1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010"

Transkript

1 6/ Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (September 2009) (Revideret med virkning fra 1. september 2010) 1. Formål og fag Stk. 1. Den overordnede målsætning er at bibringe den studerende en sådan matematisk viden og indsigt i matematikkens hovedområder og arbejdsmetoder, at vedkommende fremover kan arbejde fagligt forsvarligt inden for faget. Uddannelsen skal kunne danne basis såvel for anvendelse af, som undervisning i matematik. Der er mulighed for at fordybe sig i forskellige aspekter af matematikkens kerneområder algebra, analyse og geometri, men også i mere specialiserede matematiske discipliner, i metadiscipliner som matematikkens historie og didaktik og i væsentlige anvendelser af matematik inden for naturvidenskab (f.eks. fysik og biologi), samfundsvidenskab (f.eks. økonomi) og datalogi. Der er endvidere mulighed for at specialisere sig i statistik. Typiske ansættelsessteder vil være virksomheder der benytter avancerede matematiske modeller og/eller tankegang. Hvis bacheloruddannelsen i de matematiske fag kombineres med en kandidatuddannelse i matematik eller et andet fag, er gymnasiet og andre uddannelsesinstitutioner også typiske ansættelsessteder. Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er matematik. Endvidere indgår fagene statistik og datalogi i uddannelsen. Hvis uddannelsen indeholder en specialisering i statistik er de centrale fag matematik og statistik (herunder sandsynlighedsregning). Endvidere indgår faget datalogi i uddannelsen. 2. Læringsmål Stk. 1. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag. Stk En bachelor i de matematiske fag har kompetencer til at afgøre om et foreliggende argument er stringent eller heuristisk, udvikle bevisskitser til egentlige matematiske beviser, afgrænse matematiske discipliner i forhold til hinanden, men også til at kunne forholde sig til deres indbyrdes sammenhæng, identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, udvælge metoder til analyse og løsning af matematiske spørgsmål og til at reflektere over deres brug, formidle og kommunikere matematiske spørgsmål og problemstillinger, Page 1 of 16

2 indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel matematisk tilgang. Stk En bachelor i de matematiske fag har færdigheder i at læse og forstå matematisk faglitteratur på dansk og engelsk, anvende matematisk formelsprog, benytte moderne informationsteknologi til matematiske formål, redegøre mundtligt og skriftligt for matematiske ræsonnementer, anvende en række grundlæggende beregningstekniske metoder. Stk En bachelor i de matematiske fag har viden om matematisk analyse, lineær algebra, sandsynlighedsregning, statistik, diskret matematik, algebra, geometri, målteori. Stk. 2. Yderligere læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag med specialisering i statistik. Stk Ud over de kompetencer, som er beskrevet i stk. 1.1, har en bachelor i de matematiske fag med specialisering i statistik kompetencer til at gennemføre en selvstændig statistisk analyse af videnskabelige data. Stk Ud over de færdigheder, som er beskrevet i stk. 1.2, har en bachelor i de matematiske fag med specialisering i statistik færdigheder i at benytte moderne informationsteknologi til statistiske formål, kommunikere med specialister på andre områder om statistiske analyser. Stk Ud over den viden, som er beskrevet i stk. 1.3, har en bachelor i de matematiske fag med specialisering i statistik viden om generel statistisk teori på målteoretisk grundlag, den lineære normale statistiske model, stokastiske processer, asymptotisk statistisk teori. Stk. 3. Yderligere læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag med specialisering i formidling og undervisning. Stk Ud over de læringsmål som er beskrevet i stk. 1, opfylder en bachelor i de matematiske fag med specialisering i formidling og undervisning de faglige mindstekrav for undervisning i gymnasiet i matematik. Page 2 of 16

3 Stk. 4. Yderligere læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag med specialisering mod undervisning i to fag. Stk Ud over de læringsmål som er beskrevet i stk. 1, opfylder en bachelor i de matematiske fag med specialisering mod undervisning i to fag de nødvendige læringsmål indenfor et andet gymnasiefag til at blive optaget på en to-fags kompetenceprofil på kandidatuddannelsen i matematik. Page 3 of 16

4 3. Studiestruktur En bacheloruddannelse i de matematiske fag består af en af følgende 4 kombinationer: 1. Bachelorfagpakken i matematik på 120 ECTS-point (jf. 5 stk. 1) samt en valgfri del på 60 ECTS-point på mindst bachelor niveau, hvoraf de 30 skal have en videnskabelig hovedtilknytning, som ikke er matematik. Dette giver titlen BSc i de matematiske fag og på engelsk BSc in Mathematical Sciences. 2. Bachelorfagpakken i matematik med specialisering i statistik på 127,5 ECTS-point (jf. 5 stk. 2) samt en valgfri del på 52,5 ECTS-point på mindst bachelor niveau, hvoraf de 30 skal have en videnskabelig hovedtilknytning, som ikke er matematik. Dette giver titlen BSc i de matematiske fag med specialisering i statistik og på engelsk BSc in Mathematical Sciences with specialization in statistics. 3. Bachelorfagpakken i matematik med specialisering i formidling og undervisning på 135 ECTS-point (jf. 5 stk. 3) samt en valgfri del på 45 ECTS-point på mindst bachelor niveau, hvoraf mindst 22,5 ECTS-point skal have en videnskabelig hovedtilknytning, som ikke er matematik. Dette giver titlen BSc i de matematiske fag med specialisering i formidling og undervisning og på engelsk BSc in Mathematical Sciences with specialization in scientific communication and teaching. 4. Bachelorfagpakken i matematik med specialisering mod undervisning i to fag på 165 ECTS-point (jf. 5 stk. 4) samt en valgfri del på 15 ECTS-point på mindst bachelor niveau. Dette giver titlen BSc i de matematiske fag med specialisering mod undervisning i to fag og på engelsk BSc in Mathematical Sciences with specialization towards teaching in two fields. En bacheloruddannelse i de matematiske fag indeholder altid den fælles, obligatoriske bachelorgrundfagpakke i matematik på 97,5 ECTS-point (jf. 5 stk. 1.1). Desuden indgår yderligere obligatoriske og/eller begrænset valgfri fagelementer som er karakteristiske for den givne kombination. Endelig indgår en valgfri del som bl.a. benyttes til at sikre at uddannelsen indeholder et tilvalg udenfor matematik (OT jf. den fælles del 3 stk. 2) på mindst 30 ECTSpoint. Kombination nr. 3, specialisering i formidling og undervisning, indeholder gymnasiefagpakken i matematik (jf. 5 stk. 3.1) og opfylder dermed de faglige mindstekrav for undervisning i gymnasiet i matematik og statistik. For de øvrige uddannelser er kravene opfyldt hvis den valgfri del indeholder kurserne Hist1: Matematikkens historie [History of Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 3A) DidG: Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik [Fundamentals of the Didatics of Science and Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Disse kurser kan også tages på kandidatuddannelsen i matematik. Hvis en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i økonomiske fag eller samfundsfag indeholder SS: Sandsynlighedsregning og statistik [Probability theory and statistics] (7,5 ECTSpoint, blok 2B) SS2: Sandsynlighedsregning og statistik 2 [Probability theory and Statistics 2] (7,5 ECTS-point, blok 1B) StatBK: Statistik for biokemikere [Statistics for biochemistry] (7,5 ECTS-point, blok 2A) Page 4 of 16

5 Stok: Stokastiske processer [Stochastic Processes] (7,5 ECTS-point, blok 2A) er de faglige mindstekrav for undervisning i gymnasiet i statistik opfyldt. For kombination nr. 4, specialisering mod undervisning i to fag, er de faglige mindstekrav for undervisning i gymnasiet i et andet gymnasiefag opfyldt, hvis den valgfri del af bacheloruddannelsen sammen med kandidatuddannelsen indeholder Den reducerede gymnasiefagpakke i det andet gymnasiefag og dette er naturvidenskabeligt men ikke er idræt, Den fulde gymnasiefagpakke i det andet gymnasiefag og dette er idræt eller ikke er naturvidenskabeligt. Med denne kombination udvides kandidatuddannelsen i matematik med 30 ECTS-point som tillægges det andet gymnasiefag. Hvis kombination nr. 4 er færdiggjort på bacheloruddannelsen, kan de manglende fagelementer i det andet gymnasiefag tages på kandidatuddannelsen i matematik. Den valgfri del kan enten placeres på studieår, eller den kan påbegyndes allerede på 1. studieår. Hvis valgfriheden ønskes påbegyndt allerede på 1. studieår er der 4 fastlagte muligheder. Ved studiestart skal den enkelte studerende således vælge mellem en af følgende 5 studiemodeller for det første studieår: Matematik på fuld tid på 1. år: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 MatIntro LinAlg An0 (A) An1 (A) Mat (A) Mat (A) 1.år Alg1 Geom1 Dis (C) SS (B) (C) (B) Kravet om 30 ECTS-point udenfor faget skal opfyldes gennem valgfriheden på år Matematik og datalogi hver på halv tid på 1. år: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 MatIntro LinAlg An0 (A) An1 (A) Mat (A) Mat (A) 1.år OOPD DBW IP (B) AD (B) (B) (B) Kravet om 30 ECTS-point udenfor faget er opfyldt Matematik og fysik hver på halv tid på 1. år: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 MatIntro LinAlg An0 (A) An1 (A) Mat (A) Mat (A) 1.år Mek2 Termo Mek1 (B) EM1 (B) (B) (C) Kravet om 30 ECTS-point udenfor faget er opfyldt Matematik og kemi hver på halv tid på 1. år: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 MatIntroM LinAlg An0 (A) An1 (A) at (A) Mat (A) 1.år KemiO1* KemiO2* KemiF1* KemiIntro* (B) (C) (C) (B) Kravet om 30 ECTS-point udenfor faget er opfyldt Matematik og økonomi hver på halv tid på 1. år: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 MatIntro LinAlg An0 (A) An1 (A) Mat (A) Mat (A) 1.år ØkIntro MikØk1 SS (B) OR1 (B) (B) (B) 22,5 ECTS-point af de krævede 30 ECTS-point udenfor faget er indeholdt Page 5 of 16

6 4. Førsteårsprøve Stk. 1. Senest ved udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte studierne have deltaget i prøver i fagelementer på tilsammen mindst 45 ECTS-point, blandt (1) MatIntroMat/Nat, (2) LinAlgMat/Nat, (3), An0, (4) An1, (5) Dis, (6) ØkIntro, (7), SS, (8) Alg1, (9) OR1, (10) Geom1, (11) MikØk1, (12) Forsik&Jura1, dvs. dem som er markeret som førsteårsprøvefag i 5 stk. 1.1 og ØkIntro: Introduktion til økonomi [Introduction to Economic] (7,5 ECTS-point, blok 1B) OR1: Operationsanalyse 1 [Operations Research 1] (7,5 ECTS-point, blok 3B) Forsik&Jura1: Forsikring og Jura [Insurance and Law] (7,5 ECTS-point, blok 4C) MikØk1: Mikroøkonomi 1 - Generel ligevægtsteori [Microeconomics 1: General Equilibrium Theory] (7,5 ECTS-point, blok 4B) Hvis mindst 3 blandt MatIntroMat/Nat, LinAlgMat/Nat, An0 og An1 indgår, kan der yderligere indgå op til 22,5 vilkårlige ECTS-point fra 1. år på fysik, kemi eller datalogi. Senest ved udgangen af august måned to år efter studiestarten skal 45 ECTS-point blandt ovenstående være bestået (jf. EB 15 og 27 stk. 1.7). Stk. 2. Kravet gælder ikke for studerende, der er overflyttet til Københavns Universitet efter at have bestået førsteårsprøven i det samme studium ved et andet universitet. Stk. 3. Hvis der foreligger usædvanlige forhold kan man søge studienævnet om udsættelse af de tidspunkter, hvor førsteårsprøvekravene skal være opfyldt. Ansøgningen skal være skriftlig og velbegrundet og indeholde en handlingsplan samt dokumentation for, at der er gennemført en samtale med en studievejleder. Page 6 of 16

7 5. Fagpakker rettet mod uddannelsen Stk 1. Bachelorfagpakken i matematik (i alt 120 ECTS-point) Bachelorgrundfagpakken i matematik, jf. Stk. 1.1 (i alt 97,5 ECTS-point) KomAn: Kompleks funktionsteori [Complex Analysis] (7,5 ECTS-point, blok 1C) Top: Topologi [Topology] (7,5 ECTS-point, blok 2B) Alg2: Algebra 2 [Algebra 2] (7,5 ECTS-point, blok 4C) Stk 1.1. Bachelorgrundfagpakken i matematik (i alt 97,5 ECTS-point) førsteårsprøvefag MatIntroMat: Introduktion til de matematiske fag [Introduction to the mathematical sciences] (7,5 ECTS-point, blok 1A) Dis: Diskret matematik [Discrete Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 1C) LinAlgMat: Lineær algebra i de matematiske fag [Linear algebra in the mathematical sciences] (7,5 ECTS-point, blok 2A) SS: Sandsynlighedsregning og statistik [Probability theory and statistics] (7,5 ECTSpoint, blok 2B) An0: Analyse 0 [Analysis 0] (7,5 ECTS-point, blok 3A) Alg1: Algebra 1 [Algebra 1] (7,5 ECTS-point, blok 3C) An1: Analyse 1 [Analysis 1] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Geom1: Geometri 1 [Geometry 1] (7,5 ECTS-point, blok 4B) An2: Analyse 2 [Analysis 2] (7,5 ECTS-point, blok 1B) MI: Mål og integral [Measures and integrals] (7,5 ECTS-point, blok 2C) VtMat: Videnskabsteori for matematiske fag [Theory of the Mathematical Sciences] (7,5 ECTS-point, blok 3B) BacprojMat: Bachelorprojekt i matematik [BSc project in Mathematics] (15 ECTSpoint, valgfri blokplacering) Kurset MatIntroMat kan erstattes af det ækvivalente kursus MatIntroNat i blok 1C. Kurset LinAlgMat kan erstattes af det ækvivalente kursus LinAlgNat i blok 2C. Page 7 of 16

8 Kassogram med normeret studieplan for bacheloruddannelsen i de matematiske fag: 3. år 2. år 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 BacprojMat An2 (B) MI (C) VtMat (B) Alg2 (C) KomAn (C) Top (B) Hist1 (A) DidG (A) MatIntroMat* (A) LinAlgMat* (A) An0* (A) An1* (A) Dis* (C) SS* (B) Alg1* (C) Geom1* (B) Bachelorfagpakken i matematik * Førsteårsprøvefag Valgfri (mindst 30 ECTS-point skal ligge udenfor mat ) Kurserne i bachelorfagpakken i matematik er planlagt, så valgfriheden kan placeres på andre måder end angivet ovenfor (jf. 3). Følgende to alternativer er begge mulige: 3. år 2. år 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 KomAn (C) Top (B) BacprojMat An2 (B) MI (C) VtMat (B) Alg2 (C) Dis (C) SS (B) Alg1 (C) Geom1 (B) Hist1 DidG MatIntroMat* (A) LinAlgMat* (A) An0* (A) An1* (A) 3. år 2. år 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 KomAn (C) Top (B) BacprojMat Hist1 DidG Dis (C) SS (B) Alg1 (C) Geom1 (B) An2 (B) MI (C) VtMat (B) Alg2 (C) MatIntroMat* (A) LinAlgMat* (A) An0* (A) An1* (A) I kassogrammerne nedenfor er indsat 4 anbefalede pakker af valgfri fagelementer: Kombination med fysik: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 2./3.år EM2 (A) KM1 (C) KM2 (A) StatFys (B) 1.år Mek1* (B) Mek2* (B) Termo* (C) EM1* (B) Kombination med kemi: Kombination med datalogi: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 2./3.år ARK (B) OV (C) ProjDat (A) 1.år IP* (B) OOPD* (B) DBW* (B) AD* (B) Kombination med økonomi: 2./3.år 1.år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 UorgSyn (A/B/C) KemiIntro* (B) KemiAU (A) KemiO1* (B) KemiBin (B) KemiO2* (C) KemiUB (B) 1 KemiF1* (C) 1 Kan kun tages på 3. år pga. skemaoverlab med Geom1. KemiUB kan ombyttes med Alg2 så KemiUB altid ligger på 3. år. 2./3.år 1.år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 NumIntro (A) ØkIntro* (B) MakØk1 (B) eller MikØk2 (B) SS* (B) Stat1 (A) OR1* (B) Stat2 (A) eller Fin1 (B) MikØk1* (B) Page 8 of 16

9 Stk. 2. Bachelorfagpakken i matematik med specialisering i statistik (i alt 127,5 ECTS-point) Bachelorgrundfagpakken i matematik (i alt 97,5 ECTS-point) Stat1: Statistik 1 [Statistics 1] (7,5 ECTS-point, blok 3A) Stat2: Statistik 2 [Statistics 2] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Sand2: Sandsynlighedsregning 2 [Probability theory 2] (7,5 ECTS-point, blok 1A) Stok: Stokastiske processer [Stochastic Processes] (7,5 ECTS-point, blok 2A) Kassogram med normeret studieplan for bacheloruddannelsen i de matematiske fag med specialisering i statistik: 3. år 2. år 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 BacprojMat Sand2 (A) Stok (A) Hist1 (A) An2 (B) MI (C) VtMat (B) DidG (A) Stat1 (A) Stat2 (A) MatIntroMat* (A) LinAlgMat* (A) An0* (A) An1* (A) Dis* (C) SS* (B) Alg1* (C) Geom1* (B) Bachelorgrundfagpakken i matematik * Førsteårsprøvefag Specialisering i statistik Valgfri. Mindst 30 ECTS-point skal ligge udenfor mat ) Page 9 of 16

10 Stk. 3. Bachelorfagpakken i matematik med specialisering i formidling og undervisning (i alt 135 ECTS-point) Bachelorfagpakken i matematik (i alt 120 ECTS-point) Hist1: Matematikkens historie [History of Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 3A) DidG: Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik [Fundamentals of the Didatics of Science and Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Kassogram med normeret studieplan for bacheloruddannelsen i de matematiske fag med specialisering i formidling og undervisning: 3. år 2. år 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 BacprojMat An2 (B) MI (C) VtMat (B) Alg2 (C) KomAn (C) Top (B) Hist1 (A) DidG (A) MatIntroMat* (A) LinAlgMat* (A) An0* (A) An1* (A) Dis* (C) SS* (B) Alg1* (C) Geom1* (B) Bachelorgrundfagpakken i matematik * Førsteårsprøvefag Specialisering i formidling og undervisning Valgfri. Mindst 30 ECTS-point skal ligge udenfor mat Denne specialisering er en opsupplering af bachelorfagpakken i matematik, så gymnasiefagpakken i matematik indeholdes i uddannelsen: Page 10 of 16

11 Stk Gymnasiefagpakken i matematik (i alt 120 ECTS-point) Den reducerede gymnasiefagpakke i matematik (90 ECTS-point) VtMat: Videnskabsteori for matematiske fag [Theory of the Mathematical Sciences] (7,5 ECTS-point, blok 3B) DidG: Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik [Fundamentals of the Didatics of Science and Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Valgfri matematiske dybdefagelementer på mindst bachelor niveau (15 ECTS-point) eksempelvis BacprojMat: Bachelorprojekt i matematik [BSc project in Mathematics] (15 ECTSpoint, valgfri blokplacering) Top: Topologi [Topology] (7,5 ECTS-point, blok 2B) Alg2: Algebra 2 [Algebra 2] (7,5 ECTS-point, blok 4C) Stat2: Statistik 2 [Statistics 2] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Stk Den reducerede gymnasiefagpakke i matematik (i alt 90 ECTS-point) MatIntroMat: Introduktion til de matematiske fag [Introduction to the mathematical sciences] (7,5 ECTS-point, blok 1A) Dis: Diskret matematik [Discrete Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 1C) LinAlgMat: Lineær algebra i de matematiske fag [Linear algebra in the mathematical sciences] (7,5 ECTS-point, blok 2A) SS: Sandsynlighedsregning og statistik [Probability theory and statistics] (7,5 ECTSpoint, blok 2B) An0: Analyse 0 [Analysis 0] (7,5 ECTS-point, blok 3A) Alg1: Algebra 1 [Algebra 1] (7,5 ECTS-point, blok 3C) An1: Analyse 1 [Analysis 1] (7,5 ECTS-point, blok 4A) Geom1: Geometri 1 [Geometry 1] (7,5 ECTS-point, blok 4B) KomAn: Kompleks funktionsteori [Complex Analysis] (7,5 ECTS-point, blok 1C) eller Stat1: Statistik 1 [Statistics 1] (7,5 ECTS-point, blok 3A) eller UvMat: Matematik i undervisningsmæssig sammenhæng [Mathematics in a Teaching Context] (7,5 ECTS-point, blok 2C) An2: Analyse 2 [Analysis 2] (7,5 ECTS-point, blok 1B) eller Model: Matematisk modellering [Mathematical modelling] (7,5 ECTS-point, blok 4A) MI: Mål og integral [Measures and integrals] (7,5 ECTS-point, blok 2C) eller SS2: Sandsynlighedsregning og statistik 2 [Probability theory and Statistics 2] (7,5 ECTS-point, blok 1B) Hist1: Matematikkens historie [History of Mathematics] (7,5 ECTS-point, blok 3A) Kurset MatIntroMat kan erstattes af det ækvivalente kursus MatIntroNat i blok 1C. Kurset LinAlgMat kan erstattes af det ækvivalente kursus LinAlgNat i blok 2C. Page 11 of 16

12 Kassogram med normeret studieplan for gymnasiefagpakken i matematik, rettet mod tilvalgsstuderende: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 5. år 4. år 3. år Hist1 (A) DidG (A) Matematik dybdestof Matematik dybdestof Alg1 (C) Geom1 (B) SS2 (B) UvMat (C) VtMat (B) Model (A) MatIntroMat (A) LinAlgMat (A) An0 (A) An1 (A) Dis (C) SS (B) Den reducerede gymnasiefagpakke Resten af gymnasiefagpakken Kassogram med alternativ studieplan for gymnasiefagpakken i matematik: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 5. år 4. år 3. år Valgfri matematiske dybdefagelementer KomAn (C) Valgfri matematiske dybdefagelementer Hist1 (A) Alg1 (C) Geom1 (B) An2 (B) MI (C) VtMat (B) DidG (A) MatIntroMat (A) LinAlgMat (A) An0 (A) An1 (A) Dis (C) SS (B) Den reducerede gymnasiefagpakke Resten af gymnasiefagpakken Page 12 of 16

13 Stk. 4. Bachelorfagpakken i matematik med specialisering mod undervisning i to fag (i alt 165 ECTS-point) Bachelorfagpakken i matematik (i alt 120 ECTS-point) Tilvalg i et andet gymnasiefags reducerede gymnasiefagpakke* (i alt 45 ECTS-point) * Hvis det andet fag ligger udenfor NatKU, skal dette forstås som, at man efter at have taget tilvalget mangler 45 ECTS-point mindre i at opnå undervisningskompetence i faget. Denne specialisering er en opsupplering af bachelorfagpakken i matematik, så der på kandidatuddannelsen i matematik kan opnås faglig kompetence til undervisning i matematik og et andet gymnasiefag. Kassogram med normeret studieplan for bacheloruddannelsen i de matematiske fag med specialisering mod undervisning i to fag: 3. år 2. år 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Det andet gymfag Det andet gymfag BacprojMat Det andet gymfag Det andet gymfag Det andet gymfag Det andet gymfag An2 (B) MI (C) VtMat (B) Alg2 (C) KomAn (C) Top (B) Hist1 (A) DidG (A) MatIntroMat* (A) LinAlgMat* (A) An0* (A) An1* (A) Dis* (C) SS* (B) Alg1* (C) Geom1* (B) Bachelorfagpakken i matematik * Førsteårsprøvefag Specialisering mod undervisning i to fag Valgfri Stk. 5. Faste valgfri fagelementer rettet mod bacheloruddannelsen i de matematiske fag Fagelementer som ikke indgår i nogen fagpakker NumIntro: Introduktion til numerisk analyse [Introduction to numerical analysis] (7,5 ECTS-point, blok 1A) NumDiff: Numerisk løsning af differerentialligninger [Numerical solution of differential equations: Finite Difference methods] (7,5 ECTS-point, blok 3A) PDL: Introduktion til partielle differentialligninger [Introduction to partial differential equations] (7,5 ECTS-point, blok 1B) MatFys: Matematisk fysik [Mathematical physics] (7,5 ECTS-point, blok 2C) Virkproj: Virksomhedsprojekt i de matematiske fag [Internship in Mathematics] (15 ECTS-point, blok 1-4) VejledBac: Selvstudium under vejledning på bachelorniveau i matematik [Bachelor studies in Mathematics] (omfang godkendes af studienævnet, blok 1-4) Page 13 of 16

14 6. Ikrafttrædelse m.v. Studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen ved begyndelsen af studieåret eller senere (jf. UB 25 stk. 3). Stk. 2. For studerende på tidligere studieordninger kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler eller efter individuel meritvurdering af Bachelorstudienævnet. Page 14 of 16

15 Bilag 1. Det faste udbud rettet mod uddannelsen Stk. 1. Tabel over fagelementer Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Mat3o1234(KE)-BacprojMat [15pt] Andet3v1234-Virkproj [15pt] Mat123v1234-VejledBac [efter aftale] 3. år Andet34o3A(BI)-NumDiff 2. år Mat2o1B(KI)-An2 {An1} Mat2o1C(KI)-KomAn {An1} Mat2o1B-SS2 {An1, SS} Mat2o1A(KE)-Sand2 {MI} Andet2o1A-NumIntro {LinAlgMat/Nat} Mat2v1B-PDL {An1} Mat2o2C(KI)-MI {An2, SS(s)} Mat2o2C-UvMat {An1, SS} Mat2o2B(KI)-Top {An2} Mat2o2A(KI)-Stok {SS, MI(s)} Mat2v2C-MatFys {LinalgMat/Nat} {NumIntro} Mat+andet2o3B(KE)-VtMat {1 års studier} Mat2o3A-Hist1 {An1, Alg1, SS, Geom1} Mat2o3A(KI)-Stat1 {MI} Mat2o4C(KE)-Alg2 {Alg1} Mat2o4A(KE)-Stat2 {Stat1} Mat2o4A-Model {An1} Andet2o4A(KE)-DidG {1 års studier} 1. år Mat1o1A(KI)-MatIntroMat Mat1o1C(KI)-Dis Mat1o2A(KI)-LinAlgMat {MatIntroMat/Nat eller DiMS} Mat1o2B(KE)-SS {MatIntroMat/Nat} Mat1o3C(KE)-Alg1 {Dis, LinAlgMat/Nat} Mat1o3A(KE)-An0 {LinalgMat/Nat} Alle fagelementer er på 7,5 ECTS-point medmindre andet er angivet i firkantede parenteser. Fagelementer i { } er forudsætninger for det foranstående fagelement. (s) efter en forudsætning angiver at fagelementet skal følges senest samtidig. Obl. Mat = Blå + Rød. Obl. Stat = Blå + Grøn. Mat1o4A(KI)-An1 {An0 eller MatF} Mat1o3B(KE)-Geom1 {An0} Stk. 2. Forudsætningsdiagram Dis MatIntroMat LinAlgMat SS Alg1 NumIntro An0 MatFys Alg2 NumDiff An1 Geom1 Senest samtidig PDL KomAn Model Hist1 An2 UvMat SS2 Top MI Stok 1 år Stat1 Sand2 2 år VtMat DidG Stat2 BacProj Page 15 of 16

16 Bilag 2: Opfyldelse af faglige mindstekrav Bachelor-gymnasiefagpakken i matematik (i alt 120 ECTS-point) 1. Kernestof på mindst 60 ECTS-point 1.a. Calculus. MatIntroMat: Introduktion til de matematiske fag (6 ECTS-point) 1.b. Matematisk analyse. An0: Analyse 0 (5 ECTS-point) An1: Analyse 1 (7,5 ECTS-point) KomAn: Kompleks funktionsteori (7,5 ECTS-point) eller UvMat: Matematik i undervisningsmæssig sammenhæng (7,5 ECTS-point) eller Stat1: Statistik 1 (7,5 ECTS-point) (tæller under 1.f) An2: Analyse 2 (5 ECTS-point) eller Model: Matematisk modellering (7,5 ECTS-point) 1.c. Geometri. Geom1: Geometri 1 (7,5 ECTS-point) 1.d. Lineær algebra. LinAlgMat: Lineær algebra i de matematiske fag (6,5 ECTS-point) 1.e. Algebra. Dis: Diskret matematik (2,5 ECTS-point) Alg1: Algebra 1 (7,5 ECTS-point) 1.f. Sandsynlighedsteori og statistik. SS: Sandsynlighedsregning og statistik (5 ECTS-point) MI: Mål og integral (7,5 ECTS-point) eller SS2: Sandsynlighedsregning og statistik 2 (7,5 ECTS-point) 2. Dybdestof på højst 30 ECTS-point Dis: Diskret matematik (5 ECTS-point) Valgfri matematiske dybdefagelementer på mindst bachelor niveau (15 ECTS-point) eksempelvis BacprojMat: Bachelorprojekt i matematik (15 ECTS-point) Top: Topologi (7,5 ECTS-point) Alg2: Algebra 2 (7,5 ECTS-point) Stat2: Statistik 2 (7,5 ECTS-point) 3. Breddestof på ca. 20 ECTS-point 3.a. Matematikkens historie. Mat2v3A-Hist1: Matematikkens historie (7,5 ECTS-point) 3.b. Indledende programmering/it. MatIntroMat: Introduktion til de matematiske fag (1,5 ECTS-point) LinAlgMat: Lineær algebra i de matematiske fag (1 ECTS-point) SS: Sandsynlighedsregning og statistik (2,5 ECTS-point) 3.c. Matematisk modellering fra et eller flere fagområder. An0: Analyse 0 (2,5 ECTS-point) An2: Analyse 2 (2,5 ECTS-point) eller Model: Matematisk modellering (7,5 ECTS-point) 4. fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS-point: DidG: Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (7,5 ECTS-point) VtMat: Videnskabsteori for matematiske fag (7,5 ECTS-point) Ikke inkluderet i den reducerede gymnasiefagpakke i matematik. Page 16 of 16

17 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Studieordningen fastsættes i henhold til 24 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 27 i Eksamensbekendtgørelsen og 19 i Karakterbekendtgørelsen. Studieordningen suppleres med Københavns Universitets og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets regler på alle områder som ikke ifølge ovenstående love og bekendtgørelser er reguleret af studieordningen. En del af disse regler er beskrevet i uddannelsesreglerne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Matematik-uddannelsen og denne studieordning hører under Studienævnet for Kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, herefter benævnt studienævnet, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Page 1 of 7

18 1. Titel Uddannelsernes varighed Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Uddannelsens struktur og indhold Kandidatspecialet Eksamen Dispensation Ikrafttræden m.v Titel Kandidatuddannelsen i matematik leder frem til en kandidatgrad i matematik med betegnelsen Cand. scient i matematik. På engelsk Master of Science (MSc) in Mathematics. 2. Uddannelsernes varighed Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, svarende til 2 års fuldtidsstudium. Stk. 2. Den samlede studietid (bevilget orlov medregnes ikke) kan ikke overstige 3 år (36 måneder). For overgangsregler, sanktioner og nærmere regler om, hvordan den samlede studietid opgøres, henvises til Fakultetets Uddannelsesregler. 3. Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Det som er beskrevet under uddannelsens generelle kompetencer, færdigheder og viden er gældende for alle kandidater. Generel kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Kompetencer: En kandidat i matematik opnår kompetence til at: gennemføre selvstændig, stringent bevisførelse strukturere en undersøgelse af åbne matematiske spørgsmål afgrænse matematiske discipliner i forhold til hinanden, men også at kunne udnytte teknikker på tværs af discipliner selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Færdigheder: En kandidat i matematik opnår færdigheder til at kunne: læse og forstå matematisk originallitteratur formidle og kommunikere matematiske spørgsmål og problemstillinger på videnskabeligt grundlag redegøre mundtligt og skriftligt for matematiske undersøgelser af åbne problemer Viden: En kandidat i matematik har gennem kurser og projektarbejde tilegnet sig viden på højt niveau inden for udvalgte forskningsaktive områder. Page 2 of 7

19 En kandidat i matematik kan på et videnskabeligt niveau reflektere over metoder til analyse og løsning af matematiske spørgsmål 4. Adgangskrav Ansøgere med en bachelorgrad i de matematiske fag fra Københavns Universitet kan optages på kandidatuddannelsen i matematik. stk. 2 Ansøgere med en bachelorgrad i matematik fra øvrige universiteter i Danmark og Norden kan optages på kandidatuddannelsen i matematik. stk. 3 Ansøgere med en bachelorgrad i forsikringsmatematik, statistik eller matematik-økonomi kan optages, hvis deres uddannelse indeholder * kurser i algebra, svarende til mindst 7.5 ECTS * kurser i geometri, svarende til mindst 7.5 ECTS stk. 4 Ansøgere med en bachelorgrad inden for naturvidenskab kan optages, hvis deres bacheloruddannelse indeholder minimum 67,5 ECTS-point matematik, hvorunder følgende fagområder er dækket: * kurser i matematisk analyse, svarende til mindst 30 ECTS * kurser i lineær algebra og algebra, svarende til mindst 22.5 ECTS * kurser i geometri og topologi, svarende til mindst 15 ETCTS stk. 5 Studerende med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til IELTS test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computer based) eller 550 (paper based) eller 79 (internet based). stk. 6 Fra 2011 skal ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt B- niveau. Stk. 7 Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i stk Prioritering af ansøgerne Ansøgere med en bachelorgrad i matematik fra Københavns Universitet er sikret adgang til kandidatuddannelsen ved først mulige optag efter opnåelse af bachelorgraden. Herefter prioriteres ansøgere med en bachelorgrad i matematik fra øvrige universiteter i Danmark og Norden. Dernæst prioriteres ansøgere med en bachelorgrad i forsikringsmatematik, statistik eller matematik-økonomi efter stk. 3, og dernæst ansøgere med en bachelorgrad inden for naturvidenskab efter stk. 4. Page 3 of 7

20 5. Uddannelsens struktur og indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer på 90 ECTS-point inklusive specialet og 30 ECTS-point valgfri fagelementer. Stk. 2. Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i matematik tilbyder følgende kompetenceprofil: Generel profil i matematik Stk. 2.1 Generel profil Den generelle profil inden for faget består af: Valgfri kurser inden for fagområdet (begrænset valgfrie kurser), 60 ECTS-point, herunder mindst 4 kurser fra følgende liste: o Algebra 3 (Alg3), blok 1 o Funktionalanalyse (FunkAn), blok 1 o Algebraisk topologi (AlgTop), blok 1 o Videregående Matematikdidaktik (DidMatV), blok 1 o Sandsynlighedsregning 3, blok 1 o Homologisk Algebra (HomAlg), blok 2 o Geometri 2 (Geom2), blok 2 o Differentialoperatorer og Funktionsrum (DifFun), blok 2 o Matematikkens historie 2 (Hist2), blok 2 o Sandsynlighedsregning 4, blok 2 Valgfri kurser, 30 ECTS-point Speciale, 30 ECTS-point. Stk Godkendte begrænset valgfri kurser: Alle udbudte kandidatkurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet i matematik eller andre af studienævnet godkendte kurser uden for det Naturvidenskabelige Fakultet. Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver, er opfyldt ved, at specialet bedømmes med ekstern censur. De resterende 10 ECTS-point sikres opfyldt vha. STADS. Det studieadministrative system sikrer, at studerende ikke kan tilmelde sig fagelementer, der vil umuliggøre opfyldelse af eksamensbekendtgørelsens krav. Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, opfyldes delvist ved, at specialet og samtlige begrænset valgfrie kurser, hvoraf 4 skal indgå, bedømmes med karakter. De resterende 20 Page 4 of 7

21 ECTS-point sikres opfyldt vha. STADS. Det studieadministrative system sikrer, at studerende ikke kan tilmelde sig fagelementer, der vil umuliggøre opfyldelse af eksamensbekendtgørelsens krav. Stk. 3. Valgfri fagelementer. Valgfri fagelementer er kurser, projekter eller andre fagelementer på mindst kandidatniveau. Udbuddet af valgfri fagelementer fremgår af gældende kursuskatalog i SIS eller tilsvarende. Stk. 4. Bachelorkurser. Det er muligt at tage bachelorkurser, såfremt det vurderes, at der er tale om såvel faglig som personlig progression. Desuden kan bachelorkurser som udgangspunkt kun godkendes, hvis der er tale om redskabskurser fra et andet fagområde end uddannelsens centrale fag og/eller de udgør en forudsætning for specialearbejdet. Omfanget af bachelorkurser på kandidatuddannelsen må højst udgøre 15 ECTS-point. Godkendelse af bachelorkurser gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende vedlagt eventuel anbefaling fra specialevejleder. Stk. 5. Projekter uden for kursusregi. Projekter kan have omfang på 7,5 eller 15 ECTS-point, idet studienævnet dog kan give dispensation til, at der gennemføres projekter af mindre omfang, hvis den studerende ifølge studieplanen mangler eller kommer til at mangle mindre end 7,5 ECTS-point for at afslutte sin uddannelse. Projekter uden for kursusregi kan ud over projekter i tilknytning til fakultetet omfatte f.eks.: assistance med forskningsarbejde og projekter i relation til offentlige og private institutioner, organisationer og virksomheder. Den samlede belastning af projekter uden for kursusregi må højest udgøre 15 ECTS-point. Godkendelse af projekter uden for kursusregi gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende. Stk. 6. Merit. Studienævnet kan ansøges om, at gennemførte fagelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til den studerendes uddannelse. Der skal ikke søges om meritoverførsel af fagelementer på kandidatniveau rekvireret til uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvis disse skal overføres til den valgfri del af uddannelsen. 6. Kandidatspecialet Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet er på 30 ECTS-point. Specialet kan påbegyndes 4 gange årligt til blokstart, dog tidligst efter den studerende har deltaget i prøver svarende til 15 ECTS-point. Specialet kan laves samtidigt med at der følges kurser, dog skal de sidste 15 ECTS-point af specialet placeres i sidste blok af den toårige kandidatuddannelse. Page 5 of 7

22 Der afholdes under specialet mindst et kollokvium, typisk over specialets emnefelt. Afholdelse af mindst et kollokvium er en betingelse for at kunne aflevere specialet. Stk. 2. Vejleder. Vejleder for specialet skal være fastansat ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Specialearbejdet kan udføres ved andre institutter på Københavns Universitet, ved et andet universitet eller ved en offentlig eller privat forskningsinstitution/virksomhed (ekstern institution). Såfremt specialet udføres ved en ekstern institution, skal den studerende tildeles en intern vejleder ved et af fakultetets institutter og en ekstern vejleder ved den eksterne institution. Den interne vejleder har i forhold til institutlederen det formelle ansvar for kvaliteten af specialevejledningen og fungerer som eksaminator. Den eksterne vejleder medvirker sammen med den interne vejleder ved tilrettelæggelsen af specialestudiet og kan deltage i eksamenen som observatør. Stk. 3. Gruppespecialer. Specialet kan udføres i grupper. Såfremt specialet udføres i gruppe, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted, og det mundtlige forsvar skal finde sted efter retningslinjerne i Eksamensbekendtgørelsen og fakultetets uddannelsesregler. Stk. 4. Rapport og eksamen. Specialerapporten forsynes med et resumé på dansk og engelsk. For danske studerende indgår både den danske og den engelske version i den samlede eksamensbedømmelse; for udenlandske studerende indgår kun den engelske version. Afhandlinger/publicerede artikler kan indgå som en del af specialerapporten. Såfremt manuskripter og publicerede artikler med flere forfattere vedlægges specialerapporten som bilag, skal der foreligge (med)forfattererklæringer, der tydeliggør omfanget af den studerendes bidrag til det fælles arbejde. Specialet afsluttes med en todelt individuel eksamen, der dels består af udarbejdelse af en skriftlig specialerapport og dels en efterfølgende mundtlig præsentation/forsvar heraf. Det mundtlige forsvar skal afholdes senest seks uger efter indlevering af specialerapporten, og karakterbedømmelse skal ske samme dag som afholdelsen af specialeforsvaret. Specialerapporten og den mundtlige eksamen bedømmes samlet, og der gives én karakter efter 7- trinsskalaen og med ekstern censur. Specialerapporten og dens referencer udgør pensum ved specialeeksamen. Stk. 5. Specialekontrakten. Ved specialestudiets start skal den studerende indgå en specialekontrakt med vejleder, studieleder og institutleder. Kontrakten findes på fakultetets hjemmeside. Reglerne for indgåelse af specialekontrakt, brug af eksamensforsøg ved overskridelse af den fastsatte afleveringsfrist samt mulighed for dispensation til forlængelse fremgår af fakultetets hjemmeside. 7. Eksamen Vurdering af formidling. Hvis stavning, formulering og formidling er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der trækkes ned i den faglige vurdering svarende til et trin på Page 6 of 7

23 karakterskalaen. Hvis bedømmelsen umuliggøres, gives afhængigt af bedømmelsesformen den laveste karakter på karakterskalaen eller ikke bestået. Stk. 2. Vægtning af deleksamener. Hvis eksamen i ét fagelement består af to eller flere delprøver, er det angivet i lektionsplanen under beskrivelsen af fagelementet, hvordan delprøverne vægtes, om alle delprøver skal bestås hver for sig, og om der er specifikke karakterkrav til delprøverne, samt hvis alle delprøver skal bestås i samme eksamenstermin. Stk. 3. Gennemsnit. Der udregnes ikke gennemsnitskarakter for den samlede kandidatuddannelse. Stk. 4. Særlige prøvevilkår. Efter ansøgning til studienævnet senest 2 måneder inden eksamens afholdelse, tilstræbes det at tilbyde studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, at eksamensforholdene tilpasses, hvis det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, og forudsat at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøveniveauet. Stk. 5. Reeksamen. Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen uden at bestå, har mulighed for at gå til reeksamen i samme eksamenstermin. Tilsvarende gælder for studerende, der har været forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom. Se fakultetets regler om eksamen på uddannelseshjemmesiden. 8. Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 9. Ikrafttræden m.v. Studieordningen træder i kraft 1. september 2010 og gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen med studiestart i studieåret eller senere. For studerende på tidligere studieordninger kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af Kandidatstudienævnet. Page 7 of 7

24 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Studieordningen fastsættes i henhold til 24 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 27 i Eksamensbekendtgørelsen og 19 i Karakterbekendtgørelsen. Studieordningen suppleres med Københavns Universitets og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets regler på alle områder som ikke ifølge ovenstående love og bekendtgørelser er reguleret af studieordningen. En del af disse regler er beskrevet i uddannelsesreglerne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag og denne studieordning hører under Studienævnet for Kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, herefter benævnt studienævnet, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Page 1 of 7

25 1. Titel Uddannelsernes varighed Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Uddannelsens struktur og indhold Kandidatspecialet Eksamen Dispensation Ikrafttræden m.v Titel Kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag leder frem til en kandidatgrad i matematik med betegnelsen Cand.scient. i matematik. På engelsk Master of Science (MSc) in Mathematics. På eksamensbeviset vil det fremgå, at uddannelsen er bestået som et tofagsstudie og at der, såfremt kravene i fagenes gymnasiefagpakke er opfyldt, er opnået undervisningskompetence i fagene. 2. Uddannelsernes varighed Kandidatuddannelsen er normeret til 120 eller 150 ECTS-point afhængigt af om tilvalgsfaget er inden eller uden for det naturvidenskabelige fagområde. Dog udvides kandidatuddannelsen til 150 ECTS-point såfremt tilvalgsfaget er idræt. 120 ECTS-point svarer til 2 års fuldtidsstudium og 150 ECTS-point svarer til 2½ års fuldtidsstudium. Stk. 2. Den samlede studietid (bevilget orlov medregnes ikke) kan ikke overstige 3 år (36 måneder). Hvis der følges et tilvalg inden for humaniora, samfundsfag eller idræt tillægges der 6 måneder. For overgangsregler, sanktioner og nærmere regler om, hvordan den samlede studietid opgøres, henvises til Fakultetets Uddannelsesregler. 3. Uddannelsens mål og kompetencebeskrivelse Det som er beskrevet under uddannelsens kompetencer, færdigheder og viden er gældende for alle kandidater. Generel kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Kompetencer: En kandidat i matematik opnår kompetence til at: gennemføre selvstændig, stringent bevisførelse strukturere en undersøgelse af åbne matematiske spørgsmål afgrænse matematiske discipliner i forhold til hinanden, men også at kunne udnytte teknikker på tværs af discipliner selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Færdigheder: En kandidat i matematik opnår færdigheder til at kunne: læse og forstå matematisk originallitteratur Page 2 of 7

26 formidle og kommunikere matematiske spørgsmål og problemstillinger på videnskabeligt grundlag redegøre mundtligt og skriftligt for matematiske undersøgelser af åbne problemer Viden: En kandidat i matematik har gennem kurser og projektarbejde tilegnet sig viden på højt niveau inden for udvalgte forskningsaktive områder. En kandidat i matematik kan på et videnskabeligt niveau reflektere over metoder til analyse og løsning af matematiske spørgsmål 4. Adgangskrav Ansøgere med en bachelorgrad i matematik fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU, kan optages på kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag, såfremt følgende betingelser er opfyldt: Mindst 105 ECTS-point af gymnasiefagpakken i kandidatuddannelsens fag indgår i bacheloruddannelsen. Et tilvalg på mindst 45 ECTS-point af gymnasiefagpakken i tilvalgsfaget indgår i bacheloruddannelsen. o Hvis tilvalgsfaget ligger inden for det naturvidenskabelige fagområde må videnskabsteori ikke indgå i de 45 ECTS-point, da videnskabsteori skal dækkes af det centrale fag. Stk. 2. Ansøgere med en bachelorgrad i matematik fra øvrige universiteter i Danmark, Norden eller udlandet kan optages på kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag, såfremt kravene i stk. 1 er opfyldt. Stk. 3. Studerende med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til IELTS test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computer based) eller 550 (paper based) eller 79 (internet based) Stk. 4. Fra 2011 skal ansøgere med en nordisk bachelorgrad have engelsk på minimum gymnasialt B- niveau. Stk. 5. Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i Stk Prioritering af ansøgerne Ansøgere med en bachelorgrad i matematik fra Københavns Universitet, der opfylder kravene i stk. 1, er sikret adgang til kandidatuddannelsen ved først mulige optag efter opnåelse af bachelorgraden. Såfremt der herudover er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres øvrige ansøgere med en bachelorgrad i matematik, der opfylder kravene i stk. 1. Page 3 of 7

27 5. Uddannelsens struktur og indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer på 90 ECTS-point inklusive specialet. Stk. 2. Matematik med et tilvalgsfag består af: Fagelementer på det centrale fag (begrænset valgfrie kurser), 45 ECTS-point herunder mindst 4 kurser fra følgende liste: o Algebra 3 (Alg3), blok 1 o Funktionalanalyse (FunkAn), blok 1 o Algebraisk topologi (AlgTop), blok 1 o Videregående Matematikdidaktik (DidMatV), blok 1 o Sandsynlighedsregning 3, blok 1 o Homologisk Algebra (HomAlg), blok 2 o Geometri 2 (Geom2), blok 2 o Differentialoperatorer og Funktionsrum (DifFun), blok 2 o Matematikkens historie 2 (Hist2), blok 2 o Sandsynlighedsregning 4, blok 2 Fagelementer på tilvalgsfaget (dækker uddannelsens valgfrihed) o ECTS-point hvis tilvalgsfaget ligger inden for det naturvidenskabelige fagområde. Omfanget afhænger af, hvor mange ECTS-point fra tilvalgsfaget, der indgår i bacheloruddannelsen o ECTS-point hvis tilvalgsfaget ligger uden for det naturvidenskabelige fagområde eller er Idræt. Omfanget afhænger af, hvor mange ECTS-point fra tilvalgsfaget, der indgår i bacheloruddannelsen Speciale, 30 ECTS-point o Specialet skal skrives i tilknytning til fagelementer på mindst 7.5 ECTS, der ligger ud over den obligatoriske del af bacheloruddannelsen. Stk Såfremt kravene til det centrale fags gymnasiefagpakke ikke er opfyldt, skal der som en del af de begrænset valgfrie kurser følges fagelementer, der sikre dette fagelementerne der kan indgå, fremgår af gymnasiefagpakken. Stk Godkendte begrænset valgfri kurser: Alle udbudte kandidatkurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet i matematik eller andre af studienævnet godkendte kurser uden for det Naturvidenskabelige Fakultet. Kurserne er beskrevet i lektionsplanen i SIS og kan ændres pr. 1. september efter godkendelse af dekanen. Stk Eksamensbekendtgørelsens krav om, at mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver, er opfyldt ved, at specialet bedømmes med ekstern censur. De resterende 10 ECTS-point sikres opfyldt vha. STADS. Det studieadministrative system sikrer, at studerende ikke kan tilmelde sig fagelementer, der vil umuliggøre opfyldelse af eksamensbekendtgørelsens krav. Page 4 of 7

28 Eksamensbekendtgørelsens krav om, at bedømmelsen bestået/ikke bestået højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point, opfyldes delvist ved, at specialet og samtlige begrænset valgfrie kurser, hvoraf 4 skal indgå, bedømmes med karakter. De resterende 20 ECTS-point sikres opfyldt vha. STADS. Det studieadministrative system sikrer, at studerende ikke kan tilmelde sig fagelementer, der vil umuliggøre opfyldelse af eksamensbekendtgørelsens krav. Stk. 3. Valgfri fagelementer. Valgfri fagelementer er kurser, projekter eller andre fagelementer på mindst kandidatniveau. Disse elementer kan kun indgå under forudsætning af, at de faglige mindstekrav i forhold til at opnå undervisningskompetence i begge fag er opfyldt. Udbuddet af valgfri fagelementer fremgår af gældende kursuskatalog i SIS eller tilsvarende. Stk. 4. Projekter uden for kursusregi. Projekter kan have omfang på 7,5 eller 15 ECTS-point, idet studienævnet dog kan give dispensation til, at der gennemføres projekter af mindre omfang, hvis den studerende ifølge studieplanen mangler eller kommer til at mangle mindre end 7,5 ECTS-point for at afslutte sin uddannelse. Projekter uden for kursusregi kan ud over projekter i tilknytning til fakultetet omfatte f.eks.: assistance med forskningsarbejde og projekter i relation til offentlige og private institutioner, organisationer og virksomheder. Projekter uden for kursusregi kan kun indgå under forudsætning af, at de faglige mindstekrav i forhold til at opnå undervisningskompetence i begge fag er opfyldt, og at et projekt kan indgå som en del af de begrænset valgfrie fagelementer på det centrale fag. Den samlede belastning af projekter uden for kursusregi må højest udgøre 15 ECTS-point. Godkendelse af projekter uden for kursusregi gives af studienævnet efter ansøgning fra den studerende. Stk. 5. Merit. Studienævnet kan ansøges om, at gennemførte fagelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til den studerendes uddannelse. Der skal ikke søges om meritoverførsel af fagelementer på kandidatniveau rekvireret til uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvis disse skal overføres til den valgfri del af uddannelsen. 6. Kandidatspecialet Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet er på 30 ECTS-point. Specialet kan påbegyndes 4 gange årligt til blokstart, dog tidligst efter den studerende har deltaget i prøver svarende til 15 ECTS-point. Specialet kan laves samtidigt med at der følges kurser, dog skal minimum 7,5 ECTS-point af specialet placeres i sidste blok af kandidatuddannelsen. Page 5 of 7

29 Der afholdes under specialet mindst et kollokvium, typisk over specialets emnefelt. Afholdelse af mindst et kollokvium er en betingelse for at kunne aflevere specialet. Stk. 2. Vejleder. Vejleder for specialet skal være fastansat ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Specialearbejdet kan udføres ved andre institutter på Københavns Universitet, ved et andet universitet eller ved en offentlig eller privat forskningsinstitution/virksomhed (ekstern institution). Såfremt specialet udføres ved en ekstern institution, skal den studerende tildeles en intern vejleder ved et af fakultetets institutter og en ekstern vejleder ved den eksterne institution. Den interne vejleder har i forhold til institutlederen det formelle ansvar for kvaliteten af specialevejledningen og fungerer som eksaminator. Den eksterne vejleder medvirker sammen med den interne vejleder ved tilrettelæggelsen af specialestudiet og kan deltage i eksamenen som observatør. Stk. 3. Gruppespecialer. Specialet kan udføres i grupper. Såfremt specialet udføres i gruppe, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted, og det mundtlige forsvar skal finde sted efter retningslinjerne i Eksamensbekendtgørelsen og fakultetets uddannelsesregler. Stk. 4. Rapport og eksamen. Specialerapporten forsynes med et resumé på dansk og engelsk. For danske studerende indgår både den danske og den engelske version i den samlede eksamensbedømmelse; for udenlandske studerende indgår kun den engelske version. Afhandlinger/publicerede artikler kan indgå som en del af specialerapporten. Såfremt manuskripter og publicerede artikler med flere forfattere vedlægges specialerapporten som bilag, skal der foreligge (med)forfattererklæringer, der tydeliggør omfanget af den studerendes bidrag til det fælles arbejde. Specialet afsluttes med en todelt individuel eksamen, der dels består af udarbejdelse af en skriftlig specialerapport og dels en efterfølgende mundtlig præsentation/forsvar heraf. Det mundtlige forsvar skal afholdes senest seks uger efter indlevering af specialerapporten, og karakterbedømmelse skal ske samme dag som afholdelsen af specialeforsvaret. Specialerapporten og den mundtlige eksamen bedømmes samlet, og der gives én karakter efter 7- trinsskalaen og med ekstern censur. Specialerapporten og dens referencer udgør pensum ved specialeeksamen. Stk. 5. Specialekontrakten. Ved specialestudiets start skal den studerende indgå en specialekontrakt med vejleder, studieleder og institutleder. Kontrakten findes på fakultetets hjemmeside. Reglerne for indgåelse af specialekontrakt, brug af eksamensforsøg ved overskridelse af den fastsatte afleveringsfrist samt mulighed for dispensation til forlængelse fremgår af fakultetets hjemmeside. 7. Eksamen Vurdering af formidling. Hvis stavning, formulering og formidling er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der trækkes ned i den faglige vurdering svarende til et trin på Page 6 of 7

30 karakterskalaen. Hvis bedømmelsen umuliggøres, gives afhængigt af bedømmelsesformen den laveste karakter på karakterskalaen eller ikke bestået. Stk. 2. Vægtning af deleksamener. Hvis eksamen i ét fagelement består af to eller flere delprøver, er det angivet i lektionsplanen under beskrivelsen af fagelementet, hvordan delprøverne vægtes, om alle delprøver skal bestås hver for sig, og om der er specifikke karakterkrav til delprøverne, samt hvis alle delprøver skal bestås i samme eksamenstermin. Stk. 3. Gennemsnit. Der udregnes ikke gennemsnitskarakter for den samlede kandidatuddannelse. Stk. 4. Særlige prøvevilkår. Efter ansøgning til studienævnet senest 2 måneder inden eksamens afholdelse, tilstræbes det at tilbyde studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, at eksamensforholdene tilpasses, hvis det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, og forudsat at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøveniveauet. Stk. 5. Reeksamen. Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen uden at bestå, har mulighed for at gå til reeksamen i samme eksamenstermin. Tilsvarende gælder for studerende, der har været forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom. Se fakultetets regler om eksamen på uddannelseshjemmesiden. 8. Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 9. Ikrafttræden m.v. Studieordningen træder i kraft 1. september 2010 og gælder for studerende, som indskrives på uddannelsen med studiestart i studieåret eller senere. For studerende på tidligere studieordninger kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af Kandidatstudienævnet. Page 7 of 7

31 Det Naturvidenskabelige Fakultetet meritprocedure Merit De studerende har mulighed for at lade kurser fra andre institutter, fakulteter eller Uddannelsesinstitutioner indgå som en del af deres uddannelse. Den studerende får dermed merit for det pågældende kursus dvs. kurset meritoverføres til uddannelsen. Det er det respektive studienævn, der afgør om et givet kursus kan meritoverføres. En studerende, der i løbet af sin studietid ønsker at følge kurser på et andet fakultet eller en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, skal sende en ansøgning om forhåndsgodkendelse til hhv. bachelor- eller kandidatstudienævnet medmindre kurserne er omfattet af en tværfakultær uddannelsesaftale som specifikt undtager fra dette. En forhåndsgodkendelse er et tilsagn om at et givet kursus vil kunne meritoverføres (f.eks. i forbindelse med et udlandsophold) og er normalt en forudsætning for at kunne blive indskrevet på kurser ved andre uddannelser. Såfremt kurset er gennemført ved en anden institution end Københavns Universitet, skal den studerende fremsende dokumentation for at kurset er bestået, hvorefter der vil ske endelig meritoverførsel. Der kan søges om meritoverførsel af kurser til såvel den obligatoriske del som den valgfri del af uddannelsen. Studienævnet kan i studieordningen lave en begrænsning på, hvor stor en del af den obligatoriske del på bacheloruddannelsen, der kan meritoverføres, samt hvor stor en del af den obligatoriske og valgfri del på kandidatuddannelsen, der kan meritoverføres. Et speciale kan ikke meritoverføres, hvis det indgår i en anden afsluttet uddannelse. Det er den studerendes ansvar i forbindelse med en ansøgning om meritoverførsel at fremsende: En dansk og engelsk titel på de kurser, der ønskes meritoverført En indholdsbeskrivelse af kurserne Dokumentation for at kurset eller kurserne er bestået Information om karakterskalaen som kurserne er taget efter, hvis den afviger fra den gældende karakterskala i Danmark Dokumentation på en normeret årsbelastning, hvis der ikke bruges ECTS det pågældende sted, så kursernes belastning kan blive oversat til ECTS-point. Studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet, som tager kurser på andre uddannelser inden for Det Naturvidenskabelige Fakultet som en del af deres valgfrihed, skal ikke søge om forhåndsgodkendelse i det respektive studienævn. En studerende kan også søge om at få meritoverført hele eller dele af tidligere bestået uddannelse. En meritansøgning skal indeholde dokumentation for kurser eller uddannelse. Dokumentation kan eksempelvis være eksamensbevis, eksamensudskrift, pensumliste samt kursusbeskrivelser. Kilde: Uddannelsesregler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Studieåret 2010/2011 p

32 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dekanatet Det Naturvidenskabelige Fakultet Oktober 2008

33 KØBENHAVNS UNIVERSITET Indhold Forord 3 En attraktiv arbejdsplads 4 Indsatsområder 4 Tidssvarende personalepolitik 4 Målrettet kompetenceudvikling 5 En effektiv organisation 6 God ledelse 6 Campusplanen 7 Grundforskningen i centrum 8 Kvaliteten af forskningsindsatsen 9 Eksternt finansieret forskning 10 Den næste generation af videnskabelige medarbejdere 12 Udvikling af uddannelse 14 Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning 14 Internationalisering 15 Uddannelsesudbud 16 Studieliv og miljø 17 Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse 17 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner 19 Partnerskab med virksomheder og offentlige videninstitutioner 19 Innovative kompetencer 21 I dialog med omverdenen 23 Vision 23 I dialog med omverden 23 Rekruttering af flere studerende til fakultetet 23 Styrkelse af den interne kommunikation 23 Strategiske indsatsområder 24 2

34 Forord Det Naturvidenskabelige Fakultet har en strategi for årene Strategien er udviklet inden for den ramme, som Københavns Universitet har trukket op i strategidokumentet Destination Fakultetsstrategien indeholder fem strategiske hovedområder. Indsatsen på de fem hovedområder beskrives i de delstrategier, som præsenteres i denne publikation. Fakultetsstrategien og delstrategierne er retningsgivende for fakultetets budgettering og ressourcefordeling, og på de strategiske hovedområder vil der blive udarbejdet årlige handleplaner. Fakultetsstrategien og delstrategierne er udformet på baggrund af en vurdering af de rammebetingelser, som tegner sig for de kommende år. Hvis disse rammebetingelser ændrer sig væsentligt, vil strategien også skulle justeres. Fakultetsledelsen vil inden for de kommende par år vurdere en revision af delstrategierne. Nils O. Andersen, dekan Henrik Busch, prodekan for uddannelse John W. Mundy, prodekan for forskning Katherine Richardson, prodekan for formidling Marianne Rønnebæk, fakultetsdirektør

35 En attraktiv arbejdsplads Det Naturvidenskabelige Fakultets overordnede strategi og de tilhørende delstrategier og handleplaner udgør den samlede ramme for fakultetets udvikling som arbejdsplads. Københavns Universitet har udarbejdet ti grundprincipper for personalepolitik. Disse principper er grundlaget for den personalepolitik, der føres på fakultetet. De ændrede rammevilkår for finansiering vil medføre, at tidsbegrænsede bevillinger vil udgøre en stigende andel af fakultetets indtægter. Under hensyntagen til de udfordringer, som den øgede budgetusikkerhed stiller fakultetet overfor, vil personalepolitik og -administration samt tilvejebringelse af gode ledelsesredskaber blive prioriteret højt på fakultetet. Vores klare mål er, at Det Naturvidenskabelige Fakultet skal være en attraktiv arbejdsplads. Fakultetet skal tilbyde medarbejderne ansatte såvel som studerende internationalt konkurrencedygtige arbejdsvilkår med hensyn til fysiske rammer, velfungerende ledelse og et godt socialt miljø. Medarbejderne skal stimuleres til videre- og efteruddannelse og gives mulighed for faglig og personlig udvikling. For at realisere målet vil fakultetet gøre en strategisk indsats på to områder: Realiseringen af Campusplanen inklusive planens visionsdel skal skabe de rette fysiske rammer for fakultetets kerneydelser. Fortsat uvikling af fakultetets faglige og sociale fællesskab skal ske på basis af værdier om fælles ansvar, åbenhed, tillid og respekt. Indsatsområder Fakultetet skal bidrage til, at Københavns Universitets overordnede mål for at være en attraktiv arbejdsplads nås. Inden for rammen af universitetets generelle personalepolitik fokuserer fakultetet på fire indsatsområder: 1. Tidssvarende personalepolitik. 2. Målrettet kompetenceudvikling. 3. En effektiv organisation. 4. God ledelse. Indsatsområderne uddybes i de efterfølgende delafsnit. Tidssvarende personalepolitik Der er vigtige forskelle mellem grupperne af ansatte på fakultetet. Dette gælder f.eks. karriereønsker og - muligheder samt forventninger til arbejdspladsen. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere skal prioriteres ved, at fakultetet kan tilbyde: Gode fysiske rammer og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Respekt for forsknings- og ytringsfriheden. Udfordrende jobindhold. Gode udviklings- og karrieremuligheder såvel fagligt som personligt. Der skal være muligheder for intern jobrotation og for sabbaticals. Fleksible ansættelsesmuligheder som kan omfatte bl.a. fleksible arbejdstider, tjenestefrihed og støtte i tilfælde af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne. En passende balance mellem arbejde, fritid og familieliv samt mellem arbejdsopgaver og arbejdstid. Muligheder for hjemmearbejde kan konkret aftales med den enkelte personaleansvarlige chef og praktiseres under hensyntagen til både arbejdspladsens og den enkeltes behov. 4

36 Høj grad af medarbejderindflydelse, gensidig tillid, trivsel og arbejdsglæde. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i form af fx motionsfaciliteter, influenzavaccination, fysisk tilrettelæggelse af arbejdspladsen og tilbud om støtte til afvænning mht. rygning, alkohol og andre rusmidler. Personalegoder eks. kaffe/frugt, kantine, tjenestecykler, hjemmearbejdsplads, sociale arrangementer som sommerudflugt, julefrokost, DHL-stafet og Vi-cykler-til-arbejde samt fælles udnyttelse af de andre arrangementer, som universitetet eller byen tilbyder (kunstforening, karneval, jazzfestival mv.). Fleksibilitet mht. til fastholdelses- og fratrædelsesordninger for seniorer. Rekruttering af videnskabelige medarbejdere skal ske i åben konkurrence på baggrund af internationale opslag. Sammensætningen af den videnskabelige stab skal nøje vurderes med henblik på at skabe en faglig og personmæssig sammensætning, som fremmer de faglige mål for forskning og uddannelse, og som skaber et godt arbejdsmiljø. Inden for rammen af universitetets løn- og personalepolitik og de gældende overenskomster vil fakultetet have opmærksomheden rettet på løn som incitament for de ansatte. Specielt med hensyn til videnskabelige medarbejdere skal fakultetet tage hensyn til den internationale konkurrencesituation også mht. løn. Tiltrækning af videnskabelige medarbejdere fra udlandet vil kræve, at der tages hensyn til problemstillinger vedr. ægtefællers karrieremuligheder (dual career problematik). Fakultetet lægger stor vægt på, at medarbejdere, som rekrutteres fra udlandet, får en smidig indslusning på fakultetet, og at der gives hjælp og støtte til at håndtere formelle, praktiske og sociale forhold omkring arbejdsforholdet. Diskrimination og chikane mv. af enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere skal ikke forekomme på fakultetet. Til løsning af fakultetets mange og komplekse opgaver er der behov for en lang række af kompetencer faglige såvel som menneskelige. Det er alles ansvar at vise tolerance og respekt for medarbejdernes forskellighed. Samtidig skal fællesskabsfølelsen udvikles. Medarbejdernes kendskab til fakultetets mange opgaver, enheder og den store diversitet i forskningsområderne skal øges, så man ikke kun føler sig knyttet til et bestemt institut eller afdeling. Også øget kendskab til fakultetets og universitetets lange historie, bygningsmasse, omfattende kunstsamling og dets mange store personlige skikkelser gennem tiderne vil binde os mere sammen. Målrettet kompetenceudvikling Alle ansatte på fakultetet skal have mulighed for at udvikle sig fagligt. I de årlige udviklingssamtaler er drøftelse af den enkeltes faglige udviklingsønsker og -muligheder et centralt tema. Der skal være rum og ressourcer for den enkelte medarbejder til at videreudvikle sine kompetencer. Dette gælder både i forhold til ens aktuelle kerneopgaver og i et videre karriereperspektiv. Behovet for kompetenceudvikling skal indgå i en leders vurdering af, hvordan den enkelte medarbejder løser sine opgaver. Ledelsen skal også kunne kræve, at medarbejderne udvikler deres kompetencer i tråd med at opgaverne ændres. Der er med henblik på at sikre kvaliteten af uddannelse og undervisning fokus på løbende udvikling af pædagogiske og didaktiske kompetencer Både på institut- og fakultetsniveau styrkes organisationen ved målrettet at inddrage den viden og de kompetencer, medarbejdere bringer med fra deres tidligere arbejdspladser. For videnskabelige medarbejdere ses det som en selvstændig kvalitet at supplere den akademiske karriere med ansættelser i det private erhvervsliv eller i offentlige virksomheder. 5

37 En effektiv organisation Organisatoriske tilpasninger vil blive foretaget som følge af f.eks.: ændrede økonomiske forhold ændret opgavesammensætning ændrede prioriteringer kvalitets og/eller effektivitetshensyn Der skal være gennemsigtighed og overblik over omfanget og indholdet af fakultetets opgaver samt de ressourcer, der er til rådighed. Fakultetet vil i den forbindelse fokusere på at afklare roller og ansvar. Det skal være klart for alle, hvem der har ansvar for hvilke opgaver, og hver enkelt medarbejder skal kende sin rolle og sine opgaver. Fakultetsledelsen vil løbende informere om og drøfte fakultetets strategi og opgaver med medarbejderne. Tilsvarende er det en meget vigtig opgave for institutlederne at sikre den løbende information til medarbejderne om institutternes strategier og opgaver. Samarbejdsudvalgene og arbejdsmiljøudvalgene er centrale fora for information og drøftelse af organisationens udvikling. Ligeledes er Akademisk Råd, studienævnene og de rådgivende udvalg på såvel fakultets- som institutniveau vigtige organer for kommunikation mellem medarbejdere og ledelse. Fakultetet er en kompleks organisation med institutter, centre og afdelinger/sektioner/grupper/teams og fakultetets fællesfunktioner. Organisationen skal til enhver tid kunne løse opgaverne med godt resultat, samtidigt med at den enkelte medarbejder skal trives i organisationen og oplever den som en god ramme for faglig og personlig udvikling. Fra ledelsens side skal der være særlig opmærksomhed på de dagligt samarbejdende grupper og teams, som er væsentlige for kreativ og effektiv opgaveløsning. Fakultetet vil løbende vurdere, om organisationen er hensigtsmæssig. Ved brug af forskellige former for evalueringer skal der etableres grundlag for opfølgning på projekter eller store opgaver og strategiske satsninger. Fakultetet vil sikre videndeling således at evalueringsresultaterne kommunikeres og anvendes fremadrettet. Fakultetets samlede organisation skal understøtte universitetets kerneopgaver forskning, uddannelse, formidling og samspil med omverdenen. Inden for organisationen skal administrative rutiner udformes mest muligt effektivt med henblik på både at bidrage til løsning af fakultetets kerneopgaver og at honorere krav fra f.eks. KU s fællesadministration eller eksterne samarbejdspartnere. I en kompleks organisation vil der altid opstå konflikter. Fakultetet vil lægge vægt på, at konflikter håndteres og løses hurtigt og professionelt. God ledelse Fakultetets faglige kerneydelser forskning, uddannelse og samspil med omverdenen skal understøttes af velfungerende ledelse og effektiv administration. Fakultetets værdier for faglig og administrativ ledelse er: fælles ansvar for prioriteringer, for ejerskab til problemer og løsninger samt for at skabe sammenhæng i fakultetets aktiviteter tillid som grundlag for delegation og opgavedeling, for engagement, kreativitet og arbejdsglæde samt for gensidig respekt åbenhed i kommunikation, vidensdeling og best practice samt over for nye tanker og ideer 6

38 respekt for faglighed og for forskellighed i et udfordrende og kreativt miljø, hvor den enkelte medarbejders faglige, sociale, kulturelle og sproglige baggrund er værdifulde bidrag til fællesskabet Disse værdier styrer de handlinger, som skal fremme fakultetets fortsatte udvikling som en attraktiv arbejdsplads. Ledelsesfunktioner på alle niveauer skal styrkes gennem kompetenceudvikling og bedre informationsstøttesystemer. Ledere på alle niveauer skal sikres relevante informationer vedr. den løbende drift (økonomi og personale). Det er en central ledelsesopgave at udvikle kvalitetssikringssystemer og -standarder på de forskellige arbejdsområder. Lederne skal sørge for, at alle ansatte er bekendt med de kvalitetskrav, som stilles, og at der følges op på kvalitetsmålinger. Campusplanen Realisering af Campusplanen skal sikre tidssvarende fysiske rammer for fakultetets forskning, uddannelse og samspil med omverdenen. På kort sigt indebærer planen en omlokalisering og fortætning af en del af fakultetets enheder. På længere sigt skal planens vision om fysisk samling og fagligt samspil mellem de naturvidenskabelige fag og miljøer på Nørre Campus realiseres. Mange af bygningerne på Nørre Campus er utidssvarende, hvilket sætter begrænsninger for forskningen og uddannelserne. Det vil i de kommende år være helt nødvendigt at opgradere bygninger og infrastruktur. Fakultetet vil i tæt samarbejde med de øvrige fakulteter på Nørre Campus arbejde for en udvikling af campusområdet og herunder undersøge muligheder for optimal udnyttelse af faciliteterne. Det er fakultetets ambition, at Nørre Campus bliver et moderne, attraktivt campusområde beliggende i et bymiljø med mulighed for mange kulturelle og sportslige oplevelser. Nørre Campus skal i international sammenligning blive et af de mest dynamiske og spændende uddannelses- og arbejdsmiljøer, man kan ønske sig. Fakultetets faglige styrke og geografiske beliggenhed indeholde en tosidig forpligtelse: Som naturvidenskabelig forsknings- og uddannelsesinstitution skal fakultetet være i den internationale elite, men fakultetet skal også være Nørrebros Universitet og bidrage til integration og sammenhæng i København såvel som i Danmark. I campusplanerne indgår en række initiativer vedr. studie- og arbejdsmiljø på Nørre Campus. Der vil blive arbejdet for forbedring af studie- og arbejdsmiljøerne også for de af fakultetets institutter og enheder, som er placeret uden for Nørre Campus. Den faglige sammenhæng på fakultetet skal videreudvikles uanset de studerendes og ansattes fysiske placering på det samlede universitetsområde. 7

39 Grundforskningen i centrum Rammerne for den danske forskningsverden konkurrencevilkårene er i disse år i forandring både udefra og nedefra, i kraft af internationaliseringen af forskere og ph.d.-studerende, og oppefra i kraft af politiske beslutninger fra Regering og Folketing. De bedste forskere søger derhen, hvor de kan opnå de bedste rammer for deres forskning. Flere og flere midler fordeles i konkurrence mellem de danske forskningsinstitutioner og via internationale støtteprogrammer, ikke mindst EU. I tilgift retter en stor del af disse midler sig mod bundlinjeorienterede forskningsinitiativer med fokus på, at forskningen skal medføre værditilvækst i danske virksomheder via videnoverførsel. Det Naturvidenskabelige Fakultet skal geares til at udnytte de muligheder, som disse ændringer tilvejebringer med henblik på i 2013 at være blandt verdens ledende naturvidenskabelige fakulteter. Dette kræver, at der på fakultetet skal være rum for såvel faglig bredde som specialisering samt risikovillighed, nyudvikling og kontinuitet. Fakultetet vil skabe gode rammer for at opnå disse visioner, blandet andet: Ved at hjælpe forskerne til at øge deres andel af eksterne bevillinger. Herunder både rene grundforskningsbevillinger, bevillinger fra strategiske forskningsfinansielle institutioner, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd m.fl., og andre bevillinger som udløses i samarbejde med erhvervslivet. Ved at sikre administrative kompetencer til at støtte op om forskernes arbejde, så fakultetet så vidt muligt får etableret de mest funktionelle arbejdsdelinger mellem de forskellige medarbejdergrupper. Ved at tiltrække dygtige internationale forskere og studerende, som kan inspirere og stimulere forskningsmiljøerne ved fakultetet og ved at opfordre fakultetets forskere til at tage ophold i udlandet i kortere eller længere perioder. Ved løbende at evaluere forskernes faglige niveau og produktivitet på en række områder, som gruppeledere, institutledere og dekanat kan anvende som ledelsesværktøjer til at sikre den optimale fordeling af både midler og forpligtelser blandt fakultetets medarbejdere. Herunder skal der benyttes international fagfællebedømmelse, hvor det er formålstjenligt. En voksende del af KU s egne basismidler uddeles efter kvalitetsvurdering, og en procentsats af fakultetets fremtidige andel af de nationale basismidler vil fra 2009 afhænge af, hvordan fakultetet præsterer, målt på en række parametre. Derfor er det essentielt, af både faglige og økonomiske årsager, at fakultetet i stigende grad selv benytter sig af forskningsfaglig kvalitetsvurdering til at identificere såvel de fagligt stærke områder som områder, der skal støttes særligt op om. Fakultetet vil endvidere internt benytte sig af internationalt anerkendte kvalitetsindikatorer til måling af udviklingen af fakultetets videnproduktion. Anvendelsen af de økonomiske ressourcer både interne og eksterne midler skal fremme den videnskabelige udvikling i tråd med fakultetets overordnede mål og visioner. Fakultetet ønsker at spille en central rolle i tværfaglige, tværfakultære og internationale KU-satsninger. Fakultetet har allerede bevist, at det evner at spille en hovedrolle i tværfakultære og tværfaglige satsninger: I forbindelse med KU s Excellenceprogram trak fakultetets forskere en meget stor andel af bevillingerne, heraf flere af tværfakultær og tværfaglig karakter. Fakultetet vil fortsat støtte udvalgte, tværfaglige styrkeområder, herunder polarforskning, earth system science og rumforskning. KU s fusionsproces har åbnet op for nye tværfakultære muligheder for samarbejde, og fakultetet vil arbejde for, at potentielle synergier udnyttes. Fusionen kan indebære den risiko, at den samme forskning i praksis udføres på flere af KU s fakulteter samtidig. Fakultetet ønsker, at sådant dobbeltarbejde undgås i fremtiden. Fakultetet vil derfor støtte op om eventuelle KU-evalueringer, som kan kortlægge, hvor forskningen står stærkest på 8

40 universitetets fakulteter med henblik på udvikling af en fornuftig arbejdsdeling og rationalisering af forskningsindsatsen. Det er et mål for fakultetet at udføre grundforskning på højeste niveau, og der skal samtidigt ske en perspektivering af forskningsindsatsen i forhold til samfundsmæssige problemer og udfordringer. Det er fakultetets holdning, at god anvendt forskning er baseret på grundforskning af højeste internationale kvalitet. Samtidig er offentlig eksponering af fakultetets grundforskningsresultater med til at legitimere, at politikerne afsætter større samfundsressourcer til forskning ved universiteterne. Når grundforskningen bruges til at imødegå og løse samfundsmæssige problemer og udfordringer, forbedres mulighederne for rekruttering af forskere og studerende. I takt med at flere og flere midler fra offentlige fonde og andre kilder gøres afhængige af samarbejde med eksterne og private partnere, forventes et øget incitament til nyttiggørelse af fakultetets grundforskningsresultater, til anvendelse i erhvervslivet, industrien og offentlige videninstitutioner. Fakultetet vil derfor arbejde for et øget samarbejde med erhvervsmæssige partnere og offentlige videninstitutioner. Fakultetets internationale karakter og netværk vil blive udbygget på nordisk, europæisk og globalt plan. Fakultetet opfordrer forskerne til at videreudbygge deres allerede vidt forgrenede netværk af forskere i hele verden. Som et supplement til forskernes egne netværk kan bl.a. et styrket samarbejde i International Alliance of Research Universities IARU åbne muligheder for at udvikle forskningssamarbejder med nogle af verdens førende forskningsmiljøer, hvor fakultetets videnskabelige personale har forskningsinteresser til fælles med andre forskere. Fakultetet er allerede stærkt repræsenteret i IARU, ikke mindst i kraft af biologisk instituts involvering i den ene af IARU s fire tematiske søjler Ageing, Longevity and Health. Endvidere er der oprettet et KU-kontor ved Yale, som fakultetets medarbejdere kan benytte sig af, for at sikre at fakultetet kan få etableret og konsolideret stærke links til Yale. Hvis lignende muligheder for at knytte stærke bånd til andre IARU-universiteter viser sig, vil fakultetet opdyrke disse. Kvaliteten af forskningsindsatsen En vigtig forudsætning for at nå de overordnede mål på forskningsområdet er, at forskningsledelsen på alle niveauer styrkes. Mange af fakultetets ledere er forskere, der har valgt at tage et ledelsesansvar på sig. Mange evner at håndtere de mange ledelsesudfordringer, men kompetencen kan styrkes i forbindelse med erhvervelse af praktiske ledelsesværktøjer og gennem målrettet uddannelse. En kerneopgave for fakultetets ledere er strategisk prioritering af kerneopgaver og indsatsområder. I miljøer, der er bygget op omkring større bevillinger, kan forventes et større ledelsesansvar og behov for tilgængelige ledelsesværktøjer. Fakultetet vil arbejde for, at relevant lederuddannelse prioriteres på fakultets- og institutniveau. Ikke mindst hvad angår opgaver, der vedrører projektledelse, ressourcestyring og -anvendelse samt afrapportering, intern og ekstern kommunikation med forskellige medarbejdergrupper, stresshåndtering og medarbejdersamtaler. Fakultetet og universitetet har på den baggrund valgt at etablere lederuddannelsesforløb med dekanat, institutledere, viceinstitutledere, fagchefer og udvalgte forskergruppeledere, samt opfordret til ERFAsamarbejde. 9

41 Forskningen skal styrkes gennem strategiske investeringer samt et øget brug af forskningsdokumentation som grundlag for faglige forskningsstrategier. For at sikre forskningskvaliteten vil fakultetet anvende systematiske evalueringer baseret på internationale videnskabelige standarder. Fakultetet skal løbende evaluere forskningen ved fakultetet og udpege områder, hvor fagligheden er høj og har særligt gode vilkår for at blive eller allerede er førende på internationalt plan (fx polarforskning og earth system science.) Hvert institut skal i fakultetets forskningsudvalg årligt identificere deres stærkeste grupper og deres fremtidige vækstområder, og dette skal sammenkædes med institutternes ansættelsesplaner med henblik på at sikre støtte til strategisk udvalgte miljøer. Institutterne skal rekruttere deres forskere blandt de internationalt bedste eller dem, der har potentiale til at blive det. Med henblik på at tiltrække ansøgere af højeste kvalitet kan institutterne i forbindelse med besættelse af adjunkturer evt. benytte sig af muligheden for at opslå stillingerne som Tenure Track. Fakultetet vil i stigende grad benytte sig af forskningsdokumentation og internationale evalueringer for at sikre forskningskvaliteten i de initiativer, som støttes ved fakultetet. Fakultetet benytter sig allerede af ekstern kvalitetsvurdering i forbindelse med FREIApostdoc-programmet og fakultetets Research Grant Program. Strategiudviklingen og selvevalueringen på institutniveau vil blive fremmet ved anvendelse af Scientific Advisory Boards. Der arbejdes på, at universitetets forskningsinddateringssystem CURIS fra 2009 kan tjene som et primært værktøj til at trække essentielle data om fakultetets forskere, herunder citationer og H-indeks samt andre relevante udviklings- og kvalitetsindikatorer. Fakultetet vil endvidere, i det omfang det skønnes nødvendigt, indhente supplerende data til at belyse produktivitets- og kvalitetsudviklingen på institutterne. Som et nødvendigt supplement til de bibliometriske data, opfordres det enkelte institut til med jævne mellemrum at lade sig evaluere af internationale eksperter. Kvaliteten af forskningsindsatsen Indikator 1 Gennemsnitlige citationer per publikation for hver forsker Indikator 2 H-indeks for hver forsker Indikator 3 Antal publikationer i peer review tidsskrifter per forsker Indikator 4 Antal monografier udgivet på forlag, som indgår i den ministerielt nedsatte faggruppes liste over bedste forlag inden for det givne fagområde per forsker Fakultetet anerkender, at visse af indikatorernes repræsentativitet for forskningskvaliteten varierer fra fagområde til fagområde. Det er derfor ikke hensigten, at indikatorerne skal bruges til sammenligning af institutternes kvalitet på tværs af fakultetet, men de bibliometriske data kan bruges til at benchmarke sammenlignelige miljøer mod hinanden. Eksternt finansieret forskning En større andel af fakultetets finansiering skal komme fra forskningsråd, -fonde og private virksomheder nationalt og internationalt. Derfor vil fakultetet fremme en kultur, der stimulerer til flere og bedre ansøgninger til eksterne bevillingsgivere, herunder til private fonde og til teknologi og innovationsorienterede projekter. Udarbejdelse af forskningsansøgninger skal støttes med en professionalisering af opsøgende arbejde og rådgivning om finansieringsmuligheder. Det er fakultetets strategi at medfinansiere større projekter, som gennemgår international kvalitetsvurdering, herunder bl.a. bevillinger fra EU, Grundforskningsfonden, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, samt større private fonde og bevillinger, som udløses i samarbejder mellem 10

42 private erhvervspartnere og fakultetet. Medfinansieringen skal hovedsagelig løftes af institutterne, mens fakultetet vil reservere en særlig strategisk pulje til at geare ansøgninger med og til at trække bevillingerne hjem i forhandling med de forskellige bevillingsgivere. En øget pulje vil samtidig kunne anvendes til andre strategiske initiativer, såsom start-up-grants i forbindelse med strategisk vigtige nyansættelser, tværvidenskabelige satsninger mv. Grundforskning og anvendt forskning ses ikke som modsætninger: Mens grundforskning kan føre til innovationer og nye produkter, og åbne for interessante anvendelser i erhvervslivet, kan anvendt forskning indebære gennembrud af grundforskningsmæssig karakter. På denne baggrund vil fakultetet opsøge ekstern finansiering af forskningen, hvor der er interessante forskningsopgaver at udføre for forskerne, uanset om kilden til denne finansiering er offentlig eller privat, Grundforskningsfonden eller fx Rådet for Teknologi og Innovation. I forlængelse af KU s udviklingskontrakt skal der gøres en særlig indsats for at øge antallet af bevillinger fra EU under FP7. På fakultetsniveau investeres allerede i medarbejdere, som har konkret viden om offentlige og private fonde, om EU, innovation og virksomhedssamarbejde. Medarbejdere knyttet til Forsknings- og Innovationsafdelingen vil medvirke til at motivere forskerne ved fakultetet til at søge eksterne bevillinger over hele spektret af bevillingsgivere. Dette skal fremmes via dels målrettet information om mulige bevillinger til fakultetets forskningsmiljøer og strategisk rådgivning om de eksterne bevillingsgiveres bevillingsfilosofi og dels konkret ved at tilbyde assistance i forbindelse med ansøgningsprocessen og til samarbejde med relevante virksomheder og forskningsmiljøer. Andres eller egne negative erfaringer med at administrere EU-bevillinger kan være en barriere for at søge forskningsmidler gennem EU. Fakultetet vil arbejde for, at administration af eksterne projekter derfor professionaliseres og smidiggøres, således at eventuelle barrierer mindskes. Mulighederne for at øge forskningsindtægterne og forøge den eksterne finansiering vil variere fra institut til institut, men fakultetets ambition er at øge de samlede eksterne forskningsindtægter med 15 % over tre år. Fakultetet har sammenlignet med andre danske naturvidenskabelige fakulteter i 2007 haft en relativt lav andel ekstern finansiering i forhold til den samlede omsætning. Da mange af fakultetets forskere har kvaliteten til at hente flere og større eksterne bevillinger hjem, vurderer Fakultetet, at vækstpotentialet er stort. Som et led i at få øget den eksterne finansiering, skal hvert enkelt institut prioritere de aktiviteter, hvor potentialet for at øge forskningsindtægter vurderes at være størst og samtidig er i tråd med instituttets øvrige strategiske satsninger. Institutledelsen har ansvaret for at sikre, at hjemtagelsen af de eksterne midler sker på en bæredygtig måde, så hverken den strategiske linje eller instituttets undervisnings- eller andre forpligtelser tilsidesættes eller undermineres i processen. Mens forskerne selv skal være mere opsøgende i forhold til de eksterne finansieringskilder, vil fakultetet gennemføre følgende med henblik på at øge de eksterne forskningsindtægter: Iværksætte en opsøgende og målrettet indsats for at synliggøre og matche fakultetets forskning med potentielle samarbejdspartnere og finansieringskilder Øge den aktive og systematiske formidling af finansieringsmuligheder overfor de faglige miljøer Understøtte institutternes prioritering af ekstern finansiering Understøtte institutternes professionalisering af administrationen af eksternt finansierede forskningsprojekter Udarbejde tilgængelige vejledninger i administration af eksterne projekter. Dette er især tiltrængt på EUområdet. 11

43 Opbygge en brugerservice, der kan rådgive forskerne i ansøgningsprocessen, herunder yde hjælp til skriveprocessen udarbejdelse af budget, overholdelse af formalia etc. Etablere en medfinansieringspulje til kvalitetssikrede projekter Ekstern finansieret forskning Benchmark 1 Stigning i fakultetets eksterne forskningsfinansiering med 15 % over tre år. Stigningstakten opgøres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og fordelt på fakultetets institutter. Den næste generation af videnskabelige medarbejdere Fakultetet skal bidrage til at uddanne den næste generation af videnskabelige medarbejdere. Det skal ske dels ved at forøge antallet af ph.d.-studerende og dels ved at arbejde målrettet for at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag for videnskabelige stillinger, herunder at medvirke til en balanceret kønsfordeling blandt det videnskabelige personale. Fakultetet vil sikre et øget vækstlag af yngre forskere af begge køn, således at kvalificerede støttes i karriereudvikling og tilskyndes til at søge seniorstillinger. Forskning på det naturvidenskabelige område er i stigende grad vigtigt for at kunne møde fremtidens store udfordringer. Øget optag af ph.d.-studerende er derfor et højt prioriteret område for fakultetet og understøtter tillige målsætningerne i regeringens globaliseringsaftale og KU s udviklingskontrakt. Som en del af globaliseringsaftalen får fakultetet tilført ekstra midler til ph.d.-stipendier, hvilket gør det muligt at optage flere ph.d.-studerende. Øget optag af ph.d.-studerende og udvidelse af rekrutteringsgrundlaget hænger i høj grad sammen med de øvrige strategiske satsningsområder: uddannelser og grundforskning af høj kvalitet og med fokus på internationalisering. En velorganiseret ph.d.-uddannelse af høj kvalitet og et attraktivt forskningsmiljø skal gøre det muligt for fakultetet at tiltrække de bedste kandidater og sikre høj gennemførelsesprocent på ph.d.-studiet. Fakultetet er i gang med at opbygge en ph.d.-skole, som vil gøre det endnu mere attraktivt at være ph.d.- studerende og bidrage til fortsat at kvalitetssikre fakultetets ph.d.-uddannelse på internationalt niveau. Der vil blive sat fokus på at øge volumen af de faglige miljøer og netværk, øge antallet af udbudte ph.d.-kurser og øge kvaliteten af vejledningen. Samtidig vil fakultetet tilskynde flere internationale studerende til at søge optagelse ved at etablere en ny, engelsksproget ph.d.-hjemmeside, der beskriver vilkårene for ph.d.-studerende i Danmark og giver retningslinjer for, hvordan man kan blive optaget som ph.d.-studerende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Satsningen på at øge fakultetets andel af eksterne forskningsmidler forventes at bidrage til at tiltrække flere ph.d.-studerende, både via et større antal udbudte ph.d.-stipendier og ved at gøre forskningsmiljøet på fakultetet mere attraktivt. Det kan fx være i forbindelse med bevillinger fra Grundforskningsfonden, UNIK og EU. Andre eksternt eller delvist eksternt finansierede ph.d.-stipendier, som fakultetet vil gøre en indsats for at tiltrække, er de samfinansierede stipendier fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og erhvervs-ph.d.er. Begge disse typer stipendier kræver gode kontakter til erhvervslivet og hænger derfor nøje sammen med fakultetets satsning på øget samarbejde og partnerskab med virksomheder. Kvalitet i forskningen er det væsentligste kriterium for tildelingen af ph.d.-stipendier ved fakultetet. Effektiviteten i uddannelsesforløbet er en anden væsentlig parameter. Sideløbende med satsningen på at tiltrække eksternt finansierede stipendier tilstræber fakultetet derfor at øge antallet af fuldt finansierede fakultetsstipendier, der 12

44 uddeles uafhængigt af emnevalg og udelukkende på baggrund af projektets og den studerendes forskningspotentiale. Fakultetet anser det for væsentligt at sikre sig det bredest mulige rekrutteringsgrundlag, og at sammensætningen af ansatte afspejler det omgivende samfund. Blandt fakultetets ni institutter findes der enkelte uddannelser (fx biologi) med overrepræsentation af kvindelige studerende, men udfordringen er generelt at kunne tiltrække flere kvindelige kandidater til fakultetets uddannelser og stillinger, ikke mindst på ph.d.-niveau og derover. Fakultetet har derfor fokus på kønsfordelingen ved ph.d.-ansættelser og på så vidt muligt at sikre sig, at kvinder er repræsenteret i alle bedømmelsesudvalg. Et vækstlag af yngre, velkvalificerede videnskabelige medarbejdere af begge køn skal sikres hele vejen gennem uddannelses- og karrieresystemet. For at øge antallet af rollemodeller på fagområder, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 25 % af den faste stab, har fakultetet bl.a. iværksat det såkaldte FREIA-program. Som følge af FREIA-programmet er der i første halvår af 2008 ansat fem kvindelige post docs. for en periode af to år. Fakultetet vil bidrage til at uddanne den næste generation af videnskabelige medarbejdere ved at: Uddele et stigende antal ph.d.-stipendier over de næste tre år Sikre at gennemførselstider fastholdes på mindst det nuværende niveau, bl.a. via velorganiserede ph.d.- uddannelser af international kvalitet Medfinansiere et antal ph.d.-stipendier ved bevillinger fra Grundforskningsfonden og Højteknologifonden Tilstræbe at opnå en høj andel af Forsknings- og Innovationsstyrelsens samfinansierede ph.d.-stipendier, bl.a. via gode kontakter til eksterne medfinansieringspartnere og opbygning af stærke forskeruddannelsesmiljøer af international kvalitet Fortsat have fokus på en balanceret kønsfordeling og repræsentation af etniske minoriteter, når der optages nye ph.d.-studerende Fortsætte FREIA-programmet i 2008 Den næste generation af videnskabelige medarbejdere Benchmark 1 Uddeling af mindst 156 ph.d.-stipendier ved fakultetet i 2008, mindst 172 stipendier i 2009 og mindst 188 i Benchmark 2 Stigning på 5 procentpoint i perioden i optaget af kvindelige ph.d. studerende og i ansættelsen af kvindelige post docs. på fagområder med underrepræsentation af kvinder. 13

45 Udvikling af uddannelse Fordringerne til universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser er markant anderledes end tidligere. Overordnede samfundsmæssige interesser fordrer, at unge kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet og at kandidaterne i vid udstrækning er i stand til at handle i sammenhænge, som kræver mere end specifikke faglige kompetencer. Erhvervsliv og offentlige institutioner agerer i et globaliseret videnssamfund, hvor der af de ansatte kræves stærke faglige kompetencer, men også lærings- og relationskompetencer og forståelse for andre kulturer. De unge de potentielle brugere af uddannelserne stiller større og mere bredspektrede krav end tidligere og fravælger i vid udstrækning uddannelser, der ikke lever op til deres forventninger. Det Naturvidenskabelige Fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser er forankret i internationalt anerkendte grundvidenskabelige forskningsmiljøer. Uddannelserne er forskningsbaserede og i vid udstrækning også forskningsdrevne, men vil fremover i mindre udstrækning være direkte rettede mod en forskerkarriere. Den egentlige forskeruddannelse ligger i ph.d.-uddannelsen. Forskningsbaseret deltidsuddannelse udbydes i det omfang, det er indtægtsdækket og matcher institutternes forskningsprofil. Det tværfakultære og internationale uddannelsessamarbejde prioriteres højt, og det er ønsket at integrere fakultetets uddannelser og undervisning hurtigst muligt i KU s Indre Marked. Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning Der skal udvikles individuelle og organisatoriske kompetencer, som sikrer kvaliteten af undervisning og uddannelser. Der etableres en velfungerende uddannelsesledelse med en entydig ansvarsfordeling mellem fakultetsledelse, institutledelser, studieledere og studienævn og som er baseret på Det Naturvidenskabelige Fakultets ledelsesværdier og på ledelseskompetencer (jf. Science 2013, afsn. 1.2). Der skal opbygges understøttende funktioner på såvel fakultets- som institutniveau, som løbende kan sikre god service til undervisere og studerende, gennemsigtige og effektive sagsgange, god forvaltningspraksis, vidensdeling og løbende leverance af ledelsesinformation med henblik på at sikre grundlaget for ledelsesmæssige prioriteringer. Sagsgange optimeres ved udarbejdelse af klare fordelinger af arbejdsopgaver, procedurebeskrivelser, IT-understøttelse og løbende kompetenceudvikling af ansatte, der løser administrative opgaver. Studerende skal som brugere af uddannelserne inddrages løbende i arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten på såvel fakultets- som institutniveau. På fakultetsniveau er det studienævnene med fokus på den samlede uddannelsesportefølje, der er omdrejningspunktet i dette arbejde. På institutniveau inddrages studerende og undervisere målrettet i kvalitetsarbejdet vedr. undervisning og vejledning i regi af instituttets undervisningsudvalg. Intern kommunikation om udviklinger og beslutninger på uddannelsesområdet og systematisk afdækning af brugerønsker og undervisernes vurdering af udviklingsbehov er et ledelsesansvar og prioriteres højt. Institutterne evaluerer løbende deres undervisningsudbud, og herunder og speciale- og projektvejledning, mens studieledere og nævn har ansvar i forbindelse med evaluering af hele uddannelser. Evalueringerne skal være udviklingsorienterede redskaber og skal designes, formidles og implementeres så de for undervisere og studerende får denne funktion. Det er henholdsvis institutledelsens ansvar at følge op på undervisningsevalueringer og fakultetsledelsens, studielederes og studienævns ansvar at følge op på uddannelsesevalueringer. Centrale områder for kvalitetsudvikling er bl.a. pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling af ansatte, udviklingsprojekter og implementering af nye undervisnings- og eksamensformer. Institut for Naturfagenes 14

46 Didaktik sikrer en forsknings- og vidensbaseret understøttelse på institut- og fællesniveau i form af undervisningstilbud, konsulentbistand og som koordinator på fælles udviklingsopgaver. Med henblik på at kunne understøtte moderne og tidssvarende undervisningsformer skal der ske en løbende udvikling og redesign af både fysiske undervisningslokaler og af virtuelle læringsrum, for at opnå en kontinuert opdateret undervisningsinfrastruktur. Trådløst netværk, e-læringsplatforme, studerendes adgang til at anvende bærbare computere og andre multimedieredskaber skal være integrerede elementer i undervisnings- og eksamenssammenhænge. En klar ledelsesmæssig ansvarsplacering, etablering af en effektiv driftsorganisation, løbende afdækning af vedligeholdelsesbehov kombineret med fokus på fremtidige udviklingsbehov er forudsætninger for dette. Den løbende kvalitetssikring af undervisning og uddannelse er fokuseret på 5 områder: Effektiv uddannelsesledelse, understøttende funktioner og systematisk ledelsesinformation Intern kommunikation og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring og -udvikling Systematisk evaluering af uddannelses- og undervisningsporteføljen Pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling, udvikling og implementering af nye undervisnings- og eksamensformer Undervisningsinfrastruktur og systemunderstøttelse Internationalisering Det Naturvidenskabelige Fakultetet vil øge antallet af ind- og udrejsende studerende. Indrejse øges ved at fokusere markedsføring og netværk på specifikke geografiske områder og universiteter, ved etablering af attraktive partneraftaler, markedsføring og synliggørelse af uddannelser i udlandet, en god vejledning til internationale studerende og effektivisering af optagelsesprocedurer. Antallet af udrejsende øges ved at forbedre information til de danske studerende, etablere gennemsigtige regler og effektive og smidige procedurer vedr. forhånds- og meritgodkendelse og ved at etablere mentorer blandt danske studerende, der har været på udlandsophold, og som kan bringe erfaringer videre. Kvaliteten af det internationalt rettede uddannelsesudbud øges ved at forbedre den engelsksprogede undervisning, etablere specifikke vejledningstilbud for internationale studerende og afklare kvalitetsstandarder for internationale uddannelser. Det er målsætningen, at kandidatuddannelserne som udgangspunkt gøres fuldt internationale, mens obligatoriske fagelementer på bacheloruddannelserne som hovedregel skal kunne følges på dansk. Det er målsætningen, at flere af de eksisterende kandidatuddannelser opnår anerkendelse som uddannelser under KUs COME-program. Der undersøges muligheder for at indgå samarbejder med erhvervslivet med fokus på rekruttering af internationale studerende til Det Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser, som efter afsluttet uddannelse kan opnå ansættelse i virksomheder mv. inden for sektorer, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. Indsatsen på internationaliseringsområdet er fokuseret på 4 områder: International rekruttering Udrejsevejledning for egne studerende Internationalt uddannelsesudbud Samarbejde med erhvervsliv 15

47 Uddannelsesudbud Porteføljen af bachelor-, kandidat- og deltidsuddannelser skal løbende evalueres og revideres med henblik på bedst muligt at matche en sund uddannelsesøkonomi med aftagerbehov, studerendes forventninger til deres uddannelse, forankringen i fakultetets forskningsmiljøer og grundlæggende samfundsmæssige uddannelsesbehov inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed. Fakultetets uddannelser skal til enhver tid leve op til Akkrediteringsrådets kvalitetskriterier. Forinden beslutninger vedr. uddannelsesporteføljen drøftes strategiske spørgsmål i Det Naturvidenskabelige Fakultets Ledelsesteam med rådgivning fra fakultetets undervisningsudvalg, studieledere, studienævnene og aftagerpaneler. Faglige profiler for de enkelte uddannelser indstilles af studielederne til studienævn og dekan, hvoraf sidstnævnte træffer aftale med relevante institutter om sikring af leverancen af de fagelementer, der indgår i uddannelsernes faglige profiler. I forbindelse med oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og revision af eksisterende uddannelser er det en målsætning at udbyde relativt få og fagligt mere bredt orienterede bacheloruddannelser kombineret med fagligt specialiserede kandidatuddannelser med en stærk forankring i forskningsmiljøerne. Der er for alle uddannelser fokus på at sikre at faglige synergier udnyttes bedst muligt internt ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, men mere generelt ved Københavns Universitet. Fælles rammer for uddannelserne, herunder i forbindelse med KUs Indre Marked, vil facilitere dette. For både brede, enkeltfaglige og for flerfaglige bacheloruddannelser skal der være fokus på, at uddannelserne i sig selv skal kunne kvalificere til arbejdsmarkedet og på, at den enkelte studerende på bacheloruddannelsen opnår tværfaglige kompetencer og fagligt udsyn, lærings- og studiekompetencer. De studerende skal have attraktive undervisningstilbud inden for iværksætteri, formidling, didaktik og praktikophold i erhvervsliv og offentlige virksomheder. Der udvikles faglige specialiseringer, som giver de studerende valgfrihed og mulighed for faglig toning af deres uddannelse. Differentierede uddannelsesmodeller skal give de studerende mulighed for at opnå en uddannelse af høj kvalitet på normeret tid og med en fuldtidsindsats, men rummer også særlige tilbud til de studerende, der er særligt ambitiøse eller som har særlige forudsætninger. Kandidatuddannelserne skal kunne bruges til målrettet at kvalificere sig til ph.d.-uddannelse eller til en karriere på det private eller offentlige arbejdsmarked. Kandidatuddannelserne skal være karakteriseret ved en høj grad af internationalisering, høj faglig specialisering, tæt tilknytning til forskningsmiljøerne og de studerendes muligheder for at tone den faglige profil. Der skal sikres en koordination mellem bachelor- og kandidatuddannelser, der skaber de bedst mulige rammer for at opnå kompetencer som underviser på gymnasiale ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. Dette sker i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner; herunder professionshøjskolerne i Københavnsområdet. Der udvikles et udbud af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse, som er økonomisk rentabelt og som på samme tid kan trække på og bidrage positivt til specifikke forskningsmiljøer ved og på tværs af institutterne. Den strategiske udvikling af uddannelsesudbuddet er fokuseret på 5 områder: Løbende evaluering og revision af uddannelsesporteføljen Skærpelse af bachelor- og kandidatuddannelsernes identiteter Uddannelse med fokus på at kunne opnå kompetencer som underviser Implementering af modeller for differentieret uddannelse Udvikling af efter- og videreuddannelsesudbud 16

48 Studieliv og miljø Alle studerende skal opleve Det Naturvidenskabelige Fakultet som en attraktiv arbejdsplads og som et miljø, der er rigt på faglige og sociale fællesskaber, som skaber venskaber og netværk for livet. Fælles- og institutområder indrettes på måder, der muliggør og inviterer til at arbejde på uddannelsesstedet også uden for de skemalagte undervisningsperioder. Primært på fællesområder skal der derfor indrettes studiepladser til individuelt og gruppearbejde, mens der primært på institutarealer indrettes specialepladser, der skal sikre specialestuderende gode arbejdsvilkår og nærhed til forskergrupperne under specialearbejdet. Alle studerende skal sikres adgang til at købe sund og attraktiv mad på campus i en stor del af døgnet. Der skal sikres biblioteksfaciliteter med professionel støtte til informationssøgning og med udstrakte åbningstider. Studenterdrevne fagligt-sociale netværker og initiativer skal have gode vilkår. Studenterrevyer, faglige foreninger, idrætsklubber og kulturelle arrangementer skal understøtte skabelsen af fællesskaber blandt de studerende og bidrage til at øge engagementet i uddannelsen. Både på fakultets- og institutniveau etableres adgang til lokaler, der kan huse studentersociale aktiviteter og være med til at sikre de studerendes tilhørsforhold i fagmiljøerne. Der skal være muligheder for at drive studentercafeer, som i ugens løb kan tjene som arbejds- og mødesteder, men som også kan huse sociale arrangementer uden for undervisningstiden. Fakultetets undervisning og studiemiljøinitiativer skal kunne skabe faglig identitet hos de studerende, men skal også bidrage til at skabe et tværdisciplinært og tværfakultært perspektiv for de studerende. Studielivet skal tage højde for forskelligheden i de studerendes etniske, sproglige, nationale, religiøse og sociale baggrunde og for de studerendes forskellige behov. Der skal i forbindelse med studiemiljøinitiativer løbende være fokus på at understøtte mangfoldighed og tværdisciplinaritet. Forbedringen af studiemiljøet vil ske gradvist og løbende i strategiperioden, men vil i kvalitet og omfang være begrænset af bygningsmassens standard og af spredningen af Det Naturvidenskabelige Fakultets fag- og undervisningsmiljøer. Den fulde realisering af studiemiljøvisionerne vil derfor foregå i forbindelse med virkeliggørelsen af Nørre Campus visionen. Indsatsen for at styrke studieliv- og miljø er fokuseret på 5 områder: Etablering af studie- og specialepladser Arbejdsfaciliteter med udstrakte åbningstider Rammer for fagligt-sociale og kulturelle aktiviteter Mangfoldighed og tværdisciplinaritet Realisering af Nørre Campus visionen Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse Det er en målsætning at rekruttere mange højt kvalificerede studerende med stor lyst til at studere ved netop Det Naturvidenskabelige Fakultet. Et uddannelsesudbud med klare faglige profiler, synlige karriereperspektiver, internationalt fokus, et godt studiemiljø og løbende kvalitetssikring er det vigtigste redskab til at sikre denne rekruttering. En af de mest centrale prioriteringer på hele uddannelsesområdet er at nedbringe frafaldet fra uddannelserne og forbedre gennemførselstiderne på bachelor- og kandidatuddannelserne markant. En række satsninger har dette som et fælles hovedformål, men repræsenterer samtidig etableringen af et professionaliseret studie- og karrierevejledningstilbud, der kan hjælpe studerende til at navigere gennem uddannelserne og videre ud på arbejdsmarkedet. 17

49 Der iværksættes en samlet satsning på studiestarten på bacheloruddannelserne med henblik på en god indslusning på første studieår af studerende, der kommer til universitetet fra ungdomsuddannelserne. Der skal tages højde for, at de studerende kommer med forskellige faglige forudsætninger og forestillinger om en universitetsuddannelse. Redskaberne er tilpasning af pædagogik, undervisningsformer og indhold, tidlig og målrettet introduktion af studiekompetencer og studieplanlægning, god generel og faglig vejledning, samt sikring af velfungerende læsegrupper og netværker blandt studerende. Der etableres introduktionsprogram på kandidatuddannelserne, hvor studerende rekrutteret fra andre uddannelsesinstitutioner inviteres med i fagligtsociale netværker, og hvor alle studerende opnår en hurtig tilknytning til institutternes forskningsmiljøer. Der indføres et særligt tilbud om gennemførselsvejledning rettet mod studerende, der er kommet bagud i deres studier, og som dermed er frafaldstruede eller i risiko for at gennemføre med stor forsinkelse. Vejledningstilbuddet udvikles og implementeres over en årrække og bidrager på samme tid til at afdække årsager til forsinkelser på specifikke uddannelser og giver den enkelte studerende redskaber til at tage hensigtsmæssige studievalg og forbedre studieteknikker. Den markante udvidelse af vejledningsindsatsen, hvad angår såvel volumenet som bredden i vejledningsopgaverne, fordrer en veldefineret ansvarsfordeling mellem institut- og fakultetsniveau og professionalisering af vejledningen i form af kompetenceudvikling af såvel videnskabeligt som administrativt personale. Under den fælles overskrift uddannelse til tiden tilpasses en række uddannelsesregler med henblik på at fastholde ensartede forventninger blandt undervisere og studerende om rammerne for at studere ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; herunder at der tale om fuldtidsstudier med en forventet arbejdstid svarende til et fuldtidsjob og med en forventet studietid på 3 år og 2 år for hhv. bachelor- og kandidatuddannelser. Studieaktivitetskrav, kontrakter i forbindelse med specialer og bachelorprojekter, og forskellige former for anerkendelser af studerende, der gennemfører på normeret tid vil kunne indgå i denne satsning. Indsatsen for at øge rekruttering, mindske frafald og nedbringe gennemførselstider er fokuseret på 5 områder: Attraktive uddannelser Studiestart Gennemførselsvejledning Organisering og professionalisering af studie- og karrierevejledning Uddannelse til tiden 18

50 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner Naturvidenskabelig forskning og erkendelse udgør en central og bærende del af vores samfundsudvikling og kultur. Det Naturvidenskabelige Fakultet har en strategisk interesse i at indgå i partnerskaber med virksomheder og offentlige videninstitutioner, der vil kunne bidrage til fakultetets forskning, uddannelse og innovation. Parallelt hermed efterspørger videnssamfundet naturvidenskabelige kompetencer i form af uddannelse inklusive efter - og videreuddannelse og direkte, målrettet samarbejde f.eks. i forsknings- og innovationsprojekter, samt rådgivning af beslutningstagere. Private virksomheder er vigtige partnere for fakultetet, og der skal lægges vægt på at forøge antallet af samarbejdsaftaler og kommercielle relationer i form af salg af patenter og licenser. I den offentlige sektor er uddannelsessektoren og kultur- og museumsområdet vigtige samarbejdspartnere. Fakultetet er sig bevidst, at naturvidenskaben har stor betydning for civilsamfundet, herunder også interesseorganisationer og andre frivillige organisationer. Samspilsformerne skal derfor udvikles og tilpasses parternes interesse, forudsætninger og behov, og såvel formelt som uformelt samspil skal kunne anvendes for at fremme parternes videnudvikling. Gennem de seneste år har der både blandt politikere og erhvervslivet været et stigende fokus på universiteterne som kilder til ny innovation med forventninger om mere direkte virkning på økonomisk vækst og beskæftigelse i vidensamfundet. Denne udvikling er ikke kun et dansk fænomen, men er udtryk for et ændret forhold mellem universitet og samfund i hele den vestlige verden. Ikke mindst er forskning på det naturvidenskabelige område i stigende grad i fokus for at kunne møde fremtidens store udfordringer, indenfor bl.a. ændrede klima- og afstrømningsforhold og krav til energirigtige løsninger. Fremtidens løsninger skal søges i tæt samspil mellem grundforskning og de udfordringer vidensamfundet og virksomhederne står over for. Det naturvidenskabelige fakultet vil styrke rammerne for virksomhedssamarbejde ud fra et mål om gensidig værdiskabelse, samt synergi i samspillet mellem fakultetets forskning, uddannelse og innovation. Det ændrede syn på universitetets rolle i samfundet, mangfoldigheden i tidens vidensproduktion samt nye forventninger til universiteterne om at tage større medansvar i løsningen af samfundet og erhvervslivets problemstillinger, udtrykkes bl.a. ved at stadig flere forskningsmidler udbydes med krav om virksomhedsdeltagelse og/eller med et forskningsstrategisk sigte. Dette gælder bl.a. de midler, som uddeles af Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og EU s ramme programmidler. Der er et stigende fokus på forskningsrelevans. De senere års lovgivning inden for universitetssektoren, for eksempel forskerpatentloven (1999), universitetsreformen (2003) og lov om teknologioverførsel (2004), er udtryk for den generelle politiske forventning til, at forskningsresultater i større udstrækning skal kunne nyttiggøres i praksis, til gavn for det danske samfund. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil med baggrund i denne kontekst styrke samspillet med private såvel som offentlige virksomheder og institutioner på områder, hvor en fælles indsats kan skabe ny viden. Partnerskab med virksomheder og offentlige videninstitutioner Det Naturvidenskabelige Fakultet arbejder på at skabe et tættere samarbejde med de private og offentlige videnvirksomheder, som er eller forventes at blive relevante for fakultetets styrkepositioner Dette er vigtigt for 19

51 udvikling, perspektivering og anvendelse af fakultetets forskning, og er nødvendigt for at nå fakultetets målsætning om en øget ekstern finansiering. Fakultetet har igangsat og vil fortsætte en række udadvendte initiativer, der skal være med til at understøtte forskerne i et tættere samarbejde med private og offentlige virksomheder, herunder indgåelse af flere strategiske partnerskaber, alliancer, projekter, samt deltagelse i viden netværk. En undersøgelse i 2006 på Det Naturvidenskabelige Fakultet viste, at 6 ud af 10 forskere, som deltog i undersøgelsen, samarbejder med en eller flere virksomheder. De konkrete muligheder for at øge erhvervssamarbejdet, herunder øge andelen af eksterne forskningsmidler, hvor virksomheder indgår i samarbejdet, varierer fra institut til institut. Det naturvidenskabelige fakultet forventer, at forskerne fremover vil arbejde endnu tættere sammen med det private erhvervsliv og offentlige vidensinsitutioner, om at løse nogle af fremtidens store udfordringer indenfor eksempelvis miljø og energi, nye materialer, ny medicin og ny apparatur mv. Samarbejdet skal være præget af gensidig forståelse og respekt, baseret på fælles faglige problemstillinger, hvor virksomheder og erhvervsliv får adgang til forskningsmiljøer i verdensklasse, samtidig med der åbnes for muligheder for et tættere samarbejde med de studerende. Fakultetet vil bl.a. gennem tematiske rundbordssamtaler, matchmaking - arrangementer og målrettet kommunikation eksponere virksomhederne og offentlige videninstitutioner for fakultetets og institutternes forskning og innovation. Samtidigt vil fakultetet øge og målrette informationen til forskerne om de mange ansøgningsmuligheder, der forudsætter et tættere erhvervssamarbejde, for at medvirke til at fakultetet kan opnå en højere andel af disse midler. Det anses for vigtigt, at hvert institut forholder sig til, hvordan erhvervssamarbejdet bedst udvikles og understøttes blandt gruppen af forskere og studerende. Der er stor forskel på omfanget og betydningen af virksomhedssamarbejde på de enkelte institutter, og det er derfor vigtigt at fokusere på de aktiviteter, der skaber størst effekt. Fakultetet vil gerne i samarbejde med institutterne være med til at understøtte denne proces og den fremtidige indsats. De naturvidenskabelige kandidater er fakultetets vigtigste aktiv i forhold til virksomhederne. Etablering og nedsættelse af aftagerpaneler er en af vejene til at styrke dialogen med de virksomheder, der ansætter kandidaterne. Nuværende og fremtidige krav til livslang læring betyder, at universiteterne i stigende grad skal tilbyde relevant og målrettet efteruddannelse til færdige kandidater. Et væsentligt værktøj til at styrke dialogen med fakultetets kandidater er dannelse af alumnenetværk. Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at spille en større rolle og at opnå en større andel af de statslige og internationale midler, der skal fremme forskning og innovation i danske virksomheder. Dette gælder særligt virkemidlerne under Rådet for Teknologi og Innovation, herunder puljerne til projekter (innovationskonsortier m.m.), netværk (højteknologiske netværk m.m.), åbne midler, samfinansierede forskningsprojekter og erhvervsphd er. Det er samtidigt vigtigt, at fakultetet øger andelen af projekter og finansiering fra EU s 7 rammeprogram. På fakultetet er der aktiviteter indenfor alle de strategisk prioriterede områder i EU s 7. Rammeprogram, og fakultetet anses for at have gode muligheder for at øge den eksterne finansiering gennem EU. Størstedelen af disse midler skal søges i samarbejde med virksomhedspartnere. Det samme gør sig gældende for det Strategiske Forskningsråd. Fakultetet vil desuden arbejde målrettet for at øge antallet af erhvervsprofessorater. 20

52 I forlængelse af en øget opsøgende indsats overfor virksomheder og forskere vil fakultetet tage initiativ til et styrket samarbejde med universitetsadministrationens afdeling for Forskning og Innovation (F&I). F&I har bl.a. til formål at styrke forskernes incitament til at deltage i patenterings- og kommercialiserings-aktiviteter. Et styrket samarbejde med F&I skal sikre en bedre koordinering af fakultetets outreach og outcome aktiviteter, så der opstår en naturlig overgang fra et øget erhvervssamarbejde gennem indgåelse af partnerskaber og etablering af projekter mod en øget kommercialisering af forskningsresultaterne. Erhvervsstrategien er retningsgivende for de langsigtede mål om at styrke, synliggøre og systematisere samspillet med private og offentlige virksomheder. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil arbejde på at få udviklet fakultetets erhvervssamarbejde, ved at: Øge andelen af privat forskningssamarbejde gennem opsøgende fokuserede initiativer. Eksempler er rundbordssamtaler med virksomheder, samt matchmaking arrangementer med deltagelse af potentielle samarbejdspartnere Udarbejde mere målrettet informationsmateriale til danske virksomheder med beskrivelser af fakultetets forskning og af samarbejdsmuligheder inden for forskning, (efter)uddannelse og innovation. Sikre flere erhvervs-phd er, samfinansierede ph.d.-stipendier, samt industri post doc. og professorater gennem informationskampagner og kontakt med de faglige miljøer og centrale samarbejdsvirksomheder. Sikre strategisk samarbejde, offentlige-private partnerskaber, deltagelse i vidennetværk, alliancer med centrale danske og udenlandske virksomheder med henblik på bl.a. at kunne indgå i EU, Højteknologi og konsortium ansøgninger. Det Naturvidenskabelig Fakultet vil arbejde på at sikre, der kan afsættes midler til en Strategisk pulje til medfinansiering, når der forhandles omkring indgåelse af projektsamarbejde med virksomheder for at opnå midler fra nærmere angivne fonde. Partnerskab med virksomheder Benchmark 1 Stigning i antal samarbejdsaftaler med virksomheder. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og fordelt på fakultetets institutter. Benchmark 2 Stigning i antal af erhvervs-phd er. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. Innovative kompetencer Fakultetet lægger vægt på at få udviklet flere innovative kompetencer blandt studerende og videnskabelige medarbejdere samt udvikling af gode rammer for start af egen virksomhed. Det anses for vigtigt, at der er en tydelig kobling til erhvervslivet allerede fra studiestart. De kandidater, der står stærkest på arbejdsmarkedet, er ofte dem som gennem studietiden har haft relevante studiejobs, hvor de er blevet udfordret i at koble teori til praksis og konkret anvendelse. På samme måde anses det for væsentlige kompetencer set i innovationsmæssig øjemed, at studerende gennem studiet opnår viden om, hvordan viden kan omsættes til kommercielle resultater. Det er derfor en målsætning for fakultetet, at alle studerende ved det naturvidenskabelige fakultet tilbydes kurser i innovation og iværksætteri. Både i forhold til de studerende og til forskerne anses det som vigtigt, at have erhvervslivet som medspiller. Derfor har fakultetet bl.a. etableret et tæt samarbejde med Dansk Industri omkring en mentorordning for de studerende, der er i gang med at starte virksomheder. Et øget samarbejde på tværs af institutter og fakulteter rummer særlige interessante perspektiver i forhold til at fremme de innovative kompetencer, og fakultetet forventer, at der i fremtiden kan skabes unik innovativ viden i det tværfaglige felt mellem f.eks. naturvidenskab, sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab. Eksempelvis kan 21

53 nævnes det biologiske område, hvor viden inden for alle dele af processen fra tidlig forskning og molekylærbiologi til ny medicin og sundhedsvidenskab rummes på Københavns Universitet. Et andet er ITområdet, hvor krydsfeltet mellem sundhed og IT kan skabe mange nye løsninger til udfordringer i sundhedssystemet og samtidig skabe innovation og nye forretningsmuligheder. I forlængelse heraf er der på det Naturvidenskabelige Fakultet derfor taget initiativ til etablering af et tværfagligt studenter væksthus, hvor studerende og ph.d. studerende, sammen med studerende indenfor det biovidenskabelige, farmaceutiske og sundhedsmæssige område kan arbejde sammen omkring kommercialisering af viden og udvikling af nye forretningsområder, herunder udvikle og etablere egne forretningsideer. Innovative kompetencer Benchmark 1 Øge andelen af kandidat og ph.d.-studerende, der gennemfører kurser med fokus på innovation og iværksætteri. Antallet opgøres i antal gennemførte ECTS point og rapporteres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og med fordeling i antal ECTS point på fakultetets institutter. Benchmark 2 Øge antallet af deltagere ved arrangementer, der har til formål at tilskynde til en mere innovativ kultur blandt fakultetets studerende og medarbejdere. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. Benchmark 3 Stigning i antallet af kommercielle projekter, herunder stigning i antal opfindelsesindberetninger, patentansøgninger indgåelse af licensaftaler. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. 22

54 I dialog med omverdenen Vision Visionen er, at Det Naturvidenskabelige Fakultet gennem målrettet kommunikation øger interessen for naturvidenskab i samfundet, styrker dialogen med omverden og rekrutterer flere studerende til fakultetet. Derudover er visionen at forbedre den interne kommunikation, så dialogen, videndelingen og trivselen blandt fakultetets ansatte og studerende bliver styrket. Visionen søges realiseret gennem tre strategiske indsatsområder: Dialog med omverdenen, rekruttering af studerende og intern kommunikation. Visionerne for indsatsområderne er følgende: I dialog med omverden Det Naturvidenskabelige Fakultet vil understøtte fakultetets forskning og uddannelser ved at intensivere dialogen og formidlingen overfor den brede offentlighed. Visionen er at styrke kommunikationen med omverdenen gennem etablering af bl.a. et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Museet skal forene fakultetets rige zoologiske, geologiske og botaniske samlinger til én levende præsentation af naturvidenskaben. Museet skal være i verdensklasse og bidrage til formidling af fakultetets forskning samt øge befolkningens interesse for naturvidenskab. Kommunikationen med offentligheden skal styrkes gennem formidling af fakultetets forsknings- og uddannelsesaktiviteter, offentlige foredrag med fakultetets forskere samt årlige aktiviteter som Kulturnatten og Forskningens Døgn. Endvidere skal formidlingen til den nationale og internationale presse styrkes, og fakultetets kendskab og image skal forbedres for at tiltrække dygtige medarbejdere samt flere eksterne samarbejdspartnere og bevillinger. Endelig er det visionen at synliggøre fakultetets forskningsaktiviteter for at styrke overførslen af forskningsresultater til relevante brugere i samfundet. Rekruttering af flere studerende til fakultetet Visionen er at styrke interessen for naturvidenskab blandt børn og unge og derigennem at rekruttere cirka 25 % flere studerende til fakultetet i perioden Visionen gælder uddannelser, hvor der ikke er særlige adgangs-begrænsninger. Markedsføringen af fakultetets uddannelser og aktiviteter skal intensiveres både nationalt og internationalt med henblik på at tiltrække både danske og udenlandske studerende. Formidlingsaktiviteter for elever i grundskolen skal styrkes, så flere elever end tidligere bliver motiveret til at vælge en naturvidenskabelig retning i gymnasieskolen. Det er visionen at styrke samarbejdet og videndelingen mellem landets naturvidenskabelige og tekniske fakulteter og universiteter. Derved kan kommunikationen forbedres på de enkelte fakulteter og universiteter samtidig med, at samarbejdet giver gode muligheder for i fællesskab at søge støtte til store, landsdækkende markedsføringskampagner. Målet er, at en større del af den danske ungdom vælger naturvidenskabelige uddannelser. Styrkelse af den interne kommunikation Målrettet intern kommunikation af fakultetets forskning, uddannelser og aktiviteter skal synliggøre fakultetet som et attraktivt og effektivt arbejds- og uddannelsessted. 23

55 Det er visionen at styrke dialogen, videndelingen og trivselen blandt fakultetets ansatte og studerende. Det vil øge tværfagligheden og kvaliteten af fakultetets forskning og uddannelser samt have en positiv effekt på rekrutteringen og fastholdelsen af ansatte og studerende. Et velfungerende fakultet med et godt image udadtil vil ydermere understøtte fakultetets bestræbelser om at tiltrække flere eksterne bevillinger til fakultetets aktiviteter. Strategiske indsatsområder Nedenfor er de tre indsatsområders mål beskrevet samt de initiativer fakultetet satser på, for at visionerne kan realiseres. I dialog med omverdenen Mål: Indsatsområde 1: Museumsaktiviteter. Indsatsområde 2: Belønning af medarbejdere. Indsatsområde 3: Priser. Indsatsområde 4: Central pressemedarbejder. Indsatsområde 5: Offentlige arrangementer. Fakultetet vil øge sin deltagelse i den offentlige debat med 5 % fra jf. mål 14 i KU s udviklingskontrakt og yderligere 5 % fra I perioden skal antallet af besøg af offentligheden til fakultetets arrangementer og foredrag øges med cirka 5 %. Derudover vil fakultetet øge sin kontakt til omverdenen gennem skabelse af et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: Museumsaktiviteter. Fakultetet ønsker at etablere et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Museet skal være i verdensklasse og forene fakultetets rige zoologiske, geologiske og botaniske samlinger til én levende præsentation af naturvidenskaben. Museet skal bidrage til formidling af fakultetets forskning, bl.a. gennem aktuel udstillingsvirksomhed. Museet skal også være en vigtig del af KU s ansigt mod byens befolkning og besøgende turister. Belønning af gode formidlere. Videnskabelige medarbejdere på Det Naturvidenskabelige Fakultet opfordres til at formidle deres forskning til den brede offentlighed. Fakultetets ledelsesteam har gjort det klart, at formidlingsaktiviteter påskønnes og belønnes, og graden af deltagelse i formidlingsaktiviteter indgår som diskussionsemne i årlige medarbejderudviklingssamtaler. Årlig formidlingspris. Hvert år uddeler fakultetet en formidlingspris til en ansat, der har ydet en ekstraordinær formidlingsindsats. Prisen er på kr. i Centralt placeret pressemedarbejder på fuld tid. Fakultetet har ansat en journalist, der skal formidle fakultetets forskning og aktiviteter til den nationale og internationale presse. Medarbejderen laver en løbende registrering af omtaler i medierne, så indsatsen kan vurderes. Øget deltagelse i formidlingsarrangementer for offentligheden. Fakultetet vil øge sin deltagelse i arrangementer for offentligheden som fx Kulturnatten, Forskningens Døgn og offentlige foredrag. Sidstnævnte skal udvides kraftigt og systematiseres fra foråret Målet er at få cirka gæster til Kulturnatten, cirka gæster til Forskningens Døgn og cirka tilhørere til offentlige foredrag i I perioden fra øges antallet af besøg af offentligheden på fakultetet med cirka 5 %. 24

56 Indsatsområde 6: Synliggørelse af forskere og deres forskning. Indsatsområde 7: Styrkelse af fakultetets image. Gennem web-portalen CURIS bliver det muligt for omverdenen at se fakultetets forskere og deres forskning. Fakultetets forskere vil i 2008 registrere deres forskningspublikationer og formidlingsaktiviteter i CURIS database. Derefter kan alle søge i databasen og se, hvem der forsker i hvad. Fx bliver det nemmere end tidligere for journalister at komme i kontakt med en forsker. Målrettet presse- og informationsarbejde skal være med til at give Det Naturvidenskabelige Fakultet et godt omdømme i ind- og udland. Arbejdet skal understøtte fakultetets ønske om at tiltrække dygtige medarbejdere samt flere eksterne samarbejdspartnere og bevillinger. Rekruttering af studerende til fakultetets uddannelser Mål: Indsatsområde 1: Prærekruttering Lær fakultetet at kende. Indsatsområde 2: Prærekruttering Oplev naturvidenskaben. Indsatsområde 3: Rekruttering Lær fakultetet at kende Indsatsområde 4: Rekruttering Gymnasielærere som ambassadører. Indsatsområde 5: Rekruttering Faglig tilknytning til fakultetet. Målet er at øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge for på sigt at rekruttere flere studerende til fakultetet. Det kræver et langstrakt og højt prioriteret arbejde med vejledning, markedsføring, events, webportaler, praktikordninger og skoletjenester målrettet grundskolen (prærekruttering) og gymnasieskolen (rekruttering). I intensiveres indsatsen for at rekruttere flere internationale studerende gennem bl.a. opgradering af fakultetets engelske website. Fakultetet ønsker at rekruttere cirka 20 % flere studerende i perioden fra 2008 til Fra 2010 til 2013 ønsker fakultetet at rekruttere cirka 5 % flere studerende. Den øgede rekruttering gælder uddannelser, hvor der ikke er fastsat særlige adgangsbegrænsninger. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: 5-dages erhvervspraktik for 9. og 10. klasses elever med henblik på at øge interessen for naturvidenskab, så de vælger en naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet. Fakultetet satser på fire folkeskolebesøgstjenester, der på hver sin måde tegner et spændende billede af naturvidenskaben for elever i grundskolen: SNM, Øresundsakvariet, Cirkus Naturligvis og LIFE, FARMA og NAT skoletjenesten. Tre af dem præsenterer naturvidenskaben på fakultetet, mens den sidste foregår på grundskolerne. Skoletjenesterne fortæller om naturvidenskab til cirka grundskoleelever pr. år. 3-dages studiepraktik arrangeres årligt for 3. g gymnasieelever og færdige studenter. Undersøgelser har vist, at praktikken har stor betydning for elevers valg af studium. Årlig gymnasielærerdag: Heldagsarrangement for naturfags- og matematiklærere med henblik på at knytte tættere bånd til gymnasieverdenen. Løbende udsendes et elektronisk nyhedsbrev til denne målgruppe. Webportal med forslag og hjælp til studieretningsprojekter. Portalen vil give 3. g- elever en tæt tilknytning til fakultetet og øge sandsynligheden for, at eleverne vælger at studere et af fagene, de har lavet projekt om. 25

57 Indsatsområde 6: Rekruttering Dansk web-satsning. Indsatsområde 7: Rekruttering Engelsk web-satsning. Indsatsområde 8: Rekruttering Besøg fakultetet. Indsatsområde 9: Rekruttering Tværgående samarbejde. Indsatsområde 10: Rekruttering Evaluering og optimering Udgive og distribuere rekrutteringsfoldere, der henviser potentielle studerende til NAT s uddannelsesportal Websitet opgraderes med interviews af studerende og færdige kandidater i Nogle af interviewene lægges på som videoklip. Studieinformationen på det engelske website opgraderes kraftigt i 2008 og Bl.a. med interviews og videoklip med udenlandske studerende på fakultetet. I 2009 udgives en rekrutteringsfolder på engelsk med henvisning til yderligere information på nettet. Webportal med besøgsordninger for gymnasieelever Her kan gymnasieelever og -lærere se de mange besøgs- og foredragsmuligheder, som fakultetet tilbyder. Samarbejde på tværs af fakulteter og universiteter: I de kommende år vil fakultetet øge samarbejdet med andre fakulteter på KU og med andre tek-nat- universiteter. Sidstnævnte er koordineret gennem TekNatDekanKollegiet. Alle aktiviteter evalueres med henblik på løbende optimering. Yderligere gennemføres hvert år en spørgeskemaundersøgelse blandt de nye studerende for blandt andet at finde ud af, hvilke aktiviteter og initiativer der har betydning for studievalget. Intern kommunikation på fakultetet Mål: Indsatsområde 1: Elektronisk post. Indsatsområde 2: Synliggørelse af forskningen. Indsatsområde 3: Effektiv videndeling Indsatsområde 4: Styrkelse af debatten og dialogen Indsatsområde 5: Synliggørelse af presseindsatsen. Indsatsområde 6: Koordinering af kommunikationsindsatsen. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil forbedre den interne kommunikation med henblik på at øge videndelingen, tværfagligheden, innovationen og trivslen blandt fakultetets ansatte og studerende. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: Elektroniske nyhedsbreve/nyhedsmails til ansatte og studerende. Informationskanalerne sikrer, at vigtige nyheder og begivenheder kan kommunikeres til hele fakultetet. Web-portalen CURIS synliggør forskningen på KU, og gør det nemmere at dele viden og filer på tværs af institutter og fakulteter. I 2009 lanceres et nyt intranet på KU. Med denne kanal vil det være muligt i langt højere grad end tidligere at kommunikere på tværs af fakultetet og hele KU. Intranettet er et vigtigt redskab til dialog og deling af information, nyheder og begivenheder. KU s nye blog-portal understøtter ansattes og/eller fagmiljøers mulighed for at debattere og videndele fakultetets forskning og undervisning. Intern webportal med presseklip. Portalen synliggør fakultetets presseoptræden, hvilket kan inspirere forskere til yderligere at formidle deres forskning såvel internt som eksternt. Det Naturvidenskabelige Fakultets web- og kommunikationsmedarbejdere er organiseret i fakultetets kommunikationsudvalg. Udvalget udarbejder årlige kommunikationsplaner for fakultetets fælles kommunikationsopgaver, og på halvårlige udvalgsmøder bliver kommunikationsindsatsen evalueret og koordineret. 26

58 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Gældende fra studieåret 2010/ MAJ 2010 FAKULTETSSEKRETARIATET Denne procedure for systematiske undervisningsevalueringer og opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er gældende fra studieåret 2010/2011. Proceduren ligger inde for rammerne af Københavns Universitets fælles procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse, der er udmeldt til fakulteterne d. 31. marts 2009 (Bilag 1). ØSTER VOLDGADE KØBENHAVN K TLF MOB busch@science.ku.dk Proceduren er dermed forenelig med KUs og fakultetets kvalitetssikringspolitik og lever op til lovmæssige krav om offentliggørelse af undervisningsevalueringer. REF: HBU SAG: /09 Baggrund Den fælles procedure for undervisningsevalueringer og opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er først og fremmest et centralt element i sikring og udvikling af kvaliteten af den undervisning, der udbydes af de ni institutter. Med proceduren bidrages på fakultetsniveau til den løbende evaluering af hele uddannelser og den årlige udarbejdelse af strategisk handleplan på uddannelsesområdet. På institutniveau bidrages til grundlag for medarbejderudviklingssamtaler, pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. Der stilles endvidere i en række sammenhænge eksterne krav til Det Naturvidenskabelige Fakultet om en procedure for systematisk evaluering af undervisning og for den relevante ledelses opfølgning herpå. Procedure for

59 undervisningsevalueringer og -opfølgninger skal i den sammenhæng sikre at Det Naturvidenskabelige Fakultet lever op til: SIDE 2 AF 4 KUs udviklingskontrakt og fakultetsaftalen. KUs fælles procedure for undervisningsevalueringer og offentliggørelse, der er udmeldt til fakulteterne d. 31. marts 2009 (Bilag 1). Akkrediteringsrådets kriterier. Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelse og undervisning. Centrale elementer i forbindelse med undervisningsevalueringer ved Det Naturvidenskabelige er: at den enkelte underviser og de studerende oplever evalueringerne som et redskab, der giver en added-value til undervisningen, at der på institut- og fakultetsniveau opnås dokumenteret og empirisk grundlag for ledelsesmæssige prioriteringer vedr. sikring af kvaliteten af undervisningen, at der på institut- og fakultetsniveau er procedurer og ansvarsplacering for planlægning, gennemførsel og opfølgning på evalueringer, herunder kommunikation om evalueringer til ansatte og studerende. Proceduren er efter dialog med institutledelser, studieledere, studienævn og NATrådet justeret i juli 2009 med udgangspunkt i den eksisterende procedure, der blev fastlagt af NFLT i juni Principper for undervisningsevalueringer og -opfølgninger Nedenstående gælder for undervisningsevalueringer og opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. a. Arbejdsdeling De overordnede principper og rammer for procedure fastlægges af prodekanen for uddannelse efter drøftelse med institutledelser, studienævn, studieledere og NATrådet. Prodekanen for uddannelse har ansvaret for, at der årligt på fakultetsniveau følges op på institutternes evalueringer i form af uddannelsesstrategiske satsninger. Institutlederen har ansvaret for at planlægge og gennemføre evalueringen af den undervisning, der udbydes af instituttet 1, følge op med de nødvendige tiltag med henblik på at kvalitetssikre undervisningen og kommunikere med ansatte og relevante fagråd om evalueringerne. 1 Dette afgøres entydig af den kursusansvarliges instituttilknytning.

60 Relevante studieledere høres i forbindelse med den årlige planlægning af institutternes evalueringer, orienteres om resultaterne af evalueringerne og høres i forbindelse med institutledernes opfølgningsplaner. SIDE 3 AF 4 Bachelor- og Kandidatstudienævnene høres i forbindelse den årlige planlægning af institutternes evalueringer, orienteres om resultaterne af evalueringerne og høres i forbindelse med institutledernes opfølgningsplaner. b. Kvalitetsstandard Proceduren har fokus på evaluering af individuelle fagelementer: kurser, og vejledning (projekt-, bachelorprojekt- og specialevejledning). Det Naturvidenskabelige Fakultets undervisning skal være kendetegnet ved: 1) At have et højt fagligt niveau og være baseret på stærke forskningsmiljøer 2) At de studerende udfordres fagligt og opnår et højt fagligt udbytte 3) At der er overensstemmelse mellem kursers faglige mål, undervisningsform og eksamen 4) At der er overensstemmelse mellem den nominelle og reelle arbejdsbelastning 5) At der er en klar sammenhæng og progression mellem det enkelte kursus indhold, nabokurserne og i den samlede uddannelse 6) At undervisningsmål og -former løbende udvikles 7) At studerende og undervisere vurderer, at der er kvalitet i undervisningen 8) At der er en tidssvarende infrastruktur og arbejdsmiljø

61 c. Fælles evalueringsredskaber Der anvendes en række fælles evalueringsredskaber til at undersøge om undervisningen lever op til kvalitetsmålene. Det gælder generelt, at redskabet vælges med afsæt i de(n) indikatorer, der ønskes etableret. Der arbejdes med både løbende og afsluttende evaluering. Følgende redskaber indgår i den fælles procedure. SIDE 4 AF 4 Evalueringsredskab Spørgeskema Studenterevaluering; kursus Studenterevaluering; specialer og bachelorprojekter Underviserevalueringer Statistiske analyser Internt peer-review Fokusgrupper Beskrivelse De studerendes vurdering af forhold knyttet til undervisningen. Omfatter fælles del af studenterevalueringsskema med 10 standardspørgsmål 2. Hertil kan det enkelte institut hhv. den enkelte underviser tilføje egne spørgsmål. De studerendes vurdering af forhold knyttet til gennemførslen af specialeog bachelorprojekt.. Undervisernes vurdering af forhold knyttet til undervisningen. Relevante data knyttet til gennemførsel på kurser, bachelorprojekter og specialer. Leveres til institutterne fra Uddannelsesservice. En ansat ved et institut følger en kollegas undervisning med henblik på fremadrettet kritik. En mindre gruppe interviewes med henblik på et målrettet kvalitativt input fra studerende og undervisere. d. Rammer for planlægning og gennemførsel Det er institutledelsens ansvar at planlægge og gennemføre undervisningsevalueringer, og herunder at udarbejde en skriftlig evalueringsplan. Evalueringen skal bidrage til at give institutledelsen, ansatte og studerende en årlig status for undervisningens kvalitet i relation til de 8 kvalitetsmål, 2 Tilgængelig via hvor skabelonen løbende holdes opdateret.

62 der er opstillet for undervisningen, med henblik på løbende udvikling af kvaliteten af undervisningen (s. 3). SIDE 5 AF 4 Der beskrives her minimumsrammen for institutternes undervisningsevalueringer. Det enkelte institut kan vælge at gennemføre yderligere evalueringer og evt. lade disse indgå i evalueringsplanen. I bilag 2 opgøres, hvilke studieledere og -nævn, der er høringsparter i forbindelse med evalueringsplanlægning for de enkelte institutter. I bilag 3 er vedlagt årshjul, og herunder angivelse af deadlines for bidrag til udarbejdelse af evalueringsplan fra institutledelse, studieledere og studienævn. Retningslinjer for evaluering af forskellige undervisningsaktiviteter: Der gennemføres som minimum følgende ved hvert institut: Alle obligatoriske kurser evalueres hver gang kurset afholdes ved: o Spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende 3 o Spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne o Kursusstatistiske analyser* Valgfrie og begrænset valgfri kurser evalueres mindst hver anden gang kurset afholdes og altid første gang kurset udbydes ved: o Spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende o Spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne o Kursusstatistiske analyser* Kandidatspecialer og bachelorprojekter evalueres ved o Spørgeskema blandt de studerende o Statistiske analyser* Det er målsætningen, at mindst 50 % af de holdsatte studerende på et givet kursus besvarer spørgeskemaerne. Hvis underviseren specifikt ønsker, at der udover minimumsrammen gennemføres en bestemt evaluering, eller hvor studielederen vurderer, at der er et særligt behov, skal dette ønske vægtes højt. 3 Kravet gælder kun bachelorkurser med mere end 15 holdsatte studerende.

63 Statistiske analyser (kursus- og eksamensstatistik og kvartalsstatus for kandidatspecialer mv.) leveres fra Uddannelsesservice til institutterne; jfr. fakultetets ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet. SIDE 6 AF 4 Desuden gennemføres ved hvert institut følgende: I forbindelse med mindst ét kursus gennemføres internt peer-review Der gennemføres fokusgruppeinterview med: o Mindst en gruppe studerende på udvalgte bachelorkurser o Mindst en gruppe specialestuderende o Mindst en gruppe kursusansvarlige og øvrige undervisere På alle evalueringer står underviser, institutleder og relevante studieledere som afsendere. Evalueringsplan Institutledelsen udarbejder ved studieårets begyndelse en plan for studieårets undervisningsevalueringer. Indhold: 1. Kort redegørelse for fokuspunkter vedr. evaluering af undervisningen i det kommende studieår, herunder: Henvisning til de 8 kvalitetsmål, Undervisningsaktiviteter med særlige udfordringer Mål for dialog med ansatte og studerende om undervisningsevalueringer og øvrige temaer, der repræsenterer kvalitet i undervisningen ved instituttet. 2. Liste med undervisningsaktiviteter, der evalueres og angivelse af evalueringsredskaber. 3. Kommentarer fra relevante studieledere til institutledelsens forslag til evalueringsplan. Proces: Instituttets undervisningsudvalg udarbejder forslag til Evalueringsplan. Institutledelsen hører relevante studieledere, samt Bachelor- og Kandidatstudienævn om forslag til Evalueringsplan. Institutledelsen reviderer Evalueringsplanen med inddragelse af kommentarer fra studieledere og Bachelor- og Kandidatstudienævn. Evalueringsplanen gøres tilgængelig og synlig for ansatte og studerende; herunder på instituttets hjemmeside eller intranet. Evalueringsplanen fremsendes af institutledelsen til fakultetssekretariatet til orientering (science@science.ku.dk) og til videre formidling til studieledere og studienævn.

64 e. Rammer for opfølgning og offentliggørelse SIDE 7 AF 4 Det er institutledelsens ansvar at følge op på undervisningsevalueringer og herunder offentliggøre resultater fra evalueringerne. Der udarbejdes i den sammenhæng hhv. en intern og en offentliggjort evalueringsrapport/ opfølgningsplan. Opfølgningen skal bidrage til at udvikle undervisningens kvalitet i relation til de 8 kvalitetsmål, der er opstillet for undervisningen (s. 3). Der beskrives her den fælles ramme for institutternes opfølgning på undervisningsevalueringer; i form af udarbejdelse og implementering af hhv. en intern og en offentliggjort evalueringsrapport/ opfølgningsplan. I bilag 2 opgøres, hvilke studieledere og -nævn, der er høringsparter i forbindelse med opfølgning på undervisningsevalueringer ved de enkelte institutter. I bilag 3 er vedlagt årshjul, og herunder angivelse af deadlines for bidrag til udarbejdelse af evalueringsplan fra institutledelse, studieledere og studienævn. Evalueringsrapport/ opfølgningsplan intern og offentlig Institutledelsen udarbejder ved studieårets begyndelse en Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan. Institutledelsen implementerer planens initiativer i løbet af studieåret. Herunder indgår systematisk inddragelse af undervisningsevalueringer i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Institutledelsen udarbejder endvidere en sammenfatning heraf i form af en Offentliggjort evalueringsrapport/opfølgningsplan, som gøres tilgængelig på instituttets hjemmeside inden udgangen af september. For den Interne evalueringsrapport/ opfølgningsplan gælder: Indhold - intern evalueringsrapport/ opfølgningsplan: 1. Redegørelse for resultaterne fra det forløbne studieårs evalueringer, herunder: Oplistning af fagelementer i A-, B- og C-kategorier (se definition nedenfor) Bilag med:

65 o Analyser af spørgeskemaundersøgelse blandt studenter og undervisere o Kursus- og eksamensstatistikker o Resultater fra fokusgruppeinterview, peer review mv. 2. Institutledelsens sammenfatning af: Iværksatte initiativer det forløbne studieår Udviklingsbehov i det kommende studieår. 3. Plan for opfølgende initiativer det kommende studieår, herunder beskrives kortfattet specifikt: Planer for opfølgning i forhold til konkrete kurser (nærmere analyse, justering af indhold, tilrettelæggelse, ), herunder specifikt for alle kurser i C-kategorien Plan for pædagogisk kompetenceudvikling Plan for pædagogiske udviklingsprojekter Plan for intern kommunikation vedr. undervisningsudvikling SIDE 8 AF 4 Proces - intern evalueringsrapport/ opfølgningsplan: Instituttets undervisningsudvalg udarbejder forslag til Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan. Institutledelsen hører relevante studieledere, samt Bachelor- og Kandidatstudienævn om forslag til Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan. Institutledelsen reviderer Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan med inddragelse af kommentarer fra studieledere og Bachelor- og Kandidatstudienævn. Intern evalueringsrapport/opfølgningsplan gøres af institutledelsen tilgængelig for Instituttets undervisningsudvalg og fremsendes til fakultetssekretariatet til orientering (science@science.ku.dk) og til videre formidling til studieledere og studienævn. Institutledelsen vurderer, hvordan de ansatte orienteres. For den offentliggjorte evalueringsrapport/opfølgningsplan gælder: Indhold - offentliggjort evalueringsrapport/opfølgningsplan: 1. En kvalitativ sammenfatning af Intern evalueringsrapport/- opfølgningsplan; max. 3 sider. Herunder: Svarprocenter på spørgeskemaundersøgelser; angives og kommenteres Angivelse af fordeling af kurser i A-, B- og C-kategorierne samt definitionen af kategorierne Institutledelsens planer for opfølgning; specifikt i forhold til kurser i C-kategorien

66 2. Link til bagvedliggende evalueringsdata; dog må data der kan tilbageføres til enkeltpersoner ikke offentliggøres SIDE 9 AF 4 Proces - offentliggjort evalueringsrapport/opfølgningsplan: Institutledelsen udarbejder den Offentliggjorte evalueringsrapport- /opfølgningsplan, sikrer offentliggørelse, orientering af ansatte ved instituttet og fremsender til fakultetssekretariatet til orientering (science@science.ku.dk) og til videre formidling til studieledere og studienævn. Studieledere og nævn holder sig orienteret om resultater fra undervisningsevalueringerne og medtænker disse i det løbende arbejde med kvalitetssikring af uddannelserne. A-, B- og C-kategorier Baseret på de gennemførte undervisningsevalueringer placeres hvert afholdt fagelement i én af tre kategorier: A, B og C. Den generelle definition af kategorierne følger KUs fælles procedure for undervisningsevalueringer (Bilag 1): I A samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at undervisningen/fagelementet fungerer særlig godt og kan være til inspiration for andre. I B samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at undervisningen/fagelementet fungerer tilfredsstillende. I C samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at der i undervisningen/fagelementet er behov for flere justeringer. For alle institutter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er derudover fastlagt følgende, fælles specifikke indikatorer for placering af kurser i kategori C. Et kursus placeres i kategori C: hvis procentdelen af de til eksamen fremmødte studerende, som er bestået er mindre end 70 % 4, eller 4 Der anvendes de kursus- og eksamensstatistikker, der udsendes kvartalsvis til institutterne fra Uddannelsesservice og parameteren (Best/Delt procentdelen af de til eksamen fremmødte studerende, som er bestået)

67 hvis gennemsnit af besvarelserne på spørgsmål 1, 3 og 6 i det fælles spørgeskema til studenterevalueringer 5 er over 3.0, eller SIDE 10 AF 4 hvis gennemsnit af besvarelserne på spørgsmål 2, 4 og 5 i det fælles spørgeskema til studenterevalueringer er over 3.0, eller hvis gennemsnit af besvarelserne på spørgsmål 7, 8 og 9 i det fælles spørgeskema til studenterevalueringer er under 1.5 eller over 4.5. Derudover kan det enkelte institut formulere supplerende institutspecifikke indikatorer for placering af kurser i kategori C. f. Rammer for kommunikation Uddannelsesservice har ansvaret for at offentliggøre fakultetets procedure for undervisningsevalueringer og opfølgninger. Dette sker via hjemmesiden: hvor der linkes til de enkelte institutters offentliggjorte evalueringsrapporter/opfølgningsplaner. Det er institutledelsens ansvar, at der blandt ansatte på instituttet og i forhold til relevante fagråd orienteres om undervisningsevalueringer og - opfølgninger, og at der foregår en løbende dialog om formål og praksis. Instituttets undervisningsudvalg og samarbejdsudvalget inddrages i dette. Instituttet gør den Offentliggjorte evalueringsrapport/opfølgningsplan tilgængelig på instituttets hjemmeside under adressen: Bilagsoversigt: Bilag 1 KUs procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse Bilag 2 Høringsparter studieledere og studienævn Bilag 3 Årshjul 5 Der henvises til den fælles del af studenterevalueringsskemaet. Svarene analyseres ud fra en 5-punkt skala.

68 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for undervisningsevaluering Københavns Universitet indfører en fælles procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter. Formålet er at sikre, at undervisningen evalueres systematisk, målrettet og effektivt og med størst mulig effekt på undervisningskvaliteten og at der i sammenhæng hermed offentliggøres evalueringer i overensstemmelse med lovgivningens krav, jf. Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne og Lov om behandling af personoplysninger. Undervisningsevaluering på KU tager udgangspunkt i følgende principper: Evaluering gennemføres for at forbedre undervisningen Evaluering gennemføres for at sikre gode vilkår for studerendes læring og gennemførelse Evalueringsprocessen medvirker til undervisernes engagement i udviklingen af undervisningen og bidrager til at sprede de gode erfaringer, som gøres rundt omkring i undervisningslokalerne Evalueringsprocessen er overkommelig for de involverede aktører Oparbejdede evalueringsdata er anvendelige både i forhold til opfølgning og offentliggørelse. SEKRETARIAT FIOLSTRÆDE KØBENHAVN K TLF

69 Proceduren i korte træk Den fælles procedure for undervisningsevaluering består af: SIDE 2 AF 11 1) en minimumsstandard for evalueringshyppighed, 2) en tjekliste for fastlæggelse af fakulteternes evalueringsprocedure, 3) en tjekliste for udarbejdelse af konkrete evalueringsplaner på uddannelsesniveau og 4) en procedure for offentliggørelsen af sammenfattende evalueringsrapporter. Inden for disse fælles rammer opbygger fakulteterne en evalueringspraksis tilpasset de lokale forhold.

70 1) Minimumsstandard for evalueringshyppighed Minimumsstandarden fastsætter følgende mindstekrav til gennemførsel af undervisningsevaluering på KU: SIDE 3 AF 11 Evaluering af fagelementer, jf. 6 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 1 er systematisk tilbagevendende Alle fast tilbagevendende fagelementer evalueres minimum hver anden gang, med mindre der har været større ændringer i fagelementet. Alle fagelementer evalueres første gang de udbydes Fagelementerne evalueres i en form, hvor resultaterne kan videreformidles fra underviser eller kursusleder til studieledelsen. 1 I Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser fastsættes, at et modul består af et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Oftest vil der v ære tale om kurser, men kandidatspecialer og bachelorprojekter indgår også i kategorien fagelementer.

71 2) Tjekliste for fastlæggelse af fakultetets evalueringsprocedure Hvert fakultet opbygger en evalueringsprocedure. I udarbejdelsen af evalueringsproceduren anvendes nedenstående tjekliste. Udarbejdelse af evalueringsproceduren sker med udgangspunkt i universitetslovens 16, 17 og 18. Dekanen er overordnet ansvarlig for fakultetets evalueringsarbejde. Institutleder sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Studienævnet kvalitetssikrer og kvalitetsudvikler uddannelse og undervisning og påser opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer. SIDE 4 AF 11 Formålet med at evaluere undervisningen: Hvad er fakultets formål med at gennemføre evalueringer? Med hvilken hyppighed gennemføres evalueringer, og hvordan afspejler dette formål og behov? Hvorledes kommunikeres formålet med evaluering til studerende, undervisere og administratorer? Hvad er målsætningen for svarprocenten i evalueringer? Valg af evalueringsformer og udarbejdelse af evalueringsplan: Hvilke krav stilles til evalueringsmetoder? (validering af metoder, grad af valgfrihed, kontinuitet i metodevalg) Hvorledes sikres, at der evalueres i forhold til de faglige og pædagogiske målbeskrivelser? I hvilket regi diskuteres, hvilke opfattelser af undervisningskvalitet, der skal evalueres på baggrund af? Hvordan sikres sammenhæng mellem formålet med evalueringer, opfattelse af undervisningskvalitet og konkret evalueringspraksis? Hvorledes inddrages de studerende i udformning af evalueringsprocedure? Hvem har ansvaret for udarbejdelse af evalueringsplanen? Opfølgning på evalueringer Hvem varetager det ledelsesmæssige ansvar for de forskellige dele af opfølgningsarbejdet? (dvs. opfølgning der angår

72 planlægning af undervisning, det faglige indhold, eksamination, studieordning, personale og efteruddannelse) Hvem sikrer kommunikation til og med studerende om resultat af og opfølgning på evalueringer? Hvem sikrer kommunikation til og med undervisere om resultat af og opfølgning på evalueringer? Hvem sikrer kommunikation med øvrige aktører og interessenter? SIDE 5 AF 11 Offentliggørelse af evalueringer Hvilke procedurer sikrer, at kravene til offentliggørelse af evalueringer kan opfyldes? Hvilke procedurer sikrer, at der i offentliggørelse af evalueringsrapporter kan linkes til det bagvedliggende datamateriale? Hvorledes sikres, at definitionen af kategorierne A, B og C, som skal fremgå af de sammenfattende evalueringsrapporter, afspejler formålet med evaluering, opfattelsen af undervisningskvalitet og konkret evalueringspraksis? Underviserkvalifikationer og kompetenceudvikling Hvilke politikker eksisterer for underviseres kompetenceudvikling? Hvorledes sikres, at tilbud om kompetenceudvikling modsvarer behovene? Hvilke tilbud gives til undervisere i forbindelse med feedback fra evalueringer? Hvorledes dokumenteres fakultetets indsatser på kompetenceudviklingsområdet? Vedligeholdelse og kommunikation af evalueringspraksis Hvorledes sikres, at der findes en opdateret og offentlig tilgængelig beskrivelse af fakultetets evalueringsprocedure? Hvorledes sikres, at beskrivelsen kommunikeres til alle undervisere, studerende og øvrige aktører? Hvordan sikres, at de tilgængelige evalueringsværktøjer opdateres og vedligeholdes?

73 3) Tjekliste for udarbejdelse af konkrete evalueringsplaner på uddannelsesniveau Afhængig af fakultetets organisering udarbejdes for hvert studieår en evalueringsplan enten på fakultetsniveau, institutniveau eller på studielederniveau. Evalueringsplanen fastlægger evaluering af de enkelte fagelementer. Af evalueringsplanen fremgår: Hvilke fagelementer der evalueres og med hvilke metoder Hvornår fagelementet evalueres i løbet af semesteret Hvilke aktører der har bidraget til at udarbejde evalueringsplanen Evalueringsplanen opdateres en gang årligt og offentliggøres således, at den er tilgængelig for alle undervisere og studerende. SIDE 6 AF 11

74 4) Procedure for offentliggørelse af sammenfattende evalueringsrapporter SIDE 7 AF 11 Krav om offentliggørelse af evalueringer Procedure for offentliggørelse af undervisningsevalueringer sikrer, at universitetet imødekommer kravene om offentliggørelse i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. I forlængelse heraf har KU i udviklingskontrakten for opstillet som mål, at alle undervisningsevalueringer vil blive offentliggjort fra Det fremgår af bestemmelserne i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, at oplysninger om gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af universitetets undervisning skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Oplysninger om en enkelt undervisers undervisning er dog undtaget, ligesom evalueringer, hvor alene institutionens ansatte har medvirket, er undtaget. Kvalitativ sammenfatning af resultaterne af kursusevalueringer Der offentliggøres en kvalitativ, beskrivende sammenfatning af kursusevalueringer (en såkaldt evalueringsrapport). Evalueringsrapporterne offentliggøres som minimum en gang årligt, dvs. inden oktober offentliggøres for det afsluttede studieår (fra september til september). Ved kursusevaluering forstås evaluering af et fagelement eller en gruppe af fagelementer, jf. 6 i Uddannelsesbekendtgørelsen. På baggrund af årets evalueringer af fagelementer udformer den relevante leder (institutleder, studieleder eller studienævnsformand) en sammenfatning af resultaterne af evalueringerne. Svarprocenter angives og kommenteres. Som udgangspunkt for evalueringsrapporten inddeles det foreliggende evalueringsmateriale i tre kategorier. Sorteringen af evalueringer i kategorierne A, B og C foretages på baggrund af det enkelte fakultets definition og udfoldelse af de tre kategorier. Definitionen af kategorierne skal forholde sig til fakultetets formål med evalueringer, opfattelse af undervisningskvalitet og konkret evalueringspraksis, jf. Tjekliste for fastlæggelse af fakultetets evalueringsprocedure. Definitionen af A, B og C skal fremgå af evalueringsrapporten. I A samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at undervisningen/fagelementet fungerer særlig godt og kan være til inspiration for andre.

75 I B samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at undervisningen/fagelementet fungerer tilfredsstillende I C samles evalueringer, der i forhold til definitionen af kategorien viser, at der i undervisningen/fagelementet er behov for flere justeringer. Evalueringsrapporten indledes med en opgørelse af antallet af evalueringer i hver kategori og en refleksion over fordelingen. Herefter omtales hver kategori således: For kategori A fokuseres på de særlig positive erfaringer, der er gjort i perioden. Kategori B (sandsynligvis den store middelgruppe) kommenteres kun ganske kort. For kategori C beskrives, hvilke opmærksomhedspunkter evalueringerne peger på og i forlængelse heraf, hvilke justeringer og øvrige opfølgningsinitiativer det har eller vil give anledning til. I den følgende periodes evalueringsrapport gøres status over sidste periodes opfølgningsinitiativer. I forbindelse med opfølgning nævnes tillige initiativer vedr. kompetenceudvikling. Evalueringsrapporten forsynes afslutningsvis med links til de bagvedliggende evalueringsdata. Datamaterialet kan evt. aggregeres. Det beskrives, hvorledes datamaterialet er tilvejebragt. Data, som kan føres tilbage til enkeltpersoner, må ikke offentliggøres. Såfremt der ikke linkes til et bagvedliggende datamateriale, skal det fremgå, hvilket materiale evalueringsrapporten er baseret på. Omfanget fastlægges til max. 3 sider. (Se skabelon for evalueringsrapport og et konkret eksempel fra det Teologiske Fakultet nedenfor). SIDE 8 AF 11 Offentliggørelse Evalueringsrapporterne offentliggøres på fakulteternes hjemmesider. Der linkes fra til fakulteternes hjemmesider. Lovligheden De involverede parter bør i udformningen af evalueringsrapporten og vurdering af links til bagvedliggende datamateriale være særdeles opmærksomme på at følge reglerne i Lov om behandling af personoplysninger. Der må ikke offentliggøres evalueringsdata, der kan føres tilbage til en enkelt underviser. Der udvises en særlig agtpågivenhed i forhold til at udskille de evalueringer, som kan føres tilbage til en enkelt underviser og dermed identificere denne. I konkrete tvivlstilfælde er det muligt at kontakte Uddannelsesservice for en vurdering af lovligheden i at offentliggøre et specifikt datagrundlag.

76 Endelig skal de involverede parter være opmærksomme på, at lovgrundlaget ikke kræver, at al undervisning skal evalueres, men at gennemførte aktuelle evalueringer skal offentliggøres, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene institutionens ansatte har medvirket, jf. 2 i Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. SIDE 9 AF 11 Skabelon for evalueringsrapport Evalueringsrapport for bacheloruddannelsen i litteraturhistorie 2008/2009 Der er i år gennemført evalueringer af 40 forskellige fagelementer på bacheloruddannelsen. Svarprocenten lå i gennemsnit på 50 pct. Der er 15 evalueringer i kategori A, 20 evalueringer i kategori B og 5 i kategori C. [Indsæt beskrivelse af, hvorledes kategorierne A, B og C er defineret.] Alt i alt er undervisningen på bacheloruddannelsen i litteraturhistorie inde i en god udvikling. A: Der er særlig grund til at fremhæve de gode erfaringer med brugen af blogs i kursus om litteraturfortolkning. Det kan overvejes om metoden med fordel kan anvendes i andre kurser. Osv. [øvrige relevante positive erfaringer nævnes]. B: Der udtrykkes generel tilfredshed med kursus yy og zz. Der er enkelte forslag til justeringer. Det overlades til underviserne at foretage disse. Osv. C: Evalueringerne af kurserne Litteraturhistorie 1 og 2 viser, at der er behov for at foretage justering af pensum i forhold til kursernes målbeskrivelse. Forslag til ændringer vil blive diskuteret i studienævnet i kommende semester. To evalueringer viser, at.. [de øvrige forhold, der giver anledning til justering, omtales med angivelse af hvordan, og hvornår der vil blive fulgt op]. Status på sidste periodes opfølgningsinitiativer: Ændringen af pensum til kurset i qqq er nu gennemført med virkning fra sept. 09. Der udestår justering af eksamensform i forbindelse med kursus zzz. 20 % af underviserne har været på pædagogisk kompetenceudvikling i perioden. [link til kvantitativt materiale, hvor det er muligt og lovligt]. Note om arten af det bagvedliggende datamateriale, som sammenfatningen er baseret på.

77 SIDE 10 AF 11

78 SIDE 11 AF 11

1. Formål og fag. 2. Læringsmål

1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (September 2009) (Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010

1. Formål og fag. 2. Læringsmål 6/7 2010 6/7 2010 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (September 2009) (Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Den overordnede

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Den

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

1. Formål og fagområder 9/5 2012

1. Formål og fagområder 9/5 2012 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for

Læs mere

Typiske ansættelsessteder vil være forsikringsselskaber, pensionskasser, konsulentvirksomheder og tilsynsmyndigheder.

Typiske ansættelsessteder vil være forsikringsselskaber, pensionskasser, konsulentvirksomheder og tilsynsmyndigheder. 6/7 2010 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (September 2009) (Revideret med virkning fra

Læs mere

1/ Stk. 2. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag.

1/ Stk. 2. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag. Side 1 af 9 1/5 2009 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) Formål, fag og

Læs mere

12/ Stk. 2. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag.

12/ Stk. 2. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag. Side 1 af 10 12/6 2009 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) Formål, fag

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel matematikøkonomisk

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel matematikøkonomisk 26/4 2011 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra 1. september

Læs mere

1. Formål og fagområder

1. Formål og fagområder 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Læs mere

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen.

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen. 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) De overordnede bestemmelser, der danner ramme

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep.

Læs mere

Stk. 1. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag.

Stk. 1. Læringsmål for bacheloruddannelsen i de matematiske fag. 26/4 2011 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i DE MATEMATISKE FAG ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2011)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

1. Formål og fagområder

1. Formål og fagområder 24/4 2013 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011)

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen.

Stk. 2. Fagområder Uddannelsens centrale fagområde er matematik. Endvidere indgår fagområderne statistik og datalogi i uddannelsen. 24/4 2013 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2013 Indhold 1. Formål og fagområder...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2011)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2011) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2011) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning,

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik September 2010 (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik September 2010 (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2013) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik September 2010 (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet 2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i de fysiske fag (september 2009)

Studieordning for kandidatuddannelsen i de fysiske fag (september 2009) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i de fysiske fag (september 2009) De overordnede bestemmelser, der danner ramme

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I medicinalkemi medicinalkemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i medicinalkemi.

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylærbiologi molekylærbiologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylærbiologi.

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylær medicin molekylær medicin I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylær

Læs mere

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

1. Formål og fag 26/4 2011

1. Formål og fag 26/4 2011 26/4 2011 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning fra 1. september 2011

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

30/8 2012 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

30/8 2012 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Page 1 of 14 30/8 2012 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2010 Revideret med virkning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Studiefremdriftsreformen

Studiefremdriftsreformen Studiefremdriftsreformen Studieservice Dat o mån SU og Fremdriftsreformen Fremdriftsreformen har ikke nogen indflydelse på din SU Du kan stadig modtage din SU som hidtil, så længe du opfylder kravene om

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 20.6.2005 med revision af 17.02.2009 Aarhus Universitet

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 20.6.2005 med revision af 17.02.2009 Aarhus Universitet DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 20.6.2005 med revision af 17.02.2009 Aarhus Universitet Bachelor-uddannelsen i økonomi - 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 17.02.2009) Bacheloruddannelsen i

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med april 2014, september 2014 og november 2014 ændringer jf. 27 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

26/4 2011 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet

26/4 2011 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet Page 1 of 12 26/4 2011 Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet September 2010 Revideret med virkning fra 1. september 2011

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 338 af 6/ om bachelor- og kandidatuddannelser

Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 338 af 6/ om bachelor- og kandidatuddannelser 2005 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MATEMATIK VED KØBENHAVNS UNIVERSITET (version 1/9 2007) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I FYSIK VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I FYSIK VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I FYSIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den juridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse.

Læs mere

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel idrætsfaglig

indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel idrætsfaglig Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i IDRÆT ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Uddannelsens mål er,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl. 09.15 i mødelokale 424, bygning 1481

Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl. 09.15 i mødelokale 424, bygning 1481 DET PSYKOLOGISKE STUDIENÆVN, AARHUS UNIVERSITET Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl. 09.15 i mødelokale 424, bygning 1481 Til stede: I. Preben Bertelsen, Henrik

Læs mere

1. Formål og fagområder 31/5 2012

1. Formål og fagområder 31/5 2012 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i NANOSCIENCE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

Studieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje

Studieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje 1 Indhold Forudsætninger...3 Omfang...3 Tidsmæssig placering i spor...3 Formål...3 Kompetencer...3

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere