DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2010

Transkript

1 DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2010 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Målrapportering Retterne Tidsfordeling på hovedområder byretterne Analyser og vurderinger - byretterne Sagsflow - byretterne Verserende sager - byretterne Sagsbehandlingstider - byretterne Konjunkturfølsomme sager Aktivitet og produktivitet byretterne Tinglysning Landsretterne Sø- og Handelsretten Højesteret Domstolsstyrelsen Mål og resultater i Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål Procesbevillingsnævnet Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for Danmarks Domstole Balance Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab Påtegning Bilag Noter til resultatopgørelsen og balance Resultatopgørelse for Domstolsstyrelsen ( ), Retterne ( ), Procesbevillingsnævnet ( ) og Tinglysningen ( ) Forelagte investeringer

3 1. Beretning 1.1. Præsentation af Danmarks Domstole Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole var i 2010 Højesteret, landsretterne, Sø- & Handelsretten i København, 24 byretter og Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hørte også retsvæsenet på Færøerne og i Grønland og Den Særlige Klageret. Vision for Danmarks Domstole Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning Værdier for Danmarks Domstole Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde Overordnede målsætninger for Danmarks Domstole Ydelser: Vores sagsbehandling er effektiv, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet Vores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig service Vi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere Organisation: Vores organisation er effektiv og fleksibel Danmarks Domstole fungerer som en samlet organisation Personale: Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov Resultat: Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse På domstolenes hjemmeside er der flere oplysninger om domstolenes målsætninger, organisation og opgaver. Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, 3

4 herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb, udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet blev i forbindelse med domstolsreformen 1. juli 1999 bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolsstyrelsen. Procesbevillingsnævnet forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Sagsområdet, der tidligere henhørte under Justitsministeriet, blev overført til nævnet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (oprettelse af et Procesbevillingsnævn mv.). Fra 2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler bevillinger til fri proces. Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. Vision og værdier for Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet er de samme som for Danmarks Domstole. Vedrørende organisering henvises til Årets faglige resultater I 2010 blev afsluttet ca. 6 pct. flere sager ved byretterne end i I forhold til 2006 året før domstolsreformens ikrafttræden - er det samlede antal af afsluttede sager nu øget med godt 33 pct. Tinglysningssagerne, som er flyttet til Tinglysningsretten, er ikke medtaget i denne opgørelse. De mest markante stigninger er på fogedsager, tvangsauktioner og insolvensskiftesager - dvs. de konjunkturfølsomme sagstyper. Når der er foretaget en vægtning af de afsluttede sager (ekskl. tinglysning), er der fra 2006 til 2010 sket en stigning i afsluttede sager på ca. 31 pct. Der er i 2010 set i forhold til 2009 modtaget stort set uændret antal sager ved byretterne. Det blev i foråret 2009 besluttet at tildele domstolene en ekstrabevilling på 110 mio. DKK til nedbringelse af antallet af verserende sager. Denne ekstrabevilling blev i forbindelse med finansloven for 2010 fulgt op af en aftale, hvorefter domstolene får mulighed for at fastholde ca. 200 ekstra årsværk i 2010 og 2011 til nedbringelse af antallet af verserende sager. Den samlede produktivitet for byretterne lå i 2010 på samme niveau som i 2009, og dette selvom byretterne i 2009 fik tilført ekstrabevillingen til bunkebekæmpelse. Det er således lykkedes at bevare produktiviteten trods oplæring af nye medarbejdere. Byretternes samlede produktivitet ligger i 2010 ca. 6 pct. over niveauet for Der afvikles således flere sager - og flere sager pr. årsværk - ved domstolene end før. Det samlede antal af verserende sager ved byretterne faldt fra 2009 til 2010 med ca. 4,5 pct. Særligt er bunken af straffesager nu reduceret med godt 18 pct. og er derfor på vej mod niveauet fra før reformen. Det betyder, at den bunke straffesager, som er kommet til efter domstolsreformen, er halveret i Det er Domstolsstyrelsens forventning, at bunkerne ved byretterne er reduceret betydeligt ved udgangen af

5 Sagsbehandlingstiderne 1 er generelt steget ved byretterne i På flere sagsområder (ekskl. tinglysning) er sagsbehandlingstiden steget i forhold til Kun for ægteskabssager og betalingspåkrav er sagsbehandlingstiden faldet i Stigningen i sagsbehandlingstiden skyldes især, at afslutningen af mange gamle sager er med til at forhøje den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Landsretterne modtog i 2010 samlet set flere sager i forhold til Stigningen gælder alle sagstyper undtagen straffekæremål, hvor der optræder et lille fald i forhold til Der er et mindre fald i sagsbehandlingstiden for ankesagerne for såvel civile sager som for straffesagerne fra 2009 til I lyset af, at retterne modtager stadig flere ankesager, er det en tilfredsstillende udvikling. Sagsbehandlingstiden for civile 1. instanssager er gået op i såvel 2009 og Instansreformen er begyndt at virke ved Højesteret, idet retten i 2009 og i 2010 modtog et betydeligt lavere antal civile ankesager end før reformen. Samtidig blev der også modtaget færre straffeankesager og straffekæremål. Som følge af et stort antal verserende civile ankesager fra før domstolsreformen falder antallet af afsluttede civile ankesager ikke i samme tempo som antallet af modtagne sager. Det er vurderingen, at instansreformen nok er gennemført, men endnu ikke helt er slået igennem i forhold til Højesteret. For 2010 har de væsentligste udfordringer for Danmarks Domstole ifølge domstolenes strategi- og handlingsplan været, at: Nedbringe retternes sagsbehandlingstider Videreudvikle digitale domstole, herunder digital tinglysning og modernisering af domstolenes sagsbehandlingssystemer. Implementere reformen af det grønlandske retsvæsen Det var også i 2010 en udfordring for byretterne at nedbringe antallet af verserende sager, men det lykkedes at vende udviklingen, således at antallet af verserende sager nu er faldende, jf. ovenfor. Antallet af verserende sager ville have været betydeligt mindre, såfremt der ikke var kommet en ekstraordinær stigning i tilgangen af navnlig de konjunkturfølsomme sager i 2009 og Arbejdet med den digitale tinglysning blev i 2010 præget af, at der ved udgangen af 2009 efter indkøringsperioden var blevet ophobet en bunke sager til manuel behandling. Status ved udgangen af 2009 og indkøringsperiodens afslutning var, at væsentlige fejl og mangler i it-systemet var rettet. Systemets svartider var i det store hele tilfredsstillende, og automatiseringsgraden svarede til de forventede 69 pct. Der blev i starten af 2010 udarbejdet en handlingsplan for afvikling af sagsbunken til manuel behandling. I foråret 2010 blev bunkerne næsten afviklet og sagsbehandlingstiden kom under 10 dage. I løbet af 2010 har Tinglysningsretten løbende arbejdet med at forbedre servicen i forhold til brugerne, fx i form af en ny forbedret hjemmeside, nye kontraktformularer og nye vejledninger. Den 2. november 2010 blev den digitale Bilbog taget i brug uden startproblemer og med hurtig afvikling af sager. Den 21. marts 2011 blev Personbogen og Andelsboligbogen også digitaliseret. 1 Tiden fra sagen modtages til der sker en afgørelse i retten. 5

6 På bygningssiden er ved udgangen af byretter og Tinglysningsretten nu i varige bygningsmæssige løsninger. Således udestår etablering af nye retsbygninger til 9 byretter, heraf er de 6 i gang med nybyggeri og tilbygninger, mens 1 er i gang med ombygning. Ultimo 2011 og primo 2012 forventes de næste retter at flytte i nye varige løsninger. Der udestår endnu varige bygningsløsninger for 2 byretter, og der forventes ikke ændringer for Retten på Bornholm.. Herudover er i 2009 bevilget penge til en ny retsbygning til Vestre Landsret, der aktuelt sidder i utidssvarende lokaler. Projektet er igangsat i 2010 som et OPP-projekt, og i 2011 forventes gennemført et EU-udbud. Bygningen forventes færdig til indflytning i Domstolenes nuværende sagsbehandlingssystemer er teknologisk forældede og generelt ikke egnet som platform for digital kommunikation eller videreudvikling. Domstolenes er derfor i gang med en teknologisk modernisering. Folketingets Finansudvalg godkendte blandt andet på denne baggrund i 2009 fase 1 af en revideret plan for udviklingen af en ny it-løsning til at understøtte sagsbehandlingen ved domstolene. Den reviderede udviklingsplan betyder, at domstolene udskifter den gamle og teknologisk forældede platform med en tidssvarende modulopbygget arkitektur. Udskiftningen af den gamle løsning foretages i et trinvist udviklingsforløb ved anvendelse af en åben og modulær løsning. Domstolsstyrelsen har valgt at udbygge den trinvise strategi, således at trinvis flytning af funktionalitet fra den gamle platform kombineres med tilførsel af udvalgt ny funktionalitet, som bedre understøtter domstolenes sagsbehandling og omgivelsernes behov. Fase 1 forventes afsluttet i 2012 og vil på dette tidspunkt have tilført ny funktionalitet til brugerne. Fuld digitalisering af domstolene og overførsel af de øvrige sagsområder til den nye platform er planlagt til en følgende fase 2. Der er i dag som udgangspunkt ikke installeret videokonferenceudstyr i landets retssale. Dette indebærer, at retten ikke kan stille moderne av-udstyr til rådighed eller tilbyde eksempelvis vidner at deltage via videokonference, hvilket ville indebære væsentlige fordele for rettens brugere særligt i form af reduceret transporttid og tabt arbejdstid ved møde i retten. Domstolsstyrelsen har derfor på baggrund af et pilotforsøg med brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager med tilskud fra ABT-fonden i 2010 udarbejdet en business case for et samlet projekt for anvendelse af videokonferencer i fristforlængelsessager ved domstolene, politiet og kriminalforsorgen. Projektet forventes påbegyndt i 2011, når reserverede midler i ABT-fonden forventes frigivet. 1. januar 2010 gennemgik det grønlandske retsvæsen en omfattende reform. En nye Kriminallov og Retsplejelov for Grønland trådte i kraft, samtidig blev de grønlandske retsinstitutioner ændret, således at Retten i Grønland blev oprettet. Der er således nu to retsinstanser: Retten i Grønland og Landsretten i Grønland. Domstolsstyrelsen arbejdede i løbet af 2009 og starten af 2010 med den konkrete implementering, herunder udnævnelse af en dommer for Retten i Grønland samt fastlæggelse af rammerne for den nye institution, herunder bygningsmæssige løsninger. Som et supplement til retsvæsensreformen søgte Det Grønlandske Retsvæsen og Domstolsstyrelsen i løbet af 2010 at få gennemført en retskredsreform i Grønland ved siden af de øvrige reformer. Ideen var at sammenlægge de 18 mindre retskredse til 4 større retskredse svarende til den kommunalreform, som også for nylig er indført i Grønland. Det lykkedes imidlertid ikke at skaffe de nødvendige ressourcer til en sådan reform. 6

7 1.3. Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole omfatter domstolenes ordinære driftsramme: Domstolsstyrelsen, Retterne, Procesbevillingsnævnet og Tinglysning. Domstolsstyrelsen administrerer herudover en række andre hovedkonti, som anført i afsnit 1.5. nedenfor, men har afgrænset regnskabsaflæggelsen i årsrapporten til at omfatte de konti, som udgør Danmarks Domstoles driftsramme. Ved opgørelsen af balance og egenkapital vil alle konti, som Domstolsstyrelsen administrerer, dog indgå af tekniske årsager. Tabel 1.1 Økonomiske hoved- og nøgletal for Danmarks Domstole Hovedtal ( , , og ) (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter , , ,3 - Heraf indtægtsført bevilling , , ,7 - Heraf eksterne indtægter - Heraf øvrige indtægter -0,4-0,5-0,6 Ordinære driftsomkostninger 1.656, , ,0 - Heraf løn 1.118, , ,7 - Heraf afskrivninger 21,7 30,0 41,3 - Heraf øvrige omkostninger 515,8 580,4 566,0 Resultat af ordinær drift -19,0 13,2 10,7 Resultat før finansielle poster -26,8 2,2-7,0 Årets resultat -27,0 9,2 3,0 Balance Anlægsaktiver 131,2 208,3 228,9 Omsætningsaktiver 1.629,5 979,2 863,1 Egenkapital -122,6-47,0-44,0 Hensættelser -24,8-9,3-1,7 Langfristet gæld -97,7-168,7-187,1 Kortfristet gæld ,8-962,4-859,2 Låneramme 144,1 185,7 201 Træk på låneramme (FF4+FF6) 99,6 168,7 187,1 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 68,7% 90,8% 93,1% Negativ udsvingsrate 0,93 0,61 0,51 Overskudsgrad 1,6% -0,5% -0,2% Bevillingsandel 100% 100% 100% Personaleoplysninger Antal årsværk 2.561, , ,0 Årsværkspris 437,1 470,1 478,4 Lønomkostningsandel 66,8 67,2 67,6 Lønsumsloft 1.146, , ,0 Lønforbrug 1.118, , ,7 Danmarks Domstoles regnskab for 2010 viser, at lønomkostninger udgør 67 pct. af de samlede omkostninger, mens afskrivninger udgør omkring 2 pct. af domstolsområdets omkostninger. Af de 7

8 øvrige omkostninger udgør udgifter til husleje 38 pct. Danmarks Domstole har kun mindre indtægter fra varesalg og sagsbehandling mv., hvorfor bevillingen er den væsentligste finansieringskilde. Danmarks Domstole er derfor overvejende en typisk bevillingsfinansieret virksomhed. Årets resultat inklusive bevillinger er et underskud på 3,0 mio. kr., hvilket dækker over forskydninger mellem retterne, tinglysningen, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 3. Underskuddet finansieres af videreført overskud fra tidligere år. Balancen er opgjort på baggrund af alle konti, som Domstolsstyrelsen administrerer. På aktivsiden er de samlede anlægsaktiver steget fra 208,3 mio. kr. til 228,9 mio. kr. hvilket skyldes det fortsatte arbejde med udvikling af det digitale tinglysningssystem og af retternes juridiske fagsystemer. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide beholdninger, som er indbetalte afgifter, der overføres til 38. Egenkapitalen er faldet fra 47 mio. kr. til 44 mio. kr. svarende til årets resultat. Egenkapitalen udgøres af et videreført overskud på 14,8 mio. kr. og af en startkapital på 29,2 mio. kr. Hensatte forpligtigelser udgøres af rådighedsløn til dommere, som i forbindelse med domstolsreformen har kunnet fratræde. Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse set i forhold til den samlede transaktionsmængde. Grundet Domstolsstyrelsens dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler, der ikke er omfattet, har Domstolsstyrelsen i princippet ikke overholdt alle regler vedrørende likviditetsordningen. Økonomistyrelsen har været orienteret herom. Danmarks Domstole har i 2010 en låneramme på 201,0 mio. kr., mens trækket på lånerammen kan opgøres til 187,1 mio. kr., hvilket medfører en udnyttelsesgrad på 93 pct. De øvrige finansielle nøgletal viser bl.a., at den negative udsvingsrate er på 0,51 pct. svarende til forholdet mellem overført overskud på 14,8 mio. kr. og startkapitalen på 29,2 mio. kr. Udsvingsraten er faldende som følge af, at domstolenes samlede overskud falder. Reglerne for udsvingsraten betyder, at domstolene maksimalt må have et underskud svarende til startkapitalen. I lyset heraf giver den nuværende udsvingsrate ikke anledning til bemærkninger. Overskudsgraden er negativ som følge af underskuddet på de ordinære driftskonti på 3,0 mio. kr. Underskuddet er dog af beskeden størrelse i forhold til de samlede ordinære driftsindtægter, hvorfor den negative overskudsgrad ikke giver anledning til bemærkninger. Årsværksforbruget ved Danmarks Domstole er faldet med 17 årsværk. Ændringen i årsværksforbruget dækker over et større fald som følge af digitaliseringen af tinglysningen, men i modsat retning trækker en stigning ved byretterne som følge af den ekstrabevilling, domstolene har modtaget, til nedbringelse af sagsbunkerne. 8

9 1.4. Opgaver og ressourcer redegørelse for reservationer Domstolsstyrelsens opgaver er beskrevet i kap. 2. I nedenstående tabeller redegøres for reservationer foretaget på de 4 hovedkonti. Tabel 1.2. Reservationer på hovedkonto Domstolsstyrelsen Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Årets reservationer Reservation ultimo Forventet afslutning Opgaver Implementering af domstolsreformen ,7 2,7 0,0 Modernisering af retterne itsystmer (projektstyring) ,4 2,4 0,0 Diverse øvrige it- og byggeprojekter ,9 1,0 1, Dommerudnævnelsesrådene og Domstolsstyrelsens bestyrelse ,6 0,1 0, I alt 8,6 6,2 0,0 2,4 Der har i 2010 været et forbrug af reserverede bevillinger på 6,2 mio. kr. Forbruget relaterer sig dels til opgaver knyttet til domstolsreformen, hvor de bygningsmæssige løsninger endnu ikke er fuldt ud implementeret, dels til opgaver i forbindelse med modernisering af retternes it- systemer. Endelig har der været et forbrug af reserverede midler i forbindelse med færdiggørelse af diverse it- og byggeprojekter. De resterende reserverede midler vil blive anvendt i Tabel 1.3. Reservationer på hovedkonto Retterne Reserveret år Reservation primo 2010 Forbrug i året Årets reservationer 2010 Reservation ultimo 2010 Forventet afslutning Opgaver Implementering af domstolsreformen ,1 62,8 2,6 57, Modernisering af retterne itsystmer ,8 2,8 0,0 Styrket indsats for at nedbringe sagspukkel (AKT) ,1 30,1 0,0 Reform af Grønlands retsvæsen (FL2008) ,0 4,7 5,5 12, Video II (TB09) ,7 3,7 0,0 Igangværende bygningsarbejder ,0 5, I alt 171,7 104,1 8,1 75,7 På retternes område har der været et forbrug af reserverede bevillinger på 104,1 mio. kr. Forbruget relaterer sig dels til opgaver knyttet til domstolsreformen, hvor de bygningsmæssige løsninger endnu ikke er fuldt ud implementeret, dels til opgaver i forbindelse med en styrket indsats til nedbringelse af sagsbunkerne ved byretterne. Der har endvidere været et forbrug af reserverede midler i forbindelse 9

10 med modernisering af retternes it-systemer. Endelig har der været et forbrug af reserverede midler i forbindelse med færdiggørelse af projektet vedrørende implementering af videokonferenceudstyr i Syd- og Sønderjylland. For så vidt angår reformen af det grønlandske retsvæsen, har der været et forbrug af reserverede midler på 4,7 mio. kr. På grund af forsinkelser med at finde bygningsmæssige løsninger til Retten i Grønland er finanslovsbevillingerne, som er givet til bl.a. etablering og indretning af Retten i Grønland, optaget som en ny reserveret bevilling. Tabel 1.4. Reservationer på hovedkonto Procesbevillingsnævnet Reserveret år Reservation primo 2010 Forbrug i året Årets reservationer 2010 Reservation ultimo 2010 Forventet afslutning Opgaver Implementering af domstolsreformen ,0 5, Styrkelse af sagsproduktion m.v ,4 0,1 3, I alt 8,4 0,1 0,0 8,3 På Procesbevillingsnævnets område har der været et forbrug af reserveret bevilling på 0,1 mio. kr. De reserverede midler anvendes de kommende år til fastholdelse af det nuværende ressourceforbrug for fortsat at kunne styrke sagsproduktionen. Tabel 1.5. Reservationer på hovedkonto Tinglysningen Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Årets reservationer Reservation ultimo Forventet afslutning Opgaver Implementering af domstolsreformen ,2 1,2 0,0 Udvikling af et digitalt tinglysningssystem ,0 39,3 10,0 48, Styrket indsats for at nedbringe sagsbunker efter idriftsættelse ,3 5,2 0, I alt 84,5 45,7 10,0 48,8 På tinglysningens område har der været et forbrug af reserverede bevillinger på 45,7 mio. kr. Forbruget relaterer sig primært til løsning af opgaver knyttet til den fortsatte drift og udvikling af det digitale tinglysningssystem. Der er i 2010 optaget en ny reserveret bevilling på 10,0 mio. kr. som følge af, at en del af den merbevilling på 15 mio. kr., som på finansloven for 2010 er tilført domstolene til øget investeringer i tinglysningen, skal anvendes til dækning af afskrivninger de kommende år. 10

11 1.5. Administrerede udgifter og indtægter Domstolsstyrelsen administrerer andre udgifter og indtægter, jf. tabel 1.6. Det skal særligt bemærkes, at tinglysningsafgifter og bo- og gaveafgifter administreres af domstolene, men regnskabsføres af SKAT. De administrerede konti er som hovedregel ikke medtaget i denne årsrapport. Hovedparten af tinglysningsafgifterne betales direkte til Skat af kunderne. Regnskabstal vedrører alene privatkunders betaling til Tinglysningsretten. Tabel 1.6. Danmarks Domstoles administrerede udgifter og indtægter Art Bevillingstype Hovedkonti Navn Mio. kr. Bevilling Regnskab Lovbundne Lovbunden Fri proces Udgifter 310,1 428,1 bevillinger Indtægter Øvrige Anden bevilling Sagsgodtgørelser Udgifter 71,0 84,4 administre m.v. Indtægter rede Anden bevilling Erstatninger Udgifter 2,7 2,0 udgifter og indtægter Anden bevilling Retsafgifter mv. Indtægter Udgifter Indtægter 485,0 557,6 Anden bevilling Indtægter ved edb i tinglysningen Udgifter Indtægter 250,0 305,2 Skatter og afgifter Afgifter af dødsboer Udgifter 1,0 0,1 og gaver Indtægter 4.500, ,7 Skatter og afgifter Tinglysningsafgifter Udgifter Indtægter 7.200,0 682,9 11

12 2. Målrapportering 2.1. Retterne Retterne er ikke omfattet af en resultatkontrakt, men der opstilles mål for sagsbehandlingstider ved retterne. Aktiviteten ved byretterne er i 2010 historisk høj og lå 31 pct. over niveauet i 2006, der var det sidste år før domstolsreformen. Aktiviteten opgøres ved at vægte de afsluttede sager. Herved tages der højde for forskelle i sagstyngden som følge af forskelle i arbejdsbelastningen samt sagssammensætningen, dvs. andelen af hhv. straffesager, civile sager, fogedsager mv. Den stigende aktivitet er et resultat af en kombination af en stor stigning i tilgangen af sager, og at især straffesager og civile sager er blevet tungere. Stigningen i tilgangen af sager gælder særligt de konkjunkturbetingede sager som foged- og insolvenssager. Tilgangen af straffesager dykkede i 2007 umiddelbart efter domstolsreformen - særligt pga. den samtidige politireform - men siden er antallet af modtagne straffesager steget og ligger i 2009 og 2010 over niveauet før reformen. Tilgangen af civile sager er også steget lidt, og niveauet i 2009 og 2010 er lidt højere end de forudgående år. Produktiviteten, der beregnes som antallet af vægtede sager pr. årsværk, er også steget. Byretterne var således 6 pct. mere produktive i 2010 end før reformen. På trods af stigningen i produktiviteten har den store tilgang af sager givet retterne udfordringer med at nå målene, da retterne har skullet afvikle mange flere sager år for år blot for at følge med tilgangen. I 2010 modtog de danske byretter stort set samme antal sager som året før, men fik afsluttet godt 6 pct. flere. Antallet af verserende sager faldt således for første gang siden reformen fra 2009 til 2010 mest markant med en halvering af den bunke straffesager, som er kommet til efter domstolsreformen. Den positive udvikling i afviklingen af sagsbunkerne skal hovedsagligt tilskrives det faktum, at byretterne i 2009 fik tilført omkring 200 medarbejdere for en toårig periode. Sagsbehandlingstiderne er desværre steget fra 2009 til 2010 på de fleste sagsområder. Byretterne opfyldte kun på enkelte områder de fastsatte mål for sagsbehandlingstiderne, og på stort set alle områder steg sagsbehandlingstider fra 2009 til Men de stigende sagsbehandlingstider hænger sammen med, at byretterne har afsluttet mange gamle sager som led i nedbringelsen af sagsbunkerne. Det vurderes derfor, at sagsbehandlingstiderne har toppet, og at de vil falde på de fleste sagsområder i løbet af Politisk er der fastsat mål for sagsbehandlingstiden i volds- og voldtægtssager. For de særlige voldssager og voldtægtssagerne er målet for sagsbehandlingstiden politisk fastlagt til 37 dage 2. De øvrige mål for sagsbehandlingstider er fastsat af Domstolsstyrelsen i samarbejde med retterne. Der er opstillet mål for nedbringelse af sagsbehandlingstiderne ved byretterne frem til 2011, med henblik på at sagsbehandlingstiderne ultimo 2011 nedbringes til niveauet før domstolsreformen. På længere sigt 2 Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager, hvor målet er nærmere analyseret. Se under 12

13 er det målet at nedbringe sagsbehandlingstiderne yderligere i overensstemmelse med domstolsreformens intentioner. Byretternes målopfyldelse for sagsbehandlingstiderne i 2010 fremgår af tabel 2.1 nedenfor. Tabel 2.1 Opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider for byretterne i 2010 Mål Resultat Status Afvigelse Straffesager 1. Nævningesager Andel under 4 mdr. 60 % 36% Ikke opfyldt -24% Andel under 6 mdr. 80 % 65% Ikke opfyldt -15% 2. Domsmandssager Andel under 3 mdr. 58 % 47% Ikke opfyldt -11% Andel under 6 mdr. 83 % 73% Ikke opfyldt -10% 3. Sager uden domsmænd Andel under 2 mdr. 56 % 49% Ikke opfyldt -7% Andel under 6 mdr. 95 % 88% Ikke opfyldt -7% 4. Tilståelsessager Andel under 2 mdr. 48 % 38% Ikke opfyldt -10% Andel under 6 mdr. 72 % 73% Opfyldt 1% 5. Særlige voldssager Andel under 37 dage 50 % 43% Ikke opfyldt -7% Andel under 2 mdr. 70 % 58% Ikke opfyldt -12% 6. Voldtægtssager Andel under 37 dage 45 % 34% Ikke opfyldt -11% Andel under 2 mdr. 64 % 58% Ikke opfyldt -6% Civile sager 7. "Tunge" almindelige sager Andel under 15 mdr. 40 % 42 % Opfyldt 2% Andel under 18 mdr. 60 % 59 % Ikke opfyldt -1% 8. Øvrige almindelige sager Andel under 12 mdr. 45 % 31 % Ikke opfyldt -14% Andel under 15 mdr. 60 % 49 % Ikke opfyldt -11% 9. Alle sager m. forhandl.maksime Andel under 6 mdr. 55 % 68 % Opfyldt 13% Andel under 12 mdr. 70 % 84 % Opfyldt 14% 10. Ægteskabssager Andel under 4 mdr. 40 % 46 % Opfyldt 6% Andel under 6 mdr. 75 % 72 % Ikke opfyldt -3% 11. Forældreansvarssager Andel under 6 mdr. 55 % 49 % Ikke opfyldt -6% Andel under 8 mdr. 73 % 68 % Ikke opfyldt -5% Fogedsager 12. Almindelige fogedsager Andel under 2 mdr. 60 % 46 % Ikke opfyldt -14% Andel under 4 mdr. 85 % 76 % Ikke opfyldt -9% 13. Særlige fogedsager Andel under 2 mdr. 70 % 66 % Ikke opfyldt -4% Andel under 4 mdr. 93 % 89 % Ikke opfyldt -4% 14. Betalingspåkrav Andel under 2 mdr. 45 % 46 % Opfyldt 1% Andel under 4 mdr. 78 % 77 % Ikke opfyldt -1% De fleste mål for sagsbehandlingstiderne er ikke opfyldt i Civile sager med forhandlingsmaksime under et har dog opfyldt målene, og det gælder også målet for tilståelsessager inden for 6 måneder, og tunge almindelige sager afgjort ved dom eller forlig efter hovedforhandling inden for 13

14 15 måneder. Ligeledes er målet for ægteskabssager inden for 4 måneder opfyldt, ligesom betalingspåkrav inden for 2 måneder opfylder målet. De fastsatte mål for vold- og voldtægtssager er ikke opfyldt. For en nærmere analyse af målopfyldelsen henvises til Domstolsstyrelsens bidrag til den seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager 3. Som et ledelsesværktøj udarbejder de enkelte retter en handlingsplan hvert år. Endvidere udarbejder styrelsen hvert år i samarbejde med byretterne et såkaldt embedsregnskab for alle byretter. Embedsregnskabet belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Domstolsstyrelsen stiller værktøjer til rådighed for de enkelte retter, som belyser sagsflow og sagsbehandlingstider måned for måned, således at der kan foretages en hurtig tilpasning af ressourcer og identifikation af indsatsområder Tidsfordeling på hovedområder byretterne Samlet set var der årsværk ved byretterne i I tabel 2.2 nedenfor fremgår fordelingen af årsværk på sagsområder. Tabel 2.2 Antal årsværk ved byretterne i 2010 fordelt på sagsområder og ledelse og adm. mv. 4 Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Ledelse og adm. Mv. I alt Jurister Kontor Elever Beskæftigelsesordning Øvrige I alt ) Ledelse og administration, hjælpefunktioner og tid anvendt til trangport mellem rettens lokaliteter Som det fremgår af tabellen, er juristerne primært beskæftiget med straffesager og civile sager. Kontorpersonalets ressourcer er mere ligeligt fordelt mellem alle sagsområder Analyser og vurderinger - byretterne Domstolsreformen er gennemført og fungerer både administrativt og retsplejemæssigt efter hensigten. Trods en fortsat stor tilgang af sager afsluttede byretterne i 2010 flere sager, end de modtog, og nedbragte sagsbunkerne væsentligt. 3 Se under 4 Årsværkforbruget fremkommer som et udtræk fra SOL/ØS LDV samlet for byretter. Hertil er lagt 37,6 årsværk svarende til det antal bevillingstimer, som der er sket nedskrivning med i systemet ved modtagelse af refusioner vedrørende barselsorlov. Årsagen til denne nedskrivning er overgangen til ØS LDV, idet det nye system (endnu) ikke rummer alle de rapporter, der anvendes til rapportering mv. i forbindelse med økonomistyringen ved Danmarks Domstole. 14

15 Sagsbehandlingstiderne steg på stort set alle områder fra 2009 til Det skyldes især, at der er afsluttet mange gamle sager som led i nedbringelsen af sagsbunkerne. Det vurderes derfor, at sagsbehandlingstiderne har toppet, og at de vil begynde at falde på de fleste sagsområder i løbet af Sagsflow - byretterne I 2010 modtog byretterne sager og afsluttede sager. Derved modtog byretterne stort set samme antal sager som året før, men fik afsluttet godt 6 pct. flere. Tabel 2.3. nedenfor viser sagsudviklingen ved byretterne i form af udviklingen i modtagne og afsluttede sager fordelt på sagsområder i perioden Tabel 2.3 Modtagne og afsluttede sager ved byretterne absolutte tal indeks Antal modtagne sager ved byretterne i alt heraf straffesager heraf civile sager heraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner) heraf insolvensskiftesager heraf dødsboskiftesager heraf notarialforretninger Antal afsluttede sager ved byretterne i alt heraf straffesager heraf civile sager heraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner) heraf insolvensskiftesager heraf dødsboskiftesager heraf notarialforretninger Antallet af modtagne sager er relativt stabilt på alle sagsområder, hvis man sammenligner 2010 med Hvad angår afsluttede sager, er det særligt på området for straffesager og fogedsager, at byretterne afslutter flere sager i 2010 sammenlignet med Verserende sager - byretterne Som det fremgår af tabel 2.4 nedenfor, faldt det samlede antal af verserende sager ved byretterne fra 2009 til 2010 med over sager. Det kommer mest markant til udtryk ved, at bunken af straffesager, der før reformen var på ca sager, og som i 2009 var vokset med over til knap sager, i 2010 er reduceret med ca til sager. Den tilvækst af verserende straffesager, der har været i perioden , er således halveret i løbet af

16 Tabel 2.4. Verserende sager ved byretterne absolutte tal indeks Antal verserende sager i alt heraf straffesager heraf civile sager heraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner) heraf insolvensskiftesager heraf dødsboskiftesager Sagsbehandlingstider - byretterne Som det fremgår af tabel 2.5 nedenfor, steg sagsbehandlingstiderne på de fleste sagsområder fra 2009 til Det skyldes især, at afslutningen af mange gamle sager er med til at forhøje den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Tabel 2.5 Sagsbehandlingstid ved byretterne (antal dage i gns.) absolutte tal indeks Straffesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Nævningesager Civile sager Alle almindelige sager heraf hovedforhandlede sager Alle boligretsager heraf hovedforhandlede sager Alle småsager heraf hovedforhandlede sager Alle forældreansvarssager heraf hovedforhandlede sager Alle ægteskabssager heraf hovedforhandlede sager Fogedsager Almindelige fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Den generelle tendens til stigende sagsbehandlingstid gælder dog ikke hovedforhandlede almindelige civile sager og ægteskabssager samt særlige fogedsager og betalingspåkrav, hvor der har været et fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på mellem 6 og 34 dage. 16

17 Konjunkturfølsomme sager Som det fremgår af tabel 2.6 nedenfor, er antallet af konjunkturfølsomme sager - som eksempelvis konkurser steget kraftigt siden finanskrisens udbrud i I 2010 har antallet af konjunktursager stabiliseret sig i forhold til de to foregående år, men antallet af modtagne konjunktursager ligger fortsat betydeligt over niveauet før krisen. Tabel 2.6 Sagsflow for konjunkturfølsomme sager ved byretterne absolutte tal indeks Almindelige fogedsager Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager (ultimo året) Betalingspåkrav Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager (ultimo året) Særlige fogedsager Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager (ultimo året) Tvangsauktioner Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager (ultimo året) Betalingsstandsning Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager (ultimo året) Konkurssager Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager (ultimo året) Tvangsopløsninger Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager (ultimo året) Som det også fremgår af tabellen ovenfor, steg antallet af verserende betalingspåkrav og konkurssager fra 2009 til 2010, men for alle øvrige konjunkturfølsomme sager afsluttede retterne flere sager, end de modtog, og gjorde dermed et væsentligt indhug i sagsbunkerne Aktivitet og produktivitet byretterne Domstolsreformen medførte et samlet aktivitetsfald på 7 procent fra 2006 til Dette fald blev afløst af en markant stigning i aktiviteten på 17 procent fra 2007 til Denne stigning er fortsat i 2009 og 2010, hvor aktiviteten samlet set er steget med 20 procent. 17

18 Tabel 2.7 nedenfor viser udviklingen i aktiviteten målt som afsluttede vægtede sager i perioden 2008 til Vægtningen af sager tager hensyn til forskelle i sagstyngde og sagssammensætningen således, at sagstallene gøres sammenlignelige over årene. Tabel 2.7 Aktivitet (vægtede sager) ved byretterne absolutte tal indeks Aktivitet - samlet heraf straffesager heraf civile sager heraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner) heraf skiftesager heraf notarialforretninger Fra 2006 til 2008 steg produktiviteten ved byretterne med 2 procent, og som det fremgår af tabel 2.8 nedenfor, er den samlede produktivitet beregnet som vægtede sager pr. årsværk steget yderligere 4 procent fra 2008 til Som følge af den store stigning i det samlede antal modtagne sager, og at en række sager ved byretterne er blevet tungere, førte den øgede produktivitet imidlertid ikke til en reduktion i antallet af verserende sager og sagsbehandlingstider. I 2009 blev byretterne tilført en midlertidig ekstrabevilling til at nedbringe de sagsbunker, implementeringen af domstolsreformen og især finanskrisen medførte. Det har, som det fremgår ovenfor, medført, at sagsbunkerne er blevet nedbragt i Samtidig er den høje produktivitet bevaret fra 2009 til 2010, jf. tabel 2,8 nedenfor. Tabel 2,8 Produktivitet (vægtede sager pr. årsværk) ved byretterne absolutte tal indeks Produktivitet - samlet heraf straffesager heraf civile sager heraf fogedsager (inkl. tvangsauktioner) heraf skiftesager heraf notarialforretninger Tinglysning Ultimo august 2009 blev der lukket for manuel tinglysningsekspedition ved byretterne. Al tinglysning skulle fremover foregå digitalt og med hovedsæde ved Tinglysningsretten i Hobro. Primo september 2009 blev der åbnet op for den digitale tinglysning. Det har aldrig været meningen, at al tinglysning skal behandles automatisk. Forventningen var, at 60 pct. kunne tinglyses digitalt, og at ca. 40 pct. skulle udtages til manuel behandling. Samtidig bortfaldt ca. 8 pct. af ekspeditionerne (aflysninger) som følge af digitaliseringen. I 2010 er 2/3 af alle 18

19 tinglysningsdokumenter blevet tinglyst automatisk, og 1/3 af tinglysningsdokumenterne blev udtaget til manuel behandling.. Det vil sige, at en større andel end forventet blev tinglyst digitalt i Sagsflowet og målopfyldelsen for tinglysningen ved byretterne frem til efteråret 2009 og derefter ved Tinglysningsretten i Hobro fremgår af tabel 2.9 nedenfor. Tabel 2.9 Sagsflow og sagsbehandlingstid ved tinglysningen i Modtagne sager Afsluttede sager Tinglysningssager afgjort indenfor 10-dages fristen 90% 81% 84% Et så stort it-projekt som digitalisering af al tinglysning kan ikke gennemføres uden overgangsproblemer. Det var uundgåeligt, at tinglysningssystemet i de første måneder løbende skulle tilrettes, efterhånden som uhensigtsmæssigheder blev opdaget. Medarbejdere skulle oplæres i systemet, ligesom de professionelle brugere skulle vænne sig til at tinglyse digitalt. Derudover var der et stort opstartsproblem forbundet med, at advokater og andre eksterne operatører skulle have fuldmagter. På grund af indkøringsproblemer i efteråret 2009 var der ophobet over uekspederede tinglysningssager ved årsskiftet til De mange ophobede sager fra den digitale tinglysnings start gjorde selvfølgelig udfordringen med at overholde 10-dages fristen større i Målopfyldelsen ved Tinglysningsretten på 84 pct. i 2010 er på linje med målopfyldelsen før digitaliseringen. De 84 pct. er et gennemsnit for hele 2010 og dækker over, at Tinglysningsretten havde svært ved at ekspedere alle sager inden for fristen i den første del af året, men efterhånden som retten fik nedbragt bunkerne, blev målopfyldelsen også meget bedre. Problemet gjaldt naturligvis de manuelt behandlede sager, hvorimod langt størstedelen af de digitalt behandlede sager blev ekspederet øjeblikkeligt. Nogle af de sager, der blev behandlet digitalt, afventede dog andre dokumenter eller anden sagsbehandling, før ekspeditionen kunne gennemføres. Således blev 93 pct. af de tinglysningssager, der blev behandlet digitalt, lyst med det samme og 98 pct. inden for 10 hverdage Bilbogen Bilbogen blev digital den 2. november I 2010 modtog Tinglysningsretten dokumenter til Bilbogen til digital tinglysning. 95 pct. blev lyst samme dag, og næsten alle dokumenter, modtaget af Bilbogen, var lyst næste dag. 99,97 pct. blev lyst inden for 10 hverdage. Derudover var der i 2010 i perioden forud for digitaliseringen dokumenter til Bilbogen til tinglysning. 19

20 Landsretterne Mål og resultater - landsretterne Landsretterne opstiller i samarbejde med Domstolsstyrelsen målsætninger for sagsbehandlingstider for forskellige sagstyper. I tabel 2.10 nedenfor fremgår landsretternes målopfyldelse i Ingen mål for straffesager er opfyldt. Særligt for nævningeankesagerne er landsretternes målopfyldelse noget under målene. Den lave målopfyldelse i nævningesager skyldes især, at der er stor efterspørgsel på de samme advokater, hvilket medfører lange berammelsestider. For civile sager er målene for familieretssager opfyldt. Derudover er andelen af almindelige civile ankesager, som er afgjort inden for 12 måneder, samt civile kæremål, der er afgjort inden for 3 måneder, opfyldt. Civile ankesager udgør næsten halvdelen af landsretternes sager. Selvom en del mål ikke er opfyldt for landsretterne, vægter det tungt, når målet for civile ankesager afgjort inden for 12 måneder, er opfyldt. Dette skyldes, at et vigtigt mål med domstolsreformen var at nedbringe sagsbehandlingstiden i en gennemsnitlig civil sag behandlet i to instanser. Tabel 2.10 Opfyldelse af mål ved landsretterne i 2010 Civile domssager og kæremål Straffeankesager og -kæremål 1. instanssager - henvist efter reform Mål Resultat Status Afvigelse Andel < 12 mdr. 50% 47% Ikke opfyldt -3% Andel < 18 mdr. 75% 73% Ikke opfyldt -2% Almindelige ankesager Andel < 9 mdr. 60% 58% Ikke opfyldt -2% Andel <12 mdr. 80% 80% Opfyldt 0% Familieretsager Andel < 4 mdr. 70% 80% Opfyldt 10% Andel < 6 mdr. 90% 91% Opfyldt 1% Civile kæremål Andel < 6 uger 75% 74% Ikke opfyldt -1,5% Andel < 3 mdr. 90% 93% Opfyldt 3% Nævningeankesager1 Andel < 4 mdr. 50% 11% Ikke opfyldt -39% Andel < 6 mdr. 90% 63% Ikke opfyldt -27% Øvrige straffeankesager Andel < 4 mdr. 70% 60% Ikke opfyldt -10% Andel < 6 mdr. 90% 82% Ikke opfyldt -8% Fængslingskæremål Andel < 1 dag 85% 81% Ikke opfyldt -4% Andel < 1 uge 98% 96% Ikke opfyldt -2% Andre kæremål Andel sluttet på modtagelsesdagen 35% 16% Ikke opfyldt -19% Andel < 1 uge 45% 34% Ikke opfyldt -11% Andel < 2 uger 65% 54% Ikke opfyldt -11% 1) Beregningen af målopfyldelsen for nævningeankesager er baseret på et meget lille antal sager og den statistiske usikkerhed ved beregning af målopfyldelsen er derved høj. I tabel 2.11 nedenfor fremgår udviklingen i modtagne og afsluttede sager ved landsretterne i perioden Antallet af civile ankesager (modtagne såvel som afsluttede) er steget, hvis man sammenligner 2010 med Det samme gælder straffeankesager, der dog tog et lille dyk i Derimod er antallet af straffekæremål faldet siden

21 Der er et mindre fald i sagsbehandlingstiden for ankesagerne for såvel civile sager som for straffesagerne fra 2009 til I lyset af at retterne modtager stadig flere ankesager, er det en tilfredsstillende udvikling. For så vidt angår sagsbehandlingstiden for civile 1. instanssager, er sagsbehandlingstiden kun beregnet for sager anlagt efter reformen. Sagsbehandlingstiden for civile 1. instanssager er gået op i såvel 2009 og Tabel 2.11 Modtagne og afsluttede sager ved landsretterne Modtagne sager Civile 1. instanssager Civile ankesager Civile kæremål Nævningesager Straffeankesager Straffekæremål Afsluttede sager Civile 1. instanssager Civile ankesager Civile kæremål Nævningesager Straffeankesager Straffekæremål Sagsbehandlingstid (antal mdr. i gennemsnit) Civile 1. instanssager ,4 15, Civile ankesager 10,5 9,9 9, Civile kæremål 1,3 1,4 1, Nævningesager 4,9 6,1 5, Straffeankesager 4,0 4,4 4, ) Sagsbehandlingstiden for civile 1. instans sager for gælder kun for den del af sagerne, der er anlagt efter 1. januar

22 Sø- og Handelsretten Modtagne og afsluttede sager ved Sø- og Handelsretten fremgår af tabel 2.12 nedenfor. Tabel 2.12 Modtagne og afsluttede sager ved Sø- og Handelsretten Civile sager 1 Modtagne sager Afsluttede sager Sagsbehandlingstid civile 1. instans (antal mdr. i gennemsnit) 2 23,0 21, Insolvensskiftesager Modtagne sager Afsluttede sager ) I enkelte år kan der indgå enkelte straffesager. 2) tallene fra 2009 kan ikke sammenlignes med tidligere Sø- og Handelsretten har modtaget en del flere civile sager i 2010, men afsluttet lidt færre civile sager sammenlignet med Sø- og Handelsrettens skifteafdeling har siden finanskrisen brød ud modtaget et stigende antal insolvensskiftesager. Antallet af modtagne sager ved Sø- og Handelsretten steg fra godt sager i 2007 til knap sager i 2008, og som det fremgår af tabellen ovenfor, er antallet af modtagne sager steget med næsten 50 pct. fra 2008 til Retten har i 2010 markant øget antallet af afsluttede insolvensskiftesager. Alligevel modtog retten over flere insolvensskiftesager end den afsluttede. Antallet af verserende skiftesager steg derved kraftigt. Samtidig var der også tale om en vis stigning i antallet af verserende civile sager i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de civile 1. instanssager for hovedforhandlede sager er opgjort for 2009 og Sagsbehandlingstiden er faldet fra 23 måneder i 2009 til knap 22 måneder i Højesteret Som det fremgår af tabel 2.15 nedenfor, er der i perioden fra 2008 til 2010 sket et fald i antallet af modtagne civile ankesager ved Højesteret. Dette fald er ikke overraskende, idet et af formålene med instansreformen var at begrænse antallet af modtagne civile ankesager ved Højesteret. Der har også været et fald i antallet af straffeankesager. Som følge af et stort antal verserende civile ankesager fra før domstolsreformen falder antallet af afsluttede civile ankesager ikke i samme tempo som antallet af modtagne sager. Af tabellen fremgår det, at sagsbehandlingstiden 5 for de ressourcetunge civile ankesager er gået op i 2010 og nu er 3,5 måneder over niveauet i En del af forklaringen herpå kan være, at den gennemsnitlige sag er blevet tungere i perioden, idet Højesteret efter reformen i endnu højere grad er blevet 3. instans. Derudover kan sagsbehandlingstiden i en overgangsperiode, der ikke er slut endnu, 5 I sagsbehandlingstiden indgår den periode, hvor parterne forbereder sagen ved skriftveksling og indhentelse og fremlæggelse af nye beviser. 22