Kommunerne og erhvervslivet
|
|
- Hanna Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2013
2 Kommunerne og erhvervslivet side 2/22 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid... 5 Offentliggjorte konkrete mål... 5 Gebyrstørrelse... 5 Gebyrmodel... 6 Skatter og afgifter... 7 Dækningsafgift... 7 Udviklingen i dækningsafgiften... 7 Grundskyld... 7 Indkomstskat... 7 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver... 8 Udlicitering på vej- og parkområdet... 8 Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet Kommunale entreprenør- og materielgårde Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Udbudspolitik Arbejdsgaranti Dialogmøder Arbejdsklausuler Sociale klausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Beskæftigelse Langtidsledighed Manglende samtale Tilbud fra jobcenter Kommunale kendetegn Klimahandlingsplaner Potentielt marked Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder... 21
3 Kommunerne og erhvervslivet side 3/22 Beregning af rangorden Indekset for kommunernes erhvervsvenlighed er blevet foretaget ud fra 31 indikatorer. Kommunerne er rangordnet i forhold til de andre kommuner. Det vil sige, at de får en placering fra 1 til 98 for hver indikator. Hvis værdierne er ens for flere kommuner, får disse kommuner samme placering. For at opnå den samlede placering bliver placeringerne fra 1 til 98 opdelt i 7 lige store grupper sådan at de kommuner, der har en placering mellem 1 og 14 får placeringen 1, dem med en placering mellem 15 og 29 får placeringen 2 osv. Dette er gjort for, at små forskelle kommunerne imellem ikke skal vægte for tungt. Placeringerne fra 1 til 7 for hver indikator bliver regnet sammen til én værdi ud fra en vægtning om parameterens vigtighed. Vægtningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Slutteligt bliver den samlede rangorden bestemt, hvor kommunerne bliver placeret fra 1 til 98.
4 Kommunale kendetegn Arbejdsmarked og uddannelse Udbudspolitik Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Byggesagsbehandling Skatter og afgifter Kommunerne og erhvervslivet side 4/22 Vægtning Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om, hvor vigtige de enkelte parametre vurderes at være for en kommunes erhvervsvenlighed. Det er således blot vigtigheden af de enkelte parametre, som virksomhederne bliver spurgt til, og ikke hvad virksomhederne synes om erhvervsvenligheden i de enkelte kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført af 99 medlemmer af Dansk Byggeri. Det er en smule færre end sidste år. Resultatet vurderes dog at være tilfredsstillende, da vægtningen ikke afviger markant fra analysen i Parametre, som kommunen ikke har direkte indflydelse på, vægtes halvt. Det drejer sig parametre markeret med grønt nedenfor. Den halve vægt er indregnet i figuren. Vægtning af parametrene i analysen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Sagsbehandlingstid Offentliggjorte konkrete mål Gebyrstørrelse Betalingsmodel Dækningsafgift Udvikling i dækningsafgiften Grundskyld Indkomstskat Udlicitering på vej- og parkområdet Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgaranti Dialogmøder Arbejdsklausuler Sociale klausuler Antal erhvervsuddannede Beskæftigelse Langtidsledighed Manglende samtaler med ledige Manglende tilbud til ledige Klimahandlingsplaner Potentielt marked Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder
5 Kommunerne og erhvervslivet side 5/22 Byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager (antal dage) at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start til slut. Sagsbehandlingstiderne viser således den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er givet en byggetilladelse dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen af byggesagen. Der tages udgangspunkt i den seneste oversigt fra Energistyrelsen. Den omhandler indkomne sager efter marts 2009, hvor der er givet byggetilladelse mellem marts 2012 og marts Kommunerne rangordnes efter den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer byggesager. Jo lavere sagsbehandlingstid kommunen har, jo bedre. Energistyrelsen. Data er modtaget den 31. maj Offentliggjorte konkrete mål Der skelnes mellem to typer målsætninger for sagsbehandlingstiden. Den ene er enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil samt garager, carporte og udhuse og lignende småbygninger, mens den anden er erhvervs- og etagetilladelser. Oplysningerne er fordelt på følgende kategorier: Kommunen har konkrete målsætninger for begge typer målsætninger Delvis målsætning: Vi har fundet mål for én af kategorierne Nej / ikke fundet: Kommunen har ingen konkrete mål, målene er ikke oplyst på hjemmesiden eller de er ikke fundet. For de to indhentede tider har vi beregnet et gennemsnit og rangordnet kommunerne efter dette. Derefter kommer de kommuner, hvor vi har fundet målsætning for den ene kategori. Disse indplaceres også efter målsætningen. Kommuner uden en målsætning eller hvor målsætningen ikke er fundet placeres på sidstepladsen. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Oplysningerne er indhentet på kommunernes hjemmesider i perioden fra den 17. april til den 2. maj. Gebyrstørrelse De indhentede oplysninger for byggesagsgebyrerne for standardbygninger er opdelt på fire forskellige bygningstyper; enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri. For hver kategori er valgt et standardeksempel på en bygning, som gebyrerne i analysen tager
6 Kommunerne og erhvervslivet side 6/22 udgangspunkt i. Der er anvendt de standardstørrelser, som Energistyrelsen anvender i deres oversigter. Enfamiliehuse: Et hus med grundplan på 150 m² svarende til 345 m³ Landbrugsbygninger: Bygninger på m² eller m³ Fabriksbygninger: Bygninger på m² eller m³ Etagebyggeri: Byggerier på 7,5 meter med 30 boliger fordelt på m² eller m³ Opkrævningsmetoden varierer på tværs af kommunerne. Hovedparten opkræver et gebyr, som afhænger af m²- eller m³-størrelsen på bygningen, mens andre kommuner opkræver en timepris, som eventuelt kombineres med et grundgebyr. For kommuner, der benytter timepris som opkrævningsmetode, er en gennemsnitspris for byggesagsbehandlingen beregnet. Der er taget udgangspunkt i gennemsnitlige sagsbehandlingstider, som Faxe Kommune har offentliggjort. Til disse tider er der lagt 50 % til. Kommunernes gebyrstørrelse er rangordnet indenfor hver af de fire bygningstyper, således at kommunen med det laveste gebyr opnår den bedste placering på ranglisten. På baggrund af rangordnen inden for de fire bygningstyper beregnes en samlet placering. Oplysningerne er indhentet på kommunernes hjemmesider i perioden fra den 31. januar til den 15. februar. Gebyrmodel Opkrævningsmetoden af byggesagsgebyrer varierer på tværs af kommunerne. De fleste opkræver via en m²-pris eller en m³-pris, mens nogle opkræver med en timepris, som kan være kombineret med et grundgebyr. Kommunerne kategoriseres i parameteren ved hjælp af en dummyvariabel, hvor kommuner med timepris som opkrævningsmetode adskilles fra de øvrige kommuner. Kommuner med timepris foretrækkes. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Oplysningerne er indhentet på kommunernes hjemmesider i perioden fra den 31. januar til den 15. februar.
7 Kommunerne og erhvervslivet side 7/22 Skatter og afgifter Dækningsafgift Dækningsafgiften kan betragtes som skatten på forretningsejendomme. Det er en afgift, som kommunerne kan vælge at opkræve af de ejendomme, som anvendes til afgiftspligtige formål. Den afkræves af ejendommes forskelsværdi, som er forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Rangordnen af kommunerne tager udgangspunkt s opgørelse af dækningsafgiften i Jo lavere sats for dækningsafgiften jo bedre. Udviklingen i dækningsafgiften I denne års analyse indgår udviklingen i dækningsafgiften i promillesats også. Parameteren rangordner kommunerne ud fra udviklingen i promillesatsen fra 2007 til 2013 i -point. Kommuner, der har nedsat afgiften, er placeret bedst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Grundskyld Der betales ejendomsskat (grundskyld) af en ejendoms grundværdi. Kommunerne fastsætter grundskyldspromillen, som skal være mellem 16 og 34. Ud fra grundskylden for 2013 er der foretaget en simpel rangorden af kommunerne, hvor en lav sats foretrækkes. Indkomstskat Indkomstskatten opkræves af borgernes indkomst og påvirker derved erhvervslivets evne til at tiltrække medarbejdere. Der er lavet en simpel rangorden af den kommunale udskrivningsprocent for En lav sats er foretrukket.
8 Kommunerne og erhvervslivet side 8/22 Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Udlicitering på vej- og parkområdet Der er i analysen taget udgangspunkt i den Private Leverandør Indikator (PLI) 1, som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der kan udliciteres, som rent faktisk er udliciteret. I analysen er der kun medtaget de funktioner, som Dansk Byggeri har vurderet falder inden for vejog parkområdet. De medtagne funktioner samt en kort beskrivelse af dem kan ses nedenfor. Det er de kommunale regnskaber for 2012, der analyseres. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med 1 Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2012 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en.
9 Kommunerne og erhvervslivet side 9/22 skadedyrsbekæmpelse Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. og Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri
10 Kommunerne og erhvervslivet side 10/22 Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet Der er set på udviklingen i PLI en på vej- og parkområdet (se metode for dette ovenfor) fra 2007 til Der er rangordnet ud fra udviklingen i procentpoint, hvor større fremgang i udliciteringen foretrækkes., Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Dansk Byggeri. Kommunale entreprenør- og materielgårde Der er analyseret hvor mange ansatte, der er i de kommunale entreprenør- og materielgårde pr indbyggere. Dette er gjort på data for De medtagne ansatte i analysen er kommunalt ansatte i følgende to branchekoder, som er udvalgt efter s anvisninger. Det skal bemærkes, at stort set alle kommunalt ansatte, som er med i denne analyse, arbejder inden branchen andre rengøringsydelser. Som det ses af oversigten nedenfor, så omfatter arbejdet inden for denne branche blandt andet gadefejning og rydning af is og sne : Indsamling af ikke-farligt affald Omfatter Indsamling af ikke-farligt fast affald (dvs. skrald) i et lokalområde, fx indsamling af affald fra husholdninger og virksomheder ved hjælp af affaldsbeholdere, beholdere på hjul, containere osv. Omfattet er også blandede genindvindelige materialer Indsamling af genanvendelige materialer Indsamling af affald fra affaldsbeholdere på offentlige steder Indsamling af bygge- og nedrivningsaffald Indsamling og bortskaffelse af nedrivningsmaterialer såsom murbrokker Indsamling af affaldsprodukter fra tekstilfabrikker Drift af anlæg til overførsel af ikke-farligt affald Omfatter ikke Indsamling af farligt affald, jf Drift af affaldsdepoter til bortskaffelse af ikke-farligt affald, jf Drift af anlæg til sortering af blandede genindvindelige materialer som papir, plast osv. i forskellige kategorier, jf : Andre rengøringsydelser Omfatter Rengøring og vedligeholdelse af svømmebassiner Rengøring af tog, busser, fly mv. Indvendig rengøring af tanke på tankvogne og tankskibe Desinfektion og skadedyrsbekæmpelse Flaskerensning Gadefejning og rydning af sne og is Anden rengøring i.a.n. Omfatter ikke Skadedyrsbekæmpelse inden for landbruget, jf Rengøring af biler, bilvask, jf
11 Kommunerne og erhvervslivet side 11/22 Kommunerne er rangordnet således, at kommunen med færrest kommunalt ansatte pr indbyggere er placeret bedst.
12 Kommunerne og erhvervslivet side 12/22 Erhvervsaffald Tilgængelighed og åbningstider Denne indikator udregnes ud, fra hvor mange genbrugspladser virksomhederne har adgang til, hvornår de har adgang til dem, hvor mange kommuner virksomhederne kan levere affald i, og hvor fordelagtige genbrugspladsernes åbningstider er. Gennem den vægtning af de fire parametre, som fremgår nedenfor, rangordnes kommunerne, Det ses, at erhvervsvenlige åbningstider er det, der lægges mest vægt på. Den samlede åbningstid (vægt 2) Dette tal svarer til det samlede antal timer, som alle tilgængelige genbrugspladser har åbent divideret med antallet af kommuner, der er med i samarbejdet. Erhvervsvenlighed i åbningstid (vægt 6) Parameteren evaluerer, hvor godt åbningstiderne passer de erhvervsdrivende. Først beregnes det maksimale tidsrum virksomhederne har adgang til at aflevere affald. Hvis eksempelvis en kommune har to genbrugspladser, hvor den ene har åbent fra 7:00-14:00, og den anden har åbent fra 11:00-18:00, vil denne kommunes maksimale tidsrum være fra 7:00-18:00. Derefter opdeles denne maksimale åbningstid i henholdsvis en peaktid og en ikke-peaktid, hvor peaktid er defineret som tidsrummet fra kl til kl Peak og ikke-peak timer vægtes således, at åbne timer uden for peaktid kun tæller halvt. Forsætter man med det tidligere eksempel betyder det, at peaktiden er fra 7:00 til 16:00 og ikkepeak fra 16:00 til 18:00. Samlet er der åbent på kommunens affaldspladser i 11 timer, hvoraf de 9 timer er i peaktiden og 2 er i ikke-peaktiden. Når erhvervsvenligheden af kommunens åbningstid vurderes, beregnes det på følgende vis ( ) ( ) 10 Slutteligt summeres beregningerne af de vægtede åbningstider for alle hverdage, hvilket danner værdien Erhvervsvenlighed i åbningstid Antal kommuner med i samarbejde (vægt 3) Flere kommuner driver deres genbrugspladser i samarbejde med andre kommuner. Denne del af parameteren svarer til antallet af kommuner, der hører under samme affalds- og genbrugsvirksomhed. Antallet af tilgængelige pladser (vægt 1) Her forstås antallet af pladser, der er adgang til. Genbrugspladser, der er adgang til gennem ovennævnte samarbejde, tæller også med. Antallet af pladser sættes i forhold til antallet af kommuner, der deltager i et eventuelt samarbejde. Der laves en samlet rangorden ud fra de fire parametres vægt, hvor en højere vægt tæller tungere. Det vil sige, at det vigtigste delelement er erhvervsvenlighed i åbningstiderne efterfulgt af hvor mange kommuner, som deltager i et eventuelt samarbejde.
13 Kommunerne og erhvervslivet side 13/22 Data er indsamlet på kommunale og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 4. april til den 25. april. Gebyrer Målet med denne indikator er at fremhæve de billigste og mest fleksible kommuner. Kommunerne har sammensat gebyrerne for anvendelse genbrugspladserne meget forskelligt, så for at sammenligne kommunernes gebyrer, har vi udarbejdet tre cases, som repræsenterer tre forskellige typer virksomheders brug af genbrugspladserne. De tre cases er skitseret i tabellen nedenfor. Første case henvender sig til enkeltmandsvirksomheder, der med én bil benytter genbrugspladsen 1-2 gange om ugen. Case 2 definerer en lidt større virksomhed med syv ansatte og fem biler, der benytter genbrugspladsen 4-5 gange om ugen. Case 3 er igen en lidt større virksomhed med 15 ansatte og 10 tilmeldte biler, som har større behov for at kunne aflevere sit affald regelmæssigt. Opbygning af cases Case 1 Case 2 Case 3 Antal besøg Antal ansatte Antal tilmeldte biler Antal p numre Vægt i ton Virksomhedernes omkostning ved brug af genbrugspladserne er for hver kommune beregnet ud fra de tre cases. Derefter beregnes en overordnet pris via nedenstående vægtning. Hvis man i en kommune kan vælge mellem flere forskellige prisstrukturer, er den billigste anvendt i analysen. Vægtning af cases Case 1 57 % Case 2 29 % Case 3 14 % Det foretrækkes, at kommunerne er fleksible, hvilket bedst sikres, når man kan betale pr. gang, man afleverer affald (fx ved en pris pr. biltype eller ved betaling efter vægt). Derfor opdeles rangordningen af denne parameter i to. Først rangordnes der kommuner, hvor man har mulighed for at betale pr. gang efter deres vægtede gebyr. Derefter rangordnes de kommuner, hvor man ikke kan betale pr. gang efter deres gebyr. Kommuner, hvor det ikke har været muligt at finde deres gebyr, er placeret sidst på ranglisten. Data er indhentet på de kommunale og forsyningsselskabernes hjemmesider i perioden fra den 18. april til den 29. april. Der er ikke fundet gebyrer for alle kommuner i denne periode. I maj måned er det forsøgt at finde gebyrer for de kommuner, hvor der ikke blev fundet et gebyr i første omgang.
14 Kommunerne og erhvervslivet side 14/22 Administrationsgebyr Kommunerne skal opkræve et administrationsgebyr for alle virksomheder, hvad enten virksomhederne anvender den kommunale genbrugsplads eller ej. Kommunerne er ved denne parameter rangordnet fra lavest til højest, hvor kommuner med lavt gebyr foretrækkes. Kommuner, som ikke opgiver deres administrationsgebyr, er placeret dårligst på listen. Data er indhentet via de kommunale hjemmesider i perioden foran den 3. januar til den 4. februar. Der er forsøgt at finde data for de sidste kommuner den 21. maj.
15 Kommunerne og erhvervslivet side 15/22 Udbudspolitik Udbudspolitik Kommunerne stilles nedenstående tre spørgsmål, hvorefter deres svar rangordnes efter antallet af spørgsmål, de svarer ja på. Der beregnes således en samlet score over de tre spørgsmål, og denne samlede score angiver placeringen på ranglisten. Spørgsmålene er som følger (svarmulighederne er ja og nej ved alle tre spørgsmål): Har kommunen en opdateret politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver? Har kommunen formuleret en langsigtet strategi for kommende udbud? Har kommunen udarbejdet information, vejledning, håndbog eller lignende om sin udbudsproces til virksomheder, der er interesserede eller vil byde på kommunale opgaver? Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 25. april til den 27. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. De kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, blev kontaktet personligt af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsgaranti Kommunerne er blevet spurgt om, hvad deres nedre beløbsgrænse for krav om garantier (sikkerhedsstillelse) ved bygge- og anlægsopgaver er, hvorefter deres svar rangordnes efter beløbsstørrelsen. De kommuner, der ikke stiller krav til beløbsstørrelsen, placeres bedst på ranglisten, herefter følger kommuner med en høj beløbsgrænse, før kravet stilles. Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 25. april til den 27. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. De kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, blev kontaktet personligt af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Dialogmøder Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inviterer virksomheder til orientering om kommunale byggeprojekter. Deres svar rangordnes efter, hvor ofte disse møder afholdes. Jo tiere kommunerne afholder dialogmøder, jo bedre placeres de på ranglisten. Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst.
16 Kommunerne og erhvervslivet side 16/22 Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 25. april til den 27. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. De kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, blev kontaktet personligt af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Arbejdsklausuler Kommunerene spørges om, hvorvidt kommunen anvender arbejdsklausuler i deres udbud. Deres svar rangordnes således, at kommuner uden klausuler placeres bedst på ranglisten. Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres dårligst. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 25. april til den 27. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. De kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, blev kontaktet personligt af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Sociale klausuler og partnerskabsaftaler Denne indikator er udarbejdet på baggrund af dialog med kommunerne samt via deres hjemmesider. Det er for den enkelte kommune vurderet, om den på bygge- og anlægsområdet anvender sociale klausuler, og om den har indgået partnerskabsaftaler (med Dansk Byggeri). Dansk Byggeri har ikke oplysninger om alle kommuner vedrørende sociale klausuler. De kommuner, som der ikke er oplysninger for, er dog stadig medtaget i analysen. Placeringen af de mulige svar kan ses i tabellen nedenfor. Jo lavere en værdi kommunen opnår ud fra tabellen, jo bedre er den placeret i rangordnen. Rangorden af sociale klausuler og partnerskabsaftaler Partnerskabsaftaler Ja Nej Overvejer Sociale klausuler Ja Nej Overvejer Ingen oplysninger Ingen 3 Ingen Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Denne indikator er udarbejdet på baggrund af dialog med kommunerne samt via deres hjemmesider.
17 Kommunerne og erhvervslivet side 17/22 Arbejdsmarked og uddannelse Antal erhvervsuddannede Kommunerne rangordnes således, at kommuner med den højeste erhvervsuddannelsesfrekvens får den bedste placering indenfor henholdsvis erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsbranchen og erhvervsuddannede indenfor byggebranchen. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden af de to placeringer, hvor erhvervsuddannede inden for bygge og anlæg vægter 100 procent, mens erhvervsuddannede eksklusiv bygge- og anlægsbranchen vægter 75 procent. Antallet af erhvervsuddannede ses i forhold til antallet af indbyggere i alderen år. Uddannelsesdata stammer fra september 2012, mens befolkningen er pr. 1. oktober Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen opgøres fra på kommunalt niveau. Den er defineret som antallet af beskæftigede i forhold til befolkningen. Der er anvendt data for I analysen er kommunerne med den højeste beskæftigelsesfrekvens placeret bedst. Langtidsledighed Langtidsledige er defineret som bruttoledige personer, der inden for de seneste 52 uger har været ledige i mindst 80 % af tiden. I analysen indgår gennemsnittet af langtidsledige i første kvartal Kommunerne rangordnes, så kommunen med færrest langtidsledige placeres bedst på ranglisten. Data er trukket på den 14. maj. Manglende samtale For ledige, der mangler samtaler, er der set på, hvor stor en andel af dem, der har pligt og ret til en samtale med jobcenteret, der ikke har fået den endnu. Der er set på gennemsnittet af andelen for de tre måneder i første kvartal Kommunen med færrest ledige, der ikke har modtaget deres samtale, er placeret bedst på listen.
18 Kommunerne og erhvervslivet side 18/22 Data er trukket på den 29. april Tilbud fra jobcenter I parameteren indgår gennemsnit fra de tre måneder i første kvartal 2013 af andelen af personer, der mangler at modtage aktive tilbud fra jobcenteret, til trods for de har ret og pligt til dette. Kommunen med færrest ledige, der ikke har modtaget aktive tilbud, er placeret bedst på listen. Data er trukket på den 29. april
19 Kommunerne og erhvervslivet side 19/22 Kommunale kendetegn Klimahandlingsplaner Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de har offentliggjort en opdateret klimahandlingsplan (som er lovpligtig fra udgangen af 2013). Herefter rangordnes deres svar således, at kommuner med en offentliggjort klimahandlingsplan placeres bedst på ranglisten, herefter følger kommuner, der har den under udarbejdelse. Kommuner, der ikke har indgivet svar, placeres efter kommuner, som ikke har startet arbejdet med at udarbejde en klimahandlingsplan. Hvis flere kommuner deler placering, anvendes den gennemsnitlige rang. Der er udsendt et spørgeskema til kommunaldirektørerne, som de har haft mulighed for at besvare fra den 25. april til den 27. maj. Undervejs er der sendt yderligere to opfordringer til at deltage. De kommuner, som ikke reagerede på Dansk Byggeris henvendelser, blev kontaktet personligt af Dansk Byggeris regionale konsulenter. Potentielt marked Vi har beregnet antallet af boliger i den enkelte kommune delt med antallet af beskæftigede inden for bygge- og anlægsbranchen i kommunen. Det samme er beregnet for kommunens nabokommuner. De to tal indgår med samme vægt i den samlede parameter. Der er medtaget parcel- og stuehuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboliger samt fritidshuse. Kommunen med flest boliger pr. beskæftiget er placeret bedst i analysen. Udviklingen i befolkningen Parameteren for befolkningsudviklingen er beregnet på baggrund af s befolkningsfremskrivning. Den procentvise udvikling i kommunernes indbyggertal fra første kvartal 2013 til 2017 beregnes, og kommunerne rangordnes således, at kommunen med den største fremgang opnår den bedste placering. BNP i kommunerne Kommunernes BNP for 2011 er sat i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. juli Der er nogle kommuner, som der ikke data for, da ikke opgør BNP for kommuner med mindre end indbyggere. Det drejer sig om Fanø, Læsø, Ærø og Samsø. Disse kommuner er derfor ikke medtaget i denne parameter og indgår ikke i rangordnen af den.
20 Kommunerne og erhvervslivet side 20/22 Kommunale investeringer Parameteren tager udgangspunkt i de kommunale regnskaber, hvor der er udvalgt områder i den kommunale kontoplan, som indeholder de kommunale investeringer inden for byggeri og anlæg. De relevante områder af den kommunale kontoplan er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Parameteren er beregnet ved at tage gennemsnittet af de udvalgte funktioner fra de kommunale regnskaber for perioden i forhold til befolkningens størrelse. Jo større investeringer pr. indbygger, jo bedre placeres kommunen. De udvalgte områder i den kommunale kontoplan er anlægsudgifter (dranst 3) på hovedkonto på følgende arter Art 45 Entreprenør- og håndværkerydelser Art 49 Øvrige tjenesteydelser Art 59 Øvrige tilskud (anlægstilskud til selvvejende institutioner mv.) Derudover er funktion (Indskud i landsbyggefonden) medtaget. Områderne er udvalgt i samarbejde med enkelte kommuner. Byggetilladelser Parameteren for byggetilladelser er beregnet på baggrund af det antal m², kommunen har givet byggetilladelse til i løbet af 2012 i forhold til indbyggertallet i kommunen pr. 1. juli Der beregnes separate ranglister over antal m² pr. indbygger for henholdsvis bolig og virksomheder. På baggrund af disse to placeringer findes kommunens samlede placering. Kommunen, der har givet byggetilladelser til flest m², placeres bedst. Boliger defineres ved stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboligbebyggelse, kollegier, døgninstitutioner og anden helårsbeboelse, mens virksomheder defineres som værende avls- og driftsbygning, fabrikker, værksteder og lign., el-, gas-, vand- og varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv., bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign., eller uspec. transport og handel. 2 Det betyder, at hovedkonto 1 med forsyningsselskaber er medtaget. Dette kan potentielt give nogle afvigelser kommunerne imellem, alt efter om selskaberne indgår i de kommunale regnskaber.
21 Kommunerne og erhvervslivet side 21/22 Udviklingen i antallet af virksomheder Ændringen i det samlede antal virksomheder (målt ved CVR-numre) fra 2.kvartal 2012 til 2.kvartal 2013 er sat i forhold til befolkningen. Kommuner med størst relativ fremgang i antallet af virksomheder er placeret bedst. CVR-registret og
22 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Telefon
Kommunerne og erhvervslivet
Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2016 Kommunerne og erhvervslivet side 2/26 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...
Læs mereKommunerne og erhvervslivet
Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2014 Kommunerne og erhvervslivet side 2/25 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...
Læs mereKommunerne og erhvervslivet
Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2015 Kommunerne og erhvervslivet side 2/24 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...
Læs mereDANSK BYGGERI KOMMUNERNE OG ERHVERVSLIVET VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
DANSK BYGGERI KOMMUNERNE OG ERHVERVSLIVET DANSK BYGGERI KOMMUNERNE OG ERHVERVSLIVET Holbæk Kommunes placering: 44 RESULTAT HOLBÆK KOMMUNE Hovedpointer: -28 parametre, der er vægtet forskelligt -> Fremgang
Læs mereNotat 5. juli 2018 J-nr.: / Pæn fremgang i kommunernes udliciteringen på de tekniske områder
Notat 5. juli 2018 J-nr.: 81855 / 2521246 Pæn fremgang i kommunernes udliciteringen på de tekniske områder Den gennemsnitlige udliciteringsprocent i kommunerne på de tekniske områder var på 44,1 procent
Læs mereNotat 16. juni 2017 J-nr.: /
Notat 16. juni 2017 J-nr.: 81855 / 2407252 Udliciteringen på de tekniske områder er gået i stå Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 42,4 procent i 2016. Det er en lille tilbagegang
Læs mereKommunerne og erhvervslivet
Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2018 Kommunerne og erhvervslivet side 2/23 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...
Læs mereKommunerne og erhvervslivet
Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2017 Kommunerne og erhvervslivet side 2/26 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...
Læs mereNotat 4. oktober 2016 J-nr.: /
Notat 4. oktober 2016 J-nr.: 81855 / 2313517 Fremgang i udliciteringen på de tekniske områder Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 42,5 procent i 2015. Det er en fremgang på 2,4 procentpoint
Læs mereNotat 13. juli 2015 J-nr.: 81855 / 2214155
Notat 13. juli 2015 J-nr.: 81855 / 2214155 Udliciteringen på de tekniske områder står i stampe En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 40,1 procent,
Læs mereFlere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder
Notat 21. jul 2014 Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne sidste år udliciterede flere vej- og parkopgaver end nogensinde før. I 2013
Læs mereJoan Pofler. Jeg håber du evt. kan hjælpe? Vh Frederik. Frederik Wandall Arkitekt / Planlægger Cand. Arch.
Joan Pofler Fra: Torben Liborius Sendt: 21. juni 2017 12:57 Til: Frederik Heller Wandall Emne: SV: Teknisk baggrundsnotat Vedhæftede filer: Teknisk baggrundsnotat 2017.pdf Kære Frederik
Læs mereNotat 9. juni 2017 J-nr.: /
Notat 9. juni 2017 J-nr.: 81855 / 2405050 Erhvervsvenligheden er steget blandt landets kommuner Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed måler i 2017 kommunerne på 31 parametre. Denne
Læs mereNotat 16. november 2015 J-nr.: /
Notat 16. november 2015 J-nr.: 81855 / 2245333 Yderkommuner kan spare 98,8 mio. kr. ved at øge udliciteringen En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at landets 24 yderkommuner næsten kan spare 100 mio.
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereKommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2012
Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2012 Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat Byggesagsbehandling 6 Sagsbehandlingstid 7 Gebyrstørrelse
Læs mereNotat 26. januar 2016 J-nr.: / Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder
Notat 26. januar 2016 J-nr.: 81855 / 2259405 Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at selvom der har været en generel fremgang i udliciteringen
Læs mereNotat 07. august 2015 J-nr.: /
Notat 7. august 21 J-nr.: 818 / 2271 Håndtering af erhvervsaffald i kommunerne Ny analyse fra Dansk Byggeri giver et billede af erhvervsvenligheden i affaldssektoren. Der ses på tre punkter: Tilgængelighed
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereKommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015
Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2015 Indhold 3 Forord: Kommunerne er vigtige for vækst 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 8 Byggesagsbehandling 8 Sagsbehandlingstid
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereAnalyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse.
Budgetafdelingen Sagsbehandler: Rune Skov Pode Poulsen Sagsnr. 00.30.00-S00-63-14 Dato:28.11.2014 Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse. 1. Baggrund I 2013 lavede Dansk Industri en
Læs mereHovedkonto 2 Transport og infrastruktur
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.2 - side 1 Dato: December 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereI SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S
Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2016 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2016 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereHELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SOLRØD 4,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereAABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AABENRAA 50,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereBRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING
BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 0 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte
Læs mereSYDDJURS. 23,7 MIO. KR. Så meget kan Syddjurs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SYDDJURS 23,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013
Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013 Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat Byggesagsbehandling 7 Sagsbehandlingstid 8 Offentliggjorte
Læs mereGENTOFTE. 63,2 MIO. KR. Så meget kan Gentofte Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
GENTOFTE 63,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereDet er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter.
Notat 15. oktober 213 Økonomiafdelingen Faktaark om grundskyld og skattelettelser Opsummering Grundskyld: Betales af grundens værdi med en andel svarende til grundskyldspromillen. Betales af alle grundejere
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereBevilling 53 Veje, parker og anlæg
Bevilling 53 Veje, parker og anlæg Bevilling 53 Vej, park og anlæg hører under Teknik- og Miljøudvalget. Bevillingen omfatter planlægning af og drift af veje, grønne områder og skove i Center for Ejendomme
Læs mereNotat Erhvervsklima-analyser. Dansk Byggeri og Dansk Industri. Byggesagsbehandling
HOLBÆK KOMMUNE Notat Erhvervsklima-analyser Dato: 22. september 2016 Sagsb.: JEM Dir.tlf.: 72 36 47 26 E-mail: jem@holb.dk Dansk Byggeri og Dansk Industri Dette notat vil gennemgå, hvilke muligheder der
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereVejledning til rapport om udbud af spil 1/5
Vejledning til rapport om udbud af spil 1/5 Generelt Rapporten skal udarbejdes i henhold til 43, stk. 1 i lov om spil, og skal redegøre for, om indehavere af tilladelse til at udbyde online væddemål og/eller
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereGRIBSKOV. 3,0 MIO. KR. Så meget kan Gribskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
GRIBSKOV 3,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: Årlige lønomkostninger for 7 pædagoger Årlige lønomkostninger for 6 skolelærere
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereOPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT
OPGAVEOMRÅDER Indtægtssiden: Kommunal indkomstskat Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Selskabsskatter Dødsboskat ØKONOMI Finansiering: Budget BO1 BO2 BO3 Løbende priser 2013 2014 2015 2016
Læs mereKonkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord
Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord Udbud Udlicitering Kontroltilbud EU-udbud OPP Koncern-HR Sekretariatet INDHOLD Økonomien sætter rammerne....side 4 Ordbog Begrænset udbud...side 6 EU-udbud...side
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel: Skat
Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereNotat. 28. juni 2010
Notat 28. juni 2010 Kommunerne kan udlicitere 90 procent af vej- og parkopgaverne uden at sænke kvaliteten Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at over halvdelen af kommunale park- og vejopgaver, fortsat
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereBilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster
Bilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Overskud op til 5 procent kan overføres indenfor samme ledelsesområde/center.
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk
Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereBalanceforskydninger
- 243-1. Baggrund Balanceforskydninger Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereDer er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.
Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereMangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer
11. januar 2008 Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer Manglen på arbejdskraft i erhvervslivets vækstlag fortsætter om end på en anelse lavere blus det sidste halvår. I januar 2007
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereLokalplanlægning i Varde Kommune
Lokalplanlægning i Varde Kommune Lokalplanlægning i Varde Kommune Varde Kommune er planmyndighed og forestår udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner. Kommuneplanen er en overordnet plan, der blandt
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereDanske virksomheders erfaringer med outsourcing
Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereSKAL DU BYGGE? - Enfamiliehus - Sommerhus - Tilbygning - Ombygning GODE RÅD NÅR DU SKAL BYGGE NYT - BYGGE OM - BYGGE TIL
SKAL DU BYGGE? - Enfamiliehus - Sommerhus - Tilbygning - Ombygning GODE RÅD NÅR DU SKAL BYGGE NYT - BYGGE OM - BYGGE TIL 1 1PÅ DISSE SIDER FINDER DU GUIDES TIL, HVORNÅR DU SKAL SØGE TILLADELSE TIL DIT
Læs mereSygehus-/regionsrapporten
Læsevejledning til: Sygehus-/regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om rapporten... 2 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat i forhold til
Læs mereInformation om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114
Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug
Læs mereEr det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus
Læs mereForslag til skærpede økonomiske krav til leverandører
Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører i forbindelse med praktisk hjælp og personlig pleje Område Gæld til det offentlige Konkurstruet eller lignende nu Ansøger leverer en erklæring på tro
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereNotat 8. november 2016 J-nr.: / Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve
Notat 8. november 2016 J-nr.: 81855 / 2341085 Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereRammeaftale vedrørende. AD HOC TV inspektion og spuling. Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen. Københavns Ejendomme, Drift og Service
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme, Drift og Service Rammeaftale vedrørende AD HOC TV inspektion og spuling Geografisk Område: 3 Nørrebro / Brønshøj 1. Aftalens Parter Mellem
Læs mereAffaldsanalyse Silkeborg kommune Etageboliger 2014
Affaldsanalyse Silkeborg kommune Etageboliger 2014 Indhold 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Formål, metode og fordeling Side 3 Opsummering af nøgleresultater Side 6 Dagrenovation Side 8 Genbrugspladser Side 18 Kuber/igloer
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereErhvervspolitik Ishøj Kommune
Idé- og handlingskatalog 2015-2017 Erhvervspolitik Ishøj Kommune Udkast version 8 11.9.2014 1 Indhold Indledning... 3 Vores vision: Ishøj den bedste forbindelse til vækst og udvikling... 3 1. TEMA: UDVIKLING,
Læs mereDrøftelse af aflastningsfamilier, interne skoler, egenbetaling mv. DASSOS 25. Januar 2016
Drøftelse af aflastningsfamilier, interne skoler, egenbetaling mv. DASSOS 25. Januar 2016 Intro Udfordring: Kommunerne i Region Midtjylland oplever en mangel på aflastningsplejefamilier Baggrund: Notat
Læs mereResultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016
Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Juli 2016 1. Baggrund 2. Formål 3. Testforløbets opbygning 4. Testresultater 5. Ideer til
Læs mereMateriale til behandling af brev fra 12 private børnepassere
Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed
Læs mere