- MYTE ELLER FAKTA. Laura Kuntz Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- MYTE ELLER FAKTA. Laura Kuntz Hansen"

Transkript

1 SØVNPROBLEMER OG VIRKNINGEN AF ET KOSTTILSKUD - MYTE ELLER FAKTA Laura Kuntz Hansen

2 Søvnproblemer og virkningen af et kosttilskud myte eller fakta Sleep problems and the effect of a dietary supplement - myth or fact Laura Kuntz Hansen Studienummer: aa12s134 Vejleder: Kurt Allenberg Anslag: tegn Underskrift: UCSJ Ernæring og sundhed Ankerhus januar 2016

3 Resumé Titel: Søvnproblemer og virkningen af et kosttilskud myte eller fakta Baggrund: En stor del af danskerne har søvnproblemer, hvilket går ud over effektiviteten og koncentrationen om dagen. Der er også andre konsekvenser ved søvnproblemer og især langvarige. Langvarige søvnproblemer er forbundet med en øget risiko for overvægt, type 2-diabetes mellitus, hjerte-kar-sygdomme, stress og for tidlig død og udgør derfor et stort problem for folkesundheden og er derfor et område, hvor der er brug for forebyggelse. Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, om der er evidens for at et plantebaseret kosttilskud kan afhjælpe søvnproblemer ved inddrage nuværende forskning omkring urterne citronmelisse, kamille og humle(som Sedaforte indeholder) og udføre et interventions pilotforsøg med kosttilskuddet Sedaforte, samt en litteraturgennemgang af den nuværende forskning omkring kostens påvirkning på søvn. Problemformulering: Hvilken evidens er der for at kosten påvirker søvn og om et kosttilskud med planteekstrakter kan afhjælpe søvnproblemer? Metode: Projektet består af et kort interventionsstudie med Sedaforte samt et litteraturstudie om urtemedicin og kostens påvirkning på søvn. I interventionsstudiet måles søvnen med måleinstrumenterne Beddit og Metria og der måles på parametrene: Søvnlatenstid, søvnlængde, om der er forskel på procentfordelingen i de forskellige søvnstadier samt søvneffektiviteten. Forsøget består af 1 deltager og er et pilotprojekt, hvor måleinstrumenterne vurderes. Resultat af forsøg: Der var ingen effekt efter 1 uges indtagelse af Sedaforte ved nogen af parametrene. Der var ingen sammenhæng mellem måleresultaterne fra Beddit og Metria, hvilket betyder, at de ikke måler det samme, hvilket giver et problem i forhold i reliabiliteten af forsøget. Konklusion: Forsøget med Sedaforte viste ingen effekt ved brug mod søvnproblemer og den nuværende forskning omkring urter og søvnproblemer viser ingen effekt ved brug af citronmelisse, kamille og humle mod søvnproblemer. Forskningen er dog meget mangelfuld. Forskning om søvn og kost viser en sammenhæng mellem et sent energi- og fedtrigt måltid, alkohol og koffein og en forringet søvn. Side 1 af 42

4 Abstract Title: Background: A great part of the Danes have sleep problems which affect the efficiency and concentration during the day. There are also other consequences of sleep problems and in particular the long-lasting ones. Long-term sleep problems are associated with an increased risk of obesity, type 2 diabetes mellitus, cardiovascular diseases, stress and premature death and therefore constitute a major problem for public health. It is therefore, because of the earlier mentioned risks a subject where there is a need for prevention. Purpose: The purpose of this bachelor project is to investigate whether there is evidence that a plantbased dietary supplement might relieve sleep problems. By involving the current research on herbs lemon balm, chamomile and hops (which Sedaforte contains) and conducting an intervention pilot study of dietary supplement named Sedaforte, and a literature review of the current research on dietary influences on sleep. Research question: What evidence is there that diet affect sleep and a dietary supplement with plant extracts can rectify sleep problems? Method: The project consists of a short term intervention study with Sedaforte and a literature review of herbal medicine and dietary influences on sleep. In the intervention study the sleep is measured with the measuring instruments Beddit and Metria on the following parameters: sleep latency, sleep duration, the difference in the percentage distribution of the different stages of sleep and sleep efficiency. The study consists of one participant, and is a pilot project where the measuring instruments are being assessed. Experimental results: There were no effects after 1 week of ingestion of Sedaforte at any of the parameters. There were no correlations between the measurement results from Beddit and Metria, which imply that they do not measure the same, resulting in a problem in terms of reliability of the test. Conclusion: The study with Sedaforte showed no efficacy of the use for sleeping problems and the current research on herbs and sleep problems shows no efficacy of lemon balm, chamomile and hops for sleeping problems. However the research is incomplete. Research on sleep and diet shows a relationship between a late high-energy and high-fat meal, alcohol and caffeine and impaired sleep. Side 2 af 42

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Problemformulering Problemstillinger... 6 Hvilken betydning har søvn for sundhed?... 6 Kan kosttilskud som Sedaforte afhjælpe søvnproblemer?... 6 Hvilen betydning har kosten i forhold til søvn? Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Opgavens struktur Videnskabsteorietisk ramme Litteraturindsamling Søgeprotokol Projektdesign Måleinstrumenterne Søvn Søvnens fysiologi søvnstadierne Sundhedsmæssige konsekvenser ved søvnproblemer Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme Sedaforte Kosttilskud og naturlægemidler Citronmelisse, humle og kamille som behandling for søvnbesvær Analyse af forsøgsresultater Side 3 af 42

6 5.1 Fejlkilder Litteraturgennemgang og diskussion af kostens påvirkning af søvn Metode Relationship between Food Intake and Sleep Pattern in Healthy Individuals Sleep symptoms associated with intake of specific dietarty nutrients Caffeine Effects on Sleep Taken 0, 3, or 6 Hours before Going to Bed Diet promotes sleep duration and quality Alcohol and Sleep I: Effects on Normal Sleep Diskussion Hvordan kan et sent energirigt måltid påvirke søvn? Hvordan kan næringsstoffer påvirke søvn? Koffein og alkohols påvirkning af søvn Mulige positive indvirkninger på søvn Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Måling 1 af søvnstadier fra Metia-plasteret Bilag 2 Resultater fra Wilcoxons non-parametriske test for parrede data Bilag 2 Resultater fra Spearman s rang korrelation Side 4 af 42

7 1. Indledning Søvn er et fundamentalt behov for mennesket og under søvn sker der flere forskellige processer, som er vigtige for det fysiske og psykiske velbefindende. Derfor har søvn af ringe kvalitet også konsekvenser, både kortvarige og langvarige og er en livstilsfaktorer ligesom fx kost, motion, alkohol og rygning. Søvnen har derfor en stor indflydelse på folkesundheden. Søvnproblemer er ganske almindelige og rammer de fleste mennesker på et tidspunkt. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 viser, at 15% har været meget generet af søvnproblemer indenfor de sidste 14 dag og helt op til 30% har været lidt generet (Sundhedsstyrelsen, 2014, s. 37). En dårlig nattesøvn kan påvirke vores effektivitet og koncentration om dagen, somt også går ud over arbejdslivet, sociallivet og hvis søvnproblemerne er længerevarende og alvorlige, kræves der medicinsk behandling, hvilket har mange bivirkninger. Udgangspunktet for dette bachelorprojekt er rapporten Søvn og Sundhed, som er skrevet af Vidensråd for Forebyggelse og har formålet at styrke rådgivningsgrundlaget for sundhedsprofessionelle. Langvarige søvnproblemer medfører øget risiko for en række livstilssygdomme og der er derfor grund til at arbejde forebyggede på dette område. Den nuværende forebyggelse består af livsstilsråd om søvn og handler om en god søvnhygiejne og undgåelse af koffein, alkohol og store mængder af energi- og fedtrig kost tæt på sengetid (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 23). I dette bachelorprojekt undersøges evidensgrundlaget for forebyggelse af søvnproblemer ved brug af et kosttilskud, Sedaforte, indeholdende kamille, citronmelisse og humle, samt en gennemgang af den eksisterende forskning omkring kostens påvirkning på søvn. Foruden gennemgangen af den nuværende forskning inkluderes et pilotforsøg med Sedaforte for at undersøge, om kosttilskuddet kan forebygge langvarige søvnproblemer. 1.1 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvorvidt der er evidens for at et plantebaseret kosttilskud, Sedaforte, virker mod søvnproblemer. Målet for opgaven søges opnået ved at sammenligne nuværende forskning omkring søvn og planter, som siges at være en hjælp til søvnproblemer og egen dataindsamling fra et forsøg med Sedaforte. Som argumentation for, hvorfor der er brug for en forebyggende indsat mod søvnproblemer, redegøres der for de sundhedsmæssige konsekvenser ved længerevarende søvnproblemer. En litteraturgennemgang og efterfølgende Side 5 af 42

8 diskussion omkring kostens påvirkning på søvn inddrages for at vurdere, om der er belæg for at bruge elementer af kosten til at forebygge længerevarende søvnproblemer. 1.2 Problemformulering Hvilken evidens er der for at kosten påvirker søvn og om et kosttilskud med planteekstrakter kan afhjælpe søvnproblemer? Problemstillinger Hvilken betydning har søvn for sundhed? Kan kosttilskud som Sedaforte afhjælpe søvnproblemer? Hvilen betydning har kosten i forhold til søvn? 1.3 Afgrænsning Opgavens fokus ligger på forebyggelse af langvarige søvnproblemer, her hovedsageligt for kort søvn og dårlig søvnkvalitet, da for meget søvn ofte er en indikation for en allerede eksisterende psykisk eller fysisk sygdom (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 84). Søvnbehovet er individuelt fra person til person og forskelligt i de forskellige livsfaser, men gennemsnitligt har voksne behov for at sove mellem 6 og 9 timer i døgnet. I denne opgave defineres for kort søvn som mindre end 6 timers samlet søvn over et døgn, mens begrebet søvnkvalitet gælder; vanskeligheder ved at falde i søvn, oplevelsen af at søvnen ikke er sammenhængende og for tidlig opvågning (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 84). Søvnsygdomme og psykiske sygdomme inddrages ikke, da det ligger for langt væk fra det sundhedsog ernæringsmæssige fagfelt. Stress, fysisk aktivitet, rygning, skiftearbejde og søvnhygiejne(lys, støj og værelsestemperatur) er andre faktorer, der også kan påvirke søvnen, men ikke inddrages i opgaven på grund af dets omfang. Sedaforte testes på 1 testperson, da der ikke er ressourcer til at inddrage flere testpersoner. Derfor vil validiteten af forsøgsresultaterne være lav. I stedet skal forsøget ses som et pilotprojekt, hvor måleinstrumenterne afprøves og vurderes for mulig erstatning andre målemetoder for søvn set i et videnskabeligt perspektiv. Sedaforte blev valgt ud fra kosttilskuddets indhold, da det indeholder 4 forskellige planter, som siges at kunne hjælpe mod søvnproblemer. Der er mange andre naturlægemidler og kosttilskud, som kunne anvendes og inddrages i opgaven, men på grund af Side 6 af 42

9 omfanget er det ikke muligt. Det er interessant at undersøge netop Sedaforte, da andre tilsvarende produkter ofte kun indeholder 1-2 forskellige planteekstrakter. 1.4 Begrebsafklaring Sundhed: Problemformuleringen anskues ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb med udgangspunkt i WHO s sundhedsdefinition, der beskriver sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed (Simvoska & Jensen, 2012, s. 44). Søvneffektiviteten: Den tid der tilbringes sovende i forhold til den tid der tilbringes i sengen med hensigten til at sove(vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 219). Søvneffektiviteten udregnet og skrives i procent. Søvnlatenstiden: Indsovningstiden, som er den tid, det tager at falde i søvn. Måles fra man lægger sig for at sove til at søvnen indtræffer (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 217). Søvnproblemer: For kort (mindre end 6-7 timers samlet søvn over et døgn), for lang søvnmængde (mere end 9 timers samlet søvn over et døgn) eller dårlig søvnkvalitet. Vanskeligheder med at falde i søvn, oplevelsen af at søvnen ikke er sammenhængende og for tidlig opvågning er fænomener som betegnes som dårlig søvnkvalitet (vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 32). WASO: Beskriver hvor meget vågenhed, der er, efter søvnen er indtrådt. Det har blandt andet en indvirkning på søvneffektiviteten og kan forringe søvnkvaliteten. 2. Metode 2.1 Opgavens struktur Dette bachelorprojekt er en kombination af teoretisk og praktisk viden; empirien består af primærempiri i form af data fra et søvnforsøg med et kosttilskud mod søvnbesvær. Den sekundære empiri er fra videnskabelige artikler og rapporter omhandlende konsekvenser ved søvnproblemer, og sammenhængen mellem søvn og planter og kost. Et forsøg med objektive målinger er valgt, da mange undersøgelser omkring søvnkvalitet er bygget på respondenternes selvvurdering af søvnlængde og søvnkvalitet, hvilket er forbundet med stor fejlrapportering, da det er umuligt at måle på blandt andet søvnlatenstid, de forskellige søvnstadier og om der reelt er et søvnproblem. For at undersøge om et produkt har den ønskede virkning, er objektive data at foretrække, da det er med til at gøre Side 7 af 42

10 reliabiliteten højere end respondenternes egen rapportering, da der ofte er mange fejlkilder(lav informationskvalitet) forbundet med selvrapportering i form af for eksempel fejlrapportering, både bevidst og ubevidst. Metodeafsnittet indledes med et afsnit omkring videnskabsteori, hvor tilgangen til opgaven uddybes og metodekriterierne præsenteres. Derudover præsenteres en redegørelse for litteraturindsamlingen og projektdesignet for pilotforsøget. Projektdesignet indeholder beskrivelser af forsøgets udformning, anvendte dataanalysemetode og et afsnit omkring de anvendte målingsinstrumenter, hvor polysomnografi inddrages som referencemetode til måling af søvn, da det er denne metode, der anvendes klinisk. I afsnit 3 inddrages relevant teori om søvnens indvirkning på kroppen, samt de sundhedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med søvnproblemer, herunder fedme, type-2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Dette afsnit skal ses som et argument for, hvorfor en forebyggende indsats mod søvnproblemer kan afhjælpe disse, baseret på forskellige videnskabelige artikler og bøger. I afsnit 4 præsenteres det valgte kosttilskud, Sedaforte, efterfulgt af en diskussion omkring kosttilskud og naturlægemidler, da disse produkter ligger i en gråzone og kan være svære at gennemskue for forbrugere. I det sidste delafsnit inddrages to reviews omkring urtemedicin, hvor virkningen af planteekstrakterne, som Sedaforte indeholder, vurderes ud fra forskellige studier. Der redegøres for artiklernes konklusioner og hvilke svagheder der var i studierne. Dette skal ses som en foregående analyse af evidens for virkningen af Sedaforte og inddrages for en indgående viden omkring planterne og deres virkning på søvnproblemer. Forsøget med Sedaforte analyseres og vurderes i afsnit 5. Fejlkilderne i forsøget og den efterfølgende behandling af data konkretiseres for at kunne vurdere forsøget og muligheden for et større forsøg, hvor validitet og reliabiliteten højnes. Afsnit 6 består af en litteraturgennemgang med efterfølgende diskussion omkring, hvordan elementer i kosten kan påvirke søvn. Litteraturgennemgangen består af artikler omkring sene måltider, mikroog mikronæringsstoffer, koffein, alkohol, som alle har en mulig effekt på søvnen. Afsnittet er inkluderet i dette bachelorprojekt, da kost er en stor del af vores livsstil, der sammen med andre faktorer kan være med til at udvikle livsstilsygdomme. Side 8 af 42

11 Dette bachelorprojekt afsluttet med en overordnet konklusion og perspektivering, hvor alle elementer i opgaven inddrages og vurderes mod videre arbejde og forståelse af sammenhængen mellem kost og søvn og hvordan det kan bruges rent praktisk. 2.2 Videnskabsteorietisk ramme Formålet med dette afsnit er at præsentere projektets videnskabsteoretiske grundlag og anskueliggøre, hvilken indflydelse den har på metodiske valg og hvilke kvalitetskriterier der er gældende. Problemformuleringen tager afsæt i det naturvidenskabelige og der arbejdes derfor inden for det positivistiske paradigme, hvor den grundlæggende antagelse er, at al viden stammer fra sanseerfaring (Thisted, 2010, s. 38). Empirien til dette bachelorprojekt baseres på positivistiske forskningsprincipper, hvor der søges lovmæssige årsags-virkningssammenhænge og hvor den umiddelbare iagttagelse er en direkte forbindelse til de objektive fakta (Thisted, 2010, s ). Derfor er objektivitet et betydeligt kvalitetskriterie inden for det positivistiske paradigme. Bachelorprojektets formål fordrer til at anvende den forklarende forskningstype til søvnkvalitetsforsøget, da det ønskes at foretage effektmålinger af Sedaforte som hjælp til søvnproblemer. Det overordnede metodekriterium er repræsentativitet, betydende at testpersonerne/respondenterne er repræsentative i forhold til totalpopulationen (Thisted, 2010, s. 99). Der stræbes efter et forskningsprojekt, hvor den indsamlede empiri er både valid og reliabel, hvilket beskriver hvor sikkert man måler det, der skal måles og hvor pålideligt man måler det, der faktisk måles (Thisted, 2010, s. 141). 2.3 Litteraturindsamling Udgangspunktet og baggrunden for dette bachelorprojekt stammer fra rapporten om søvn og sundhed(2015) fra Vidensråd for forebyggelse. Den er fundet ved søgning på google med søgeordene; søvn og sundhed og anvendes som den grundlæggende sekundære kilde, da den indeholder en stor sammenfatning af videnskabelige undersøgelser omkring søvn. Udover artiklerne fra nedenstående søgeprotokol er der også anvendt materiale fra undervisningen på uddannelsen og fundet inspiration i referencelister i de forskellige artikler. I udvælgelsen af artikler er der lagt vægt på, at artiklerne er af nyere dato, så den nyeste forskning inkluderes Søgeprotokol Til afsnittet om sundhedsmæssige konsekvenser, blev der søgt i PubMed med søgeteksten; sleep AND restriction AND leptin AND ghrelin, for en større forståelse omkring appetitreguleringen. Kun reviews blev inkluderet. Der var 10 artikler, hvor valget blev Zimberg et al. (2012) ud fra titel, årstal og Side 9 af 42

12 abstract. Der blev desuden også fundet inspiration i rapporten fra Vidensråd for forebyggelse og pensum fra tidligere moduler. Videnskabelige artikler omkring planter mod søvnproblemer blev der søgt i PubMed på insomnia chamomile og inkluderede kun reviews. Søgningen gav 9 artikler og Meolie (2005) og Leach & Page(2015) blev valgt ud fra abctract og årstal. Afsnittet om kostens påvirkning på søvn er baseret også baseret på en søgning i PubMed og uddybes i afsnittet. 2.4 Projektdesign Søvnforsøget er et interventionsstudie, hvor virkningen af Sedaforte søges undersøgt. Der er kun 1 deltager og er det et ikke-randomiseret forsøg, da det af praktiske årsager ikke er muligt at lave et større studie, hvor der er to grupper; en som får kosttilskuddet og en anden gruppe, som noget som ligner(placeboeffekt). I stedet skal forsøget ses som et pilotforsøg til vurdering om et større forsøg er en mulighed. Forsøget består af i alt 14 dages målinger af søvn med to forskellige måleinstumenterne; Metria IH1 og Beddit. 2 forskellige måleinstrumenter anvendes for at få et så reliabel resultat som muligt, da upræcise målinger er en stor fejlkilde. Resultaterne fra begge måleinstrumenter sammenlignes og analyseres. Der måles i 7 dage af 2 omgange, hvor 1. måling bruges som kontrol og 2. måling foretages efter 1 uges indtagelse af Sedaforte. Grunden til at de to målinger ligger med 1 uges mellemrum, er fordi producenterne af Sedaforte skriver, at der kan gå noget tid før Sedaforte virker(sedaforte), hvilket der ønskes at tage hensyn til. Effekten af Sedaforte måles på følgende parametre: Søvnlængden, om der ses et fald i søvnlatenstiden, om der er forskel på procentfordelingen i de forskellige søvnstadier samt søvneffektiviteten. I Beddits app kan resultaterne aflæses med det samme, mens resultaterne fra Metria skal aflæses med et millimetermål inden de kunne indsættes i et Excel ark. Søvnlatentiden og søvnstadierne fra Metria blev aflæst på en graf over søvn, søvnstadier og vågenhed. Grafen kan ses i bilag 1 og er fra den 1. måling, der blev fortaget. Derefter blev alle resultaterne fra begge måleinstrumenter og målinger skrevet ind i et Excel ark for analyse. Den statistiske bearbejdning af data fra Beddit og Metria består af Wilcoxons non-parametriske test og Spearman beregning af korrelation. Wilcoxons non-parametriske test for parrede data anvendes til sammenligning af forsøgspersonens søvnlatenstid, søvneffektivitet og inddelingen i søvnstadier før og Side 10 af 42

13 efter interventionen med Sedaforte. Derefter anvendes Spearman korrelationskoefficient for at undersøge sammenhængsgraden mellem data fra Beddit og Metria. Dette vil i sidste ende kunne bruges til at konkludere om, der er en virkning af Sedaforte og om Metria og Beddit måler det samme Måleinstrumenterne Polysomnografi (PSG) er referencemetoden ved måling af søvn og søvnstadier, da den anvendes ved kliniske målinger og derfor ses som værende den mest pålidelige metode. PSG er en metode til at bestemme søvnmønsteret ved en kombineret bestemmelse af elektroencefalografi, elektrookulografi og elektromyografi, ofte sammen med andre fysiologiske målinger (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 218). Elektroencefalografi (EEG) måler elektriske impulser, der opstår i hjernebarken, som måles via overfladeelektroder (Jennum, 2013, s. 30). Elektrookulografi (EOG) bestemmer øjenbevægelserne via elektronisk aktivitet og elektromyografi (EMG) måler den elektriske aktivitet fra musklerne (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 218). Disse er ofte kombineret med supplerende polygrafiske målinger af respiration og elektrokardiografi (EKG), som måler hjerterytmen (Jennum, 2013, s. 30). Målingerne bruges til at diagnosticere søvnsygdomme og er meget indviklet og der skal bruges faglært personale til målingerne og til analyse af resultaterne. Den er ikke en optimal metode til større undersøgelser omkring søvn, da udstyret også er dyrt. Derfor anvendes der i dette forsøg i stedet de to måleinstrumenter Metria og Beddit. Da Metria i øjeblikket kvalificeres ud fra PSG, fungerer det derfor i dette forsøg som golden standard, da Beddit skal kvalificeres ud fra Metria efterfølgende. Dette betyder, at hverken Metria eller Beddit betragtes som reliabel endnu og der er derfor mulige ukendte fejlkilder, der ikke kan vurderes og tages hensyn til i den efterfølgende databehandling. Metria IH1 anvender samme variabler og algoritmer til udregning af de forskellige søvnparametre som SenseWear, som er blevet sammenlignet med PSG. En undersøgelse hos personer med søvnapnø (og en rask kontrolgruppe) viste, at der var ingen signifikant forskel ved estimeret total søvn, total vågentid og søvneffektiviteten og der konkluderes derfor, ud fra dette forsøg, at SenseWear er en pålidelig metode at måle med set i forhold til referencemetoden PSG (Sharif & Bahammam, 2013, s. 55). Undersøgelse og vurdering af inddeling af søvnstadierne er ikke inkluderet i overstående undersøgelse og det er derfor ikke sikkert, at den er lige så pålidelig som PSG. Metria IH1 er et engangsplaster, som sættes fast på overarmen og kan indsamle data for 7 dage. Metria måler bevægelse (acceleration i flere dimensioner), hudtemperatur, nær-hud temperatur og elektrisk ledningeevne (hudkonduktans) som følge af sved. I forhold til søvnen måler den, hvornår bæreren ligger sig ned, hvornår søvnen indtræder og hvornår bæreren er i de forskellige søvnstadier. Den måler også, hvor lang tid bæreren sover og ud fra dette hvad søvneffektiviteten er. Side 11 af 42

14 Beddit består af strimmel med kraftsensor, som placeres i sengen under lagnet. Den placeres hvor testpersonens bryst ligger og sættes i stikkontakten, hvor den via Bluetooth kan sende resultater til en mobilapp, som samler informationerne og gør dem let forståelige. Beddit kan måle hjerterytme, respirationsfrekvens og bevægelse(som kan fortælle om vekslen mellem søvn og vågenhed). Den kan derfor fortælle, hvor lang tid testpersonen bruger på at falde i søvn og hvornår personen er i de forskellige søvnstadier. Beddits app skal tændes, når testpersonen går i seng og slukkes igen, når testpersonen står op. Metrias målinger giver mere data end Beddit og derfor mere detaljerede resultater. Metrias fordel ligger i, at når plasteret er sat på og tændt, skal testpersonen ikke gøre mere. Dette gør det lettere for testperson og giver mere pålidelige målinger, da testpersonen ikke skal huske at tænde og slukke for den, som det er gældende for Beddit. Dog er Beddit et mere behageligt målingsinstrument for testpersonen, da strimlen ikke er til gene under søvnen eller om dagen. Ved brug af Metria skal testpersonen være opmærksom på ikke at støde for meget ind i ting, passe på den og den kan for eksempel ikke holde til brug under svømning. Den kan også være til gene under søvn, da den stikker ud på armen og er ubehagelig at ligge på. Der er således ulemper og fordele ved begge måleinstrumenter. Fordelingen af søvnstadier er ikke de samme ved Metria og Beddit og da Metrias inddelinger minder mest om, hvordan de klinisk inddeles, anvendes kun resultaterne fra Metria til vurdering om, hvorvidt der er forskel i procentfordelingen i søvnstadierne før og efter Sedaforte. 3. Søvn I dette afsnit beskrives søvn og de sundhedsmæssige konsekvenser ved søvnproblemer og indledes i to underafsnit. I 1. underafsnit redegøres der for søvnens fysiologi og søvnstadierne og deres funktioner. I 2. underafsnit redegøres der for de sundhedsmæssige konsekvenser og hvordan de hænger sammen med søvn. 3.1 Søvnens fysiologi Søvn er et essentielt behov hos både dyr og mennesker. Vi bruger omkring ⅓ del af vores liv på at sove. På trods af meget forskning af søvn, er der endnu usikkerhed omkring, hvorfor vi har brug for søvn (Jennum, 2013, s. 15). Søvn har indflydelse på vores livskvalitet, da den får os til at føle os veloplagte og funktionsdygtige om dagen. Ved søvnmangel nedsættes vores hukommelse, koncentration- og reaktionsevne (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 45). En definition af søvn er: Nedsat reaktion på eksterne (ydre) stimuli. Under søvn har vi nedsat reaktion på sensoriske stimuli (syn, lyd, berøring, smerte etc.), som vi normalt reagerer på i vågen tilstand (Jennum, 2013, s. 15). Side 12 af 42

15 Desuden er der en nedsat aktivitet og bevægelse og vi indtager en stilling betinget af den faldende muskelspænding(vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 41). Den daglige søvn-vågen-cyklus styres af 2 faktorer søvnhomøstasen og døgnrytmen. Søvnhomøtasen afhænger af, hvornår man sidst sov, da behovet for søvn stiger, jo længere tid man har været vågen (Gammeltoft, Holm & Kornum, 2013, s. 47). Dette skyldes blandt andet signalstoffet adenosin, som ophobes i løbet af dagen og gør os trætte og som nedbrydes igen under søvn (Gammeltoft et al., 2013, s. 47). Døgnrytmen er en 24-timersperiode, uafhængig af den forudgående søvn eller vågenhed og styres blandt andet af den mængde lys, som øjet modtager (Gammeltoft et al., 2013, s. 47). Søvn er nødvendigt for hjernens funktion, da hjernen har brug for at slukke for ydre påvirkninger og bearbejde de nye indtryk fra den pågældende dag (Gammeltoft et al, 2013, s. 39). Under søvn opbygger kroppen sit væv og organer, samt væksthormoner og kønshormoner frigøres (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 44). Der foregår en nedbrydning af stresshormonet cortisol, som ellers kan være med til at gøre os stressede. Det søvnfremkaldende hormon melatonin, der især dannes, når det er mørkt udenfor og har indvirkning på vores søvnrytme, nedbrydes også og vi vågner friske (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 44). Produktionen af melatonin i kroppen aftager jo ældre, vi bliver. Søvn har også en betydning for immunforsvaret, da det svækkes ved for lidt søvn, både ved kortvarige og langvarige søvnrestriktioner og risikoen for sygdomme øges. Ved kortvarig søvn restriktion(4-10 dage) kan der måles et forhøjet niveau af proteinflammatoriske udløsende cytokiner og under langvarig søvnbegrænsning, hvor der ses en generel stigning i markører for inflammationer, hvilket bevirker at vi lettere bliver syge (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 46) søvnstadierne De forskellige søvnstadier har forskellige funktioner, som påvirker vores krop og sind. Derfor er det vigtigt at kende til søvnstadierne i forhold til forebyggelse af søvnproblemer. Under forsøgsanalysen, senere i opgaven, analyseres og vurderes det, om der er en ændring i søvnstadierne efter indtagelse af Sedaforte, da en ændring kan være med til at forbedre søvnen og de konsekvenser der følger, hvis søvnen ikke er god. Under søvn gennemgår vi forskellige søvnstadier, som til sammen kaldes for en søvncyklus, der varer i gennemsnit 90 minutter. De forskellige stadier inddeles i non-rem-søvn og REM-søvn (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 41). REM er en forkortelse for rapid eye movement(hurtige øjnbevægelser), hvilket der er kendetegnet for dette stadie og er den dybeste søvn. Non-REM-søvnen inddeles i henholdsvis let søvn (N1), lidt dybere søvn (N2) og dyb søvn (N3). Ved et typisk søvnforløb er der overvejende en dyb søvn(n3) i starten af natten, mens REM-søvnen er mest dominerende sidst på Side 13 af 42

16 natten(jennum & Kempfner, 2013, s. 33). Der er desuden også nogle kortvarige opvågninger(arousals), som er helt normale. Søvnstadier har en fast rækkefølge og hver deres formål: Stadie 1(N1): Stadiet mellem vågenhed og søvn og er derfor en let og overfladisk søvn (What happens when you sleep?). Stadie 2 (N2): Søvnen indtræder og den sovende registrerer ikke længere omgivelserne. Kendetegnene ved stadiet er regelmæssig vejrtrækning og puls samt en faldende kroptemperatur (What happens when you sleep?). Stadie 3-4(N3): Dette er den dybeste søvn, som genopretter mest. Blodtrykket falder, musklerne er afslappet og en langsommere vejrtrækning forekommer. Det her her energien genoprettes, væv og organerne genopbygges og hormoner frigives(what happens when you sleep?). Stadie 5 (REM): Dette stadie er energigivende til hjerne og krop. REM-søvnen er kendt for de hurtige øjenbevægelser og den stigende hjerne aktivitet, hvor drømmene kommer(what happens when you sleep?). Kroppen er afslappet og immobil. Hjertefrekvensen er uregelmæssig på grund af ændringer i det autonome nervesystem(vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 43). 3.2 Sundhedsmæssige konsekvenser ved søvnproblemer De fleste mennesker har oplevet at sove dårligt og mærket konsekvenserne den efterfølgende dag, som blandt andet kan være træthed, koncentrationsbesvær og påvirkning af humøret. Langvarige søvnproblemer er forbundet med øget risiko for blandt andet overvægt, type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, stress og for tidlig død (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 17). I dette afsnit redegøres for, hvordan søvnproblemer kan være med til at udvikle fedme, type-2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Afsnittet bygges op omkring rapporten om søvn og sundhed fra Vidensråd for forebyggelse, som har indsamlet resultater fra en stor mængde undersøgelser og forsøg. Som videre begrundelse og uddybning anvendes to artikler, som omhandler henholdsvis forbindelsen mellem kort søvn og fedme (Zimberg, 2012) og reduceret søvn eller søvnkvalitet og hvilke forhold der er mellem det og insulin resistens og, type-2-diabetes (Tasali, Leproult & Spiegel, 2009). Tværsnitsundersøgelser viser en sammenhæng mellem søvn og BMI hos voksne, hvor kort søvn er forbundet med overvægt (Zimberg et al., 2012, s. 524). Årsagerne til fedme er multifunktionelle, hvor sammenhængen mellem søvn og overvægt formodentligt ses ved den forstyrrede appetitregulering, fødevarepræferencer og derfor også større kalorieindtag (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 68). Side 14 af 42

17 Leptin og ghrelin er to hormoner, der har betydning for appetitreguleringen. Leptin er et cytokin, som produceres i fedtvævet og frigøres til blodet proportionalitet med fedtvævets størrelse (Svendsen, Astrup & Hansen, 2011, s. 43). Det kaldes for et mæthedshormon, da det signalerer, at fedtdepoterne er fyldte og dermed medfører en reduktion af madindtag (Widmaier m.fl. 2014, s. 389). Hos mennesker med overvægt er koncentrationen af leptin i blodet øget. Hvis den har været forøget over længere tid, falder følsomheden i centralnervesystemet og det kan være en grund til, at det er svært at tabe sig og derefter vedligeholde vægttabet (Svendsen et al., 2011, s. 43). Ghrelin er forbundet med lysten til at spise og udskilles fra de endokrine celler i maven og øger sult ved at stimulere neuropeptid Y (NPY) og andre neuropeptider i hypothalamus (Widmaier, Raff & Strang, 2014, s. 390). Neuropeptider er neurotransmitter fungerer som kemiske budbringere, hvor NPY, som dannes i hjernen og nervecellerne, kontrollerer reproduktion, appetit og metabolismen og har derfor en centralrolle i forhold til madindtaget(widmaier, Raff & Strang, 2014, s. 589). Leptin niveauet reduceres ved kort søvn, og ghrelin niveauet stiger, hvilket giver mere appetit ved kort søvn i forhold til tilstrækkelig søvn, og bevirker derfor et højere indtag af mad (Zimberg et al., 2012, s. 525). Fødevarepræferencerne ændrer sig således, der er en højere appetit for energi-rige fødevarer, som søde sager, salte snacks, stivelsesholdige fødevarer (Zimberg et al., 2012, s. 525). Et eksperimentelt forsøg i Holland viste også, at der er et lavere niveau af mætheds-hormonet GLP-1 ved forringet søvnkvalitet (afbrudt søvn) og derfor et større indtag af mad end ved søvn med god søvnkvalitet (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 72). GLP-1 er en forkortelse af glucagon-like-peptide 1, som er et tarmhormon, der forstærker insulinresponsen af glukose, udskilles af celler i tyndtarmen efter et måltid. Dette hormon er derfor med til at give os en følelse af mæthed (Widmaier, Raff & Strang, 2014, s. 581). Stresshormonerne cortisol og adrenalin aktiveres ved for lidt søvn eller ved søvn af dårlig kvalitet (Svendsen et al., 2011, s. 60). Stresshormonerne er medvirkende til en øget sult og appetit for usunde fødevarer. Cortisol er med til at fremme abdominal fedme, da det fremmer fedtdeponeringen ved bugen. En anden årsag til overvægt i relation til søvn, kan findes ved, at vi er mindre fysisk aktive, hvis vi har sovet dårligt eller for lidt (Zimberg et al., 2012, s. 526) Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme Søvnproblemer højner risikoen for udviklingen af type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, der begge betegnes som livsstilsygdomme. Livsstilssygdomme er en betegnelse for sygdomme som forårsages af den måde vi lever på. Type-2-diabetes er en tilstand, hvor der er forøget glukosekoncentration i blodet (Hermansen, 2011, s. 443). Dettes skyldes insulinresistens og en defekt insulinsekretion, der Side 15 af 42

18 Relativ risiko Søvnproblemer og virkningen af et kosttilskud myte eller fakta forhindrer en forøget insulinsektion som kompensation for resistensen. Dette bevirker en forstyrrelse af kulhydrat-, fedt- og proteinstofskiftet (Hermansen, 2011, s. 443). Hjerte-kar-sygdomme er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der involverer hjerte og kar og udgør den næst hyppigste dødsårsag i Danmark(Hermansen, 2011, s. 443). De mest dominerende herunder er slagtilfælde og iskæmisk hjertesygdom(ihs), som er åreforkalkninger i kranspulsårene. IHS skyldes åreforkalkninger, som blandt andet består af fedtstoffet kolesterol og slagtilfælde indbefatter bristede blodkar og blodpropper. Forøget blodtryk er en lidelse, der er hyppigt forekommende og forbundet med en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme(hermansen, 2011, s. 443). Der ses en sammenhæng mellem risikofaktorer for type 2- diabetes og søvnproblemer, som har gensidig effekt på hinanden. Abdominal fedme, insulinresistens, forhøjet kolesteroltal og blodglukoseniveau, også kaldet for metabolisk syndrom, er risikofaktorer til udvikling af både type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 78). Ved for kort eller lang søvn er der en for øget risiko for udvikling af type-2-diabetes, som kan beskrives som en klassisk u-formet øget risiko, der kan ses i figur 1 (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 78). type 2-diabetes 2 1,5 1 0,5 0 Kort Normal Lang Søvnlængde Fig. 1 - sammenhæng ml. søvn og type-2-diabetes Dårlig søvnkvalitet, som problemer med at falde i søvn eller afbrudt søvn, er også en risikofaktor forbundet med udvikling af type-2-diabetes. Type-2-diabetes og insulinresistens giver desuden også en for øget risiko for kardiovaskulære sygdomme (Tasali, et al., 2009, s. 381). Der er en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme ved for kort søvn og dårlig søvn kvalitet (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 84). Mekanismerne bagved sammenhængen mellem søvn og øget risiko for udvikling af type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme er endnu ikke fuldstændigt kortlagt, men forskning tyder på, at det er pga. en forstyrreret regulering af inflammatoriske, metaboliske og kardiovaskulære processer (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 84). Søvnmangel er blandt andet associeret med glukose intolerance og insulinresistens, hvilket kan være med til at udvikle type-2- diabetes (Tasali et al., 2009, s. 382). Side 16 af 42

19 4. Sedaforte I følgende afsnit præsenteres produktet Sedaforte kort, efterfulgt af diskussion omkring kosttilskud og naturlægemidler og deres sikkerhed. Derefter redegøres der for 2 reviews, som har undersøgt virkningen mod søvnproblemer hos planterne, som Sedaforte indeholder. Sedaforte er et plantebaseret sovemiddel, bestående af følgende planteekstrakter: Citronmelisse, humle, kamille og schizanda. Sedaforte produceres af Wellvita og sælges på deres webside, hvor de skriver: Når man bruger Sedaforte oplever man at, det bliver lettere at falde i søvn, søvnen bliver bedre og man kan sove natten igennem (Sedaforte) og markedsføres således til at være et søvnfremmende middel kun indeholdende planteekstrakter. Den daglige dosis er 1-2 tabeletter 1 time før sengetid. Tabelettens indhold af planteekstrakterne kan ses i tabel Kosttilskud og naturlægemidler Sedaforte er et kosttilskud, hvilket indebærer, at det hører under fødevareloven, som reguleres af Fødevarestyrelsen og er juridisk set fødevarer. Dette har en stor praktisk betydning for, hvordan produktet må markedsføres og hvilke informationer forbrugeren lovligt kan få om produktet. I det daglige skelnes der ikke meget, om det er et kosttilskud eller naturlægemiddel, da det ofte er en gråzone. Det er uoverskueligt og forvirrende for forbrugere at skelne mellem, da naturlægemidler og kosttilskud står ved siden af hinanden i butikkerne. Nogle produkter kan endda forhandles som begge dele og det er derfor producentens valg, om det skal forhandles og markedsføres som kosttilskud eller lægemiddel(langer, 2011, s. 306). Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen og der er et krav om dokumentation for klinisk effekt, hvor der ikke er samme krav til kosttilskud. Dette betyder også, at naturlægemidler må anprises som værende sygdomsforebyggende og behandlende, hvor kosttilskud ikke må anprises mod sygdom, men må gerne angive en dokumenteret fysiologisk eller ernæringsmæssig effekt(langer, 2011, s. 307). Indhold pr. daglig dosis Tabel 1 - Indholdet af planteekstrakter i Sedaforte Da naturlægemidler kontrolleres mere end kosttilskud, er der derfor også en større sikkerhed for produktets renlighed og effekt. Fælles for begge præparater er, at de sjældent undersøges for uønskede effekter og bivirkninger, inden de sættes på markedet. Kendskabet til de uønskede effekter er derfor ukomplet. Interaktioner med lægemidler kan være et problem for visse typer 1 tabelet 2 tabeletter Citronmelisse 600 mg 1200 mg Humle 500 mg 1000 mg Kamille 400 mg 800 mg Schizanda 400 mg 800 mg Side 17 af 42

20 naturlægemidler og kosttilskud, da de kan enten svække eller forstærke noget medicin (Langer, 2011, s. 308). Kendskab til potentielle interaktioner er mangelfuldt, hvilket kan være et problem. På naturlægemidler står mulige interaktioner anført på produktet, men dette skrives ikke på emballagen til kosttilskud og er derfor noget, forbrugeren selv skal undersøge. Dette bryder op med opfattelsen af, at naturens egne tilskud ses som uskadelige og milde, hvor den syntesiske medicin anses som værende farlig og med mange bivirkninger. Forskellen er at, der er langt mere kontrol ved syntetisk medicin end ved naturlægemidler og kosttilskud og derfor også en større rapportering af bivirkninger(langer, 2011, s. 308). Dette betyder ikke, at naturlægemidler og kosttilskud er farlige og derfor ikke bør anvendes. I stedet betyder det, at der er mindre kontrol med især kosttilskud og at der mangler viden omkring virkninger(både ønsket og ikke ønsket) ved naturlægemidler og kosttilskud. 4.2 Citronmelisse, humle og kamille som behandling for søvnbesvær Der er mange myter omkring fødevarer, planter og søvnproblemer. Nogle af myterne omhandler de 3 planter, humle, kamille og citronmelisse, som Sedaforte indeholder, som siges at være beroligende og således kan afhjælpe søvnbesvær. Det er derfor nærliggende at undersøge om, der er evidens for virkningen af dem for at vurdere om Sedaforte, eller planteekstrakterne, kan anbefales som forebyggelse af langvarige søvnproblemer, som dermed kan afhjælpe eventuelle livsstilssygdomme. Dette afsnit tager udgangspunkt i to videnskabelige artikler Meolie et al. (2005) og Leach & Page (2015), hvor virkningen af urtemedicin vurderes ud fra forskellige undersøgelser. Fælles for begge reviews er, at de konkluderer, at der er utilstrækkelig evidens for effekt ved brug af urtemedicin til søvnbesvær (Meolie et al., 2005; Leach & Page, 2015). I Leach & Page(2015) konkluderer de desuden også, at urtemedicinen var ikke mere effektiv end placebo i alle inddragede studier og interventioner. Selvom kamille te(indeholdende kamilleplanten Matricaria recuita) har et ry for værende afslappende og som en hjælp til at falde i søvn, er der manglende evidens for virkningen (Meolie et al., 2005, s. 176). Leach & Page (2015) konkluderer også, at der ikke var en statistisk signifikant, hvilket vil sige, at de heller ikke fandt en større forbedring end ved placebo. Kamille kan desuden have uønskede bivirkninger, da det kan udløse en allergisk reaktion og hvis kamille indtages som en meget koncentreret te, kan det fremkalde opkast. Det har endvidere også vist sig at det, teoretisk, kan interagere med antikoagulerende og antitrombotisk medicin (Meolie et al., 2005, s. 176). Der står på Sedafortes website, at forskning viser, at humle i tabletformform afhjælper søvnproblemer, men da der ikke refereres til nogen studier, er det ikke muligt at se på validiteten af dem. I begge Side 18 af 42

21 artikler konkluderes der dog, at der ikke er nogen virkning, dog er der en bedøvende virkning hos rotter (Meolie et al., 2005, s.176). Ingen studier blev fundet omkring virkningen af citronmelisse på søvnløshed, dog viste et randomiseret dobbelt-blind crossover studie af citronmelisse, at en dosis på 900 mg er associeret med en faldende subjektiv årvågenhed (Meolie et al., 2005, s. 176). 2 tabeletter Sedaforte indeholder 1200 mg, hvilket kan give anledning til dårligere reaktionsevne, hvilket kan være farligt i trafikken. Sedaforte indeholder også planten schizanda, som Wellvita kalder for den langtidsvirkende plante, der vil få kroppen til at tilpasse sig, så man forudsat får en god søvn(sedaforte). I Kina blev det oprindeligt brugt til behandling af søvnløshed, dårlig hukommelse og hoste (schisandra chinensis, 2011). Undersøgelser om schizanda er ikke inkluderet i de videnskabelige artikler om urtemedicin og derfor kan virkningen ikke vurderes. Begge artikler konkluderer, at der mangler forskning på området og der er derfor ikke evidens nok til at sige noget med sikkerhed omkring virkningen af urtemedicin på søvnproblemer. Dette betyder enten, at effekten af disse planter mod søvnproblemer ikke er signifikant, eller at der ikke er forsøg og undersøgelser nok, der understøtter myterne endnu. Desuden er alle inkluderede studier kun korte studier på et par dage eller uger og stikprøvestørrelsen ikke særlig stor, hvilket gør reliabiliteten lav (Meolie et al., 2005, s. 183). Der er derfor ingen undersøgelse om længerevarende virkning og sikkerhed. En anden væsentlig uklarhed er, hvordan ekstraktionen fra planterne er foregået og hvilken type præparat(fx flydende ekstrakt), der anvendes i de forskellige interventioner, hvilket muligvis også kan have en indvirkning (Leach & Page, 2015, s. 10). Det har ikke været muligt at finde undersøgelser, hvor de forskellige planter/urter indtages sammen, som med Sedaforte, der indeholder de 4 forskellige planter. Derfor udføres et forsøg, hvor korttidsvirkningen af Sedaforte undersøges og vurderes hos en enkel testperson ud fra følgende patemetre: Om der ses et fald i søvnlatenstiden, om der er forskel på procentfordelingen i de forskellige søvnstadier og søvneffektiviteten. 5. Analyse af forsøgsresultater Dette afsnit består af en redegørelse for resultaterne fra målingerne af Sedafortes virkning på søvn. Målingerne stammer fra Beddit og Metria og er analyseret i Ecxel, efterfulgt af en vurdering af fejlkilder og metoden og hvordan det kan anvendes til et større studie med højere validitet og reliabilitet. Side 19 af 42

22 Wilcoxons non-parametriske test, som kan ses i bilag 10.2, viser at Sedaforte ikke har effekt ved måling af søvnlatenstid, søvneffektiviteten, søvnlængde og hvornår forsøgspersonen var i de forskellige søvnstadier ud fra hverken Metria eller Beddit. Dette betyder, at forsøgspersonens søvn, målt ud fra overstående parametre hverken er forringet eller forbedret efter 1-2 ugers brug af Sedaforte. For at der kunne vises en effekt af Sedaforte i testen, måtte mindste rangsum ikke være højere end 1-2, hvilket den markant er i på alle parametre. Da forsøget ikke er lavet på flere end 1 person, er det ikke generaliserbart eller reproducerbart, hvilket vil sige, at forsøget godt kan gentages og give et helt andet resultat. Det fortæller derfor kun noget om, hvordan virkningen på den ene forsøgsperson er. 5.1 Fejlkilder Da hverken Metria eller Beddit betragtes som pålidelige måleinstrumenter endnu set ud fra PSG, er det svært at vurdere, hvor præcist de har målt og kan derfor give fejl i resultatet for forsøget. Dog kan de sammenlignes med hinanden ud fra Spearmans korrelationskoefficient, som kan ses i bilag 10.3, hvor resultaterne fra 1. måling med Beddit og Metria sammenlignes. Da søvnstadie inddelingen i Beddit ikke ligner den, der arbejdes med teoretisk, er de ikke inkluderet i resultaterne og sammenlignes derfor heller ikke med Metria. Spearmans korrelationskoefficient er et ikke-parametrisk mål for sammenhængen mellem 2 variables(kofod, 2010, s. 102). Formlen kan ses i bilag 10.3 og beskriver om, der er en sammenhæng mellem målingerne fra Metria og Beddit. Den tosidet P-værdi (0,05) er 0,786 for 7 par, som der er i målingerne fra Metria og Beddit. Korrelationskoefficienten for 1. måling af søvneffektiviteten er 0,36, for søvnlængden er den 0,25 og for søvnlatenstiden -0,83, hvilket betyder, at der ikke er nogen sammenhæng mellem målingerne fra Beddit og Metria. Det giver et problem i forhold i reliabiliteten af dette forsøg, da det betyder at Metria og Beddit ikke måler ens i forhold til søvnlatenstid, søvnlængde og søvneffektivitet. Dette kan også drage tvivl om resultatet af forsøget er i overensstemmelse med virkeligheden. Da Sensewear(der bruger samme variabler og algoritmer som Metria) tidligere er blevet sammenlignet med PSG og vurderet til at være en pålideligmetode til måling af søvn må resultaterne fra Metria være det mest pålidelige og derfor de resultater, som der bør konkluderes ud fra. Dette ændrer dog ikke på konklusionen af forsøget, da ud fra Wilcoxons non-parametriske test ikke er nogen virkning efter en uges indtagelse af Sedaforte. Side 20 af 42

23 Foruden overstående dilemma er der også andre fejlkilder i forhold til måling og efterfølgende beregninger, som kan have haft en indvirkning på et efterfølgende resultat. Beddit strimlen ligger under lagnet og skal tændes inden søvn. Den kan slukkes og forsøgspersonen kan sove videre om morgenen eller tage en lur på sofaen om middagen uden at det måles, hvilket muligvis kan gøre det svære at falde i søvn om aftenen. Strimlen fylder ikke hele sengen og en anden person også har sovet i sengen, hvilket muligvis kan have en indvirkning på målingerne, da testpersonen kan bevæge sig væk fra strimlen. Dette kan forklare, at der er mange målinger, hvor Beddit siger, at personen ikke befinder sig i sengen, selvom personen lå og sov. Afmåling af søvnlatenstid og søvnstadier fra Metria foregik med millimetermål, hvilket er forbundet med en upræcished. Fejlmålingen er dog ikke stor nok til at kunne forklare forskellen ved målingen af søvnlatenstiden. Udover fejlkilder under målingerne og den efterfølgende databehandling er der også andre ting, som kan have haft en påvirkning på resultatet. Wellvita skriver, at der godt kan gå et par uger før virkningen indtræder, men pga. tidspres var det ikke muligt at vente med 2. måling og den startede allerede efter 1 uge med Sedaforte. Dette kan betyde, at der muligvis kunne måles en forbedring af søvn, hvis 2. måling var begyndt 2 uger senere. Søvnen kan påvirkes af andre ting som stress, fysisk aktivitet og søvnhygiejne, hvilket ikke har været muligt at isolere i dette forsøg og kan derfor også have haft en indvirkning på resultatet. Som med mange andre interventionsstudier undersøger dette forsøg kun korttidsvirkningen, hvilket sætter et spørgsmål om, der vil være en virkning efter længere tid med Sedaforte og hvis der er en virkning, om den så forsvinder, når indtagelsen af Sedaforte stopper. Forsøgspersonen har kun taget en tabelet om dagen, og de anbefaler 1-2 om dagen, det kan muligvis have været en effekt ved 2 tabeletter. På trods af de mange fejlkilder, der har været forbundet med dette forsøg, er det alligevel en god metode til måling af, om et kosttilskud mod søvnproblemer virker. Denne metode har sin fordel i de objektive målinger, hvor en søvndagbog er baseret på forsøgspersonernes subjektive opfattelse af søvnen, måler måleinstrumenterne søvnen mere præcist. Den helt optimale målingsmetode er PSG, men det er samtidig også en meget dyr metode at anvende. Derfor er det vigtigt, at nyere måleinstrumenter som Metria og Beddit anvendes og testes, da det kan være med til at gøre det nemmere at forske i søvn. Dette forsøg skal som skrevet opfattes som et pilotprojekt, som blandt andet bruges til at teste og sammenligne to forskellige måleinstrumenter, som i dette forsøg ikke måler det samme. Selvom Sensewear allerede er blevet sammenlignet med PSG, er det muligvis nødvendigt at inddrage flere studier omkring disse målemetoder, før at en endelig konklusion kan laves omkring pålideligheden af Metria og Beddit. Side 21 af 42

24 Da forsøget er et pilotprojekt og det kun er udført på en enkelt person, kan resultatet ikke betegnes som validt, da resultatet ikke er generaliserbart. For at højne validiteten af forsøgsresultaterne bør stikprøven være betydeligt større. Der bør også skelnes mellem voksne og ældre (60+), da søvnbehovet og søvnmønstrene ikke er det samme. Sammen med de objektive målinger kunne søvndagbøger inddrages for at sammenligne målingerne med forsøgspersonernes subjektive opfattelse af søvnen, da det i sidste ende er denne virkning der har indflydelse på, om personer med søvnproblemer vil vælge at forsætte med at indtage et kosttilskud som Sedaforte som hjælp til søvnproblemer. Ved udformning af større forsøg bør det udføres som et randomiseret studie/kontrolleret studie, som inddeles i tre grupper; en som får kosttilskuddet, en anden gruppe, som noget som ligner(placebo) og en kontrolgruppe, som intet får. Dette er med til at gøre resultatet mere pålideligt og hvis forsøget også laves blindet, så medtages forskernes forudindtaget holdning til kosttilskuddet ikke, hvilket kan påvirke analysen og fortolkningen af resultatdata. 6. Litteraturgennemgang og diskussion af kostens påvirkning af søvn Formålet med denne litteraturgennemgang er at undersøge, om elementer af kosten kan påvirke søvn og i så fald hvor meget. Følgende afsnit vil omhandle litteratursøgning til denne gennemgang og derefter et resumé af de 5 valgte videnskabelige artikler efterfulgt af en diskussion af disse. 6.1 Metode Til litteratursøgningen blev der fundet inspiration til søgeord og emner i Vidensråd for forebyggelse (2015), hvor de har et helt afsnit omhandlende søvn og kost. Der blev søgt i databasen PubMed på MeSH termerne: sleep AND diet, sleep AND caffeine og til sidst på friteksten: alcohol sleep effects. Alle tre søgninger gav mange resultater og 8 artikler blev valgt ud fra nogle inklusions- og eksklusionskriterier. Der blev kun inddraget nyere artikler indenfor 5 år, da der var mange resultater ved nogle af søgninger. Hovedparten af artiklerne beskæftigede sig med, hvad søvn gør ved vores indtag af mad og de blev derfor ekskluderet, da formålet var at undersøge kostens påvirkning på søvn og ikke omvendt. Artikler med dårlig projektdesign eller protokol beskrivelse blev ekskluderet og kun studier med raske voksne individer blev inkluderet. Artiklerne blev valgt ud fra deres titel og abstract og under gennemlæsningen blev yderligere 3 artikler ekskluderet pga. dårlig beskrivelse af metode, eller at de undersøgte søvns påvirkning på fødevareindtag. De restende 5 artikler bestod af 2 reviews og 3 studier. De 2 reviews blev valgt, da det ikke var muligt at finde andre studier, som var indenfor inklusionskriterierne. Side 22 af 42

25 6.2 Relationship between Food Intake and Sleep Pattern in Healthy Individuals Crispim et al. (2011) Formål: Formålet var at analysere forholdet mellem madindtag og søvn ved sunde individer. Deltagere og projektdesign: Studiet bestod af 52 frivillige mellem 19 og 45 år, som var normalvægtige, ikke-rygere, tog ikke medicin, var stillesiddende og havde en almindelig søvnrytme. Deltagerne udfyldte en detaljeret kostdagbog i 3 ikke-sammenhængende dage, hvor de efterfølgende skulle tilbringe natten i et søvnlaboratorie for at få foretaget en PSG. De ankom kl og gik i seng kl. 23. Deltagerne fik et måltid minutter før sengetid og det er disse måltider, som studiet betragtede i forhold til søvnen. Analysen blev lavet ud fra standartkriterierne for søvnklassifikation, som indebar total søvnmængde, søvnlatenstiden, søvneffektivitet, WASO og inddeling i søvnstadierne. Deltagerne fik besked på at opretholde deres almindelige dagaktiviteter, men afholde sig fra at tage lure, dyrke ekstra motion og drikke te eller alkohol om aftenen. Overholdesen af disse kriterier, blev vurderet i et spørgeskema før PSG. Før PSG blev deres BMI udregnet. Resultater: Mænd havde generelt en højere procentdel af N1 søvn. Der blev fundet en negativ sammenhæng mellem fedtindtag om aftenen, søvneffektivitet og REM-søvn og en positiv sammenhæng mellem et sent fedtindtag og søvnlatens, REM-søvnlatensen, N2 søvn og WASO. Hos kvinderne var der en positiv sammenhæng mellem søvnlatenstiden og kaloriefattige, proteinindtag, kulhydratindtag og fedtindtag om aftenen og en negativ sammenhæng mellem søvneffektivitet og kaloriefattige, kulhydratindtag og fedtindtag om aftenen og REM-søvnen og fedtindtag om aftenen. Et kaloriefattigt indtag om aftenen var positivt associeret med søvnlatenstid hos kvinder og var negativt associeret med søvneffektiviteten hos kvinder, men ikke hos mænd. Overstående resultater tyder på, at et stort indtag af mad tæt på sengetid kan associeres med en dårligere søvn, især hos kvinder. Studiet indikerede, at der var en sammenhæng mellem et sent måltid, der var rigt på fedt og kulhydrat og højere søvnlatenstid. Et sent måltid med meget fedt gav mindre REM-søvn. Undersøgelsen indikerer således, at måltider inden søvn kan bevirke en dårlig søvnkvalitet Sleep symptoms associated with intake of specific dietarty nutrients Grandner, Jackson, Gerstner & Knutson(2014) Formål: Formålet var at undersøge, hvilke mikronæringsstoffer der var forbundet med søvnproblemer i en nationalt repræsentativ stikprøve i USA. Side 23 af 42

26 Deltagere og projektdesign: Deltagerene (n= 4548) fik et spørgeskema og personlige interviews til at vurdere deres demografiske, socioøkonomiske, ernæringsmæssige og andre relaterede statusser. Der blev udført en fysisk undersøgelse for at indsamle medicinske og fysiologiske data. Stikprøven blev udført for at sikre generaliserbarhed til hele befolkningen i USA og deltagerne var 18 år og op efter. Søvnproblemer omfattede; svært ved at falde i søvn og/eller opretholde søvnen og søvnighed i dagtimerne og blev vurderet ud fra en måned og kategoriseret ud fra: Ingen, 1 gang om måneden, 2-4 gange, 5-15 gange og gange om måneden. Resultaterne blev derfor bygget ud fra deltagernes subjektive opfattelse af deres søvn. Indsamlingen af data om kosten bestod af et 24-timers kostinterview styret af et semistruktureret interview. Konfounding inkluderede køn, alder, etnicitet, uddannelse, indkomst, motion, BMI og depression, som kan påvirke søvn og deltagernes kost. Dette forsøgte de statistisk at bearbejde ud af resultaterne. Resultater: Dem med den længste søvnlatenstid var kvinder, hvide, lav socioøkonomisk status og med størst depressive symptomer. Dem der rapportererede mest søvnighed i dagtimerne var yngre hvide kvinder med lav socioøkonomisk status. Der var en sammenhæng mellem søvnighed i dagtimerne og højere BMI. Søvnighed i dagstimerne var forbundet med et øget kalorieindtag, mere theobromin, mindre kalium og mere væske, men mindre almindeligt vand. Der var en sammenhæng mellem problemer med at falde i søvn og mindre alfa-caroten, selen, calcium, dodecansyre og mere hexadecansyre, samt et højt væskeindtag. En høj WASO blev associeret med et større saltindtag, mere hexansyre, mindre dodecansyre, mindre D-vitamin, færre kulhydrater og ikke-varierende kost. 6.4 Caffeine Effects on Sleep Taken 0, 3, or 6 Hours before Going to Bed Drake, Roehrs, Shambroom & Roth (2013) Formål: Formålet var at undersøge effekten af koffein på søvn ved indtagelse af koffein på forskellige tidspunkter af dagen. Deltagere og projektdesign: 12 raske deltagere uden søvnproblemer eller sygdomme, som drak over 3 kopper kaffe(eller andre koffeinholdige drikke). De blev testet for depressive symptomer og havde en normal BMI. Deltagerne skulle skrive 1 uges søvndagbog, der blev brugt som baseline til de efterfølgende 4 målinger. Hver deltager skulle tage 3 koffeinpiller hver dag indeholdende 400 mg koffein, hvor 2 af dem var placeboer. Den ene nat var alle pillerne placebo. De skulle tages 6, 3 eller 0 Side 24 af 42

27 timer før sengetid. Udover det måtte de gerne indtage koffein og alkohol indtil kl. 16. Der blev også anvendt et objektivt måleinstrument, som er blevet valideret ud fra PSG. Resultater: Ved alle tidspunkterne blev WASO forøget og søvneffektiviteten reduceret i forhold til placebo. Koffein 3 timer før sengetid reducerede den samlede søvn, forlængede søvnlatenstiden og var det indtag, der var de største negative effekter ved. Koffein 6 timer før sengetid reducerede den totale søvn med 41 minutter. 6.5 Diet promotes sleep duration and quality Peuhkuri, Sihvola & Korpela (2012) Formål: Formålet med dette review var at diskutere sammenhængen mellem kost og søvn og vurdere om kost, der indtages før sengetid, har indvirkning på søvnen. Der inddrages hovedsageligt studier lavet på sunde individer. Resultater: Et dobbelt-blindet studie med ældre (n=80) med almindelig komælk og komælk, som var rigt på melatonin, viste at mælken med melatonin var forbundet med større morgenaktivitet og en bedre søvn. Dette blev målt med et spørgeskema og actigrafi, der målte aktivitetsniveauet. Et studie med voksne (n=7) viste ingen forskel på subjektive og objektive parametre, PSG i et laboratorie, mellem faste, et energirigt måltid(11,9 MJ) og et normalt måltid(5,7 MJ) 2 timer før sengetid. I et studie med 8 unge mænd reducerede et måltid rig på kulhydrat og fedtfattigt procentdelen af non- REM søvnen og de fik derfor en længere REM-søvn sammenlignet med et kontrolmåltid med få kulhydrater og meget fedt. Et studie(n=6) viste det samme. Begge studier brugte PSG til målingen af søvn. I et andet studie (n=14) kunne de ikke konkludere om en forbedring af søvnkvaliteten skyldtes en reduceret procentdel af kulhydrat(<1 E% mod 71 E%), en forøget fedtprocent(12,5 E% mod 61 E%) eller det skyldtes proteinerne(15,5 E% mod 38 E%). Et andet studie med unge mænd (n=12), hvor formålet var at undersøge om kulhydraternes glykæmiske indeks havde en indflydelse på søvnlængden, viste inden effekt ved PSG. De forskellige B-vitaminer er også blevet undersøgt grundet deres indflydelse på sekretionen af melatonin i hjernen. B 12-vitamin havde en mulig positiv virkning på søvnrytmen hos raske individer (n=20 og n=102), baseret på actigrafi og søvndagbog, men ikke på søvnlængden. Der blev fundet ingen effekt ved B 6-vitamin på søvn ved PSG målinger(n=12). I 2 forskellige studier med ca. 10 deltagere med et lavt magnesium status havde et oralt magnesium supplement forbedret søvnkvaliteten og Side 25 af 42

28 søvnlængden ved PSG måling. 250 g ren farmaceutisk tilskud af tryptofan kunne forbedre søvn hos personer med søvnproblemer. 6.6 Alcohol and Sleep I: Effects on Normal Sleep Ebrahim, Shapiro, Williams & Fenwick (2013 Formål: Formålet med dette review var at undersøge og diskutere tidligere studier, hvor alkohols effekt på søvn undersøges ved raske mennesker, målt med PSG. 20 publikationer opfyldte inklusionskriterierne og i alt 38 studier blev inddraget. Resultater: Det mest brugte studiedesign gik ud på at undersøge en enkelt dosis alkohol, ved at lave en alkohol fri baseline og derefter en nat, hvor der indtages alkohol 100 minutter inden sengetid. Konklusionen blev at søvnlatenstiden, WASO, N3 og REM-søvnen blev mest påvirket af alkohol indtaget inden sengetid. En lav dosis af alkohol(0,15-0,49 mg/kg, svarende til 1-2 genstande) var forbundet med reduktion i søvnlatenstiden og WASO i den første del af natten. 3 ud af 4 studier viste en forøgelse i N3 i den første del af natten. Over hele natten ses en forøgelse i total REM-søvn. WASO over hele natten var forøget i 5 ud af 6 studier. En moderat dosis af alkohol(0,5-0,74 mg/kg, svarende til 2-4 genstande) var, ligesom en lav dosis, forbundet med reduktion i søvnlatenstiden og WASO i den første del af natten. 7 ud af 10 studier viste en reduktion af den totale procent i REM-søvn. Halvdelen af studierne viste en forøgelse i total N3 søvn, mens den anden halvdel viste ingen ændring ved total N3 søvn. 18 studier undersøgte en enkelt høj dosis af alkohol (over 0,74 mg/kg, hvilket er over 4 genstande) og dens påvirkning på søvnen. 9 studier undersøgte den første del af søvnen, hvor de alle så en forøgelse i N3 søvn og reduktion i søvnlatenstiden. 8 Ud af de 9 studier viste en reduktion i REM-søvnen den første del af natten. 6 ud af 9 studier viste en reduktion i WASO. I 17 ud af 18 studier viste en reduktion af total REM-søvn. 6.7 Diskussion I afsnit 3.2 beskrives sammenhængen mellem dårlig søvn og det efterfølgende madindtag, mens der i denne litteraturgennemgang undersøges det omvendte, hvorvidt kost kan påvirke den efterfølgende søvn. Generelt for studierne er de små stikprøver med undtagelse Grandner et al. (2014) som havde en større stikprøve(n=4548). Side 26 af 42

29 6.7.1 Hvordan kan et sent energirigt måltid påvirke søvn? Crispim et al. (2011) viste en sammenhæng mellem et sent måltid rigt på fedt og kulhydrat og længere søvnlatenstid, samt et sent måltid med meget fedt gav en reduktion i REM-søvnen i et studie med 52 deltagere, hvor et studie(n=7) viste ingen forskel ved faste, et energirigt måltid(11,9 MJ) og et normalt måltid(5,7 MJ) 2 timer før sengetid (Peuhkuri et al., 2012). 2 studier med 6 og 8 deltagere fra Peuhkuri et al. (2012) viste en sammenhæng mellem længere REM-søvn med måltid rigt på kulhydrat men fattigt på fedt, hvilket modsiger studiet fra Crispim et al. (2011). Der er derfor modsigende resultater omkring et måltid om aftenen og REM-søvnen. Fælles for de nævnte studier er de små stikprøver, som gør at ingen af studierne kan konkludere noget endeligt. Ingen af overstående studier angiver procentfordelingen af de forskellige makronæringsstoffer, men er alle målt med PSG, hvilket giver spørgsmålet om, de forskellige resultater er på grund af de små stikprøver, forskellige definitioner af lav/høj indhold af kulhydrat og fedt eller hvor mange kalorier det sene måltid indeholdte. Et andet studie fra Peuhkuri et al. (2012) kunne ikke konkludere, hvad der skyldtes en forbedring af søvnkvaliteten, og sætter derved spørgsmålstegn ved, om proteinerne har en indvirkning også. Muligvis kan typen af kulhydrater og fedtstoffer have en indvirkning på forskellige målinger af søvn. Kulhydraternes glykæmiske indeks blev undersøgt uden effekt ved en mindre stikprøve, men der kan ikke konkluderes generaliserbart ud fra et studie med kun 12 deltagere. En anden faktor som muligvis påvirker resultaterne, kan være hvornår det sene måltid eller snack indtages og om madindtaget over hele dagen, har en påvirkning. Kun i Crispim et al. (2011) beskrives tidspunktet for indtagelse af det sene måltid(snack) og i deres statistisk er makronæringsstofferne fra aftensmåltidet også inddraget. Sammenhængen mellem et energirigt sent måltid og den efterfølgende søvn er komplekst. Det er især de små stikprøver og få studier, som sætter den nuværende begrænsning. For at få en høj reliabilitet skal der anvendes validerede måleinstrumenter som PSG i brug, hvilket er bekosteligt og en begrænsning for den videre forskning i emnet. Der er desuden også mange parametre, som der kan måles på, både i forhold til makronæringsstofferne og søvn. Foruden at finde sammenhængen mellem et sent fedt- og energirigt måltid, bør grunden til den påvirkning også undersøges. Årsagerne kan formodentligt være grundet den øgede gastriske volumen, der kan give fysisk ubehag, hvilket kan det gøre det svære at falde i søvn. Undersøgelser har allerede vist, at søvn nedsætter aktiviteten af fordøjelsessystemet (Crispim et al., 2011, s. 661), men et højt indtag af mad inden sengetid kan give en overbelastet aktivitet under søvnen, som kan påvirke søvnens kvalitet og længde. Et kontinuerligt madindtag om aftenen inden sengetid kan muligvis også være skyld i metaboliske og ernæringsmæssige problemer, især fremhæves konsekvenser som BMI og følgende Side 27 af 42

30 overvægt, som der er redegjort for i afsnit 3.2. Sammenhængen mellem overvægt og et øget indtag om aftenen kan være, at den mad som indtages om aftenen ofte indeholder meget sukker og fedt. Selvom evidensen er lav, er det alligevel et godt vejledende råd, at undgå store mængder af fedt- og energirig kost før sengetid, som det anbefales i rapporten om søvn og sundhed(vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 23) Hvordan kan næringsstoffer påvirke søvn? Kun Grandner et al. (2014) har undersøgt sammenhængen mellem mikronæringsstoffer og søvn og fremhæver nogle mikronæringsstoffer, som muligvis har en påvirkning på søvnen. Studiet i Grandner et al. (2014) består af en større stikprøve og har undersøgt, hvilke mikronæringsstoffer som var forbundet med søvnproblemer, hvor oplysningerne om kosten blev indsamlet via 24-timers kostinterview. Det er det eneste studie i denne litteraturgennemgang, som undersøger sammenhængen mellem søvn og mikronæringsstoffer. Søvnighed i dagtimerne blev forbundet med et stort kalorieindtag og mere theobromin i kosten. Et stort kalorieindtag og søvnighed i dagtimerne kan være på grund af at den foregående søvn ikke var tilstrækkelig, hvilket kan bevirke en forstyrret appetitregulering og bestemte fødevarepræferencer, som beskrives i afsnit 3.2. Det er sandsynligvis ikke det store kalorieindtag, som giver en dårlig søvn, men nærmere en dårlig søvn, som giver et øget kalorieindtag efterfølgende. Theobromin findes, blandt andet, i produkter som også indeholder koffein (Grandner et al., 2014, s. 28). Dette kan give en forklaring på, hvorfor et øget indhold af theobromin er forbundet med rapporteret søvnighed i dagtimerne, da søvnighed kan give et øget forbrug af opkvikkende drikke indeholdende koffein. Indholdet af koffein i den samlede kost er ikke inddraget i dette studie og det kan derfor ikke opholdes mod hinanden. Både søvnighed i dagtimerne og problemer med at falde i søvn er forbundet med et højt væskeindtag, men mindre almindeligt vand. Omvendt har samme studie vist en sammenhæng mellem mere vand og mindre rapporterende søvnproblemer (Grandner et al.,2014, s. 29). Væske defineres i dette studie som al væske i kosten og inkluderer væsken i grøntsager/frugt, kaffe, sodavand osv. Det høje væskeindtag og de negative effekter kan være forbundet med en hyppigere fornemmelse af at skulle tisse. En sammenhæng mellem problemer med at falde i søvn og mindre calcium er blevet vist. Calcium nedsætter blandt andet blodtrykket og et større indhold af calcium i kosten er forbundet med mindre søvnproblemer (Grandner et al., 2014, s.28). Både lang søvnlatenstid og problemer med at opretholde søvnen(waso) er forbundet med et mindre indhold af dodecansyre og mere hexadecansyre i kosten, som er henholdsvis en mættet fedtsyre og en monoumættet fedtsyre, hvilket viser en mulig Side 28 af 42

31 sammenhæng mellem de forskellige fedtsyrer og søvnproblemer. Igen er spørgsmålet om et højere indhold af mættet fedt giver søvnproblemer, eller om det omvendt er søvnproblemerne, som er skyld i at kosten indeholder mere mættede fedt end monoumættet. WASO blev forbundet med meget salt og en ikke-varierende kost, som sammen med et højt indhold af mættet fedt er en indikator på en usund kost. Der kan være flere årsager til sammenhængen mellem dårlig søvn og usund kost. Enten kan kosten have en direkte indflydelse på søvnen eller omvendt, ellers kan usund kost være en del af en generel usund livsstil, som bevirker en dårlig søvn. Der er en tydelig sammenhæng mellem mangel eller for meget af det næringsstof og udvikling af sygdomme, hvilket også er gældende mellem søvnproblemer og sygdomsrisiko. Der kan derfor muligvis også være en forbindelse mellem nogle mikronæringsstoffer og søvnproblemer. En direkte sammenhæng mellem et mikronæringsstof og søvnproblemer kan være svær at isolere, da der er mange andre parametre, som påvirker begge dele. Styrken ved studiet i Grandner et al. (2014) ligger i den store stikprøve og den meget detaljeret identifikation af kostens delkomponenter i resultaterne, dog er der også store ulemper og begrænsninger, da den er baseret på selvrapporteret søvn, som ikke er særligt specifikt. Der er heller ikke blevet undersøgt for søvnforstyrrelser eller andre sygdomme som kan påvirke søvnens kvalitet. Data fra deltagernes kost er blevet indhentet ved et 24- timers kostinterview, som er forbundet med en stor fejlrapportering, både bevidst og ubevidst. Desværre står dette studie alene og der er derfor heller ikke muligt at konkludere, hvordan mikronæringsstoffer og søvnproblemer hænger sammen Koffein og alkohols påvirkning af søvn Koffein og alkohol er begge kendt for at give en dårligere søvn, hvilket der også konkluderes i denne litteraturgennemgang. Studiet fra Drake et al. (2013) viste at, koffeinpiller 6,3 og 9 timer før sengetid gav en dårligere søvneffektivitet og forsøget WASO, hvilket stemmer overens med rapporten om søvn og sundhed som skriver at koffein forkorter den totale søvnlængde og øger søvnlatenstiden(vidensråd for forebyggelse, 2015). I Drake et al. (2013) var det dog kun 3 timer før sengetid, hvor latenstiden var signifikant forøget. De forskellige resultater kan skyldes den meget lille stikprøve på 12 personer i Drake et al. (2013). Grunden til at koffein giver negative effekter på søvnen, er at, det hæmmer ophobningen af signalstoffet adenosin i hjernen, og virker således opkvikkende (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 149). En dårlig søvn kan give anledning til et højere indtag af koffeinholdige drikke, hvilket efterfølgende kan være grund til søvnproblemer og er derfor en ond cirkel. Tolerancen og absorberingen af koffein i kroppen er individuel, hvilket også kan være grund til forskellige resultater i studier. Tolerans mod den opkvikkende effekt ved koffein udvikles hurtigt og inden nogle Side 29 af 42

32 forsøg har deltagerne været på koffeinrestriktion, hvilket kunne give udfald i den store nedsættelse af søvneffektiviteten, set i forhold til et almindeligt dagligt forbrug af koffeinholdige drikke. Der var dog ikke nogen forudgående restriktion før forsøget i Drake et al. (2013), hvor de endda måtte drikke koffeinholdige drikke indtil kl. 16 på målingsdagene. Da absorption af koffein i kroppen er individuel kunne det være gavnligt i fremtidige forsøg, at måle plasmakoncentrationen af koffein for at undersøge den er direkte relateret til graden af søvnproblemer. I Drake et al. (2013) indtages koffeinen i piller, hvilket ikke afspejler virkeligheden, da koffein normalt indtages ved kaffe, te eller energidrik. Hver målingsdag blev der indtaget den samme mængde i koffeinpille, hvilket heller ikke afspejler det virkelige indtag, som kan variere. En pille på 400 mg svarer til 4 almindelig kopper kaffe, hvilket er ret meget at indtage på kort tid. Da deltagerne måtte indtage koffeinholdige drikke indtil kl. 16, har de muligvis fået meget mere koffein på målingsdagene, end hvad de almindeligvis ville indtage, dette kan derfor godt påvirke og overdrive de negative effekter af koffein. Et forsøg med for eksempel kaffe er svære at kontrollere da forskellige typer kaffe har et varierende indhold af koffein og der er forskellige definitioner på en kop kaffe, men til gengæld ville det være mere virkelighedstro. Ebrahim et el. (2013) er et review og består derfor af resultater fra mange forskellige studier omkring alkohol og søvn. I alle forsøgene i Ebrahim et el. (2013) var der en reduktion i søvnlatenstiden, hvor de i rapporten om søvn og sundhed skriver, at det er varierende og afhænger af både alkohols mængden og hvornår alkoholen indtages (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 150). Der stod dog ikke, hvordan det hang sammen, men i Ebrahim et al. (2013) er alkoholen i de fleste studier indtaget 100 minutter inden sengetid. I Vidensråd for forebyggelse (2015) konkluderes der, at små mængder af alkohol kan forlænge søvnmængden og store mængder af alkohol(1g/kg kropsvægt) forøger WASO i den sidste del af natten, ofte grundet af vågenhed efter drømme eller mareridt, men i Ebrahim et al. (2013) rapporteres der ikke en forlænget søvnmængde ved lav dosis alkohol og WASO ses forringet ved lav dosis og ved en høj dosis viste 6 ud af 9 studier en reduktion i WASO den første del af natten.. Der er derfor forskellige resultater især omkring den høje dosis og WASO, da der ikke står noget omkring WASO i slutningen af natten i Ebrahim et al. (2013), hvilket kan betyde at den er almindelig set i forhold til deres baseline. På trods af de forskellige resultater kan det vurderes, at der er belæg for, at alkohol har overvejende negativ effekt på søvnen ved indtag en enkelt dag, ved både lav, moderat og høj dosis. I Ebrahim et al. (2013) defineres den lave, moderate og høje dosis konkret, hvilket ikke er tydeligt i Vidensråd for forebyggelse (2015). Den kan dog godt være defineret i udarbejdelsen, men ikke fremgår i rapporten. Forskellige definitioner kan muligvis være skyld i forskellige resultater. Side 30 af 42

33 Langtidseffekterne af moderalt alkoholindtag på søvn ikke undersøgt meget, men større dagligt alkoholforbrug er forbundet med flere rapporterede problemer med fastholdelse af søvn (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 151). Da overstående resultater tager udgangspunkt i en enkelt dosis på få usammenhængende dage, er det ikke sikkert, at resultaterne afspejler virkeligheden, da mange har et dagligt/ugentligt forbrug af alkohol. Der mangler således studier omkring, hvad der sker ved kontinuerligt alkoholindtag om aftenen hos raske mennesker, da der allerede er en del studier, som har udgangspunkt i søvn, alkohol og alkoholafhængighed (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 150). Mange drikker en godnat-bajer eller et glas vin i den tro om, at det hjælper dem med at sove bedre. Ifølge det overstående kan alkohol også godt være med til at forkorte søvnlatenstiden ved en lav dosis samt en forøgelse i REM-søvnen, desværre er WASO også forsøget, betydende at der er mange opvågninger, som forringer søvnkvaliteten. Så snart der indtages mere alkohol reduceres REM-søvnen også og derfor er alkohol for tæt på sengetid ikke den optimale løsning til en god søvn, selvom det kan mindske søvnlatenstiden. Selvom forsøget i Drake et al.(2013) havde nogle begrænsninger på grund af den lille stikprøve, kan der stadig godt være belæg for, især sammen med konklusionen fra Vidensråd for forebyggelse (2015), at koffeinholdige drikke bør begrænses op til 6 timer før sengetid, da det er med til at give søvnproblemer. Studierne omkring alkohol og søvn indeholder også begrænsninger blandt andet på grund af studieprotokollerne, små stikprøver og studier, som ikke stemmer helt overens. Alligevel ses en tendens til en dårligere søvn ved indtag af alkohol inden sengetid, hvilket betyder, at der er belæg for at begrænse alkohol inden sengetid for at få en bedre søvn. Som allerede beskrevet er der brug for yderligere studier, for at kunne konkludere helt præcist, hvad sammenhængen mellem alkohol, koffein og søvn er Mulige positive indvirkninger på søvn Størstedelen den gennemgåede litteratur omhandler den negative effekt på søvn, men der er også studier, som har undersøgt, hvad der i kosten kan medvirke til en bedre søvn, dette inkluderer melatoninrig mælk, B-vitaminer, magnesium, tryptofan og planter. Mange planter er undersøgt i forhold til søvnen, men i denne diskussion inkluderes kun humle, citronmelisse og kamille, som Sedaforte indeholder. Melatonin, som er søvnfremkaldende, kan fås på recept og anvendes mod jetlag og søvnforstyrrelser som korttidsbehandling. Det er dog stadig usikkert, om melatonin på recept virker mod almindelige søvnproblemer (Sachs, 2013). Et forsøg med melatoninrig mælk hos ældre gav en højere morgenaktivitet, hvilket kan være på grund af en bedre søvn hos Peuhkuri et al.(2012) og der Side 31 af 42

34 refereres til samme undersøgelse hos Vidensråd for forebyggelse (2015). Mælken bliver rigere på melatonin, hvis køerne malkes sent om aftenen. Den er lavet på ældre og er derfor ikke repræsentativ i forhold til hele befolkningen. At undersøgelsen er lavet på ældre og gav en positiv skyldes med stor sandsynlighed den faldende melatoninproduktionen med alderen. Da melatonin netop er søvnfremkaldende, bør fødevarer indeholdende melatonin undersøges for positiv påvirkning på søvnproblemer. Der er umiddelbart ikke mange undersøgelser omkring dette, dog inddrager Vidensråd for forebyggelse (2015) enkelte randomiserede placebokontrollerede studier med kirsebærberiget kost, hvor effekten var mindre søvnløshed og mindre WASO. Undersøgelser omkring melatonin i fødevarer er begrænset af de få undersøgelser med for få deltagere og ofte utilstrækkelige studiedesigns. Det er derfor endnu ikke muligt at konkludere, hvorvidt fødevarer indeholdende melatonin kan påvirke søvnen positivt. Der er heller ikke undersøgt for mulige uhensigtsmæssige bivirkninger. B 12-vitamin har indflydelse på sekretionen af melatonin i hjernen og B 12-vitamin havde en mulig positiv virkning på søvnrytmen, men ikke søvnlængden. Dette baseres kun på en enkel undersøgelse med meget få deltagere. Der står ikke beskrevet, hvad den positive effekt består af, men da vitaminet har en indflydelse på sekretionen af melatonin, kan den positive effekt være, at melatoninudskillelsen gør det lettere at falde i søvn og mindsker derved søvnbesværet og har den omvendte effekt, hvis der er tale om en B 12-vitamin-mangel i kroppen. 2 studier har vist en forbedret søvnkvalitet og søvnlængde efter et magnesium supplement ved personer med et lavt magnesium status i Peuhkuri et al.(2012). Denne forbedring kan skyldes, at magnesium øger sekretionen af melatonin fra pinealkirtlen, ved at stimulere serotonin N- acetyltransferase-aktivitet, som er det centrale enzym i melatonin-syntesen(peuhkuri et al.,2012, s. 313). Dog er begge studier meget små og er ikke nok til at give en endelig konklusion, det er også vigtigt at påpege at den positive virkning af et magnesium supplement kun er gældende, hvis personernes magnesium status er lav. Styrken ved disse to undersøgelser ligger, at PSG blev anvendt som måleinstrument. Studiet siger dog heller ikke noget om langtidseffekten af et magnesiumtilskud, men da det ikke har nogen effekt, hvis magnesium statussen er normal, kan det være muligt at effekten aftager. Vidensråd for forebyggelse (2015) inddraager spørgeskemaundersøgelse med søvndagbog vedrørende graden af søvnløshed hos ældre, hvor et tilskud af magnesium nedsatte søvnlatenstiden, men uden at søvnlængden blev længere. Magnesiummangel er mere udbredt på ældre, hvilket muligvis kan være grund til at søvnlatenstiden blev mindre i denne undersøgelse. Dog er spørgeskema og søvndagbog ikke den mest optimale metode til studier omkring søvn, da det er svært for deltagerne Side 32 af 42

35 at vurdere deres søvn pålideligt nok til at der kan konkluderes noget. Desuden er antal af deltagere og studiedesign ikke beskrevet i Vidensråd for forebyggelse (2015), hvilket gør det svært at vurdere undersøgelsen. Ifølge Peuhkuri et al.(2012) kan et tilskud af tryptofan forbedre søvnen hos folk med søvnproblemer. Dette udsagn understøttes dog ikke af andet end en reference til et studie, hvilket gør det svært at vurdere undersøgelsen ud fra Peuhkuri et al.(2012) alene. Artiklen som der refereres til er et review, som har vurderet 40 kontrollerede studier og konkluderet at en dosis af 1 g eller mere af L-tryptophan giver en stigning i søvnighed og søvnlatenstiden baseret på subjektive bedømmelser (Hartmann, 1983). Dette er dog en ældre artikel og den er ikke tilgængelig. Tryptofan er en aminosyre, som vi får igennem kosten ved at indtage blandt andet nødder, kød, forskellige frø og mejeriprodukter. I kroppen bidrager tryptofan til øgning af serotonin: en neurotransmitter, som kan fremkalde følelsen af ro og søvnighed, hvilket kan være med til at forbedre sektretionen af melatonin (Vidensråd for forebyggelse, 2015, s. 149). Det er derfor interessant om kostbaseret tryptofan også har den virkning på søvn, som der tale om i Peuhkuri et al.(2012). Ifølge Vidensråd for forebyggelse (2015) kan tryptofan forlænge søvnlængden op til 19 minutter ved personer med søvnproblemer og henviser til et studie fra Peuhkuri et al.(2012), som stammer fra et placebo-kontrolleret studie med 49 deltager, som imødekommer kriterierne for søvnløshed (Peuhkuri et al.,2012, s. 313). Selvom studierne om tryptofan i denne litteraturgennemgang er små, viser de en effekt hos folk med søvnproblemer. Der er dog ingen studier, som har undersøgt effekten hos raske personer. Der er generelt brug for flere studier, som både er større og længerevarende end de nuværende før der kan konkluderes på effekten af tryptofan mod søvnproblemer. Gennemgående i alle artiklerne inkluderet i denne litteraturgennemgang, er de få deltagere i studierne, hvilket er en begrænsning for samtlige undersøgelser og den efterfølgende konklusion, da det ikke er repræsentativt. Det er derfor ikke muligt at konkludere, hvilke faktorer i søvnen, der kan påvirke søvnen. Der er dog studier som peger mod at et fedt- og energirig måltid tæt på sengetid, alkohol og koffein kan have en negativ effekt på søvn, hvor magnesium, hos folk med magnesium mangel, fødevarer med melatonin og tryptofan kan have en positiv effekt på søvnproblemer. Da mange i Danmark rapporterer, at de ofte har søvnproblemer, kan det være en fordel at forske mere i kostens indvirkning på søvnen, for at kunne vurdere og muligvis bruge det i forebyggelse mod langvarige søvnproblemer og den øgede risiko for livstilssygdomme, som følger med. Afsnit 4.2 omkring humle, kamille og citronmelisse konkluderes det samme som her, nemlig at der mangler yderlig forskning på området. Forskellen er dog, at der i artiklerne fra afsnit 4.2, samt forsøget med Sedaforte, ikke blev Side 33 af 42

36 fundet nogen signifikant virkning, hvor der i forhold til forskellige elementer i kosten blev fundet både positive og negative påvirkninger på søvn. For at sikre validitet i forsøg angående kostens påvirkning på søvn er det blandt andet vigtigt, at forskerne sørger for at sikre, at der måles på kostens påvirkning på søvn og ikke søvns påvirkning på kosten, hvilket kan være svært, da de påvirker hinanden gensidigt. I spørgeskemasundersøgelser som Grandner (2014) er det vanskeligt at vurdere, om det er næringsstofferne, der påvirker søvnen eller omvendt. Pålidelige målemetoder som PSG er med til at styrke studiernes validitet, men gør det samtidigt til et studie med store omkostninger, da det er en dyr metode at anvende. Dette kan være en af årsagerne til at mange af studierne er meget små og kortvarige. Derfor forsøges det at validere andre måleinstrumenter ud fra PSG til brug af forskning i søvn, her i blandt Beddit og Meria. Hvis flere måleinstrumenter valideres ud fra PSG, bliver forskningen af kostens påvirkning på søvn muligvis lettere at gennemføre uden for store omkostninger til målemetode. Andre målemetoder som søvndagbøger kan dog sagtens bruges i mange studier, hvis der skal måles på søvnkvaliteten(som for eksempel højere morgenaktivitet og søvnighed i dagtimerne), søvnlatenstiden og søvnlængden. Dog kan de sidste to ikke måles med stor nøjagtighed ved søvndagbog. 7. Konklusion Langvarige søvnproblemer er med til at forøge risikoen for overvægt, type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, hvilket giver belæg for at arbejde forebyggende. Opgavens formål var at undersøge, om der var evidens for at det plantebaserede kosttilskud, Sedaforte, havde en positiveffekt mod søvnproblemer, herunder gennemgang af den nærværende forskning omkring planter og søvn og kostens påvirkning på søvn. Sedaforte blev undersøgt som hjælp til søvnproblemer som et pilotprojekt. Her blev konklusionen, at der ingen effekt var ved måling af søvnlatenstid, søvneffektiviteten, søvnlængde og hvornår forsøgspersonen var i de forskellige søvnstadier ud fra hverken Metria eller Beddit. Der var dog en del fejlkilder, som kan have haft en indvirkning på resultatet, blandt andet at de to måleinstrumenter ikke målte det samme, hvilket gjorde resultaterne fra målingerne upålidelige. Da forsøget kun blev lavet på en person, er resultatet ikke validt. Der er utilstrækkelig evidens for virkningen af urtemedicin mod søvnbesvær, herunder citronmelisse, humle og kamille, som Sedaforte indeholder, hvilket ikke stemmer overens med, hvad der står på Wellvitas hjemmeside. Side 34 af 42

37 Ud fra litteraturgennemgangen kan det konkluderes, at et sent måltid indeholdende meget fedt og kulhydrat kan påvirke søvnen negativt, da det kan mindske REM-søvnen og kan muligvis øge søvnlatenstiden. Ud fra et 24-timers interview kan det være svært at isolere, om der er nogle mikronæringsstoffer, der har en indvirkning på søvn, men det tyder på at søvnighed i dagstimerne er forbundet med et øget indhold af theobromin. Mindre vand, men mere væske er forbundet med søvnighed i dagtimerne og lang søvnlatenstid. Ud fra samme studie ses der også en mulig sammenhæng mellem søvnproblemer og meget mættet fedt i kosten. Fødevarer indeholdende melatonin kan påvirke søvnen positivt hos ældre. Magnesiumtilskud til personer med magnesiumunderskud kan forbedre søvnkvaliteten og søvnlængden, da magnesium kan øge sekretionen af melatonin fra pinealkirtlen og tryptofan fra fødevarer kan muligvis forbedre søvnen, da tryptofan bidrager til en øget sekretion af serotonin. Der er et generelt problem med validiteten i studierne omkring søvn og urtemedicin, samt søvn og kost, da konklusionerne bygger på få og små studier og er derfor et område, hvor der mangler evidens. For forebyggelse af livsstilssygdomme samt søvnproblemer kan der konkluderes at indtagelsen af alkohol, koffein samt et sent energi- og fedtrigt måltid ikke bør indtages før sengetid, hvilket kan sikre søvnkvaliteten, en kortere søvnlatenstid og derfor mindre søvnproblemer. 8. Perspektivering Konklusionen af denne opgave er alligevel interessant, da den sætter fokus på sammenhængen mellem søvn, sundhed og kost. Selvom Sedaforte ikke havde en effekt i dette pilotforsøg, er det alligevel nyttigt at undersøge andre kosttilskud, som anvendes mod søvnproblemer, da evidens for sådanne kosttilskud ofte er lav eller ikke tilgængelig, hvilket gør det svært at gennemskue for både forbrugere og sundhedsprofessionelle. Et større interventionsstudie med Sedaforte vil muligvis give et andet resultat end pilotprojektet, da Sedaforte kan have en virkning på andre forsøgspersoner. Der er desuden også en bias i form af forsøgspersonens kritiske syn på kosttilskud, som muligvis har haft en indflydelse på måleresultaterne. Som professionsbachelorer i ernæring og sundhed(pbes) arbejdes der oftest ud fra en bred sundhedsdefinition, inkluderet fysisk, psykisk og socialt velbefindende og der er derfor andre aspekter, som skal inddrages. Søvnen har en stor påvirkning på alle tre og er derfor vigtigt at have med i mødet med en borger/klient. Søvn som et selvstændigt emne vægtes ikke højt i uddannelsen, måske pga. den begrænsede viden og er derfor et emne, hvor vi som PBES er ikke har meget faglig viden til at Side 35 af 42

38 kunne vejlede på området. Spørgsmålet er så, om der er brug for dette, hvilket kan diskuteres, men forskning tyder på, at kosten har en indflydelse på søvn og omvendt samtidig med at søvn har en stor indflydelse på sundheden. Ud fra litteraturgennemgangen kan der vejledes omkring blandt andet alkohol, koffein og et sent måltid rigt på fedt og kulhydrat og hvordan det kan påvirke søvnen negativt. Udover flere studier omkring overstående emner kan faktorer som rygning, motion og stress også inkluderes og undersøges, da de også påvirker søvnen. Ved at inddrage disse elementer samt søvnhygiejne i vejledning omkring søvn og sundhed generelt, kan det muligvis være muligt at forebygge langvarige søvnproblemer, samt den øgede risiko for livsstilssygdomme, da både kosten, søvn, rygning, stress og motion har en indflydelse på sundhed. En større forståelse omkring søvnens fysiologi og vejledning omkring en god søvn og de påvirkninger, som der er, gør det muligt for PBES er at vejlede og afhjælpe borgere/klienter, med milde søvnproblemer, da god søvn er en del af en sund livsstil. 9. Litteraturliste Crispim, C. A., Zimberg, I. Z., Gomes dos Reis, B., Diniz, R. M., Tufik, S., & Túlio de Mello, M. (2011). Relationship between Food Intake and Sleep Pattern. Hentede 7. deecember 2015 fra Drake, C., Roehrs, T., Shambroom, J., & Roth, T. (2013). affeine Effects on Sleep Taken 0, 3, or 6 Hours before Going to bed. Hentede 10. december 2015 fra Ebrahim, I., Shapiro, C., Williams, A., & Fenwick, P. (2013). Alcohol and Sleep I: Effects on Normal Sleep. Hentede 10. december 2015 fra Gammeltoft, S., Holm, A., & Kornum, B. R. (2013). Hjernens regulering af søvn. I P. Jennum, Søvn (s ). Munksgaard. Grandner, M. A., Jackson, N., Gerstner, J. R., & Knutson, K. L. (2014). Sleep symptoms associated with intake of specific dietarty nutrients. Hentede 7. december 2015 fra Hartmann, E. (1983). Effects of L-tryptophan on sleepiness and on sleep. Hentede 22. december 2015 fra Hermansen, K. (2011). Kost og sukkersyge. I A. Astrup, S. Bügel, J. Dyerberg, & S. Stender, Menneskets ernæring (s ). Munksgaard Danmark. Side 36 af 42

39 Jennum, P. (2013). Normal søvn og klassifikation af søvnsygdomme. I P. Jennum, Søvn (s ). Munksgaard. Jennum, P., & Kempfner, J. (2013). Metoder til bestemmelse af søvn og vågen. I P. Jennum, Søvn (s ). Munksgaard. Kofod, P. (2010). Statistik i ernæring og sundhed. Nyt teknisk forlag. Langer, J. W. (2011). Kosttilskud og naturlægemidler. I A. Astrup, S. Bügel, J. Dyerberg, & S. Stender, Menneskets ernæring (s ). Munksgaard Danmark. Leach, M. J., & Page, A. T. (2015). Herbal medicine for insomnia: A systematic review and meta-analysis. Hentede 2. november 2015 fra Meolie, A., Rosen, C., Kristo, D., Kohrman, M., Gooneratne, N., Aquillard, R., et al. (2005). Oral nonprescription treatment for insomnia: an evaluation of products with limited evidence. Hentede 2. november 2015 fra Peuhkuri, K., Sihvola, N., & Korpela, R. (2012). Diet promotes sleep duration and quality. Hentede 7. december 2015 fra Sachs, C. (2013). Melatonin. Hentede 21. december 2015 fra sundhed.dk: SCHISANDRA CHINENSIS. (24. feb 2011). Hentede 20. november 2015 fra Sund forskning: Sedaforte. (u.d.). Hentede 15. november 2015 fra Wellvita: Sedaforte.html?p= Sharif, M. M., & BaHammam, A. S. (2013). Sleep estimation using BodyMedia s Sensewear armband in patients with obstructive sleep apnea. Hentede 1. december 2015 fra Sundhedsstyrelsen. (2014). Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil Hentede 13. december 2015 fra Svendsen, O. L., Astrup, A., & Hansen, G. S. (Red.). (2011). Adipositas - sygdom, behandling og organisation. Munksgaard. Tasali, E., Leproult, R., & Spiegel, K. (2009). Reduced Sleep Duration or Quality: Relationships With Insulin Resistance and Type 2 Diabetes. Hentede 9. oktober 2015 fra Side 37 af 42

40 Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis. Munksgaard Danmark. Vidensråd for forebyggelse. (2015). Søvn og sundhed. Hentede 2. oktober 2015 fra What Happens When You Sleep? (u.d.). Hentede 30. november 2015 fra Sleepfoundation: - Widmaier, E. P., Raff, H., & Strang, K. T. (2014). Vander's Human Physiology (13. udg.). McGraw-Hill. Zimberg, I. Z., Dámaso, A., Re, M. D., Carneiro, A. M., Helton, S. d., Lira, F. S., et al. (2012). Short sleep duration and obesity: mechanisms and future perspectives. Hentede 6. oktober 2015 fra Bilag 10.1 Bilag 1 Måling 1 af søvnstadier fra Metia-plasteret Side 38 af 42

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

18 kost tips til mere muskelmasse

18 kost tips til mere muskelmasse 18 kost tips til mere muskelmasse Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/18-kost-tips-til-mere-muskelmasse/ Træner du hårdt og uden at der rigtig sker noget? Så er denne artikel

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES 1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv

Læs mere

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Sundhedsprofil. Navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. E-mailadresse. Beskæftigelse. Civilstatus (enlig, samboende eller gift)

Sundhedsprofil. Navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. E-mailadresse. Beskæftigelse. Civilstatus (enlig, samboende eller gift) Kostvejleder Hanne Andersen, Lærkevej 3, 8781 Stenderup, Tlf. 20 80 10 12 Sundhedsprofil Navn Adresse Postnr. og by Tlf.nr. E-mailadresse Beskæftigelse Civilstatus (enlig, samboende eller gift) Antal børn

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET

FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET en undersøgelse af postural kontrol og balance efter unilateral ankeldistorsion Malene Raunholt og Torill Rotevatn Baggrund Lateral ankeldistorsion (LAD): Hyppig sportsskade

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Børn, unge og sundhed Automatisering

Børn, unge og sundhed Automatisering Gr. 8 Børn, unge og sundhed Automatisering Kage, hvornår? Thomas Qvistorff Kanstrup og Thorbjørn Louring Koch 1.6 Kom/IT RTG 30/4 2010 Indhold Indledning... 3 Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning...

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Der gives en kort indføring i de reaktioner der sker i kroppen, når man starter

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner

Læs mere

Et godt liv- med diabetes

Et godt liv- med diabetes Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Diagnostik og behandling af hovedpine

Diagnostik og behandling af hovedpine Diagnostik og behandling af hovedpine Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Diagnostik og behandling af hovedpine

Læs mere

Dagplejens Søvnpolitik

Dagplejens Søvnpolitik Dagplejens Søvnpolitik 2 Søvnpolitik for dagplejen i Rudersdal Dagpleje Vi har i dagplejen fokus på den gode søvn, da viden og undersøgelser omkring søvn har vist, at søvnen er en vigtig faktor i forhold

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet sitagliptin (Januvia

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Spis mindre, og bevæg dig mere. Er det virkelig så nemt?

Spis mindre, og bevæg dig mere. Er det virkelig så nemt? Spis mindre, og bevæg dig mere. Er det virkelig så nemt? Af Fitnews.dk - onsdag 09. oktober, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-mindre-og-bevaeg-dig-mere-er-det-virkelig-sa-nemt/ Gæsteindlæg af personlig

Læs mere

Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole

Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Paarup Skole Program Intro og præsentation Fysisk aktivitet den nye reform Fysisk aktivitet - hvad ved vi! Fysisk aktivitet - mål eller middel? Typer af fysisk aktivitet

Læs mere

Stofomsætning (stofskiftet)

Stofomsætning (stofskiftet) Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de

Læs mere

i Akutmodtagelsen på AAUH

i Akutmodtagelsen på AAUH Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder

Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder PROLED, Deltagerinformation, Kontrolgruppe 22-08-2016 1 TUSIND TAK Vi er rigtig glade for, at du overvejer at være med i vores forskning

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL

Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Sundhedsprofil 2013 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS

Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du

Læs mere

Kompendie til kompetencefag

Kompendie til kompetencefag Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

Spørgeskema til dig som vægtstopper

Spørgeskema til dig som vægtstopper Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ BØRN Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt

Læs mere

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens

Læs mere

Bedøvelse og operation

Bedøvelse og operation Patientinformation Bedøvelse og operation Veneklinikken Information om bedøvelse og operation Veneklinikken byder dig velkommen I denne pjece vil vi fortælle dig om forløbet i forbindelse med bedøvelse

Læs mere

Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti)

Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en

Læs mere

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk). Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn

Læs mere

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag

Læs mere