Kampen om fremtiden. Enten Træskæg ved afskeden med elverne Celeborn og Galadriel i J.R.R. Tolkien s Kongen vender tilbage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen om fremtiden. Enten Træskæg ved afskeden med elverne Celeborn og Galadriel i J.R.R. Tolkien s Kongen vender tilbage"

Transkript

1 Kampen om fremtiden Verden er ved at forandre sig Jeg mærker det i vandet Jeg mærker det i jorden Jeg lugter det i luften Jeg tror ikke at vi vil mødes igen Enten Træskæg ved afskeden med elverne Celeborn og Galadriel i J.R.R. Tolkien s Kongen vender tilbage Aarhus som kreativ erhvervsby 1

2 Indholdsfortegnelse Historien 1 Verden har forandret sig 1 Den nye værdiskabelse 1 Hvad er der sket? 2 Kampen om fremtiden er begyndt 2 Hvad kan vi gøre ved det? 3 Baggrund et nyt samfundsparadigme 4 1. På vej mod vidensamfundet 4 2. Et bud på det nye paradigme 8 3. Er paradigmeskiftet sket? 12 Muligheder, ikke trusler! 15 De nye markeder Baggrund markedet har ændret sig Andre drivere for et nyt paradigme Det nye markedsparadigme og mellemformerne 24 De nye erhvervsvirksomheder Hierarkiets mangler i de nye markeder En række alternativer til hierarkiet Det nye paradigme for erhvervsvirksomheder 34 Hvad har dansk erhvervsliv gjort? Mulige respons på paradigmeskiftet Hvordan lever dansk erhvervsliv op til paradigmeskiftet? Udfordringen for dansk erhvervsliv 52 Aragorn initiativet 54 Referencer 69 2

3 Historien Hvad har Charlie Chaplin s berømte film Moderne Tider og J.R.R. Tolkien s fortælling om Ringenes Herre med hinanden at gøre? Mere end de fleste tror. For eksempel er begge et opgør med den traditionelle maskintænkning fra den industrielle tidsalder. En tænkning der nu hører fortiden til. Verden har forandret sig For verden har forandret sig. I vinteren 2003 skete der for eksempel noget tankevækkende. Organisationen Dansk Industri (DI) annoncerede, at man er på vej med en manual til virksomheder, som ønsker at flytte fra Danmark. Man forstår, at der er tale om industrivirksomheder, når Jyllandsposten citerede Tom Togsverd, Branchedirektør i DI for at sige: mange danske virksomheder vil i de kommende år flytte produktionen og i stigende omfang også udvikling til lande som Kina og Indien. Det er nødvendigt for at de fortsat kan være konkurrencedygtige. En dansk lønarbejder koster, alt inklusive, over 150 kroner i timen, så det er vel ikke overraskende, at det traditionelle manuelle industriarbejde er på vej væk fra Danmark - men også udviklingsopgaverne? Ifølge Jyllandspostens artikel er også udvikling og forskning på vej væk fra Danmarks industrielle virksomheder. Tom Togsverd siger videre: for den pris, som én ingeniør koster i Danmark, kan jeg hyre otte højtkvalificerede ingeniører i Kina. Også udviklingsarbejdet er på vej væk fra Danmark. Der er en forandring undervejs, som vil gå meget kraftig ud over den industrielle model for at drive virksomhed i lande som Danmark er den industrielle model ganske enkelt forældet og skal erstattes af noget andet. Også Børsens nyhedsmagasin har opdaget er noget er grundlæggende forandret, idet man i efteråret og vinteren har kørt en hel artikelserie om den nye globale arbejdsdeling, hvor såvel store som små og mellemstore industrivirksomheder i stor stil outsourcer aktiviteter fra Danmark og til billigere lande, hvor aktiviteterne kan udføres med lige så høj kvalitet og med betydeligt lavere omkostninger. Senest er det jo blevet sørgeligt aktualiseret med eksempler på LEGO og Flextronics for nu at tage et par dagsaktuelle sager og mon ikke Billund og Aalborg gerne vil vide hvad de skal gøre ved afvandringen af arbejdspladser lige nu? Så lad mig starte med at konstatere noget langt det meste industrielle produktion er på vej væk fra Danmark og det kommer til at gå stærkt! Er det ikke en katastrofe? Trods alt har vi været et industrisamfund i snart 100 år og har levet godt af de industrielle virksomheders værdiskabelse. Hvad skal der blive af os? Den nye værdiskabelse Når jeg skal forholde mig til om det er en katastrofe, at den industrielle produktion er ved at forlade Danmark sammen med mange af dens følgeaktiviteter, kommer jeg til at sidde med billeder af Charlie Chaplin og J.R.R. Tolkien i hovedet jævnfør forsiden. Den første grund til at jeg kommer til at tænke på Tolkien er, at vi nok bør reagere på samme måde som Enter og Elver gør i Ringenes Herre. Det vil sige erkende, at verden er ved at forandre sig vi er endegyldigt på vej over i vidensamfundet og dermed væk fra industrisamfundet og agere derefter. Frem for, ørkesløst, at holde fast i fortiden og de gode gamle dage. Ja, vi er på vej ud af industrisamfundet og lad os da se det som en mulighed! For det andet minder Tolkien mig (faktisk) om Chaplin, nærmere bestemt Moderne Tider. Chaplin s berømte film Moderne Tider fra 1933 er nemlig en stærk kritik af den arketypiske teknologiske industriproduktion med fremmedgørelse, demotivation og ubehageligt arbejde noget som man også finder i den samtidige Tolkiens bøger. Så lad os da glædes over at den 1

4 måde at organisere og lede arbejde på, som Chaplin kritiserede og Tolkien frygtede, nu endeligt ser ud til at blive fortid og at vi i fremtiden får mulighed for udelukkende at arbejde med det gode og udviklende arbejde i Danmark! Hvad er der sket? Der har været talt meget om paradigmeskift i en årrække. Klassiske og indsigtsfulde værker, som Alvin Toffler's Third Wave eller Peter Drucker's Management in the 21 st Century, taler åbent om at der skal ske et paradigmeskift i den måde vi opfatter verden på - både på samfundsniveau og indenfor organisations- og ledelsesteorien. Toffler's bog, f.eks., er fra 1980, så det er naturligt, at det typiske modargument mod tankerne om paradigmeskift er, at vi stadig har den gamle tilstand. Der findes f.eks. stadig industrielle virksomheder og industri i Danmark. Så hvordan kan det være at der er nogle, der stadig taler om at der er sket et paradigmeskifte i samfundet og i ledelsesteorien? Hvem har ret? Svaret er, at det ene ikke udelukker det andet. Paradigmeskift sker ikke fra den ene dag til den anden - i modsætning til en populære opfattelse som vi har fået fra Thomas Kuhn's arbejde om paradigmer indenfor de naturvidenskabelige discipliner. I stedet udvikler der sig konkurrerende paradigmer, som hver især angriber hinanden og beskytter sig selv ved at opfinde forskellige hjælpehypoteser og afværgeforanstaltninger for at vinde konkurrencen. Som konsekvens heraf kan en åbenlyst forkert opfattelse af et fænomen sagtens overleve i mange år, så længe dens tilhængere er i stand til at beskytte sig mod andre opfattelser og/eller beviser for at deres egen opfattelse ikke længere holder. Så, ja, vi lever stadig delvist i industrisamfundet! Der er stadig markeder og/eller organisationer, der tror på det industrielle paradigme og nogle af dem har såmænd ret i deres antagelse om virkeligheden, i det vil være sameksistens af paradigmer og dermed markeder, organisationer etc. i en længere periode. Men, Ja, der er sket et paradigmeskifte omkring samfund, markedet og den måde vi tænker organisation og ledelse på! Det industrielle paradigme vil fortsætte med at eksistere i mange år, mens dets betydning langsomt vil falde. Men fra nu af er det netværksparadigmet, der vil vokse i betydning og hurtigt overhale industriparadigmet som det toneangivende paradigme. Det er derfor nu vi skal tage bestik af fremtiden og agere i forhold til den! Ikke desto mindre kan og må der argumenteres for at der er sat en udvikling i gang, hvor en række trends ikke længere kan bremses og som vil fuldbyrde paradigmeskiftet over de næste år, så det ikke er landbruget s eksportandel der overgås af IT branchen (som det sker i år), men den traditionelle industri s eksport der overgås af helt nye brancher, som vi slet ikke kender navnene på endnu! Eksempler på sådanne omtvistelige trends er globaliseringen, de nye generationer af unge, kvanteforandringer i markederne og massiv konkurrence fra ny vidensvirksomheder. Så selvom det tager lidt tid at uddø, så har industrisamfundet fremtiden bag sig. Kampen om fremtiden er begyndt Reaktionen på de udmeldinger, som Tom Togsverd fra Dansk Industri, og andre som ham, kommer med er ofte chokerende og forargede udbrud a la: hvor er det forfærdeligt, at Danmark mister arbejdspladser! Hvad skal vi nu leve af?.... Vi hører ofte den slags i den offentlige debat. Og åbenlyst er det da også, at Danmark vil miste (industrielle) arbejdspladser og at der vil ske mange andre forandringer i de kommende, få år, som for nogle får de mistede arbejdspladser til at virke som en mindre ting. Men her er det så at den anden grund til, at jeg kommer til at tænke på J.R.R. Tolkien kommer ind i billedet. Uforvarende peger gamle Tolkien nemlig også på løsningen på de 2

5 samfundsmæssige udfordringer som skiftet bort fra industrisamfundet stiller os overfor. Hvad mener jeg med det? Jo, filmene om Ringenes Herre har jo været nogle af de seneste års megasællerter og det har New Zealand benyttet som en enestående mulighed for at markedsføre deres land som turistmål og, ikke mindst, til at forsøge at stable en selvstændig filmindustri op i New Zealand Wellywood (ved Wellington). Og man forstår hvorfor, når man hører, at ambitionen er at have en årsomsætning på 700 millioner dollars i Wellywood! Det er da også en slags penge... Og Tolkiens hjemland, England, der jo engang var industrialiseringens vugge, hvad lever de af? Ja, den største enkeltpost på eksportsiden for England i 2002 var... ikke industrielle produkter, stål eller kul... men såmænd TV succesen Pop Idol. Eller rettere konceptet til Pop Idol der jo så siden er blevet eksporteret til den ganske verden og tilpasset de lokale forhold til udelt fornøjelse for vi TV seere. Og heri er svaret. Vi skal leve af innovativ og differentierende konceptudvikling, design, og skabelse af forretningskoncepter og nye forretninger præcis de aktiviteter som den amerikanske ledelsesguru Gary Hamel har sagt er de eneste aktiviteter, som man på fremtidens markeder kan tillade sig at tage penge for. Resten er uinteressant og det kan vi lade andre tage sig af. Hvad kan vi gøre ved det? Så svaret på prisopgaven ligger lige for. For at Aarhus kan blive en kreativ erhvervsby skal man holde op med at kæmpe krigen ( værdikampen ) om fortiden og i stedet begynde på kampen om fremtiden. Kampen om fremtiden kommer til at handle om at få transformeret en række nøgleorganisationer og institutioner til fremtiden samtidig med at der skabes en lang række nye organisationer, virksomheder og netværker gearet til fremtidens samfund og markeder. For at gøre dette skal Aarhus i gennem den følgende proces: 1. Nedsættelse af arbejdsgruppe med deltagelse af kommune og relevante institutioner samt virksomheder til at forestå opstarten. 2. Skabelse af forståelse for fremtidens samfund og markeder. Dette kan ske ved høringer blandt nøglepersoner og repræsentanter for såvel ungdommen, centrale organisationer og institutioner som særlige individer, der kan hjælpe med at tænke ud af boksen i forhold til fremtiden, der bliver væsensforskellig fra nutiden. 3. Forstå situationen på samfundsniveau ved analyser, benchmarking med andre regioner og ved samarbejde med ministerier og andre relevante personer. 4. Skabe scenarier og historier om fremtiden, som kan danne udgangspunkt for at forstå denne og for at tage stilling til fremtiden. Gennemarbejdede scenarier er udgangspunktet for en revurdering af regionens erhvervspolitik, strategi og handlingsplaner og formuleringen af en stærk vision for Århus som kreativ erhvervsby. 5. Invitation og rekruttering af deltagere til de enkelte grupper ud fra disses interesse i at deltage og fit til de ønskede områder og andre samarbejdspartnere. Dette skal ske bottom-up og ved at gøre det interessant at deltagere snarere end ved tvang. 6. Proaktiv skabelse af nye virksomheder og transformation af centrale institutioner og organisationer i overensstemmelse med behovene i fremtiden. Dette skal ske ved at samle kræfterne i en række eksisterende organisationer i forhold til opgaven at skabe de nye virksomheder og det nye arbejdsmarked samt de tilhørende institutioner, der agerer i overensstemmelse med behovene i fremtiden. Et forslag til hvordan dette sidste kan ske følger i afslutningen af denne besvarelse Aragorn initiativet. En forbrugeroplysning det er måske nyttigt at gå direkte til det afsluttende kapitel om Aragorn initiativet nu og så kun læse den mellemliggende argumentation bagefter og efter interesse. 3

6 Baggrund et nyt samfundsparadigme I Jyllandspostens Erhvervssektion fra den 3. November, 2003, står der noget meget tankevækkende. Organisationen Dansk Industri (DI) annoncerer, at man er på vej med en manual til virksomheder, som ønsker at flytte fra Danmark. Man forstår, at der er tale om industrivirksomheder, når avisen citerer Tom Togsverd, Branchedirektør i DI for at sige: mange danske virksomheder vil i de kommende år flytte produktionen og i stigende omfang også udvikling til lande som Kina og Indien. Det er nødvendigt for at de fortsat kan være konkurrencedygtige. En dansk lønarbejder koster, alt inklusive, over 150 kroner i timen, så det er vel ikke overraskende, at det traditionelle manuelle industriarbejde er på vej væk fra Danmark - men også udviklingsopgaverne? Ifølge Jyllandspostens artikel er også udvikling og forskning på vej væk fra Danmarks industrielle virksomheder. Tom Togsverd siger videre: for den pris, som én ingeniør koster i Danmark, kan jeg hyre otte højtkvalificerede ingeniører i Kina. Også udviklingsarbejdet er på vej væk fra Danmark. Der er en forandring undervejs, som vil gå meget kraftig ud over den industrielle model for at drive virksomhed i lande som Danmark er den industrielle model ganske enkelt forældet og skal erstattes af noget andet. Forandringen, som vi vil diskutere i dette kapitel, sker på samfundsniveau, på markedsniveau og på organisations- og ledelsesniveau og den er massiv der er tale om et paradigmeskift. 1. På vej mod vidensamfundet Samfundet er under forandring - vi er på vej væk fra industrisamfundet og over mod et nyt samfund, der har mange navne: det post-industrielle samfund, vidensamfundet, informationssamfundet, det lærende samfund. Vi vil kalde det for vidensamfundet i denne bog forklaring følger senere. 1.1 Toffler's tredje bølge Mange af vores begreber og opfattelser om dette næste samfund har vi fået fra Alvin Toffler og hans bog "The Third Wave", som udkom allerede i Dette er en gammel bog, men Toffler s absolut klassiske fremtidsbog er stadig værd at lade sig inspirere af. Dette skyldes to ting. For det første er bogen utrolig indsigtsfuld og åbenlyst foran for sin tid. Og for det andet, så ved vi i dag at paradigmeskift, som det Toffler taler om, ikke sker fra den ene dag til den anden eller på en gang. Paradigmer kan godt sameksistere der er stadig lommer af landbrugssamfundet og naturligvis industrisamfundet rundt omkring i verden. Men derfor kan Toffler s tredje paradigme, eller bølge som Toffler kalder det, godt have en stor relevans i dag. Og mange af Toffler s forudsigelser er faktisk blevet til sandhed i mellemtiden, mens andre af dem stadig venter på den langsomme måde, paradigmer ændrer sig på. Så The Third Wave har stadig mange interessante budskaber for en tålmodig læser i Toffler var og er futurist. Da han skrev bogen sidst i 1970 erne, var han overbevist om, at et paradigmeskifte i den måde vi indretter vort samfund og vore organisationer på var undervejs. Han bruger billedet af en bølge for at beskrive, at paradigmeskiftet er uundgåeligt og sker løbende (som et bølgeslag). I dag ved vi mere om paradigmer også de har kraftfulde forsvarsmekanismer men tilbage står stadig Toffler s argumenter om et tredje paradigme til erstatning for det industrielle. I Toffler s udlægning havde vi først landbrugssamfundet, dernæst indstrisamfundet og nu er dette paradigme døende og skal erstattes af det tredje paradigme. Her vil vi holde os til forskellen mellem industriparadigmet og det tredje paradigme samt til implikationerne af dette, selvom Toffler behandler meget mere i sin grundige og velskrevne bog. 4

7 Toffler beskriver industriparadigmet på den følgende måde: Standardisering var ikke kun noget der skete på komponentniveau (som vi kender det fra bilindustrien og som førte til masseproduktion). Standardisering skete indenfor ledelse (Taylor), kommunikation, medier og meget andet. Specialisering er igen noget vi kender fra masseproduktionen, men det er anvendt overalt i det industrielle samfund s institutioner og organisationer og dermed også uddannelsessystemet. Synkronisering handler om tid. I et landbrugssamfund er tid ikke overvældende væsentlig, man gør tingene til den tid, man har lyst. Det samme gælder ikke i et industrielt samfund, hvor det f.eks. er ret kritisk, at alle medarbejderne i en virksomhed kommer til samme tid, så alle maskiner i hele systemet kan startes samtidig og opretholde deres synkronisering. Her fra spredte synkroniseringen sig til resten af samfundet ferier, fritid etc. blev bestemt af industrien (tænk bare på industriferien ). Koncentration er også væsentligt i det industrielle samfund. Man kan starte med energiforsyning, hvor det voldsomt voksende energibehov nødvendiggjorde koncentration af forsyningen og anvendelse af koncentrerede lagre af fossile brændsler. Herfra spredte koncentrationen sig også til befolkningen (urbaniseringen) og så videre. Maksimering handler om at størrelse og vækst generelt var mål i det industrielle paradigme. Her fra får vi så regnskabssystemer og principper designet til at måle størrelse og vækst. Centralisering handler ikke kun om organisationer, men også samfund og om centralisering af informationer og magt. Dette er de seks grundlæggende principper i det industrielle paradigme. Ud fra disse får vi på organisations- og ledelsesniveau, som vi senere vil fokusere på behovet for integration og dermed den moderne leder integratoren, som Toffler kalder ham. Den industrielle leder planlægger og overvåger, at organisationsmaskinens mange dele fungerer sammen ved at lede og fordele arbejdet. Og det er han den eneste der kan, da han har centraliseret information og magt (på sit niveau). Ergo er industrielle virksomheder hierarkiske. Men den går ikke længere. Kort fortalt angriber Toffler herefter de seks principper et efter et. Han har mange argumenter, men lad os prøve at opsummere dem her: Standardisering er ikke længere relevant. Kunderne i markedet ønsker deres egne varianter og ønsker i øvrigt at være såkaldte prosumers, det vil sige både producenter og konsumenter og dermed med i selve fremstillingsprocessen. Toffler forudser markeder med en stort set uendelig variation. Specialisering fordrer standardisering og uden standardisering bliver det mere relevant at kunne dække mange specialer og/eller skifte specialer. Med andre ord at dyrke nogle mere generelle kompetencer og evner. Synkronisering. Her anvender Toffler teknologiens som argument nye teknologier (IKT) gør, at fremtidens virksomhed vil være vågen alle døgnets 24 timer. Og så kan man ikke tale om, at medarbejderne skal komme til tiden eller lign. Koncentration. Igen med variation, nye teknologier og dematerialisering af samfundet bliver princippet om koncentration irrelevant. Hvorfor bo i samme by, hvis man ikke behøver at mødes for at arbejde sammen? Maksimering. Toffler taler om behovet for flere bundlinier ud fra en argumentation om at vækst i volumen ikke længere er det mest relevante mål. Måske er vækst i kompetence et lige så godt mål? Centralisering. Med alle de andre principper nedlagt er der heller ingen grund til at centralisere tingene. 5

8 Hvad betyder så skiftet til det tredje paradigme? Toffler kommer med en lang række af implikationer på samfundsniveau. Lad os nævne nogle af de mest spændende (og husk lige på at bogen er udgivet i 1980): Demassificering af medierne. Der er ikke længere behov for at mange mennesker læser den samme avis i stedet vil hver enkelt modtage de nyheder som vedkommende ønsker. Og ikke andet. Vi kommer beyond mass production med uendeligt mange tilpassede varianter af produkter og inddragelse af kunden i produktionsprocessen. Hvem sagde mass customization? Vi kommer til at leve i en elektronisk landsby forbundet med computere, så arbejde og livet kommer til at være centreret om og i hjemmet. Hvem sagde internet og hjemmearbejde? Familiemønsteret med kernefamilien vil bryde op og nye mønstre vil vise sig. For eksempel nævner Toffler den barnefri kultur. Der bliver nødvendigt at gentænke vore organisationer og deres identitet. Toffler taler direkte om mange bundlinier og the multipurpose corporation længe før nogen sagde balanced scorecard eller værdibaseret ledelse. Mange af disse implikationer har sneget sig ind på os siden 1980, uden at vi er bevidste om det. Tag f.eks. familiemønsteret. På den ene side er det stadig kernefamilien, som tales om som normen, men på den anden side har der vel aldrig været så få, der rent faktisk lever i en kernefamilie. Antallet af (bevidst) singler, barnløse, kollektiver og mennesker i andre familiemønstre end kernefamilien har aldrig været højere og overstiger vel efterhånden de få af os, der stadig hænger fast i kernefamilien. Men andre ord, så taler vi om noget, som reelt er fortid, når vi taler om kernefamilien. Nogle holder stædigt fast i kernefamilien (fordi det er det bedste for dem), mens andre afprøver nye muligheder og mønstre og imens kører den offentlige debat videre uden de store diskussioner af hvad familiemønstret burde være eller reelt er. Kun en gang i mellem i agurketiden kommer der en tankevækkende artikel om den lille million singler, vi har i Danmark, eller om de børn, der reelt lever i storfamilier med hans, hendes og deres børn med tilhørende ekstra bedsteforældre, forældre, onkler, tanter og så videre. Man vil overraskes over hvor mange af Toffler s forudsigelser, der lige så stille er blevet til sandheder siden 1980 og sommetider over hvordan vi har kunnet undgå at opdage det. 1.2 Teknologien som driver for paradigmeskiftet Teknologisk set befinder vi os i en af de mest spændende tidsperioder indenfor de seneste cirka 200 år i vadestedet mellem to grundlæggende teknologiske paradigmer, der hver især er ensbetydende med helt anderledes betingelser for samfundets velfærd, organisationer og ikke mindst de produkter og processer, som vi anvender til arbejdet i vores virksomheder. Som bekendt har den vestlige verden over de seneste godt 200 år gennemløbet fire cirka 50 år lange teknologiske cykler, der hver især har skabt unikke betingelser for samfundet og de produkter og processer, der fremstilles i samfundet. De første fire cykler kan karakteriseres med navnene: 1) modernisering af landbruget; 2) udvikling af effektive transportsystemer, 3) den industrielle revolution, og 4) informations- og kommunikationsteknologi. Den fjerde teknologiske cyklus er ved at ebbe ud, hvilket kan se på den afmatning og usikkerhed, der præger IT og elektronikbranchen og dermed verdensøkonomien - i disse år. Overalt sporer man fornemmelsen af, at noget nyt er på vej, men ingen har et klart billede af hvad dette nye er. En af grundene til manglen på et klart billede er, at den næste - femte - teknologiske cyklus vil falde sammen med det ovenfor beskrevne paradigmeskift på samfundsniveau, hvor vi endeligt forlader industrisamfundet og skal til at opbygge nye strukturer og organisationer, der er baseret på helt andre måder at tænke på. 6

9 Som projekter og indsatser på nationalt plan allerede har givet os en fornemmelse af, vil den næste teknologiske bølge komme til at være baseret på anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, og voksende information og viden, på nye måder til at skabe værdi ud over materiel værdi. For virksomheder betyder dette, at deres værdiskabelse overfor kunderne skal være meget mere end den materielle ydelse der i nogle tilfælde vil være sekundære til immaterielle ydelser og at værdiskabelsen skal baseres på en intelligent kombination af eksisterende informations- og kommunikationsteknologier til ydelser, løsninger og services, der direkte interagerer med kunderne og opfylder kundernes behov og ønsker. Det ovenstående er baggrund for at der for mange teoretikere og praktikere i disse år sker indtil flere skred i etablerede dogmer for deres opfattelse af produkter, forretningsudvikling og værdiskabelse for kunden, herunder er ikke mindst femte generation af teknologiske cykler - det digitale netværk - af afgørende betydning. Omkring driverne for det digitale netværk, kan man tale om en lang række nye informationsog kommunikationsteknologier, der frigør os fra begrænsninger i: Tid hvornår ting kan blive gjort. Sted - hvor ting kan blive gjort henne. Aktører hvem der kan gøre hvad. Konstallation med hvem tingene kan blive gjort. Helt overordnet ændrer teknologien grundlæggende på hvad der kan lade sig gøre. Herunder er teknologien driver for dematerialiseringen af virksomheders produkter (så vi kalder dem for ydelser, services og så videre) og for, at ydelserne kan skilles ad og kombineres på helt nye måder. Til sammen skaber det begrebet Mobile ydelser og en branche-konvergens, hvor en række brancher herunder mediebranche, telebranchen, den traditionelle IT-branche og flere andre nærmer sig en situation, hvor man udvikler ens ydelser til de samme kunder. Dette kaldes den digitale konvergens og er noget, som vi vil vende tilbage til i kapitel Det lærende samfund Siden Toffler s bog i 1980, er vi - måske - blevet lidt klogere på de samfundsmæssige implikationer af det nye paradigme. I hvert fald vil vi tillade os at trække en enkelt forfatters bud frem. Den rasende begavende professor Lars Qvortrup har skrevet mange bøger om viden, læring og teknologi og nu hvor han er i 50 erne, er han begyndt at tænke store tanker om hvordan disse begreber har udviklet sig i et historisk lys og hænger sammen på samfundsniveau. Samt ikke mindst hvad implikationer er på organisations- og institutionsniveau. Tesen i det hyperkomplekse samfund er, at vores samfund over tid har udviklet sig fra et såkaldt deocentristisk paradigme over et industrialistisk eller antropocentristisk til nu, hvor der er behov for et nyt paradigme: det polycentristiske. Det er mange begreber og meget godt argumenteret i Lars bøger. Kort fortalt går deocentrisme ud på, at Gud (eller en anden konstant faktor såsom skæbnen, traditionen) er verdens centrum og har patent på sandheden. I overensstemmelse med dette var formueophobning og værdiskabelse for egen vinding ikke overvældende relevant (for det store flertal) og deocentrismen falder fint i tråd med et landbrugssamfund, hvor kirken og diverse kongehuse havde stor magt (som defenders of the faith som i Engand). Af mange gode grunde holdt deocentrismen ikke evigt måske kunne Gud og kirken ikke levere varen, f.eks. i forbindelse med pesten i 1600 tallet? Reaktionen bliver så, at Gud erstattes med en anden konstant faktor, nemlig mennesket, og vi får så antropocentrisme. Her ses verden som skabt af mennesket og ikke Gud. Verden skal derfor styres af mennesket, og hele den måde vi iagttager verden og naturen på, har mennesket som centrum. Det gælder, ifølge Lars, både i videnskabens, politikkens og kunstens verden. Under dette paradigme tror man på udvikling baseret på den menneskeskabte fornuft og indenfor 7

10 denne ramme skal man uddanne sig og gøre karriere viden er magt! Antropocentrismen falder, ikke tilfældigt, sammen med industrialiseringen, hvor driftige mænd og kvinder brugte en række nye teknologier som afsæt til at gøre sig rige, hvor andre brugte de samme teknologier til at omskabe naturen og så videre. Industrialiseringen, siger Lars Qvortrup, kunne aldrig være sket under det deocentrismiske paradigme. Imidlertid er der nu behov for en ny beskrivelse af samfundet, hvor omdrejningspunktet ikke er samfundets materielle produktion, mens dets kompleksitetshåndtering. Det skyldes blandt andet, ifølge Lars Qvortrup, at det alment menneskelige subjekt, som i filosofien defineres som verdens centrum, fra sin fødsel har haft to sider en fornufts- og følelsesdimension og at det i filosofi, kunst og videnskab har været uhyre vanskeligt at kombinere disse to sider. Tag for eksempel videnskaben, hvor den traditionelle naturvidenskab kan siges at have en opfattelse af naturen som en automat, der styres af universelle love en monocentristisk opfattelse. Imidlertid har nyere opdagelser som kvantemekanikken og så videre vist os, at en sådan opfattelse ikke holder i virkeligheden. Der bliver behov for et nyt naturvidenskabeligt paradigme, hvor naturen kun opfattes brudvist og afhængigt af iagttageren (tænk på Heisenberg s usikkerhedsrelation). Reversibilitet og determinisme er specialtilfælde irreversibilitet og ubestemthed er reglen. Også i kunstens og filosofiens verden kan man, ifølge Lars Qvortup, iagttage tilsvarende tendenser og man tror på ham efter at have læst de mange og overbevisende argumenter. Hvor er samfundet så på vej hen? Det ligger næsten gemt i argumentationen s logik (tese, antitese, syntese ), at det nye paradigme skal være karakteriseret af polycentrisme. Polycentrisme der er mange sandheder er en teori om at samfundet som subjekt iagttager og former samfundet som objekt. Og det samfund, vi iagttager, har ikke længere ét privilegeret centrum, men er karakteriseret ved at have en lang række indbyrdes konkurrerende og iagttagende centre. Konsekvensen af dette, for Lars Qvortrup, er, at samfundet kan iagttages som et socialt system, for hvilket grundvilkåret er kommunikation, hovedudfordringen er kompleksitet, og målet er kompleksitetshåndtering. Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at kompleksitetshåndteringen ikke er en kamp, der kan vindes en gang for alle tværtimod må personer og organisationer erkende, at jo mere de ved, jo mere er der de ikke ved. Jo mere kompleks bliver omverdenen for dem! Derfor er målet ikke længere kontrol med omgivelserne, men simpelthen den midlertidige balance. Lars Qvortrup tager her organisationsteoriens contingency tankegang frem og krediterer (korrekt) Herbert Simon for ideen om at kompleksitet (i organisationens omgivelser) ikke reguleres ved hjælp af simple principper, men ved hjælp af en (indre) kompleksitet, der matcher. Vi ser, at Lars Qvortrup tilføjer nye facetter til det billede, som Toffler malede for snart 35 år siden. Men grundlæggende er der tale om det samme billede og den samme argumentation samfundet er blevet uendeligt meget mere komplekst end det var tidligere og derfor er vore institutioner, strukturer og organisationer nødt til at agere grundlæggende anderledes end i industrisamfundet (eller landsbrugssamfundet for den sags skyld). 2. Et bud på det fremtidige paradigme Jeg mener, at kunne konkludere at der vitterlig er sket et paradigmeskifte på samfundsniveau. Vi er gået eller er ved at gå, se næste afsnit fra et industrisamfund til noget ganske andet, som vi foretrækker at kalde et vidensamfund. Viden fordi viden i form af ideer, koncepter, løsninger etc. er den centrale parameter for virksomheder og institutioner i det nye samfund modsat industrisamfundet, hvor den centrale parameter var produktionen. Men er det vi er gået fra og til? Mit bud er beskrevet i figur 1. 8

11 Industrisamfundet Vidensamfundet Homogenitet i Stor ensartethed i Atomiseret samfundet institutioner, befolkning, medier, etc. Aktiviteter Specialisering Generalisering Tid og aktiviteter Synkront i tid Asynkront i tid Politisk magt Centraliseret Distribueret Centralt mål Vækst i velfærd, målt i penge Mange forskellige, f.eks. vækst i kompetence eller forbedret miljø Geografi Koncentreret Distribueret Familiemønster Kernefamilien Mange former Arbejde Synkront, på arbejdspladsen Asynkront, i hjemmet og i cyperspace Uddannelse Generel dannelse, foregik synkront på udd. Stedet Fælles: synkronisering, specialisering og standardisering Figur 1: Fra industrisamfund til vidensamfund. Individualiseret og asynkront, foregår hele livet Fælles: kreativitet, kompetence og selvledelse Paradigmeskiftet er karakteriseret ved, at vi er på vej ind i et samfund hvor enstartetheden er ekstremt lille. I stedet sker der en decideret atomisering af samfundet i mange mindre grupperinger, der måske oven i købet skifter konstant, men som på grund af globaliseringen og de nye teknologier kan finde sammen verden over. Der er f.eks. omkring 50 såkaldte newsgroups på internettet, der udelukkende beskæftiger sig med at diskutere Søren Kierkegaard (på engelsk). Samlet er der måske nogle få hundrede interesserede, men de har fundet sammen via internettet og udgør et eksempel på en gruppering, der karakteriserer vidensamfundet. Noget lignende kan vi forvente vil ske i medierne, hvor de nye teknologier gør, at vi vil kunne imødese en eksplosion af specialiserede tilbud målrettet de særegne grupper hvorfor lave et magasin om ledelse, når man kan lave et ultramålrettet magasin om ledelse for erhvervsaktive kvinder i mellemøsten? Det sidste findes faktisk og der kommer med garanti mange flere eksempler af den slags i fremtiden, da kundetilpasningen, differentieringen og dermed også markedsattraktiviteten er meget højere for et sådant tilbud end for de mere standardiserede (industrielle) tilbud. Det samme kommer sikkert til at gælde for vore institutioner, der også vil søge at tilpasse sig kundernes behov og dermed differentiere sig fra andre tilsvarende institutioner. Hvor nøglen til at få standardiserede processer til at fungere optimalt i industrisamfundet var nedbrydning af arbejdsopgaverne i de mindst mulige dele specialisering bliver nøglen det modsatte i vidensamfundet. Dette skyldes ganske enkelt, at processerne ikke længere er standardiserede og producerer standardiseret output, men tværtimod er forskellige og producere varierende og forandrende output. Og hvad gør man, når det er nødvendigt at forandre sig konstant? Så satser man på nogle generelle aktiviteter, der så kan tilpasses og ændres til mange forskellige situationer. Generalisering kommer til at erstatte specialisering. Et andet aspekt af specialisering og standardisering var, i industrisamfundet, nødvendigheden af, at aktiviteter foregik synkroniseret i tid. Alle medarbejderne ved samlebåndet det være sig i bilfabrikken eller på slagteriet er nødt til at møde samtidig og arbejde i samlebåndets takt. Ellers bryder det industrielle system sammen. Dette gør sig ikke længere gældende i vidensamfundet, hvor man både kan og vil arbejde asynkront og geografisk distribueret i forhold til sine samarbejdspartnere. Man har længe talt om softwareudvikling, der sker 24 timer i døgnet ved at udvikle asynkront i USA, Europa og Asien i hver sin otte timers periode 9

12 og med udveksling af softwaren ved afslutningen af hver verdensdels arbejdsperiode. Dette er ikke længere en vision, som det var i James Martin s Cypercorp bog fra 1997, men den skinbarlige virkelighed. I en anden målestok nyder mange videnarbejdere i dag udstrakt brug af flekstid, så stort set ingen møder ind samtidig og/eller hjemmearbejdspladser, hvor man tilbringer indtil flere dage om ugen. Og hvem snupper ikke lige en times arbejde i løbet af weekenden ved hjemme-pc en, når den nu alligevel er tændt? Eller tjekker s hver time uanset hvad dag i ugen det er? På godt og ondt foregår meget arbejde allerede nu asynkront og udviklingen er blot et eksempel på hvordan det kommer til at gå i fremtidens vidensamfund, hvor vi bliver mobile og online hele tiden, uanset hvor vi befinder os. I et samfund styret af specialisering og standardisering er det nødvendigt at magten koncentreres. Det ligger ganske enkelt i industrisamfundets genetik de mest kompetente personer befinder sig definitorisk i hierarkiets top og styrer derfra standardiseringen og specialiseringen. Uagtet implikationerne i forhold til motivation af masserne, så var dette status i industrisamfundet, hvor ekstremt magtfulde erhvervsledere og politikere samarbejdede og bekæmpede hinanden skfitevis. Men hvad nu hvis vi opgiver specialisering og standardisering? Ja, så skabes en hyperkompleks situation, som ikke kan overskues fra centralt hold. Man må nu nødvendigvis decentralisere magten til de enheder, der er tættest på kunder og klienter og dermed åbne op for lokalt selvstyre og situationstilpassede beslutninger fra de decentrale enheder i samfundsmaskineriet. Enheder, der for resten næppe kan bekymre sig om kunstigt skabte grænser i deres domæne, men må operere ud fra deres sunde fornuft og situationen. Resultatet bliver helt klart, at den politiske magt i samfundet må distribueres og decentraliseres. At det ikke ser sådan ud lige pt. handler måske mere om nogle institutioners sidste krampetrækninger end om det blivende billede. Decentraliseringen skal nok komme. Med en distribueret magt i samfundet og mange decentrale enheder, der forsøger at differentiere sig og tilpasse sig markedet, må ideen om ét centralt mål som var fremherskende i industrisamfundet også opgives. I industrisamfundet var der et centralt mål profitmaksimering men uanset hvor vigtigt dette stadig synes, så vil samfund, organisationer og personer fremover blive stillet overfor mange forskellige målsætninger, der skal integreres til et samlet hele. Allerede nu er velfærd målt på pengepungen ikke det eneste centrale mål for vort samfund. Vi taler f.eks. også om livskvalitet og, om ikke andet, om at vi her i vort samfund har en relativt lav gennemsnitslevealder i forhold til andre samfund. Måske burde livskvaliteten være et lige så centralt mål for os som velfærden? Og hvad med naturens livskvalitet? Emner som miljø, økologi og lignende er bestemt også på samfundets dagsorden allerede nu. Og andre går endnu længere og forsøger at finde målestørrelser for udsigterne til fremtidig velfærd har vi beredskabet til at sikre, at også vores børn kommer til at opleve et velfærdssamfund, når de bliver gamle? Nogle forskere har f.eks. foreslået borgernes adgang til IT-ressourcer som (endnu) en målestørrelse for beredskabet til at skabe fremtidig velfærd. Indregner man denne målestørrelse i beregninger af verdens mest rige lande (der ellers kun tager udgangspunkt i bruttonationalprodukt per indbygger) sker der en række meget spændende forskydninger og en række nuværende tredjeverdens lande primært i østen skyder langt op ad listen. Indregner man gennemsnitslevealderen forskydes billedet endnu mere - og sådan kan man blive ved. Hovedkonklusionen er, at vi ikke længere vil være interesserede i et eneste centralt mål for samfundet eller for vores organisationer i vidensamfundet har vi mange målsætninger på samme tid. I industrisamfundet var det kernefamilien, der var det faste mønster på familiefronten. I starten passede det sikkert fint med, at far kunne arbejde i industrien, mens mor kunne gå hjemme og passe familien. Og så var der sådan set ikke brug for flere medlemmer af familien, sådan som der var det tidligere i landbrugssamfundet, ikke mindst fordi en række aktiviteter i hjemmet var blevet industrialiseret samtidig med, f.eks. vask, bagning, strygning, (dele af) madlavningen og så videre. Sådan er det, som tidligere nævnt, ikke længere. Der har aldrig været så få, der rent faktisk lever i en kernefamilie. Antallet af (bevidst) singler, barnløse, 10

13 kollektiver og mennesker i andre familiemønstre end kernefamilien har aldrig været højere og overstiger vel efterhånden de få af os, der stadig hænger fast i kernefamilien. Men andre ord, så taler vi om noget, som reelt er fortid, når vi taler om kernefamilien. Nogle holder stædigt fast i kernefamilien (fordi det er det bedste for dem), mens andre afprøver nye muligheder og mønstre. I vidensamfundet vil vi stadig afprøve nye og flere mønstre. Som Lars Qvortrup, ham med det lærende samfund, påpeger, når det med at få børn overhovedet ikke er en del af formålet med et parforhold, så er der vel ingen grund til at ens partner livsledsager, soulmate behøver at være af det modsatte køn? Man fristes til at tilføje eller menneskelig? i lyset af teknologidiskussionen tidligere. Måske bliver homoseksualitet ligefrem normen i vidensamfundet? Noget (mere) kommer der i hvert fald til at ske med familiemønsteret. Og det går hurtigere end vi lige regner med. At arbejdet ændrer sig grundlæggende fra at være specialiseret og synkroniseret til at være asynkront, distribueret geografisk og holistisk, har vi vist allerede rundet ovenfor. Der er ingen tvivl om, at vi går fra et samfund, hvor størstedelen af arbejdet var håndens arbejde til et samfund, hvor størstedelen er åndens arbejde. Den engelsk ledelsesguru Charles Handy citerer i en af sine bøger en undersøgelse, der viser at England kommer til at gå fra 70% af alt arbejde som håndens arbejde i 1950 til at 70% af alt arbejde vil være åndens arbejde eller videnarbejde i Og det er snart. Peter Drucker talte allerede i 1963 om videnarbejderen som en størrelse, der skulle ledes ganske anderledes end timelønnede medarbejdere i den industrielle produktion og nu er videnarbejderen snart den helt fremherskende medarbejdertype i vore organisationer. Det kommer til at stille store krav til ledelse og organisering, som vi skal diskutere i det næste kapitel. Et andet sted, hvor forandringerne både overgangen til videnarbejdere og det arbejde som videnarbejderne så faktisk foretager sig kommer til at mærkes hårdt er i uddannelsessystemerne. I industrisamfundet kunne man tale om masseuddannelse. Uddannelse handlede basalt set om at lære de underviste en række faglige emner relateret til deres kommende arbejde og, ikke mindst, lære de underviste tre helt grundlæggende ting der var nødvendige for at kunne fungere i et industrisamfund: synkronisering, specialisering og standardisering. Som Toffler siger det, så var uddannelsessystemet helt klart grundskole for de industrielle organisationer og sørgede for at de kommende medarbejdere forstod betydningen af at komme til tiden, kende sin plads og passe sit arbejde. Og det gjaldt sådan set alle uddannelser og uddannelsestyper. Ikke overraskende står dette for fald i disse år. Videnarbejderne har ikke blot behov for en anden type ledelse, som Drucker bemærkede, de har også brug for andre typer af uddannelse. Charles Handy argumenterer for noget af det mest basale i sin bog The Empty Raincoat fra 1995, hvor han skriver at hvis 70% af englands arbejdsstyrke (og ikke 30% som tidligere) skal være videnarbejdere, så skal langt flere igennem de videregående uddannelser end tidligere. I Handy s udlægning, der udelukkende er kvantitativ, betyder konverteringen af arbejde fra håndens til åndens arbejde end tilsvarende konvertering i uddannelse, sådan at op til 70% af hver generation skal i gennem en videregående uddannelse på universiteter og højere læreanstalter. Og i England, hvor traditionen har været at langt færre har fået videregående uddannelser, er der virkelig tale om et markant skifte som det er vanskeligt at styre og finansiere. Når englænderne taler om, at de studerende selv skal betale for uddannelse på universiteter (tuition fees) handler det i virkeligheden om, at man sidder på en yngrebyrde af unge mennesker, hvis uddannelse skal finansieres. Det samme gælder såmænd Danmark (om end i mindre målestok fordi vi traditionelt har uddannet langt flere på videregående uddannelser), hvor vi også kommer til at opleve (og oplever!) en konvertering af uddannelsespladser fra traditionelle håndværksprægede uddannelser til videnbaserede uddannelser. Og her skal de højere læreanstalter nok ikke føle sig for sikre på forhånd. Der er behov for uddannelser, der er kvalitativt anderledes, bedre og meget mere dynamiske end de traditionelle videregående uddannelser i industrisamfundet. Om ikke andet fordi kunderne de unge studerende nok før nogle af læreanstalterne opdager fordelene ved international, geografisk distribueret og tidsmæssig asynkron uddannelse. Og med et indhold, der svarer til behovene i vidensamfundet 11

14 og ikke behovene i industrisamfundet. Der kan forudses en revolution indenfor uddannelse også selvom Lars Qvortrup taler henført om mulighederne for universiteter og højere læreanstalter i det lærende samfundet. Det var så paradigmeskiftet i karikatur. Der er naturligvis uendelig mange facetter af et paradigmeskifte på samfundsniveau, som ikke kan fanges i en skriftlig fremstilling, men tendenserne skulle være klare nok. 3. Er paradigmeskiftet sket? Som diskuteret ovenfor kan vi argumentere for at vi allerede har oplevet tendenser til mange af de skifter, som er diskuteret i vores bud på et skifte fra industrisamfund til vidensamfund. Men betyder dette, at paradigmeskiftet allerede er sket? Eller er det bare en fejlargumentation, fordi man lige så nemt kan komme med modeksempler eller nicheområder, der er uberørte af de megatrends, som diskuteres ovenfor? I dette afsnit vil jeg gøre klart, at paradigmeskiftet er ved at ske, men at selve skiftet ikke sådan som i de traditionelle fremstillinger af paradigmeskifter sker på en gang, men der imod glidende og langsomt. For at starte med det første, så er indistrisamfundet jo ikke forsvundet endnu. Som Toffler selv bemærker, så er der stadig samfund gemt i nicher i verden, der lever et landbrugssamfundet - tænk bare på Salomon-øerne, som kom til verdens opmærksomhed, da en tornado ramte deres område sidste år. Her lever man stadig primært efter Toffler's første bølge, altså endda før industrisamfundet Og på samme måde er der stadig markeder, lande, brancher etc. der primært er præget af det industrielle paradigme. Paradigmeskifter sker ikke på en gang men løbende. Jamen er der så overhovedet tale om et paradigme-skifte? Jo, men lad os lige gøre det helt klart, at ideen om, at paradigmeskifter sker ved revolution er forfejlet. Lad os gange kort rekapitulere. Paradigmebegrebet og tankerne om paradigmeskifter kommer fra videnskabsfilosoffen Thomas Kuhn s The Structure of Scientific Revolutions fra 1962, hvor Kuhn introducerer ideen om, at forskning bygger på et sammenhængende sæt af antagelser om videnskab og det fænomen som videnskaben studerer altså et paradigme, selvom Kuhn i første udgaven af sin bog gav 32 forskellige definitioner på ordet paradigme. Kuhns hovedtese i bogen var, at udviklingen indenfor videnskabelige områder (og her taler vi primært om naturvidenskabelige forskningsområder) sker ved revolutionære forandringer, når der opstår anormalier i forskningsresultaterne, f.eks. ved empirisk testning af hypoteser, som ikke kan forklares indenfor begrænsningerne på det anerkendte paradigme. Sådanne anormalier, der ikke kan bortforklares, nødvendiggør skabelsen af et andet paradigme og forskningen kan derefter, så at sige, begynde forfra, dog stående på skuldrene af den tidligere forskning, hvis resultater og forsøg nu kan gentolkes i lyset af nye antagelser. Fysikken er et godt eksempel på dette, i det der f.eks. har været flere forskellige antagelser om hvordan man skal forklare elementarpartikler (atomers) sammensætning og opførsel i tidens løb og disse er ændret og udviklet som resultat af forsøg og eksperimentel forskning. Derfra har vi fået den populære opfattelse af at paradigmer indenfor alle grene af samfundslivet bør skifte ved revolution og dermed på en gang. Og det uagtet at sociale fænomener og andre aspekter af samfundslivet ikke lader sig undersøge og dissekere på samme måde som fænomener indenfor naturvidenskaben. Imidlertid er det ikke sådan det foregår ikke engang indenfor naturvidenskaberne. Kuhn's arbejde synes baseret på en antagelse om hvordan paradigmer indenfor naturvidenskaben burde skifte og ikke på hvordan paradigmer så rent faktisk skifter. Siden 1962 har blandt andet Imre Lakatos gjort det klart, at paradigmer er sejlivede. I tilfælde af anormalier skabes der først bortforklaringer og siden såkaldte hjælpehypoteser til at forklare de anormalier, der i 12

15 følge Kuhn burde medføre det revolutionære paradigmeskift, således at det gamle paradigme kan overleve lidt endnu. På den måde kan et gammelt paradigme overleve i mange år sideordnet med et nyt paradigme, der er skabt på andre antagelser om virkeligheden og der kan udbryde akademiske fejder og krige, hvor man bekæmper hinanden (på ord) om de antagelser og hjælpehypoteser, som man ser som hinandens gensidige svagheder. Vi finder f.eks. dette indenfor strategiteorien, hvor en række skoler (med forskellige grundantagelser om strategi, organisation og ledelse) eksisterer sideordnet og i konstant kamp med hinanden. Dette gælder ikke mindst fordi ikke alle forsøg og argumentationer er uangribelige og dermed ikke så soleklare, at enhver kan se behovet for et paradigmeskifte. Som mennesker er vi jo eksperter i bortforklaringer og læringsmæssige forsvarsmekanismer som ledelsesguruen Chris Argyris jo blandt andet har lært os at det vil være naivt at antage, at vi som enkeltpersoner vil være motiverede for et paradigmeskifte af nogen art. Den såkaldte doubleloop læring, som Argyris og afdøde Donald Schön har introduceret, sker oftest kun i tilfælde af virkelige kriser eller særdeles åbenlyse anormalier. Sagt på en anden måde, så kan man godt tillade sig at sige, at paradigmeskifter indenfor forskning (og såmænd mange andre steder) kun sker ved skydning! Implikationen af den ovenstående diskussion er, at det vil være naturligt at se overgangen fra et paradigme til et andet og dermed fra industrisamfund til vidensamfund som en glidende overgang, hvor repræsentanterne fra det gamle paradigme ganske langsomt uddør (på den ene eller den anden måde) og aftager i betydning. Dette er forsøgt illustreret i figur 2. Betydning af paradigme (f.eks. målt i antal personer, der lever efter paradigmet Industrisamfundet Det nye samfund Landbrugssamfundet 2003 Tid Figur 2: Overgangen fra industrisamfund til vidensamfund kommer til at ske løbende og glidende over en lang årrække. Vi må derfor forvente at man må kunne finde sameksisterende paradigme og endda mellemformer, der er på vej fra industrisamfundet til vidensamfundet. Baseret på diskussionerne ovenfor, hvor der var nogle indikationer på at Danmark stadig befinder sig i industrisamfundet og det modsatte vil det endda være naturligt at se vort samfund som på vej i transitionen mellem industri- og vidensamfund, se figur 3. Figur 3 viser blot, at vort nuværende samfund på mange områder må betegnes som en mellemform, der i praksis er sammensat af repræsentanter for to forskellige paradigmer, der ikke forstår hinanden eller ligefrem bekæmper hinanden. For Thomas Kuhn og paradigmeteorien har nemlig ret i en ting man kan ikke tilhøre mere end et paradigme ad 13

16 gangen (selvom man godt kan anvende teorier, metoder og dele af et andet paradigme, end det man selv tilhører). Ja, det er endog reelt at nævne, at landsbrugssamfundet og det tilhørende paradigme også høres i debatten en gang i mellem. Og dermed ender vi hvor dette afsnit i bogen startede med den tænkte diskussion mellem to personer, hvor den ene holder fast i industrisamfundet med sine argumenter mens den anden plæderer for vidensamfundet. Og begge har de jo ret ud fra deres egen perspektiv men sandheden er altså mere kompliceret end som så. I figur 3 ser vi så på samfundet oppe fra og ser resultatet som en mellemting midt i en brydningstid. Homogenitet i samfundet Industrisamfundet Stor ensartethed i institutioner, befolkning, medier, etc. Det nuværende samfund (Bastard, mellemform) Ensartethed under opløsning Aktiviteter Specialisering Begyndende generalisering, kamp om hvem der skal lave hvad Tid og aktiviteter Synkront i tid To typer - synkroniserede og asynkrone. Politisk magt Centraliseret I opbrud. Kamp mellem forskellige politiske "lag" om relevans i fremtiden Centralt mål Vækst i velfærd, målt i penge Penge, men andre er begyndt at vise sig, miljø og viden f.eks. Geografi Koncentreret I opbrud for nogle grupper, der f.eks. rejser meget Familiemønster Kernefamilien Allerede mange former Kernefamilien er stadig et ideal for mange Arbejde Synkront, på arbejdspladsen To grupper - de synkrone og de asynkrone. Forstår ikke hinanden Uddannelse Generel dannelse, foregik synkront på udd. Stedet Fælles: synkronisering, specialisering og standardisering Under voldsomt pres fra alle sider Nogle fraktioner presser for den almene dannelse, mens kunderne presser for differentiering Figur 3: Vort nuværende samfund kan betragtes som en mellemform skabt af de eksisterende paradigmer. 14

17 Muligheder, ikke trusler! Tilbage til vores ven fra Dansk Industri. Reaktionen på de udmeldinger, som Tom Togsverd fra Dansk Industri, og andre som ham, kommer med er ofte chokerende og forargede udbrud a la: hvor er det forfærdeligt, at Danmark mister arbejdspladser! Hvad skal vi nu leve af?.... Vi hører ofte den slags i den offentlige debat. Og åbenlyst er det da også, at Danmark vil miste (industrielle) arbejdspladser og at der vil ske mange andre forandringer i de kommende, få år, som for nogle får de mistede arbejdspladser til at virke som en mindre ting. Er det da ikke også en skrækvision, jeg har beskrevet? En vision om et samfund der er fattigt på værdier og fattig på velfærd og produktive aktiviteter? For nu at starte med det første. Ja, vi mister sandsynligvis langt de fleste industrielle arbejdspladser af traditionel karakter indenfor de næste 10 år, som Tom Togsverd og Dansk Industri mere end antyder. Og hvad så? Jeg synes, at det er væsentligt at bemærke til kritikerne af denne udvikling, at vi da har opnået præcist hvad vi ville med vores samfund. Vi ønskede os et velfærdssamfund med det gode arbejde og dermed udviklende og motiverende arbejde til alle, ikke sandt? Dette mål har der været bred og massiv politisk støtte til og enighed om i de forløbne 40 år og nu er målet ved at være nået. Og endelig forsvinder det beskidte, monotone, anstrengende industrielle arbejde! Og erstattes af det udviklende, motiverende, sjove og meget mere værdifulde videnarbejde! Uden på nogen måde at ville se ned på traditionelle arbejdere, så burde fagforeninger, arbejdsgivere og politikere da fejre den udvikling, der er på vej. De har sammen skabt den og nu er resultaterne for alvor ved at vise sig. I motivationsteoriens, og behovsteoretikeren Maslows, termer har vi ønsket os et samfund, hvor de centrale behov var selvrealisering og status. Og sådan et har vi fået! Jamen, jamen, jamen, udbryder nu kritikerne, vi kan da ikke leve af turisme og af at klippe hinandens hår! Og hvad med den massive arbejdsløshed og fattigdom som kommer i kølvandet på outsourcingen af de industrielle arbejdspladser?. Igen må vi spørge hvorfor ikke? Og hvad mener I? Svaret på indvendingerne er, at det har politikerne (vel) nøje overvejet, da de udtænkte vejen til velfærdssamfundet? Ikke? Og hvis politikerne ikke har svaret, så har markedsøkonomien det måske. Et faktum er det i hvert fald, at de industrielle arbejdspladser forsvinden akkompagneres af en hidtil uset konvertering af arbejdspladser ind i serviceerhvervene, underholdningsbranchen og så videre, således at udviklingen hidtil har kunnet foregå uden at arbejdsløshedsstatistikkerne er blevet påvirket synderligt. Og hvad med velfærden og værdiskabelsen i samfundet uden de industrielle virksomheder? Lad os svare med et tankevækkende eksempel. England var industrialiseringens moder her startede det hele i the Midlands, hvor blandt andet Charles Darwin s farfar var en af pionererne. I året 2002 var den største succes og enkeltpost på opgørelsen over den engelske eksport imidlertid ikke kul, stål fra Sheffield eller et andet industriel forarbejdet produkt. Nej, det var TV programmet Pop Idol, som vi andre har haft fornøjelsen af her i vinteren ! Eller mere præcist det var konceptet til tv-programmet Pop Idols og de dertilhørende royalties. Detailudformningen og driften måtte man sandelig sørge for lokalt. Med denne lille pointe vil vi sige, at vejen til fortsat velfærd da så sandelig lægger lige til højrebenet i det samfund, som vi har skabt den nye velfærd skal skabes af underholdning, kunst, konceptudvikling, kreativitet, innovation, story telling, branding og alle de ting, som differentierer virksomheder, organisationer, produkter og mennesker. Vi skal leve af den nye velfærd fra den danske filmindustri, underholdningsindustri, turismen, design, forretningskonceptinnovation, og så videre. Og det passer heldigvis som fod i hose med den type arbejde og de behov vi ønskede skulle dækkes i vores samfund og forhåbentlig med det som vi så er gode til! 15

18 Og er der så værdi i disse bløde, finurlige ting? Jamen, det er jo netop de eneste ting i den nye videnbaserede økonomi, som man kan tillade sig at tage penge for som den berømte ledelsesguru Gary Hamel har sagt. Den ikke mindre berømte teoretiker Joe Pine (der har skrevet en af de første og stadig bedste bøger om mass customization) har skrevet om oplevelsesøkonomien, som en økonomi, hvor det ikke længere er nok at levere varer og tjenesteydelser til kunder. Her knytter Pine, sammen med Gilmore, det efterhånden kendte at virksomheder ikke længere kan konkurrere på prisen alene men bør differentiere sig sammen med typen af produkter (i videst mulige forstand) som en virksomhed kan levere. Deres logik er illustreret i figur 4. Figur 4: Udviklingen i økonomisk værdi af forskellige typer af leverancer. Som det ses er det Pine og Gilmore s udgangspunkt, at en virksomheds konkurrencemæssige styrke per se øges, hvis virksomheden går i retning af at levere services og det, som de kalder, oplevelser. Samtidig bliver det muligt at tage højere priser end markedsprisen. Sagt på en anden måde de samfund og virksomheder, som udelukkende satser på at producere industrielle standardvarer som i de gode gamle dage bliver tabere i fremtiden. Vi er ganske enige med dette ræssonoment og er derfor ikke bange for, at Danmark i fremtiden skal basere sin velfærd på et samfund uden (ret megen) traditionel produktion. Det er en gylden mulighed og ikke en trussel. Endelig er der så det personlige incitament. At arbejde i kreative, konceptskabende og udviklende virksomheder lyder i mistænkelig grad som det gode arbejde, som fagforeningerne lancerede sidste i 1980 erne, og som det vi alle sammen jævnfør behovs- og motivationsteorien sukker efter. Og det lyder som noget der heldigvis er langt fra det ensidig gentagne, farlige og beskidte arbejde som gammeldags industriel produktion typisk har været. Så hvad er det folk, der frygter for at vi mister industrivirksomhederne, håber at bevare? Det dårlige arbejde? Lad os nu komme af med det, så der kun er godt arbejde tilbage i Danmark. Så er vi frie for et samfund, hvor mennesker skal fortidspensioneres som 55 årige på grund af nedslidning. Og vi ved godt at der i dag findes virksomheder, hvor de timelønnede har særdeles gode forhold men enten er der ikke råd til at betale de timelønnede kroner i timen (alt inklusive) i direkte konkurrence med andre, der skal have meget mindre i løn og sikkert har meget ringere arbejdsbetingelser, eller også er de såkaldte timelønnede i virkeligheden faglige eksperter indenfor deres område. Dermed sagt at vi da forventer at en lang række nichevirksomheder vil overleve i mange år endnu i Danmark i forklædning som industrivirksomheder (med maskiner og mænd i blåt) mens de i virkeligheden leverer services og ekspertice til kunderne som deres væsentligste produkt. Endelig og det kommer vi tilbage til i kapitel 2 så vil der også i mange år endnu findes virksomheder, der er undervejs væk fra 16

19 at være industrivirksomheder mellemformer og hvor vi kan finde traditionelt industriarbejde i nogle år endnu. Ønsker vores bekymrende imaginære spørger i dette afsnit virkelig at beholde det dårlige arbejde? Har vedkommende mon selv (nogensinde prøvet) et fysisk industrielt arbejde med ensidige gentagelser, et hårdt arbejdsmiljø, stress og demotivation? Sikkert ikkke! Vedkommende udtaler sig måske bare på andre vegne de andre skal blive ved med at arbejde i fabrikkerne, ved samlebåndet, så vi kan beholde velfærden Lidt provokerende kan man sige, at vi selv i og med, at vi ønskede os et velfærdssamfund- med politisk enighed og internationalt samarbejde skabte en række ufravigelige megatrends som nu er med til at fjerne det industrielle arbejde fra vore breddegrader. Disse trends er globaliseringen, skabelsen af større og større industrigiganter på jagt efter stordriftsfordele på det globale marked, og kunder/medarbejdere med stærke individuelle krav og ønsker. Det medfører igen en situation, hvor markederne reagerer anderledes end de gjorde i fortiden, hvilket igen stiller vore erhvervsvirksomheder, øvrige organisationer og politiske system i situation, der er under ufravigelig forandring. Paradigmeskiftet er undervejs og nu er det for sent at forsøge at skrue tiden tilbage til 1950! Selvom der er nok som forsøger at gøre det i det nuværende politiske landskab. Vi vil i stedet opfordre til at de politiske partier lavede en ny vision for Danmarks nye velfærdssamfund evt. en ny Danmarksfilm og tog udgangspunkt i det paradigmeskifte, som er ved at ske, i stedet for at tage udgangspunkt i en for længst forsvunden fortid. Og bare et lille politisk pip herfra opgaven med at udtænke en ny vision er nok ikke forbeholdt et politisk parti, af nogen bestemt retning, men kunne udmærket være en tværpolitisk opgave For er der noget, der kan gå galt? Ja, det er der selvfølgelig! Der er blandt andet derfor at vi mener, at samfundet og politikerne bør tage stilling til de paradigmeskifte, som vi har talt om i dette kapitel. Lad mig slutte af med at pege på tre farer, der lurer på os. Hvad nu hvis vi ikke har de kompetencer og personer, der skal til for at klare os i konkurrencen i vidensamfundet? Her tænker vi på kreative unge mennesker med forstand på design, kunst, innovation etc. Gør vi nok for at uddanne dem og uddanner vi dem godt nok? Eller er uddannelsessystemet stadig gearet til at tilfredsstille industrisamfundets behov for konforme ingeniører og teknologer? Og, hvis ja, får vi skabt de unge mennesker alligevel på trods af uddannelsessystemet? Noget tyder på det, men mon ikke en målrettet indsats og transformation af uddannelsessystemet vil være påkrævet for at klare sig i konkurrence med andre lande i en lignende situation? For det andet, har vi nok af mennesker med de rigtige kompetencer? Dette spørgsmål handler i virkeligheden om den transformation af arbejdspladser, som er ved at ske omkring os. Der bliver flere og flere, der er selverhvervende, i servicefagene, musikere, filmfolk, og så videre og så videre, men sker denne transformation hurtigt nok til at vi, som samfund, kan få fundet nogle nicher og skabt konkurrencefordele via first-mover fordele? Det er tilsyneladende lykkedes for dansk film at få skabt et stærkt brand og en god markedsniché for deres produkter, men kan vi formå at gøre noget tilsvarende indenfor musikverdenen, TV underholdning, medier, computerspil, eller lign? Har vi personer og miljøer nok til at gøre noget tilsvarende og dermed, som nation, komme til at stå stærkt indenfor de områder, der rykker internationalt? Da GSM-mobiltelefonien rykkede var det kun via et målrettet samarbejde mellem uddannelse, forskning og innovative erhvervsfolk at man med nød og næppe fik uddannet de rigtige personer med de rigtige kompetencer i passende antal (primært) i nordjylland. Har vi sådanne samarbejder i dag? For det tredje, er der bagsiden af det andet spørgsmål får vi konverteret arbejdspladser væk fra industrien i et passende tempo, så vi dels ikke kommer til at mange personer til de nye videnvirksomheder og dels ikke kommer til at stå med en ny, stor klasse af arbejdsløse, som ikke har kompetencerne til at deltage i den nye værdiskabelse og de nye videnvirksomheder, som skal skabes i stedet for industrivirksomhederne. Jeg har ikke fyldestgørende svar på de tre farlige spørgsmål men vil gerne opfordre til at der findes sådanne svar. Jeg vil derfor slutte diskussionen med at konstatere, at et paradigmeskifte er undervejs og at dette paradigmeskifte vil have store implikationer for hvordan vi opfatter erhvervsorganisationer, ledelse og erhvervspolitik på! 17

20 De nye markeder Efter min opfattelse, så er vi på vej mod en helt ny opfattelse af organisation og ledelse - og dermed strategi, som denne bog jo egentlig handler om. Dette er delvist på grund af det markedsmæssige og teknologiske pres, som virksomheder er udsat for og som fører til formuleringen af en række nye, helhedsorienterede modeller for forretningssystemer og delvist en naturlig udvikling i den måde vi opfatter os selv som medarbejdere og ledere på. Endelig er en væsentlig faktor fremkomsten af viden virksomheder, hvor nye måder at lede og organisere sig på udleves som gode eksempler til efterfølgelse også i mere traditionelle industrielle organisationer og, for den sags skyld, offentlige organisationer. Jeg mener at kunne sammenfatte den nye opfattelse af ledelse, som er undervejs, under to begreber vidensbasering og nye organisationsformer. 1. Baggrund markedet har ændret sig Ingen arme, ingen kager, lyder afslutningen på en gammel vits om lille Peter, der har leget med rundsaven, men må erkende, at far og mor ikke har til sinds at trøste ham ved at servere kager bagefter. Det samme behov for erkendelse og nyorientering ser vi indenfor organisering og ledelse. Ovenfor diskuterede vi paradigmeskiftet på samfundsniveau og det er klart, at dette paradigmeskifte har implikationer for organisationer og erhvervsvirksomheder. Dette sker via markedet. Under et nyt samfundsparadigme, vil markedet vil naturligvis ændres og det er væsentligt fordi det er markedet, der vil være driver for behovet for nye organisationsformer. Så lad os starte med at diskutere markedet og de betingelser under hvilke erhvervsvirksomheder og andre organisationer eksisterer og driver forretning i vort samfund. Der findes allerede adskillige fremstillinger, der direkte peger på at der i dag allerede findes kraftige spor af et nyt paradigme på markedsniveauet. 1.1 Hyper competition Hvis det, som en Dansk erhvervsleder lidt provokerende sagde engang, tager fem år at omstille en produktion, så er øget turbulens i form af f.eks. kortere produkt- og/eller teknologiske livscykler, ændret konkurrence, ændrede kundekrav, ændringer af lovgivning, etc. ikke så lidt af et problem i den strategiske ledelse. Man kan undre sig over hvordan PCproducenter i den branche, hvor Bill Gates har udtalt, at det er galskab at se mere end to år frem i tiden håndterer deres udvikling af nye forretningssystemer. Her er der utvivlsomt tale om den næsten ultimative turbulens. Imidlertid tales der ofte i disse år om at turbulens dynamik i virksomhedens omgivelser øges også i andre brancher og for andre virksomheder end lige elektronikvirksomheder. Der synes blandt ledelsesteoretikere at være bred enighed om, at omgivelsernes dynamik har ændret sig til det værre over de sidste år. Ideen er, at virksomheder i 1950 erne og 60 erne blot skulle servicere stabile, voksende massemarkeder, hvor pris og kvalitet var af mindre betydning. I dag formodes det så generelt at være ganske anderledes, f.eks. skrev den på aldrende ledelsesguru Ansoff: fra midt i 1950 erne og fremefter har accelererende og kumulative begivenheder startet på at forandre struktur, grænser og dynamik indenfor virksomheders omgivelser. Virksomheder bliver i stadig større grad konfronteret med nye og overraskende udfordringer, som er så betydningsfulde at Peter Drucker har kaldt dette for an age of discontinuity i. Dette ræssonoment benyttede Ansoff til at sætte fokus på begrebet strategisk varsling, på i højere grad at holde øje med virksomhedens omgivelser. Andre benytter det basalt set samme ræsonement til at sætte fokus på andre ting se blot hvad Michael Hammer og James Champy, opfinderne af begrebet Business Process Reengineering, skriver om dynamiske omgivelser: kort og godt har vi i dag, i stedet for de voksende 18

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv Forord Erfaringerne viser, at nye ledelses- og organisationsformer har meget svært ved at slå igennem i praksis. Det gælder også eller måske især de innovative af slagsen. I hvert fald er hovedkonklusionen

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? SIDE 2 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Februar 2015 Oplag 1000 stk. ISBN 978-87-7029-595-6 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Brochuren er udarbejdet af Konkurrence- og

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere