Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Studerende optaget i 2009 eller tidligere 1. Titel og tilknytning... 2 Stk. 1. Titel... 2 Stk. 2. Tilknytning... 2 Stk. 3. Censorkorps Faglig profil... 2 Stk. 1. Formål... 2 Stk. 2. Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3. Erhvervssigte... 2 Stk. 4 Målbeskrivelse... 2 Stk. 4.1 Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab... 3 Stk. 4.2 Specialisering i fødevarer, kvalitet og teknologi... 3 Stk. 4.3 Specialisering i fødevarer, sundhed og ernæring... 3 Stk. 4.4 Specialisering i fødevareingeniør Uddannelsens opbygning... 4 Stk. 1 Uddannelsens konstituerende fagelementer... 5 Stk. 2 Førsteårsprøvekurser... 6 Stk 3 Deltagerbegrænsning på fagpakken... 6 Stk 4 Fødevareingeniør... 7 Stk. 5 Specialiseringsskift... 7 Stk 6 Vejleder på bachelorprojekt... 7 Stk. 7 Valgfri fagelementer... 7 Stk. 8. Kontrol af kravet om ekstern censur og karakterer Dispensation Ikrafttrædelse m.v Stk. 1. Gyldighed... 8 Stk. 2. Overførsel... 8 Stk. 3. Ændringer... 8 Bilag 1 Kassogrammer... 9 Bilag 2 Overgangsordninger Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt Side 1 af 11

2 1. Titel og tilknytning Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles studieordning som er gældende for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1. Titel Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab leder frem til en bachelorgrad i fødevarevidenskab med betegnelsen BSc i fødevarevidenskab. På engelsk Bachelor of Science (BSc) in Food Science. Stk. 2. Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for fødevarer, human ernæring og idræt, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Food Science and Technology såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Stk. 3. Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på fødevarevidenskab uddannelsens obligatoriske dele: Censorkorps for Levnesmiddelvidenskab. 2. Faglig profil Stk. 1. Formål Uddannelsen har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der: Har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevarer, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring. Er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration. Stk. 2. Uddannelsens overordnede profil Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er sammensat af en ét-årig grundpakke og en toårig specialisering. Der udbydes to specialiseringr: fødevarer, kvalitet og teknologi, og fødevarer, sundhed og ernæring. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Naturog Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Stk. 3. Erhvervssigte Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab og fødevareingeniøruddannelsen giver kompetencer til at varetage selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Ligeledes giver uddannelserne kompetence til at varetage selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning. Stk. 4 Målbeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie kurser og andre studieaktiviteter. Side 2 af 11

3 Stk. 4.1 Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er sammensat af en ét-årig grundpakke og en toårig specialisering. Der udbydes to specialiseringr: fødevarer, kvalitet og teknologi, og fødevarer, sundhed og ernæring. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Naturog Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Stk. 4.2 Specialisering i fødevarer, kvalitet og teknologi En bachelor i fødevarevidenskab med specialisering i fødevarer, kvalitet og teknologi har endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Referere grundlæggende love og principper indenfor kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik. Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevarerelevante problemstillinger. Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse. Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler og hvorledes dette kan kontrolleres samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer. Udtrykke viden om råvarekvalitet. Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel. Udtrykke viden om ernæringsmæssige sammenhænge som påvirkes af fødevareproduktion. Færdigheder i at: Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt. Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet. Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister. Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser. Kompetencer til at: Identificere og diskutere problemstillinger i relation til fødevareproduktion såvel nationalt som globalt. Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf. Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger. Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus. Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde. Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring. Stk. 4.3 Specialisering i fødevarer, sundhed og ernæring En bachelor i fødevarevidenskab med specialisering i fødevarer, sundhed og ernæring har endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Grundlæggende love og principper indenfor matematik og statistik, fysik og kemi, biokemi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi. Side 3 af 11

4 Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevare- og ernæringsrelevante problemstillinger. Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse. Udtrykke viden om molekylær gastronomi. Udtrykke viden om forbrugerpræferencer og fødevaredesign. Udtrykke viden om sammenhænge imellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi. Udtrykke viden om sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil. Færdigheder i at: Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt. Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet. Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister. Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser. Kompetencer til at: Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkringfødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske- og forbrugertest. Diskutere hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden. Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger. Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus. Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde. Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring. Stk. 4.4 Specialisering i fødevareingeniør En bachelor i fødevarevidenskab med specialisering i fødevareingeniør har opnået komptencer, viden og færdigheder som beskrevet i punkt 4.2 om fødevarer, kvalitet og teknologi, og har endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Lovgivningsmæssige aspekter inden for fødevareområdet. Opbygning og anvendelse af kvalitetsstyringssystemer i fødevareindustrien. Kompetencer til at: Anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forskningsrelevante problemstillinger. Kommunikere med faggrupper på alle niveauer. 3 Uddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Uddannelsen består af følgende elementer: Grundpakken i Fødevarevidenskab på 60 ECTS point. En specialisering på enten 70 eller 72,5 ECTS point. Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. En valgfri del på mellem 32,5 eller 35 ECTS-point. Side 4 af 11

5 Stk. 1 Uddannelsens konstituerende fagelementer Grundpakke Fødevareproduktionsprocesser (DTU)** 15 ECTS-point Biokemi L (DTU) 7,5 ECTS-point LKEB10077 Biokemi 1*** 7,5 ECTS-point LMAB10066 Matematik og databehandling 7,5 ECTS-point LFYA10040 Fødevarefysik* 5 ECTS-point LFYB10041 Fødevarefysik 7,5 ECTS-point LKEB10082 Kemi 15 ECTS-point LLEA10212 Fødevaregrundkursus (LIFE/DTU)* 15 ECTS-point LLEB10270 Fødevaregrundkursus 7,5 ECTS-point Samt LLEB10265 Introduktion til menneskets ernæring 7,5 ECTS-point - Kemi 15 ECTS-point * Sidste reeksamen er afholdt ** Erstatter Fødevareproduktion til 10 ECTS *** Erstatter Biokemi L (DTU) Specialiseringer Specialiseringen i fødevarer, kvalitet og teknologi består af følgende kurser: LMAB10069 Statistisk dataanalyse 1 7,5 ECTS-point LLEF10240 Råvarekvalitet 7,5 ECTS-point LLEB10244 Fødevarevidenskabsteori 7,5 ECTS-point Tema: Fødevareteknologi L (DTU) 15 ECTS-point LLEB10175 Fødevarekemi** 15 ECTS-point LLEA1 Fødevarekemi 7,5 ECTS-point Samt 7,5 ECTS-point - Individuel opgave i fødevarekemi 7,5 ECTS-point LLEB10177 Fødevaremikrobiologi** 15 ECTS-point eller LBIF10141 Mikrobiologi 7,5 ECTS-point samt LLEA10274 Fødevaremikrobiologi 7,5 ECTS-point Ernæring (DTU) 5 ECTS-point LLEB10265 Introduktion til menneskets ernæring 7,5 ECTS-point * Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke. ** Sidste reeksamen er afholdt. Specialiseringen i fødevarer, sundhed og ernæring består af følgende kurser: LMAB10069 Statistisk dataanalyse 1 7,5 ECTS-point LLEB10296 Sundhed, ernæring og livskvalitet** 15 ECTS-point LLEB10215 Sygdomslære og farmakologi 7,5 ECTS-point LLEB10244 Fødevarevidenskabsteori 7,5 ECTS-point LLEB10175 Fødevarekemi*** 15 ECTS-point Side 5 af 11

6 LLEA10273 Fødevarekemi 7,5 ECTS-point Samt Individuel opgave i fødevarekemi 7,5 ECTS-point Ernæring (DTU) 5 ECTS-point LLEB10265 Introduktion til menneskets ernæring 7,5 ECTS-point NBIA04035U Menneskets fysiologi**** 7,5 ECTS-point LLEF10198 Sensory and Consumer Science 7,5 ECTS-point LLEB10247 Gastronomisk fødevaredesign og forbrugerpræferencer ** 7,5 ECTS-point * Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke. ** Erstatter tema: sundhed og livskvalitet (LLEB10214). *** Sidste reeksamen er afholdt. **** Erstatter Human fysiologi (DTU) For kassogrammer med normerede studieplaner se bilag 1. Stk. 2 Førsteårsprøvekurser Følgende kurser indgår i førsteårsprøven: LKEB10082 Kemi 15 ECTS-point LLEA10212 Fødevaregrundkursus 15 ECTS-point LLEB10270 Fødevaregrundkursus 7,5 ECTS-point Samt LLEB10265 Introduktion til menneskets ernæring 7,5 ECTS-point Stk 3 Deltagerbegrænsning på fagpakken Det maksimale deltagerantal på fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er 50. Hvis der er flere tilmeldte på fagpakken, tildeles pladserne til de studerende med højest simpelt gennemsnit i flg. kurser: LMAB10066 Matematik og databehandling LFYA10040 Fødevarefysik eller LFYB10041 Fødevarefysik LLEA10212 Fødevaregrundkursus 15 ECTS-point eller LLEB10270 Fødevaregrundkursus 7,5 ECTS-point samt LLEB10265 Introduktion til menneskets ernæring 7,5 ECTS-point Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, der først udregnes, når resultatet af den sidste reeksamen foreligger (sidste reeksamen er i mellemugen efter blok 4.) Studerende, der vælger en anden specialisering end "fødevarer, sundhed og ernæring", kan godt kvalificere sig til at blive optaget på kandidatuddannelserne Klinisk Ernæring, Human Nutrition eller Gastronomy and Health; men de er ikke sikret en plads (se kapitel 3). Side 6 af 11

7 Stk 4 Fødevareingeniør For at blive fødevareingeniør, skal den studerende have bestået: Specialiseringen fødevarer, kvalitet og teknologi 70 ECTS-point LLEF10232 Introduktion til menneskets ernæring 7,5 ECTS-point Et godkendt kompetencegivende praktikforløb Bacheloruddannelsen er på 180 point. Hvis den studerende ønsker, at tage det kompetencegivende praktikforløb, skal den studerende opnå 210 point ( ). Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfri point på bacheloruddannelsens 180 point, eller på andre uddannelser. Efter bestået praktikforløb skal den studerende færdiggøre bacheloruddannelsen som fødevareingeniør, idet praktik ikke kan indgå på bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab eller på andre bacheloruddannelser. Det er ikke tilladt at flytte tilbage på bacheloruddannelsen efter bestået praktikforløb. For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske kurser på 1. og 2. år. Disse krav sikrer at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken. Der findes fire typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik: Fødevareingeniørpraktik (DTU). Kontaktperson: Hanne Løje, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Fødevareindustriel Forskning, Telefon: , halo@food.dtu.dk LLEA10281 Kødindustripraktik LLEA10282 Mejeripraktik LLEA10283 Bryggeripraktik Stk. 5 Specialiseringsskift Såfremt den studerende i løbet af andet eller tredje studieår ønsker at skifte specialisering inden for samme uddannelse, skal den studerende skriftligt anmode om dette. Ved ønske om skift til specialiseringer med deltagerbegrænsning kan dette kun ske, såfremt der er plads. Hvis den studerende har mere end 105 point på sin bacheloruddannelse, skal specialiseringsskiftet godkendes af studienævnet. Ved specialiseringsskift skal den studerende være opmærksom på, at pointgrænserne ikke overskrides. Beståede kurser i den tidligere specialisering, som ikke indgår i den nye specialisering, vil blive overført som valgfrie kurser. Stk 6 Vejleder på bachelorprojekt Hovedvejleder på bachelorprojektet kan være ansat på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet eller DTU. Vælges bachelorprojekt på DTU, skal den studerende ikke tilmelde sig projektet på SCIENCE, men er selv ansvarlig for, at projektet meritoverføres, når det er afsluttet. Stk. 7 Valgfri fagelementer Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i valgfriheden med op til 30 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Stk Projekter uden for kursusregi Projekter uden for kursusregi kan indgå i uddannelsens valgfrie del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Side 7 af 11

8 Stk Virksomhedsprojekter Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfrie del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 8. Kontrol af kravet om ekstern censur og karakterer Hvis den studerende følger de konstituerende fagelementer angivet i denne studieordning, vil den studerende automatisk opfylde kravene om at 1/3 af uddannelsens ECTS point skal være med ekstern censur og 2/3 af uddannelsens ECTS point skal være med karakterer jf. den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningen 6, stk. 8 og 6, stk. 9. Såfremt den studerende har taget obligatoriske eller begrænset valgfri kandidatkurser på bacheloruddannelsen eller af andre grunde ikke følger ovennævnte konstituerende fagelementer, påhviler ansvaret for at opfylde disse krav den studerende selv. Meritoverførte ECTS point fratrækkes i udregningen af kravet om censur og karakterer.] 4. Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 5. Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1. Gyldighed Denne fagspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som er indskrivet på uddannelsen ved begyndelsen af studieåret 2009 eller tidligere. Stk. 2. Overførsel For studerende indskrevet på en tidligere studieordning, kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Stk. 3. Ændringer Studieordningen kan ændres en gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den ændrede studieordning. Side 8 af 11

9 Bilag 1 Kassogrammer Grundpakke Blok 1 Matematik og databehandling Fødevaregrundkursus Blok 2 Almen kemi for biovidenskab År 1 Blok 3 Organisk kemi for biovidenskab Fødevarefysik Blok 4 Biokemi 1 Fødevareproduktionsprocesser Specialiseringen fødevarer, kvalitet og teknologi Blok 1 Statistisk Dataanalyse 1 Fødevaremikrobiologi Blok 2 År 2 Fødevarekemi Blok 3 Råvarekvalitet Blok 4 Fødevarevidenskabsteori Valgfri Blok 1 Tema: Fødevareteknologi, ernæring og valgfrit kursus (10 point) Blok 2 År 3 Blok 3 15 point valgfri Blok 4 Bachelorprojekt Specialiseringen fødevarer, sundhed og ernæring Blok 1 Ernæring (DTU), Menneskets fysilogi og Blok 2 valgfrit kursus År 1 Blok 3 Sygdomslære og Farmakologi År 2 Blok 4 Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Fødevarevidenskabsteori Sundhed, ernæring og livskvalitet 15 point valgfri Bachelorprojekt Statistisk Dataanalyse 1 Fødevarekemi Gastronomisk Fødevaredesign & Forbrugerpræferencer Valgfri Valgfri De mørkeblå felter er den obligatoriske grundpakke De mellemblå felter viser specialiseringen i fødevarer, kvalitet og teknologi De lyseblå felter er valgfrie kurser Side 9 af 11

10 Bilag 2 Overgangsordninger Fødevareproduktionsprocesser (DTU)** 15 ECTS-point Erstatter Fødevareproduktion til 10 ECTS LKEB10077 Biokemi 1*** *** Erstatter Biokemi L (DTU) LLEB10296 Sundhed, ernæring og livskvalitet** 15 ECTS-point Erstatter tema: sundhed og livskvalitet (LLEB10214). NBIA04035U Menneskets fysiologi**** **** Erstatter Human fysiologi (DTU) Side 10 af 11

11 Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt En studerende, som har afsluttet bachelorprojektet har opnået følgende kompetencer: Viden, så den studerende kan definere og redegøre for, hvordan en problemstilling behandles inden for en given faglig ramme med vægt på problemformulering og problemanalyse, identificere og reflektere over eksisterende eller ny viden inden for et af uddannelsens fagområder og forholde sig kritisk til litteratur, teorier/modeller og eventuelle data. Færdigheder, så den studerende kan analysere fagligt afgrænsede problemstillinger og resultater i videnskabelig sammenhæng på en relevant og udtømmende måde, tolke og sammenligne egne og andres analyser ud fra bagvedliggende principper samt metodernes styrker og begrænsninger, vælge passende teorier og metoder til behandling af problemformuleringen og formidle problemstillingen klart og overskueligt i en videnskabelig og samfundsmæssig sammenhæng både skriftligt og mundtligt til den relevante målgruppe under anvendelse af faglig korrekt terminologi. Ved et felt- eller laboratoriebaseret projekt, hvor der indgår eksperimentelt arbejde/egenproduktion af data, har den studerende endvidere færdigheder i: under vejledning at tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejde, diskutere egen datafrembringelse og relatere egne data til andres data inden for samme fagområde, herunder at anvende relevante statistiske metoder og overholde gældende normer og regler for god feltarbejds- eller laboratorieskik. Kompetencer, så den studerende kan gennemføre et mindre, forskningspræget projekt og selvstændigt videreudvikle sin viden og færdigheder i tilknytning til fagområdet og det erhvervsområde, som uddannelsen er rettet mod. Side 11 af 11