Hvorfor dette ønske? VandCenter Syd ønsker at være
Læs mereThomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?
Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne? 21. februar 2019 1) Sikre adgang til ressourcer og råmaterialer 2) Sikre innovation, nye forretningsmuligheder
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereEnergy-saving potential A case study of the Danish building stock. Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY
Energy-saving potential A case study of the Danish building stock Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Short and long term potentials Potential energy savings on short
Læs mereHYDROTHERMAL LIQUEFACTION
HYDROTHERMAL LIQUEFACTION H T L C I R K U LARI T ET M E D H Ø J V I R K N INGSGRAD Lasse Rosendahl Institut for Energiteknik Program Kontekst for bioteknologier HTL Implementering og bæredygtighed Afrunding
Læs mereER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk
Læs mereClimate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma
Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater
Læs mereHow consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay
Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives
Læs mereRessourcer i en cirkulær økonomi muligheder og udfordringer
Ressourcer i en cirkulær økonomi muligheder og udfordringer Anders Damgaard, seniorforsker, DTU Miljø Mandag den 5. Marts 2018 DTU Miljø Agenda Hvorfor fokus på cirkulær økonomi og ressourcer Muligheder
Læs mereHalmcentral & bioplast kompositter
Seminar Den 27. september 2017 Halmcentral & bioplast kompositter Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Projekterne To sammenkædede projekter Bevilling fra Region Sjælland Projektet: BioØkonomi Sjælland
Læs mereWe are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.
Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs mereOvervejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt
Læs mereHouse of Energy Energilagring. Sammentænkning af energisystemerne - Hvad kan gassen byde på? Thea Larsen, adm. direktør
House of Energy 2016 - Energilagring Sammentænkning af energisystemerne - Hvad kan gassen byde på? Thea Larsen, adm. direktør 1 Problemstilling(er) i energisystemet 20xx Energi, der kommer fra sol og vind
Læs mere