Indholdsfortegnelse. Ny Nordisk Havre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Ny Nordisk Havre"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Præcisering Praktik på Mørdrupgård Videnskabsteori og metode i opgaven Videnskabsteoretiske overvejelser vedrørende vores egen subjektivitet De forskellige afsnit Havren, i nutid og fortid Fortidens korn i fremtiden Havre i human ernæring Kulhydrat Protein Fedt Vitaminer og mineraler Sammendrag Produktion og funktionalitet af havregryn i human ernæring Industriens forarbejdning af havregryn Sammendrag Feltundersøgelse Indledende metodebeskrivelse Oprensning og udvælgelse af sorter til kvalitetsvurdering Udvælgelse af forsøgssorter til kvalitetsvurdering Den moderne referencesort Afskalning og Sortering Kemisk analyse Introduktion og formål Metode Resultat og databehandling Resultat og diskussion af proteinbestemmelsen Resultat og diskussion af fedtbestemmelsen Resultat og diskussion af askebestemmelsen Resultat og diskussion af jernbestemmelsen Fejlkilder Konklusion på den kemiske test Sensorisk undersøgelse Introduktion og formål Metode

2 Smagsvurderingen og sensoriske parametre Dommerpanelet Serveringsdesign Tilberedningsdesign Resultatopgørelse og diskussion af den sensoriske undersøgelse Resultat og diskussion af likenessbestemmelse Oplæg til undersøgelse af Silver Oats sensoriske profil Resultat og diskussion af havresmagsfyldebestemmelsen Resultat og diskussion af cremethedsbestemmelsen Resultat og diskussion af Bid i grynbestemmelsen Resultat og diskussion af smag af landidylbestemmelsen Resultat og diskussion af duft af landidylbestemmelsen Fejlkilder Konklusion på den sensoriske undersøgelse Markedsføring af Ny nordisk havre Indledning Terroir og trendeffekt Innovations potentiale Innovation Kommunikationskanal Tiden Socialt system Innovationstilbøjelighed Intern virksomheds analyse Virksomheden og dens organisation Fremtidig og nutidig produktion på Mørdrupgård Hvilke kanaler afsættes der til Målgruppesegmentering Markedsanalyse PEST-analyse Politik og lovgivning Økonomi Sociale og kulturelle forhold Teknologi og Miljø SWOT-analyse Markedsstrategi Pris - økonomiske rammer for Ny Nordisk Havre Place (distribution) Produkt og produktudvikling Promotion Personale Anvendt del Diskussion Konklusion

3 8 Perspektivering Litteraturliste...33 Foucault, Michel, Overvågning og straf - fængslets fødsel. På dansk ved Mogens Chrom Jacobsen Samlerens Bogklub Food Supply. Havregryn er bedst om morgenen. d Bilag Bilag 1 Rådata fra kemisk analyse Bilag 2 Rådata fra sensorisk test Bilag 3 Cd-Rom Bilag 4. Metodevejledning af oprenser Bilag 5. Metodevejledninger af de kemiske analyser

4 1. Indledning Landbruget er med den teknologiske udvikling og mange års målrettet forædling blevet meget effektivt. Målet med denne forædling af kornsorterne har været højere udbytte og ikke udvikling af hverken næringsstofsammensætning eller smag. Med speltens tilbagevenden i de danske hjem, har denne udvikling taget en afstikker. Flere økologiske pionerlandmænd er blevet inspireret heraf har søgt tilbage til fortiden gennem genbankerne for at starte et større opformeringsarbejde af andre gamle kornsorter. Resultatet er der nu på deres marker spirer flere gamle kornsorter frem. Forskere og pionerlandmænd har en formodning om at genbankernes gemte kulturarv har et højere protein og mineralindhold og dermed en bedre smag, end de forædlede kornsorter der ellers bruges i Danmark i dag. Spørgsmålet bliver så, om disse kvaliteter kan opveje det mindre udbytte, som kornsorterne i sin tid er blevet fravalgt på. Gastronom og smagsdommer Claus Anglo Brandt udtalte i forbindelse med en workshop for nordisk domesticeret korn i marts 2009 at: Det kunne være interessant, hvis de gamle sorter kunne blive det nye Nordens ris og konkurrere med Sydens og Østens pasta og ris Med Nordisk ministerråds kampagne Ny Nordisk Mad, som grundet stor succes er blevet forlænget yderligere tre år, er netop Nordens råvarer sat på dagsordenen. Dermed har Terroirbegrebet nået Norden, det er blevet vigtigt at kende fødevarers oprindelse og produkternes smag menes at bære præg af dyrkningsstedet. 1.1 Problemformulering Har forsøgshavresorterne på Mørdrupgård sammenholdt med en moderne reference havresort ernærings- og smagsmæssige fordele, hvis ja, hvilke? Hvordan kan en markedsføringsstrategi for disse se ud med udgangspunkt i Mørdrupgårds ressourcer? 4

5 1.2 Afgrænsning I den kemiske analyse vil den ernæringsmæssige vurdering blive foretaget på baggrund af protein-, fedt-, aske- og jernindhold. Der vil I både den kemiske analyse og den sensoriske undersøgelse blive anvendt uparrede t- test i forbindelse med databehandlingen. Der vil blive testet for signifikans forskellighed på et 95 % niveau. Nul hypoteser og p-værdier(p = x) vil i behandlingen af de enkelte parametre fremgå i samme tabeller når de forskellige parametre vil blive diskuteret. (Kirkwood, s.58) Vi afgrænser os i opgaven til at behandle havre i forbindelse med humanernæring. Ydermere afgrænser vi os til kun, at behandle havregryn og ikke andre havreprodukter, da havre som gryn er den produktform, der primært anvendes i forbindelse med human ernæring. 1.3 Præcisering Cerealier dækker i denne opgave over kornsorterne byg, hvede, rug og havre. Forsøgssorterne omtales i markedsføringsdelen som Ny Nordisk Havre Moderne sorter dækker over forædlede monokulturer, både økologiske og konventionelle. Vores praktikvejledere Per Grupe og Anders Borgen bliver nævnt hyppigt gennem opgaven. Efter første gang de figurerer i teksten, vil de efterfølgende benævnes som henholdsvis Grupe og Borgen. 1.4 Praktik på Mørdrupgård Mørdrupgård er et økologisk landbrug, der ligger i Nordsjælland, 35 km nord for København. Jorden dyrkes uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Mørdrupgård er blevet drevet økologisk siden 1982, hvor de første landbrug i Danmark blev lagt om til økologi. Mørdrupgård fungerer endvidere som forsøgsstation for opformering af gamle kornsorter. En del af gårdens jorde er derfor udstykket i 250 små forsøgsparceller, hvor de gamle sorter opformeres. Opgaven i praktikken på Mørdrupgård var at afdække udvalgte gamle sorters kvaliteter og potentialer. Sammen med landmand på Mørdrupgård Per Grupe og Anders Borgen (agronom) blev havren udvalgt, som den sort vi i praktikken skulle arbejde videre med. Valget blev truffet udfra at netop havren er en af de oversete sorter med et stort potentiale. I starten af september var havrehøsten i 5

6 hus på Mørdrupgård, og efter en uges tørring i laden kunne det store oprensningsarbejde begynde. 42 forskellige sorter blev oprenset. Mange af sorterne forefindes stadig kun i så små mængder, at alt det oprensede materiale skal benyttes til såsæd. Af de 42 havresorter blev følgende tre sorter udvalgt til videre arbejde: Gul Næsgård, Silver Oat Lyngby Hedehavre. Herefter blev kornet afskallet på en forsøgsafskaller på Dalby mølle. Da afskalningsprocenten var på ca. 50 % måtte alle havreprøverne efterfølgende håndsorteres. I samarbejde med to laborantstuderende har vi fået fortaget en kemisk analyse af de tre sorter samt en moderne reference sort. Ligeledes er disse fire sorter vurderet sensorisk af et smagspanel bestående af ti almindelige havregrynsforbrugere. 1.5 Videnskabsteori og metode i opgaven Første del af opgaven vil overordnet bære præg af en positivistisk tilgang til litteraturen omhandlende havrens kemiske egenskaber og dens produktionsform. De videnskabelige artikler, vi anvender, bygger alle på systematiske og teoretiske dataindsamlinger af naturvidenskabelige karakter. Afsnittet om forædlingens historie bygger på litteratur, der refererer til primære historiske kilder. Dette afsnit vil i sine hovedtræk være beskrivende. Vi vil i afsnittet om havrens egenskaber sammenholde Oat Science and Technology, The Oat Crop og DTUs fødevaredatabanks analyse af havrens kemiske sammensætning med den nordiske ernæringsforskning herunder Menneskets ernæring, Human ernæring og Nordic Nutrition Recomendation. I behandlingen af den kemiske undersøgelse anvender vi en empirisk undersøgende tilgang, hvor der i metode og databehandling vil blive fokuseret på forskerobjektivitet, validitet og reproducerbarhed. Resultaterne vil blive vurderet i forhold videnskabelige kilder fra Oat Science and Technology, The Oat Crop, DTUs fødevaredatabank og Dansk Standard. I dette afsnit bestræber vi os på at efterleve gældende normer og rammer inden for det naturvidenskabelige paradigme. Alt rådata fra feltundersøgelsen er således vedlagt, så læseren kritisk kan vurdere validiteten heraf. I forbindelse med mødet med de laborantstuderende, som stod for de kemiske tests, valgte vi at motivere dem i emnet. Dette valgte vi, da vi vurderede at en motiveret gruppe, ville arbejde mere intensivt og fokuseret med undersøgelsen, end hvis deres mål blot var at tilegne sig kendskab til de kemiske metoder. Dette valg er en fravigelse af god naturvidenskabelig tradition, hvor en sådan undersøgelse bør være uvildig for at højne validiteten af undersøgelsen. 6

7 Den sensoriske del af undersøgelsen vil ligeledes bærer ligeledes præg af en positivistisk tilgang, med undtagelse af udvælgelsen af de sensoriske parametre. Her anvendes en fænomenologisk tilgang, idet smagspanelet selv fastlægger de sensoriske parametre i testen. Dette fokus anvendes dels for at undgå vores egen subjektivitet i undersøgelsen, dels for at tage udgangspunkt i smagspanelets livsverden og forforståelse (Fjelland et al s.115). Tilgangen i tredje del er overvejende humanistisk, hvor empirien fra Mørdrupgård og feltundersøgelsen indgår i en social konstruktivistisk sammenhæng med en række anerkendte virksomheds og samfundsanalyser, herunder PEST, SWOT og Diffusion of Innovation. Der vil i forbindelse med behandlingen af Storegasm, Anthony Aconis s (trend rådgiver uddannet fra Copenhagen business school) otte globale trends, blive anvendt en fænomenologisk optik. Denne teori bygger ikke på videnskabelige sociologiske undersøgelser, men derimod på Aconis s mangeårige erfaring inden for den internationale kommunikation og markedsføring. Vi har valgt at benytte denne teori grundet dens fornyede segmenteringstænkning, som ikke findes i samme udstrækning i ældre alternativer, som eksempelvis Henrik Dahls Minerva model. I tilrettelæggelse af målgruppesegmentering og handlingsparametre, har vi ligeledes anvendt en social konstruktivistisk tilgang, da disse redskaber ikke kun skal søge at løse de teoretiske udfordringer bedst muligt, men i lige så høj grad skal forholde sig til Grupes virksomhedsetik og målsætning Videnskabsteoretiske overvejelser vedrørende vores egen subjektivitet I videnskabeligt arbejde vil der altid være noget, der går forud for dataindsamlingen, dvs. noget, som er styrende for den videnskabelige aktivitet, og som gør den systematisk. Ifølge Karl Popper (videnskabsfilosof) er det hypoteserne, der styrer det videnskabelige arbejde, hvorfor vi har valgt at klarlægge vores arbejdshypotese om at havresorter med højere protein- og mineralindhold har en mere karakterfyldt smag, så læseren kritisk kan forholde sig til vores udgangspunkt (Fjelland et al s. 57). I den naturvidenskabelige del af opgaven, vil der således stadig være en reel fare for, at vores subjektive verdensanskuelse og dermed blinde vinkler, vil påvirker vores dataindsamling. I følge Pierre Bourdieus (sociolog) begreb om kulturelle habitus, er vi som studerende i sundhed og ernæring, præget af tre års undervisning på Suhrs seminarium. Det er dermed samfundets videnskabsteoretiske hierarki, der gennemsyrer samfundet og uddannelsesinstitutioner som Suhrs Seminarier og præger vores måde at tænke, argumentere og handle på. 7

8 I Michel Foucaults(filosof) samfundsanalyse er det således også videnskabernes søgen efter sandhed, der udgør samfundets magtrelationer (Foucault 2002 s. 179f). I og med naturvidenskaben indtil dato har indtaget en dominerende position blandt videnskaberne, er der en fare for, at kreative og nyskabende tankemønstre hæmmes, hvilket i forbindelse med en markedsføringsstrategi af Grupes havre, vil være uheldigt (Fjelland et al 2005, s.79). Arne Astrup (ernæringsprofessor) nævnte i sit oplæg Opus- et nyt sundhedsparadigme? ved konferencen New Nordic diet d at: Vi har solid dokumentation for, at lægemidler virker, men vi har ikke evidensbaserede forsøg på vores madvarer og ernæring. Dette beskrive efter vores opfattelse meget præcist ernæringsparadokset, den skævhed i ressourcefordelinger der forekommer, og hvordan det kan tilbageføres til videnskabshierarkiet. Det er de primære og sekundære profylakse sundhedsfremme der negligeres til fordel for tertiær profylakse, fordi ingen vil betale denne forskning (Opus, ). 1.6 De forskellige afsnit I kap. 2 beskriver vi kornforædlingens historie og principperne bag den. Vi har valgt at inddrage dette perspektiv i opgaven, da det belyser, hvorfor der i et moderne samfund er grund til at arbejde med de gamle sorter. Herefter beskrives den almindelige havres kemiske sammensætning og indflydelse i human ernæring, som er inddraget i opgaven da det belyser de teoretiske rammer for den kemiske del af feltundersøgelsen og argumenterer for at havren er værd at arbejde videre med. Sidst i kap. 2 beskriver vi moderne produktion af havregryn og hermed produktionstekniske barrierer, som er relevante i forhold til produktudvikling af produkter som Ny Nordisk Havre. I kap. 3 fremlægger og vurdere vi resultater fra opgavens feltundersøgelse, som består af en kemisk og en sensorisk undersøgelse. Vi vurderer resultaterne i den kemiske undersøgelse ud fra sorternes ernæringsmæssige kvaliteter i forhold til teorien beskrevet i del 2. I den vil den sensoriske undersøgelse gennemgås en likenessvurderingen af sorterne, hvorefter vi analysere den fortrukne sort i forhold til hvilke sensoriske parametre, der fremhæver havrens smag positivt. I kap. 4 har vi valgt Rogers models Diffusion of Innovation til at beskrive op Ny Nordisk havre har et potentiale på markedet. Herefter har vi foretaget en virksomhedsanalyse af Mørdrupgård, for at få et indblik i virksomhedens ressourcer. Målgruppesegmenteringen ligger til grund for handlingsparametrene som definerer markedsstrategien. Ligeledes til bestemmelse af handlingsparametre har vi i markedsanalysen benyttet en PEST og SWOT analyse, de to 8

9 analyseredskaber supplere hinanden da, PEST er en omverdensanalyse og SWOT analysen beskriver virksomhedens in- og eksterne forhold. 9

10 2. Havren, i nutid og fortid. 2.1 Fortidens korn i fremtiden. Det er ca år siden, at mennesket gik fra jægersamfund til agerbrug. Det mobile jægerliv ophørte, og den mere bofaste tilværelse tog sin begyndelse. Datidens små samfund begyndte da, at udvælge de mest produktive plantearter, og det første skridt mod en systematisk forædling blev således taget (Larsen, 1999 s. 19ff). Denne forædling har med tiden sørget for, at de kornsorter der overvejende bliver dyrket i dag, er monokulturer og ikke længere ligner dem, vore forfædre dyrkede. Målet med forædlingen har hovedsageligt været større udbytter og en større modstandsdygtighed overfor plantesygdomme og angreb fra skadedyr (Landbrugsarven, d ). Før man benyttede sig af den moderne forædlings forståelse af arv og genetik var det landsorter som dyrkedes. Landsorter adskiller sig fra de moderne monokulturer ved at have en stor biodiversitet inden for sorterne. Denne biodiversitet skyldes, at landsorterne, gennem en naturlig selektion, har tilpasset sig de lokale klima- og jordbundsforhold. Ingen marker var på den måde ens, da der hele tiden var kontinuerlig udvikling i sorterne. Den genetiske biodiversitet var en fordel i forbindelse med sygdomsspredning, da kun dele af plantepopulationen ville være modtagelig, mens andre vil være resistente. I takt med nutidens klimaforandringer er der i landbruget en svag bekymring omkring den massive anvendelse af monokulturer, som moderne forædling har medført, da det betyder at de ikke længere har mulighed for løbende at tilpasse sig de klimatiske forandringer. (Ingeniøren, d ) Der er gennem de seneste år blevet udført en række uafhængige eksperimenter med gamle kornsorter. Arbejdet har blandt andet omfattet en kortlægning og beskrivelse af hvilke typer der findes. Karakteristisk for mange af disse sorter er, at de indeholder stoffer, der betragtes som meget gunstige for smag og sundhed. Denne viden har øget interessen for de gamle sorter blandt bagere, gastronomer og forbrugere, hvilket har resulteret i en øget efterspørgsel på Emmer, Spelt og Enkorn (Larsen, s. 12). Udgangspunktet for arbejdet med de gamle kornsorter er startet i plantegenbankerne, der opbevarer en meget stor diversitet af plantegenetisk materiale fra hele verden. Dette genetiske materiale er i beskedne mængder tilgængeligt for alle. Desværre er informationerne omkring de gamle kornsorter 10

11 meget få. De landmænd, der arbejder med opformering af materiale fra genbankerne, starter derfor ofte med en enkelt håndfuld såsæd uden at vide særligt meget om hverken udbytte, bageteknisk eller ernæringsmæssig kvalitet. Det kan tage flere år før mængderne findes i et omfang, så det er muligt at teste kornets egenskaber og samtidigt have nok til udsæd. Derfor ligger der en risiko i opformeringsarbejdet, da der ikke nødvendigvis er nogle særligt positive egenskaber i den valgte sort. Gamle havresorter findes i flere hundrede varianter i genbankerne og er en af de kornsorter flere skandinaviske landmænd, heriblandt Grupe, i dag forsøger at opformere Havre i human ernæring Havren er, ligesom de andre cerealier, en kilde til kulhydrat, hvis funktion er at imødekomme vores energibehov. Dog adskiller havren sig alligevel på flere punkter fra andre cerealier (Marshall et al, 1992, s.265) Kulhydrat Størstedelen af havrens indhold udgøres af kulhydrat, hvoraf hovedparten findes i form af stivelse, som kun bidrager med energi. En mindre del udgøres af fibre (polysaccharid og lignin), som i modsætning til stivelsen ikke nedbrydes af de humane fordøjelsesenzymer (Marshall et al, 1992, s.268). Havren adskiller sig som nævnt fra de andre cerealier ved et relativt højt indhold af vandopløselige fibre, kaldet beta-glukaner. Disse har vist sig at have en sænkende effekt på kolesterolniveauet. En undersøgelse lavet af De Groot (1963), hvor man lod hyperkolesteroliske mænd indtage 140 g havregryn dagligt som en del af deres kost, viste at, kolesterolniveauet hos denne gruppe faldt med 11 % efter tre uger (Marshall et al, s.269ff). Dette skyldes at de vandopløselige fibre medvirker et fald i LDL-kolesterolet (lipoprotein, der øger kolesterolniveauet) og et uændret indhold af HDL-kolesterolet (lipoprotein, der sænker kolestorolniveauet). Et sådant forhold mellem LDL og HDL kolesterolet nedsætter risikoen for hjerte- og karsygdomme. De vandopløselige fibre har også en gavnlig indflydelse på den glykemiske effekt i kosten, da de sænker hastigheden af blod-glukose i timerne efter et måltid, så den indtagene energi bliver fordelt over længere tid. På Strandgårdsskolen i Ishøj er man klar over disse fordele. Her serveres der hver morgen gratis havregrød for eleverne, og ifølge Allan Sørensen (lærer på Strandgårdsskolen) er det i høj grad med til at øge koncentrationen hos eleverne i formiddagstimerne (Sørensen, pers.ref.). Kostfibre er i kraft af deres vandbindende egenskaber med til at øge volumen af føden. Dette er især gavnligt hos overvægtige personer, da den øgede volumen bidrager til en øget 11

12 mæthedsfornemmelse. Endvidere har kostfibre en reducerende effekt i absorption af næringsstoffer, da aktiviteten af en række fordøjelsesenzymer deriblandt amylase og lipase hæmmes (Astrup, s.114) Protein Havre har et højere proteinindhold sammenlignet med andre cerealier (Marshall et al, s.273). Da danskernes proteinbehov allerede lever op til NNRs anbefalinger på 15 % protein af det samlede energiindtag, er et højt proteinindhold ikke et kvalitetsparameter i sig selv (Nedergaard, s 138). Proteinindholdets aminosyresammensætning er derimod vigtig. Dette skyldes, at indtaget af proteinkilder gerne skal dække den nødvendige mængde af essentielle aminosyrer (aminosyrer kroppen ikke selv syntetisere i tilstrækkelig grad) (Astrup, s.131). Aminosyresammensætningen i havren er fordelagtig, idet den indeholder mange essentielle aminosyrer og i en undersøgelse af Yoeh and Watson (1981) viste havren i en sammenligning med hvede, byg og rug, at have et højere indhold af en lang række vigtige aminosyrer (Welch, s.290) Især indholdet af lysin (en af de svært tilgængelige essentielle aminosyrer) er højt, sammenlignet med andre cerealier (Welch, s.411). Det skal tilføjes, at den anvendte gødningsmængde (nitrogenindhold) har indflydelse på proteinindholdet i havren, jo mere Nitrogen i jorden, jo proteinindhold i havren. En undersøgelse af Eppendorfer (1978) viser en stærk sammenhæng mellem proteinindholdet i havre og den tilgængelige mængde nitrogen i jorden. I forsøget blev havren udsat for en række forskellige nitrogen koncentrationer. Resultatet viste en proteinforøgelse fra 6,4 % til 16,3 %. I et andet studie af 289 forskellige kultiverede havresorter, ledet af Robbins (1971), fremgår det, at der er en svag negativ sammenhæng mellem totalmængden af protein og en række vigtige essentielle aminosyrer. Studiet peger på, at høje proteinindhold i havren ikke nødvendigvis er ensbetydende med en god aminosyresammensætning (Welch, s. 290f). Derfor er der i et ernæringsmæssigt perspektiv god grund til at fokuserer på havresorters aminosyresammensætninger frem for proteinindhold Fedt Fedtindholdet i havre er højere end andre cerealier, hvilket skyldes, at størstedelen af havrens fedtindhold hovedsagligt befinder sig i endospemen (frøhviden), hvor det hos andre cerealier befinder sig i kimen. Da et korn generelt har en lille kim, er der derfor grænser for, hvor meget fedt det kan indeholde (Marshall, s.278). 12

13 Til vurdering af en fødevares ernæringsmæssige kvalitet er et højt fedtindhold ofte udskældt, da det er ensbetydende med en høj energi procent (Astrup, s.282). Dog bør en sådan fødevarevurdering også tage udgangspunkt i fedtindholdets fedtsyresammensætning. Et højt indhold af monoumættet og polyumættet fedtsyrer og et lavt indhold af mættet fedt har, ligesom de vandopløselige kostfibre, en positiv indflydelse på forholdet mellem LDL og HDL kolestorolet og dermed også på det samlede kolesterolniveauet (Astrup, s.114). Tal fra DTUs fødevaredatabank viser, at fedtet havre har en fordelagtig sammensætning, hvor mængden af de monoumættede og eftertragtede polyumættede fedtsyrer udgør en stor andel af totalfedtet i havrens fedtsyresammensætning (tabel 2.1). Tabel 2.1 Mættethedsgrad g/100g % Sum mættede 1,14 18,6 Sum monoumættede 2,18 35,6 Sum polyumættede 2,70 44,1 Andre fedtsyrer 0,10 1,70 Total 6, (Fødevaredatabanken, DTU, ). Undersøgelser viser, at forhold som dyrkningsforhold, genetik og temperatur har betydning for totalfedtindholdet og mæthedsgraden. Kemiske analyser fra hele verden lavet med NMR metoden, viser fedtprocenter svingende fra 3,1 % til 11,6 %, hvilket er udtryk for stor variation på området. Tal fra DTUs fødevaredatabank viser, at fedtindholdet i almindelig havre udgør 4-6 % (bilag x). Havren indeholder endvidere en række af de essentielle fedtsyrer, hvor især linolsyreindholdet er højt. (Welch, s.295f). Linolsyre er en vigtig fedtsyre, da den danner eicosanoider (biologiske aktive signalstoffer som har en gavnlig effekt på immunforsvaret) (Astrup, s.118) Vitaminer og mineraler Havren er rig på mineraler som calcium, jern, magnesium, kobber og zink, hvoraf mange er nødvendige for at kroppen kan fungere optimalt. Eksempelvis er der i dag fokus på især jernmangel grundet høj prævalens hos kvinder i den fertile alder. Jern findes i kroppen i de røde blodlegmer i form af hæmoglobin og i musklerne som myoglobin, hvor det bruges til transport af ilt til lunger og muskler (Astrup, s.155f). Mængden af mineraler i havres vurderes gennem dets askeindhold, 13

14 som er udtryk for den mængde af uorganisk materiale, der er tilbage efter afbrænding. Askeindholdet i havren ligger omkring 3 % (Marshall et al, s.286). I kornprodukter vil en række af disse mineraler være bundet til fytin, således at de ikke er direkte tilgængelige i human fordøjelse. For at frigive mineralerne må fytin først spaltes af enzymet fytase. Desværre er indholdet af fytase lavere i havre end i andre cerealier. Dog kan man ved at sætte havren i blød få fytinet til at frigive mineralerne (Welch, s.307) Sammendrag. Havren har, sammenlignet med andre cerealier, et højt og gunstigt sammensat indhold af både fedt og protein. Heri indgår en række af de essentielle fedt- og aminosyrer. Havren er rig på de vandopløselige fibre, hvilket har positive effekter i forhold den glykemisk respons samt en sænkning af kolesterolniveauet. Havren har et lavt indhold af fytase, hvilket bevirker, at en række vigtige mineraler i nogen grad forbliver bundet til fytin og derfor ikke optages i den humane fordøjelse Produktion og funktionalitet af havregryn i human ernæring. Størstedelen af alt havren bliver i dag anvendt som dyrefoder, mens en mindre, men voksende, andel bruges i forbindelse med produkter rettet mod human fødevareproduktion. Det stigende forbrug af havreprodukter til human ernæring hænger sammen med anerkendelsen af havrens næringsværdi (Marshall et al, s.265). Af den havre, der produceres i Norden til human ernæring, er det grynfremstillingen, der udgør størstedelen, enten i form af rene havregryn eller som del af mysliblandinger. Havren kan males til mel, men da havren ikke indeholder gluten, som er det protein, der får brød til at hæve, er havremel ikke anvendelig i brødproduktion (Andersen, s.202) Den havremel, som i dag produceres, bliver hovedsageligt anvendt i babymad og i ready to eat (RTE) cerealier, som eksempelvis Havrefras (Marshall et al s.396). Mange opfatter i dag havregryn som et uforarbejdet naturprodukt, men dette er langt fra sandheden. Havregryn bør betragtes, som et halvfabrikat tilvirket af en række forarbejdningsprocesser. Kogetiden for havregrød lavet på almindelig havregryn er omkring 3 minutter, mens kogetiden for grød lavet på hjemmevalset havregryn er omkring 45 minutter, altså den samme tid som risengrød. Denne forskel skyldes en hårdhændet forarbejdning af havren, inden den bliver til havregryn. Hos Ota Solgryn siger de, at forarbejdningen sker for at undgå en dårlig smag og for i stedet at give grynene den nøddeagtige smag, som forbrugerne foretrækker (Ota Solgryn, ). 14

15 En anden god grund til at forarbejde havren er, at det forlænger holdbarheden og sikrer at grynene ikke smuldrer på vej til forbrugerne. Jo mere forklistret stivelsen er, jo pænere vil grynene holde sig (Andersen, s.111). Holdbarheden i havren er i princippet stabil, så længe havrens yderavner stadig sidder på kernen, og vandprocenten ikke er for høj. Først når havrekernerne sønderdeles i fremstillingen til havregryn, vil enzymet lipase, når det kommer i forbindelse med ilt og fedt, danne de uønskede frie fedtsyrer. Enzymet lipoxigenase ilter ligeledes de umættede og polyumættede fedtsyrer (Molteberg, s.3). Da havren har en meget høj fedtprocent, vil disse oxideringer hurtigt medføre harskning og dermed en uønsket bitter smag (Andersen, 2006 s.181) Industriens forarbejdning af havregryn For at opnå en lang holdbarhed må den enzymatiske aktivitet i havren først inaktiveres. Dette sker gennem en række industrielle delprocesser. Først dampes havren ved ca. 100 C (vandindhold %) i få minutter. Dernæst tørres havren ned til en vandindhold på 4-8 % enten i tørretromler, i tørretårne eller i køller ved temperatur, der varierer fra 75 til 100 C. Efter afskalling og rensning skæres kernerne i flager og koges med dampindblæsning til vandindhold på 20 %. De udvalsede gryn tørres og ristes let til et vandindhold på ca. 10 %, inden de pakkes (Andersen, s.181). Ved den omfattende forarbejdning og ekstra tørring opnås tillige den før omtalte nøddeagtig smag. Denne smag bliver dannet, når stivelsen ved de høje temperaturer danner maillard-reaktioner. Ved denne proces dannes der samtidigt det kræftfremkaldende stof acrylamid, hvilket, efter at have været nævnt i Bodil Søgårds bog hvad er det du spiser? fra 2007, skabte debat om, hvorvidt havregryn faktisk er sundt eller ej (Søgård, 2007, s. 63). På grund af de høje temperaturer i varmebehandlingen ødelægges også de sunde mono- og polyumættede fedtsyrer (Andersen, s.143). Det vides ikke præcist, hvor mange af de gode smags- og ernæringsmæssige egenskaber der går tabt i forbindelse med den ovenfor beskrevne varmebehandling og udludning. Omvendt er havregryns funktionalitet i forbindelse med kort tilberedningstid og lang holdbarhed elementer, der gør produktet meget attraktivt. 15

16 2.3.3 Sammendrag Havre gennemgår i dag en lang række delprocesser, før det ender som de havregryn der i dag fås på markedet. Denne forarbejdning har hovedsageligt til formål at undgå den oxidative harskning af havrens fedt og derved forlænge holdbarheden. Andre argumenter bag denne forarbejdningen er en høj funktionalitet i form af kort tilberedningstid samt en særlig, ifølge industrien, eftertragtet nøddeagtig smag. 16

17 3. Feltundersøgelse 3.1. Indledende metodebeskrivelse Inden havren er klar til havregrynsproduktion i forbindelse med human ernæring, gennemgår den først en række processer, som også spiller en rolle i forhold til det endelige produkt. Havren skal helst høstes på rette tidspunkt. Høster man for tidligt, vil proteinindholdet være ekstra højt og stivelsesindholdet ekstra lavt, da det dannes i sidste del af vækstperioden. Holdbarheden vil også være kort, i og med at vandaktiviteten da er for høj. For at undgå mikrobiologisk aktivitet efter høst skal kornet derfor tørres ind til den rette vandaktivitet (Andersen, s.135) Oprensning og udvælgelse af sorter til kvalitetsvurdering Oprensning af havren foregår på en kornoprenser (figur 3.1), som udnytter forskelle mellem størrelse, vægtfylde og form på korn og urenheder. De fremmedlegemer, som ønskes fraskilt fra kornet, er af meget forskellig karakter og består hovedsageligt af sten, jord, dele af strå og aks, avner, fremmed korn, ukrudtsfrø, insekter, hår og bindegarn (Andersen, s.135). En nærmere metodevejledning af oprensningen er vedlagt som bilag 4. Figur 3.1 kornoprenser. (billede taget på Mørdrupgård, september 2009) Efter anvendelse af maskinen fås havrekerner hvis størrelse er mere ensartede og rene. I oprensningsarbejdet på Mørdrupgård kørte vi havrekernerne igennem oprenseren to gange for at sikre en ekstra lav procent af urenheder. 17

18 3.1.3 Udvælgelse af forsøgssorter til kvalitetsvurdering For at danne et overblik over de høstede havresorter og mængderne heraf, oprensede vi samtlige 58 havresorter, hvorefter de alle blev vejet (bilag 3). Af de sorter, hvor mængden stadig var under 2 kg, blev alt materialet lagt til side til videre opformering. I 17 af de 58 havresorter var mængder store nok til, at der både kunne laves kemiske og sensoriske undersøgelser af dem. I samarbejde med Grupe og Borgen blev der udvalgt de tre sorter: Gul Næsgård, Silver Oat og Lyngby Hedehavre. Disse sorter blev udvalgt dels på baggrund af deres høje udbytte, sammenlignet med de andre gamle havresorter, dels på baggrund af Grupes faglige formodning om deres kvalitet. Informationerne omkring disse gamle havresorters egenskaber er på nuværende tidspunkt meget sparsomme. Der er skrevet en smule om Gul Næsgård i Landbrugets kulturplanter fra 1926, men dette refererer hovedsageligt til dens oprindelse og farve. Hverken Silver Oat eller Lyngby Hedehavren har det været muligt at finde nogen gavnlig information på Den moderne referencesort Som reference valgte vi den danske økologiske sort, der anvendes i forbindelse produktionen af Dansk Supermarkedets økologiske havregryn Morgengry. Morgengry vandt d. 24. maj 2006 en blindsmagningstest, hvor Jyllandsposten testede fem forskellige havregrynsfabrikanter (Food Supply ). Den moderne reference blev leveret af Dalby mølle, hvor den bliver produceret. Figur 3.2 Morgengry, økologisk havregryn. (Billede taget på Suhrs seminarium, oktober 2009) 18

19 Præcis hvilken sort Dalby Mølle bruger til fremstilling af Morgengry havregryn er uklart. Direktør på Dalby Mølle Claus Sønniksen (Sønniksen, 2009, pers. ref.) har oplyst os, at de ikke altid ved præcis hvilken havresort, der bliver anvendt i produktionen, blot at det er en almindelig moderne sort. Ved at undersøge udbuddet af økologisk havresåsæd hos DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab), som er Danmarks største grovvare selskab, har vi fundet frem til, at der kun findes en økologisk havresåsæd (DLG, ). Vi antager derfor, at differentieringen af de forskellige anvendte havresorter i Danmark er uden betydning. Den moderne reference er valgt ud fra kriteriet, at den er økologisk ligesom forsøgssorterne på Mørdrupgård, således at sammenligningsgrundlaget er validt Afskalning og Sortering Efter havren er blevet renset for urenheder skal skallerne fjernes fra kernerne, før at den er anvendelig i forbindelse med human ernæring. Afskalling af havre foregår i Danmark hos en af de få tilbageværende havregrynsproducenter. Her sker afskallingen på maskiner, der afskaller omkr. 3 tons i timen. Da forsøgssorterne på Mørdrupgård stadig kun findes i små mængder, ville størstedelen af havren gå tabt i forbindelse med en sådan afskalning. På Dalby Mølle i Kolding fik vi lov til at låne en forsøgsafskaller (vist i figur 3.3), som i stedet afskaller 1,2 kg i timen. Figur 3.3 forsøgsafskaller (Billede taget på Dalby mølle oktober 2009) 19

20 Afskalningsprocenten for forsøgssorterne lå på omkrig 50 %, hvilket resulterede i, at vi efterfølgende måtte håndsortere alle kerner med skaller fra. Den lave afskalningsprocent kan muligvis skyldes en, i forbindelse med afskalning uhensigtsmæssig vandaktiviteten i havresorterne (Andersen, s.181) Kemisk analyse Introduktion og formål Formålet med den kemiske analyse er at undersøge, om de tre udvalgte forsøgssorter har nogle ernæringsmæssige fordele i forhold til den moderne reference. De fire sorters ernæringsmæssige profil analyseres ud fra deres fedt, proteinindhold, jern og askeindhold. De fire parametre er blevet udvalgte på baggrund af en prioriteret ernæringsmæssig vurdering, som vi i samarbejde med Borgen kom frem til. Vi vil i diskussionen af resultaterne sammenholde de fire forskellige sorter både med hinanden og med videnskabelige undersøgelser omkring almindelig havres kemiske sammensætning. De kemiske test er bestemt ved trippelbestemmelse for at øge validiteten af resultaterne Metode Til den kemiske analyse er der blevet anvendt fire forskellige analyser. Analyserne er her kort listet op. En uddybende metodevejledning er gennemgået i bilag 5. Proteinindholdet er bestemt via en Kjeldahl-analyse. Fedtindholdet er bestemt ved anvendelse af en Soxhlet. Akseindholdet er bestemt med muffelovn. Jernindholdet er bestemt via AAS (Atom-absorptions-spektrofotometri), Resultat og databehandling Resultat og diskussion af proteinbestemmelsen Ud fra middelværdierne i tabel 3.2 fremgår det, at proteinindholdet i alle tre forsøgssorter ligger højere end hos den moderne reference. Med p-værdier svingende fra 207x10-6 til 624x10-9 (tabel 3.1) er der i alle tre forsøgssorter en signifikant forskellighed fra den moderne reference. Proteinindholdet i Lyngby Hedehavre (16,35 %) er særligt højt og næsten dobbelt så højt som i den moderne reference (8,86 %). 20

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst

MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst MADKAMP Korn og sundhed cand. agro. Dorte Ernst Der udleveres en 10-15 korn der kan tygges - Kornet skal kun tygges ikke sluges ret længe hvad sker der? - Hvad bliver der tilbage? Hvormange kornsorter

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere