FORSKNING OG INNOVATION

Transkript

1 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Nr.2/Nov. 10 FORSKNING OG INNOVATION FOKUS PÅ VÆKST Ny applikation Få styr på mailbunken og giv en bedre kundeservice En guldgrube Satsning på nye områder som velfærdsteknologi skaber vækst Superteknologi Forskning i verdensklasse med supercomputerkraft Nøglen til at klare sig i konkurrence er viljen til at gå efter det afgørende forspring, der åbner nye døre i forhold til konkurrenterne, mener bestyrelsesformand i Højteknologifonden Jørgen Mads Clausen. DANMARK SKAL MESTRE INNOVATION Innovation MidtLab ::

2 2 NOVEMBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER Danmark skal mestre innovation, hvis vi skal sætte udviklingen i gear. Midlet er et effektivt og levende samspil mellem virksomheder og forskning. Et samspil hvor nye idéer bliver født og omsat til nye forretningseventyr. Høj kvalitet i forskning og innovation skal skabe nye arbejdspladser De forskningsprojekter vi starter i dag, løser ikke samfundets udfordringer her og nu. Men om fem år er de afgørende for, om danske virksomheder formår at skabe vækst og arbejdspladser. Derfor er tidspunktet altid det rette til at sætte gang i ny højteknologisk udvikling. Grib mulighederne før de ses af konkurrenterne Når virksomheder investerer i 1 forskning, giver det vækst og arbejdspladser til samfundet. For at få mest ud af forskningsinvesteringer skal man være forud for sine konkurrenter med den gode idé og gå tidligt i gang. Vejen er lang og trang for de, der kommer sidst ud af starthullerne. Der er ingen tid at spilde. Udviklingen går stærkt Nøglen til at klare sig i konkurrence er viljen til at gå efter det 2 afgørende forspring, der åbner nye døre i forhold til konkurrenterne. Uanset om det er virksomheder der tænker i kunder, eller forskningsinstitutioner der tænker i forskningskvalitet. Et eksempel er kampen om at finde erstatninger for fossile brændsler. Inden for få år vil vi se et boom i efterspørgslen på miljørigtig anden generations bioethanol. Her kæmper danske virksomheder og forskere for at nå først på verdensmarkedet med konkurrencedygtige teknologier. Lykkedes det, vil det starte en hel ny industri og tusindvis af arbejdspladser i Danmark. Alternativt går udviklingen uden om Danmark. For samfundet er der et stort behov for, at virksomheder og universiteter sammen skaber dansk teknologi af international kaliber. Det er i mødet med udfordringer, at ny viden og udvikling opstår. Så fokus, mod og kreativitet er tre vigtige ingredienser for succes. Det er også gennem de gode eksempler, at vi bedst giver ekstra motivation til den næste generation af forskere og talenter. Jørgen Mads Clausen Bestyrelsesformand Højteknologifonden. MINE BEDSTE TIPS Det er vigtigt for et offentligprivat samarbejde, at der er 1 klarhed over roller og ansvar, og at samarbejdet er godt tænkt og velorganiseret. Det der adskiller succes og fiasko, er ofte evnen til at tilpasse strategien undervejs. Det betaler sig for virksomheder at søge samarbejde inden 2 for forskning. Produktiviteten i virksomheder, der samarbejder med vidensinstitutioner er 15 procent højere, end de virksomheder der står alene med deres forskning. Der er hjælp at hente for teknologiske frontløbere Højteknologifonden skaber 3 værdi i det danske samfund ved at investere risikovilligt i ny udvikling, der kan skabe vækst og nye arbejdspladser. Investeringerne fordeler sig i dag i 55 ud af 98 danske kommuner og har et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Der er startet offentlig-private forskningssamarbejder inden for områder som energi/miljø, bio/medico, it/tele, fødevarer, produktion og byggeri. Højteknologifonden varetager i dag investeringer for tre milliarder kr., hvoraf halvdelen kommer fra virksomheder og universiteter. Sammen bruger virksomheder og universiteter deres fælles viden og kunnen til at bringe teknologier til markedet og løse udfordringer i samfundet. Det handler om vores evne til at skabe viden og arbejdspladser. Uden det vil vi bremse for vækst og beskæftigelse. Vi har brug for en dansk partnerskabsstrategi for forskning og erhvervsliv, hvis de kommende generationer skal have samme velfærd som den, vi indtil nu har kunnet tage for givet. Der er masser af nye spændende erhvervseventyr i vente, når blot vi lader kreativiteten bevæge os derud, hvor virksomheder og forskere i fællesskab skal udvikle svarene. VI ANBEFALER SIDE 6 Anders Drejer Professor ved Institut for Erhvervsstudier på Aalborg universitet. Set ud fra en samfundssynsvinkel ligger det store potentiale i vækst i forskning og innovation hos de mindre og mellemstore virksomheder. Vi skaber succes for vores læsere! FORSKNING OG INNOVATION 2. UDGAVE, NOVEMBER 2010 Direktør: Jakob Roos Redaktionschef: Anja Christensen Projektleder: Berna Kara Tlf.: berna.kara@mediaplanet.com Forretningsudvikler: John Larsen Layout & repro: Lii Treimann Tekster: Jørgen Mads Clausen, Jens Kisker og Peter Nissen Jørgensen Distribueret med: Børsen Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: Fax: info.dk@mediaplanet.com Web: Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle. Pharmadanmark: Vores medlemmer er i front i udviklingen af lægemidler

3 INNOVATIONDANMARK Viden til virksomheder skaber vækst VIDENKUPON en hurtig vej til viden og innovation En videnkupon giver små og mellemstore virksomheder adgang til at købe rådgivning, sparring og uddannelse for op til kr. på en videninstitution. Der skal være tale om viden til et konkret udviklingsprojekt, og det skal være første gang, virksomheden samarbejder med en videninstitution. Hemmeligheden bag Vadehavets dram Merete Ridleys er stifter og foreløbigt eneste medarbejder i Kolding-virksomheden Ridleys Krydderdram, der producerer dram i en række varianter, krydret med årstidens urter, rødder og blomsterdele fra den danske natur. Efter nogle år, hvor hun havde fremstillet dram på hobbybasis, tog hun springet og stiftede virksomheden i Siden søgte hun sammen med Teknologisk Institut en videnkupon, som dækker en del af udgifterne til et projekt, der skal udvikle et nyt produkt. Projektet begyndte med, at Merete Ridley blev opfordret til at fremstille en særlig dram i forbindelse med, at Vadehavet i 2010 blev udråbt til nationalpark.»det var en spændende udfordring. Jeg vidste fra starten, at jeg gerne ville udnytte kveller, som er en plante, der er helt karakteristisk for Vadehavet,«fortæller hun. For meget salt Det var imidlertid ikke lige til. Kveller kaldes også salt-urt og en meget salt smag er ikke sagen i en snaps.»jeg kender visse steder, hvor der vokser kveller, som er mindre salt, fordi havet ikke når helt op til den, og man kan også gøre noget ved at plukke planten allerede i foråret. Men stadig var smagen lovlig salt, og derfor var det oplagt at tale med Teknologisk Institut,«siger Merete Ridley. Instituttet har i samarbejde med hende udviklet en frysetørret udgave af kveller, som er mindre salt og velegnet til formålet. Desuden er der udført en række spiritusanalyser i projektet. Resultatet er blevet drammen»vestenvind«baseret på lyng, porse samt malurt og med den ekstra effekt, at der svømmer et stykke frysetørret kveller i flasken.»teknologisk Institut er en god sparringspartner. De har været med til at udvikle min faglighed. I det hele taget er jeg glad for, at der findes en ordning, som tilgodeser små virksomheder. Alene det, at jeg fik støtten, føltes som et stort skulderklap.«sådan GØR DU: Find ud af, hvor du vil købe din nye viden. Brug evt. en innovationsagent fra et GTS-institut, et innovationsnetværk eller en lokal eller regional virksomhedsrådgiver til at finde vej. Derpå kan videninstitutionen, det lokale erhvervsråd,væksthuset eller innovationsagenten hjælpe med ansøgningsskemaet. Læs mere på eller kontakt Forskningsog Innovationsstyrelsen på tlf mellem kl og VIDENPILOT en hurtig vej til højtuddannet arbejdskraft Virksomheder med mellem to og 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder en videnpilot til at gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden. Tilskuddet er på kr. om måneden i maksimalt et år. Virksomheden må i forvejen maksimalt have to højtuddannede ansat ud over en evt. højtuddannet ejer. Videnpilot blev vækstpilot Det lille konsulentfirma Reteam ApS ansatte i 2009 en videnpilot, der banede vej for to nye arbejdspladser og et nyt produkt med internationalt potentiale. Reteam ApS er et lille konsulentfirma i København med bare otte ansatte. Firmaet blev stiftet i 2001 og har som speciale at udvikle markedspladser. Store butikscentre, bydele og butikker i Danmark og udlandet har fået hjælp af Reteams konsulenter til at skabe et attraktivt forretningsmiljø. Siden 2002 har firmaet ønsket at udvide sin business til at omfatte en markedsplads på internettet. Reteam ville skabe en portal, der kobler butikker på jagt efter lokaler sammen med udlejere med ledig plads. I 2009 fik Reteam kontakt med Virksomhedslokaler.dk, der havde en platform på nettet, som kunne videreudvikles til en portal. Men firmaet manglede en person, der kunne være 100 procent fokuseret på de nye arbejdsopgaver, og midt i finanskrisen var der ikke kapital til nye medarbejdere. Derfor ansatte Reteam en videnpilot, en højtuddannet med et tilskud på kr. om måneden. Store forventninger»vi havde ikke ansat den medarbejder, hvis ikke vi havde fået tilskud. Videnpiloten gjorde, at vi kunne være mere risikovillige, og at vi kunne udvikle et produkt på meget kort tid,«siger adm. direktør Kathrine Heiberg, Reteam. Videnpiloten, cand. merc. jur. Peter Oppenlænder, er siden blevet fastansat, og projektet har skabt yderligere en arbejdsplads i den færdigudviklede portal Storematcher.com, som Kathrine Heiberg har store forventninger til. Udviklingsprojektet har hverken været»gratis«eller risikofrit. Firmaet skulle selv betale en del af videnpilotens løn, og der er altid en risiko ved at udvikle nyt for alle involverede parter.»havde det ikke været for ordningen, havde vi ikke kunnet allokere en hel person i projektets startfase, og hvem ved, hvor meget det så var blevet til,«siger Kathrine Heiberg. SÅDAN GØR DU: Find det enkle ansøgningsskema på Få evt. hjælp til at udfylde skemaet af en innovationsagent fra et GTS-institut eller det lokale erhvervsråd. Du kan også ringe til en medarbejder i Forsknings- og Innovationsstyrelsen på tlf mellem kl og eller læse mere på INNOVATIONSAGENTER flytter viden ud til mindre virksomheder Virksomheder med op til 250 ansatte kan gratis få et innovationstjek af en innovationsagent fra et GTSinstitut. Innovationstjekket indledes med et møde, hvor virksomhedens udfordringer kortlægges. Derpå udvikler innovationsagenten sammen med virksomheden eksempelvis en handlingsplan, der beskriver og prioriterer den fremtidige indsats. FLK Cabin vil ikke bagud af dansen Den økonomiske krise har kradset hårdt i branchen. Men direktør Tina Skov Andersen fra FLK Cabin i Toftlund har prioriteret at innovere i håbet om at stå stærkt i fremtiden. For få år siden havde 38 ansatte deres gang på direktør Tina Skov Andersens familieejede virksomhed, FLK Cabin i Toftlund. I 2010 er de 13 tilbage. Det mærkes, at kunderne under krisen holder igen med indkøb af virksomhedens specialfremstillede førerkabiner til bl.a. gaffeltrucks og minitraktorer. Så ligesom andre virksomheder skal FLK Cabin finde ud af at producere mere for de samme eller færre penge. Tina Skov Andersen»vil ikke bagud af dansen«, som hun siger. Så hun har længe funderet over, hvordan produktiviteten kan forbedres. Brug for hjælp udefra Som ejer og leder af en virksomhed er hverdagen travl. Det var først, da hun fik assistance udefra til at systematisere overvejelserne, at hun fik overblik til at tage en beslutning. Gennem sin brancheorganisation, DS Håndværk & Industri, hørte Tina Skov Andersen om muligheden for at få besøg af innovationsagenter fra GTS-instituttet Force Technology.»Det ville ikke koste andet end tiden, så det skulle da prøves,«siger direktøren og fortæller, at agenterne var på besøg tre timer første gang. Her blev virksomhedens udfordringer og muligheder gennemgået.»vi vidste jo egentlig godt, hvor skoen trykkede, og det kunne de godt se,«fortæller Tina Skov Andersen. Skoen trykkede på virksomhedens manglende brug af ny ITteknologi. Håb om større indtjening Force Technology udarbejdede derefter en projektbeskrivelse, og den blev brugt til at få en videnkupon fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til køb af viden om IT-implementering fra en videninstitution. Dermed håber Tina Skov Andersen at få det nødvendige input til, hvordan et nyt 3D-design kan sættes i værk.»jeg håber, at det alt sammen kan føre til større indtjening senere. Men lige nu er det svært at se, hvor det hele ender,«siger Tina Skov Andersen.»Det har været afgørende for os, at vi er sluppet for at bruge meget tid på projektet, fordi vi har mange andre jern i ilden. Det er vigtigt, at vi har haft Force til at holde fast i projektet. Ellers var det ikke blevet til noget.«sådan GØR DU: Gå ind på og bestil et gratis innovationstjek eller på søg på»innovationsagenter«.

4 4 NOVEMBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER IT- LØSNINGER TIL MINDRE VIRKSOMHEDER 1TIP RETTE IT-LØSNINGER Spørgsmål: Hvad gør bedre it-løsninger for små og mellemstore virksomheder i forhold til innovation? Svar: Med eksempelvis cloud computing og hosting får man adgang til programmer og lagerplads uden selv at skulle have kompetencer og økonomi til at udvikle og servicere. Det er de færreste mindre eller mellemstore virksomheder, der har ekspertise og medarbejdere til at udvikle og servicere it-udstyr og programmer i virksomheden. Heldigvis er der i dag en række løsninger, der netop henvender sig til denne gruppe. It fra vandhanen En af disse løsninger er såkaldt cloudcomputing, der dækker over levering af software og services via internettet altså uden at virksomheden selv skal udvikle og servicere deres egne it-løsninger. Ja, det er en løsning, der er som vand fra vandhanen, hvor man kan skrue op og ned efter behov og kun betaler for det eksakte forbrug. Det betyder ligeledes, at man kan komme billigt i gang, siger Michael Bang Kjeldgaard, chefkonsulent i Center for Digitalisering hos IT- og Telestyrelsen, som er koordinator på en digital vækstpakke rettet mod små og mellemstore virksomheder, der blandt andet vil sætte fokus på cloud computing, open source og Nem- Handel. Vækstpakken er et initiativ fra Videnskabsministeriet, og pakken udvikles i et tæt samarbejde mellem ITog Telestyrelsen og IBIZ-centeret og i dialog med brancheorganisationer og erhvervsfremmeaktører. Sikkerheden er i top Med cloud computing og serverplads hosting ude af huset slipper man altså både for det fysiske udstyr, at huske at sørge for backup og for at tage sig af løbende opdateringer og lignende. Med hvad med sikkerheden, når man nu ikke selv har kontrol over systemet? Faktisk er sikkerhedsniveauet ofte ikke særligt højt rundt omkring i de mindre virksomheder, så når virksomhederne benytter sig af disse løsninger og er sikre på, at der for eksempel bliver taget daglig backup, kan det for nogen ligefrem give bedre sikkerhedsniveau, forklarer Camilla Grynnerup Fisker, it-arkitekt i Center for Digitalisering hos IT- og Telestyrelsen. Michael Bang Kjeldgaard Chefkonsulent Center for Digitalisering hos IT- og Telestyrelsen. Behov skabte applikation Timeregistrering.dk er et godt eksempel på, hvordan en lille virksomhed har løst en konkret udfordring ved hjælp af it-teknologi leveret over internettet, fortæller Camilla Grynnerup Fisker. Det er historien om en lille tømrervirksomhed, der endte med at være involveret i udviklingen af en applikation på nettet, der i dag kan bruges af andre mindre virksomheder med samme udfordringer og behov. Mikkel Nygaard Hansen, udvikler hos timeregistrering.dk, fortæller, at ideen opstod ud fra et konkret behov i hans fars tømmervirksomhed med seks-syv ansatte, der skulle registrere arbejdstimer enkelt og hurtigt, når de var ude på en opgave: Det skulle være et program, der virkede via internettet, således at man nemt og via både computer eller mobiltelefon kunne registrere sine timer på stedet, og uden nødvendigvis at have noget særligt kendskab til computere og it. Den løbende udvikling foregik i samspil med de ansatte i firmaet, så der hele tiden blev udviklet på programmet i forhold til de konkrete problemer, der opstod. Selve løsningen udbydes af et dansk firma, men kører på internationale servere, hvor der dagligt bliver taget backup, så man i værste tilfælde kun mister en dags registreringer. JENS KISKER red@mediaplanet.com Højhastighedsnet til videregående uddannelser og forskning Forskningsnettet er et højhastighedsnetværk, der forbinder alle landets universiteter og en række forskningsinstitutioner. Forskningsnettets tjenester er gratis for brugerne på de tilknyttede institutioner. Forskningsnettet tilbyder en lang række tjenester målrettet forskning, samarbejde og kommunikation. Forskningsnettet tilbyder * højhastighedsinternet til dansk forskning * ekstra høj kapacitet til sikker udveksling af store datamængder nationalt og internationalt * forbindelser til internationale højhastighedsforskningsnet via NORDUnet og GÉANT * trådløse sikre forbindelser til rejsende * værktøj til online møder og samarbejde Se mere på eller kontakt Netsekretariatet på telefon eller netsek@forskningsnettet.dk

5 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NOVEMBER Få styr på mailbunken og giv god kundeservice Digital vækstpakke skal fremme it-løsninger IT-LØSNINGER TIL SMV Få SMV har ekspertise til at udvikle it-udstyr og programmer, men med cloudcomputing, der dækker over levering af software og services via internettet, slipper virksomhederne for selv at udvikle og servicere deres egne it-løsninger. FOTO: SHUTTERSTOCK Med en ny applikation har TV2 NET fået effektiviseret deres arbejdsproces ved håndteringen af de mange s og henvendelser, der indløber hver dag. EKSEMPEL Med indkomne s per måned, er det en udfordring at få hver mail frem til den rette person og få besvaret den, ligesom det er en stor fordel for den løbende kundeservice, at man let kan finde den tidligere korrespondance i et eventuelt sagsforløb. Vi modtager rigtig mange mails per måned, og vores udfordring er at strukturere dem, således at de bliver besvaret ordentligt, og vi kan tracke en kunde altså følge kundens henvendelse. Det kan blandt andet være i forbindelse med en opsigelse af et abonnement, forklarer Thomas Andersen, kundeservicesupervisor hos TV2 NET. Vigtigt med kategoriseringen Til at løse udfordringen har man valgt at benytte sig af etrack, der er en applikation, som både kan drives af udbyderen eller ligge på kundens eget netværk. Udover at styre mailkorrespondencen med kunderne kan man også trække statistik ud, så man kan følge mængden og typen af henvendelser inden for de enkelte områder. Thomas Andersen Kundeservicesupervisor TV2 NET. Programmet er, ifølge Thomas Andersen, temmelig nemt at implementere, men udfordringen ligger i at kategorisere: Det kan være, hvilke svar der skal sendes automatisk i forbindelse med en bestemt type henvendelser, hvor man skal have en række standardsvar, som skal sørge for, at kunden hurtigt får en besked om, hvornår man vender tilbage, eller hvad de skal foretage sig. Hos TV2 NET modtager man mails vedrørende Sputnik -abonnementer, spil og øvrige kundehenvendelser, så der er mange kategorier, og de indkomne mails skal sorteres, så de ender de relevante steder og at de modtager de rette svar. Applikationen er et meget komplekst system, der eksempelvis kan sættes op til, at henvendelser, hvor navnet Sputnik indgår, ender hos Sputnik. Men der er ligeledes muligheder for at udbygge forskellige kontaktformularer på hjemmesiden, så der også bliver tale om en højere grad af selvbetjening, fortæller Thomas Andersen. Stort potentiale Potentialet i systemet er i det hele taget en af de faktorer, der gør det meget attraktivt. Blandt andet kan TV2 NET selv udbygge kontaktformularen, så de ikke behøver at bruge programmørressourcer. På den måde sparer vi udviklingstid og kan designe løbende. Inden længe implementerer vi chat, og vi forventer, at kommunikationen vil forskyde sig kraftigt mod denne form, slutter Thomas Andersen. JENS KISKER red@mediaplanet.com I 2010 lanceres en digital pakke for små og mellemstore virksomheder. Pakken skal fremme, at de små og mellemstore virksomheder nemt, billigt og hurtigt kan drage nytte af de digitale muligheder gennem simpel anvendelse af cloud computing, e-business og open source software. Den digitale vækstpakke målrettes primært mod SMV er med knappe it-kompetencer. En stor del af målgruppen vil kunne betegnes som umiddelbart ikkeinteresserede eller ikke-motiverede i forhold til vækstpakkens indhold og budskaber. Dette skyldes primært manglende viden, forståelse, kompetencer og specialist ressourcer i relation til it, samt ikke mindst at det forretningsmæssige fokus ligger andetsteds end på it. Det betyder, at indholdet formidlingsmæssigt skal være meget generelt og i et enkelt sprog uden for mange tekniske udtryk. Desuden vil en del af pakkens indhold skulle designes til aktører, som fungerer som rådgivere for målgruppen, fx innovationsagenter og erhvervschefer. Det er tanken, at pakken vil vedrøre emner som e-handel, cloud computing, open source, sikkerhed & privacy, grøn it, genbrug af digitalt indhold og brug af it (kompetencer). JENS KISKER red@mediaplanet.com

6 6 NOVEMBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER 2TIP Niels Mikkelsen DINOVA. SAMARBEJDE SKABER VÆKST Forskelligheder skaber innovation Med projektet DINOVA har man forsøgt at finde ud af, hvordan forskelligheder kan udnyttes til at skabe innovation. Hjælp til forskning og innovation påkrævet Spørgsmål: Hvordan øges forskning og innovation hos mindre virksomheder? Svar: Både universiteter og virksomheder må arbejde hen imod mere samarbejde og mindske de forhindringer, der er på området VIDEN Omkring 90 procent af Danmarks eksport stammer fra omkring to procent af de største danske virksomheder, og noget af det samme gør sig gældende inden for vækst og innovation, mener Anders Drejer, professor ved Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg universitet. Med andre ord er de store virksomheder dygtige til at klare sig, og når det kommer til at bruge samfundets midler, bør man, ifølge Anders Drejer, tænke på de mindre virksomheder. Det har nok ikke den helt store effekt at kaste mange flere samfundsmidler efter de største virksomheder. Set ud fra en samfundssynsvinkel ligger det store potentiale i vækst i forskning og innovation hos de mindre og mellemstore virksomheder. Begge parter må række ud En ting er flere midler, men der ligger også en række forhindringer hos både universiteterne og virksomhederne. Universiteterne skal nærme sig virksomhederne, og virksomhederne skal omvendt være villige til at finde vejen til universiteterne. Universiteterne taler ikke dansk, så de mindre virksomheder forstår det, og det kan være svært at finde vejen ind i universiteternes forskningsverden.til gengæld er det langt fra altid, at virksomhederne har en akademiker ansat, og selvom det er en kliché, må virksomhederne professionaliseres i form af netværk, samarbejde, clusters og for eksempel gå sammen om at dele en akademiker, siger Anders Drejer, men tilføjer straks, at universiteterne ligeledes må blive bedre til at række ud og eksempelvis påtage sig et regionalt ansvar og gøre det nemmere for virksomhederne at opnå kontakt med universiteterne, som man for eksempel ser det i England. Manglende incitamenter Intentionerne er der, og snak er der FAKTA Rapporten Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation fra i år slår fast, at værdiskabelsen ved investeringer i forskning og udvikling er størst, når virksomheder samarbejder med universiteter og andre videninstitutioner. Rapporten viser også, at der er en stor positiv sammenhæng mellem investeringerne i forskning og udvikling og de samfundsøkonomiske effekter. En mer-investering på 5,5 milliarder kroner giver på fem års sigt blandt andet flere jobs og et plus på bruttonationalproduktet på næsten to procent. Virksomheder, der samarbejder Ud fra en samfundssynsvinkel ligger det store potentiale i vækst i forskning og innovation hos de mindre og mellemstore virksomheder. Anders Drejer Professor ved Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg universitet. med universiteter, har i gennemsnit 15 procent højere produktivitet per medarbejder, end virksomheder som alene selv står for deres forskning og udvikling. Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, har i gennemsnit to procent højere produktivitet per medarbejder, end virksomheder som alene investerer i innovationsaktiviteter. Virksomheder, der i forvejen investerer i forskning og udvikling, får en øget fortjeneste på 66 øre, når der investeres én ekstra kr. i forskning og udvikling. KILDE: MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UD- VIKLING. SAMARBEJDE SKABER VÆKST Virksomheder, der samarbejder med universiteter, har i gennemsnit 15 % højere produktivitet per medarbejder, end virksomheder som alene står for deres forskning og udvikling. PHOTO: SHUTTERSTOCK nok af, men resultaterne er ikke så synlige, mener Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner hos Seed Capital og blandt andet medlem af regeringens Vækstforum: Danmark investerer meget i forskning på universiteter og hospitaler, men det er vigtigt, at man er opmærksom på, at der kommer kommercielle resultater i form af spin-outs. Her mangler der nogle incitamenter til at motivere universiteterne, og der kan være direkte interessekonflikter. Det kan for eksempel være en institutleder, der står med en professor, der ønsker at starte egen virksomhed og derved vil forlade universitetet. Ligeledes er det på universiteterne ikke helt klart, hvor meget merit det giver en ung forsker på karrierevejen at skabe spin-out af hans eller hendes forskning. Ulla Brockenhuus- Schack peger også på den økonomiske støtte til forskningen på universitetet som en udfordring: Typisk kan man opnå økonomisk støtte til at opfinde og udtage et patent, men når man skal afprøve, om det fungerer i virkeligheden proof of concept er det sjælden muligt inden for universitetet. Man har så etableret en Proof of Concept-pulje, men med bare 20 millioner kroner om året, er det alt for lidt. JENS KISKER red@mediaplanet.com Ulla Brockenhuus-Schack Managing Partner hos Seed Capital og medlem af regeringens Vækstforum. DINOVA er et projekt, der har til formål at finde frem til, hvordan vi kan bruge vores indbyrdes forskelligheder - diversitet - til at få nye idéer i vores arbejde og dermed innovere. Projektets aktører er pleje- og træningscentre, videns- og konsulentvirksomheder. Den viden, der er opsamlet i projektperioden, er tilgængelig i form af blandt andet e- læringsværktøjer og film, forklarer Niels Mikkelsen, projektleder ved afdelingen for ledelse- og efteruddannelse på Københavns Erhvervsakademi: Ved at udnytte diversiteten blandt medarbejderne er det muligt at skabe en ny innovationskultur i de fleste virksomheder og organisationer. Forskelligheder giver forskellige perspektiver på en sag, en opgave eller et projekt og på, hvordan man finder løsningen. Den personlige diversitet Det er, ifølge Niels Mikkelsen, ikke nødvendigvis den synlige diversitet, der er afgørende, men i højere grad den enkeltes personlige erfaringsverden. For vi gør tingene forskelligt, og ved at gøre folk bevidste om deres tilgang til opgaverne og deres personlige måde at løse dem på, kan man få folk til at tænke nyt. Megen snak om innovation handler om teknologiske løsninger og it, men de fleste steder er det mennesker, der skal drive udviklingen frem i det daglige, og derfor er der god grund til at se på, hvordan man kan skabe en innovationskultur blandt de ansatte, siger Niels Mikkelsen. Mange fordele Fordelene ved diversitetstilgangen er, at man får alle med. Det gælder både brokkehovedet og den driftige og der er brug for dem begge i processen, understreger Niels Mikkelsen: Motivationen er blandt andet, at alle værdsættes for deres personlige tilgang til opgaverne, og hele virksomheden eller organisationen får en effektiv innovationskultur. Projektets resultater kan lige såvel benyttes i private virksomheder. Projektets erfaringer er desuden ved at munde ud i uddannelsestilbud i faget innovation foreløbig som en mulighed for videregående efteruddannelse oven på en anden faguddannelse. JENS KISKER red@mediaplanet.com

7 BIDT AF KLYNGER OG OPEN INNOVATION Overalt på kloden går virksomheder, vidensins tu oner og regioner sammen i klynger. Fordi den synergi, der opstår i et godt klyngesamarbejde, skaber innova on, forbedret konkurrenceevne, økonomisk vækst og frem dig velfærd. Men succesfuldt klyngesamarbejde kræver mere end energi og gode inten oner. Det kræver viden og dyg ge klyngefacilitatorer at få resultaterne l at kke ind på bundlinjen. DET ER DERFOR, REG X EKSISTERER REG X er et dansk klyngeakademi og na onal pla orm for dem, der arbejder med klynger i Danmark. Vi samler kompetencerne på klyngeområdet. Vi danner netværk. Vi formidler viden og erfaringer - og vi træner facilitatorer i at være strategiske forandringsagenter i klynger og netværk. REG X MÅL: At danske klyngefacilitatorer bliver blandt verdens bedste At fremme danske virksomheders arbejde med open innova on i klynger At udvikle verdens mest innova ve uddannelsesprogram i regional erhvervspoli k med fokus på klynger og open innova on For at nå vores mål samarbejder vi med nogle af verdens bedste virksomheder, vidensmiljøer og eksperter. REG X AKTIVITETER LIGE NU: 10. november 2010 inviterer vi virksomheder i klynger l MASTER CLASS OM OPEN INNOVATION. Innova onsekspert Stefan Lindegaard fortæller, hvordan virksomheder med succes kan arbejde med open innova on november 2010 byder vi velkommen l vores UDDANNELSESPROGRAM FOR KLYNGEAKTØRER. Programmet har seks moduler og fokuserer på at uddanne strategiske forandringsagenter l klynger og netværk. 15 danske og udenlandske klyngeeksperter står klar l at øse af deres viden og erfaringer. Deltagerne vil bl.a. lære at arbejde med strategi og værdikædeanalyse, innova onsprocesser, interna onalisering samt kommunika on og branding. Læs mere på: marts 2011 er REG X og Innova on Roundtable vært for EUROPEAN INNOVATION CONFERENCE en ny og eksklusiv konference, hvor store europæiske virksomheder får tanket ny viden og inspira on under overskri en Open Innova on and New Business Crea on. Læs mere på: - Det danske klyngeakademi REG X - Det Danske Klyngeakademi Syddansk Universitet Engs en 1 DK-6000 Kolding info@regx.dk Tel Fax Vi investerer i din fremtid Vi ser os selv som et vigtig værktøj for virksomheder for hurtigt og omkostningsbevidst at komme ud af krisen og få genereret nogle resultater. Beredskab for Farma og Biotek Hurtigere på markedet med nye produkter er en oplagt vej ud af krisen for biotek- og farma-virksomheder, men jo ikke ligetil i en tid med begrænsede ressourcer. Bioneer kan som CRO-virksomhed støtte danske virksomheder i at nå dette mål, fordi vi tilbyder en række ydelser, der er designet til at understøtte den helt tidlige produktudvikling. Og fordi vi som en dedikeret samarbejdspartner tæt på virksomheden vil kunne tilbyde en effektiv dialog om hele udviklingsforløbet på vejen mod succes. Specielt for nystartede biotek-virksomheder, der ønsker at begrænse omfanget af faste omkostninger (løn mv.), kan Bioneer åbne mulighed for at accelerere virksomhedens udvikling ved at være dens partner i en intelligent outsourcing. Vi har knowhow, apparatur og faciliteter til at løse de fleste af disse virksomheders opgaver i startfasen og det betyder noget, at man taler samme sprog; at det kan tage 15 minutters biltur at mødes ansigt til ansigt; og at vi står parat til at hjælpe virksomheden NU. Et godt initiativ til at give krisen baghjul Bioneers kunder har haft meget stor gavn af regeringens seneste tiltag for at stimulere vækst og innovation i erhvervslivet den såkaldte VidenKupon-ordning, hvor små og mellemstore virksomheder kan så støtte til at få lavet udviklingsprojekter hos højteknologiske serviceudbydere som Bioneer. Bioneer A/S Kogle Allé Hørsholm Tlf Fax bioneer@bioneer.dk Bioneer arbejder med Proteinproduktion: Bakteriel og mammal celle produktion fra procesudvikling til oprenset produkt. Fra aktivt stof til indgivelse: Lægemiddelkarakterisering, analyse og formuleringsudvikling. Immunologiske modeller: In-vitro modeller til forudsigelse af immunregulerende effekter af stoffer. Biomarkører Mammal celle teknologi: Stamceller, produktion, cellulære assays og teknologiudvikling. Og meget mere: Service inden for molekylær- og mikrobiologi, mikroskopi samt konsulentopgaver.

8 8 NOVEMBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Hvordan griber man innovation an i Danmarks største virksomhed? Svar: I Mærsk Maritime Technology arbejder man hele tiden med at udvikle nye løsninger inden for energi- og miljøområdet gerne i samarbejde med andre. Anvend innovation til at øge konkurrenceevnen FORANDRING I en stor verdensomspændende virksomhed som A.P. Møller-Mærsk er det nødvendigt at være på forkant med ny teknologi og udvikling, for at kunne beholde sin position som førende virksomhed på feltet. Maersk Maritime Technology er et højt specialiseret teknisk kompetencecenter inden for skibsteknologi. Afdelingen beskæftiger på globalt plan over 100 mennesker, der dagligt arbejder med performance management, innovation og teknisk assistance til de shipping- relaterede forretningsenheder inden for gruppen. Det sker i samarbejde med organisationens mange forskellige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere og leverandører. Synergi og øget konkurrenceevne Innovationsafdelingen blev etableret for tre år siden for at samle ideer til brug i blandt andet Maersk Line, Maersk Tankers og Maersk Supply Service. Målet er aktivt at anvende innovation til at øge konkurrenceevnen hos de enkelte forretningsenheder, samt i mange tilfælde at udnytte synergien ved at samle og udføre projekter på tværs af forretningsenhederne, forklarer Jean de Kat, Senior Director, Head of Innovation Department, men tilføjer, at andre ideer udefra er meget velkomne: Er de relevante nok, bliver de tekniske, finansielle og operationelle aspekter vurderet i form af en business case - og hvis de er gode nok, bliver teknologien eller initiativet rullet ud på den del af flåden, hvor det er relevant. Innovation for at møde fremtidens krav Test af ny teknologi foregår på udvalgte skibe i A. P. Møller Mærsk s flåde, hvor det viser sig, hvordan produkterne virker på skibe i drift proof of concept, og man arbejder med teknologi til både den eksisterende flåde, men også med henblik på nybyggeri. Hovedtemaerne for Maersk Maritime Technology s innovation er, ifølge Jean de Kat, optimering af energiforbrug, miljø, sikkerhed og optimering af skibe i drift. Det drejer sig i høj grad om at nedsætte energiforbruget og nedsætte emissionerne udledningerne af CO2 hvilket allerede er lykkedes i et vist omfang med nedsættelsen af CO2-udledningen i A. P. Møller Mærsk s egen flåde, hvor eksempelvis Maersk Line i perioden 2002 til 2008 har reduceret CO2- emissioner per TEU per km med 15 procent. PROFIL Jean de Kat Uddannelse: Master of science og Ph.d. i Naval arcitechture and offshore engineering fra University of California, Berkeley. Bachelorgrad i engineering fra University of New South Wales, Sydney. Erfaring: Tidligere manager of research and development ved Maritime Research Netherlands (MARIN), Wageningen Stilling: Senior Director, Head of Innovation Department Det er vigtigt for os at leve op til de nuværende, men i høj grad også fremtidige krav til udledningerne af NOx og SOx (kvælstofog svovloxider) fra vores skibe. Desuden er det vigtigt for os at reducere energiforbruget ombord med nye teknologier og initiativer, da dette jo ud over at reducere olieforbrug og emissioner, også reducerer driftsomkostningerne, fortæller Jean de Kat. Alle forretningsområderne har ambitiøse mål om at reducere deres CO2 emissioner. For eksempel har Maersk Line et mål om at reducere CO2 emissioner per TEU per km med 25 procent i perioden 2007 til 2020, og Maersk Tankers har et mål om at reducere deres CO2 emissioner per ton dødvægt per km med 15 procent i perioden 2007 til Fokus på samarbejde og spin outs Maersk Maritime Technology samarbejder med mange underleverandører, herunder eksempelvis motorleverandører, hvor der udføres mange forskellige tests og projekter ombord på skibe i A. P. Møller Mærsk s flåde. Og netop samarbejde og eventuelt spin out er en vigtig del af ambitionerne for afdelingen. Et par eksempler på dette er Nadiro A/S og Desmi Ocean Guard A/S som udvikler og sælger henholdsvis livbåde og vand-ballastsystemer. Begge firmaer er selvstændige virksomheder, som er etableret på basis af et projekt i innovationsafdelingen. Forberedt på fremtidige udfordringer Andre samarbejdspartnere kan også findes inden for en lang række uddannelsesinstitutioner, hvor Maersk Maritime Technology har projekter med eksempelvis Aalborg Universitet vedrørende forskning i reguleringsalgoritmer for styring af pumper og ventiler. Desuden har Maersk Maritime Technology i øjeblikket et ph.d. projekt vedrørende automatisk logning og avanceret analyse af energiforbrug, som udføres i samarbejde med SIMAC og DTU. Ikke blot søger vi gerne samarbejdspartnere, men vi er også konstant på udkig efter talentfulde medarbejdere. Arbejdet med innovation er meget vigtigt i forhold til at se på, hvad vi kan forvente os de næste 5-10 år. Ledelsen erkender, at for at understøtte de fremtidige udfordringer og krav må der satses på innovation, siger Jean de Kat. JENS KISKER red@mediaplanet.com International Master in Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS) The LAICS Master centres on innovation and leadership from a real-world, practice-based and social skills perspective it will enable you and your company to navigate in a complex environment and to establish the organisation, business opportunities and external relations you need in order to succeed Company enrolments to date - amongst others: Jesper Hyhne Petersen, Innovation Consultant, Danmarks Radio Pernille Weiss Terkildsen, CEO, ArchiMed Ole Vilster, Senior Manager SW Concepting, Nokia Accepting applications now for study start in February 2011 For more information: Visit our website:

9 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NOVEMBER FORMÅLET MED INNOVATION Målet er aktivt at anvende innovation til at øge konkurrenceevnen hos de enkelte forretningsenheder, samt i mange tilfælde at udnytte synergien ved at samle og udføre projekter på tværs af forretningsenhederne, forklarer Jean de Kat. FOTO: A.P. MØLLER-MÆRSK 4 BEDSTE TIPS IPR som strategisk grundlag 1 Intellectual Property Rights - rettighederne til at udnytte viden og forskningsresultater kommercielt kan være et vigtigt strategisk grundlag for din virksomhed. En IPR-strategi kan hjælpe med at sikre virksomhedens investeringer i nye opfindelser. Patenter og varemærker 2 Man kan få patent på en teknisk ny opfindelse, hvis den er patenterbar - hvis den kan udnyttes industrielt, være ny og adskille sig væsentligt fra kendt teknik. Virksomhedens varemærker bør ligeledes beskyttes. Opmærksomhed på eksportmarkeder 3 Husk at tænke IPR ind i virksomhedens eksportstrategi, inden det er for sent, og design, teknologi eller varemærke er blevet kopieret. Man kan i visse tilfælde selv som eksportør ende med at blive anklaget for at krænke en andens IPR. Vejledning til ansøgninger m.m. 4 En lang række organisationer tilbyder vejledning til ansøgninger m.m., for eksempel: Højteknologifonden, Væksthuse, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og den Europæisk portal for små virksomheder - europa.eu Gør det enkelt og trygt lad os tage hånd om dine årlige opretholdelsesafgifter for patenter Advokat Kurt Bardeleben med Kammeradvokatens team for OPP og infrastruktur Fra sundhed til trafik arbejder det offentlige og det private sammen om innovation og innovative løsninger. Samarbejdet, med innovation som omdrejningspunkt, er baseret på komplekse kontrakter, som tildeles efter EU-udbud. - Vi har fokus på innovative og holdbare løsninger, og vi fører vores klienter sikkert igennem processen fra idé til kontrakt, siger advokat Kurt Bardeleben, Kammeradvokaten. Hvorfor ikke lade en ekspert strømline IPR administrationen? Vi leverer hele pakken i forbindelse med håndtering og fornyelse af immaterielle rettigheder. Vi gør det ganske enkelt mere simpelt, sikkert og omkostningseffektivt for dig som kunde hos Patrafee. Velkommen hos os. enterprise Software for in-house IPR Management. By Patrafee IPR RENEWAL MANAGEMENT & SOFTWARE SOLUTIONS

10 10 NOVEMBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION 3TIP Kurt Bardeleben Advokat partner hos Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith. Offentligt/privat innovationssamarbejde kræver klare linjer For mange virksomheder er det attraktivt at indgå i et samarbejde med en offentlig partner om forskning og udvikling af eksempelvis velfærdsteknologiske produkter. VELFÆRDS- TEKNOLOGI Vækst med satsning på velfærdsteknologi Spørgsmål: Hvordan får mindre og mellemstore virksomheder succes i en krisetid? Svar: Ved bl.a. at satse på nye områder som velfærdsteknologi. VÆKSTOMRÅDER Mange virksomheder må i dag spejde efter nye vækstområder. De kan forsøge alene, eller de kan kigge sig omkring efter partnere i både den private og offentlige sektor. Et af de områder, der er i fokus i disse år, er produkter og ydelser inden for den noget brede betegnelse velfærdsteknologi - et af de områder også mindre og mellemstore virksomheder kan forsøge at satse på. Det har man gjort hos virksomheden Atilia, der leverer teknologiske hjælpemidler til borgere med nedsat funktionsevne. Vi er i en situation, hvor det offentlige viser en villighed til at gå ind i samarbejde med private virksomheder, og det har allerede resulteret i en række nøglefærdige løsninger på området, fortæller Jakob Iversen, direktør hos Atilia i Danmark og tilføjer, at samarbejdet med offentlige innovationspartnere har været vigtigt, for blandt andet at kunne leve op til krav og regler på området i Danmark. God business-case Atilia har bevidst arbejdet med avanceret teknologi til borgere med lave kompetencer, således at folk, der faktisk fysisk er i stand til at foretage sig noget, også kan gøre det i kraft af de hjælpemidler, der nu findes. Det drejer sig blandt andet om stemmeforstærkere, samtaleapparater, specielle kalendere m.m. Og processen er stadig i gang, fortæller Jakob Iversen: Der er et stort potentiale og en god business-case i at udvikle teknologi til den offentlige sektor, og det FAKTA Privat/offentligt samarbejde kan være en vej frem for mindre og mellemstore virksomheder, der skal skabe vækst i en tid, hvor krisen kradser mange steder. De kommende år stiller krav til effektivisering af omsorgssektoren i kraft af færre hænder til at klare arbejdet og flere borgere med et behov. Mindre virksomheder kan med fordel gå sammen i netværk eller lignende om at løse opgaver i samarbejde med offentlige innovationspartnere. Samarbejdet kan på længere sigt også skabe gode relationer til Der er et stort potentiale og en god business-case i at udvikle teknologi til den offentlige sektor. Jakob Iversen Direktør hos Atilia i Danmark.. har vi selvfølgelig også blik for. Det skal være en økonomisk gevinst, for ellers var vi her jo ikke, men der skal også være en menneskelig gevinst. Norsk innovationspris Med fem medarbejdere i Danmark er Atilia ikke i stand til at klare hele udviklingsarbejdet, og Atilia er også kommende kunderne i den offentlige sektor og brugerne af produkter og ydelser. Mindre og mellemstore virksomheder kan med fordel være med i innovationsfasen og dermed være først på markedet, inden produkterne bliver masseproduceret. Mediefokus på robotter i ældreplejen er, ifølge Jakob Iversen, ikke nødvendigvis udtryk for, hvad der er rentabelt i sektoren. Ser man på, hvad det koster, og hvad man får igen, er andre produkter på nuværende tidspunkt mere interessante end eksempelvis robotter. KONKURRENCEDYGTIG MED NETVÆRK De kommende år kommer der større krav til effektivisering af omsorgssektoren i kraft af færre hænder til at klare arbejdet og flere borgere med et behov. Her kan mindre virksomheder med fordel gå sammen i netværk,eller lignende, om at løse opgaver i samarbejde med offentlige innovationspartnere. FOTO: SHUTTERSTOCK et skandinavisk foretagende med repræsentation i Danmark, Sverige og Norge med egen udviklingsafdeling. Den norske del af Atilia har i øvrigt netop modtaget Forskningrådets Innovasjonspris. Men Jakob Iversen mener dog, at mindre virksomheder med fordel kan gå sammen om nogen af de projekter, der er i det offentlige, hvor man er åben for samarbejde med mindre og mellemstore virksomheder. Fordel med netværk og samarbejde I dag har Atilia en række færdige produkter, der er klar til brug ude i kommunerne på institutioner, beskyttede boliger og lignende, og interessen er også stor, for udviklingen er ganske tydelig i form af færre hænder og flere borgere med behov i de kommende år. Der er dog også et pres på kommunernes økonomi, og derfor er det en fordel, at Atilia har samarbejdet med det offentlige, da det betyder, at man har et stort netværk blandt både institutioner og brugere. Den dag, hvor der bliver tale om, at større virksomheder end os begynder at masseproducere produkterne, er det ikke interessant for os længere. Vi skal rykke på markedet i forhold til den højt specialiserede viden om brugere, kunder og teknologi, vi har, understreger Jakob Iversen. JENS KISKER red@mediaplanet.com Men det bør være troen på produktmulighederne, der driver partnerskabet med det offentlige, men samarbejdet er ingen fribillet til at få finansieret udvikling af produkter. Når dagen oprinder, hvor resultatet af innovationssamarbejdet skal markedsføres og sælges, er den offentlige institution forpligtet til at indkøbe markedets bedste produkt til prisen, så skatteyderne får value for money, siger advokat Kurt Bardeleben, partner hos Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith: Virksomhederne skal vide, at produktudvikling i samarbejde med det offentlige, ikke må være båret af ønsket om at få foden indenfor for at forbedre de fremtidige afsætningsmuligheder. Derimod kan offentlige institutioner på mange fronter være yderst professionelle partnere i udviklingen af konkurrencedygtige produkter. For begge parter er der indlysende grunde til at sikre rammerne og interesserne i samarbejdet ved klare aftaler, som meget vel kan være baseret på standarder og best practice fra eksempelvis erfaringer fra regionerne. Det drejer sig blandt andet om at afklare spørgsmål om eventuelle rettigheder, royalties, licenser og eventuelle veje ud af kontrakten igen. Men der er tale om komplekse aftaleforhold, som ofte balancerer på kanten af EU-reglerne om blandt andet statsstøtte og udbud, understreger Kurt Bardeleben: Kontrakter om innovation eller innovative løsninger kommer let til at ligge i et gråt område mellem egentlige forskningsaftaler, som ikke er omfattet af udbudsreglerne og leveringsaftaler, som er omfattet af udbudsreglerne. Og det er en farlig sti at betræde, hvis en reel anskaffelse kamufleres, som om det var en aftale med forskning, innovation og udvikling, som omdrejningspunkt. JENS KISKER red@mediaplanet.com

11 Autodesk Revit Rendering Courtesy of SCA Consulting Engineers.

12 BIDT AF KLYNGER OG OPEN INNOVATION Overalt på kloden går virksomheder, vidensins tu oner og regioner sammen i klynger. Fordi den synergi, der opstår i et godt klyngesamarbejde, skaber innova on, forbedret konkurrenceevne, økonomisk vækst og frem dig velfærd. Men succesfuldt klyngesamarbejde kræver mere end energi og gode inten oner. Det kræver viden og dyg ge klyngefacilitatorer at få resultaterne l at kke ind på bundlinjen. DET ER DERFOR, REG X EKSISTERER REG X er et dansk klyngeakademi og na onal pla orm for dem, der arbejder med klynger i Danmark. Vi samler kompetencerne på klyngeområdet. Vi danner netværk. Vi formidler viden og erfaringer - og vi træner facilitatorer i at være strategiske forandringsagenter i klynger og netværk. REG X MÅL: At danske klyngefacilitatorer bliver blandt verdens bedste At fremme danske virksomheders arbejde med open innova on i klynger At udvikle verdens mest innova ve uddannelsesprogram i regional erhvervspoli k med fokus på klynger og open innova on For at nå vores mål samarbejder vi med nogle af verdens bedste virksomheder, vidensmiljøer og eksperter. REG X AKTIVITETER LIGE NU: 10. november 2010 inviterer vi virksomheder i klynger l MASTER CLASS OM OPEN INNOVATION. Innova onsekspert Stefan Lindegaard fortæller, hvordan virksomheder med succes kan arbejde med open innova on november 2010 byder vi velkommen l vores UDDANNELSESPROGRAM FOR KLYNGEAKTØRER. Programmet har seks moduler og fokuserer på at uddanne strategiske forandringsagenter l klynger og netværk. 15 danske og udenlandske klyngeeksperter står klar l at øse af deres viden og erfaringer. Deltagerne vil bl.a. lære at arbejde med strategi og værdikædeanalyse, innova onsprocesser, interna onalisering samt kommunika on og branding. Læs mere på: marts 2011 er REG X og Innova on Roundtable vært for EUROPEAN INNOVATION CONFERENCE en ny og eksklusiv konference, hvor store europæiske virksomheder får tanket ny viden og inspira on under overskri en Open Innova on and New Business Crea on. Læs mere på: - Det danske klyngeakademi REG X - Det Danske Klyngeakademi Syddansk Universitet Engs en 1 DK-6000 Kolding info@regx.dk Tel Fax Vi investerer i din fremtid Vi ser os selv som et vigtig værktøj for virksomheder for hurtigt og omkostningsbevidst at komme ud af krisen og få genereret nogle resultater. Beredskab for Farma og Biotek Hurtigere på markedet med nye produkter er en oplagt vej ud af krisen for biotek- og farma-virksomheder, men jo ikke ligetil i en tid med begrænsede ressourcer. Bioneer kan som CRO-virksomhed støtte danske virksomheder i at nå dette mål, fordi vi tilbyder en række ydelser, der er designet til at understøtte den helt tidlige produktudvikling. Og fordi vi som en dedikeret samarbejdspartner tæt på virksomheden vil kunne tilbyde en effektiv dialog om hele udviklingsforløbet på vejen mod succes. Specielt for nystartede biotek-virksomheder, der ønsker at begrænse omfanget af faste omkostninger (løn mv.), kan Bioneer åbne mulighed for at accelerere virksomhedens udvikling ved at være dens partner i en intelligent outsourcing. Vi har knowhow, apparatur og faciliteter til at løse de fleste af disse virksomheders opgaver i startfasen og det betyder noget, at man taler samme sprog; at det kan tage 15 minutters biltur at mødes ansigt til ansigt; og at vi står parat til at hjælpe virksomheden NU. Et godt initiativ til at give krisen baghjul Bioneers kunder har haft meget stor gavn af regeringens seneste tiltag for at stimulere vækst og innovation i erhvervslivet den såkaldte VidenKupon-ordning, hvor små og mellemstore virksomheder kan så støtte til at få lavet udviklingsprojekter hos højteknologiske serviceudbydere som Bioneer. Bioneer A/S Kogle Allé Hørsholm Tlf Fax bioneer@bioneer.dk Bioneer arbejder med Proteinproduktion: Bakteriel og mammal celle produktion fra procesudvikling til oprenset produkt. Fra aktivt stof til indgivelse: Lægemiddelkarakterisering, analyse og formuleringsudvikling. Immunologiske modeller: In-vitro modeller til forudsigelse af immunregulerende effekter af stoffer. Biomarkører Mammal celle teknologi: Stamceller, produktion, cellulære assays og teknologiudvikling. Og meget mere: Service inden for molekylær- og mikrobiologi, mikroskopi samt konsulentopgaver.

13 Lille Hjælper i sygeplejeuniform? Tænk Georg Gearløs. Husker du Andebys opfinder og hans uundværlige Lille Hjælper? Så har du billedet af velfærdens professionelle lige om hjørnet. På University College Lillebælt tror vi på, at den stærkeste velfærdsinnovation skabes ved at løfte og inddrage kompetencerne blandt sektorens medarbejdere. Hele velfærdspakken. University College Lillebælt har en stærk uddannelsespalet inden for sundhed, pædagogik, undervisning og administration. Vores professionshøjskole omfatter grunduddannelser, efter- og videreuddannelse og udvikling af viden inden for velfærdssamfundets kerneområder. Udbud og efterspørgsel. I dialog med de kommende arbejdsgivere tilrettelægger vi vores uddannel ser, så de udbyder de kompetencer, som efterspørges. Vi nurser de studerendes stærke drive mod at innovere og iværksætte. Og sammen med kommuner, regioner og private virksom heder udvikler vi ny viden og løsninger, der er solidt forankret i den virkelige verden. Vil du se mening, mennesker og muligheder? Besøg ucl.dk. Tectra er den tværgående enhed for teknologioverførsel etableret af Region Hovedstaden og servicerer alle regionens hospitaler samt psykiatrien og er placeret på Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Tectra udgør bindeleddet mellem opfinderne på den ene side og samarbejdspartnerne, virksomhederne, på den anden side. Tectra har tre hovedfunktioner: 1. Erhvervsmæssig nyttiggørelse af opfindelser, herunder patentering og kommercialisering samt selskabsetablering. 2. Rådgivning om forsknings- og udviklingsaftaler. 3. Strategiske og understøttende initiativer, der skal forbedre vilkårene for kommercialisering og samarbejde med erhvervslivet. og dækker følgende hovedarbejdsområder: Evaluering af nye opfindelser herunder udarbejdelse af markedsanalyser. Medvirker ved etablering af nye start-up selskaber. Servicering af hospitalsdirektionerne med beslutningsgrundlag i forbindelse med stillingtagen til overtagelse af opfindelser og forskningsaftaler. Forhandling af aftaler med potentielle licenstagere blandt virksomheder. Udarbejdelse af licensaftaler, aktionæroverenskomster m.v. samt forsknings- og udviklingsaftaler. Forbedring af det generelle vidensniveau om nyttiggørelse af forskning på regionens hospitaler og opbygning af netværksrelationer til og mellem hospitalerne. Opbygning af netværksrelationer til den regionale biosundhedsindustri og andre relevante parter, eksempelvis innovationsmiljøer, venturekapitalbranchen, virksomheder m.m. Tectra består af 11 medarbejdere og disse har specialiserede kompetencer inden for naturvidenskab, forretningsudvikling, patentering, juridisk rådgivning, opstart af biotekvirksomheder samt et omfattende internationalt netværk inden for venturekapital og farma- og biotekindustri. Læs mere om Tectras ydelser på Tectra COBIS Ole Maaløes Vej København N Kontakt CEO Jens Kindtler på telefon

14 14 NOVEMBER 2010 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET PROFESSIONELT INDBLIK At indse at innovation ikke alene skal komme indefra, er et vigtigt skridt på vejen til vækst. Erfaringsblindhed er en sygdom, der florerer i langt de fleste organisationer, så for at kunne innovere og kommercialisere en idé gennem nytænkning, vil det altid være relevant at få input udefra. Innovation er at turde at slippe fokus Innovation er en forudsætning for vækst, og vækst er som bekendt det, Danmark har allermest brug for lige nu. Paradoksalt nok sker den bedste innovation typisk i det øjeblik, virksomhederne vover at flytte fokus fra kerneforretningen. Kan danske virksomheder nå den erkendelse, er vækstpotentialet enormt. Erkendelse er en forudsætning for forandringslyst. Lyst til forandring er en forudsætning for innovation. Innovation er en forudsætning for vækst. Derfor er en af de største udfordringer for dansk erhvervsliv at skabe forudsætningerne for vækst gennem erkendelse, forandringslyst og innovation. Mange danske virksomheder mangler at nå frem til bevidstheden om, at det største vækstpotentiale er der, hvor man flytter fokus væk fra kerneforretningen. 80 procent af alle virksomheder vil gerne vækste gennem innovation, men kun 20 procent vil udfordre kerneforretningen ved at kigge ud over egen veldefinerede branche. Det er for eksempel en stor udfordring for de fleste ledere at indse, at egne medarbejdere måske ikke er de bedste til at innovere kerneforretningen. Præcis den samme udfordring, som da vi for år tilbage begyndte at flytte produktion til udlandet. At indse at innovation ikke alene skal komme indefra, er et vigtigt skridt på vejen til vækst. Erfaringsblindhed er en sygdom, der florerer i langt de fleste organisationer, så for at kunne innovere og kommercialisere en idé gennem nytænkning, vil det altid være relevant at få input udefra. En type input kan være konkurrentovervågning, som mange virksomheder i dag benytter sig af. Man holder øje med, hvad de andre laver. Det er en meget reaktiv taktik, idet man sjældent opdager nyt land, når man blot følger med i konkurrenternes fortrin og fejltrin. VIDEN Med målrettet innovationsovervågning kan virksomheder danne sig et overblik over udviklingspotentialet. Det er proaktivt. Peter Nissen Jørgensen Konsulent hos tto a/s. Derfor kan man med stor fordel omplacere ressourcerne fra konkurrentovervågningen til en decideret innovationsovervågning i relevante, tilgrænsende teknologier. Globalt set kan der nemt være andre end virksomheden selv og konkurrenten, der forstår de tekniske, videnskabelige og kommercielle udfordringer inden for virksomhedens felt. Der vil være beslægtede teknologier, der innoveres, produceres og markedsføres på nye måder. Der findes firmaer, patenter, artikler og forskning, som kan tilføre virksomheden vigtig viden. Der vil være uventede samarbejdsmuligheder med andre organisationer, lige fra produktionsvirksomheder til universiteter. Måske kommer den næste store ide til virksomheden via en licens eller i form af et joint venture på tværs af brancher til at skabe den nye vækst. Med målrettet innovationsovervågning kan virksomheder danne sig et overblik over udviklingspotentialet. Det er proaktivt. God innovation har et element af leg. Hermed menes ikke legoklodser og sækkestole, men derimod legen i at turde involvere andre synspunkter og skæve tilgange i udviklingsarbejdet. Det er oplagt, at der er mindre plads til leg under en finanskrise, hvor innovationen begrænser sig til ideudvikling på basale økonomiske overlevelsesteknikker. For at kickstarte væksten må danske virksomheder erkende, at det er nødvendigt at slippe fokus på kerneforretningen i hvert fald i visse dele af organisationen og turde rette blikket mod nye horisonter. 5 BEDSTE TIPS Klare mål 1 Virksomhederne bør gøre sig klart, at målet med innovation i samarbejde med det offentlige bør være frembringelse af produkter eller ydelser, der er konkurrencedygtige, når processen er færdig og andre spillere kommer til fadet i forbindelse med et udbud. Attraktiv partner 2 Det offentlige er en attraktiv partner i udviklings- og innovationsarbejde, fordi det offentlige ofte har en mere ideel interesse i udviklingen frem for kortsigtede økonomiske interesser. Kontrakter 3 Kontrakter om innovationsog udviklingsarbejde mellem private og offentlige virksomheder bør så vidt som muligt indpasses i kendte standarder og best practice. Rettigheder og udveje 4 I forbindelse med udvikling af rettighedsbeskyttede produkter må man afgøre, hvem der skal have rettighederne og betalingen af eventuelle royalties og licenser, ligesom begge parter bør sikre sig muligheden for at kunne komme let ud af aftalen igen. Ingen fribillet 5 Samarbejdet med det offentlige må ikke anskues som en fribillet til, ud over bidrag til forskning og udvikling, at få produkterne afsat til samarbejdspartneren. Resultatet af innovationssamarbejdet bør være konkurrencedygtigt på det europæiske marked. KILDE: KURT BARDELEBEN, KAMMERADVOKATEN GTS får viden i arbejde GTS-nettet er den danske videninstitution, som har størst succes med at gøre forskningsbaseret viden brugbar for de danske virksomheder. Det medvirker til at skabe flere innovative og konkurrencedygtige virksomheder. Rundt omkring i landet findes svaret på Danmarks udfordringer virksomheder med potentiale for innovation og udvikling. Undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med en videninstitution fx i GTS-nettet, har 15 % højere produktivitet pr. medarbejder end de virksomheder, der ikke samarbejder med en forskningsinstitution. GTS-nettet når ud til mange GTS-nettet har hvert år omkring danske kunder, hvor 9 ud af 10 er små eller mellemstore virksomheder. Men GTS-nettet har en ambition om at nå ud til endnu flere danske virksomheder for at bidrage til at genstarte den danske vækst. For de ni GTS-institutter, der tilsammen udgør GTS-nettet, er det helt afgørende, at ny teknologisk viden finder anvendelse blandt virksomhederne. En tankegang der præger hele GTS-nettet, fortæller Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS Godkendt Teknologisk Service: Det er en væsentlig opgave for GTS-nettet at indsamle og overføre viden til erhvervslivet. Det medvirker til at skabe den vækst blandt virksomhederne, der er forudsætningen for at få Danmark hurtigt ud af krisen og helst hurtigere end konkurrerende lande. I hvor høj grad det lykkes at gøre ny viden brugbar for erhvervslivet er afgørende for Danmarks position som et af verdens rigeste lande, siger Ragnar Heldt Nielsen. Da de små og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i erhvervslivet, skal fokus være på deres behov. Det fokus har GTS-nettet, som er klar med 3500 medarbejdere, moderne faciliteter og et stort kontaktnet. Innovationsordninger der virker I GTS-nettet oplever vi, at når innovationstilbuddene rammer ind i de udfordringer, som de små og mellemstore virksomheder står over for, så giver det mening for dem at bruge dem. En af de ordninger, der har størst succes, er Innovationsagenterne, der tilbyder et tjek af virksomhedernes udviklingsmuligheder, fortæller Ragnar Heldt Nielsen. Innovationsagentordningen startede som et forsøg i 3 regioner, men er nu udbygget til at dække hele landet. Et innovationstjek er gratis, og du kan læse mere på Vil du vide mere? Vi du vide mere om GTS-nettet, så besøg vores hjemmeside:

15 PÅ UDKIG EFTER NYE KARRIEREMULIGHEDER? Handelshøjskolen, Aarhus Universitet tilbyder efter- og videreuddannelsaktiviteter rettet mod erhvervslivet samt en lang række tilbud til nuværende og tidligere studerende. MBA-UDDANNELSER HD VEJEN TIL EN KARRIERE I ERHVERVSLIVET HD 1. DEL MASTERUDDANNELSER SPECIALER PÅ HD 2. DEL Besøg os på Deltag i dialogen på vores weblog KVALITETSSIKRING

16 BIDT AF KLYNGER OG OPEN INNOVATION Overalt på kloden går virksomheder, vidensins tu oner og regioner sammen i klynger. Fordi den synergi, der opstår i et godt klyngesamarbejde, skaber innova on, forbedret konkurrenceevne, økonomisk vækst og frem dig velfærd. Men succesfuldt klyngesamarbejde kræver mere end energi og gode inten oner. Det kræver viden og dyg ge klyngefacilitatorer at få resultaterne l at kke ind på bundlinjen. DET ER DERFOR, REG X EKSISTERER REG X er et dansk klyngeakademi og na onal pla orm for dem, der arbejder med klynger i Danmark. Vi samler kompetencerne på klyngeområdet. Vi danner netværk. Vi formidler viden og erfaringer - og vi træner facilitatorer i at være strategiske forandringsagenter i klynger og netværk. REG X MÅL: At danske klyngefacilitatorer bliver blandt verdens bedste At fremme danske virksomheders arbejde med open innova on i klynger At udvikle verdens mest innova ve uddannelsesprogram i regional erhvervspoli k med fokus på klynger og open innova on For at nå vores mål samarbejder vi med nogle af verdens bedste virksomheder, vidensmiljøer og eksperter. REG X AKTIVITETER LIGE NU: 10. november 2010 inviterer vi virksomheder i klynger l MASTER CLASS OM OPEN INNOVATION. Innova onsekspert Stefan Lindegaard fortæller, hvordan virksomheder med succes kan arbejde med open innova on november 2010 byder vi velkommen l vores UDDANNELSESPROGRAM FOR KLYNGEAKTØRER. Programmet har seks moduler og fokuserer på at uddanne strategiske forandringsagenter l klynger og netværk. 15 danske og udenlandske klyngeeksperter står klar l at øse af deres viden og erfaringer. Deltagerne vil bl.a. lære at arbejde med strategi og værdikædeanalyse, innova onsprocesser, interna onalisering samt kommunika on og branding. Læs mere på: marts 2011 er REG X og Innova on Roundtable vært for EUROPEAN INNOVATION CONFERENCE en ny og eksklusiv konference, hvor store europæiske virksomheder får tanket ny viden og inspira on under overskri en Open Innova on and New Business Crea on. Læs mere på: - Det danske klyngeakademi REG X - Det Danske Klyngeakademi Syddansk Universitet Engs en 1 DK-6000 Kolding info@regx.dk Tel Fax Vi investerer i din fremtid Vi ser os selv som et vigtig værktøj for virksomheder for hurtigt og omkostningsbevidst at komme ud af krisen og få genereret nogle resultater. Beredskab for Farma og Biotek Hurtigere på markedet med nye produkter er en oplagt vej ud af krisen for biotek- og farma-virksomheder, men jo ikke ligetil i en tid med begrænsede ressourcer. Bioneer kan som CRO-virksomhed støtte danske virksomheder i at nå dette mål, fordi vi tilbyder en række ydelser, der er designet til at understøtte den helt tidlige produktudvikling. Og fordi vi som en dedikeret samarbejdspartner tæt på virksomheden vil kunne tilbyde en effektiv dialog om hele udviklingsforløbet på vejen mod succes. Specielt for nystartede biotek-virksomheder, der ønsker at begrænse omfanget af faste omkostninger (løn mv.), kan Bioneer åbne mulighed for at accelerere virksomhedens udvikling ved at være dens partner i en intelligent outsourcing. Vi har knowhow, apparatur og faciliteter til at løse de fleste af disse virksomheders opgaver i startfasen og det betyder noget, at man taler samme sprog; at det kan tage 15 minutters biltur at mødes ansigt til ansigt; og at vi står parat til at hjælpe virksomheden NU. Et godt initiativ til at give krisen baghjul Bioneers kunder har haft meget stor gavn af regeringens seneste tiltag for at stimulere vækst og innovation i erhvervslivet den såkaldte VidenKupon-ordning, hvor små og mellemstore virksomheder kan så støtte til at få lavet udviklingsprojekter hos højteknologiske serviceudbydere som Bioneer. Bioneer A/S Kogle Allé Hørsholm Tlf Fax bioneer@bioneer.dk Bioneer arbejder med Proteinproduktion: Bakteriel og mammal celle produktion fra procesudvikling til oprenset produkt. Fra aktivt stof til indgivelse: Lægemiddelkarakterisering, analyse og formuleringsudvikling. Immunologiske modeller: In-vitro modeller til forudsigelse af immunregulerende effekter af stoffer. Biomarkører Mammal celle teknologi: Stamceller, produktion, cellulære assays og teknologiudvikling. Og meget mere: Service inden for molekylær- og mikrobiologi, mikroskopi samt konsulentopgaver.