BYGHERRERAPPORT: To gårdstomter fra yngre germansk jernalder/vikingetid ved Himmelev Boldbaner.

Transkript

1 BYGHERRERAPPORT: To gårdstomter fra yngre germansk jernalder/vikingetid ved Himmelev Boldbaner. J. nr. ROM 2503 HIMMELEV BOLDBANER, ETAPE I-II Stednr Himmelev Sogn Sømme Herred Københavns amt ROSKILDE MUSEUM Af arkæolog, mag. art. Tina Rasmussen og stud. mag. Julie Nielsen På foranledning af Roskilde Kommunes planlagte anlæggelse af flere boldbaner ved Himmelev Boldbaner, blev der i sommeren 2007 lavet forundersøgelser og i efteråret 2007 (etape I) samt i januar 2008 (etape II) lavet arkæologiske undersøgelser af de berørte områder. På den nordligste del af området (etape I) blev der fundet en gårdstomt fra sen yngre germansk jernalder/vikingetid ( e. Kr.) og enkelte gruber fra bronzealder eller jernalder (1700 f. Kr.-775 e. Kr.). På den sydligste del af området (etape II) blev der fundet en gårdstomt fra yngre germansk jernalder ( e. Kr.) og nogle gruber fra bronzealder eller jernalder (1700 f. Kr.-775 e. Kr.). Undersøgelsen blev i henhold til museumslovens 27 stk. 4 bekostet af bygherren, Roskilde Kommune. 1

2 Udgravningens data Udgravningen af etape I blev påbegyndt den 15. oktober og afsluttet den 26. oktober I udgravningen deltog daglig udgravningsleder stud. mag. Julie Nielsen, stud. mag. Katrine Ipsen Kjær, stud. mag. Nikolaj Wiuff Kristensen, museumsmedarbejder Niels K. W. Nielsen samt lejlighedsvis museumstekniker Cille Krause og museumsinspektør Tom Christensen. Ansvarlig for undersøgelsen var Roskilde Museum v/ museumsinspektør Tom Christensen. Udgravningen af etape II blev påbegyndt den 21. januar og afsluttet den 30. januar Arkæolog mag. art. Tina Rasmussen var daglig leder, og desuden deltog stud.mag. Christiane M. B. Pedersen, stud.mag. Julie Nielsen samt lejlighedsvis af museumstekniker Cille Krause. Ansvarlig for undersøgelsen var Roskilde Museum v/ vikarierende museumsinspektør cand.mag. Ole Thirup Kastholm. Fund og originaldokumentation opbevares på Roskilde Museum under j.nr. ROM Landskabet og undergrunden Området er beliggende i den vestlige udkant af et råstofindvindingsområde. Udgravningsområderne lå i den sydøstlige ende af det store plateau hvorpå Himmelev Udsnit af topografisk kort over området i 1: landsby ligger. Fra plateauet skråner terrænet mod syd for igen at flade ud i området. Mod øst er der en sænkning ned til moseområdet Kildemose. Etape I lå i nord på selve plateauet mens etape II lå på det flade stykke syd for plateauet. Området har været anvendt som landbrugsjord og muldtykkelsen varierede fra

3 cm (etape I) og 40 til 60 cm (etape II). Alligevel sås stærkt nedpløjede kogestensgruber, der kunne tyde på intensiv udnyttelse af området til agerbrug, sandsynligvis med en senere pålægning af muld på stedet. Jordbunden i undersøgelsesområderne var meget varierende mellem let gruset sandet materiale i grålige og gule nuancer, til stiv moræneler og sandet ler i gule og rødbrune farver, hvorfor undergrundens sammensætning i hvert enkelt anlæg kunne bestå af flere forskellige typer af undergrundsmateriale. Den afrømmede flade på etape I var jævnt faldende fra nord mod syd, beliggende mellem 34 og 36 m.o.h. Den afrømmede flade på etape II var relativt plan, dog let faldende mod øst og syd, beliggende mellem 28 og 29 m.o.h. Udgravningens resultater I alt blev der ved etape I undersøgt 1367 m², og der blev fundet 96 anlæg, hvoraf 18 blev slettet, idet de oftest var variationer i undergrunden eller spor efter dyreaktivitet. Af de resterende anlæg var der både gruber og stolpehuller. Deraf er de vigtigste resultater fundet af et hus med halrum samt en større affaldsgrube. Ved etape II blev der i alt undersøgt 1588 m², og der blev fundet 102 anlæg, hvoraf 47 blev slettet. Af de resterende anlæg var der både gruber og stolpehuller. Deraf er de vigtigste resultater fundet af et hus, to delvise hegnsforløb, to kogestensgruber, samt en større affaldsgrube. Illustration over hus I. De røde pile markerer husets tre indgange. 3

4 0 5 meter 10 Gårdstomt etape II. Med rødt hus II, med blåt hegn I, med mørkegrønt hegn II og lysegrønne stolper hører evt. til hegn II. Gårdstomten etape I Gårdstomten på etape I består af et langhus med bevarede støttestolper, der ligger østvest med to indgange i husets vestlige ende og en enkelt indgang i den østlige ende. Oversigtsfoto over hus I set fra vest. Anlæg tilknyttet huset er markeret med mel. Det vestligste sæt tagbærende stolpehuller er ikke med på billedet. 4

5 Huset er orienteret øst-vest og består af syv sæt tagbærende stolper samt et forløb af støttestolper i den syd- og nordøstlige del. Derudover er der to modstillede sæt indgangsstolper i husets vestlige ende mellem anden og tredje sæt tagbærende stolper regnet fra vest, og et enkelt sæt indgangsstolper i husets østlige ende mellem femte og sjette sæt tagbærende stolper. Huset måler 32,6 m fra yderste kant af første og sidste sæt tagbærende stolpehuller. Hertil må sandsynligvis lægges et par meter yderligere til en væg- og gavlkonstruktion, dog kan det ikke udelukkes at de første og sidste sæt repræsenterer selve gavlen, og huset derfor ikke har været længere. De tagbærende stolper har et let krummet forløb med afstande på 2,1-2,7 m mellem stolperne i hvert sæt. Afstanden mellem sættene er mellem 4 m til 11,2 m i det store halrum. Fyldsammensætningen i de tagbærende stolpehuller og indgangsstolpehullerne er ensartet, men lagfølgen tyder på en omrodning af nedgravnings- og stolpefyld, der må tolkes som udtryk for, at stolperne er blevet opgravet eller hevet op. Gennemgående er stolpehullerne cm dybe og cm brede. Der er ikke bevaret spor af stolper fra vægkonstruktionen, men i husets sydøstlige ende blev der registreret et længere forløb af såkaldte støttestolper, der ligger med en afstand på 2,5 m fra de tagbærende stolper. I husets nordøstlige del er der kun få bevarede stolpehuller fra støttestolper og de ligger med en afstand på 2,3 m fra de tagbærende stolper. Støttestolperne har haft en lettere skrå hældning og fungeret som stræbepiller for vægkonstruktionen. Stolpehullerne er alle mellem 5 og 35 cm dybe. I husets syd- og nordvestlige del er der ingen spor efter støttestolper. Støttestolperne medregnet har huset haft en største bredde på 7,5 m. Illustration af støttestolpernes funktion. Lejrehallen. Holger Schmidt Fra Kongehallen fra Lejre, Rekonstruktion af Lejrehallen, s

6 Husets opbygning med størst spænd mellem de tagbærende stolper midt i huset og kortere afstande mod enderne er karakteristisk for yngre germanertid/vikingetids huse. Ligeledes er de store afstande mellem stolperne i husets længde karakteristisk for denne periode, ligesom det store halrum omtrent midt i huset, der bl.a. optræder i huskonstruktioner fra både Lejre tæt ved Roskilde (Christensen 1994, s ) samt Toftegård på det nordlige Stevns i Østsjælland (Tornbjerg 1998, s ). Disse karakteristika daterer huset til sen yngre germansk jernalder/vikingetid. Fra huset blev der i de tagbærende stolpehuller dog kun fundet enkelte keramikskår, dyretand fra pattedyr samt en jerngenstand sandsynligvis en klinknagle. Disse genstande kan desværre ikke bruges til en mere præcis datering. Husets karakter og længde tyder på, at det ikke er ubetydelige personer, men folk med en vis velstand, der har boet på dette sted. Gårdstomten etape II Gårdstomten på etape II består af et langhus med centralt beliggende indgange mod både nord og syd. Derudover blev der fundet dele af et hegn, som sandsynligvis har markeret gårdens tofte. Dette er dog ikke bevaret i fuld udstrækning, sandsynligvis p.g.a. nedpløjning af de små stolpehuller. Den bevarede del af hegnet udviser dog to faser, som antyder en vis brugstid af gården. Der er ikke fundet nogen daterende elementer i hegnene, men deres placering sandsynliggør en sammenhæng med huset. Huset er orienteret øst-vest og består af fem sæt tagbærende stolper. Derudover er der to modstillede sæt indgangsstolper mellem tredje og fjerde sæt tagbærende stolper, nærmest på det tredje sæt regnet fra vest. Stolpehullet A18 kan have indgået som en del af tagkonstruktionen i huset, men har ikke været en del af et regulært sæt tagbærende stolper. Stolpen må snarere forstås som en støttestolpe. Huset måler 19,2 m fra yderste kant af første og sidste sæt tagbærende stolpehuller. Hertil må sandsynligvis lægges et par meter yderligere til en væg- og gavlkonstruktion. De tagbærende stolper har et let krummet forløb med afstande på 2 2,5 m mellem stolperne i hvert sæt. Afstandene mellem sættene er fra mellem 3,2 og 5,7 m. Stolpehullerne har en ensartet fyldsammensætning, men lagfølgen i stolpehullerne tyder på en omrodning af nedgravnings- og stolpefyld, som tolkes som udtryk for en nedrivning af huset, hvor stolperne er opgravet eller hevet op. 6

7 Oversigtsfoto over hus II set fra vest. Bemærk indgangsstolperne (markeret med orange flag) ud fra det tredje sæt landmålerstokke. Stolpehullerne er gennemgående cm dybe og cm brede, og har en noget varieret form, som samstemmer med tolkningen af en nedrivning af huset. Der er ikke bevaret spor af stolper fra vægkonstruktionen, men indgangsstolperne fra døråbningerne er bevaret, og viser to indgange overfor hinanden omtrent midt i husets længderetning. Den nordlige indgang ligger længere fra de tagbærende stolpers midterakse, end den sydlige indgang, men generelt må indgangsstolpernes afstand vise, at husets vægforløb har haft en afstand på omtrent 1,5 m fra de tagbærende stolper. Derved får huset en største bredde på 5,5 m. Indgangsstolperne udgøres i den nordlige væg af to stolpehuller på cm dybde, mens indgangsstolperne i den sydlige væg udgøres af to gange to mindre stolpehuller på cm dybde. Derudover er der to mulige pælehuller, som har været nedgravet eller nedbanket evt. som støtte. Dette har sandsynligvis været nødvendigt, idet undergrunden ved de sydlige indgangsstolper består af sand, og ikke af ler som ved de nordlige indgangsstolper. Ud over forskellene i dybde er indgangsstolperne ellers ret ensartede, og fylden er ens med den fra de tagbærende stolpehuller. Husets opbygning med størst spænd mellem de tagbærende stolper midt i huset og kortere afstande mod enderne er karakteristisk for yngre germanertids huse. Ligeledes er de store afstande mellem stolperne i husets længde karakteristisk for denne periode. Disse elementer daterer huset til yngre germansk jernalder, mens der kun er et enkelt fund af et lerkarskår fra en af indgangsstolpehullerne, som desværre 7

8 ikke kan bruges til datering. Huset er relativt kort i f.t. øvrige huse fra perioden, hvilket sandsynligvis er udtryk for, at der her har boet en almindelig bondefamilie. Hegn I ligger omtrent nord-syd i en afstand på 5-6 m fra det sidste sæt tagbærende stolper i Hus II. De fleste stolpehuller i hegnet er kun bevaret i en dybde af cm, men to har dog en betydeligere dybde på cm, men Hegn I og II set fra syd. Hegn I ses til venstre i billedet. minder ellers om de øvrige stolpehuller i fyld. Der er 3-5 m mellem stolperne i hegnet. Hegn II ligger NNØ-SSV, hvilket er let vinklet i f.t. Hegn I. Hegn II ligger mellem en og to meter fra Hegn I, men kan ellers stort set følges over samme område, som Hegn I. Hegn I og II opfattes som to faser af samme hegn, begge tilhørende Hus II. Der er knapt tre meter mellem hver stolpe i hegnet, hvilket gør Hegn II mere regelmæssigt end Hegn I. Ud over de regulære stolper er der fire stolper, der ligger forskudt op til en halv meter mod øst, som muligvis indgår i hegnet. Fylden er ret ens med resten af hegnsstolpernes fyld, men der er ikke nogen umiddelbar systematik i placeringen af de eventuelle hegnsstolper ud over afstanden til de øvrige stolpers forløb. Både de reelle hegnsstolper i Hegn II og de mulige har en meget ensartet form, størrelse og fyld. Gruber Blandt gruberne fra etape II er der to kogestensgruber, en rund lertagningsgrube samt en affaldsgrube. Ingen af gruberne kan dateres nærmere end bronzealder-jernalder (1700 f. Kr.-775 e. Kr.). Kogestensgruberne har sandsynligvis været benyttet til madlavning og indeholder trækul og brændte sten. Den runde grube har formentlig været benyttet til lertagning evt. til brug for lerklining. Gruben er siden blevet opfyldt med materiale, 8

9 der minder om gammelt muldlag. Der var ingen fund i kogestensgruberne eller den runde grube. I affaldsgruben var der derimod spor af dårligt bevaret keramik og afslag af flint. Ingen af fundene kunne dog datere gruben. Gruben kan meget vel være gravet som lertagningsgrube i den lerede undergrund og siden benyttet som affaldsgrube. Dette ses dels ud fra undergrundens sammensætning på stedet, og dels på nedgravningens form med flere trin i kanterne samt flere af lagenes undergrundsblandede karakter. Konklusion Huset på Himmelev Boldbaner I synes at tilhøre en større gårdstomt fra sen yngre germansk jernalder/vikingetid med støttestolper, tre indgange og et stort halrum. Fundene på Himmelev Boldbaner II kan henføres til en gårdstomt fra yngre germansk jernalder med et for perioden relativt beskedent langhus samt dele af et hegn i to faser. Det er væsentligt at få et billede af bebyggelsesstrukturen i germansk jernalder/vikingetid til sammenligning med allerede fyldige billeder fra andre dele af landet, som viser bosættelse i landsbylignende strukturer. På Sjælland ser det ud til, at man har boet på enkeltliggende gårde, som dog ikke nødvendigvis har ligget langt fra hinanden. Her ved Himmelev Boldbaner lå i de to udgravede områder to enkeltliggende hustomter fra denne tidsperiode. Litteratur Christensen, T Lejrehallen. I: Larsen, A.-C. (red.). Kongehallen fra Lejre et rekonstruktionsprojekt, s Teknisk rapport Nr Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter Jensen, J Danmarks Oldtid. Yngre Jernalder og Vikingetid 400 e.kr e.kr. 156 ff. Tornbjerg, S.Å Toftegård en fundrig gård fra sen jernalder og vikingetid. I: L. Larsson og B. Hårdh (red.): Centrala Platsor Centrala Frågor, Samhällsstrukturen under Järnaldern, s Acta Archaeologica Lundensia series in 8 0, No. 28. Uppåkrastudier 1. Stockholm

10 10