Offentlige finanser. Den offentlige sektor fordelt på områder Den offentlige sektor. Den amtskommunale sektor. Den kommunale sektor

Transkript

1 Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service samt offentlige selskaber (selskabssektoren) udgør tilsammen den offentlige sektor. Offentlig forvaltning og service består af de institutioner, som producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres ved opkrævning af skatter. Tjenesterne stilles til rådighed for de private husholdninger og virksomheder. Som eksempler kan nævnes den statslige, kommunale og amtskommunale administration. Offentlig forvaltning og service inkluderer ikke de såkaldte offentlige selskabslignende virksomheder (fx Banestyrelsen og Bornholmstrafikken) og offentlige selskaber (fx Danmarks Radio og DONG A/S), som tilsammen udgør selskabssektoren. Forskellen mellem offentlige selskaber og offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er en del af det offentlige regnskabssystem. Det offentlige har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående, hvilket giver selskaberne mere frit spillerum i forhold til de selskabslignende virksomheder. Figur 1 Den offentlige sektor fordelt på områder Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Selskabssektoren Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den kommunale sektor Den amtskommunale sektor Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlige selskaber Politi Dronningen Forsvar Folketinget Motorveje Arbejdsløshedskasser Lønmodtagernes Garantifond Folkeskole Hjemmehjælp Daginstitutioner Rådhuse Kirkegårde Sygehuse Gymnasier Amtsgårde Miljø Hovedveje Banestyrelsen Bornholmstrafikken IT- og Telestyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Elektricitetsrådet Danmarks Radio Dansk Tipstjeneste DONG A/S TV2 / Danmark Post Danmark A/S Den offentlige sektor står i de kommende år over for en stor forandring i kraft af Kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar Kommunalreformen betyder i korte træk: En række af de små kommuner er blevet lagt sammen, og det samlede antal af kommuner er reduceret fra 293 til 98. Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 423

2 Offentlige finanser Amtskommunerne er blevet nedlagt, og der er oprettet fem regioner til at erstatte dem. En del opgaver bliver fordelt anderledes end tidligere mellem stat, region og kommune. Figur 2 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP Pct Se tabel 422. Figur 3 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Pct Se tabel 394. Stagnation i de offentlige udgifter siden 1983 Sektoren offentlig forvaltning og service har siden 1970 gennemgået en markant udvikling. Drifts- og kapitaludgifterne udgjorde op gennem 1970'erne og frem til 1983 en stadig stigende andel af bruttonationalproduktet (BNP). I perioden fra 1983 og frem til 1994 har væksten stort set svaret til den generelle økonomiske vækst, og andelen af BNP var derfor nogenlunde den samme i 1994 som 11 år tidligere. Udviklingen i offentlig forvaltning og service skyldes mange forhold. En væsentlig årsag til stigningen op gennem 1970 erne er kvindernes stigende erhvervsfrekvens, som har betydet, at mange af de funktioner, der før blev udført i hjemmet, nu bliver varetaget af offentlig forvaltning og service (fx pasning af børn og ældre). Siden 1994 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2006 udgjorde drifts- og kapitaludgifterne 51 pct. af BNP. Antallet af offentligt ansatte er steget Antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service har tilsvarende været præget af en kraftig vækst op gennem 1970'erne. Også her stagnerede udviklingen dog i starten af 1980'erne, idet antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service holdt sig på nogenlunde samme andel af beskæftigelsen op gennem 1980'erne og 1990'erne. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 17 pct. af den samlede beskæftigelse. Den tilsvarende andel var i 1995 oppe på 30 pct. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Der har også været en forskydning i sammensætningen af udgifterne. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug frem til 1994 udgjorde en stadig mindre andel af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. I perioden udgjorde det offentlige forbrug en svagt stigende andel af de offentlige udgifter. Samtidig udgjorde de løbende overførsler frem til 1994 en større andel af de samlede udgifter, hvorefter andelen var svagt faldende i perioden De løbende overførsler består hovedsageligt af overførsler til husholdningerne (pensioner, arbejdsløshedsdagpenge mv.) og renter. Kapitaludgifternes andel af de offentlige udgifter var faldende frem til midten af 1980 erne, hvorefter andelen har været nogenlunde konstant. Kapitaludgifter dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. 424 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

3 Offentlige finanser Figur 4 Offentlige udgifter 1 fordelt på realøkonomiske kategorier 100 Pct. Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. Se tabel 425. Udgifter fordelt efter formål I den såkaldte funktionelle fordeling fordeles de offentlige udgifter efter formål. 70,1 pct. af udgifterne i 2006 blev anvendt til de tre store områder undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse områder, der bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (41,5 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 14,9 pct. og 13,7 pct. af de samlede udgifter. Figur 5 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter Generelle offentlige tjenester, 12,7 pct. Forsvar, 3,1 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 2,0 pct. Økonomiske anliggender, 7,0 pct. Miljøbeskyttelse, 1,0 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 1,2 pct. Sundhedsvæsen, 13,7 pct. Fritid, kultur og religion, 3,0 pct. Undervisning, 14,9 pct. Social beskyttelse, 41,5 pct. Se tabel 428. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 12,7 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Sammen med forsvar og offentlig orden og sikkerhed er dette udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 3,1 pct. og 2,0 pct. af ressourcerne. Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 425

4 Offentlige finanser 7,0 pct. af udgifterne anvendes til økonomiske anliggender, som især omfatter udgifter vedrørende anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter og til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 1,2 pct. og 3,0 pct. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 2. Finansieringen af de offentlige udgifter Figur 6 Skatter og afgifter i pct. af BNP Pct Se tabel 432. Skatterne udgør en relativ konstant andel af BNP Væksten i offentlig forvaltning og service har medført et øget finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Dette afspejles i skatter og afgifter i pct. af BNP, der steg fra 38,4 pct. i 1975 til 49,4 pct. i I den efterfølgende periode har skatternes andel af BNP været nogenlunde konstant dog er der perioder med et lavere niveau. I 2006 udgjorde skatternes andel af BNP 48,8 pct. Skattestrukturen uændret i 30 år Skattestrukturen har ikke ændret sig meget i perioden siden De løbende indkomst- og formueskatter har gennem hele perioden udgjort den største del af de samlede skatter. I 2006 udgjorde de 60,7 pct. af de samlede skatter. Den laveste andel var i 1979 med 55,8 pct. af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne er skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post, som hovedsageligt består af moms og forskellige punktafgifter. Disse skatter udgjorde 36,7 pct. af de samlede skatter i 2006, og andelen har i perioden svinget mellem 42,6 pct. i 1979 og 34,7 pct. i Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder. Her tænkes fx på "grønne" skatter og afgifter, der i løbet af 1990'erne er kommet til at spille en stadig stigende rolle. Kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, men ikke i Danmark, hvor velfærdsydelserne finansieres af ikke-øremærkede skatter, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker uden sammenhæng med borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet (fx folkepension). 426 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

5 Offentlige finanser Figur 7 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter Pct. 100 Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter Løbende indkomstog formueskatter Produktionsog importskatter Se tabel Udviklingen i den offentlige saldo Figur 8 Det offentlige overskud i pct. af BNP Pct Se tabel 422 og 423. Konjunkturudviklingen påvirker offentlige finanser De offentlige finanser har vekslet mellem overskud og underskud i perioden fra 1975 til i dag. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Overskud på de offentlige finanser siden 1997 De offentlige finanser blev forringet i forbindelse med oliekriserne i hhv. 1973/74 og 1979/80. Denne nedadgående tendens, som fra 1979 resulterede i underskud på de offentlige finanser, blev i 1983 erstattet af en periode præget af forbedringer i de offentlige finanser. Forbedringen kan bl.a. tilskrives såvel dansk som international højkonjunktur. Den positive udvikling varede ved frem til 1986, hvor overskuddet på de offentlige finanser udgjorde 2,3 pct. af BNP. Efter 1986 vendte udviklingen som følge af dansk lavkonjunktur. Resultatet var endnu en periode med underskud på de offentlige finanser, som begyndte i 1989 og sluttede i Siden 1999 har der været overskud på de offentlige finanser bortset fra et mindre underskud i Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, amtskommuner, staten samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at fordele udgifterne efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdeforde- Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 427

6 Offentlige finanser lingen viser den endelige fordeling af udgifterne mellem sektorerne, når der er foretaget overførsler imellem de enkelte sektorer. Figur 9 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Amter (i 2006), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter, specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. 5. Den offentlige sektor En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber 19 pct. af den offentlige sektors BFI bliver skabt i de offentlige selskaber, men de beskæftiger kun en relativt lille del af de offentlige ansatte, idet kun 10 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Derimod finder lidt under halvdelen (44 pct.) af bruttoinvesteringerne i det offentlige sted i offentlige selskaber. Offentlige selskaber består af offentlige selskabslignende selskaber og offentlige selskaber. Disse udgør sammen med offentlig forvaltning og service den offentlige sektor. Selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles af stats- og kommuneregnskaberne. Det drejer sig om fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB. Offentlige selskaber er privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG. 428 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

7 Offentlige finanser Figur 10 Offentlig sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber Se tabel 421. Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1993 Størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den samlede danske økonomi har siden 1993 ligget ret konstant på mellem 28 og 30 pct. Størrelsen af den offentlige sektor afhænger af de skiftende præferencer for privatisering. Trenden har i de senere år gået i retning af mere privat ejerskab, hvilket reducerer størrelsen af den offentlige sektor. Tele Danmark A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed. Tele Danmark A/S er fra 1998, i forbindelse med at staten har solgt sine aktier, ikke længere et offentligt selskab og derfor heller ikke en del af den offentlige sektor. Figur 11 Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvaltning og service Pct Se tabel International sammenligning Den offentlige sektors størrelse i et EU med 25 medlemmer (EU25) i maj 2004 blev EU udvidet med ti nye øst- og centraleuropæiske lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Cypern og Malta. De ti nye EU-lande har tilsammen et BNP på 486 mia. euro, svarende til 5 pct. af de 15 gamle EU-landes BNP (EU15). Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 429

8 Offentlige finanser Figur 12 De offentlige udgifter i procent af BNP Pct. af BNP Sve. Fra. Dan. Fin. Øst. Bel. Ung. Ita. Por. EU15 Slo. Anm.: Slv. er Slovakiet og Slo. er Slovenien. Kilde: Eurostat. EU25 Mal. Tys. Græ. Hol. UK Tje. Cyp. Pol. Lux. Spa. Slv. Let. Irl. Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer kraftigt i EU lige fra 33,2 pct. (Estland) til 56,5 pct. (Sverige). Variationen kan være udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. Fx har i-lande en større offentlig sektor end u-lande. Lit. Est. International skattesammenligning Danmark har det næsthøjeste skattetryk ( skatter og afgifter i pct. af BNP ) blandt udvalgte OECD-lande. Danmark er kun overgået af Sverige, som er det eneste land med et skattetryk på mere end halvdelen af BNP (50,4 pct.). Figur 13 Skatter og afgifter i pct. af BNP Pct. af BNP Sve. Dan. Bel. Fin. Fra. Øst. Ita. EU15 EU19 Tje. Ung. Lux. Hol. UK Spa. Græ. Por. Tys. Pol. Can. Tyr. Slv. Irl. Jap. USA Anm.: EU15 og EU19 er ikke-vægtede gennemsnit (der er ikke taget højde for størrelsen af landene). Kilde: OECD. Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal beta- 430 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

9 Offentlige finanser les skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU Det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU er rettesnoren for den finanspolitiske situation i EU og benyttes i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Proceduren foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke må have større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. Et underskud over 3 pct. af BNP accepteres, hvis overskridelsen er midlertidig eller nærmer sig 3 pct. af BNP. Det offentlige ØMU-overskud i 2005 er størst i Danmark (4,9) og Sverige (3,0), mens der er en lang række lande, der har underskud, som ligger over 3 pct. grænsen, heriblandt Tyskland og Italien. EU25 havde et ØMU-underskud på 2,3. Det samlede underskud for EU25 minder meget om underskuddet for Euro-zonen (2,4). Figur 14 ØMU-underskud (-) / ØMU-overskud (+) i pct. af BNP, EU Pct. af BNP Dan. Sve. Fin. Est. Irl. Spa. Let. Hol. Lit. Lux. Slo. Øst. Bel. Cyp. EU25 Pol. Fra. Slv. Tys. Mal. Sto. Tje. Ita. Græ. Por. Ung. Danmarks ØMU-gæld i pct. af BNP har været faldende siden 1993 og har udgjort mindre end 60 pct. af BNP siden EU25 havde en ØMU-gæld på 63,2 pct. af BNP i Gennemsnit for EU25 ligger med andre ord over den fastsatte grænse i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Figur 15 ØMU-gæld i pct. af BNP, EU Pct. af BNP Græ. Ita. Bel. Mal. Cyp. Tys. Fra. Por. Øst. EU25 Ung. Hol. Sve. Spa. Sto. Pol. Fin. Dan. Slv. Tje. Slo. Irl. Lit. Let. Lux. Est. Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 431

10 Tabel 405 Statens finanser, sammenfatning 2006* 2007* Driftsbudget Udgift Indtægt Driftsbudget Udgift Indtægt Anlægsbudget Anlægsbudget 1. Dronningen 62, , Medlemmer af det kongelige hus 20, , Folketinget 836, , Statsministeriet 107, , Udenrigsministeriet ,8 356,2 39, ,8 559,3 7. Finansministeriet 6 925, ,1 127, , ,4 102,4 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 1 336,8 36,9-519,3 2,5-9. Skatteministeriet 5 537,4 137, ,6 305,2-11. Justitsministeriet , ,0 109, , ,0 12. Forsvarsministeriet ,3 23, , ,6 23, ,1 15. Socialministeriet ,0-3, , Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,3 8, ,2 7,9-17. Beskæftigelsesministeriet ,9 6, ,5 3,6-18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 300,8-5, , Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,1 416,6 8, ,0 387,6-20. Undervisningsministeriet ,1 36,6 9, ,8 20,5-21. Kulturministeriet 4 359,0 76,6 327, ,5 126,9 122,4 22. Kirkeministeriet 556,9-33,6 629,6-58,4 23. Miljøministeriet 1 376,1 50,9 74, ,4 50,9 153,5 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1 880, , ,3-16,3 27. Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender , , Transport- og Energiministeriet 7 375, , , , , ,6 34. Arbejdsmarkedsfond , ,0-35. Generelle reserver 7 577, , , ,0-36. Pensionsvæsenet , ,2 - - I alt , , , , , ,7 37. Renter , , , ,3-38. Skatter og afgifter , , , ,5 - I alt , , , , , ,7 Overskud , , , ,7 Drifts- anlægs- og udlånsbudget , ,9-40. Genudlån mv , , Beholdningsbevægelser mv , ,5-42. Afdrag på statsgælden (netto) , ,4 - - I alt , ,5-862, , ,4 - Kilde: Finanslov Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

11 Tabel 406 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto Udgiftsbudget Regnskab 2005 Budget 2006 Finanslov Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1 20,4 21,1 3. Folketinget 801,2 836,6 844,7 1. Udgifter ved Folketinget 594,7 617,7 612,8 2. Folketingets Ombudsmand 40,4 44,2 46,6 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 166,1 174,7 185,3 5. Statsministeriet 112,8 107,5 114,6 1. Fællesudgifter 112,8 107,5 114,6 6. Udenrigsministeriet , , ,8 1. Udenrigstjenesten mv , , ,6 2. Internationale organisationer 386,1 376,3 381,9 3. Bistand til udviklingslandene , , ,8 4. Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats 99,1 87,4 91,5 7. Finansministeriet 7 878, , ,4 1. Offentlig økonomi 4 194, , ,5 2. Grønland og Færøerne 3 684, , ,9 Grønland 3 068, , ,1 Færøerne 615,5 615,5 622,8 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 788, ,8 519,3 1. Fællesudgifter 110,3 181,5 161,1 2. Erhvervsregulering 233,2 214,7 300,8 3. Erhvervsfremme og byggeri 189,6 546,0-472,4 4. Statistik 233,3 235,4 232,9 5. Søfart 22,4 159,2 296,9 9. Skatteministeriet 4 021, , ,6 1. Fællesudgifter 192,8 204,1 209,0 2. Forvaltning 3 829, , ,6 11. Justitsministeriet , , ,3 1. Fællesudgifter 240,3 224,5 236,5 2. Politivæsenet 7 420, , ,3 3. Kriminalforsorg 2 223, , ,9 4. Retsvæsenet 1 795, , ,6 12. Forsvarsministeriet , , ,6 1. Fællesudgifter 139,6 138,0 145,3 2. Militært forsvar , , ,9 3. Civil virksomhed 225,4 244,8 254,7 4. Redningsberedskab 469,3 438,5 472,8 5. Militærnægterområdet 30,6 26,1 21,9 Kilde: Finanslov Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 433

12 Tabel 406 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2005 Budget 2006 Finanslov Socialministeriet , , ,7 1. Fællesudgifter 8 136, , ,2 2. Individuel boligstøtte 7 139, , ,3 Boligydelse til pensionister 5 948, , ,0 Øvrig individuel boligstøtte 1 457, , ,8 Afdrag, afskrivninger mm for boligydelseslån boligsikringslån og beboerindskudslån mv. -265,9-273,6-267,5 3. Kontantydelser 1 271, , ,2 Anden kontanthjælp 265,5 305,4 251,4 Hjælp til flygtninge 100,3 77,5 112,6 Udgifter i forbindelse med børns pleje 821,3 818,3 869,2 Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 82,1 145,9 198,2 Efterlevelseshjælp 2,2 3,5 2,8 4. Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder 1 967, , ,4 Alment boligbyggeri 1 371, ,1 953,9 Privat boligbyggeri 436,7 255,7 213,5 Byfornyelse 209,9 247,0 247,0 Hensættelse vedrørende alment boligbyggeri og andelsboliger Hensættelser vedrørende byfornyelse og sanering -50,0 - - Støtte til boligområder - 2,0 2,0 5. Bistand og pleje for handicappede 113,9 310,8 113,8 Bistand og pleje for handicappede 0,0 - - Bistand og pleje for handicappede 113,9 310,8 113,8 6. Øvrige bistandsordninger 1 200, , ,5 Forsorgshjem 372,9 377,0 410,2 Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland 0,4 0,4 0,4 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 205,9 197,9 181,6 Særligt udsatte grupper 621, ,4 859,3 7. Sociale pensioner , , ,3 Folkepension , , ,3 Højeste og mellemste førtidspension , , ,9 Almindelig førtidspension 3 735, , ,1 Personlige tillæg til pensionister 813,3 875,9 848,1 ATP-bidrag af førtidspension samt supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister 375,1 362,7 416,2 Reservation til førtidspensionsreformen 2,0 - - Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond , , ,0 Førtidspension 1 737, , ,7 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet , , ,2 1. Fællesudgifter 1 136, , ,3 2. Forebyggelse 133,1 147,2 206,4 3. Uddannelse og forskning 216,7 276,7 235,8 4. Den primære sundhedstjeneste 39,4 23,1 70,8 5. Sygehuse mv , , ,3 6. Tilskud til kommuner mv , , ,6 17. Beskæftigelsesministeriet , , ,5 1. Fællesudgifter 154,8 345,4 345,6 2. Arbejdsmiljø 1 133, , ,7 3. Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse , , ,7 Fællesudgifter 344,4 374,8 553,1 Arbejdsløshedsdagpenge , , ,0 Efterløn , , ,0 434 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

13 Tabel 406 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2005 Budget 2006 Finanslov 2007 Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 435 Overgangsydelse 509,0 122,6 0,1 Kontanthjælp mv , , ,0 Dagpenge ved sygdom 6 079, , ,5 Tilbagetrækning 109,8 148,4 278,0 4. Arbejdsmarkedsservice , , ,5 Fællesudgifter 107,2 100,6 104,4 Beskæftigelsesindsats, drift ,2 Arbejdsformidling og virksomhedsservice 835,7 812,9 - Aktiv beskæftigelsesindsats , , ,9 Aktiv arbejdsmarkedspolitik mv. 169,2 - - Aktiv socialpolitik mv , , ,2 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 416,7 417,1 429,8 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 355, , ,1 1. Fællesudgifter 371,3 363,0 418,7 2. Asylansøgere 511,6 489,2 470,4 3. Integration 1 472, , ,0 Introduktionsprogram og danskundervisning 1 307, , ,0 Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 50,4 117,2 89,3 Indsats vedr. boligområder mv. 44,7 66,5 54,0 Øvrige integrationsinitiativer mv. 69,3 62,2 71,7 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , , ,0 1. Fællesudgifter 1 008,2 789,9 411,1 2. Forskning og universitetsuddannelser , , ,2 3. Forskningsråd og forskeruddannelse 1 217, , ,8 4. Forskningsinstitutioner 423,3 396,1 451,6 5. Tele- og Oplysningsområdet 50,2 84,9 62,6 6. Kompetence og teknologi 550,7 658,8 785,7 20. Undervisningsministeriet , , ,8 1. Administration m.m , , ,2 2. Grundskolen 2 262, , ,2 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 5 808, , ,3 4. Gymnasiale uddannelser 2 174, , ,9 5. Andre ungdomsuddannelser mv. 509,2 511,3 496,0 6. Videregående uddannelser 3 784, , ,1 7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddanelser 2 141, , ,4 8. Tværgående og internationale aktiviteter 670,1 681,0 770,5 9. Støtteordninger mv , , ,2 Statens uddannelsesstøtte , , ,9 Støtte til befordring 158,1 106,0 215,7 Støtteordninger for voksne 543,2 758,2 782,0 Forskellige støtteordninger 915,4 911, ,6 21. Kulturministeriet 4 197, , ,5 1. Fællesudgifter 219,2 310,1 777,5 2. Skabende og udøvende virksomhed 1 728, , ,3 Støtte til kunstnere, forfattere mv. 574,0 565,7 644,8 Musik 173,1 189,9 228,0 Teater 605,1 635,6 947,4 Film 376,7 375,0 356,1 3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 417, , ,7 Biblioteker 615,4 626,4 697,7 Arkiver mv. 153,5 178,6 162,5 Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv. 648,8 640,7 880,5 4. Videregående uddannelse 831,8 828,5 848,7 5. Idræts- og fritidsfaciliteter - 5,0 4,9 8,4 6. Radio og TV 4,4 3,6 2,9

14 Tabel 406 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2005 Budget 2006 Finanslov Kirkeministeriet 511,0 556,9 629,6 1. Fællesudgifter 51,9 52,6 57,9 2. Folkekirken 459,0 504,3 571,7 23. Miljøministeriet 1 349, , ,4 1. Fællesudgifter 234,8 237,7 339,0 2. Miljøbeskyttelse 422,5 457,4 671,0 3. Miljøundersøgelser ,7 4. Skov- og Naturforvaltning mv. 452,0 446,9 873,7 5. Geologisk forskning og undersøgelser 133,1 129,5 132,9 6. Kortproduktion 107,2 104,6 110,1 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1 328, , ,3 1. Fællesudgifter 153,1 169,3 161,1 2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 765, ,0 957,1 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 412,2 620,7 965,2 4. Markedsordninger - 2,8-6,1-7,1 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender , , ,7 1. Fællesudgifter 49,7 265,6 150,5 2. Generelle familie- og børneforhold , , ,8 3. Forbrugerforhold 87,0 75,3 79,9 4. Fødevarer og husdyrforhold 552,8 506,2 780,5 28. Transport- og Energiministeriet 7 440, , ,7 1. Fællesudgifter 631,8 524,2 305,5 2. Vejtrafik 240,5 254,2 392,4 3. Luftfart og meteorologi 112,2 243,9 260,3 4. Kyster, havne og færgetrafik 423,9 214,5 238,1 5. Banetrafik 5 388, , ,6 6. Energi 644,0 693,1 791,8 34. Arbejdsmarkedsfond Generelle reserver 5 707, , ,6 Reserver mv , ,6 Moms-refusion 5 707, , ,0 36. Pensionsvæsenet , , ,2 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 2 952, , ,9 2. Ansatte med tjenstemandspensionsret i aktieselskaber, koncessionerede selskaber mv , , ,2 3. Forskellige statslige pensionsforpligtelser 6 452, , ,7 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet 0,4 9,7-1,0 5. Indekskontrakter 1 276, , ,0 6. Administrationsudgifter mv. 50,1 44,5 51,4 37. Renter , , ,7 1. Renter af statsgæld , , ,3 Indenlandsk statsgæld , , ,1 Udenlandsk statsgæld 1 721, , ,2 2. Regulering af hensættelser 3 165, , ,4 436 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

15 Tabel 406 (fortsat) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2005 Budget 2006 Finanslov Skatter og afgifter , , ,4 1. Skatter på indkomst og formue , , ,0 Børnefamilieydelse , , ,0 2. Told- og forbrugsafgifter -66,0-62,6-84,0 Afgifter vedrørende motorkøretøjer -68,8-64,0-84,0 Øvrige punktafgifter 2,8 1,4-3. EU-ordninger , , ,7 4. Overførsel til andre paragraffer - 422,8 411,7 Nettodriftsudgifter i alt , , ,1 Tabel 407 Statens gæld og låntagning rettelse pct. af BNP Samlet statsgæld 1 72,9 39,2 Indenlandsk statsgæld 63,4 33,4 Udenlandsk statsgæld 9,5 5,9 Samlet låntagning Indenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort august Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 437

16 Tabel 408 Statens aktiver og passiver januar 31. december 1. januar 31. december Aktiver Aktiver i alt , , , ,3 Anlægsaktiver , , , ,3 Ejendomme og anlæg i alt , , , ,5 Udlån og tilgodehavender , , , ,8 Værdipapirer 8 263, , , ,6 Emissionskurstab, statslån ,7-681,8-681, ,7 Indenlandsk statsgæld , , , ,5 Udenlandsk statsgæld 120,1 171,6 171,6 179,0 Genudlån 677, , , ,8 Omsætningsaktiver , , , ,6 Driftsaktiver 217,7 202,7 6,2 - Lagerbeholdninger/EU interventionslagre 75, ,7 Andre lagerbeholdninger 112,8 109, , ,2 Debitorer , , , ,0 Mellemværender med Danmarks Nationalbank , , , ,5 Restancer vedr. løbende konti i Danmarks Nationalbank 4,8 0,0 - - Finansministeriets ordinære konto , , , ,5 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 3 584,0 65,8 65,8-20,0 Likvidbeholdninger 471,2 158, , ,1 Andre aktiver , , , ,4 Aktiver for særlige fonde , , , ,4 Den sociale pensionsfond , , , ,7 Andre fonde 1 193, ,8 982, ,7 Passiver Passiver i alt , , , ,3 Egenkapital , , , ,9 Balancekonto , , , ,9 Opskrivningshenlæggelser værdipapirer 3 017, Langfristet gæld , , , ,6 Indenlandsk statsgæld , , , ,2 Udenlandsk statsgæld , , , ,0 Prioritetsgæld 30,6 28,7 28,6 26,5 Anden langfristet gæld , , , ,1 Donationer 67,4 82, , ,7 Kortfristet gæld , , , ,2 Indenlandsk statsgæld , , , ,0 Udenlandsk statsgæld -2,0 16,6 16,6 - Periodiserede renter på statsgælden 6 699, , , ,3 Afgivne tilsagn , , , ,5 Mellemregning med særlige fonde 246,2 123,3 123,3 5,5 Kreditorer , , , ,6 Feriepengeforpligtelser mv. 301,6 317, , ,4 Andre passiver , , , ,4 Kapitaler for særlige fonde , , , ,4 Kilde: Statsregnskabet 2004 og Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

17 Tabel 409 Statens finansieringsbehov Nettofinansieringsbehov Emissionskurstab, udenl. statslån Valutakursregulering af udenl. statslån mv Emissionskurstab, indenl. statslån Ændr. i DSP s beh. af statspapirer = Ændring af statsgælden Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk gæld (netto), i alt Obligationsgæld i alt a. Statsobligationer b. Kortfristet statsgældsbeviser c. Præmieobligationer d. Swaps DSP s beholdning af statspapirer Nettogæld til Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld, i alt Bruttofinansieringsbehov Afdrag i alt a. Afdrag på indenlandske lån b. Afdrag på udenlandske lån Indenlandske låntagning, i alt a. Obligationer b. Træk på Nationalbanken Udenlandske låntagning, i alt DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Tabel 410 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. Lønmodtagernes Garantifond Sociale kasser og fonde i alt 2005* 2006* 2005* 2006* 2005* 2006* Driftsudgifter Forbrugsudgift Renter mv Indkomstoverførsler til husholdninger Indkomstoverførsler til den statslige sektor Driftsindtægter Renter og udbytter mv Obligatoriske bidrag Indkomstoverførsler fra den statslige sektor Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter, netto Drifts- og kapitaloverskud Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 439

18 Tabel 411 Kommuners og amters regnskaber Amter 1,6 København, Frederiksberg og Bornholm Øvrige Hele landet 1,6 Kommuner 6 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Samlet balance Driftsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Trafik og infrastruktur mv Undervisning og kultur Heraf: Folkeskolevæsen Sygehusvæsen og sygesikring Social- og sundhedsvæsen Heraf: Bistand og pleje Dagpleje og daginstitutioner Døgninstitutioner, opholdssteder og forebyggende foranstaltninger for børn og unge Boliger og institutioner for ældre samt foranstaltninger for voksne og handicappede Førtidspensioner og personlige tillæg Dagpenge Boligstøtte mv Arbejdsmarkedsforanstaltninger mv Øvrige social- og sundhedsvæsen Administration mv Statsrefusion i alt Anlægsudgifter i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Trafik og infrastruktur mv Undervisning og kultur Sygehusvæsen og sygesikring Social- og sundhedsvæsen Administration mv Renter Afdrag på lån Finansiering Optagne lån Generelle tilskud Udligning af moms Skatter til amter og kommuner Finansforskydninger Anm.: Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Ekskl. kurstab i forbindelse med låntagning. Kurstabet udgjorde 111 i lnkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd samt Udviklingsrådets modsvarende indtægter. 4 Inkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd. 5 Finansforskydningerne for den samlede kommunale sektor består af en forøgelse af likviditeten på 3,6 mia. kr. 6 Mindre korrektion i forhold til tidligere publikation. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

19 Tabel 412 Kommuners og amters 1 drifts- og anlægsregnskaber Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomheder mv. Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sygehusvæsen og sygesikring Socialog sundhedsvæsen Administration mv. I alt Nettoudgifter i alt Bruttoudgifter i alt Lønninger Varekøb Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser mv Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til andre kommuner/amter Øvrige tjenesteydelser Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner mv Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Interne udgifter og indtægter Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Bruttoindtægter i alt Indtægter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra andre kommuner/amter Øvrige indtægter Finansindtægter Anm.: Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 3 Ved interne udgifter og indtægter forstås omposteringer inden for den enkelte kommunale enhed. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 441

20 Tabel 413 Balance i kommuner og amter Amter 1 København, Frederiksberg og Bornholm Øvrige kommuner Hele landet 1 Aktiver i alt Likvide aktiver Heraf: Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter mv Realkreditobligationer Kommunekreditobligationer mv Statsobligationer mv Likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande Kortfristede tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende jordforsyning og forsyningsvirksomhed Aktiver vedrørende beløb til opkrævning/ udbetaling for andre Aktiver tilhørende fonds, legater mv Passiver i alt Kortfristet gæld til pengeinstitutter Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Heraf: Indenlandsk gæld i alt Hvoraf: Selvejende institutioner med overenskomst Stat og hypotekbank Andre kommuner/amter Kommunernes Pensionsforsikring Andre forsikringsselskaber Realkredit Kommunekreditforeningen Pengeinstitutter Offentlig emitterede obligationer Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Langfristet gæld vedrørende færgegevinst Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Udenlandsk gæld i alt Hvoraf: Offentlig emitterede obligationer Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor Passiver tilhørende fonds, legater mv Passiver vedrørende beløb til opkrævning/ udbetaling til andre Balancekonto Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Idet de fleste kommuner fejlagtigt har konteret idenlandske lån i udenlandsk valuta på denne funktion, er beløbet blevet korrigeret i nedadgående retning. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

21 Tabel 414 Amternes og Hovedstadens Udviklingsråds regnskaber Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægsvirksom- I alt Heraf hed i alt Sygehus- Social- og væsen og sundhedssygesiking væsen Statusværdier (ultimo) I alt 1 Heraf tægter = Drifts- Skatter finansog anlægs- for- virksom- skydhed ninger Likvide beholdninger Samtlige amter Hovedstadens Udviklingsråd Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Udgifterne er ekskl. moms. 1 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på og reg4 Langfristet gæld Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 443

22 Tabel 415 (fortsættes) Kommunernes regnskaber Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter virksom- = I alt Heraf hed Drifts- Skatter finansi alt og anlægs- for- Under- Social- og virksom- skydvisning sundheds- hed ninger og kultur væsen Statusværdier (ultimo) Likvide Langbehold- fristet ninger gæld Samtlige kommuner København Frederiksberg Københavns Amt i alt Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje Tåstrup Ishøj Ledøje-Smørum Lyngby-Tårbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse Frederiksborg Amt i alt Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Humlebæk Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Jægerspris Karlebo Skibby Skævinge Slangerup Stenløse Ølstykke Anm.: Udgifterne er primærkommuner ekskl. moms. 1 Inkl. sygehusvæsen for København (7.451 ) og for Frederiksberg (1.473 ). 2 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på og reg4 444 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2007

23 Tabel 415 (fortsættes) Kommunernes regnskaber Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter virksom- = I alt Heraf hed Drifts- Skatter finansi alt og anlægs- for- Under- Social- og virksom- skydvisning sundheds- hed ninger og kultur væsen Statusværdier (ultimo) Likvide Langbehold- fristet ninger gæld Roskilde Amt i alt Bramsnæs Greve Gundsø Hvalsø Køge Lejre Ramsø Roskilde Skovbo Solrød Vallø Vestsjællands Amt i alt Bjergsted Dianalund Dragsholm Fuglebjerg Gørlev Hashøj Haslev Holbæk Hvidebæk Høng Jernløse Kalundborg Korsør Nykøbing-Rørvig Ringsted Skælskør Slagelse Sorø Stenlille Svinninge Tornved Trundholm Tølløse Storstrøms Amt i alt Fakse Fladså Holeby Holmegård Højreby Langebæk Maribo Møn Statistisk Årbog 2007 Offentlige finanser 445