EASIER LIVING? Amerikansk Streamline-design og den friktionsløse hverdag, Stine Høholt

Transkript

1 EASIER LIVING?

2 EASIER LIVING? Amerikansk Streamline-design og den friktionsløse hverdag, Stine Høholt Danmarks Designskole, København Kunstakademiets Arkitektskole, København September 2005 ISBN

3 Streamlining has taken the modern world by storm. We live in a maelstrom of streamlined trains, refrigerators and furnaces; streamlined bathing beauties, soda crackers, and facial massages. True streamlining is not nearly so important, nor so frequently met with in problems of industrial design, as the general public probably thinks. But it is a phenomenon no designer can ignore and no modern book on design can afford not to discuss. Harold Van Doren (1940), Buttons for Levers, The Borrowed Streamline, p

4 INDHOLD INDLEDNING 6 Problemformulering 8 Afhandlingens disposition 1 0 Tak 1 3 Formalia og kilder 1 3 KAPITEL 1 INTRODUKTION Design som kulturproduktion 1 8 Afhandlingens teoretiske og analytiske grundlag 2 1 Moderne velstand: Forbrugssamfundets designretning 3 2 Moderniteten og Streamlines version af moderne design 3 4 Æstetiseringsteori 3 9 Streamline-design som modernismens anden 4 2 KAPITEL 2 RECEPTIONSHISTORIE En udskældt version af moderne design 4 6 Den formalistiske reception i USA: MoMA 4 8 Nyere kulturhistorisk reception i USA: Jeffrey Meikle og Christina Cogdell 5 9 Den danske receptionshistorie 6 6 Fra formalisme til kontekstualisme 7 2 Populære designhistoriske fremstillinger 7 6 3

5 KAPITEL 3 MODERNITETSKRITIKKENS ANKLAGE MOD TINGENE 8 2 Fremmedgørelse via tingene, frigørelse gennem kunsten 9 0 Senere kritik af den spektakulære forbrugskultur: Debord og Foster 9 4 Forbrug som den hvide mands byrde KAPITEL 4 STREAMLINES DOMESTICERING AF MODERNITETEN Natur og maskine forenet i ønsket om friktionsløshed Maskinæstetikken: Håndfast brug af modernitetens symboler Det organiske: Strømlinjeformen gemt i naturen Design af livsstil KAPITEL 5 FRA STREAMLINED TIL CLEANLINED Æstetisering af hverdagslivet og samtidens renlighedsideologi Modernisering og renlighed Fremstillingen af det moderne renlighedsprojekt Funktionalismens renlighedsideologi At støvsuge uden anstrengelser Rationalisering af hjemmet Rationalisering som frigørelse?

6 KAPITEL 6 BEGÆRSMASKINER Fra Streamline til Dreamline Det ny reklamefotografi og marketing Most Advanced Yet Acceptable: Streamline som begærsmaskiner Den nye amerikanske begærskultur Stræben efter lykke Mere Regnemaskine end maanebleg Erotik KAPITEL 7 KOMMERCIEL KUNST Strømlinede salgskurver og designeren som social ingeniør Den industrielle designer som brobygger mellem kunst og økonomi Fra opgør med kunstnerrollen til designeren som social ingeniør Brugeren i centrum Design som kommerciel aktivitet KONKLUSION Et friktionsløst moderne Design og profit En friktionsløs nutid? ENGLISH SUMMARY BIBLIOGRAFI BILLEDHENVISNINGER KOLOFON

7 INDLEDNING I en dansk kontekst er Streamline en underbelyst kategori af design. Der er aldrig udgivet en selvstændig bog om emnet på dansk, og designernes egne bøger og tekster er ikke oversat til dansk. Den sparsomme interesse for Streamline udgør en mangel; retningen er en vigtig del af populærkulturen og designhistorien i det 20. århundrede og er højaktuel i forhold til de brydninger, vi i dag ser inden for designprofessionen. At undersøge Streamline-designet og -designerne giver os et mere fuldstændigt billede af det historiske udgangspunkt for en bred, kommerciel designproduktion den designproduktion, som dominerer hverdagen i Vesten i starten af det 21. århundrede. Paradoksalt nok er det netop, fordi Streamline har haft så stor betydning, at designet er blevet underbelyst i den akademiske litteratur: Helt overordnet er Streamline fanget i en række mentale dikotomier: USA vs. Europa, Streamline vs. Bauhaus, forbrug vs. ideologi, forbruger vs. borger, dekoration vs. funktionalitet, m.m. I dette felt af modsætninger er det den europæiske linje, der har præget designhistorieskrivningen og store dele af designfagets institutioner. Denne afhandling søger at opbløde disse dikotomier. Formålet med afhandlingen er at afdække Streamline-designernes kommercielle produktforståelse. Den demonstrerer, hvordan Streamline har relevans for os i dag, når vi ønsker at forstå og diskutere det æstetiserede hverdagsliv, som karakteriserer vores tid og det designbegreb, der præger massekulturens sfære. Afhandlingens 6

8 overordnede tese er, at Streamline ideologisk set bliver udgangspunkt for iscenesættelsen af en middelklasseutopi om det gode liv som et liv, hvor leg, kreativitet, rationalitet og forbrug realiseres på samme tid og er gensidigt afhængige af hinanden. Afhandlingens præsentation af Streamline fokuserer på tre emner, som er konstitutive for bevægelsen: 1) Spejling af modernitetens symboler og grundlæggende principper, 2) Styling af produktet i forhold til forbrugerens begær og forestillingsverden samt 3) Salgbarhed designerne opfatter design som en kommerciel aktivitet, der integrerer kunst og forretning til gavn for erhvervslivet og samfundets generelle velfærdsniveau. Ofte afgrænses Streamline til perioden /40, 1 men de strømlinede former og den begærs- og brugerorienterede tilgang til design har også betydning for efterkrigstidens design i USA. Det skyldes ikke kun, at designerne fortsætter med at arbejde som designere langt op i det 20. århundrede, men også at Streamlinedesignernes formgivning og designforståelse vinder indpas inden for en række områder af designfaget efter 2. Verdenskrig. Jeg har valgt at gå på tværs af den traditionelle periodeafgrænsning og se på perioden Min interesse retter sig mod det, der sker i USA i overgangen fra maskinalder til forbrugskultur. Netop i denne overgang sker en udvikling henimod en øget æstetisering af hverdagslivet, som er den optik, hvorigennem jeg analyserer Streamline-designet. Easier Living? Amerikansk Streamline-design og den friktionsløse hverdag, er et bidrag til debatten om industriel designs samfundsmæssige betydning; og den er et bud på, hvordan man kan bedrive kulturhistorisk designhistorieskrivning ud fra en 1 Jf. J. Stewart Johnson (2000). American Modern New York: Harry N. Abrams, Inc.; og Jeffrey L. Meikle, (1979). Twentieth Century Limited. Industrial Design in America, Philadelphia: Temple University Press,

9 tværæstetisk, interdisciplinær tilgang, som har sit teoretiske og analytiske udgangspunkt i cultural studies-traditionen og studiet af den moderne kultur. Problemformulering I afhandlingen opererer jeg med to dagsordner: En designhistorisk og en kulturhistorisk. Min designhistoriske dagsorden er som følger: Streamline er det historiske udgangspunkt for en kommerciel designforståelse, som har afgørende betydning for nutidens kommercielle, masseproducerede design. Streamline indvarsler de første skridt i retning af et post-industrielt design, idet bevægelsens designere kobler interessen for økonomi og produktionsforhold med en øget interesse for brugeren og designets tegnværdi. Denne tidlige bevægelse i retning af den post-industrielle designer løber, som jeg skriver i det sidste kapitel Kommerciel kunst, parallelt med Streamline-designernes professionalisering af designerens rolle og selve designpraksissen. Afhandlingen former sig som en kritisk reflekteret undersøgelse af den kommercielle designforståelse, der er udtrykt i det amerikanske Streamline-design. Samtidig er afhandlingen en undersøgelse af kritikken af Streamline og dermed et forsøg på at se med friske øjne på denne effektfulde strømning inden for industrielt design, som ideologisk, metode- og professionsmæssigt har haft stor betydning for nutidens designforståelse og som, det vil blive argumenteret, har haft lang større indflydelse på nutidig design end designhistorielitteraturen lader forstå. Afledt af den designhistoriske vinkel besvarer afhandlingen et designhistoriografisk spørgsmål, som i sin mest enkle form lyder: Hvorfor har Streamline ikke fået den kritisk-akademiske opmærksomhed indenfor designhistorieskrivningen, som retningen fortjener om ikke andet så på grund af sin udbredelse? Samtidig er Easier Living? Amerikansk Streamline-design og den friktionsløse hverdag, en kulturhistorisk afhandling om amerikansk industrielt design i perioden Min kulturhistoriske dagsorden er, at Streamline er et af udgangspunkterne 8

10 for den æstetisering af hverdagslivet, som får stadig større betydning op gennem det 20. århundrede. Mit mål er at undersøge de værdier, ideologier og implikationer, som er indeholdt i Streamline og som i et bredere historisk perspektiv kan siges at danne baggrund for centrale dele af vores aktuelle designpraksis. Bevægelsens glatte, strømlinede produkter og kommercialiserede tilgang til design bliver med produkternes udbredelse det historiske udgangspunkt for den gennemæstetisering af intimsfæren og styling af hverdagen, der præger den postindustrielle kapitalisme. Ideologisk set bliver de udgangspunktet for iscenesættelsen af en version af det gode liv, der som nævnt lader leg og rationalitet, kreativitet og forbrug sameksistere. Det er et syn på det gode liv, som jeg mener vi har bragt med ind i nutiden. Og det er samtidig et syn på det gode liv, som har været et fremmedelement inden for den kritisk-akademiske designhistorieskrivning, hvorfor Streamline har levet sit liv ikke i designhistorie-bøgerne, men ude i den kommercielle massekultur. Med denne afhandling ønsker jeg at udvikle designhistorieskrivningen, så den bedre kan tjene som redskab til at forstå det specifikke stofområde, som massekulturens design er, og som massekulturens design er historisk forankret i. Gennem min analyse af Streamlinebevægelsen er det hensigten at indfange designobjektet som et fænomen, der på én gang er et tegn i iscenesættelsen af en livsstil, og samtidig er med til at producere og regulere hverdagslivets praksisformer. Denne tilgang står i modsætning til den formalistiske og stilhistoriske tilgang til designfaget, som har domineret store dele af designhistorieskrivningen. Og den står i modsætning til den funktionalistiske designopfattelse, som har præget store dele af designmiljøet frem til i dag. Det gode liv var for Streamline-designerne identisk med det, designeren Russel Wright ( ) kalder Easier Living, som jeg har brugt som titel på afhandlingen. Easier Living var et livsstilskoncept, som introducerede en taylorisering af hjemmet, men som også var noget andet, nemlig iscenesættelsen af en lettere og friktionsløs husførelse. Ud over at være et livsstilskoncept, som blev præsenteret i 9

11 Russel og Mary Wrights bog af samme navn, var Easier Living betegnelsen for en møbelserie af Russel Wright, som blandt andet blev promoveret gennem bogens illustrationer sammen med gengivelser af design af Charles & Ray Eames og Eero Saarinen. Argumentet i denne afhandling er, at Easier Living er den middelklasseutopi, som får konkret udtryk i det strømlinede design, og at denne utopi er identisk med forestillingen om en moderne, modstandsfri hverdag. Implikationerne i det strømlinede design og dets iscenesættelse og visioner om Easier Living er til debat i afhandlingen. Det er til debat ud fra en konstruktiv og historisk tilgang, som ikke så meget fokuserer på Streamlines mangler og etiske implikationer, men snarere har til hensigt at læse denne designretning med hårene for at analysere, hvad den udtrykker om en kommerciel produktforståelse og det moderne forbrugssamfund. Afhandlingens disposition Afhandlingen består af syv kapitler. Gennem afhandlingens tre første kapitler bliver Streamline-bevægelsens modernitetsbegejstring set i forhold til den designhistoriografiske udvikling i det 20. århundrede, herunder en formalistisk opfattelse af moderne design, og i forhold til den kritiske teoris og æstetiseringsteoriens kritik af tingene og forbrugskulturens vareliggørelse. Kapitel 1 (introduktionen) præsenterer afhandlingens genstandsområde og placerer ganske kort bevægelsen kulturhistorisk i forhold til begreberne modernitet, modernitetserfaring og modernisme samt i forhold til det amerikanske forbrugssamfund. Desuden præsenterer introduktionen min teoretiske og analytiske position, som med udgangspunkt i en tværæstetisk, interdisciplinær tilgang, der er inspireret af den anglo-amerikanske cultural studies-tradition og de moderne kulturstudier, betragter design som kulturproduktion. I forlængelse af min opfattelse af design som kulturproduktion beskriver jeg Streamline-genstandene som kulturelle objektiveringer, der på én gang har en fysisk og en symbolsk side, på én gang er kulturskabende og kulturreflekterende. Introduktionen anskueliggør min 10

12 teoretiske indfaldsvinkel, som er inspireret af den ny designhistorie og beslægtede kontekstualistiske fagtraditioners drejning mod interdisciplinære studier af kulturelle og materielle forhold. Kapitel 2 redegør for Streamlines receptionshistorie i USA og Danmark. Kapitlet viser, hvordan Streamline aldrig er faldet i den modernistiske designhistories smag, men derimod er blevet behandlet inden for den social- og kulturhistoriske designhistorieskrivning ud fra en ideologikritisk tilgang. Kapitlet synliggør samtidig, hvor min afhandling placerer sig i forhold til den eksisterende forskning, og det viser, hvordan receptionen af Streamline har undergået den samme udvikling som designhistorieskrivningen generelt i det 20. århundrede. Kapitel 3 udbygger den receptionshistoriske dimension med en diskussion af den kritiske teoris opfattelse af masseproduktionens samfund og tingenes fremmedgørende effekt på mennesket. Hermed udbygges afhandlingens designhisto-riografiske argument gennem en belysning af den skjulte præmis, der ligger bag Streamlines mangelfulde, kritiske reception. Kapitlet kontrasterer den kritiske teoris modernitetskritik med Streamline-designernes modernitetsbegejstring og trækker en linje fra den kritiske teoris anklage mod den moderne tingskultur frem til senere opgør med den spektakulære forbrugskultur; Guy Debord i 1967 og Hal Foster i Med gennemgangen af disse to nyere kulturkritiske opfattelser af det æstetiserede hverdagsliv bidrager kapitlet således desuden med en teoretisk perspektivering af afhandlingens kulturhistoriske dagsorden. Afhandlingens undersøgelsesfelt præsenteres i kapitlerne 4-7 gennem en række punktnedslag, som er udvalgt med udgangspunkt i Streamlines forhold til domesticering og hverdagslivet. Her behandles Streamline ud fra relevante strømninger og udviklinger i tiden: Maskinæstetikken, biomorfismen, psykoanalysens og reklamens begærsanalyser, professionaliseringen af den industrielle designer samt interessen for renlighed og rationalitet i hjemmet. Kapitel 4 handler om Streamlines domesticering af modernitetens symboler og principper, og det beskriver, hvordan 11

13 interessen for det naturlige og det maskinelle mødes i Streamlines hjemliggørelse af moderniteten, men antager en anden form end dén, man finder i det tidlige 20. århundredes kunst. Ud fra to eksempler designeren Russel Wrights American Modern stel fra 1939 og livsstilsbogen Guide to Easier Living fra 1950 beskriver kapitlet modernitetens ideologiske indlejring i strømlinjeformen; og det viser samtidig, at denne rationelle, instrumentelle ideologi omskabes, så snart designerne engagerer sig i hverdagslivet og designets brugsværdi. Kapitel 5 analyserer forholdet mellem strømlinjeformen og den moderne renlighedsideologi. Det viser, hvordan renlighedsideologien udbredes med Streamline via rationalisering, effektivisering og enkle former, men også via en omdannelse af arbejdet til en leg. Med udgangspunkt i Henry Dreyfuss ( ) design for støvsugerfirmaet Hoover fokuserer kapitlet på, hvordan de strømlinede objekter indeholder en disponering af brugerens adfærd. Som agenter for en moderne renlighedsideologi, hvor støvet uddrives uden anstrengelser, legemliggør objekterne forestillingen om et friktionsløst, kreativt hverdagsunivers, og dette understøttes af reklamerne for de strømlinede produkter. Kapitel 6 fortsætter diskussionen af Streamline-designernes styling af objekt, bruger og (for-)brugssituation. Her beskrives Streamline som begærsmaskiner, og der sættes fokus på indhold og implikationer i denne bevægelse fra ting til drøm, fra behov til begær, og fra nødvendighed til æstetisering. Kapitel 7 afslutter afhandlingen med en analyse af designernes eget syn på designerens rolle, hvor salgbarhed er et hovedtema. Designernes kommercielle designopfattelse forklarer, hvorfor de aldrig er faldet i den formalistiske designhistories eller de ideologikritiske kulturstudiers smag. Konklusionen opsummerer afhandlingens centrale argumenter om, at Streamline udgør det tidspunkt i historien, hvor kommercielt design og hverdagsliv for alvor begynder at flette sig sammen. Samtidig perspektiverer konklusionen til vores friktionsløse, gennemæstetiserede nutid, som er den virkelighed anno 2005, der danner ramme omkring Streamlines historiske fortælling om en gryende forbrugskultur. 12

14 Tak Flere personer har spillet en vigtig rolle i arbejdet med denne afhandling, der er skrevet i perioden Tak til Mette Kia Krabbe Meyer, Ida Engholm, Karen Lisa Goldschmidt Salamon, Thomas Schødt Rasmussen, Christian Gether, Christina Cogdell, Louise Mazanti, Michael Asgaard Andersen, Elizabeth Broman, Marie Riegels Melchior, Karen Ormstrup Søndergaard, Sandra Dæncker, Martin Møller, Tine Kjølsen samt følgende institutioner: Industrial Design Archives, Cooper-Hewitt National Design Museum, New York; Bauhaus Archiv, Berlin; Den amerikanske ambassade, København og U.S. State Department, Washington. En særlig tak til Tue Andersen Nexø for mange diskussioner og kritiske gennemlæsninger af tidligere versioner af manuskriptet. Formalia og kilder I afhandlingen anvender jeg dobbelte citationstegn ved citater, og hvor jeg bruger ordet i overført betydning. Engelske ord (fx cultural studies) kursiveres generelt, mens engelske låneord (branding, marketing) samt ord der forklares og anvendes hyppigt (fx Streamline, styling) ikke kursiveres. Citater er bibeholdt på originalsproget, da dette overvejende er amerikansk. I de tilfælde, hvor den citerede sekundærlitteratur er på fransk eller tysk, har jeg så vidt muligt bragt citatet i dansk oversættelse af hensyn tekstens læsevenlighed og homogene fremtræden. Hvis min litteraturhenvisning indeholder flere årstal, refererer det første årstal, som er angivet i parentes umiddelbart efter forfatteren/-erne til tekstens oprindelige udgivelsesår, mens det understregede årstal refererer til udgivelsesåret for den version, jeg citerer fra. Dansk oversættelse anført efter 13

15 originaltitel angiver, at det er denne danske oversættelse, som anvendes i afhandlingens citater. Industrial Design Archives ved Cooper-Hewitt National Design Museum rummer arkiverne: Henry Dreyfuss Papers, Raymond Loewy Papers samt Donald Deskey Papers. Hovedparten af mit historiske materiale stammer fra research i disse tre arkiver, som indeholder designernes egne skrifter, kundekartoteker, fotografier, artikler om designerne, etc. Derudover har jeg benyttet museumssamlinger, andre designarkiver og historiske kilder som blade, aviser og magasiner samt designernes egne bøger. Stine Høholt, København

16 Henry Dreyfuss, Termokande og bakke, Johnson (2000), p

17 Russel Wright, Spherical Vase, Planter, og Cocktail Shaker, cirka Johnson (2000), p

18 Venstre: Norman Bel Geddes, Manhattan Cocktail sæt, Johnson (2000), p. 85. Højre: Donald Deskey, Cheer Box design, c Doyle (1997), p Donald Deskey, Sportshack, Præfabrikeret weekendhus vist på New Yorks World s Fair Doyle (1997), p

19 KAPITEL 1 INTRODUKTION DESIGN SOM KULTURPRODUKTION I midten af 1920 erne blev enkle, strømlinede, aerodynamiske og maskinelle former, der ofte havde dråben som forlæg, fremtrædende i amerikansk design. Design af denne type fik betegnelsen Streamline; og med Streamline var amerikansk design blevet moderne. Datidens industrielle designere dyrkede et enkelt formsprog, som formelt var beslægtet med mellemkrigstidens maskinæstetik og biomorfisme, og som refererede til tre af modernitetens og maskinalderens yndlingskategorier: Fart, effektivitet og renhed. Designerne begyndte at anvende nye teknologier, nye arbejdsformer og nye, industrielle materialer som aluminium, rustfrit stål, kork og plastik. Streamline-designerne gjorde det til en mission at lade formgivning og æstetisering gennemtrænge store dele af det moderne samfund. De designede moderne husholdningsmaskiner: køleskabe, toastere, termokander, cocktailshakere og støvsugere. De skabte ting til det moderne hjem: lamper, møbler, ure, radioer. Men de designede også i høj grad verden uden for hjemmet. Mest kendt er Streamlines transportmidler: tog, fly, biler og traktorer. Andre væsentlige områder er design af emballage, rum og arkitektur, så som kontorlandskaber, tankstationer, fremtidens by, fremtidens hus, etc. Mange af deres projekter forblev urealisere- 18

20 de, men andre ændrede USAs, og derefter resten af verdens, udseende: Amerikanerbiler, kuglepenne, cigaretpakker, telefoner og støvsugere det begyndende overflodssamfund fik i midten af det 20. århundrede deres former ud fra strømlinjeformens principper. Denne afhandling handler om Streamlines design af ting til hjemmet, herunder moderne husholdningsmaskiner. Det skyldes, at jeg med afsæt i genstandenes domesticering af moderniteten belyser det tidspunkt i historien, hvor kommercielt design og hverdagsliv for alvor fletter sig sammen. Jeg er derfor interesseret i design som forholder sig til både hjemmet og hverdagslivet. Afhandlingen rummer ikke gennemgange af de enkelte designere med henblik på deres biografi og samlede produktion. Her kan man konsultere Jeffrey Meikles gennemgang af de fire centrale Streamline-designere, Henry Dreyfuss ( ), Raymond Loewy ( ), Norman Bel Geddes ( ) og Walter Dorwin Teague ( ), i bogen Twentieth Century Limited og eksisterende monografier om Russel Wright og Henry Dreyfuss. 1 Fra min side har det været vigtigt at skabe en designhistorie, som vægter den kulturhistoriske tilgang og så vidt muligt ikke fastholder bestemte designerikoner som ophavsmænd til en række anonymt producerede designgenstande, der i realiteten blev skabt af en professionelt arbejdende designorganisation. 2 1 For litteraturhenvisning til Meikle se den foregående note. Desuden: Russel Flinchum (1997). Henry Dreyfuss. The Man in the Brown Suit. New York: Cooper-Hewitt, National Design Museum, Smithsonian Institution & Rizzoli. William J. Hennessey (1983). Russel Wright: American Designer. Cambridge, Massachusetts, London, England: The MIT Press. 2 I forlængelse af min metodiske tilgang til designhistorieskrivning anvender jeg betegnelsen Streamline som en bred kulturhistorisk kategori, snarere end som en snæver stilhistorisk benævnelse. Streamline deler visse stiltræk og egenskaber med den lidt tidligere Art Deco-bevægelse, som er den stilretning Streamline ofte præsenteres sammen med i designhistoriske fremstillinger. Begrebet Art Deco blev først lanceret i slutningen af 1960 erne af designhistorikeren Bevis Hillier. I samtiden gik denne strømnings produkter og bygninger under betegnelser som art moderne i Frankrig og jazz moderne i USA. I forbindelse med Art Deco som med Streamline er der i USA tale om moderne designprodukter, der opstår op til og i kølvandet på Depressionen, og som er historisk interessante blandt andet i kraft af produkternes evne til at stimulere middelklassens forestillingsverden gennem en moderne stil, der er inspireret af det moderne liv i storbyen. Det betyder, at nogle af de konklusioner, 19

21 Raymond Loewy, Blyantspidser, Prototype. Coll. Jack Solomon, Circle Fine Art Corp. Wilson, Pilgrim, Tashjian (1986/2001), p. 25. Et tilbagevendende tema i afhandlingen er styling ikke mindst styling af ikkemobile genstande, som berøres allerede i næste kapitel. Styling blev på mange måder Streamlines varemærke, og samtidig har designernes effektfulde strømlining af ikkemobile produkter været årsag til hovedparten af den kritik, som vi har set i Streamlines samtid og senere. Diskussionen, som også foregik internt blandt designere som Walter Dorwin Teague, Henry Dreyfuss og Donald Deskey (1894- jeg drager på baggrund af Streamline, også i visse tilfælde gør sig gældende i forhold til Art Deco. Art Deco og Streamline er også forskellige på en række punkter; Art Deco var inspireret af den moderne maskinalder og samtidige avantgardistiske kunststrømninger, men også af ægyptisk kunst, det eksotiske, fjernøstligt kunsthåndværk, oldtidens mesoamerikanske civilisationer, afrikanske udtryk m.m. Art Deco diskuteres ikke i denne afhandling, idet jeg har valgt at koncentrere min kulturhistoriske forskning omkring de amerikanske Streamline-designere. Litteratur om Art Deco, se: Lars Dybdahl (1998). Dansk design Art déco & funktionalisme. København: Det danske Kunstindustrimuseum) og Charlotte Benton, Tim Benton & Chislaine Wood (2003). Art Deco, (London: Victoria and Albert Museum, V&A Publications), som i en række artikler gennemgår Art Decos inspirationskilder og ikonografi. 20

22 1989), har handlet om designernes brud med Louis Sullivans diktum fra slutningen af 1800-tallet om, at form følger funktion og deres praktisering af en designpraksis, som populært er blevet udlagt som style follows sales. 3 Indledningsvis vil jeg konstatere, at det er korrekt, at den teknisk baserede strømlining det som designeren Harold L. van Doren ( ) kalder sand strømlining i citatet, der indleder afhandlingen ikke var det centrale for formgivningen af ting til hjemmet. Men jeg mener ikke, man af den grund kan sige, at strømlinieformen nødvendigvis er falsk strømlining og et grundlæggende brud med form følger funktion, idet genstandens ideologiske og symbolske funktion i samfundet også er en designfunktion i det designbegreb, jeg lægger til grund for denne afhandling. Afhandlingens teoretiske og analytiske grundlag Man kan spørge til design på flere måder. For eksempel kan man sige: Hvad er design?, hvad er designprocessen bag dette stykke design?, og man kan spørge, hvad gør design? og det ikke bare i forhold til den enkelte, men i forhold til hele samfundet. I de seneste år har vi set tiltag inden for designteorien til at diskutere designs ontologiske status; man har spurgt: Hvad er design?. 4 Fagets udøvere og den procesorienterede tilgang til design har spurgt: Hvad er designprocessen bag? ; mens den kulturanalytiske designforsker har spurgt: Hvad gør design?. Min teoretiske og analytiske position er kulturanalytikerens. Det betyder, at jeg ikke vil gå ind på det emne, som er Streamline-designernes konkrete designpraksis herunder processerne bag. Afhandlingen er et bud på, hvordan man kan bedrive kulturhistorisk designhistorieskrivning ud fra en tværæstetisk, interdisciplinær tilgang, hvor man med udgangspunkt i den kulturvidenskabelige teori og en bred kulturhistorisk 3 Rignhild Wigdahl (u.å.). Produktet som kulturelt objekt. Norsk Teknisk og Naturvitenskapelige Universitet: Institutt for produktdesign, 1-11, p Jf. den debat, der er udsprunget fra The Design Research Society og som dagligt pågår i det webbaserede diskussionsforum PHD-DESIGN@jiscmail.ac.uk. 21

23 horisont arbejder på tværs af genstandsmæssige, erkendelsesmæssige og geografiske grænser i analysen af et givent kulturelt fænomen, enkeltværk eller strømning. Min tilgang er inspireret af den anglo-amerikanske cultural studies-tradition, herunder den danske variant Moderne Kultur og Kulturformidling, hvor der lægges vægt på det kontekstualistiske aspekt i analysen af kulturelle fænomener. De forskningsområder, der former mit erkendelsesmæssige perspektiv i denne afhandling, er særligt Frankfurterskolens kritiske teori, ideologikritikken og nyere æstetiseringsteori. Min teoretiske og analytiske position følger den interdisciplinære åbning af designvidenskaben, som har pågået i sidste halvdel af det 20. århundrede. Jeg er med andre ord inspireret af den ny designhistorie, herunder de moderne materielle kulturstudier og ovennævnte fagtraditioners beslægtede drejning mod interdisciplinære studier af kulturelle og materielle forhold. Fælles for disse fagtraditioner er, at de lægger op til en opfattelse af designgenstanden som en central aktør i samfundets kulturelle udviklingsprocesser. Hensigten bag min analytiske strategi er at foretage en selvstændig, reflekteret og kritisk engageret fortolkning, som ikke alene stiller spørgsmål til den kulturelle objektivering, men også til de teoretiske og historiske briller, hvormed man ser og har set på genstanden. Derfor analyserer jeg i afhandlingen forskellige historisk situerede forståelseshorisonter, som har haft indfyldelse på den måde Streamlineprodukterne er blevet skabt og modtaget på: 1) maskinæstetikken og biomorfismen inddrages i kapitlet Streamlines domesticering af moderniteten, 2) psykoanalysens (Sigmund Freud) og reklameteoriens (Earnest Elmo Calkins) begærsanalyser i mellemkrigstiden introduceres i kapitlet Begærsmaskiner, 3) modernismens værkimmanente designopfattelse eksemplificeres gennem Museum of Modern Art, New York, og danske repræsentanter for en beslægtet funktionalistisk æstetik i kapitlet Receptionshistorie ; og 4) i kapitlet Modernitetskritikkens anklage mod tingene fremholdes Frankfurterskolens kritiske teori som en central kulturviden- 22

24 skabelig forståelseshorisont, når det gælder den moderne tingskultur. Mit formål er at inddrage de stilhistoriske strømninger (dvs. maskinæstetikken og biomorfismen), som danner baggrund for det strømlinede designs formsprog, men også at se samspillet med andre erkendelsesmæssige og/eller markedsrelaterede strømninger (dvs. psykoanalysen, reklameteorien og renlighedsideologien), der har haft betydning for strømningens udfoldelsesbetingelser. Som man vil se i afhandlingen, ligger jeg mig i forlængelse af den ideologikritiske læsning af Streamline, men diskuterer samtidig ideologikritikkens mangler og blinde vinkler. Frankfurterskolens kritiske teori er derfor både en teoretisk inspirationskilde for afhandlingens ideologikritiske analyser og en retning, der selv underlægges en kritisk diskussion. Afhandlingens designteoretiske udgangspunkt er en opfattelse af design som kulturproduktion, hvor jeg opfatter design som kulturelle objektiveringer med en fysisk og en symbolsk side. Jeg arbejder med designgenstanden som et artefakt, der rummer tre elementer: form, funktion og tegn. Design opfattes med andre ord som en æstetisk, materiel og semiotisk formgivning af virkelighedens ting og livsformer. Formålet med afhandlingen er at synliggøre moderne design som et populærkulturelt produkt, der er del af et kommercielt, kapitalistisk system inden for hvilket analyser af brugerens begær og mere generelt en semiotisk designforståelse er naturlig. Min opfattelse af design som kulturproduktion dækker over et syn på design, hvor jeg interesserer mig for de kulturskabende og kulturreflekterende aspekter ved Streamline, som har fået betydning for måden, hvorpå design udvikles, produceres, bruges og forbruges på i dag. Denne afhandling er baseret på det brede kulturbegreb, vi kender fra humanioras tværæstetiske forskningstraditioner. Når jeg benytter termen kulturproduktion, dækker min brug af begrebet kultur her, som i den øvrige afhandling, over et rummeligt kulturbegreb, der indbefatter såvel finkulturelle 23