Destinationsmarkedsføringens uhåndgribeligheder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Destinationsmarkedsføringens uhåndgribeligheder:"

Transkript

1 Destinationsmarkedsføringens uhåndgribeligheder: Specialeafhandling ved Aalborg Universitet, Sprog og Internationale Studier, af Katrine Høyer Christensen, Maj Vejleder: Anders Sørensen, Center for Regional- og Turismeforskning, Neksø.

2 Indhold Figurer: Indledning Problemformulering Videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser Specialets teoretiske felt Specialets empiriske felt Interview Afgrænsning Specialets opbygning Branding Kapitlets formål Tidens løsen: branding Hvad er et brand? Brands Box-modellen Brandtyper Brandværdi Brandbevidsthed Brandimage Afrunding Turisme og branding Kapitlets formål Turismemarkedsføring Turistdestinationen som produkt Branding af turistdestinationen International markedsføring Kulturaspektet Afrunding Image Kapitlets formål Definition af imaget Kognitive netværk Individuelt eller gruppeorienteret image Destinationsimage Inducerende og organiske images Stereotyper Afrunding Semiotik og turismemarkedsføring Kapitlets formål Semiotik og markedskommunikation Saussures tegnbegreb Peirces tegnbegreb Barthes Mytologi Denotation og konnotation Semiotikkens relation til turismemarkedsføringen

3 5.7.1 Turismens semiotiske trekant Afrunding Branding Danmark Kapitlets formål Danmarks Turistråd Branding Danmark -visionen Danmarksværdierne Hygge Uhøjtidelig Design Begavet Oase Fri Den gode historie Grafiske kendetegn Arbejdsprocessen De lokale Afrunding Analyse af Danmarks Turistråds brochure, Danemark Formål med kapitlet Analysens opbygning IMK-modellen Teksten Retoriske strategier Tekstens kode Kultur og kontekst Den kulturelle tilpasning Medie Genre Turismebrochuren Afsender: Danmarks turistråd Modtager: turisten Referenten: Destination Danmark Forholdet afsender-modtager-referent Destinationsprodukt Branding Danmark Branding Danmark Modtager/Afsender Modtager/Afsender Destinationsprodukt Afrunding Konklusion Bibliografi

4 Figurer: Fig. 1: The Brands Box Model (de Chernatony & McWilliam, 1989). Fig. 2: Brandværdi (Woodward, 2000). Fig. 3: Den kommunikationsvidenskabelige cirkel (Dahl & Buhl, 1996). Fig. 4: Saussures Tegnmodel (Barthes, 1957). Fig. 5: Peirces Tegnmodel (Drotner et al. 1996). Fig. 6: Barthes Mytemodel (Barthes, 1957; Echtner, 1999). Fig. 7: Echtners Turisme-semiotiske Trekant (Echtner, 1999). Fig. 8: Danmarksværdierne (Danmarks Turistråd, 2000a). Fig. 9: Danmarks Turistråds Hjertelogo (Danmarks Turistråd, 2002, ). Fig. 10: Eksempel på en brandingannonce (Danmarks Turistråd, 2002, ). Fig. 11: Arbejdsprocessen (Lars Schaldemose, 2001). Fig. 12: IMK-modellen (Frandsen, et al., 1997). Fig. 13: Turismetrekanten (Echtner, 1999). 4

5 1. Indledning Flere og flere bliver turister, idet det enkelte menneske har mere fritid end før, flere penge mellem hænderne samt at en mere systematiseret infrastruktur efterhånden gør det muligt at rejse, hvorhen i verden man ønsker. Turisme er således en stærkt ekspanderende branche 1, hvilket selvsagt betyder, at der bliver flere og flere turistdestinationer, som turisterne kan vælge og dermed øget konkurrence destinationerne imellem. Det bliver således sværere for de enkelte turistdestinationer at differentiere sig ved hjælp af de traditionelle parametre som f.eks. sol & strand samt flotte landskaber. Pine & Gilmore (1999, s. 5) betegner dette stadie, som den økonomiske udvikling befinder sig på i øjeblikket, som Experience Economy. Dermed mener de, at de produkter, som udbydes, har bevæget sig fra at være simple commodities eller blot varer, prisbestemt af udbud og efterspørgsel, over fabriksfremstillede produkter og services til at være experiences, altså oplevelsesprodukter. F.eks. lover et produkt som Coca Cola ikke blot at slukke tørsten, den giver en oplevelse i form af en smag på livet (jf. Coca Colas reklameslogan: life tastes good ). Endvidere lover Motorola pleasure technology, hvis man benytter deres mobiltelefoner. Dette, at sætte et produkt i relation til menneskelige følelser ( tastes good, pleasure ) og således give forbrugeren et emotionelt forhold til produktet, kendetegner netop branding. Branding er en måde at positionere produkter på og ses typisk som et mærke, der bevidst er tillagt en række værdier, som til enhver tid er uløseligt forbundet med det. (Danmarks Turistråd, 2000a, s. 2). Det er derfor ikke så meget produktets funktionelle karakteristika, der er omdrejningspunktet, som det er dets design og image. Således er branding en måde, hvorpå f.eks. en virksomhed kan differentiere sig selv og sine produkter og skabe et stærkt alternativ til lignende virksomheder og produkter. Danmarks Turistråd 2 forsøger med sin kampagne Branding Danmark netop at differentiere Danmark som turistdestination. I den forbindelse har man udviklet en række værdier, Danmarksværdierne 3, som danner Danmarks nye brand. Således skal Danmark fremover markedsføres med udgangspunkt i disse værdier i et forsøg på at fortælle den unikke historie om 1 Alene i Danmark steg omsætningen indenfor turismebranchen 6,2 % (fra 42 mia. kr. til 44,6 mia. kr.) fra 1997 til (Kilde: Turismens Økonomiske Nøgletal, Danmarks Turistråd på ) 2 I det følgende og resten af specialet betegnet DT. 5

6 Danmark og danskerne, som DT selv udtrykker det i deres kampagnemateriale (jf. Danmarks Turistråd, 2000a samt bilag 1). Man kan sige, at DT ønsker, at de udenlandske turister får et bestemt image 4 af Danmark. En destinations image eller brandimage er en del af det, som Woodward kalder brand equity eller brandværdi og som betegner det resultat eller udslag af den samlede markedsføring, der udelukkende skyldes branding (Woodward, 2000, s. 120). Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med images i forbindelse med turisme? Hos Niss defineres et image som en samling af forestillinger om et bestemt udsnit af virkeligheden, som påvirker den måde et menneske eller en gruppe af mennesker opfatter og bedømmer et givet objekt på. (Niss, 1994, s. 33). En vigtig komponent i turismeoplevelsen er netop de forestillinger turisten har, altså forholdet mellem fantasi og virkelighed. Forholdet mellem den forventning man har til ferieoplevelsen og det man rent faktisk oplever. Ifølge Hunt (1975, s. 1) er en destinations image endda vigtigere end dens mere håndgribelige ressourcer (såsom hotel, transport, monumenter etc.). Endvidere påpeger Kye-Chung Chon (1990), at destinationens image spiller en afgørende rolle i en persons valg af destination i købebeslutningsfasen. Derfor er det vigtigt for en turistdestination at have et stærkt og positivt image hos turisterne. Et andet og vigtigt aspekt i forbindelse med international markedsføring, som der jo er tale om i forhold til Branding Danmark, er det kulturelle eller snarere interkulturelle element. Turistdestinationen er et kulturbundet produkt, bl.a. fordi en del af turismens hovedprodukt er de naturlige og kulturelle ressourcer, som en given turistdestination er i besiddelse af. Dette betyder, at en destinations kultur også kan være bestemmende for turisternes ferievalg. Samtidig må man formode, at også turistens egen kultur er bestemmende for ferievalget. Man kan således forestille sig, at det i virkeligheden enten er kulturer som er helt forskellige fra eller netop lig ens egen kultur, der er de mest attraktive at besøge 5. Altså bliver også de kulturelle ressourcer en vigtig del af turismemarkedsføringen. Dette betyder selvsagt, at også turistens egen kultur, foruden destinationens, må formodes at have indflydelse på udformningen af turistdestinationens markedsføringsmateriale. 3 Jf. bilag 1, s De danske betegnelser der kommer nærmest ordet image er opfattelse og billede, men da ingen af disse er fyldestgørende i denne forbindelse, benyttes image gennem hele specialet. 5 Jf. bl.a. Cohens turisttypologier, som har sit omdrejningspunkt om de to modpoler den organiserede masseturist og strejferen. Hvor førstnævnte oftest søger det velkendte og det organiserede og sidstnævnte rejser ud for at søge det nye, fremmede og mere uorganiserede (Cooper et al., 1998, s. 38). 6

7 Selv om det fra et udbydersynspunkt ville være ideelt at kunne kontrollere forbrugernes (turisternes) billede af Danmark, skabes et image ikke kun af udbyderen alene, idet også bl.a. medierne (TV, pressen, film etc.) og tidligere besøg på destinationen vil kunne påvirke et image. Derfor vil det projekterede image naturligvis ikke automatisk være lig den opfattelse, den enkelte turist rent faktisk har af en destination. Det må dog anses for at være en umulig opgave at målrette f.eks. destinationsbrochurer til hver enkel turist og derfor benytter turismebranchen ofte forskellige generelle eller stereotype billeder i forsøget på at skabe et bestemt image af destinationen og dens indbyggere. Det er min vurdering, at kulturelle stereotyper ofte er mere legale eller accepterede, når de omhandler andre nationer altså destinationer og dermed kulturer som ligger forholdsvist langt væk fra ens egen ikke mindst fordi de ofte skabes af turismemarkedsføringen eller medierne, men også fordi de har lettere ved at opstå på grund af afstanden. Disse stereotype billeder og opfattelser afspejler det forhold mellem fantasi og virkelighed, som er en vigtig komponent i turismeoplevelsen og derved også i forsøget på at forstå, hvad et image er. Ifølge Echtner og Ritchie (1991) benyttes et image ofte som beskrivelse af en destinations stereotyp, forstået som et overordnet og udbredt mentalt billede eller opfattelse af en destination. Kort fortalt er motivet for at skrive dette speciale altså et ønske om at forstå brandingen og imagedannelsesprocessens natur samt de teorier, der ligger til grund herfor. 1.1 Problemformulering Specialets interessefelt er som skrevet imagemarkedsføring af turistdestinationer med udgangspunkt i branding. Denne interesse udspringer af, at DT sidste år lancerede deres nye kampagne, Branding Danmark, som skal markedsføre Danmark på de udenlandske markeder. Dette er tidligere forsøgt (jf. Therkelsen, 1993), men det er første gang, at man udelukkende fokuserer på de værdier og kvaliteter Danmark og danskerne repræsenterer, frem for blot at fokuserer på attraktioner, landskab og andre mere traditionelle elementer. Således er DT vision, at Danmark af omverdenen skal betragtes som en hyggelig oase i Europa, hvor den tilrejsende vil møde frie og uhøjtidelige mennesker, der på en begavet måde har indrettet et enestående samfund baseret på kærlighed til design, kultur og sociale værdier. (DT, 2000a, s. 1). Specialets empiriske udgangspunkt vil således være Danmarks Turistråds franske (og til dels britiske) Danmarksbrochure. Gennem disse vil jeg forsøge at analysere de kommunikationsstrategier, som DT benytter i deres markedsføring af Danmark som turistdestination. Sammenstillet med de gængse 7

8 teorier indenfor international turismemarkedsføring vil jeg på denne måde forsøge at belyse samt diskutere forskellige problemstillinger, der gør sig gældende i forbindelse med branding af turistdestinationer. Det udfordrende indenfor den internationale og interkulturelle turismemarkedsføring må netop være, at man ikke altid kan benytte sig af de samme kommunikative raffinementer på de forskellige markeder, idet man jo skal markedsføre sig overfor forskellige og ofte anderledes kulturer og på andre sprog. Endvidere har man at gøre med et produkt, som består af både håndgribelige elementer som hotel, transport og turistattraktioner, men også mere uhåndgribelige begreber som oplevelse, værdier og myter, hvilket nødvendigvis må formodes at kunne give visse komplikationer undervejs i markedsføringsprocessen. Derfor er jeg nået frem til følgende problemstilling: Hvilke problemer gør sig gældende i imagemarkedsføring gennem branding af en nation, når det gælder uhåndgribeligheder? Jeg ser især to områder, som kan vanskeliggøre markedsføringen eller brandingen af en turistdestination. 1. De uhåndgribeligheder som omgiver den generelle imagemarkedsføring i form af eksempelvis myter og destinationsstereotyper. Det er min påstand, at bl.a. manglende forståelse for, hvad et image er, begrænser den effektive markedsføring. Dette skyldes ikke mindst at imagemarkedsføringen af turistdestinationer, som sagt, er omgivet af meget værdiladede, immaterielle elementer, idet en del af turismeproduktet også består af den oplevelse turisten har af en given destination. 2. Dernæst kan det give problemer at skulle markedsføre sig internationalt, hvilket jo er tilfældet her. At skulle markedsføre sig internationalt og dermed interkulturelt, betyder, at man mellem udbyder og turist ikke altid har et fælles kulturelt ikonografi. 1.2 Videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser 6 Videnskabsteori kan kort karakteriseres som teori om teorier eller metateori. Metateorien bruges til at bestemme typen af den viden eller de teorier, som benyttes til at forklare et givet studieobjekt. Studieobjektet eller genstanden for ens studier tager sit udgangspunkt i den virkelighed, man 6 Afsnittet om videnskabsteori bygger grundlæggende på Andersen (1990), hvis ikke andet er angivet. 8

9 arbejder indenfor, og derfor drejer videnskabsteori sig i bund og grund om, hvordan man vælger at opfatte virkeligheden. Groft set opererer man med to virkelighedsopfattelser eller videnskabsteoretiske retninger: positivisme og fortolkningsviden. Hvor man indenfor positivismen anser virkeligheden for konkret, stoflig, materiel og derfor målbar, anser man indenfor den fortolkningsvidenskabelige eller hermeneutiske retning virkeligheden som en social konstruktion, der i høj grad er afhængig af, hvordan det enkelte menneske opfatter den. Den videnskabelige forståelsesramme i dette speciale er netop den fortolkende og specialet kan udlægges som en kvalitativ vurdering af turistdestinationers markedsføring med DT brandingkampagne som konkret eksempel. Det kvalitative, fortolkende aspekt kommer ikke mindst til udtryk gennem imagekonceptet, for som bl.a. Woodward udtrykker det: The image may or may not necessarily be objective or represent reality. Hun fortsætter: In terms of brand image, reality itself is less important than the perception of reality. (Woodward, 2000, s. 123). Forståelsen af et image afhænger altså af fortolkerens egen, subjektive opfattelse af virkeligheden. En kritik af hermeneutikken er at den ikke er en eksakt videnskabelig retning. Fortolkningsvidenskaberne er ikke målbare og derfor kan analyseresultater være svære at tilbagevise. Således vil forskellige forskere ofte nå frem til forskellige fortolkninger. Derfor må den hermeneutiske forsker altid være bekendt med de ideologiske og kulturelle rammer, som forskningen foregår indenfor (Echtner, 1999, s. 52). Ingen videnskabelig retning kan dog være 100% objektiv. Den subjektive indflydelse kommer til udtryk allerede under udvælgelsen af visse teorier frem for andre, den valgte udlægning af resultatet etc.valg af videnskabelig metode eller fremgangsmåde skal dog altid bestemmes ud fra, hvilke fænomener man ønsker at undersøge. Dette speciale bekender sig, som skrevet, til hermeneutikken, idet det empiriske materiale lægger op til en kritisk, kvalitativ og fortolkende analyse snarere end en fremfindelse af lovmæssigheder Virkelighedssynet i specialet er altså en social og kulturel virkelighedskonstruktion. 1.3 Specialets teoretiske felt I min undersøgelse af, hvilke problemer det kan give at skulle brande en nation, når det drejer sig om uhåndgribeligheder, har jeg i specialet valgt en markedskommunikationsteoretisk ramme. 9

10 Fokus vil ligge på den kommunikationsproces eller strategi, der ligger til grund for markedskommunikationen samt de betydninger markedskommunikationen skaber. Specialet bekender sig i analysen til Frandsens et al. (1997) såkaldte IMK-model over kommunikationsprocessen. I forhold til de mere traditionelle kommunikationsmodeller på markedet (som eksempelvis Roman Jakobssons) tager IMK-modellen ikke udgang i en lineær kommunikationsproces, men benytter en mere holistisk tilgang. F.eks. er der lagt vægt på, at forholdet mellem afsender og modtager er en tovejsproces og hvad mere er, så integrerer modellen den kulturelle kontekst, hvori kommunikationen finder sted. Det integrerede kulturaspekt i IMK-modellen er væsentlig for specialet. Ikke mindst fordi Branding Danmark er en kampagne, som henvender sig til det udenlandske marked, hvilket har betydning for valget af kommunikative strategier. I forhold til læsning af brochurer afhænger disses kommunikative effekt i høj grad af læserens evne til at opfatte og derefter afkode deres kommunikative budskaber. Fordelen ved at benytte IMK-modellen i dette speciale er, at den på den ene side inddrager kulturbegrebet og den situationelle kontekst og på den anden side beskæftiger sig med sproglige aspekter og derved de betydningsmæssige eller semiotiske strukturer i kommunikationen. Det semiotiske felt beskæftiger sig, kort fortalt, med de tegn-systemer og dybereliggende betydningsstrukturer som, i dette tilfælde, turismemarkedskommunikationen benytter sig af i form af bl.a. images. 1.4 Specialets empiriske felt Specialets empiriske felt vil, som skrevet, først og fremmest være DTs Danmarksbrochurer fra henholdsvis Frankrig og Storbritannien (jf. henholdsvis bilag 2 og 3). Turismebrochurerne udgør den mere praktiske del af brandingkampagnen og vil bl.a. blive diskuteret i henhold til DTs øvrige brandingmateriale, hæftet Branding Danmark Danmarks nye ansigt i verden (Danmarks Turistråd, 2000a) samt bilag 1. Hovedargumenterne for at benytte DTs brochurer i specialet er, for det første, at brochurerne er det nærmeste, man kommer konkret markedsføring fra DT og, for det andet, at turismebrochuren ofte er den, som giver den potentielle turist det første indtryk af en turistdestination. Ofte er de umiddelbare images og attributive kendetegn, som en turistdestination udsender afgørende for potentielle turisters beslutning om at vælge eller fravælge destinationen i købeprocessens startfase (Gartner, 1993, s. 192). 10

11 Desuden er turismebrochuren det mest benyttede medie indenfor turismemarkedsføring ifølge Holloway & Robinson (1995, s. 162). DTs turismebrochurer betragtes i specialet som imagebrochurer, altså brochurer, hvis formål det er at reklamere og derved gøre opmærksom på en given destination. På denne måde er deres formål at virke tillokkende og gøre turistdestinationen attraktiv, snarere end at fungere som rejseguider. Det er med dette i baghovedet, at analysen og diskussionen af brochurerne vil foregå. De to brochurer Danemark og Denmark fra henholdsvis Frankrig og Storbritannien er valgt ud fra den betragtning, at de to lande ikke hører til DTs hovedmarkeder og at Danmark har marginal betydning i forhold til britiske og franske turisters rejseadfærd 7. Således har imagebrochurer, der har til formål at præsentere et helt land, en større effekt på fjern- og marginalmarkeder som disse end på nærmarkeder som f.eks. Tyskland og Sverige, hvor kendskabet til Danmark må formodes at være større. I stedet for kun at se på en enkelt brochure har jeg valgt at medtage to. Det er gjort for at kunne drage sammenligninger, når dette er nødvendigt. Som udgangspunkt omhandler brochurerne det samme emne, men i en markedsføringssituation som denne, branding af en nation, er det nødvendigt også at inddrage et interkulturelt aspekt og se på den eventuelle kulturelle tilpasning af markedsføringen. Den franske brochure vil dog være i fokus og dermed genstand for analysen. Den britiske vil blive brugt, når en sammenligning er påkrævet Interview Som tillæg til den øvrige empiri har jeg valgt at medtage et interview med Lars Schaldemose, brandmanager for Branding Danmark hos DT, foretaget tirsdag d. 11. dec Interviewets formål var at få klarlagt, hvordan arbejdsprocessen med at finde frem til Danmarksværdierne var forløbet med henblik på, hvem der havde været involveret og hvilke strategiredskaber man benyttede. Interviewet havde karakter af en uformel samtale, som fokuserede på bestemte temaer (arbejdsprocessen bag kampagnen m.m.) snarere end spørgsmål. Interviewet kan således karakteriseres som et kvalitativt forskningsinterview (Kvale, 1990), altså et interview, som har til formål at beskrive og forstå meningen ved temaer i den interviewedes livsverden (Kvale, 1990, s. 226). I forhold til et struktureret, objektivt og kvantificerbart interview udmærker det kvalitative interview sig bl.a. ved at være et specifikt dybdeinterview (eksempelvist som her i form af 7 Eksempelvis var de franske og britiske turisters forbrug i Danmark på overnatning henholdsvis 0,4% og 2% i 1996 ud af de udenlandske turisters samlede forbrug, hvor den samme andel for Tyskland var 28,2% (Marcussen, 1998, s. 255). 11

12 ekspertinterview) samt ustruktureret med fokus på temaer frem for deciderede spørgsmål. Desuden tager interviewet udgangspunkt i den hermeneutiske verdensopfattelse. Da mit mål med interviewet var at opklare og forstå arbejdsprocessen bag Branding Danmark og skabe et overordnet indtryk, har det faldet mig naturligt at benytte en kvalitativ vinkel. Derfor har jeg ikke fundet det nødvendigt at bånde og transskribere interviewet, men har nedskrevet noter undervejs i samtaleforløbet. 1.5 Afgrænsning I forhold til en analyse af DTs samlede brandingkampagne er det ikke fyldestgørende kun at medtage Turistrådets franske brochure. Det ville være meget mere hensigtsmæssigt at kunne analysere og siden sammenligne samtlige brochurer udgivet af DT i forbindelse med Branding Danmark samt markedsføring i ikke-trykte medier. Eksempelvis DT Internetportal på som er et meget væsentligt element i markedsføringen af Danmarksværdierne. Desværre har pladsen og ressourcerne ikke været til det, men da det er mit indtryk, at turismebrochuren er det mest benyttede markedsføringsredskab i turismebranchen samt den mest benyttede førsteindtryks-informationskilde blandt turister, finder jeg analysen af brochuren væsentlig. Desuden kan analysen og fortolkningen af den franske brochure hjælpe med til at give en forestilling om praktiseringen af Branding Danmark. I forhold til de i markedsføringen involverede aktører vil specialet i sagens natur være præget af et afsendersynspunkt. Dette kan næppe undgås, idet jeg hovedsageligt beskæftiger mig med turismebranchens kommunikation i kraft af DTs Branding Danmark. Jeg vil dog så vidt muligt forsøge at sætte mig i modtagers sted, når dette er nødvendigt. 1.6 Specialets opbygning Specialet er bygget op over fire overordnede dele. Først en introducerende del (kapitel 1) som indeholder indledning, problemformulering samt metodiske overvejelser. Dernæst en teoretisk del (kapitel 2, 3, 4 & 5), hvis formål det er at afklare de forskellige begreber, der knytter sig til international branding af turistdestinationer samt diskutere disse i forhold til de konflikter eller problemer, der kan vise sig i forbindelse hermed. I den tredje del af specialet (kapitel 6 & 7), den empiriske del, vil DTs kampagne, Branding Danmark blive redegjort for og diskuteret. Dernæst vil turismebrochuren Danemark blive analyseret og diskuteret i henhold til dels de teoretiske redskaber præsenteret i anden del, dels DTs egen kampagnestrategi. Specialets fjerde og sidste del (kapitel 8) er den konkluderende del, som på baggrund af de øvrige kapitler vil forsøge at svare på problemformuleringen. 12

13 2. Branding 2.1 Kapitlets formål Formålet med dette kapitel er at indkredse de elementer, som karakteriserer branding og se på, hvordan disse kan bruges indenfor turismemarkedsføringen. Kapitlet vil således tage udgang i to modeller, som, på hver sin måde, forsøger at afdække begrebet branding: Brands Box-modellen og Brandværdi-konceptet. 2.2 Tidens løsen: branding Branding er ikke mindre end det 21. århundredes løsen, når det gælder markedsføring. Når det gælder markedsføring af almindelige kommercielle varer og, efterhånden også, turistdestinationer, må branding siges at være, den mest benyttede markedsføringsstrategi overhovedet (Morgan & Pritchard, 1999, s. 213). Som forklaring herpå kan Pine & Gilmores (1999) diskurs om den økonomiske udvikling benyttes. Ifølge dem befinder den globale kommercialisering sig i dag på et stadie, som de betegner Experience Economy, altså oplevelsesøkonomi. Denne kan forklares ud fra Pine & Gilmores inddeling af produkter i fire kategorier, hvor hver kategori samtidig betegner en økonomisk æra. De fire grupper er i kronologisk orden varer, (forbrugs)goder, services og oplevelser ( commodities, goods, services og experiences, ibid. s. 6). Betegnende for den første kategori, varer, er, at det er naturalier, som er ombyttelige, hvilket skal forstås som, at de ikke er mere værd, end de er. Deres pris bliver udelukkende bestemt af udbud og efterspørgsel. Næste gruppe, forbrugsgoder, er en industrialiseret og forarbejdet udgave af første gruppe. Disse kendetegnes som håndgribelige ting, hvis pris bestemmes af produktionsomkostningerne samt produktdifferentiering. Forbrugsgoderne bliver af forbrugeren vurderet som mere værdifulde end varerne. Services eller serviceydelser er karakteriseret ved at være uhåndgribelige aktiviteter, som leveres direkte til kunden, ofte i forbindelse med køb af et forbrugsgode. Det særegne ved serviceydelser er, at kunderne ofte vurdere serviceniveauet og ikke det medfølgende forbrugsgode højest. Sidste kategori, nemlig oplevelser, tilhører den absolut modsatte kategori af varer. Der er således tale om oplevelser whenever a company intentionally uses services as the stage and goods as props to engage an individual. (Pine & Gilmore, 1999, s. 11). 13

14 Oplevelserne bliver beskrevet som sensationelle, mindeværdige, personlige og subjektive og ikke to mennesker kan have den samme oplevelse. Rent prismæssigt hører oplevelser til i den dyre ende. Med dette in mente er det klart, at traditionelle markedsføringsparametre, som eksempelvis fysiske og funktionelle egenskaber, i dag ikke er nok til at differentiere et produkt. I dag skal også den oplevelse, produktet kan give forbrugeren, inddrages. Dette betyder, at markedsføringen, udover at den er nødt til at tilpasse sig forbrugernes mere individuelle behov, også er nødt til at tage produktets mere latente og uhåndgribelige egenskaber i betragtning. Det er netop hvad branding gør. Differentiere et produkt via dets kvaliteter og tilknyttede værdier. Før, der redegøres nærmere for branding, er det dog nødvendigt at se på, hvad man i det hele taget forstår ved et brand. 2.3 Hvad er et brand? Et brand oversættes, ifølge ordbogen (Axelsen, 1997), som et mærke eller en kvalitet. Således kan man konkludere, at et brand kan være navnet på et produkt (et mærke) eller en produktkvalitet. I alle tilfælde et instrument, som hjælper til at differentiere et givet produkt via dets navn og de kvaliteter, der knytter sig dertil. Det får man i hvert fald indtryk af, når man læser de Chernatony & McWilliam (1989). De giver dog ikke en klar definition på, hvad et brand er, men ud fra deres gennemgang af brandingens udvikling, får man indtrykket, at branding mere eller mindre blot er differentiering af produkter. Samtidig sidestilles ordet brand med mærke eller produktnavn. Eksempelvis kan et ur ses som navnet på et produkt, mens Rolex er et brand. En typisk definition på et brand, meget i stil med de Chernatony & McWilliams opfattelse, gengives i Kotler (1997): A BRAND is a name, term, sign, symbol, or design, or a combination of them, intended to identify the goods or services of one seller or group of sellers and to differentiate them from those of competitors. (The American Marketing Association, In Kotler, 1997, s. 443). Denne definition går dog videre end de Chernatony & McWilliams, idet den er udvidet til også at omfatte serviceydelser. Desuden identificeres et brand ikke kun som et produktnavn, men også som symboler og produktdesign. Dog er det en meget forenklet opfattelse at tro, at et brand kan nøjes med blot at være et (produkt)navn, tegn, symbol eller design. Et brand er mere end dets fysiske fremtoning, hvilket Kotler da også understreger, idet han skriver, at et brand er et meget mere kompleks begreb end blot et navn. Således har et brand ifølge ham seks forskellige betydningsniveauer (Kotler, 1997, s. 443). Nemlig brandets ydre kendetegn eller rettere egenskaber, 14

15 dets nytteværdi set i forhold til forbrugeren, dets værdier, den kultur brandet repræsenterer, den personlighed eller livsstil det projekterer samt brandets bruger. Brandets essens betegner Kotler som værende dets værdier, kultur og personlighed (ibid. s. 444). Disse er ifølge Kotler et brands mest holdbare og uforanderlige elementer. På denne baggrund kan man dele et brand op i niveauer, hvor første niveau indeholder brandets fysiske elementer, såsom design, produktnavn og fysiske egenskaber. Elementer direkte knyttet til produktet. Andet niveau forholder sig mere til forbrugeren og inkluderer de kvaliteter et brand har i forhold til vedkommende. På denne måde er sidste niveau mere emotionelt og knytter sig til brandets værdier, kultur og personlighed. På baggrund af ovenstående vil dette speciale bekende sig til Pritchard & Morgans definition af et brand, idet den indeholder alle de diskuterede elementer og på sin vis sammenfatter både Kotlers og de Chernatony & McWilliams opfattelser. Et brand forstås derfor som repræsenterende a unique combination of product characteristics and added values, both functional and non-functional, which have taken on a relevant meaning inextricably linked to that brand, awareness of which might be conscious or intuitive. (Pritchard & Morgan, 1998b, s. 216) Et brand er unikt, idet det er kombineret af både produktegenskaber og tillagte værdier, som er uløseligt forbundet med det og derved differentierer det fra andre brands. Netop det, at brandet er en kombination af flere elementer, betyder, at det ikke blot kan oversættes til at være et mærke eller et produktnavn. Brandet bestemmes ikke af navnet. Navnet eller mærket er, så at sige, blot brandets håndgribelige udtryk. Det er derimod de tillagte værdier og kvaliteter, der skaber et brand. Således eksisterer brandnavnet Rolex kun ved hjælp af de værdier og betydninger, som markedsføringen og forbrugeren tillægger det. Brandet har på denne måde både en funktionel og en emotionel side, som begge har indflydelse på dets natur Brands Box-modellen Brands Box - modellen, som er udarbejdet af de Chernatony & McWilliam (1989), beskæftiger sig netop med brandets funktionelle og emotionelle sider og er et forsøg på at typificere forskellige brands for derefter at kunne udvikle en effektiv markedsføringsstrategi. De Chernatony og McWilliam (1989, s ) har ud fra den gængse litteratur på området identificeret følgende fire tilgange til branding: 1)branding set som differentiering, 2)branding 15

16 forstået som et redskab for forbrugeren, 3)branding set som en garanti på kvalitet samt 4)branding forstået som identitetsskabende. På baggrund af disse fire tilgange er de efterfølgende nået frem til, at et brand indeholder to dimensioner. Den funktionelle dimension og den repræsentative dimension. Den funktionelle dimension differentierer produktet ud fra dets fysiske fremtoning og funktionelle attributter, mens den repræsentative dimension mere er et udtryk for produktets personlige egenskaber. Det repræsentative brand repræsenterer på denne måde meninger og overbevisninger, som er i overensstemmelse med forbrugerens personlighed (ibid. s.164). Den repræsentative dimension svarer således til Pritchard & Morgans emotionelle side (jf. forrige afsnit). Et brand karakteriseres ikke kun ud fra en dimension, men snarere ud fra i hvor høj grad det udviser begge dimensioner. Man taler derfor om henholdsvis lav/høj funktionalitet samt lav/høj repræsentativitet. Dette er illustreret i fig. 1 i Brands Box- modellen. Alt efter, hvor i modellen et brand placeres, udvikles en passende markedsføringsstrategi. Eksempelvis anbefales det, at brands som udviser høj funktionalitet samt høj repræsentativitet, hvor forbrugernes forventede kendskab til og tilfredshed med produktet allerede er stort, underlægges mere kvalitative markedsundersøgelser, for bl.a. at afdække målgruppens præcise profil (ibid. s. 166). Et brand i denne kategori kunne for eksempel være Ferrari. Modsat anbefales det, at lav-funktionelle og lav-repræsentative brands i højere grad markedsføres til en bred, ofte mindre klart defineret, målgruppe og især konkurrerer på prisen (ibid. s. 168). Et eksempel på et brand i denne kategori kunne være Beauvais Ketchup. Repræsentativitet Lav Høj Lav Beauvais Ketchup Funktionalitet Ferrari Høj Fig. 1: The Brands Box Model (De Chernatony & McWilliam, 1989, s. 166). 16

17 2.4 Brandtyper Udover at skelne mellem brandets dimensioner og derved typificere brandet som henholdsvis meget/lidt funktionelt og meget/lidt repræsentativt, kan brands også identificeres udfra, om de tilhører kategorien af produktbrands eller attributive brands (Morgan & Pritchard, 1998, s.141). Et produktbrand er, som navnet indikerer, opbygget omkring et produkt. F.eks. er Kærgården et produktbrand. Ligeledes er Coca Cola. Attributive brands er derimod bygget op omkring brandets omdømme og ikke produktet. Et attributivt brand står i forbindelse med et sæt værdier og et image hos forbrugeren og måden, hvorpå det positioneres, er vigtigere for dets succes end dets faktiske egenskaber. Mitsubishi er et sådant attributivt brand, eftersom det tilhører flere forskellige virksomheder, som ved hjælp af brandet markedsfører vidt forskellige produkter (biler, tekstiler, elvarer etc.) (ibid. 1998, s. 141). 2.5 Brandværdi Skal man udvikle en effektiv branding strategi, er det ikke nok at se på brandtype eller brandets natur, som Brands Box-modellen gør. Det er også nødvendigt at forstå dets rolle i markedsføringen ikke mindst i forhold til forbrugeren. Brandets evne til at påvirke forbrugerens købeadfærd afhænger af brandets mere eller mindre latente kvaliteter også kaldet brand equity. Dette kan løst oversættes til dansk som brandværdi. Brandværdien kan forstås som the marketing outcomes solely attributed to the brand. (Woodward, 2000, s. 120). Brandværdien er det element, som ikke ville eksistere, hvis produktet var blevet markedsført anderledes. Det vil sige, hvis ikke produktet var blevet markedsført med en bestemt brandidentitet. Produkter som prisbestemmes udelukkende på baggrund af udbud og efterspørgsel, eksempelvis korn eller kaffebønner, mangler denne merværdi. Niveau 1 Niveau2 Brandværdi Brandkendskab Niveau 3 Brandbevidsthed Brandimage Fig. 2: Brandværdi (adapteret fra Woodward, 2000). Som det ses af fig. 2 over brandværdien, afhænger brandværdien af forbrugerens kendskab til brandet. Ønsker en virksomhed, i dette tilfælde DT, at forbedre sin markedsføring af et brand, er det nødvendigt for denne at opnå en bedre forståelse for forbrugerens eksisterende kendskab til brandet. For eksempel påpeger Clarke (2000, s.336), at selv om destinationer, ofte i form af lande, i 17

18 en turismekontekst præsenteres som brands og derved produkter, er det faktisk sjældent, at de opfattes på denne måde af offentligheden. Således kan slutudkommet af brandingen, brandværdien, risikere at blive negativ. Forbrugerens kendskab til brandet afhænger af to dimensioner, nemlig brandbevidstheden samt brandimaget, som det ses i fig. 2. Forbrugerens bevidsthed om et eksisterende brand forudsættes af vedkommendes evne til at genkende brandet, med eller uden hjælp, og samtidig anerkende brandet som et brand. Brandimaget har derimod at gøre med forbrugerens opfattelse af brandet og det dertilhørende produkt Brandbevidsthed En forbrugers bevidsthed om et brand skal forstås som vedkommendes evne til at genkende brandet og koble det til en bestemt produktgruppe (Woodward, 2000, s. 122). For en virksomhed, der ønsker at brande et produkt, er første skridt på vejen at få forbrugeren til overhovedet at tage brandet med i sine overvejelser før et eventuelt køb. Brandbevidstheden kan på denne måde ses som basis for den videre markedsføring, i og med at eksistensen af et brand, især dets emotionelle side, afhænger af, om forbrugeren genkender det og produktet, som det dækker over. Brandbevidstheden gør desuden forbrugeren mere familiær med eller følelsesmæssig relateret til brandet, hvilket påvirker vedkommende under køb af især lav-involveringsprodukter, eksempelvis dagligvarer som mælk og smør, idet vedkommende ofte er meget loyal over for bestemte mærker (ibid. s. 122) Brandimage Først skal det nævnes, at selv om et brandimage selvstændigt påvirker forbrugerens brandkendskab, kan det forekomme en smule forvirrende, at man sidestiller det med brandbevidsthed i brandværdimodellen. Det er det, fordi et brandimage, ifølge Woodward (2000, s. 128) ikke kan udvikles med mindre, der eksisterer en vis grad af brandbevidsthed hos forbrugeren. Brandimaget forudsættes således af forbrugerens brandbevidsthed (jf. forrige afsnit). Brandimaget forstås af Woodward, som de opfattelser en person har af et brand, som følge af vedkommendes brandassociationer (2000, s. 123). Personens opfattelser og associationer til brandet skabes på baggrund af vedkommendes image af brandet. Ifølge Echtner & Ritchie (1991, s. 2) har images stor indflydelse på en forbrugers købeadfærd. Således har produkter som associeres med solide, positive images flere chancer for at blive taget med i en forbrugers overvejelser før et køb og opnå større forbrugertilfredshed efter købet end andre produkter. 18

19 På denne måde spiller et produkt eller et brands image en vigtig rolle i forhold til at forstå forbrugerens købeadfærd samt i forhold til at skabe effektive markedsføringsstrategier. I kapitel 4 vil imagekonceptet blive nærmere gennemgået og diskuteret. Brand, brandimage og image Et aspekt, som kan være med til at skabe forvirring omkring branding, er de tre begreber brand, brandimage og image. I meget af den litteratur, som findes på området, skelnes der ikke mellem dem. Grunden til forvirringen kan meget vel skyldes, at mange også opererer med begrebet imagemarkedsføring, ikke mindst indenfor den ældre litteratur, før branding blev tidens løsen indenfor destinationsmarkedsføring. Branding og imagemarkedsføring hænger unægtelig sammen, men hvor branding også indeholder en mere funktionel dimension, eksempelvis i form af differentiering på pris, handler imagemarkedsføring kun om markedsføring af et (produkt)image, en uhåndgribelig samling forestillinger. Pritchard & Morgan (1998b) benytter bl.a. termen moodmarketing om markedsføring af en bestemt stemning eller atmosfære. Branding stammer som begreb fra den almindelige markedsføring af kommercielle produkter, som omfatter differentiering af produkter via bl.a. pris, pakning og fysisk kvalitet, og er siden hen blevet applikeret til turismemarkedsføringen. Groft set kan imagemarkedsføring ses som en integreret del af branding. Som det sås, er brandimage en del af et brand. Brandimaget kan ses som en bestemt form for image. Et kommercielt image om man vil. I samme stil taler man om turistisk, politisk eller kulturelt image m.fl. Her i specialet har jeg prøvet at skille de tre elementer, brand, brandimage og image, ad, til trods for at de hænger meget sammen, for at tydeliggøre, at her er tale om tre begreber. Brandværdimodellen er netop benyttet for at tydeliggøre denne forskel. 2.6 Afrunding Den skarpe opdeling af brands eller produkter i Brands Box-modellen kan forekomme en smule simpel og gammeldags. Det er min vurdering, at de to meget subjektive faktorer, funktionalitet og repræsentativitet, kan være svære at måle og gengive objektivt i en model. Især er graden af repræsentativitet meget individuel, idet den afhænger af den enkeltes personlighed, kulturelle værdier, køn, alder m.m. Men også graden af funktionalitet kan være svingende. Ofte hænger funktionaliteten jo sammen med et brands repræsentative værdier. Hvis et brand konnoterer høj repræsentativitet hos en person, vil vedkommende så ikke have tendens til også at tillægge funktionaliteten lige så høj kvalitet? Pritchard & Morgan forklarer, at når en forbruger køber et brand, så accepterer vedkommende brandets image og erklærer sig tilhænger af en bestemt livsstil 19

20 (1998b, s. 216). Forbrugeren indgår altså i et følelsesmæssigt forhold til brandet. Derfor er det emotionelle eller repræsentative niveau en stærk og meget vigtig komponent i brandingen og vil oftest overskygge den funktionelle dimension. Et mere komplet forsøg på at forklare brandets natur sås i brandværdi-konceptet, som ikke forsøger at typificere et brand, men snarere at forstå dets forskellige facetter samt dets påvirkning af forbrugeren. Netop denne aktive inddragelse af forbrugeren og erkendelse af vedkommendes rolle i brandingen udgør den store forskel mellem de to modeller. Alligevel kan Brands Box -modellen udmærket benyttes til at give et hurtigt overblik over brandets aktiver i forhold til den givne markedsføringssituation, men på grund af Brands Box-modellens simplicitet er det nødvendigt også at inddrage brandværdi-konceptet, hvis en mere helhedsorienteret og kvalitativ tilgang til branding ønskes. Dog udelukker den ene metode ikke den anden. F.eks. inddrager brandværdi-konceptet ikke et produkts funktionelle egenskaber til at have væsentlig indflydelse på den merværdi, som skabes gennem branding. Eksempelvis må et produkts pris formodes også at være med til at afgøre forbrugerens opfattelse af produktet og det dertilhørende brand. Det er en kendt sag, at en dyr vare som oftest tillægges en vis kvalitativ værdi. Omvendt så kan branding udover et øget produktkendskab og en øget produktloyalitet blandt forbrugerne også sikre, at man kan øge prisen for sine produkter (Anholt, 1999, s. 291). 20

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Branding af Rømø i Storbritannien

Branding af Rømø i Storbritannien CLM speciale Handelshøjskolen i Århus Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Branding af Rømø i Storbritannien - med fokus på anvendelse af de tre værdisæt, der er fastlagt af VisitDenmark Vejleder:

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG. 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

Markedsprofil af Schweiz og Østrig www.visitdenmark.com Markedsprofil af Schweiz og Østrig Det schweiziske marked Fakta om Schweiz Befolkning 7,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (1,6 pct.) Privat forbrug:

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,

Læs mere

3. FORSTÅELSE OG VIDENSPRODUKTION... 25

3. FORSTÅELSE OG VIDENSPRODUKTION... 25 3. FORSTÅELSE OG VIDENSPRODUKTION... 25 3.1 VIDENSUDVIKLINGSPROCESSEN... 25 3.1.1 Viden... 25 3.2 FORSTÅELSESCIRKLERNE... 28 3.3 TOLKNINGSMØNSTRET, TEKST, DIALOG OG DELTOLKNINGER... 30 3.4 UDVIKLING AF

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Lavet af Lene, Nanna og Emma

Lavet af Lene, Nanna og Emma Møller Lavet af Lene, Nanna og Emma 1 Indhold Indledning... 3 Projektorginisation... 3 Målgruppe:... 4 Bruger interview/ bruger innovation:... 5 Parameter mix... 5 Brain storm på cafe møller... 8 Konklusion...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm.dk 30. november 2015 Kære Lars Chr. Lilleholt, Vi ønsker at gøre

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Vores oplevelse af Ung Rejs kommunikation

Vores oplevelse af Ung Rejs kommunikation UNG REJS Vores oplevelse af Ung Rejs kommunikation Måden hvorpå vi mødte Ung Rejs handler meget om, hvordan man generelt som potentiel rejsende søger destination, fly, hotel og derved rejseudbyder. Vi

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode

Læs mere

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE TIL DIG, DER VIL VIDE MERE OM PROJEKT BUSINESS BREV: 29.400 PRIVATE MODTAGERE SAGDE DERES MENING Analysen bag

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere