Borgerne og den offentlige sektor. Finansministeriet Oktober 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerne og den offentlige sektor. Finansministeriet Oktober 1998"

Transkript

1 Borgerne og den offentlige sektor Finansministeriet Oktober 1998

2 Borgerne og den offentlige sektor Finansministeriet, oktober 1998 Forside: Kontrapunkt Tryk: Nordsjællands Trykcenter ApS. Oplag: Den elektroniske udgave: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside Den trykte udgave: ISBN: Pris kr. 80 inkl. moms. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K. Tlf: I Finansministeriets serie af Administrations- og Personalepolitiske Småskrifter er tidligere udgivet: Sagsbehandlingstider i staten Evaluering af de tre personalepolitiske minimumskrav Attraktive arbejdspladser i staten

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og konklusioner B o rg e rnes tilfredshed med den offentlige sektor, Indledning Generelle tendenser Serviceområdet Sundhedsområdet Uddannelsesområdet Det sociale område Myndighedsområdet Kulturområdet Infrastrukturområdet Baggrundsvariable og tilfredshed B o rg e rnes holdning til organiseringen af den offentlige sektor Indledning Frit valg Brugerbetaling Tillægsydelser Udlicitering Frivilligt socialt arbejde Baggrundsvariable og holdningen til organiseringen af den offentlige sektor B o rg e rnes opbakning til den offentlige sektor Forbrugsvilje og finansieringsvilje Holdning til skattetrykket Opfattelse af udviklingen i den offentlige sektor Baggrundsvariable og opbakning til den offentlige sektor Sort arbejde og skattesnyd

4 5 B o rg e rnes tillid til den offentlige sektor Baggrund Borgernes tillid til offentlige institutioner Borgernes generelle tillid til offentligt ansatte Tillidens forskellige aspekter Offentligt ansattes aktiviteter generelt Beslutningstagning Kontakt med borgerne Baggrundsvariable og tilliden til offentligt ansatte Undersøgelsens metode og data Generel beskrivelse Repræsentativitet Statistisk usikkerhed Tidligere undersøgelser af tilfredshed Internationale undersøgelser af tillid Bilag 1. Litteraturliste Bilag 2. Spørgsmål og randford e l i n g

5 Forord Finansministeriet foretager løbende analyser af borgernes syn på den offentlige sektor. Disse undersøgelser er et vigtigt instrument i arbejdet for at udvikle velfærdssamfundet, fordi viden om borgernes holdninger og indstillinger kan hjælpe os til at finde ud af, hvor der særlig er brug for forbedringer. I den foreliggende undersøgelse ser vi på borgernes tilfredshed med de offentlige institutioner. Vi ser endvidere på viljen til at betale skat og på borgernes holdning til forskellige måder, hvorpå de offentlige aktiviteter kan organiseres. Endelig ser vi på borgernes tillid til offentlige institutioner og ansatte. Resultaterne er opløftende. Borgerne er generelt tilfredse med de offentlige institutioner. Borgerne har tillid til de offentligt ansatte og til de offentlige institutioner. Og borgerne bakker op om den offentlige sektor også når regningen skal betales. Det positive forhold mellem borgerne og den offentlige sektor danner et godt udgangspunkt for en udvikling af den offentlige sektor, der gør os i stand til at møde de kommende års udfordringer. Mogens Lykketoft BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1

6 2 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

7 Kapitel 1. Indledning og konklusioner Kontinuitet og fornyelse I 1993, 1994 og 1995 gennemførte Finansministeriet en række undersøgelser af borgernes syn på den offentlige sektor. Undersøgelserne fokuserede på forskellige aspekter af borgernes tilfredshed med en række offentlige institutioner. Heru n d e r eksempelvis folkeskolen, social-forvaltningen, sygehusene og SUstyrelsen. De tre undersøgelser varierede noget med hensyn til de specifikke spørgsmål, der blev stillet, og med hensyn til antallet af institutioner, som blev inddraget. Men efter de tre undersøgelser stod det klart, at der kun var beskedne ændringer fra år til år med hensyn til borgernes tilfredshed. På den baggrund blev det besluttet at lade et par år passere, før næste undersøgelse skulle sættes i værk. Dette er baggrunden for den foreliggende undersøgelse. Men baggrunden er tillige en erkendelse af, at de udfordringer, det danske samfund står overfor i de kommende år med internationalisering, kulturelle ændringer og den teknologiske udvikling, gør det nødvendigt at afdække borgernes holdning til den offentlige sektor i mere bred forstand. Ud over borgernes tilfredshed med en række institutioner er der derfor tillige spurgt om borgernes holdninger til forskellige måder at organisere den offentlige sektor på, borgernes opbakning til velfærdssamfundet og deres tillid til den offentlige sektor. Hermed er den foreliggende analyse både en fortsættelse og en fornyelse af de tidligere borgerundersøgelser. Den foreliggende undersøgelse viser, at borgerne har et godt forhold til den offentlige sektor. Tilliden til de offentlige institutioner er blandt verdens højeste. Tilliden til de offentligt ansatte er omfattende. Og BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 3

8 tilfredsheden med de ydelser, der leveres af den offentlige sektor, er stor og for visse gruppers vedkommende stigende gennem de seneste år. Yderligere er viljen til at betale skat øget markant fra 1990 til 1998, og færre ønsker at skære ned på den offentlige sektor. Endelig fremgår det, at der over en bred kam er forholdsvis stor tilslutning til at organisere velfærdssamfundet på nye måder, som kan forbedre kvaliteten og effektiviteten. Ikke mindst denne forandringsvilje er et stort aktiv i arbejdet med udviklingen af den offentlige sektor. Forholdet mellem danskerne og den offentlige sektor er med andre ord godt. Måske har forholdet aldrig været bedre. Analysens indhold og konklusioner Forholdet mellem borgerne og den offentlige sektor omfatter et bredt spektrum af problemstillinger. Det vil derfor i en undersøgelse som denne være vanskeligt at inddrage alle relevante områder, og det vil ikke være muligt at gå i dybden med alle problemstillinger. Fokus er lagt på fire områder af særlig betydning: For det første re d e g ø res for borg e rnes tilfredshed med de institutioner i den offentlige sektor, som producerer ydelser eller regulering. For det andet ses på borgernes holdninger til forskellige måder at organisere den offentlige sektor på, herunder bl.a. spørgsmål som frit valg, udlicitering og frivilligt socialt arbejde. For det tredje analyseres borgernes generelle opbakning til den offentlige sektor. For det fjerde ses på borgernes tillid til den offentlige sektor og til de offentligt ansatte. Hermed skulle forskellige aspekter af borgernes forhold til den offentlige sektor være afdækket. Kapitel 2 indledes med en analyse af borgernes tilfredshed med de institutioner, som producerer offentlige ydelser og regulering, idet der i vidt omfang foretages sammenligninger med tilfredshedsniveauet i 4 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

9 1995: Generelt er brugernes tilfredshed med institutionerne i den offentlige sektor meget høj, og sektorens omdømme er forbedret markant de seneste fire år. Tilfredsheden med den offentlige sektor, alt i alt, er øget. Dernæst inddrages i kapitel 3 borgernes holdning til forskellige måder, hvorpå den offentlige sektor kan organiseres: Det konkluderes, at der er stor tilslutning til udbredelsen af frit valg. Yderligere ses det, at borgerne ikke er blankt afvisende, når det kommer til brugerbetaling. Der er stor forståelse for udlicitering. Med hensyn til indførelsen af et system hvor alle, der har behov for offentlige serviceydelser, har gratis adgang hertil, men i tillæg har mulighed for købe sig til ekstra ydelser mod egen betaling, er tilslutningen mere modereret. Som helhed er befolkningen dog ikke afvisende over for idéen, men tilslutningen er ikke så stor som til de andre undersøgte måder at organisere den offentlige sektor på. Endelig ser det store flertal gerne, at frivilligt socialt arbejde i højere grad inddrages som supplement til de offentlige sociale aktiviteter. Samtidig fremgår det dog, at under hver femte selv har deltaget i sådanne aktiviteter inden for de seneste 12 måneder. Kapitel 4 ser på borgernes opbakning til velfærdssamfundet, herunder især viljen til at deltage i finansieringen af de offentlige udgifter: Der er stor tilslutning til velfærdssamfundets udgiftsside, men overraskende viser resultaterne, at viljen til at finansiere udgifterne er tilsvarende høj. Langt over halvdelen af borgerne vil således bevare det nuværende niveau for skat og service, mens hver femte erklærer, at de er villige til at hæve skatten, hvis det indebærer serviceforbedringer. Især bemærkes det, at størstedelen af befolkningen ønsker at BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 5

10 bevare skattetrykket på det nuværende niveau, og at de, der ønsker at sænke skatteniveauet, i dag er i mindretal. Det omvendte var tilfældet i En ganske stor del af borgernes ønsker til den fremtidige udvikling i niveauet for skat og service kan forklares dels med borgernes holdning til skattetrykket, dels med deres oplevelse af om der er blevet skåret ned på den offentlige sektor, eller om den offentlige sektor er vokset de seneste år. Afslutningsvis inddrages i kapitel 5 en kortlægning af niveauet for borgernes tillid til den offentlige sektor. Internationalt kan der spores tendenser til faldende tillid til offentlige institutioner, hvilket har givet anledning til bekymring for, om moderne stater magter at løfte fremtidens udfordringer i en internationaliseret økonomi præget af omstilling og teknologisk udvikling. Det konkluderes, at danskernes tillid generelt ligger på et højt niveau: Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande er tilliden til offentlige institutioner i Danmark høj, og niveauet har været stabilt gennem 1990 erne. Tilliden til offentligt ansatte er høj også i sammenligning med tilliden til ansatte i den private sektor. Der er tillid til, at offentligt ansatte følger de regler, der gælder for deres arbejde, og det er generelt opfattelsen, at de offentligt ansatte er imødekommende, når de er i kontakt med borgerne. Mange erklærer sig enige i, at det er saglige hensyn, der ligger til grund for de offentligt ansattes beslutninger. Omvendt er borgerne delte med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til borgerne, når de offentligt ansatte træffer beslutninger. En afvigelse fra dette generelt positive billede er, at kun lidt over halvdelen af borgerne erklærer sig helt eller delvist enige i, at offentligt ansatte så godt som aldrig deltager i korruption, mens omkring hver fjerde erklærer sig helt eller delvist uenige. Omkring hver femte kan ikke tage stilling. 6 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

11 Krydstabuleringer af spørgsmålet om regeloverholdelse og spørgsmålet om korruption viser imidlertid, at kun meget få svarpersoner mener, at der forekommer korruption i den offentlige sektor, hvis korruption defineres mere præcist ved aktiviteter som bestikkelse, underslæb og modtagelse af returkommission. Undersøgelser som den foreliggende skal naturligvis tolkes med det forbehold, at en svarafgivelse er forholdsvis uforpligtende for de interviewede personer. Yderligere viser erfaringerne fra tidligere undersøgelser, at svarafgivelser vedrørende holdninger til den offentlige sektor er meget påvirkelige af, hvordan spørgsmålene formuleres. Med disse forbehold kan det imidlertid slås fast, at danskernes forhold til den offentlige sektor i dag er overordentlig godt. Spørgeskemaundersøgelsen Analysen af borgernes forhold til den offentlige sektor bygger fortrinsvis på en spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget fra den 8. maj til den 14. juni 1998 af analyseinstituttet Gallup A/S for Finansministeriet. Undersøgelsen omfatter svarpersoner over 15 år, som er interviewet pr. telefon. Ud over Gallupundersøgelsen inddrages tidligere spørgeskemaundersøgelser fra Danmark og undersøgelser fra en række andre lande. For en gennemgang af sammenligneligheden af de forskellige undersøgelser samt Gallupundersøgelsens metode og repræsentativitet henvises til kapitel 6. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 7

12 8 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

13 Kapitel 2. Borgernes tilfredshed med den offentlige sektor, Indledning Tilfredshed er en målsætning Kvaliteten af de offentlige ydelser skal svare til borg e rnes forv e n t n i n g - er. Uoverensstemmelser mellem borgernes forventninger på den ene side og den virkelighed, der møder dem, på den anden side, skal løses enten ved at tilpasse ydelserne og produkterne eller ved at bibringe borgerne et forventningsniveau, som kan imødekommes. En høj tilfredshed med de offentlige institutioner er en målsætning i sig selv. Derfor er et kendskab til, hvad der kendetegner institutioner med tilfredse borgere, et nyttigt styringsredskab i det fortsatte arbejde med at forbedre den offentlige sektor i retning af serviceorientering og større fleksibilitet. Siden 1993 har Finansministeriet foretaget undersøgelser af tilfredsheden med forskellige institutioner i den offentlige sektor. Undersøgelserne er foretaget i 1993, 1994 og 1995, men er ikke gentaget før nu, fordi der var meget små forskelle i tilfredsheden fra år til år i de tidligere analyser. I det følgende præsenteres resultatet af undersøgelsen i 1998, idet der løbende sammenlignes med resultaterne fra For at fremme overskueligheden inddrages undersøgelserne fra 1993 og 1994 kun sporadisk er valgt som sammenligningsgrundlag for særligt at kunne fokusere på udviklingen i tilfredsheden de seneste år. Tilfredshed er som begreb forholdsvis bredt. Det kan omfatte mange aspekter af borgernes vurdering af de pågældende institutioner, og fortolkninger af resultaterne må derfor foretages under hensyn til, at der males med en meget bred pensel. Særligt skal det understreges, at utilfredshed enten kan skyldes, at svarpersonen vurderer, at BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 9

14 standarden m.v. i en institution er for høj, eller at den er for lav. Ofte vil der være en tendens til, at man ved fortolkning af brugernes grad af tilfredshed med en given institution kun har øje for, at en eventuel manglende tilfredshed skyldes, at standarden er for lav. Det modsatte kan imidlertid ikke udelukkes. Brugere og ikke-brugere I undersøgelserne skelnes der mellem brugere og ikke-brugere. Brugerne defineres som dem, der personligt har været i kontakt med de pågældende institutioner, mens ikke-brugerne omfatter dem, der ikke har været i en sådan kontakt. Med denne fremgangsmåde bliver brugere operationelt defineret ved deres selvopfattede kontakt med institutionerne. Således optræder eksempelvis forældre til børn i børnehaver og forældre til børn i folkeskoler som brugere, hvilket imidlertid også er tilfældet for skoleelever, som måtte optræde i udvalget af svarpersoner. Selv om visse institutioner måtte producere ydelser eller regulering, som rummer elementer af kollektive goder, og vi derfor alle i en vis forstand er brugere af de pågældende institutioner, regnes kun de, der har været i personlig kontakt med institutionen, som brugere. Dette forhold kan f.eks. være relevant at holde sig for øje ved tolkning af resultater vedrørende tilfredsheden med politiet og domstolene. Brugernes vurderinger må antages at bygge på erfaringer med de pågældende institutioner, og deres vurderinger kan derfor ses som et udtryk for et aspekt af institutionernes kvalitet. Ikke-brugernes vurderinger kan derimod formodes at bygge på informationer fra massemedierne og omgangskredsen, og ikke-brugernes tilkendegivelser kan derfor ses som et udtryk for institutionernes omdømme. Det kan således forventes, at de to grupper har ganske forskellige grader af tilfredshed med de inddragede institutioner. 10 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

15 Den gruppe, som ikke selv har været i kontakt med institutionerne, men som har nær familie, der har været i en sådan kontakt, er ikke inddraget i undersøgelsen. Grunden er, at denne gruppe kan formodes at have holdninger, som i et ukendt blandingsforhold bygger både på viden om brugerens erfaringer og på institutionernes ry og rygte i almindelighed 1. Det er derfor forbundet med vanskeligheder at tolke, hvad denne gruppes svarafgivelser er udtryk for. Denne fremgangsmåde indebærer, at der for visse institutioner er ganske få svarpersoner i hver kategori, hvorfor svarfordelingerne i visse tilfælde skal tolkes med varsomhed. For en gennemgang af forhold vedrørende statistisk usikkerhed henvises i øvrigt til kapitel 6. Opmærksomheden skal henledes på, at karakteren af relationen mellem borgerne og institutionerne er forskellig alt efter hvilken type af institution, der er tale om. Således er brugerrollen i forhold til servicei n s t i t u t i o n e rne væsensforskellig fra bru g e rrollen i forhold til i n s t i t u t i o n - erne på myndighedsområdet. Mens den første gruppe modtager en gratis ydelse, er den anden gruppe ofte i kontakt med institutionerne i forbindelse med afgørelser, som i sagens natur lejlighedsvis vil gå mod brugernes ønsker. Herunder f.eks. ved domstolsafgørelser eller ved tildeling af social pension. Dette forhold må på forhånd antages at påvirke graden og karakteren af brugernes tilfredshed med de pågældende institutioner. Et tilsvarende forhold vil gøre sig gældende med hensyn til ikkebrugerne. Yderligere må det antages, at ikke-brugernes kontakt og dermed viden om de institutioner, som de ikke har været i kontakt med inden for det sidste år, vil variere fra institutionstype til institutionstype. Ikke-brugere som eksempelvis ikke selv har været i kontakt med SU-styrelsen, og som ikke har familie, som har haft en sådan kontakt, kan antages at have et meget spinkelt bedømmelsesgrundlag. Institutioner, som de fleste gennem et liv kommer i kontakt med, kan 1 Denne tolkning underbygges af, at gruppen gennemgående har svarfordelinger, som ligger mellem brugernes og ikke-brugernes. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 11

16 derimod antages at blive bedømt på et mere fyldigt grundlag. Som eksempel kan fremhæves skatteforvaltningen. Valg af institutioner Valget af institutioner er sket ud fra et ønske om at repræsentere størstedelen af de brugerrettede aktiviteter i den offentlige sektor. Herunder myndighedsområdet, kulturområdet, infrastrukturområdet og serviceområdet. Dette sidste område er repræsenteret ved sundhedsområdet, uddannelsesområdet og det sociale område. Inden for disse overordnede kategorier er der udvalgt en række specifikke institutioner, som indgår i spørgeskemaet, jf. også bilag 2. Inden for det sociale område spørges der eksempelvis til borgernes tilfredshed med børnehaverne, med hjemmehjælpen og med plejehjemmene. Hermed er det producenterne af offentlige ydelser og regulerende aktiviteter, der inddrages, mens det centrale forvaltningsniveau og det politikformulerende niveau lades ude af analysen. Det er med andre ord de brugerrettede aktiviteter, som er i fokus. De specifikke institutioner er udvalgt, så det er muligt at sammenligne tilfredsheden i 1998 med de tilsvarende undersøgelser fra 1993, 1994 og Spørgsmålene er i 1998 formuleret på samme måde som i de tidligere undersøgelser, hvorfor det er muligt direkte at sammenligne svarafgivelserne med de tidligere undersøgelser. 2.2 Generelle tendenser Gennemgående er befolkningens tilfredshed med de offentlige institutioner høj. Og tilfredsheden med specifikke institutioner som eksempelvis biblioteker og domstole er stort set konstant de seneste år. Når det kommer til tilfredsheden med den offentlige sektor, alt i alt, er tilfredsheden tilmed stigende. 12 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

17 Af Figur 1 fremgår brugernes tilfredshed med de institutioner, som indgår i undersøgelsen i Brugerne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de er tilfredse med den pågældende institution og er blevet givet følgende svarmuligheder: Meget tilfreds, tilfreds, hverken eller, utilfreds, meget utilfreds og ved ikke. I Figur 1 og de følgende figurer er kategorien meget utilfreds sat lig 1 skalapoint, mens meget tilfreds er sat lig 5 skalapoint. Med dette udgangspunkt er den gennemsnitlige tilfredshed beregnet, idet værdier over 3 skalapoint betegner, at der gennemgående er tilfredshed med en institution, mens værdier under 3 skalapoint betegner det modsatte. Figur 1. Brugernes tilfredshed, 1998 Gennemgående er der tilfredshed med alle de anførte institutioner, idet alle institutionerne har en gennemsnitlig brugertilfredshed, som ligger over 3 skalapoint. Mest tilfredse er brugerne af biblioteker, BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 13

18 praktiserende læger og museer, mens skatteforvaltningernes, socialkontorernes og arbejdsformidlingens brugere er de mindst tilfredse. Generelt er brugerne mest tilfredse med institutioner på kulturområdet og på sundhedsområdet, mens de er mindst tilfredse med institutioner inden for myndighedsområdet og det sociale område, jf. også Figur 2, hvor brugernes gennemsnitlige tilfredshed inden for hvert delområde er vist for 1995 og Figur 2. Gennemsnitlig tilfredshed med delområder blandt bruger i 1995 og 1998 e Anm.: Kulturområdet omfatter biblioteker og museer. Sundhedsområdet omfatter praktiserende læger, sygehuse og lægevagter. Infrastrukturområdet omfatter regional busdrift, postomdeling og posthuse. Uddannelsesområdet omfatter folkeskoler, gymnasier og højere læreanstalter. Det sociale område omfatter hjemmehjælp, børnehaver og plejehjem/ældrecentre. Myndighedsområdet omfatter arbejdsformidlinger, SU, socialkontorer, domstole, skatteforvaltninger og politistationer. Ses på udviklingen fra 1995 til 1998, fremgår det, at brugernes tilfredshed stort set er den samme i de to år. Det sociale område skiller sig imidlertid ud ved et fald i tilfredsheden fra 1995 til BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

19 Bag de generelle tendenser ligger tilsvarende ændringer vedrørende tilfredsheden med de enkelte institutioner, jf. Figur 3. Figur 3. Ændringer i brugernes tilfredshed fra 1995 til 1998 Anm.: Spørgsmålet om den regionale bustrafik er formuleret på forskellige måder i 1995 og 1998, og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes. Gennemgående er udsvinget i tilfredsheden med de anførte institutioner små, idet plejehjemmene dog skiller sig ud ved en ganske markant forringelse af den gennemsnitlige tilfredshed. Ud over brugernes faldende tilfredshed med børnehaverne og plejehjemmene kan der især spores en forringet tilfredshed med hjemmehjælpen, mens Statens Uddannelsesstøtte i den anden ende er den institution, der kan spore den største forbedring i tilfredsheden. Alt i alt er der stigende tilfredshed med 11 institutionsområder, mens der er faldende tilfredshed med 8 institutionsområder. Ændringerne er dog gennemgående små og i visse tilfælde ikke statistisk sikre. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 15

20 I tidligere undersøgelser har det vist sig, at der er ganske markante forskelle mellem brugernes og ikke-brugernes tilfredshed med de offentlige institutioner. Institutionernes omdømme har så at sige været dårligere, end de efter brugernes vurdering fortjener. Figur 4. Forskelle mellem brugernes og ikke-brugernes tilfredshed, 1998 Anm.: Værdien er positiv, hvis brugerne er mest tilfredse og negativ, hvis ikke-brugerne er mest tilfredse. Det ses, at der stadig er ganske store forskelle i brugernes og ikkebrugernes vurdering af de offentlige institutioner. Således anfører markant flere af museernes og bibliotekernes brugere, at de er tilfredse med disse institutioner, ligesom hjemmehjælpen, børnehaverne og folkeskolerne stadig har brugere, som er mere tilfredse end ikkebrugerne. 16 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

21 Interessant i forhold til tidligere undersøgelser er imidlertid, at der er kommet flere institutioner, hvor ikke-brugerne er mere positive end brugerne. Blandt de anførte institutioner havde i 1995 kun skatteforvaltningerne flere tilfredse ikke-brugere end tilfredse brugere (Finansministeriet 1995:19). I 1998 er det samme tilfældet for domstolene, socialkontorerne, politistationerne, lægevagterne og arbejdsformidlingerne. Det bemærkes, at de fleste af de omtalte institutioner hører under det, der her er afgrænset som myndighedsområdet. Denne udvikling er i overensstemmelse med, at forskellen mellem ikke-brugere og brugere generelt er formindsket fra 1995 til 1998, hvilket overvejende er et resultat af, at ikke-brugerne er blevet mere tilfredse, jf. Figur 5. Figur 5. Gennemsnitlig tilfredshed med delområder blandt ikke-brugere i 1995 og 1998 Anm.: 1) Der er ikke registret ikke-brugere på infrastrukturområdet i ) Ikke-brugere på sundhedsområdet omfatter ikke her praktiserende læger. 3) Anmærkning i øvrigt som til Figur 2. Det ses, at ikke-brugernes tilfredshed fra 1995 til 1998 er øget markant på sundhedsområdet og det sociale område, mens der er en mindre fremgang på myndighedsområdet. Ikke-brugernes gennemsnitlige BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 17

22 tilfredshed med institutionerne på kulturområdet og uddannelsesområdet er stort set konstant over den betragtede periode. Som nævnt kan ikke-brugernes tilfredshed med offentlige institutioner tages som et udtryk for institutionernes omdømme. Det kan på baggrund af resultaterne i Figur 5 konkluderes, at den offentlige sektors omdømme er forbedret ganske betydeligt i den betragtede periode. Det billede, der sammenfattende tegnes af borgernes syn på den offentlige sektor, er med andre ord, at brugernes tilfredshed med institutionerne over en bred kam er konstant, men at der særlig kan iagttages en faldende tilfredshed vedrørende hjemmehjælpen, plejehjemmene og børnehaverne. Med hensyn til ikke-brugerne er tilfredsheden steget markant, og skønt brugerne stadig generelt er mere tilfredse end ikke-brugerne, er forskellen blevet mindre fra 1995 til Tilfredsheden med de offentlige brugerrettede institutioner er med andre ord nærmest konstant. Spørgsmålet er, om denne udvikling i tilfredsheden med de inddragede institutioner også afspejler sig i befolkningens generelle tilfredshed med den offentlige sektor, jf. Figur 6. Figur 6. Hvordan er De, alt i alt, tilfreds med den offentlige sektor? 18 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

23 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 19

24 Det ses, at udviklingen i tilfredsheden med de offentlige institutioner er blevet ledsaget af en ganske betydelig stigning i den generelle tilfredshed med den offentlige sektor. Hvor lidt over 45 pct. i 1995 angav, at de alt i alt var tilfredse eller meget tilfredse med den offentlige sektor, er det i 1998 lidt under 65 pct. af befolkningen, som giver udtryk for denne vurdering. Yderligere er andelen, som alt i alt er utilfredse eller meget utilfredse, tilsvarende halveret til omkring 8 pct. Den generelle tilfredshed er altså øget ganske betydeligt de seneste tre år. Ses på forholdet mellem tilfredsheden med de enkelte institutioner og den generelle tilfredshed, fremgår det af Tabel 1, at der er en vis sammenhæng. Tabel 1. Generel og specifik tilfredshed blandt bruger e Note.: 1) De tilfredse omfatter dem, der er meget tilfredse eller tilfredse, mens de utilfredse omfatter dem, der er utilfredse eller meget utilfredse. 20 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

25 Anm.: Det skal bemærkes, at antallet af svarpersoner for visse af de anførte institutioner er så små, at tallene er forbundet med en stor statistisk usikkerhed. Tabellen må derfor læses i sin helhed. I tabellen er vist brugernes tilfredshed med de anførte institutioner. I BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 21

26 første talkolonne er vist tilfredsheden hos brugerne under et. I anden talkolonne er vist tilfredsheden med de pågældende institutioner blandt de brugere, der tilkendegiver, at de alt i alt er utilfredse med de offentlige sektor. I den sidste talkolonne er vist tilfredsheden hos de brugere, der alt i alt er tilfredse med den offentlige sektor. Det ses, at de, der alt i alt er utilfredse med den offentlige sektor, også er dem, der er mindst tilfredse med de anførte institutioner. Omvendt er de, der alt i alt er tilfredse med den offentlige sektor, også mere tilfredse med de pågældende institutioner. Gennemsnitligt ligger forskellen mellem de to grupper på omkring 0,8 point på skalaen fra 1 til 5, hvilket i denne sammenhæng afspejler, at der som helhed er statistisk sikre forskelle mellem de to grupper. Det kan således forsigtigt antages, at en del af den generelle tilfredshed med den offentlige sektor hænger sammen med, om de enkelte producerende institutioner forstår at levere varen. Det er almindeligt accepteret, at tilfredsheden med den offentlige sektor og opslutningen bag velfærdssamfundet overvejende er betinget af befolkningens holdninger og værdier. Men resultaterne i Tabel 2 tyder på, at institutionernes formåen også har en vis betydning for befolkningens opbakning. Derfor ses der i de følgende afsnit på tilfredsheden med institutionerne på de enkelte områder i den offentlige sektor. Herunder serviceområdet, myndighedsområdet, kulturområdet og infrastrukturområdet. 2.3 Serviceområdet Generelt har befolkningen en høj grad af tilfredshed med institutionerne på serviceområdet. Yderligere kan det konkluderes, at serviceområdets omdømme i befolkningen generelt er steget i den samme periode, idet tilfredsheden med de inddragede institutioner gennemgående er øget blandt ikke-brugerne. 22 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

27 2.3.1 Sundhedsområdet I massemedierne er sundhedssektoren kritiseret. Ventelister på udvalgte områder, konkrete sygehistorier med et uhensigtsmæssigt forløb og problemer med et specifikt apparatur kan skabe store overskrifter. Få beskæftiger sig dog med det generelle kvalitetsniveau i sundhedssektoren. I Figur 7 er imidlertid vist brugernes tilfredshed med lægevagten, sygehusene og de praktiserende læger i Figur 7. Brugernes tilfredshed med sundhedsområdet, 1998 Det ses, at brugernes tilfredshed gennemgående er langt højere, end det kunne forventes på baggrund af den seneste tids debat om sundhedssektoren. Særligt de praktiserende læger skiller sig ud ved, at omkring halvdelen af brugerne er meget tilfredse, mens lidt over 40 pct. erklærer sig tilfredse. Lægevagten er som i tidligere undersøgelser den institution, der har de mindst tilfredse brugere, men på trods heraf erklærer stadig omkring to tredjedele af brugerne, at de er tilfredse eller meget tilfredse. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 23

28 Med hensyn til udviklingen fra 1995 til 1998 fremgår det af Figur 8, at tilfredsheden stort set er den samme i de to år. Note: 1) Der foreligger ikke tal for Antallet af svarpersoner, der i 1998 ikke har været i kontakt med en praktiserende læge, er så lille, at resultatet er Figur 8. Brugernes tilfredshed med sundhedsområdet, gennemsnit i 1995 og 1998 Forskellene i den gennemsnitlige tilfredshed i 1995 og 1998 er ganske beskedne. Således ligger forskellene på et niveau svarende til 0,1 skalapoint, hvilket imidlertid dækker over ændringer i retning af, at flere svarpersoner angiver, at de er tilfredse, mens færre i den ene retning angiver, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, og færre i den anden retning angiver, at de er meget tilfredse. Svarene samler sig således om de tilfredse. Med hensyn til ikke-brugerne på sundhedsområdet kunne der fra 1993 til 1994 iagttages et ganske markant fald i tilfredsheden med institutionerne. Således svarede den gennemsnitlige tilfredshed med sygehusene i 1993 til omkring 4,1 skalapoint, mens de tilsvarende gennemsnit i 1994 og 1995 lå på henholdsvis 3,6 og 3,7. Resultaterne i Figur 9, hvor ikke-brugernes gennemsnitlige tilfredshed med 24 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

29 sundhedsområdet i 1995 og 1998 er vist, kan derfor læses med særlig interesse. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 25

30 Figur 9. Ikke-brugernes tilfredshed med sundhedsområdet, gennemsnit i 1995 og 1998 Det ses, at den gennemsnitlige tilfredshed med sygehusene blandt ikke-brugerne er steget fra 1995 til 1998 med lidt over 0,1 skalapoint, idet ændringen i den gennemsnitlige tilfredshed dækker over en udvikling, hvor langt flere erklærer sig tilfredse, mens lidt færre i den ene ende af skalaen erklærer sig meget tilfredse, og færre i den anden ende af skalaen erklærer sig utilfredse eller meget utilfredse. Tilsvarende er ikke-brugernes tilfredshed med lægevagten steget fra 3,4 til 3,7 skalapoint, hvilket overvejende kan henføres til, at færre tilkendegiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse og i stedet angiver, at de er tilfredse Uddannelsesområdet 26 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

31 Brugernes tilfredshed med folkeskolen, gymnasiet og de højere læreanstalter i 1998 fremgår af Figur 10. Figur 10. Brugernes tilfredshed med uddannelsesområdet, 1998 Anm.: Det bemærkes, at der er forholdsvis få brugere på gymnasieområdet i undersøgelsesmaterialet, hvorfor resultatet må tolkes med en vis varsomhed. Opmærksomheden skal her henledes på, at brugerne, jf. betragtningerne i afsnit 2.1, operationelt er afgrænset ved, at de selv angiver, at de har været i kontakt med institutionen. Særligt vedrørende gymnasierne omfatter brugerne derfor formentligt både elever og i et vist omfang deres forældre. Ser man samlet på kategorierne tilfreds og meget tilfreds, fremgår det, at tilfredshedsniveauet er nogenlunde ensartet for de anførte institutioner. Dog bemærkes, at lidt flere af de højere læreanstalters brugere er tilfredse, mens færre er meget tilfredse. I figur 10 skiller BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 27

32 folkeskolens brugere sig ud fra de øvrige institutioner på uddannelsesområdet ved, at lidt flere erklærer sig utilfredse eller meget utilfredse, og lidt færre erklærer sig tilfredse. Begge disse forskelle er statistisk sikre, når der sammenlignes med de højere læreanstalter. 28 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

33 Forskellene slår igennem i den gennemsnitlige tilfredshed med de tre institutioner, som er vist i Figur 11. Figur 11. Brugernes tilfredshed med uddannelsesområdet, gennemsnit i 1995 og 1998 Det ses, at den gennemsnitlige tilfredshed med folkeskolen i 1998 er noget lavere end tilfredsheden med gymnasiet og de højere læreanstalter. Det fremgår også, at tilfredsheden med folkeskolen og gymnasiet er faldet i den betragtede periode, mens tilfredsheden med de højere læreanstalter er steget. Hvor det således var de højere læreanstalter, der i sammenligning med de øvrige institutioner på uddannelsesområdet havde den laveste tilfredshed i 1995, er det i dag folkeskolen, som ligger svagest i sammenligningen. Figur 12. Ikke-brugernes tilfredshed med uddannelsesområdet, gennemsnit i 1995 og 1998 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 29

34 Ikke-brugernes tilfredshed med uddannelsesinstitutionerne ligger noget lavere end brugernes tilfredshed. Særligt er der forskel med hensyn til tilfredsheden med folkeskolen. Her svarer brugernes gennemsnitlige tilfredshed i 1998 til lidt over 3,7 skalapoint, mens det tilsvarende tal for ikke-brugerne er omkring 3,4. Sammenfattende er såvel brugernes som ikke-brugernes tilfredshed med institutionerne på uddannelsesområdet imidlertid høj, om end folkeskolen skiller sig ud som den institution, der har den mindste grad af tilfredshed både blandt brugerne og blandt ikke-brugerne Det sociale område Det sociale område er i denne undersøgelse repræsenteret ved børnehaverne, hjemmehjælpen og plejehjemmene/ældrecentrene. Efter brugernes opfattelse er området ganske velfungerende, idet mellem 60 og 80 pct. af brugerne angiver, at de er meget tilfredse eller bare tilfredse med de pågældende institutioner, jf. Figur 13. Figur 13. Brugernes tilfredshed med det sociale område, BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

35 Anm.: Det bemærkes, at der vedrørende det sociale område er forholdsvis få brugere i det bagvedliggende datamateriale, hvorfor fortolkninger skal foretages med varsomhed. Det ses, at tilfredsheden er størst med børnehaverne, mens plejehjemmene på trods af et generelt højt tilfredshedsniveau har den laveste tilfredshedstilkendegivelse. Dog ses, at hjemmehjælpen er den institution inden for det sociale område, der har flest egentligt utilfredse brugere, idet omkring 18 pct. angiver, at de er meget utilfredse eller utilfredse. Allerede fra 1994 til 1995 kunne der iagttages en let faldende tilfredshed med det sociale område, og denne tendens er fortsat frem til 1998, jf. Figur 14. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 31

36 Figur 14. Brugernes tilfredshed med det sociale område, gennemsnit i 1995 og 1998 Det ses, at tilfredsheden særligt er faldet på plejehjemmene, mens faldet i tilfredsheden er noget mindre i forhold til hjemmehjælpen og børnehaverne. Generelt vedrører faldet, at der er færre, som erklærer sig meget tilfredse, og flere, som erklærer sig tilfredse. Kun i begrænset omfang er der tale om, at lidt flere bliver utilfredse. Sammenfattende kan man derfor sige, at tidligere tiders meget høje tilfredshed med ydelserne på det sociale område er blevet afløst af en mere almindelig tilfredshed. I alle undersøgelser af borgernes syn på den offentlige sektor har brugerne af de inddragede institutioner på serviceområdet været mere tilfredse end ikke-brugerne. Det har på den baggrund været opfattelsen, at det sociale område havde et problem med det offentlige omdømme. Dette forhold er stadig gældende, men forskellen mellem brugernes og ikke-brugernes tilfredshed er blevet markant mindre i den betragtede periode, jf. Figur 15. Figur 15. Ikke-brugernes tilfredshed med det sociale område, gennemsnit i 1995 og BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

37 Det ses, at ikke-brugernes tilfredshed med områder som hjemmehjælp og plejehjem/ældrecenter er steget markant fra 1995 til 1998, mens tilfredsheden med børnehaverne stort set er konstant i den betragtede periode. Ses på forskellen mellem brugerne og ikke-brugerne, er det stadig hjemmehjælpen, som har det dårligste offentlige omdømme. Ganske vist erklærer lidt under 20 pct. af både brugerne og ikke-brugerne, at de er meget utilfredse eller utilfredse med hjemmehjælpen, når der korrigeres for andelen, der svarer ved ikke. Men der er langt flere af ikke-brugerne, som svarer, at de hverken er utilfredse eller tilfredse, mens flere brugere angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Hjemmehjælpens omdømme er således nok ikke så godt, som det BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 33

38 kunne være, hvis befolkningen som helhed havde samme erfaringer som brugerne. Men billedet af en generelt dårligt fungerende hjemmehjælp synes hverken at kunne genfindes hos brugerne eller hos den øvrige del af befolkningen. 2.4 Myndighedsområdet Myndighedsområdet er kendetegnet ved, at borgerne er tildelt rettigheder og pligter ved generelle regelsæt. Yderligere er myndighedsområdet kendetegnet ved, at borgerne i det fleste tilfælde ikke selv kan vælge, om de vil i kontakt med de pågældende myndigheder, og at der typisk ikke er mulighed for at vælge mellem forskellige institutioner, når et givet problem skal løses. Bortset fra brugernes tilfredshed med politistationerne er brugerne af de øvrige institutioner på myndighedsområdet generelt blandt de mindst tilfredse i 1998, jf. Figur 16. Figur 16. Brugernes tilfredshed med myndighedsområdet, BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

39 Anm.: Det bemærkes, at der vedrørende domstole og SU er forholdsvis få brugere i det bagvedliggende datamateriale, hvorfor fortolkninger skal foretages med varsomhed. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 35

40 Det ses, at mellem 55 og 60 pct. af brugerne erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med de anførte institutioner, idet det dog er op til 80 pct. af brugerne, som har en tilsvarende vurdering af politistationerne. Selv om den egentlige utilfredshed med de pågældende institutioner i 1998 med en andel på mellem 25 pct. og 20 pct. gennemgående ligger over de øvrige institutioner i den offentlige sektor, er der således kun tale om lav tilfredshed i sammenligning med et meget højt udgangspunkt. Tilfredsheden med institutionerne inden for myndighedssektoren er høj, men altså ikke høj i samme grad som den, der kan registreres hos de øvrige institutioner i den offentlige sektor. Ses yderligere på udviklingen i den gennemsnitlige tilfredshed fra 1995 til 1998, er der ikke de store ændringer. Dette generelle billede brydes imidlertid af brugernes vurdering af Statens Uddannelsesstøtte, som er blevet markant bedre i den betragtede periode. Figur 17. Brugernes tilfredshed med myndighedsområdet, gennemsnit i 1995 og BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

41 Hvor brugernes gennemsnitlige tilfredshed med Statens Uddannelsesstøtte var på omkring 3,2 skalapoint i 1995, er den tilsvarende tilfredshed i 1998 på 3,5 skalapoint. Bag denne markante ændring ligger, at færre brugere erklærer sig utilfredse, og at flere erklærer sig tilfredse. Der er således ikke tale om, at flere ikke kan tage stilling eller svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. Dette resultat er i øvrigt i overensstemmelse med SU-styrelsens egne undersøgelser af brugernes tilfredshed. På baggrund af Finansministeriets bruger-undersøgelser i 1993, 1994 og 1995 stod det klart, at SU-styrelsen dengang ikke formåede at levere en administration og service, som svarede til brugernes forventninger. Der blev derfor iværksat et omfattende arbejde med bl.a. administrative tilpasninger og decentralisering til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Baggrunden for den markante forbedring i brugernes tilfredshed kan således antages at være en målrettet indsat for at forbedre den pågældende institution. Myndighedsområdet skiller sig som sagt generelt ud ved, at brugerne er blandt de mindst tilfredse i den offentlige sektor. Men myndighedsområdet skiller sig også ud ved, at ikke-brugerne er mere tilfredse end brugerne i fem af de anførte seks institutioner, jf. Figur 18. Figur 18. Ikke-brugernes tilfredshed med myndighedsområdet, gennemsnit i 1995 og 1998 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 37

42 Note: *) Spørgsmålet om den regionale busdrift er formuleret på forskellige måder i 1995 og 1998, og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes. Sammenlignes Figur 17 og Figur 18, ses det, at ikke-brugerne i 1998 er mere tilfredse med skatteforvaltningen, domstolene, socialkontorerne, politistationerne og arbejdsformidlingerne end brugerne. Forskellen er størst for skatteforvaltningerne og mindst for arbejdsformidlingerne, hvor differencen er så lille, at der ikke er tale om en statistisk sikker forskel. Formindskelsen af forskellen mellem brugeres og ikke-brugeres tilfredshed er således primært afstedkommet af, at ikke-brugerne er blevet mere tilfredse, hvilket kan ses som et udtryk for, at institutionerne på myndighedsområdet generelt har fået et bedre omdømme i den betragtede periode. 2.5 Kulturområdet Af alle institutioner i denne undersøgelse af borgernes syn på den offentlige sektor er institutionerne på kulturområdet dem, der har de mest tilfredse brugere. Kun de praktiserende læger kan tilnærmelsesvis mønstre en tilsvarende tilfredshed. Figur 19. Brugernes tilfredshed med museer og biblioteker, BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

43 2 Når baggrundsvariablenes betydning i dette og de følgende kapitler analyseres, tages der ikke højde for, at baggrundsvariablene kan være sammenfaldende, som det f.eks. oftest antages at være tilfældet med kategorierne køn og beskæftigelsessektor. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 39

44 Det ses af Figur 19, at mellem 40 og 50 pct. af brugerne angiver, at de er meget tilfredse, mens de resterende stort set angiver at være tilfredse. Få erklærer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, mens næsten ingen er egentligt utilfredse. Yderligere kan det iagttages, at brugernes tilfredshed nærmest er konstant fra 1995 til 1998, for så vidt angår brugernes tilfredshed med bibliotekerne, mens tilfredsheden er steget noget mere blandt museernes brugere, jf. Figur 20. Figur 20. Brugernes tilfredshed med museer og biblioteker, gennemsnit i 1995 og 1998 Samtidig med, at kulturinstitutionernes brugere er blandt de mest tilfredse, er det også her, der kan findes de største forskelle mellem brugere og ikke-brugere, jf. Figur 21, hvor ikke-brugernes gennemsnitlige tilfredshed i 1995 og 1998 er angivet. 40 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

45 Figur 21. Ikke-brugernes tilfredshed med museer og biblioteker, gennemsnit i 1995 og 1998 Både for bibliotekerne og for museerne er forskellen mellem brugere og ikke-brugere på omkring et halvt point, hvilket i denne sammenhæng afspejler en ganske markant forskel. Bag forskellen mellem brugere og ikke-brugere ligger i høj grad, at langt flere ikke-brugere svarer hverken eller. Således er det kun mellem 1 og 2 pct. af ikkebrugerne, som angiver, at de er utilfredse med kulturinstitutionerne, og helt op til mellem 50 og 60 pct. af ikke-brugerne kan ikke tage stilling til spørgsmålet om tilfredshed. Gennemgående er ikke-brugerne altså kendetegnet ved, at de ikke kan eller vil tage stilling til spørgsmålet om tilfredshed, og når de svarer, er de hverken tilfredse eller utilfredse. I et vist omfang kan dette formentlig tages som et udtryk for ligegyldighed blandt dem, der ikke er brugere af de anførte institutioner. 2.6 Infrastrukturområdet Infrastrukturområdet omfatter i denne undersøgelse den regionale busdrift, postomdelingen og posthusene. Figur 22. Brugernes tilfredshed med infrastrukturområdet, 1998 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 41

46 Det ses af Figur 22, at tilfredsheden gennemgående er lavest med den regionale busdrift, mens tilfredsheden med postomdelingen og posthusene er noget højere og stort set er den samme for de to funktioner. Dog angiver lidt flere at være meget tilfredse med postomdelingen, end det er tilfældet med posthusenes brugere. Gennemgående angiver under hver tiende af brugerne, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Ses på udviklingen fra 1995 til 1998, fremgår det, at der vedrørende postområdet ikke er sket ændringer i brugernes tilfredshed, jf. Figur 23. Figur 23. Brugernes tilfredshed med infrastrukturområdet, gennemsnit i 1995 og BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

47 I begge år svarer den gennemsnitlige tilfredshed til omkring 4 på skalaen fra 1 til 5, hvilket må siges at være et relativt højt tilfredshedsniveau. For den regionale busdrift er tilfredsheden med et gennemsnit på omkring 3,8 noget lavere, om end differencen er ganske lille. Antallet af ikke-brugere vedrørende posthuse er så lille, at eventuelle procentfordelinger er forbundet med så stor usikkerhed, at det ikke giver mening at fortolke resultatet. I modsætning hertil svarer omkring 20 pct. af dem, der i 1998 både oplyser deres tilfredshed og deres kontakt med postomdelingen, at de ikke har været i personlig kontakt med postomdelingen. At der overhovedet forekommer svarpersoner, som angiver, at de ikke har været i kontakt med postomdelingen, hidrører formentlig fra en uhensigtsmæssig formulering af spørgsmålet. Hensigten har været at kortlægge, om man har fået delt post ud, mens en del af svarpersonerne formentlig har antaget, at spørgsmålet vedrørte, om man personligt havde været i kontakt med et postbud. På trods af svarafgivelsen kan det derfor antages, at der ikke findes ikke-brugere af postomdelingen. BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 43

48 Vedrørende den regionale busdrift er spørgsmålet formuleret anderledes i 1995, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne svarfordelingerne for de to år. Sammenlignes imidlertid brugerne med ikke-brugerne, fremgår det, at der er markante forskelle. Mens brugerne i 1998 gennemsnitligt har en tilfredshed svarende til 3,8 skalapoint, svarer ikke-brugernes gennemsnitlige tilfredshed til 3,4 skalapoint. Når der ses bort fra kulturområdet, er den regionale busdrift således det område blandt de inddragede institutioner, hvor der er størst forskel mellem brugere og ikke-brugere. 2.7 Baggrundsvariable og tilfredshed Gennemgående er der ikke store systematiske forskelle i befolkningsgruppernes tilfredshed med institutionerne i den offentlige sektor, jf. Tabel 2 2. Tabel 2. Baggrundsvariable og tilfredsheden med delområder i den offentlige sektor, gennemsnit, BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

49 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 45

50 Anm.: Omfatter kun brugere. Først og fremmest fremgår det, at der ikke er store forskelle i tilfredsheden med de offentlige institutioner blandt mænd og kvinder. Størst er forskellen på kulturområdet, hvor flere kvinder end mænd angiver, at de er meget tilfredse, hvilket resulterer i en forskel svarende til 0,2 point på den anvendte skala fra 1 til 5. På myndighedsområdet er den gennemsnitlige tilfredshed den samme for de to køn. Men bag gennemsnittet ligger, at mændene er mere tilfredse med domstolene end kvinderne, og at lidt flere kvinder erklærer sig utilfredse med Statens Uddannelsesstøtte end mændene. Som ved næsten alle andre spørgsmål vedrørende borgerne og den offentlige sektor kan der iagttages forskelle i holdningen hos ansatte i den private sektor og holdningen hos ansatte i den offentlige sektor. Mens 55 pct. af de privat ansatte således angiver at være meget tilfredse eller tilfredse med den offentlige sektor alt i alt, er det helt op til 77 pct. af de offentligt ansatte, som har en tilsvarende holdning. Den forskel mellem ansatte i den private og den offentlige sektor, der kan registreres vedrørende uddannelsesområdet, angår først og fremmest, at næsten dobbelt så mange i den private sektor (12 pct.) erklærer sig utilfredse med folkeskolen, som det er tilfældet for de offentligt ansatte (6 pct.). Forskellen mellem mænd og kvinder gentager sig på kulturområdet, idet de offentligt ansatte oftere erklærer sig meget tilfredse, end det er tilfældet for ansatte i den private sektor. Bagved den beskedne forskel mellem de privat ansattes og offentligt ansattes tilfredshed med myndighedssektoren ligger en ganske markant forskel vedrørende skatteforvaltningerne. Mens således 75 pct. af de ansatte i den offentlige sektor er tilfredse eller meget tilfredse med skatteforvaltninger, er det tilsvarende tal blandt ansatte i den private sektor kun lidt over 60 pct. Yderligere erklærer langt flere i den private sektor, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. Vedrørende effekten af indkomst på tilfredsheden med den offentlige sektor fremgår det, at der kun er få systematiske sammenhænge. 46 BORGERNE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Hvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?

Hvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning? Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1 110 København V Tlf. 3326 121 Fax 3326 122 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet Skole og Forældre har stillet

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe

Læs mere

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008 FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske

Læs mere

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Frivilligt arbejde på plejehjem

Frivilligt arbejde på plejehjem 12. november 2013 Frivilligt arbejde på plejehjem Frivilligt arbejde er udbredt på landets plejehjem, og der bliver mere og mere af det. Det er nogle af konklusionerne i FOAs undersøgelse af frivillighed

Læs mere

Organdonation og -transplantation

Organdonation og -transplantation Organdonation og -transplantation Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Marts 2001 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Udarbejdet af

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Sygehus-/regionsrapporten

Sygehus-/regionsrapporten Læsevejledning til: Sygehus-/regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om rapporten... 2 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat i forhold til

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

For Familiecentret 2013

For Familiecentret 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 1 1 Resumé... 4 2 Indledning... 6 2.1 Formål... 6 2.2 Tidspunkt for undersøgelsen og metode... 6 2.3 Sammenligning

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Oplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer

Oplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer Oplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer 5. januar 2015 1 Hovedkonklusioner 1 1 Hovedkonklusioner Tidsforbrug: Et FOA-medlem bruger gennemsnitligt 37 minutter på dokumentation

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9. Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 210 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: Tirsdag

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99 Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012

Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012 Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune 5. oktober 2012 Indhold Overordnet tilfredshed 4 Borgerbetjeningen 12 Den digitale kommune 15 Mulighederne for at udføre frivilligt arbejde 21 Skoler, dagtilbud

Læs mere

Tømrerbranchens udfordringer og muligheder

Tømrerbranchens udfordringer og muligheder Tømrerbranchens udfordringer og muligheder Træsektionens temamøde 2016 Tømrerbranchens udfordringer og muligheder marts 2016 side 2/12 Udfordringer og muligheder Generelt I figur 1 og 2 ses det, at der

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

- 20 - Personligt niveau Gruppeniveau Organisatorisk niveau Kvinder er ikke gode til bestemt job. Udelukket fra socialt samvær Kommentering af kvinden

- 20 - Personligt niveau Gruppeniveau Organisatorisk niveau Kvinder er ikke gode til bestemt job. Udelukket fra socialt samvær Kommentering af kvinden - 20 - Figur 4: Adfærdskategorier i sammenhæng med situation Generel nedgøring af kønnet Personlig nedgøring med udgangspunkt i kønnet Uønsket seksuel opmærksomhed Personligt niveau Gruppeniveau Organisatorisk

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Analyse 8. marts 2016

Analyse 8. marts 2016 Analyse 8. marts 2016 Hvor udbredt er kønsdiskrimination i? Af Nicolai Kaarsen Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Men hvordan forholder det sig egentligt med ligestillingen i? Dette

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads

Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA har i perioden 29. april- 11. maj 2011 gennemført en undersøgelse om brugen af vikarer via forbundets

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere