Oplevelsesøkonomi hos Unisans - Strategisk kommunikative betragtninger og anvendelse af oplevelsesøkonomi. Jeanne F. Andreasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelsesøkonomi hos Unisans - Strategisk kommunikative betragtninger og anvendelse af oplevelsesøkonomi. Jeanne F. Andreasen"

Transkript

1 Oplevelsesøkonomi hos Unisans - Strategisk kommunikative betragtninger og anvendelse af oplevelsesøkonomi Jeanne F. Andreasen Profilopgave: Integreret markedskommunikation og pr, Handelshøjskolen, Vejleder: Morten Korsgaard, Århus Universitet, 31. januar 2011

2 1. Indhold 2. Indledning Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Kvalitativ metode Primær empiri - interview og interviewperson Sekundær empiri Teorifelt Fremgangsmåde Opgavestruktur Casebeskrivelse - Unisans Oplevelsesøkonomien og dens baggrund De postmodernistiske samfundstendenser Oplevelsesøkonomien - konsekvens af den postmodernistiske udvikling De kritiske øjne på oplevelsesøkonomien Experiential Marketing Holistiske oplevelser Analyse af interview Oplevelsesøkonomien hos Unisans Oplevelsesøkonomien som strategisk kommunikationsredskab Opsummerende delkonklusion Observation hos butikken Det lille røgeri Observation Sammenfatning af interviewanalyse og observationen Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger: Artikler: Hjemmesider: Bilagsliste Jeanne F. Andreasen 2

3 2. Indledning Det, det er jo det vi ligesom skal forstå, altså unikke produkter.., findes ikke, de er opfundet, [ ], altså vi kan ikke opfinde noget nyt. Vi kan forfine, det at få de ydelser, vi kan forfine de relationer, de rammer hvori vi får de ydelser. Mennesker vil høre, se, lugte, smage og føle den verden de befinder sig i. De skal have mulighed for at sætte deres sanser i spil i dagligdagen. Både når de tager med familien på restaurant, og når de har personaledage med deres kolleger, skal de have mulighed for at føle sig sanseligt bevæget i oplevelser. Det er i hvert fald hvad man mener hos den kreative servicevirksomhed Unisans. 1 For Unisans handler det om at pirre sanserne og sætte dem i spil ved hjælp af oplevelser. Virksomheden fungerer som ejere og medejere af forskellige forretningsenheder, der befinder sig inden for event, gastronomi, helse eller formidling. Essentielt for Unisans er, at forbrugerne skal have mulighed for at indgå aktivt, når de køber en serviceydelse eller et produkt hos virksomheden. Unisans tanker om sanseoplevelser lægger sig op af det postmodernistiske begreb oplevelsesøkonomi. Ligesom mange andre virksomheder i vesten, har Unisans øjnet muligheden for at skabe værdi til virksomheden ved at sætte fokus på oplevelser. 2 Til forskel fra virksomheder der forbinder et enkelt produkt til en oplevelse, er hele fundamentet i Unisans, bygget op omkring sansemæssige oplevelser. Med andre ord forsøger Unisans, at tænke oplevelser ind i alt hvad de gør. I postmoderne samfund hvor forbrugerne ikke længere foretager køb ud fra et forstandigt og funktionelt behov, men også vil vælge ud fra deres personlige, sanselige og emotionelle behov, er Unisans et aktuelt billede på en virksomhed, der forsøger at tilpasse og udvikle sig inden for de postmoderne rammer. 3 Forbrugernes individuelle behov er mange og hele tiden i forandring, hvilket i særdeleshed kan være en udfordring i Unisans strategiske planlægning og strukturering af det daglige arbejde Pine, Gilmore, 1999, s. 22 og Arnuld, 2005, s Proctor, Kitchen, 2002 Jeanne F. Andreasen 3

4 Denne opgave vil anvende Unisans som case, og tilgå casen ud fra essentielle teoretiske betragtninger omkring oplevelsesøkonomi. Opgaven vil belyse hvordan det strategisk er muligt for en (service)virksomhed som Unisans, at sætte oplevelsesøkonomien i fokus med henblik på at skabe merværdi til virksomheden. 4 Dermed vil opgaven fremlægge betragtninger som præsenterer, hvorledes Unisans på nuværende tidspunkt forholder sig til og anvender oplevelsesøkonomi og ikke mindst, hvordan oplevelsesøkonomien indgår i deres strategiske arbejde. Udover Unisans nuværende overvejelser i henhold til oplevelsesøkonomi, vil opgaven også fremsætte perspektiverende refleksioner for Unisans fremtidige arbejde med oplevelsesøkonomi. De ovenstående overvejelser ligger til grund for følgende problemformulering: Med udgangspunkt i en teoretisk redegørelse for oplevelsesøkonomi undersøges det, hvordan Unisans betragter og anvender oplevelser og herunder oplevelsesøkonomi som strategisk kommunikationsredskab I problemformuleringen personificeres virksomheden Unisans. Denne personificering vil i opgaven fremgå i form af direktør i Unisans, Conny Ericon Andersen. 4 F.eks. Bernd Schmitt Jeanne F. Andreasen 4

5 3. Metodiske overvejelser 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Jeg vil i opgaven gøre brug af en hermeneutisk videnskabstradition, mere præcist Hans- George Gardamers filosofiske hermeneutik. 5 Ved at tilgå opgaven med denne videnskabstradition, kan jeg anskueliggøre; hvordan Unisans betragter og anvender oplevelser og herunder oplevelsesøkonomi? Som følge af den hermeneutiske tilgang, kan jeg fremsætte konklusioner med henblik på at besvare problemformuleringen på baggrund af egne fortolkninger af den udarbejdede og indsamlede empiri (henholdsvis interview, observation, m.v.). Den hermeneutiske tilgang hos Hans- George Gadamer argumenterer for, at fortolkning ikke er en metode, men en måde man er til på, hvorfor hermeneutisk metode ikke nødvendigvis handler om at opnå endegyldige sandheder. 6 Hermeneutikken handler om, at opnå menneskelig forståelse og mening via fortolkning i en kontinuerlig og aktiv proces. 7 Hermeneutikkens metodologiske fokus ses i forbindelse med den hermeneutiske cirkel. 8 Den hermeneutiske cirkel er orienteret mod, at mennesket er nød til at tilgå og fortolke omverdenen ud fra en forståelseshorisont, der opstår som følge af personlige erfaringer. Ud fra forståelseshorisonten kan mennesket skabe sig en mening om verden. 9 Det vil altid være muligt, at revidere den opnåede forståelse og dermed skabe et nyt udgangspunkt for intensionen om at opnå forståelse for omverdenen (bevægelse fra del til helhed og til del igen). Det metodologiske fokus for denne opgave har (jf. hermeneutikken) til hensigt at opnå forståelse for, hvordan CEA forholder sig til oplevelser og oplevelsesøkonomi i Unisans og ikke mindst, hvilken betydning hun mener, det har for de strategiske forhold i Unisans. Yderligere sammenholdes CEAs overvejelser med en af Unisans forretningsenheder for at vurdere, hvorledes der er konsensus mellem ide og praksis. Konklusionerne for denne opgave er bl.a. baseret på undertegnedes forståelse, tilgået på baggrund af en aktuel observeret kontekst (interview og observation), der er fortolket med udgangspunkt i undertegnedes forståelseshorisont (jf. hermeneutisk forforståelse og fordomme). 10 Idet konklusionerne er fremsat på baggrund af min personlige forståelseshorisont, og vil de også være præget af mit subjektive 5 Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 326 Jeanne F. Andreasen 5

6 erfaringsgrundlag. Ligeledes vil konklusionerne bære præg af udviklingen af min personlige forståelseshorisont og erfaringsgrundlag som følge af mit analytiske arbejde med henholdsvis teori og empiri. I forlængelse af den hermeneutiske optik vil de fremsatte konklusioner være lig med gyldig viden. 3.2 Kvalitativ metode Opgaven tager afsæt i empirisk kvalitativ dataproduktion af henholdsvis et interview med direktør for Unisans, Conny Ericon Andersen (herefter CEA) og en observation af egne sanseobservationer hos Det lille røgeri (forretningsenhed hos Unisans). Det empiriske data suppleres af eksisterende kvalitativ empiri i form af Unisans hjemmeside. Det empiriske materiale vil sammenholdt med teori om oplevelsesøkonomi, og danne grundlag for opgavens analyser med henblik på at finde svar på problemformuleringen. Ib Andersen bruger begrebet undersøgelsesdesign om en opgaves metodiske overvejelser. Han definerer et undersøgelsesdesign som; Den måde, hvorpå vi udforsker det fænomen, der er genstand for undersøgelsen. 11 Med tanke på Andersens definition af metodisk fremgangsmåde, vil jeg tilgå opgaven med en kvalitativ deduktiv metode. 12 Det vil sige, at jeg ud fra nogle generelle betragtninger (anerkendt teori) opnår nogle specifikke erkendelser af hvordan Unisans betragter og anvender oplevelser. Opgavens kvalitative interview har karakteristik af et dybdeinterview/ forskningsinterview. 13 Det vil sige, at interviewperson, CEA i en dialog med intervieweren (mig), beskriver den kontekst (livsverden), hun taler ud fra og ikke mindst, hvordan hun forstår den, og hvad hun tænker om den, hvorved jeg gennem fortolkning, kan skabe mig et indblik i, en forståelse af og en mening om CEAs livsverden. 14 For mere praktisk at kunne tilgå formålet med interviewet, udformes og struktureres en spørgeguide med inspiration i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns tilgang og spørgeteknik til et forskningsinterview. 15 Denne tilgang har, jf. Kvale og Brinkmann, til hensigt at give intervieweren en forståelse af interviewpersonens dagligdagsperspektiver, hvilket kan sættes i forhold til dybde-/ forskningsinterviewets fokus på interviewpersonens oplevelser, erfaringer og følelser. 16 Opgavens observation har karakter af deltagende observation. 17 Deltagende observation kan fremsætte data om hvordan oplevelser og oplevelsesøkonomi rent faktisk kommer til udtryk i Unisans. Det metodologiske redskab anvendes derfor med det formål, sammenholde en vurdering af undertegnedes sanseindtryk, oplevelse og forståelse af et af Unisans virksomhedskonglomerater, Det lille Røgeri med (vurderingen af) CEAs betragtninger (interviewet) af oplevelsesøkonomien i Unisans, for derved at 11 Andersen, 2008, s Andersen, 2005, s Kvale, Brinkmann, 2009, s , Ibid, s Ibid, s Bilag 5 + Bilag 4 17 Kristiansen og Krogstrup, 1999 Jeanne F. Andreasen 6

7 konstatere om der er konsensus. 18 Lige som interviewet er observationen genereret af mig selv og har derfor ikke tidligere været udsat for fortolkning. Fortolkningen af observationen vil ligeledes bero på min forståelseshorisont. I den praktiske tilgang til observationen vil Chistian Jantzens og Mikael Vetners tanker om oplevelsens struktur anvendes som inspiration. Dette med henblik på skærpe orienteringen mod sansninger i fobindelse med observationen. 19 Essensen er her at ud fra grundbetydningen af termen oplevelse er det muligt at skelne mellem tre lag i oplevelsens struktur; det vane baserede niveau De emotionelle og sanselige indtryk, som subjektet får i sin direkte omgang med og deltagelse i objektverdenen 20, det evaluerende niveau de evalueringer, som den oplevende former ud fra de emotionelle og sanselige indtryk, hvilket giver indtrykkene sammenhæng og retning 21 og det neurofysiologiske niveau de vaner og rutiner, som det oplevende individ danner i takt med, at han eller hun oplever både dette og hint: altså nærmest kropsligt indlejret viden om, hvor, hvornår og hvordan der er noget interessant at opleve. 22 Skemaer Emotion Stimulation For at tilgå oplevelsens struktur, er det nødvendigt med en bevidstgørelse af hvert enkelt af de tre elementer. Elementerne i oplevelsens struktur i observationen af Det lille røgeri, vil være fokuseret mod elementernes overlappende tilknytning til hinanden (jf. model ovenfor). I beskrivelsen af observationen betyder det, at de tre dele i oplevelsens struktur ikke vil blive ekspliciteret men fungere som en bagvedliggende bevidstgørelse Obs! deltagende observation (etnografien) har videnskabsteoretisk tilknytning til socialkonstruktivismen med et fokus på diskurser og social konstruerede identiteter. (Jf. Burr, 2001) I opgaven anvendes observation dog i lyset af den hermeneutiske tradition og meningsfortolkning ibid 21 ibid 22 ibid 23 Kritik af metode se bilag 6 Jeanne F. Andreasen 7

8 3.3 Primær empiri - interview og interviewperson Opgavens primære empiri, er interviewet med direktør hos Unisans, CEA. 24 Interviewet har til hensigt at skabe et indblik i Unisans og opnå en forståelse for, hvilke tanker CEA har ift. en oplevelse og ikke mindst, hvordan hun ser sammenhæng og mening i forholdet mellem oplevelser og oplevelsesøkonomi i forbindelse med den strategiske kommunikation i Unisans. CEA er valgt som interviewperson ud fra den betragtning at hun er direktør i Unisans og overordnede beslutningstager. Jf. problemformuleringen fremstå CEA nærmest som en personificering af Unisans. Yderligere er hun medgrundlægger af Unisans og må derfor have nogle elementære overvejelser om Unisans fundament og eksistens Sekundær empiri Den sekundære empiri består først og fremmest af en kvalitativ observation af butikken Det lille røgeri, som er en forretningsenhed i Unisans virksomhedskonglomerat. 26 Som tidligere nævnt er observationen udarbejdet af undertegnede, hvori jeg fungerer som observerende deltager. 27 I observationen vil jeg både være forbruger (informant) og observatør i en og samme rolle. De personer som befinder sig i Det lille røgeri, under observationen, er ikke bevidste om at jeg agerer som observatør. For at skabe mest mulig validitet og reliabillitet om både observation og interview, har flere metodiske overvejelser gået forud for udførelsen af interviewet og observationen. 28 En nærmere beskrivelse heraf findes i bilagene. 29 Den anden del af den sekundære empiri består af Unisans hjemmeside. Hjemmesiden er modsat den primære empiri genereret af andre og vil derfor fremgå som andengangsfortolkning. Formålet med hjemmesiden og artiklerne er at supplere den primære empiri med fakta om Unisans. 3.5 Teorifelt Opgavens anvendte teorier tager afsæt i fagene Integreret markedskommunikation (IMK) og PR med fokus omkring oplevelsesmarketing (sansemarketing) og Corporate Communikation Bilag 1 og 2 25 Bilag 1, [04:45 05:07] 26 Bilag 3 27 Kristiansen, Krogstrup, Kvale, Brinkmann, 2009 s Bilag 5 Jeanne F. Andreasen 8

9 Opgaven vil fremsætte forskellige vinkler af teori om oplevelsesøkonomi. Den valgte teori kan i en analyse af det kvalitative interview fremsætte forskellige betragtninger af anvendelsen af oplevelser hos Unisans, og ikke mindst hvordan oplevelser hos Unisans tilgås. I det teoretiske afsnit vil der fremgå forskellige betragtninger på oplevelsesøkonomien af henholdsvis; Joseph B. Pine og James H. Gilmore, Christian Jantzen og Tove A. Rasmussens, Jens Ørnbos og Bernd Schmitt. 3.6 Fremgangsmåde Opgavens fremgangsmåde vil tage udgangspunkt i Den gode opgave og vil derfor bevæge sig igennem Blooms taksonomi. 31 I den resterende del af opgaven vil der fremgå en præsentation af Unisans, med fokus på oplevelsesøkonomi i virksomheden. Herefter vil der fremgå en kritisk gennemgang af teori om oplevelsesøkonomi i forhold til den postmoderne forbruger. Gennemgangen afsluttes med en model inspireret af Bernd Schmitts ide om oplevelser og oplevelsesmoduler. Dette afsæt vil fungere som teoretiske platform for opgavens interviewanalyse. 32 Efterfølgende vil opgaven præsentere en analyse af observationen hos et af Unisans virksomhedskonglomerater, Det lille røgeri. Delkonklusionerne af analysen af det kvalitative interview og observationen, vil blive sammenholdt og vurderet, for at se om der er konsensus. Opgaven afsluttes af en endelig konklusion op perspektivering. 30 Cornellisen, Cova, Rienecker, Jørgensen, 2006, s Schmitt, 1999, s Jeanne F. Andreasen 9

10 3.7 Opgavestruktur Indledning og problemformulering Metode Teori Interviewanalyse Observation Konsensusvurdering af interview og observation Konklusion Perspektivering Jeanne F. Andreasen 10

11 4. Casebeskrivelse - Unisans Unisans er skabt i 2005 af Conny Ericon Andersen og hendes mand Erik Ericon Andersen. Unisans er en mindre virksomhed som hører under den større virksomhed, Ericon Holding A/S, som ligeledes ejes af Erik og Conny. 33 Formelt set er Conny direktør i Unisans, men mere funktionelt indgår hun i en rolle som kulturbærer og konceptudvikler i Unisans. 34 I begyndelsen var Unisans en konsulentvirksomhed med henblik på formidling, kreativitet og livskvalitet. 35 I dag fungerer Unisans som ejer og medejer af flere forskellige forretningsenheder, og er dermed en netværks/ paraplyorganisation for de forskellige forretningsenheder. Unisans sælger ikke nogle egentlige produkter. De har derimod fokus på de forskellige forretningsenheder, som befinder sig indenfor forskellige brancher. 36 Hos Unisans er forretningsenhederne samlet i et netværk eller et konglomerat om man vil, som udbyder forskellige ydelser inden for formidling og helse, gastronomi og events. Det være sig f.eks. Det lille Røgeri, Hotellet i Gjern og HRmakeSENSE. 37 Unisans er stadig i voksende udvikling inden for de nævnte forretningsenheders brancher. Unisans har fokus mod værdier, service og oplevelser og dette specielt i forhold til menneskets fem sanser. Med henblik på Unisans netværk er hensigten at skabe en kobling mellem de forskellige forretningsenheder ved at anvende sanserne som holdepunkt. Denne kobling ses eksempelvis i Unisans ikoner, der viser de fem sanser og som går igen hos samtlige af virksomhedens forretningsenheder Bilag 1 [00:36-01:13] 35 Bilag 1[03:52-04:08] 36 Bilag 1 [06:25-06:45] 37 Jeanne F. Andreasen 11

12 5. Oplevelsesøkonomien og dens baggrund I dette kapitel introduceres kort oplevelsesøkonomiens relation til Integreret markedskommunikation (IMK) og dens tilblivelse som en del af en postmoderne udvikling. Hernæst vil oplevelsesøkonomi som begreb og teori blive præsenteret på baggrund af forskellige teoretiske betragtninger. Disse overvejelser vil stå som afsæt for valget af en teoretisk model, der er aktuel ift. at besvare hvordan Unisans betragter og anvender oplevelser (jf. problemformulering). 5.1 De postmodernistiske samfundstendenser I den vestlige verden, herunder Danmark, er der gennem de seneste årtier sket en samfundsudvikling mht. en større økonomisk sikkerhed og en overvejende stigende velstand. 38 Dette har bevirket indtrædelsen og udviklingen af postmodernismen. 39 Postmodernismen indikerer en overgangsfase i samfundet, der groft sagt gør op med det industrialiserede samfunds modernistiske fokus på videnskab, rationalisme og teknologi. 40 Som følge af denne udvikling, er det ikke længere tilstrækkeligt for danske virksomheder, der befinder sig på et B2C marked, at forholde sig rationelt til f.eks. et produkt en ydelse, eller en service. Den postmoderne forbrugers fokus, spænder efterhånden langt længere end blot til den fysiske vare og den relative servicefunktion. Forbrugeren har udviklet sine forventninger i forhold til virksomhedernes produkter. Derfor er de fysiske produkter ikke længere nok i sig selv. Forbrugeren fortager en investering i sit køb og opnår derved en tilknytning til ydelsen. Tilknytningen opstår bl.a. ved, at forbrugeren får en følelsesmæssig oplevelse i mødet med ydelsen, hvilket også er med til at skabe forbrugerens selvidentitet. 41 In post modernity, the consumer is not a passive target for image marketing but an active link in the continual production of meanings 42 For virksomheder i vesten har postmodernismen medført en naturlig tendens til at skabe, pleje og vedligeholde relationer mellem den enkelte virksomhed og omverdenen. Eller sagt mere firkantet, en ny og 38 Pine, Gilmore, 1999, s Pine, Gilmore Firat, F. A., Venkatesh, A., Pine, Gilmore 1999 s. 2 og Holt, 2002, s Cova, 1996, s. 498 Jeanne F. Andreasen 12

13 nødvendig fokusering på IMK hos virksomhederne. 43 I forlængelse heraf opstår den situationelle marketing og herunder oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomien - konsekvens af den postmodernistiske udvikling I bogen Experience Economy: Work is af Theatre and Every Business a Stage (1999), introducerer Joseph Pine og James Gilmore begrebet, oplevelsesøkonomi, som en respons på den postmoderne udvikling. 45 Pine og Gilmore argumenterer for, at virksomhederne kan skabe merværdi, ved at forsøge at forstå at imødegå forbrugernes personlige og følelsesmæssige behov. Forbrugeren skal tilgås med kreativitet og uforglemmelige oplevelser. 46 whenever a company intentionally uses services as the stage and goods as props to engage an individual. While commodities are fungible, goods tangible and services intangible, experiences are memorable. 47 For Pine og Gilmore anskues oplevelser som merværdi, der kan tillægges produkter og service i virksomheder, i princippet uanset, hvilken virksomhedstype, produkttype eller servicetype der er tale om. 48 De argumenterer samtidig for at virksomheder skal flytte deres fokus fra, hvad de sælger til forbrugerne, til hvordan de sælger. 49 De skal se oplevelser og oplevelsesøkonomi som et kommunikationsstrategisk potentiale. For den enkelte virksomhed handler det om at differentiere sig fra lign. virksomheder, ved at skabe en speciel og gerne enestående iscenesættelse omkring sit produkt eller ydelse og ikke omkring forbruger og sælgers rolle. Forbrugeren fungerer som gæst på en scene og bliver ført rundt af en instruerende sælger. Iscenesættelsen giver forbrugeren mulighed for at involvere og engagere sig i oplevelsen. 50 Oplevelsen vurderes ud fra forbrugerens passive eller aktive deltagelse og følelsesmæssige involvering og tilknytning til oplevelsen Cornelissen, 2008, s Cova, 1996, s Pine, Gilmore Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. kap. 2, 3 51 Ibid, s. 43 Jeanne F. Andreasen 13

14 Stage experience is not about entertaining costumers, it s about engaging them De kritiske øjne på oplevelsesøkonomien Som nævnt ovenfor gør Pine og Gilmore sig nogle overvejelser ift. oplevelsesøkonomien. Ikke alle er dog helt enige i deres idé og udlægning af oplevelsesøkonomien bl.a. danskerne Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen. 53 For det første nævner Jantzen og Rasmussen problemet ved at sammenstille et amerikansk perspektiv på oplevelsesøkonomien, med alle andre vestlige udviklingslande herunder Danmark. Denne betragtning bakkes også op af den amerikanske professor Bernd Schmitt, som har øje for, at oplevelser kan forekomme forskelligt alt efter kulturelle forhold i et land eller en verdensdel. 54 De to danske teoretikere mener ikke (jf. Lund mfl., 2005), at det amerikanske perspektiv er tilstrækkeligt dækkende for europæisk erhvervsstruktur og forbrugskultur. 55 Videre mener Jantzen og Rasmussen, det er problematisk, at Pine og Gilmore ikke fremsætter (ud fra deres optik) nogen egentlig definition af en oplevelse. 56 Flere andre teoretikere inden for oplevelsesøkonomien møder også denne kritik fra Jantzen og Rasmussen, bl.a. Lund mfl. i Følelsesfabrikken (2005). 57 For Jantzen og Rasmussen er en konkret definition af en oplevelse en nødvendighed, hvis man indforstået vil arbejde med oplevelsesøkonomi. Som et positivt modstykke til de manglende definitioner fremhæver Jantzen og Rasmussen bogen Oplevelsesbaseret kommunikation, af Ørnbo mfl. (2004) hvori der netop fremgår en konkret definition af en oplevelse. 58 En oplevelse er; Et medie i form af et fysisk og flersanseligt møde mellem menneske(r) og virksomhed 59 Hos Ørnbo mfl. tillader deres definition, ikke kommunikation via digitale og interaktive medier, hvilket for Pine og Gilmore og Lund er et stort problem ift., at begge parter mener oplevelsespotentialet ved digitale medier er stort. 60 Tilbage hos Jantzen og Rasmussen ses et af deres største kritikpunkter at være fokuseret omkring Pine og Gilmores teatermetafor. 61 Kritikken handler om deres placering af modtageren/ forbrugeren i køb- / handlesituationen. Ifølge Jantzen og Rasmussen, har forbrugeren kun mulighed for at fungere som indlevende eller medlevende publikum/ tilhører. Herved mener de, at Pine og Gilmores tilgang i høj grad hænger sammen med 1990 ernes markedskommunikation og forbrugerforskning, hvor det var 52 Ibid, s. 2 og s Jantzen, Rasmussen, og 55 Jantzen, Rasmussen, 2007, s Ibid s Ibid, s Ibid s Ibid. 60 Ibid, s Pine, Gilmore, 1999, kap. 2, 3 Jeanne F. Andreasen 14

15 afsenderens (virksomhedens) opgave at tilpasse produkt og kommunikation som totalløsninger med henblik på modtagerens (forbrugerens) behov, interesser og præferencer. 62 Jantzen og Rasmussen mener i modsætning til Pine og Gilmore, at oplevelser ikke kan iscenesættes af en afsender; Oplevelser skabes i stedet på grund af forbrugerens eller modtagerens aktivitet Oplevelser er forestillingsarbejde, som forbrugeren er både kilde til og producent af og modtager af. 63 For Jantzen og Rasmussen er hele essensen omkring oplevelsesøkonomien at afsenderen gøre et tiltag i forsøget på at give forbrugeren en oplevelse, men det er forbrugerens forhold til dette udspil som i sidste ende afgøre om tiltaget oplevelse som en oplevelse; Et oplevelsestilbud bør derfor ideelt set spille ud i forhold til etablerede erfaringer. Men hvis tilbuddet skal opfattes som interessant, bør udspillet formes på en sådan måde, at oplevelsen bryder med automatismen Experiential Marketing For at imødegå ovenstående problematikker inddrages Bernd Schmitts tilgang til oplevelser og oplevelsesøkonomi/marketing som præsenteres i bogen Eksperiential Marketing (1999). 65 Modsat flere andre tilgange til oplevelsesøkonomi (f.eks. Pine og Gilmore), forsøger Schmitt at være mere anvendelsesfokuseret i sin tilgang til oplevelser, eksempelvis ved at anvende praktiske værktøjer og modeller til brug i markedsføring (se Holistiske oplevelser). Ideen med hans praktiske tilgang, er at skabe et redskab, som kan fungere som strategisk planlægnings og implementeringsværktøj af oplevelser og herunder oplevelsesøkonomi/ marketing i en virksomhed. I sin tilgang til oplevelsesøkonomi, skæver Schmitt til de traditionelle markedsføringsforhold og de grundlæggende tanker om oplevelsesøkonomi (jf. Pine og Gilmore). 66 For Schmitt handler det ikke kun om selve produktet og dets funktionalitet. Det handler i lige så høj grad, om de oplevelser der opstår hos forbrugeren i forbindelse med produktet og som appellerer til forbrugeren. Dette betyder, at forbrugeren indgår aktivt i skabelsen af en oplevelse. Schmitts overvejelser grunder i, at forbrugeren både er emotionelt og rationelt styret. Lige så ofte som forbrugeren tager et rationelt valg, lige så ofte tages valget på baggrund af emotionelle følelser; direckted toward the pusuit of fantasies, feelings, and fun (jf. Holbrok og Hirschman, 1982). 67 Schmitt tilgår dermed forbruget, som en holistisk oplevelse, og sætter det i forbindelse med det han kalder oplevelsesmarketing Jantzen, Rasmussen, 2007, s Ibid, s Jantzen, Rasmussen, 2007, s Schmitt, Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 53 Jeanne F. Andreasen 15

16 5.5 Holistiske oplevelser Experiences occur as a result of encountering, undergoing or living through things. Experiences provide sensory, emotional, cognitive, behavioural, and rational values that replace functional values. 69 Tanken med Experiential Marketing er, at virksomhedsledere (eller lign.) skal konstruere og kreere forskellige typer af forbrugeroplevelser for forbrugeren, hvilket kan gøres ud fra Schmitts Strategic Experiential Model (SEM). 70 SEM består af fem forskellige holistiske oplevelser, som hver især har et formål, struktur og principper. De fem SEM: Sense = sanseoplevelser, Feel = følelsesmæssige oplevelser, Think = intellektuelle og kognitive oplevelser, Act = fysiske oplevelser, adfærd og livsstil, Relate = den individuelles oplevelse der opstår i sociale sammenhæng med en gruppe (kultur). 71 Ifølge Schmitt er oplevelser (ofte) sammensat af flere forskellige oplevelsesmoduler på samme tid. Det er de forskellige oplevelsesmoduler, der sammen skaber en oplevelse hos forbrugeren. Det betyder at oplevelsesmodulerne med fordel kan overlappe hinanden for derved at skaber en unik oplevelse for den enkelte. En oplevelse vil dermed kunne forekomme forskelligt fra person til person alt efter hvilke oplevelsesmoduler der er fremtrædende i den eksakte situation; jf. Schmitts holistiske tilgang til oplevelser. I sin teori sætter Schmitt de fem holistiske oplevelser (SEM) i en model, han kalder The Experiential Grid. 72 Udover SEM består denne model også af det, han kalder Experience Providers (ExPros), som fremhæver mulige taktiske kommunikationskanaler, der kan implementere forskellige oplevelsesstrategier hos en virksomhed bl.a. med henblik på branding og markedsføring af virksomheden. 73 Da branding ikke er det eksakte omdrejningspunkt for denne opgave, vil modellen i denne opgave, blive anvendt som systematisk inspiration for udarbejdelsen af ny model. Denne model vil se bort fra ExPros og sætte fokus på SEM, som er relevante i besvarelsen af opgavens problemformulering. Nedenstående model (Oplevelsessystem) præsenterer systematisk de fem mulige oplevelsestyper SEM (frit oversat til dansk). Modellen vil indgå i opgavens analyse med henblik på at klargøre hvilke SEM der fremstår tydeligst i Unisans. Vurderingen heraf ses ift., hvilke oplevelsesmoduler der i et samspil med hinanden er mest fremtrædende. Oplevelsesmodulerne vil direkte og indirekte fremgå af opgavens kvalitative 69 Ibid, s Schmitt, 1999 s Schmitt, 1999, Ibid, s Ibid Jeanne F. Andreasen 16

17 interview. Fokus er at systematisere oplevelserne i de fem holistiske undergrupper (SEM), for derved at klargøre, hvilke typer af oplevelser der er mest fremtrædende og dermed hvilke oplevelser der hos Unisans anvendes og betragtes som de vigtigste i den strategiske kommunikation. Model: Oplevelsessystem S E M Oplevelses Sanse Føle Tænke Relation Adfærd modul Jeanne F. Andreasen 17

18 6. Analyse af interview Ud fra opgavens hermeneutisk deduktive tilgang vil følgende analyse fremsætte mening på baggrund af CEAs udsagn og anskuelser i henhold til oplevelser og oplevelsesøkonomi. Til at analysere interviewet anvendes bricolage som analyseværktøj 74 Citaterne i hvert underafsnit vil løbende blive analyseret fortolket og vurderet. Analysen vil afsluttes med en opsummerende delkonklusion. 6.1 Oplevelsen en svær størrelse For at skabe forståelse for Unisans tilgang til oplevelser, forsøger CEA at klarlægge, hvad hun forbinder med en oplevelse. Flere gange gennem interviewet tager hun fat i sine overvejelser omkring en oplevelse og svarer med uddybende og/eller nuancerende formuleringer. Dette fremgår af de følgende tre citater. 1. For mig er en oplevelse, kan man sige, det modsatte af autopiloten!. 75 Her giver CEA udtryk for sit personlige forhold til en oplevelse. Hun konkretiserer ikke en oplevelse med en egentlig definition, men forklarer begrebet billedligt med autopiloten, ved at tydeliggøre, hvad hun forbinder med en oplevelses diametrale modstykke. I en vurdering af citatet ovenfor er det værd at bemærke, at selvom CEA forsøger at klargøre, hvad hun forbinder med en oplevelse, er det kun muligt at få en idé om, hvad hun tillægger en oplevelse, ved selv at overveje hvad man (undertegnede og tilhører) forstår ved det modsatte af autopiloten. Denne billedlige fremsætning kan naturligvis være nuanceret fra person til person. CEAs billedsprog kan ses i sammenhæng med Jantzen og Rasmussens pointe med oplevelsesøkonomien; at oplevelsen bryder med automatismen. 2. Giv mig en oplevelse! Det betyder at jeg kommer ud over mit sædvane tankesæt, mit sædvane følelsessæt øhh, jeg bliver rørt. [ ] Nogle gange bliver jeg rørt af en fantastisk farvesammensætning, nogle gange kan jeg blive rørt af en vulgær farvesammensætning [ ]Det er det der er fantastisk ved sanserne de selektere i virkeligheden ikke om noget er godt eller skidt. 76 I dette citat sammenholder CEA en oplevelse med sine tanker og følelser. Yderligere siger hun (jf. farveeksemplet ), at en sanselig stimulering af synet, sættes i spil i mødet med en oplevelse, uanset om det er en positiv eller negativ oplevelse. Både i dette citat og i det følgende (se nedenfor), fremhæver CEA sansernes indflydelse i forbindelse med en oplevelse, hvilket er i tråd med SEM, sanse (jf. Oplevelsessystemet). 74 Kvale, Brinkmann, 2009, s Bilag 1, [10:08-10:15] 76 Bilag 1, [10:58-11:28] Jeanne F. Andreasen 18

19 Som i forrige citat beskriver CEA oplevelsen gennem ord, der siger noget om det modsatte af det, hun forbinder med en oplevelse. Oversættes CEAs udsagn, kan en oplevelse forstås som noget, der rummer mere end CEAs vanlige tanker og følelser. Denne fortolkning er dog stadigvæk upræcis. En egentlig definition af oplevelsen, fremgår ikke direkte. Ligesom i forrige eksempel kan man som tilhører danne sig en idé om, hvordan CEAs sædvane tankesæt og følelsessæt, ser ud og reagere, men billedet vil være nuanceret og til fortolkning. Under alle omstændigheder må CEAs fokusering på tankerne og følelserne siges at have en betydning for hendes opfattelse af en oplevelse, hvilket kan ses i tilknytning til principper for SEM oplevelserne, Føle og Tænke (jf. Oplevelsessystemet). 3. En parathed til turde øhhh, lige stå stille og være helt åben i sine sanser. Det synes jeg for mig er en oplevelse. 77 Tøvende siger CEA, at en oplevelse for hende handler om at være klar til at turde være sanseligt åben. I dette citat står det stadigvæk ikke helt klart, hvad CEA forbinder med en konkret oplevelse. Til gengæld giver hun udtryk for, at mennesker er en del af oplevelser, og at mennesker skal agere velvilligt for at kunne sættes i forbindelse med oplevelser. Den menneskelige ageren som en del af en oplevelse er i tråd med bl.a. Jantzens og Rasmussens og Schmitts tanker om forbrugerens aktive involvering i en oplevelse. CEAs vanskeligheder med at fremsætte en egentlig definition af en oplevelse skaber associationer til Pine og Gilmores, mfl. mangelfulde eller ligefrem manglende definitioner af en oplevelse (jf Jantzen og Rasmussen i afsnittet De kritiske øjne på oplevelsesøkonomien ). 6.2 Oplevelsesøkonomien hos Unisans 1. At have værdier som som vi mødes omkring. Det tror jeg er en stor del af oplevelsesøkonomien. 78 CEA giver her udtryk for, at oplevelsesøkonomien opstår, idet vi har nogle værdier, som vi kan mødes om. Tilgås CEAs påstand med vurderende øjne, giver hun udtryk for, at menneskelige, individuelle og fælles værdisæt er et vigtigt element, som skal sættes i spil, når der (virksomheder/ Unisans) arbejdes med oplevelsesøkonomi. Denne tanke kan jf. til SEM, Relation (jf. Oplevelsessystemet). 2. Jeg tror det værste.., det største parameter vi har lige nu, det er, det er os der arbejder her. At øhh at vi øhh, at vi er nærværende, at vi er vi er det vi egentlig gerne vil sælge Bilag 1, [12:32 12:45] 78 Bilag 1, [22:32 22:41] Jeanne F. Andreasen 19

20 CEA siger her, at det er medarbejderne og deres tilstedeværelse i Unisans, der i øjeblikket er den vigtigste ressource for salg i virksomheden. CEA giver udtryk for, at det er det menneskelige engagement hos medarbejderne i hverdagen, der skaber den største eksistensberettigelse for Unisans. Hun mener, at Unisans medarbejdere er indlevende, når de sælger deres produkter i de enkelte forretningsenheder. Denne ressource hos medarbejderne indikerer en speciel kultur i Unisans, hvor mennesker indgår i en aktuel situation, og derved skaber relationer mellem hinanden og de produkter, de sælger. Netop den aktive deltagelse i mødet mellem medarbejder, kunde og produkt stemmer overens med de grundlæggende antagelser om oplevelsesøkonomi (jf. bl.a. Pine og Gilmore). Der er tale om en kultur der både ses mellem arbejdsfæller såvel som i en medarbejder og kunde relation. Den enkelte medarbejder og kundes mulighed for at skabe relationer til hinanden i en af Unisans forretningsenheder, kan sættes i forbindelse med struktur og principper, som kan tilknyttes SEM Relations oplevelser (jf. Oplevelsessystemet). 3. Vi kan blive lykkeligere af, at det rum jeg er i når jeg spiser det æg. Eller de mennesker jeg er sammen med, eller de mennesker jeg møder, som serverer det æg for mig. Altså en helhedsoplevelse. 80 I dette citat fortæller CEA igen hvordan mennesker kan blive lykkeligere når de mødes på en bestemt måde, bl.a. i forbindelse med serviceringen af en kunde. Yderligere fortæller hun også, at rummet, de fysiske omgivelser, hvor man befinder sig, kan have betydning for, hvor lykkelig man er, når men spiser sin mad; at det handler om en helhedsoplevelse. Jf. tanken om holistiske oplevelser kan det ses som en parallel til CEAs tanker om oplevelsesøkonomien. CEA fremhæver også de fysiske rammers betydning for kundens oplevelse. Et konkret eksempel herpå ses i det følgende citat: 4. Så i i indretning kan man sige tænker vi også ind. Den her spejling.[ ], men også at der ikke er så smækt fyldt af alting [ ], men at mennesket får lov at være der, at det er, at det godt kan ske vi har nogle rammer, fine kort og fine blyanter og fine dit og dut og dat, men at der hele tiden bliver plads til mennesket. 81 CEA fortæller, at i Unisans har indretningen af de fysiske omgivelser en betydning for en oplevelse. Selvom hun mener, at det er fysiske ting og produkter, som er med til at skabe rammerne for den oplevelse kunderne 79 Bilag 1, [36:16 37:31] 80 Bilag 1, [40:40 40:49] 81 Bilag 2, [07:34 08:00] Jeanne F. Andreasen 20

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design FÆLLESMODUL EKSAMEN Cathrine Egelund Christensen Communication Design Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Problemstillinger 4 Metode og teori 5 Afgrænsning 5 ANALYSE & FORTOLKNING 6 Delkonklusion

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 8.10.-9.11.) Om kurset Fag Undervisningssprog Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk Kursus starter 09-10-2012 Kursus slutter 10-11-2012 Evaluering

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad.

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad. Nyt tilbud til ledige Gastroskolen Et 6-ugers kompetenceforløb for dig som er eller gerne vil være kok, delikatesseassistent, smørrebrødsjomfru, cater, gastronom, tjener, ernæringsassistent, ernæringshjælper

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Del 2 Bevidstheden om valget!

Del 2 Bevidstheden om valget! Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere