Oplevelsesøkonomi hos Unisans - Strategisk kommunikative betragtninger og anvendelse af oplevelsesøkonomi. Jeanne F. Andreasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsesøkonomi hos Unisans - Strategisk kommunikative betragtninger og anvendelse af oplevelsesøkonomi. Jeanne F. Andreasen"

Transkript

1 Oplevelsesøkonomi hos Unisans - Strategisk kommunikative betragtninger og anvendelse af oplevelsesøkonomi Jeanne F. Andreasen Profilopgave: Integreret markedskommunikation og pr, Handelshøjskolen, Vejleder: Morten Korsgaard, Århus Universitet, 31. januar 2011

2 1. Indhold 2. Indledning Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Kvalitativ metode Primær empiri - interview og interviewperson Sekundær empiri Teorifelt Fremgangsmåde Opgavestruktur Casebeskrivelse - Unisans Oplevelsesøkonomien og dens baggrund De postmodernistiske samfundstendenser Oplevelsesøkonomien - konsekvens af den postmodernistiske udvikling De kritiske øjne på oplevelsesøkonomien Experiential Marketing Holistiske oplevelser Analyse af interview Oplevelsesøkonomien hos Unisans Oplevelsesøkonomien som strategisk kommunikationsredskab Opsummerende delkonklusion Observation hos butikken Det lille røgeri Observation Sammenfatning af interviewanalyse og observationen Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger: Artikler: Hjemmesider: Bilagsliste Jeanne F. Andreasen 2

3 2. Indledning Det, det er jo det vi ligesom skal forstå, altså unikke produkter.., findes ikke, de er opfundet, [ ], altså vi kan ikke opfinde noget nyt. Vi kan forfine, det at få de ydelser, vi kan forfine de relationer, de rammer hvori vi får de ydelser. Mennesker vil høre, se, lugte, smage og føle den verden de befinder sig i. De skal have mulighed for at sætte deres sanser i spil i dagligdagen. Både når de tager med familien på restaurant, og når de har personaledage med deres kolleger, skal de have mulighed for at føle sig sanseligt bevæget i oplevelser. Det er i hvert fald hvad man mener hos den kreative servicevirksomhed Unisans. 1 For Unisans handler det om at pirre sanserne og sætte dem i spil ved hjælp af oplevelser. Virksomheden fungerer som ejere og medejere af forskellige forretningsenheder, der befinder sig inden for event, gastronomi, helse eller formidling. Essentielt for Unisans er, at forbrugerne skal have mulighed for at indgå aktivt, når de køber en serviceydelse eller et produkt hos virksomheden. Unisans tanker om sanseoplevelser lægger sig op af det postmodernistiske begreb oplevelsesøkonomi. Ligesom mange andre virksomheder i vesten, har Unisans øjnet muligheden for at skabe værdi til virksomheden ved at sætte fokus på oplevelser. 2 Til forskel fra virksomheder der forbinder et enkelt produkt til en oplevelse, er hele fundamentet i Unisans, bygget op omkring sansemæssige oplevelser. Med andre ord forsøger Unisans, at tænke oplevelser ind i alt hvad de gør. I postmoderne samfund hvor forbrugerne ikke længere foretager køb ud fra et forstandigt og funktionelt behov, men også vil vælge ud fra deres personlige, sanselige og emotionelle behov, er Unisans et aktuelt billede på en virksomhed, der forsøger at tilpasse og udvikle sig inden for de postmoderne rammer. 3 Forbrugernes individuelle behov er mange og hele tiden i forandring, hvilket i særdeleshed kan være en udfordring i Unisans strategiske planlægning og strukturering af det daglige arbejde Pine, Gilmore, 1999, s. 22 og Arnuld, 2005, s Proctor, Kitchen, 2002 Jeanne F. Andreasen 3

4 Denne opgave vil anvende Unisans som case, og tilgå casen ud fra essentielle teoretiske betragtninger omkring oplevelsesøkonomi. Opgaven vil belyse hvordan det strategisk er muligt for en (service)virksomhed som Unisans, at sætte oplevelsesøkonomien i fokus med henblik på at skabe merværdi til virksomheden. 4 Dermed vil opgaven fremlægge betragtninger som præsenterer, hvorledes Unisans på nuværende tidspunkt forholder sig til og anvender oplevelsesøkonomi og ikke mindst, hvordan oplevelsesøkonomien indgår i deres strategiske arbejde. Udover Unisans nuværende overvejelser i henhold til oplevelsesøkonomi, vil opgaven også fremsætte perspektiverende refleksioner for Unisans fremtidige arbejde med oplevelsesøkonomi. De ovenstående overvejelser ligger til grund for følgende problemformulering: Med udgangspunkt i en teoretisk redegørelse for oplevelsesøkonomi undersøges det, hvordan Unisans betragter og anvender oplevelser og herunder oplevelsesøkonomi som strategisk kommunikationsredskab I problemformuleringen personificeres virksomheden Unisans. Denne personificering vil i opgaven fremgå i form af direktør i Unisans, Conny Ericon Andersen. 4 F.eks. Bernd Schmitt Jeanne F. Andreasen 4

5 3. Metodiske overvejelser 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Jeg vil i opgaven gøre brug af en hermeneutisk videnskabstradition, mere præcist Hans- George Gardamers filosofiske hermeneutik. 5 Ved at tilgå opgaven med denne videnskabstradition, kan jeg anskueliggøre; hvordan Unisans betragter og anvender oplevelser og herunder oplevelsesøkonomi? Som følge af den hermeneutiske tilgang, kan jeg fremsætte konklusioner med henblik på at besvare problemformuleringen på baggrund af egne fortolkninger af den udarbejdede og indsamlede empiri (henholdsvis interview, observation, m.v.). Den hermeneutiske tilgang hos Hans- George Gadamer argumenterer for, at fortolkning ikke er en metode, men en måde man er til på, hvorfor hermeneutisk metode ikke nødvendigvis handler om at opnå endegyldige sandheder. 6 Hermeneutikken handler om, at opnå menneskelig forståelse og mening via fortolkning i en kontinuerlig og aktiv proces. 7 Hermeneutikkens metodologiske fokus ses i forbindelse med den hermeneutiske cirkel. 8 Den hermeneutiske cirkel er orienteret mod, at mennesket er nød til at tilgå og fortolke omverdenen ud fra en forståelseshorisont, der opstår som følge af personlige erfaringer. Ud fra forståelseshorisonten kan mennesket skabe sig en mening om verden. 9 Det vil altid være muligt, at revidere den opnåede forståelse og dermed skabe et nyt udgangspunkt for intensionen om at opnå forståelse for omverdenen (bevægelse fra del til helhed og til del igen). Det metodologiske fokus for denne opgave har (jf. hermeneutikken) til hensigt at opnå forståelse for, hvordan CEA forholder sig til oplevelser og oplevelsesøkonomi i Unisans og ikke mindst, hvilken betydning hun mener, det har for de strategiske forhold i Unisans. Yderligere sammenholdes CEAs overvejelser med en af Unisans forretningsenheder for at vurdere, hvorledes der er konsensus mellem ide og praksis. Konklusionerne for denne opgave er bl.a. baseret på undertegnedes forståelse, tilgået på baggrund af en aktuel observeret kontekst (interview og observation), der er fortolket med udgangspunkt i undertegnedes forståelseshorisont (jf. hermeneutisk forforståelse og fordomme). 10 Idet konklusionerne er fremsat på baggrund af min personlige forståelseshorisont, og vil de også være præget af mit subjektive 5 Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 326 Jeanne F. Andreasen 5

6 erfaringsgrundlag. Ligeledes vil konklusionerne bære præg af udviklingen af min personlige forståelseshorisont og erfaringsgrundlag som følge af mit analytiske arbejde med henholdsvis teori og empiri. I forlængelse af den hermeneutiske optik vil de fremsatte konklusioner være lig med gyldig viden. 3.2 Kvalitativ metode Opgaven tager afsæt i empirisk kvalitativ dataproduktion af henholdsvis et interview med direktør for Unisans, Conny Ericon Andersen (herefter CEA) og en observation af egne sanseobservationer hos Det lille røgeri (forretningsenhed hos Unisans). Det empiriske data suppleres af eksisterende kvalitativ empiri i form af Unisans hjemmeside. Det empiriske materiale vil sammenholdt med teori om oplevelsesøkonomi, og danne grundlag for opgavens analyser med henblik på at finde svar på problemformuleringen. Ib Andersen bruger begrebet undersøgelsesdesign om en opgaves metodiske overvejelser. Han definerer et undersøgelsesdesign som; Den måde, hvorpå vi udforsker det fænomen, der er genstand for undersøgelsen. 11 Med tanke på Andersens definition af metodisk fremgangsmåde, vil jeg tilgå opgaven med en kvalitativ deduktiv metode. 12 Det vil sige, at jeg ud fra nogle generelle betragtninger (anerkendt teori) opnår nogle specifikke erkendelser af hvordan Unisans betragter og anvender oplevelser. Opgavens kvalitative interview har karakteristik af et dybdeinterview/ forskningsinterview. 13 Det vil sige, at interviewperson, CEA i en dialog med intervieweren (mig), beskriver den kontekst (livsverden), hun taler ud fra og ikke mindst, hvordan hun forstår den, og hvad hun tænker om den, hvorved jeg gennem fortolkning, kan skabe mig et indblik i, en forståelse af og en mening om CEAs livsverden. 14 For mere praktisk at kunne tilgå formålet med interviewet, udformes og struktureres en spørgeguide med inspiration i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns tilgang og spørgeteknik til et forskningsinterview. 15 Denne tilgang har, jf. Kvale og Brinkmann, til hensigt at give intervieweren en forståelse af interviewpersonens dagligdagsperspektiver, hvilket kan sættes i forhold til dybde-/ forskningsinterviewets fokus på interviewpersonens oplevelser, erfaringer og følelser. 16 Opgavens observation har karakter af deltagende observation. 17 Deltagende observation kan fremsætte data om hvordan oplevelser og oplevelsesøkonomi rent faktisk kommer til udtryk i Unisans. Det metodologiske redskab anvendes derfor med det formål, sammenholde en vurdering af undertegnedes sanseindtryk, oplevelse og forståelse af et af Unisans virksomhedskonglomerater, Det lille Røgeri med (vurderingen af) CEAs betragtninger (interviewet) af oplevelsesøkonomien i Unisans, for derved at 11 Andersen, 2008, s Andersen, 2005, s Kvale, Brinkmann, 2009, s , Ibid, s Ibid, s Bilag 5 + Bilag 4 17 Kristiansen og Krogstrup, 1999 Jeanne F. Andreasen 6

7 konstatere om der er konsensus. 18 Lige som interviewet er observationen genereret af mig selv og har derfor ikke tidligere været udsat for fortolkning. Fortolkningen af observationen vil ligeledes bero på min forståelseshorisont. I den praktiske tilgang til observationen vil Chistian Jantzens og Mikael Vetners tanker om oplevelsens struktur anvendes som inspiration. Dette med henblik på skærpe orienteringen mod sansninger i fobindelse med observationen. 19 Essensen er her at ud fra grundbetydningen af termen oplevelse er det muligt at skelne mellem tre lag i oplevelsens struktur; det vane baserede niveau De emotionelle og sanselige indtryk, som subjektet får i sin direkte omgang med og deltagelse i objektverdenen 20, det evaluerende niveau de evalueringer, som den oplevende former ud fra de emotionelle og sanselige indtryk, hvilket giver indtrykkene sammenhæng og retning 21 og det neurofysiologiske niveau de vaner og rutiner, som det oplevende individ danner i takt med, at han eller hun oplever både dette og hint: altså nærmest kropsligt indlejret viden om, hvor, hvornår og hvordan der er noget interessant at opleve. 22 Skemaer Emotion Stimulation For at tilgå oplevelsens struktur, er det nødvendigt med en bevidstgørelse af hvert enkelt af de tre elementer. Elementerne i oplevelsens struktur i observationen af Det lille røgeri, vil være fokuseret mod elementernes overlappende tilknytning til hinanden (jf. model ovenfor). I beskrivelsen af observationen betyder det, at de tre dele i oplevelsens struktur ikke vil blive ekspliciteret men fungere som en bagvedliggende bevidstgørelse Obs! deltagende observation (etnografien) har videnskabsteoretisk tilknytning til socialkonstruktivismen med et fokus på diskurser og social konstruerede identiteter. (Jf. Burr, 2001) I opgaven anvendes observation dog i lyset af den hermeneutiske tradition og meningsfortolkning ibid 21 ibid 22 ibid 23 Kritik af metode se bilag 6 Jeanne F. Andreasen 7

8 3.3 Primær empiri - interview og interviewperson Opgavens primære empiri, er interviewet med direktør hos Unisans, CEA. 24 Interviewet har til hensigt at skabe et indblik i Unisans og opnå en forståelse for, hvilke tanker CEA har ift. en oplevelse og ikke mindst, hvordan hun ser sammenhæng og mening i forholdet mellem oplevelser og oplevelsesøkonomi i forbindelse med den strategiske kommunikation i Unisans. CEA er valgt som interviewperson ud fra den betragtning at hun er direktør i Unisans og overordnede beslutningstager. Jf. problemformuleringen fremstå CEA nærmest som en personificering af Unisans. Yderligere er hun medgrundlægger af Unisans og må derfor have nogle elementære overvejelser om Unisans fundament og eksistens Sekundær empiri Den sekundære empiri består først og fremmest af en kvalitativ observation af butikken Det lille røgeri, som er en forretningsenhed i Unisans virksomhedskonglomerat. 26 Som tidligere nævnt er observationen udarbejdet af undertegnede, hvori jeg fungerer som observerende deltager. 27 I observationen vil jeg både være forbruger (informant) og observatør i en og samme rolle. De personer som befinder sig i Det lille røgeri, under observationen, er ikke bevidste om at jeg agerer som observatør. For at skabe mest mulig validitet og reliabillitet om både observation og interview, har flere metodiske overvejelser gået forud for udførelsen af interviewet og observationen. 28 En nærmere beskrivelse heraf findes i bilagene. 29 Den anden del af den sekundære empiri består af Unisans hjemmeside. Hjemmesiden er modsat den primære empiri genereret af andre og vil derfor fremgå som andengangsfortolkning. Formålet med hjemmesiden og artiklerne er at supplere den primære empiri med fakta om Unisans. 3.5 Teorifelt Opgavens anvendte teorier tager afsæt i fagene Integreret markedskommunikation (IMK) og PR med fokus omkring oplevelsesmarketing (sansemarketing) og Corporate Communikation Bilag 1 og 2 25 Bilag 1, [04:45 05:07] 26 Bilag 3 27 Kristiansen, Krogstrup, Kvale, Brinkmann, 2009 s Bilag 5 Jeanne F. Andreasen 8

9 Opgaven vil fremsætte forskellige vinkler af teori om oplevelsesøkonomi. Den valgte teori kan i en analyse af det kvalitative interview fremsætte forskellige betragtninger af anvendelsen af oplevelser hos Unisans, og ikke mindst hvordan oplevelser hos Unisans tilgås. I det teoretiske afsnit vil der fremgå forskellige betragtninger på oplevelsesøkonomien af henholdsvis; Joseph B. Pine og James H. Gilmore, Christian Jantzen og Tove A. Rasmussens, Jens Ørnbos og Bernd Schmitt. 3.6 Fremgangsmåde Opgavens fremgangsmåde vil tage udgangspunkt i Den gode opgave og vil derfor bevæge sig igennem Blooms taksonomi. 31 I den resterende del af opgaven vil der fremgå en præsentation af Unisans, med fokus på oplevelsesøkonomi i virksomheden. Herefter vil der fremgå en kritisk gennemgang af teori om oplevelsesøkonomi i forhold til den postmoderne forbruger. Gennemgangen afsluttes med en model inspireret af Bernd Schmitts ide om oplevelser og oplevelsesmoduler. Dette afsæt vil fungere som teoretiske platform for opgavens interviewanalyse. 32 Efterfølgende vil opgaven præsentere en analyse af observationen hos et af Unisans virksomhedskonglomerater, Det lille røgeri. Delkonklusionerne af analysen af det kvalitative interview og observationen, vil blive sammenholdt og vurderet, for at se om der er konsensus. Opgaven afsluttes af en endelig konklusion op perspektivering. 30 Cornellisen, Cova, Rienecker, Jørgensen, 2006, s Schmitt, 1999, s Jeanne F. Andreasen 9

10 3.7 Opgavestruktur Indledning og problemformulering Metode Teori Interviewanalyse Observation Konsensusvurdering af interview og observation Konklusion Perspektivering Jeanne F. Andreasen 10

11 4. Casebeskrivelse - Unisans Unisans er skabt i 2005 af Conny Ericon Andersen og hendes mand Erik Ericon Andersen. Unisans er en mindre virksomhed som hører under den større virksomhed, Ericon Holding A/S, som ligeledes ejes af Erik og Conny. 33 Formelt set er Conny direktør i Unisans, men mere funktionelt indgår hun i en rolle som kulturbærer og konceptudvikler i Unisans. 34 I begyndelsen var Unisans en konsulentvirksomhed med henblik på formidling, kreativitet og livskvalitet. 35 I dag fungerer Unisans som ejer og medejer af flere forskellige forretningsenheder, og er dermed en netværks/ paraplyorganisation for de forskellige forretningsenheder. Unisans sælger ikke nogle egentlige produkter. De har derimod fokus på de forskellige forretningsenheder, som befinder sig indenfor forskellige brancher. 36 Hos Unisans er forretningsenhederne samlet i et netværk eller et konglomerat om man vil, som udbyder forskellige ydelser inden for formidling og helse, gastronomi og events. Det være sig f.eks. Det lille Røgeri, Hotellet i Gjern og HRmakeSENSE. 37 Unisans er stadig i voksende udvikling inden for de nævnte forretningsenheders brancher. Unisans har fokus mod værdier, service og oplevelser og dette specielt i forhold til menneskets fem sanser. Med henblik på Unisans netværk er hensigten at skabe en kobling mellem de forskellige forretningsenheder ved at anvende sanserne som holdepunkt. Denne kobling ses eksempelvis i Unisans ikoner, der viser de fem sanser og som går igen hos samtlige af virksomhedens forretningsenheder Bilag 1 [00:36-01:13] 35 Bilag 1[03:52-04:08] 36 Bilag 1 [06:25-06:45] 37 Jeanne F. Andreasen 11

12 5. Oplevelsesøkonomien og dens baggrund I dette kapitel introduceres kort oplevelsesøkonomiens relation til Integreret markedskommunikation (IMK) og dens tilblivelse som en del af en postmoderne udvikling. Hernæst vil oplevelsesøkonomi som begreb og teori blive præsenteret på baggrund af forskellige teoretiske betragtninger. Disse overvejelser vil stå som afsæt for valget af en teoretisk model, der er aktuel ift. at besvare hvordan Unisans betragter og anvender oplevelser (jf. problemformulering). 5.1 De postmodernistiske samfundstendenser I den vestlige verden, herunder Danmark, er der gennem de seneste årtier sket en samfundsudvikling mht. en større økonomisk sikkerhed og en overvejende stigende velstand. 38 Dette har bevirket indtrædelsen og udviklingen af postmodernismen. 39 Postmodernismen indikerer en overgangsfase i samfundet, der groft sagt gør op med det industrialiserede samfunds modernistiske fokus på videnskab, rationalisme og teknologi. 40 Som følge af denne udvikling, er det ikke længere tilstrækkeligt for danske virksomheder, der befinder sig på et B2C marked, at forholde sig rationelt til f.eks. et produkt en ydelse, eller en service. Den postmoderne forbrugers fokus, spænder efterhånden langt længere end blot til den fysiske vare og den relative servicefunktion. Forbrugeren har udviklet sine forventninger i forhold til virksomhedernes produkter. Derfor er de fysiske produkter ikke længere nok i sig selv. Forbrugeren fortager en investering i sit køb og opnår derved en tilknytning til ydelsen. Tilknytningen opstår bl.a. ved, at forbrugeren får en følelsesmæssig oplevelse i mødet med ydelsen, hvilket også er med til at skabe forbrugerens selvidentitet. 41 In post modernity, the consumer is not a passive target for image marketing but an active link in the continual production of meanings 42 For virksomheder i vesten har postmodernismen medført en naturlig tendens til at skabe, pleje og vedligeholde relationer mellem den enkelte virksomhed og omverdenen. Eller sagt mere firkantet, en ny og 38 Pine, Gilmore, 1999, s Pine, Gilmore Firat, F. A., Venkatesh, A., Pine, Gilmore 1999 s. 2 og Holt, 2002, s Cova, 1996, s. 498 Jeanne F. Andreasen 12

13 nødvendig fokusering på IMK hos virksomhederne. 43 I forlængelse heraf opstår den situationelle marketing og herunder oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomien - konsekvens af den postmodernistiske udvikling I bogen Experience Economy: Work is af Theatre and Every Business a Stage (1999), introducerer Joseph Pine og James Gilmore begrebet, oplevelsesøkonomi, som en respons på den postmoderne udvikling. 45 Pine og Gilmore argumenterer for, at virksomhederne kan skabe merværdi, ved at forsøge at forstå at imødegå forbrugernes personlige og følelsesmæssige behov. Forbrugeren skal tilgås med kreativitet og uforglemmelige oplevelser. 46 whenever a company intentionally uses services as the stage and goods as props to engage an individual. While commodities are fungible, goods tangible and services intangible, experiences are memorable. 47 For Pine og Gilmore anskues oplevelser som merværdi, der kan tillægges produkter og service i virksomheder, i princippet uanset, hvilken virksomhedstype, produkttype eller servicetype der er tale om. 48 De argumenterer samtidig for at virksomheder skal flytte deres fokus fra, hvad de sælger til forbrugerne, til hvordan de sælger. 49 De skal se oplevelser og oplevelsesøkonomi som et kommunikationsstrategisk potentiale. For den enkelte virksomhed handler det om at differentiere sig fra lign. virksomheder, ved at skabe en speciel og gerne enestående iscenesættelse omkring sit produkt eller ydelse og ikke omkring forbruger og sælgers rolle. Forbrugeren fungerer som gæst på en scene og bliver ført rundt af en instruerende sælger. Iscenesættelsen giver forbrugeren mulighed for at involvere og engagere sig i oplevelsen. 50 Oplevelsen vurderes ud fra forbrugerens passive eller aktive deltagelse og følelsesmæssige involvering og tilknytning til oplevelsen Cornelissen, 2008, s Cova, 1996, s Pine, Gilmore Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. kap. 2, 3 51 Ibid, s. 43 Jeanne F. Andreasen 13

14 Stage experience is not about entertaining costumers, it s about engaging them De kritiske øjne på oplevelsesøkonomien Som nævnt ovenfor gør Pine og Gilmore sig nogle overvejelser ift. oplevelsesøkonomien. Ikke alle er dog helt enige i deres idé og udlægning af oplevelsesøkonomien bl.a. danskerne Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen. 53 For det første nævner Jantzen og Rasmussen problemet ved at sammenstille et amerikansk perspektiv på oplevelsesøkonomien, med alle andre vestlige udviklingslande herunder Danmark. Denne betragtning bakkes også op af den amerikanske professor Bernd Schmitt, som har øje for, at oplevelser kan forekomme forskelligt alt efter kulturelle forhold i et land eller en verdensdel. 54 De to danske teoretikere mener ikke (jf. Lund mfl., 2005), at det amerikanske perspektiv er tilstrækkeligt dækkende for europæisk erhvervsstruktur og forbrugskultur. 55 Videre mener Jantzen og Rasmussen, det er problematisk, at Pine og Gilmore ikke fremsætter (ud fra deres optik) nogen egentlig definition af en oplevelse. 56 Flere andre teoretikere inden for oplevelsesøkonomien møder også denne kritik fra Jantzen og Rasmussen, bl.a. Lund mfl. i Følelsesfabrikken (2005). 57 For Jantzen og Rasmussen er en konkret definition af en oplevelse en nødvendighed, hvis man indforstået vil arbejde med oplevelsesøkonomi. Som et positivt modstykke til de manglende definitioner fremhæver Jantzen og Rasmussen bogen Oplevelsesbaseret kommunikation, af Ørnbo mfl. (2004) hvori der netop fremgår en konkret definition af en oplevelse. 58 En oplevelse er; Et medie i form af et fysisk og flersanseligt møde mellem menneske(r) og virksomhed 59 Hos Ørnbo mfl. tillader deres definition, ikke kommunikation via digitale og interaktive medier, hvilket for Pine og Gilmore og Lund er et stort problem ift., at begge parter mener oplevelsespotentialet ved digitale medier er stort. 60 Tilbage hos Jantzen og Rasmussen ses et af deres største kritikpunkter at være fokuseret omkring Pine og Gilmores teatermetafor. 61 Kritikken handler om deres placering af modtageren/ forbrugeren i køb- / handlesituationen. Ifølge Jantzen og Rasmussen, har forbrugeren kun mulighed for at fungere som indlevende eller medlevende publikum/ tilhører. Herved mener de, at Pine og Gilmores tilgang i høj grad hænger sammen med 1990 ernes markedskommunikation og forbrugerforskning, hvor det var 52 Ibid, s. 2 og s Jantzen, Rasmussen, og 55 Jantzen, Rasmussen, 2007, s Ibid s Ibid, s Ibid s Ibid. 60 Ibid, s Pine, Gilmore, 1999, kap. 2, 3 Jeanne F. Andreasen 14

15 afsenderens (virksomhedens) opgave at tilpasse produkt og kommunikation som totalløsninger med henblik på modtagerens (forbrugerens) behov, interesser og præferencer. 62 Jantzen og Rasmussen mener i modsætning til Pine og Gilmore, at oplevelser ikke kan iscenesættes af en afsender; Oplevelser skabes i stedet på grund af forbrugerens eller modtagerens aktivitet Oplevelser er forestillingsarbejde, som forbrugeren er både kilde til og producent af og modtager af. 63 For Jantzen og Rasmussen er hele essensen omkring oplevelsesøkonomien at afsenderen gøre et tiltag i forsøget på at give forbrugeren en oplevelse, men det er forbrugerens forhold til dette udspil som i sidste ende afgøre om tiltaget oplevelse som en oplevelse; Et oplevelsestilbud bør derfor ideelt set spille ud i forhold til etablerede erfaringer. Men hvis tilbuddet skal opfattes som interessant, bør udspillet formes på en sådan måde, at oplevelsen bryder med automatismen Experiential Marketing For at imødegå ovenstående problematikker inddrages Bernd Schmitts tilgang til oplevelser og oplevelsesøkonomi/marketing som præsenteres i bogen Eksperiential Marketing (1999). 65 Modsat flere andre tilgange til oplevelsesøkonomi (f.eks. Pine og Gilmore), forsøger Schmitt at være mere anvendelsesfokuseret i sin tilgang til oplevelser, eksempelvis ved at anvende praktiske værktøjer og modeller til brug i markedsføring (se Holistiske oplevelser). Ideen med hans praktiske tilgang, er at skabe et redskab, som kan fungere som strategisk planlægnings og implementeringsværktøj af oplevelser og herunder oplevelsesøkonomi/ marketing i en virksomhed. I sin tilgang til oplevelsesøkonomi, skæver Schmitt til de traditionelle markedsføringsforhold og de grundlæggende tanker om oplevelsesøkonomi (jf. Pine og Gilmore). 66 For Schmitt handler det ikke kun om selve produktet og dets funktionalitet. Det handler i lige så høj grad, om de oplevelser der opstår hos forbrugeren i forbindelse med produktet og som appellerer til forbrugeren. Dette betyder, at forbrugeren indgår aktivt i skabelsen af en oplevelse. Schmitts overvejelser grunder i, at forbrugeren både er emotionelt og rationelt styret. Lige så ofte som forbrugeren tager et rationelt valg, lige så ofte tages valget på baggrund af emotionelle følelser; direckted toward the pusuit of fantasies, feelings, and fun (jf. Holbrok og Hirschman, 1982). 67 Schmitt tilgår dermed forbruget, som en holistisk oplevelse, og sætter det i forbindelse med det han kalder oplevelsesmarketing Jantzen, Rasmussen, 2007, s Ibid, s Jantzen, Rasmussen, 2007, s Schmitt, Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 53 Jeanne F. Andreasen 15

16 5.5 Holistiske oplevelser Experiences occur as a result of encountering, undergoing or living through things. Experiences provide sensory, emotional, cognitive, behavioural, and rational values that replace functional values. 69 Tanken med Experiential Marketing er, at virksomhedsledere (eller lign.) skal konstruere og kreere forskellige typer af forbrugeroplevelser for forbrugeren, hvilket kan gøres ud fra Schmitts Strategic Experiential Model (SEM). 70 SEM består af fem forskellige holistiske oplevelser, som hver især har et formål, struktur og principper. De fem SEM: Sense = sanseoplevelser, Feel = følelsesmæssige oplevelser, Think = intellektuelle og kognitive oplevelser, Act = fysiske oplevelser, adfærd og livsstil, Relate = den individuelles oplevelse der opstår i sociale sammenhæng med en gruppe (kultur). 71 Ifølge Schmitt er oplevelser (ofte) sammensat af flere forskellige oplevelsesmoduler på samme tid. Det er de forskellige oplevelsesmoduler, der sammen skaber en oplevelse hos forbrugeren. Det betyder at oplevelsesmodulerne med fordel kan overlappe hinanden for derved at skaber en unik oplevelse for den enkelte. En oplevelse vil dermed kunne forekomme forskelligt fra person til person alt efter hvilke oplevelsesmoduler der er fremtrædende i den eksakte situation; jf. Schmitts holistiske tilgang til oplevelser. I sin teori sætter Schmitt de fem holistiske oplevelser (SEM) i en model, han kalder The Experiential Grid. 72 Udover SEM består denne model også af det, han kalder Experience Providers (ExPros), som fremhæver mulige taktiske kommunikationskanaler, der kan implementere forskellige oplevelsesstrategier hos en virksomhed bl.a. med henblik på branding og markedsføring af virksomheden. 73 Da branding ikke er det eksakte omdrejningspunkt for denne opgave, vil modellen i denne opgave, blive anvendt som systematisk inspiration for udarbejdelsen af ny model. Denne model vil se bort fra ExPros og sætte fokus på SEM, som er relevante i besvarelsen af opgavens problemformulering. Nedenstående model (Oplevelsessystem) præsenterer systematisk de fem mulige oplevelsestyper SEM (frit oversat til dansk). Modellen vil indgå i opgavens analyse med henblik på at klargøre hvilke SEM der fremstår tydeligst i Unisans. Vurderingen heraf ses ift., hvilke oplevelsesmoduler der i et samspil med hinanden er mest fremtrædende. Oplevelsesmodulerne vil direkte og indirekte fremgå af opgavens kvalitative 69 Ibid, s Schmitt, 1999 s Schmitt, 1999, Ibid, s Ibid Jeanne F. Andreasen 16

17 interview. Fokus er at systematisere oplevelserne i de fem holistiske undergrupper (SEM), for derved at klargøre, hvilke typer af oplevelser der er mest fremtrædende og dermed hvilke oplevelser der hos Unisans anvendes og betragtes som de vigtigste i den strategiske kommunikation. Model: Oplevelsessystem S E M Oplevelses Sanse Føle Tænke Relation Adfærd modul Jeanne F. Andreasen 17

18 6. Analyse af interview Ud fra opgavens hermeneutisk deduktive tilgang vil følgende analyse fremsætte mening på baggrund af CEAs udsagn og anskuelser i henhold til oplevelser og oplevelsesøkonomi. Til at analysere interviewet anvendes bricolage som analyseværktøj 74 Citaterne i hvert underafsnit vil løbende blive analyseret fortolket og vurderet. Analysen vil afsluttes med en opsummerende delkonklusion. 6.1 Oplevelsen en svær størrelse For at skabe forståelse for Unisans tilgang til oplevelser, forsøger CEA at klarlægge, hvad hun forbinder med en oplevelse. Flere gange gennem interviewet tager hun fat i sine overvejelser omkring en oplevelse og svarer med uddybende og/eller nuancerende formuleringer. Dette fremgår af de følgende tre citater. 1. For mig er en oplevelse, kan man sige, det modsatte af autopiloten!. 75 Her giver CEA udtryk for sit personlige forhold til en oplevelse. Hun konkretiserer ikke en oplevelse med en egentlig definition, men forklarer begrebet billedligt med autopiloten, ved at tydeliggøre, hvad hun forbinder med en oplevelses diametrale modstykke. I en vurdering af citatet ovenfor er det værd at bemærke, at selvom CEA forsøger at klargøre, hvad hun forbinder med en oplevelse, er det kun muligt at få en idé om, hvad hun tillægger en oplevelse, ved selv at overveje hvad man (undertegnede og tilhører) forstår ved det modsatte af autopiloten. Denne billedlige fremsætning kan naturligvis være nuanceret fra person til person. CEAs billedsprog kan ses i sammenhæng med Jantzen og Rasmussens pointe med oplevelsesøkonomien; at oplevelsen bryder med automatismen. 2. Giv mig en oplevelse! Det betyder at jeg kommer ud over mit sædvane tankesæt, mit sædvane følelsessæt øhh, jeg bliver rørt. [ ] Nogle gange bliver jeg rørt af en fantastisk farvesammensætning, nogle gange kan jeg blive rørt af en vulgær farvesammensætning [ ]Det er det der er fantastisk ved sanserne de selektere i virkeligheden ikke om noget er godt eller skidt. 76 I dette citat sammenholder CEA en oplevelse med sine tanker og følelser. Yderligere siger hun (jf. farveeksemplet ), at en sanselig stimulering af synet, sættes i spil i mødet med en oplevelse, uanset om det er en positiv eller negativ oplevelse. Både i dette citat og i det følgende (se nedenfor), fremhæver CEA sansernes indflydelse i forbindelse med en oplevelse, hvilket er i tråd med SEM, sanse (jf. Oplevelsessystemet). 74 Kvale, Brinkmann, 2009, s Bilag 1, [10:08-10:15] 76 Bilag 1, [10:58-11:28] Jeanne F. Andreasen 18

19 Som i forrige citat beskriver CEA oplevelsen gennem ord, der siger noget om det modsatte af det, hun forbinder med en oplevelse. Oversættes CEAs udsagn, kan en oplevelse forstås som noget, der rummer mere end CEAs vanlige tanker og følelser. Denne fortolkning er dog stadigvæk upræcis. En egentlig definition af oplevelsen, fremgår ikke direkte. Ligesom i forrige eksempel kan man som tilhører danne sig en idé om, hvordan CEAs sædvane tankesæt og følelsessæt, ser ud og reagere, men billedet vil være nuanceret og til fortolkning. Under alle omstændigheder må CEAs fokusering på tankerne og følelserne siges at have en betydning for hendes opfattelse af en oplevelse, hvilket kan ses i tilknytning til principper for SEM oplevelserne, Føle og Tænke (jf. Oplevelsessystemet). 3. En parathed til turde øhhh, lige stå stille og være helt åben i sine sanser. Det synes jeg for mig er en oplevelse. 77 Tøvende siger CEA, at en oplevelse for hende handler om at være klar til at turde være sanseligt åben. I dette citat står det stadigvæk ikke helt klart, hvad CEA forbinder med en konkret oplevelse. Til gengæld giver hun udtryk for, at mennesker er en del af oplevelser, og at mennesker skal agere velvilligt for at kunne sættes i forbindelse med oplevelser. Den menneskelige ageren som en del af en oplevelse er i tråd med bl.a. Jantzens og Rasmussens og Schmitts tanker om forbrugerens aktive involvering i en oplevelse. CEAs vanskeligheder med at fremsætte en egentlig definition af en oplevelse skaber associationer til Pine og Gilmores, mfl. mangelfulde eller ligefrem manglende definitioner af en oplevelse (jf Jantzen og Rasmussen i afsnittet De kritiske øjne på oplevelsesøkonomien ). 6.2 Oplevelsesøkonomien hos Unisans 1. At have værdier som som vi mødes omkring. Det tror jeg er en stor del af oplevelsesøkonomien. 78 CEA giver her udtryk for, at oplevelsesøkonomien opstår, idet vi har nogle værdier, som vi kan mødes om. Tilgås CEAs påstand med vurderende øjne, giver hun udtryk for, at menneskelige, individuelle og fælles værdisæt er et vigtigt element, som skal sættes i spil, når der (virksomheder/ Unisans) arbejdes med oplevelsesøkonomi. Denne tanke kan jf. til SEM, Relation (jf. Oplevelsessystemet). 2. Jeg tror det værste.., det største parameter vi har lige nu, det er, det er os der arbejder her. At øhh at vi øhh, at vi er nærværende, at vi er vi er det vi egentlig gerne vil sælge Bilag 1, [12:32 12:45] 78 Bilag 1, [22:32 22:41] Jeanne F. Andreasen 19

20 CEA siger her, at det er medarbejderne og deres tilstedeværelse i Unisans, der i øjeblikket er den vigtigste ressource for salg i virksomheden. CEA giver udtryk for, at det er det menneskelige engagement hos medarbejderne i hverdagen, der skaber den største eksistensberettigelse for Unisans. Hun mener, at Unisans medarbejdere er indlevende, når de sælger deres produkter i de enkelte forretningsenheder. Denne ressource hos medarbejderne indikerer en speciel kultur i Unisans, hvor mennesker indgår i en aktuel situation, og derved skaber relationer mellem hinanden og de produkter, de sælger. Netop den aktive deltagelse i mødet mellem medarbejder, kunde og produkt stemmer overens med de grundlæggende antagelser om oplevelsesøkonomi (jf. bl.a. Pine og Gilmore). Der er tale om en kultur der både ses mellem arbejdsfæller såvel som i en medarbejder og kunde relation. Den enkelte medarbejder og kundes mulighed for at skabe relationer til hinanden i en af Unisans forretningsenheder, kan sættes i forbindelse med struktur og principper, som kan tilknyttes SEM Relations oplevelser (jf. Oplevelsessystemet). 3. Vi kan blive lykkeligere af, at det rum jeg er i når jeg spiser det æg. Eller de mennesker jeg er sammen med, eller de mennesker jeg møder, som serverer det æg for mig. Altså en helhedsoplevelse. 80 I dette citat fortæller CEA igen hvordan mennesker kan blive lykkeligere når de mødes på en bestemt måde, bl.a. i forbindelse med serviceringen af en kunde. Yderligere fortæller hun også, at rummet, de fysiske omgivelser, hvor man befinder sig, kan have betydning for, hvor lykkelig man er, når men spiser sin mad; at det handler om en helhedsoplevelse. Jf. tanken om holistiske oplevelser kan det ses som en parallel til CEAs tanker om oplevelsesøkonomien. CEA fremhæver også de fysiske rammers betydning for kundens oplevelse. Et konkret eksempel herpå ses i det følgende citat: 4. Så i i indretning kan man sige tænker vi også ind. Den her spejling.[ ], men også at der ikke er så smækt fyldt af alting [ ], men at mennesket får lov at være der, at det er, at det godt kan ske vi har nogle rammer, fine kort og fine blyanter og fine dit og dut og dat, men at der hele tiden bliver plads til mennesket. 81 CEA fortæller, at i Unisans har indretningen af de fysiske omgivelser en betydning for en oplevelse. Selvom hun mener, at det er fysiske ting og produkter, som er med til at skabe rammerne for den oplevelse kunderne 79 Bilag 1, [36:16 37:31] 80 Bilag 1, [40:40 40:49] 81 Bilag 2, [07:34 08:00] Jeanne F. Andreasen 20

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen - Artiklen er en kort indføring i centrale modeller baseret på Oplevelsesøkonomi, (2010), af Jan Halberg Madsen, udgivet på forlaget Systime, ISBN: 8761626147 -

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien

Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien - er festivalen klar til den konkurrence og de krav oplevelsesøkonomien medfører? Modul 1 og 2 juni 2007 RUC - Virksomhedsstudier Jonas Ais Andersen, Rasmus Forstberg

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Jørgen Lægaard Mikael Vest STRATEGI. i vindervirksomheder

Jørgen Lægaard Mikael Vest STRATEGI. i vindervirksomheder Jørgen Lægaard Mikael Vest STRATEGI i vindervirksomheder Forord Behov for strategisk viden i teori og praksis Strategi i vindervirksomheder er blevet en bestseller. I forordet til bogens 1. udgave påpegede

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation MATERIALEVOGN Team & kommunikation Rekvisitter materialevognen Gør mødet og kurset til en oplevelse - iscenesæt lokalet... Design dit kursus, møde eller seminar på en ny måde. Stemningen i (kursus)lokalet

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere