Offentlige finanser. Den offentlige sektor. Den offentlige sektor. Offentlige finanser

Transkript

1 Offentlige finanser 1 Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlige forvaltning og service samt offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). Dvs. at det offentlige har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning og service. Figur 1 Den offentlige sektor fordelt efter område Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Selskabssektoren Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den kommunale sektor Den regionale sektor Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlige selskaber Politi Dronningen Forsvar Folketinget Overordnet vejnet Videregående uddannelser Arbejdsløshedskasser Lønmodtagernes Garantifond Folkeskole Ældrepleje Daginstitutioner Rådhuse Lokalt vejnet Genoptræning Sygehuse Statens Serum Institut Finanstilsynet Banedanmark Statens Luftfartsvæsen IT- og Telestyrelsen Danmarks Radio Dansk Tipstjeneste DONG Energy A/S TV2 Post Danmark A/S DSB Statistisk Årbog

2 Kommunalreformen 2007 Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev oprettet fem regioner. I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra amterne, mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne. Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye opgaver. Kommunerne kommer samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. 2 Udviklingen i den offentlige sektor Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1995 I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor ligget konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring en tredjedel af den samlede aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne de senere år har ligget på omkring pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. 90 pct. af udgifterne til løn i den offentlige sektor kan henføres til institutioner under offentlig forvaltning og service, mens investeringerne fordeler sig mere jævnt mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. Figur 2 Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI Pct. Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvaltning og service og off Statistisk Årbog 2010

3 Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber I 2008 skabte de offentlige selskaber 18 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 10 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 38 pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. Figur 3 Offentlig sektor opdelt på off. forvaltning og service og off. selskaber Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber Underskud på de offentlige finanser i viste et underskud på de offentlige finanser. Der har mellem 1999 og 2008 været overskud på de offentlige finanser bortset fra et mindre underskud i Figur 4 Det offentlige overskud i pct. af BNP Pct og off3 Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af en kortvarig højkonjunktur. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Den offentlige nettogæld faldet siden 1999 Over- eller underskud på de offentlige finanser giver anledning til over- eller underskud på den offentlige saldo. Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. Den kommunale og regionale sektor kan ikke i sig selv stifte gæld. De store udsving i nettogælden skyldes derfor primært gæld optaget af staten. Nettogælden har været faldende, siden den toppede i 1998 med 35,1 pct. I 2007 forsvandt nettogælden og blev vendt til en nettoformue som udgjorde 5,1 pct. af BNP i Statistisk Årbog

4 Figur 5 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP 61,0 59,0 57,0 55,0 53,0 51,0 49,0 47,0 45,0 Pct og off3 Figur 6 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Pct og nat18x 3 Figur 7 Offentlige udgifter i offentlig forvaltning og service Offentlige udgifters andel af BNP er steget i 2009 Størrelsen af offentlige forvaltning og service er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970 erne førte til en kraftig vækst i offentlige forvaltning og service. Endvidere førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i Årende mellem 1994 og 2008 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2009 steg andelen af drifts- og kapitaludgifterne og udgjorde således 58,4 pct. af BNP. Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 21,2 pct. af den samlede beskæftigelse. Denne andel var i 1989 steget til 33,2 pct. Siden faldt andelen til 30,8 pct. i 1993, hvorefter den stort set har været konstant. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Den realøkonomiske fordeling viser de offentlige udgifter opgjort på aktiviteter. I den realøkonomiske fordeling adskilles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse med produktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. De løbende overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder pension og arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori 100 Pct. Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. og off3 394 Statistisk Årbog 2010

5 Fra 1975 og frem til midten af 1990 erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990 erne frem til 2008 skete der en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler faldt svagt. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980 erne, hvorefter de har været nogenlunde konstant. Offentlige udgifter fordelt efter formål I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 og frem til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 14 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger hver i sær beslag på 2 pct. af ressourcerne. Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 71,5 pct. af udgifterne i 2009 blev anvendt til disse tre store områder. Figur 8 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter Generelle offentlige tjenester, 14 pct. Forsvar, 2 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. Økonomiske anliggender, 5 pct. Miljøbeskyttelse, 1 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct. Sundhedsvæsen, 15 pct. Fritid, kultur og religion, 3 pct. Undervisning, 13 pct. Social beskyttelse, 43 pct. Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (43,3 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 13,5 pct. og 14,7 pct. af de samlede udgifter. 5,4 pct. af udgifterne anvendes især til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter samt til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 1,0 pct. og 2,9 pct. Statistisk Årbog

6 4 Finansieringen af offentlige udgifter i off. forvaltning og service Figur 9 Skatter og afgifter i pct. af BNP Pct og off12 Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2008 på 48,3 pct. Skattestrukturen uændret i 30 år Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgifter). Figur 10 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 100,0 Pct. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter 80,0 Løbende indkomst- og formueskatter 60,0 40,0 20,0 Produktions- og importskatter 0, De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, hvor mange velfærdsydelserne finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. 396 Statistisk Årbog 2010

7 5 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Arbejdsdeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, regioner, stat samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Figur 11 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor 6 International sammenligning i EU27 i 2008 Senest 1. januar i 2007 blev EU udvidet med to øst- og centraleuropæiske lande: Bulgarien og Rumænien. EU blev grundlagt med det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952 af landene: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Holland. EU er siden blevet udvidet i 1973, hvor Danmark tiltrådte, 1981, 1986, 1995, 2004 og senest Den største udvidelse skete i 2004 hvor EU blev udvidet med ti øst- og centraleuropæiske lande. Den offentlige sektors størrelse Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer kraftigt i EU fra 34,8 pct. i Slovakiet til 53,0 pct. i Sverige. Variationen kan være udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. Fx har i-lande en større offentlig sektor end u-lande. Statistisk Årbog

8 Figur 12 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU Pct. af BNP Sverige Frankrig Danmark Belgien Ungarn Finland Østrig Italien Grækenland Storbritannien EU27 Portugal Holland Malta Slovenien Tyskland Polen Tjekkiet Cypern Irland Spanien Estland Letland Romænien Luxembourg Litauen Bulgarien Slovakiet Kilde: Eurostat, tabel tec00023 Skattesammenligning Skattetrykket (skatter og afgifter i pct. af BNP) varierer kraftigt i EU, fra 28,1 pct. i Rumænien til 48,2 pct. i Danmark. Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. Figur 13 Skatter og afgifter i procent af BNP Pct. af BNP Danmark Sverige Belgien Finland Østrig Italien Frankrig Ungarn Tyskland EU27 Irland Cypern Holland Storbritannien Slovenien Portugal Tjekkiet Luxembourg Malta Polen Bulgarien Spanien Grækenland Estland Litauen Slovakiet Letland Romænien Kilde: Eurostat, tabel gov_a_tax_ag 398 Statistisk Årbog 2010

9 Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor i EU og dækker over det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld. ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. EU havde samlet et ØMU-underskud på 2,3 pct. i Det offentlige ØMUoverskud er højt i bl.a. Danmark med 3,4 pct. af BNP og i Finland med 4,5 pct. af BNP. Der er 11 lande, der har underskud, og som ligger over grænsen på 3 pct. Det gælder bl.a. Litauen og Grækenland, som har et ØMU-underskud på hhv. 3,2 pct. og 7,7 pct. Figur 14 ØMU-overskud og ØMU-gæld i procent af BNP i EU Ømu-overskud i pct. af BNP Estland Luxembourg Litauen Bulgarien Rumænien Slovenien Slovakiet Letland Tjekkiet Finland Danmark Sverige Cypern Polen Spanien Storbritannien Irland Holland Malta Tyskland Østrig EU27 Portugal Frankrig Ungarn Belgien Italien Grækenland Kilde: Eurostat, tabel teina200 og tsieb090 Ømu-gæld i pct. af BNP EU havde en ØMU-gæld på 61,5 pct. af BNP i Gennemsnit for EU ligger med andre ord over den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Italien og Tyskland havde en høj ØMU-gæld med hhv. 105,8 og 65,9 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og Luxembourg havde en lav ØMU-gæld med hhv. 4,6 pct. og 13,5 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld lå i 2008 på 33,5 pct. af BNP. Statistisk Årbog

10 Tabel 375 Statens finanser, sammenfatning 2009* 2010* Driftsbudget Anlægs- Driftsbudget Udgift Indtægt budget Udgift Indtægt Anlægsbudget 1. Dronningen 69, , Medlemmer af det kongelige hus 23, , Folketinget 932, ,6-25,0 5. Statsministeriet 124, , Udenrigsministeriet ,3 378,0-74, ,6 128,0-7. Finansministeriet 7 282, ,0 237, , ,2 239,8 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 1 909,7 26, ,8 1,2-9. Skatteministeriet 5 596, , ,3 986,0-11. Justitsministeriet , , , ,0 12. Forsvarsministeriet ,9 17, , ,9 18, ,5 15. Indenrigs- og Socialministeriet ,2 7, ,7 7,9-16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 5 158, , Beskæftigelsesministeriet , , , ,1-18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 213, , Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,4 390, ,2 391,8-20. Undervisningsministeriet ,7 29, ,8 23, ,5 21. Kulturministeriet 6 051,9 76,5 12, ,9 76,5 12,7 22. Kirkeministeriet 857,4-17,0 647,7-17,1 23. Miljøministeriet 2 069,6 70,7 101, ,4 40,8 39,7 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 812,8-9, ,8 - -6,3 28. Transportministeriet 6 661,4 968, , ,8 764, ,7 29. Klima- og Energiministeriet 4 552, , , ,6-35. Generelle reserver , , , ,0 800,0 36. Pensionsvæsenet , ,5 - - I alt , , , , , ,7 37. Renter , , , ,7 38. Skatter og afgifter , , , ,3 I alt , , , , , ,7 Overskud , , , ,7 Drifts- anlægs- og udlånsbudget 4 552, ,2 40. Genudlån mv , ,4 41. Beholdningsbevægelser mv. 306,1-25,1 42. Afdrag på statsgælden (netto) 185, ,9 I alt 4 858, , , ,3 Kilde: Finanslov og Statistisk Årbog 2010

11 Tabel 376 Statens aktiver og passiver Aktiver i alt , , ,1 Anlægsaktiver , , ,1 Immaterielle anlægsaktiver 3 049, , ,7 Materielle anlægsaktiver , , ,5 Finansielle anlægsaktiver , , ,9 Statsforskrivninger til omkostningsbaserede bevillinger 154, , ,1 Udlån og langfristede tilgodehavender , , ,4 Emissionskurstab mv. -145,7 909, ,2 Værdipapirer og kapitalindskud , , ,6 Omsætningsaktiver , , ,1 Varebeholdninger , , ,4 Igangværende arbejder for fremmed regning 181,5 263,7 345,1 Debitorer , , ,6 Periodeafgrænsningsposter 2 716, , ,1 Tilgodehavender vedr. afgivne tilsagn , , ,9 Tilgodehavender hos Danmarks Erhvervsfond 51,5 688,6 381,7 Teknisk tilgodehavende der modsvarer langfristet gæld i Statens KoncernBetalingssystem 1 978, , ,1 Andre tilgodehavender , , ,6 Mellemværende med Danmarks Nationalbank , , ,0 Finansministeriets ordinære konto , , ,2 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 6,6-2,6 26,8 Likvidbeholdninger , , ,4 Statsinstitutionernes likvide beholdninger 1 784, , ,2 Likvide overførsler undervejs i bandsystemet pr. 31.dec , , ,2 Andre aktiver , , ,9 Aktiver for særlige fonde , , ,9 Den sociale pensionsfond , , ,0 Højteknologifonden 4 751, , ,4 Andre fonde 2 556, , ,5 Passiver i alt , , ,1 Egenkapital , , ,2 Egenkapital , , ,2 Hensættelser , , ,8 Hensættelser vedr. statens drift 2 001, , ,7 Afgivne tilsagn , , ,1 Langfristet gæld , , ,8 Indenlandsk statsgæld , , ,6 Udenlandsk statsgæld , , ,7 Periodiserede renter på statsgælden 1 760, , ,8 Prioritetsgæld 24,4 77,7 63,7 Anden langfristet gæld , , ,4 Donationer 2 079, , ,6 Kortfristet gæld , , ,8 Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder 304,4 628,8 419,4 Skyldige feriepenge 4 880, , ,5 Leverandører af varer og tjenester , , ,0 Periodeafgrænsningsposter 1 198,6 610, ,4 Mellemregning med særlige fonde 5,5-124,2 Gæld til Eksport Kredit Fonden 3 247, , ,2 Reserveret bevilling 203, , ,1 Forpligtelser vedr. ikke-statslige indeståender i ,8 Statens KoncernBetalingssystem 9 161, ,7 Anden kortfristet gæld 8 255, ,0-52,6 Andre Passiver , , ,9 Kapitaler for særlige fonde , , ,9 Kilde: Statsregnskabet 2007 og 2008 Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog

12 Tabel 377 Statens gæld og låntagning * pct. af BNP Samlet statsgæld 1 75,5 55,0 39,3 32,4 Indenlandsk statsgæld 63,7 48,4 33,4 24,7 Udenlandsk statsgæld 11,8 6,6 5,9 7,7 Samlet låntagning Indenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank Nye tal forventes offentliggjort juni 2011 Tabel 378 Statens finansieringsbehov 2007* 2008* Nettofinansieringsbehov Emissionskurstab, udenl. statslån Valutakursregulering af udenl. statslån mv Emissionskurstab, indenl. statslån Ændr. i DSP s beh. af statspapirer = Ændring af statsgælden Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk gæld (netto), i alt Obligationsgæld i alt a. Statsobligationer b. Kortfristet statsgældsbeviser - - c. Præmieobligationer d. Swaps DSP s beholdning af statspapirer Nettogæld til Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld, i alt Bruttofinansieringsbehov Afdrag i alt a. Afdrag på indenlandske lån b. Afdrag på udenlandske lån Indenlandske låntagning, i alt a. Obligationer b. Træk på Nationalbanken Udenlandske låntagning, i alt I 2008 forøger DSP sit indskud i Danmarks Nationalbank med DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 3 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2010

13 Tabel 379 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. Lønmodtagernes Garantifond Sociale kasser og fonde i alt 2008* 2009* 2008* 2009* 2008* 2009* Driftsudgifter Forbrugsudgift Renter mv Indkomstoverførsler til husholdninger Indkomstoverførsler til den statslige sektor Driftsindtægter Renter og udbytter mv Obligatoriske bidrag Indkomstoverførsler fra den statslige sektor Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter, netto Drifts- og kapitaloverskud Nye tal forventes offentliggjort juni Tabel 380 Regionernes regnskaber Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter 1 Netto Skatter Netto Generelle tilskud Netto Samtlige regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Inkl. statsrefusion. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog

14 Tabel 381 Regioners udgifter og finansiering Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Alle regioner Sundhed i alt Sundhedsvæsen Sygesikring mv Diverse udgifter Andel af fælles formål og administration Andel af renter Social og specialundervisning i alt Sociale tilbud og specialundervisning Diverse udgifter Andel af fælles formål og administration Andel af renter Regional udvikling i alt Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø Diverse udgifter Andel af fælles udgifter og administration Andel af renter Fælles formål og administration i alt Overførsel af renter Driftsudgifter, brutto Sygehusvæsen, anlæg Sociale tilbud og specialundervisning, anlæg Andre anlægsudgifter Drifts- og anlægsudgifter, brutto Driftsindtægter, sygehusvæsen Driftsindtægter, sociale tilbud og specialundervisning Andre driftsindtægter Anlægsindtægter Drifts- og anlægsudgifter, netto Renteudgifter Renteindtægter Statsrefusion Nettoudgift til udligning af moms Til finansiering Finansiering i alt Heraf: Tilskud fra staten Kommunale bidrag Nettolåneoptagelse Finansforskydninger Anm.: Regionernes låneoptagelse og finansforskydninger er beregnede tal, se note 2 og 3. 1 Primært ikke fordelte udgifter til tjenestemandspensioner. 2 Nettolåneoptagelsen er beregnet ud fra regionernes ultimobalnce Finansforskydningerne er beregnet som residual i forhold til de samlede nettoudgifter til finansiering. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog 2010

15 Tabel 382 Regioners drifts- og anlægsregnskaber Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Renter mv. Tilsammen Nettoudgifter i alt Bruttoudgifter i alt Lønninger Varekøb Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser mv Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner mv Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Interne udgifter og indtægter Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Bruttoindtægter i alt Indtægter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Finansindtægter Tilskud fra kommuner Statstilskud Øvrige finansindtægter Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Inkl. statsrefusion. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog

16 Tabel 383 (side 1 af 2) Kommunernes regnskaber Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Netto Skatter Netto Generelle tilskud Netto Samtlige kommuner Region Hovedstaden i alt København Frederiksberg Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. moms. 1 Inkl. statsrefusion. Nye tal forventes offentliggjort maj og regk Statistisk Årbog 2010

17 Tabel 383 (side 2 af 2) Kommunernes regnskaber Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed Skatter Generelle tilskud Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Netto Netto Netto Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Statistisk Årbog

18 Tabel 384 Kommuners nettodrifts- og anlægsregnskaber Sum af kommuner beliggende i Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Alle kommuner Driftsvirksomhed i alt, netto Børn og unge Folkeskolen m.m Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov Døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv Ældre og voksne med særlig behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud til ældre og voksne med særlig behov Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse Sundhedsudgifter Kontante ydelser Andre områder Statsrefusion i alt Anlægsvirksomhed i alt, netto Børn og unge Ældre og voksne med særlig behov Andre områder Renteudgifter Renteindtægter Generelle og særlige tilskud i alt Nettoudgift til udligning af moms Til Finansiering Finansieres af: Skatter Optagne lån Afdrag på lån Nettolånoptagelse Finansiering i alt Finansforskydninger Heraf: Forbrug af likvide beholdninger Finansforskydninger i øvrigt Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Inkl. skolefritidsordninger, specialundervisning, socialpædagogisk bistand m.m. 2 Inkl. sikrede døgninstitutioner for børn og unge. 3 Hjemmesygepleje, hjemmehjælp samt anden personlig og praktisk hjælp. 4 Ældreboliger, plejehjem, beskyttede boliger og botilbud til voksne med særlig behov. 5 Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 6,8 mia. kr. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog 2010

19 Tabel 385 Kommuners drifts- og anlægsregnskaber Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomheder mv. Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration mv. Tilsammen Nettoudgifter i alt Bruttoudgifter i alt Lønninger Varekøb Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser mv Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner mv Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Interne udgifter og indtægter Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Bruttoindtægter i alt Indtægter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Statstilskud Øvrige finansindtægter Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Eksl. statsrefusion. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog

20 Tabel 386 Personindkomster og skatter Skattepligtige personer * tusinde personer Danmarks befolkning ultimo året Heraf skatteydere Forskudsskatter + Forskudsskat i alt A-skat inkl. 68-indbetalinger B-skat Aktieskat Frivillige indbetalinger udbetalinger Overført restskat mv. Overført restskat Hævede opsparede overskud Indkomster ved slutligningen + Skattepligtig indkomst Beregningsfradrag Udskrivningsgrundlag Slutskatter + Slutskat i alt Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) Bundskat Mellemskat Topskat Sundhedsbidrag Skat for begrænset skattepligt Kirkeskat Kommunal indkomstskat Virksomhedsskat Aktieskat Ejendomsværdiskat Arbejdsmarkedsbidrag Slutopgørelsen Beregnet overskydende skat - beregnet restskat Beregnet overskydende skat Beregnet restskat Reguleret overskydende skat - reguleret restskat (inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling Reguleret restskat mv. til opkrævning Til opkrævning via forskudssystemet Til opkrævning via slutsystemet Nye tal forventes offentliggjort i december Statistisk Årbog 2010

21 Tabel 387 (side 1 af 2) Den kommunale beskatning Kommunal udskrivningsprocent Kirkeskatteprocent Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunenavn Stigning pct. pct. Hele landet 24,82 24,90 0,88 0, ,0 Region Hovedstaden 24,23 24,26 0,70 0, ,4 101 København 23,80 23,80 0,80 0, ,7 147 Frederiksberg 23,10 23,10 0,48 0, ,6 165 Albertslund 24,60 24,60 0,80 0, ,7 201 Allerød 25,30 25,30 0,58 0, ,1 151 Ballerup 25,50 25,50 0,71 0, ,1 400 Bornholm 25,90 25,90 0,93 0, ,6 153 Brøndby 24,50 24,50 0,80 0, ,4 155 Dragør 24,80 24,80 0,64 0, ,6 240 Egedal 25,70 25,70 0,71 0, ,9 210 Fredensborg 24,60 25,40 0,57 0, ,9 250 Frederikssund 25,90 25,90 0,95 0, ,5 190 Furesø 1 25,90 26,00 0,65 0, ,6 157 Gentofte 22,80 22,80 0,42 0, ,1 159 Gladsaxe 24,00 24,00 0,75 0, ,1 161 Glostrup 24,20 24,20 0,66 0, ,5 270 Gribskov 24,50 24,50 0,95 0, ,4 260 Halsnæs 25,40 25,40 0,80 0, ,7 217 Helsingør 25,40 25,40 0,78 0, ,9 163 Herlev 23,70 23,70 0,77 0, ,8 219 Hillerød 25,60 25,60 0,69 0, ,4 167 Hvidovre 25,60 25,60 0,72 0, ,4 169 Høje-Taastrup 24,70 24,70 0,80 0, ,8 223 Hørsholm 23,50 23,50 0,55 0, ,8 183 Ishøj 25,00 25,00 0,80 0, ,9 173 Lyngby-Taarbæk 23,70 23,70 0,59 0, ,1 230 Rudersdal 22,90 22,90 0,53 0, ,9 175 Rødovre 25,70 25,70 0,72 0, ,4 185 Tårnby 23,10 23,10 0,61 0, ,1 187 Vallensbæk 25,10 25,10 0,58 0, ,9 Region Sjælland 25,21 25,30 0,98 0, ,8 320 Faxe 26,10 26,10 1,08 1, ,6 253 Greve 23,90 23,90 0,73 0, ,8 376 Guldborgsund 25,10 25,80 1,20 1, ,9 316 Holbæk 24,60 25,10 0,96 0, ,6 326 Kalundborg 25,30 25,30 1,01 1, ,5 259 Køge 24,90 24,90 0,87 0, ,9 350 Lejre 25,40 25,40 1,06 1, ,2 360 Lolland 26,70 26,70 1,23 1, ,5 370 Næstved 25,00 25,00 0,98 0, ,4 306 Odsherred 26,60 26,60 0,98 0, ,5 329 Ringsted 26,70 26,70 0,99 0, ,5 265 Roskilde 25,20 25,20 0,84 0, ,8 330 Slagelse 24,70 24,70 0,96 0, ,7 269 Solrød 24,60 24,60 0,92 0, ,3 340 Sorø 26,40 26,40 0,95 0, ,9 336 Stevns 25,00 25,00 1,10 1, ,2 390 Vordingborg 24,90 24,90 1,02 1, ,9 Region Syddanmark 25,09 25,24 0,92 0, ,7 420 Assens 26,10 26,10 0,94 0, ,6 530 Billund 25,20 25,20 0,89 0, ,2 561 Esbjerg 25,40 25,40 0,81 0, ,8 1 Der gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I Farum er udskrivningsprocenten 27,10 i 2009 og 27,20 i 2010, mens den i Værløse er 24,80 i 2009 og 24,50 i Statistisk Årbog

22 Tabel 387 (side 2 af 2) Den kommunale beskatning Kommunal udskrivningsprocent Kirkeskatteprocent Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunenavn Stigning pct. pct. 563 Fanø 24,30 24,30 1,14 1, ,7 607 Fredericia 25,50 25,50 0,86 0, ,8 430 Faaborg-Midtfyn 25,80 26,10 1,05 1, ,3 510 Haderslev 25,50 26,50 0,95 0, ,7 440 Kerteminde 25,80 26,10 1,00 1, ,8 621 Kolding 25,00 25,00 0,94 0, ,4 482 Langeland 27,80 27,80 1,18 1, ,0 410 Middelfart 25,40 25,80 0,90 0, ,1 480 Nordfyns 25,50 26,00 1,04 1, ,8 450 Nyborg 26,10 26,10 1,15 1, ,4 461 Odense 24,50 24,50 0,68 0, ,5 479 Svendborg 26,10 26,80 1,06 1, ,1 540 Sønderborg 25,20 25,20 0,93 0, ,9 550 Tønder 25,00 25,00 1,20 1, ,0 573 Varde 24,60 25,10 1,02 1, ,1 575 Vejen 24,90 24,90 1,06 1, ,0 630 Vejle 23,30 23,40 0,91 0, ,7 492 Ærø 26,10 26,10 1,20 1, ,7 580 Aabenraa 25,40 25,40 0,95 0, ,2 Region Midtjylland 24,95 25,04 0,93 0, ,4 710 Favrskov 25,20 25,20 1,03 1, ,0 766 Hedensted 24,50 25,40 1,08 1, ,8 657 Herning 24,90 24,90 0,99 0, ,2 661 Holstebro 25,30 25,30 1,08 1, ,2 615 Horsens 25,20 25,20 0,89 0, ,8 756 Ikast-Brande 24,90 25,00 1,00 1, ,3 665 Lemvig 24,80 24,80 1,27 1, ,2 707 Norddjurs 24,60 24,60 1,00 1, ,0 727 Odder 24,90 24,90 1,00 1, ,3 730 Randers 25,60 25,60 0,91 0, ,2 760 Ringkøbing-Skjern 2 24,30 24,30 1,05 1, ,9 741 Samsø 26,00 26,00 1,50 1, ,3 740 Silkeborg 25,50 25,50 0,95 0, ,1 746 Skanderborg 24,90 25,70 0,86 0, ,0 779 Skive 25,50 25,50 1,00 1, ,0 671 Struer 24,50 24,50 1,20 1, ,2 706 Syddjurs 24,80 25,40 1,00 1, ,4 791 Viborg 25,80 25,80 0,95 0, ,6 751 Århus 24,40 24,40 0,74 0, ,5 Region Nordjylland 25,48 25,57 1,08 1, ,0 810 Brønderslev 26,70 26,70 1,10 1, ,3 813 Frederikshavn 25,20 25,20 1,03 1, ,6 860 Hjørring 24,90 25,40 1,19 1, ,1 849 Jammerbugt 25,10 25,30 1,20 1, ,5 825 Læsø 25,60 25,60 1,30 1, ,9 846 Mariagerfjord 25,70 25,70 1,15 1, ,3 773 Morsø 25,30 25,30 1,20 1, ,2 840 Rebild 25,10 25,10 1,20 1, ,4 787 Thisted 25,50 25,50 1,28 1, ,4 820 Vesthimmerland 26,90 27,20 1,18 1, ,2 851 Aalborg 25,40 25,40 0,93 0, ,9 2 Der gælder særlige forhold for Ringkøbing-Skjern Kommune. I Holmsland er udskrivningsprocenten 22,70 i 2009 og 23,40 i 2010, mens den i resten af kommunen er 24,40 i 2009 og Statistisk Årbog 2010