Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Transkript

1 Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT OG UDDANNELSES- OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF, METTE FJORD SØRENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ De almene gymnasier (Stx) er en af grundpillerne i det danske uddannelsessystem, hvorfor det er vigtigt fra tid til anden at foretage et fagligt kvalitetstjek af de almene gymnasier. Ved at anvende de skriftlige eksamenskarakterer for studenter fra det almene gymnasium i perioden og tage højde for studenternes folkeskolekarakterer og forældrebaggrund, er det muligt at få et billede af, hvor gode de enkelte gymnasier er til at hæve elevernes faglige niveau i forhold til elevernes faglige udgangspunkt, kaldet gymnasieeffekten. Gymnasieeffekten er således et udtryk for, hvor meget det enkelte gymnasium formår at løfte sine elever fagligt på 7-trinssskalaen sammenlignet med gymnasiernes gennemsnitlige løfteevne. Gymnasieffekten angiver gymnasiernes relative løfteevne af eleverne, når der tages højde for elevens faglige og sociale baggrund. Perspektivets hovedkonklusioner: Der er store forskelle på gymnasiernes evne til at løfte sine elever. Der er naturligvis mange gymnasier, der ligger omkring gennemsnittet, men der er relativ stor forskel mellem de, der klarer sig bedst, og de der klarer sig dårligst, jf. figur 1. Den gennemsnitlige forskel mellem de 10 gymnasier, der hæver eleverne mest, og de 10 gymnasier, der hæver eleverne mindst, er på over et helt karakterpoint på 7- trinsskalaen. For at sikre fokus på fagligheden, bør gymnasierne derfor systematisk vurderes på deres løfteevne, og de bedste gymnasier bør vha. et læringstaxameter belønnes herfor. Gymnasierne bør systematisk vurderes på deres faglige løfteevne, og de bedste gymnasier bør gennem taxametersystemet belønnes herfor. Figur 1 Gymnasieeffekt for top-10, # Navn Effekt # Navn Effekt 1 Det Kristne Gymnasium 1,22 6 Rønde Gymnasium 0,48 2 Ikast-Brande Gymnasium 0,62 7 Silkeborg Gymnasium 0,45 3 Horsens Statsskole 0,55 8 Ringkjøbing Gymnasium 0,44 4 Bornholms Gymnasium 0,54 9 Viborg Katedralskole 0,39 5 Herning Gymnasium 0,54 10 Skanderborg Gymnasium 0,38 Anm.: For en komplet liste over samtlige gymnasier henvises til DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 20

2 FORSKELLE PÅ GYMNASIERNES LØFTEEVNE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 20 OKTOBER 2014 Den svære, men nødvendige sammenligning Det er svært at finde et absolut mål for, hvor dygtige gymnasierne er, men ved systematisk at sammenligne gymnasiernes resultater, er det muligt at få et indblik i, hvor godt det enkelte gymnasium klarer sig i forhold til andre gymnasier. Karaktererne er ét mål for elevernes faglige niveau, men det giver ikke mening at foretage en direkte sammenligning mellem gymnasiernes karaktergennemsnit, da dette ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af, i hvilket omfang det enkelte gymnasium formår at udfordre og udvikle deres elever fagligt. Direkte sammenligninger af karaktergennemsnit på tværs af gymnasier giver ikke mening. Der er således meget stor forskel på, hvilke elever de enkelte gymnasier optager, og elever med høje folkeskolekarakterer og forældre med høj uddannelse mv. klarer sig generelt bedre end elever med dårlige folkeskolekarakterer og forældre med lav uddannelse mv., hvilket man alt andet lige er nødt til at tage høje for, når man sammenligner karakterer på tværs af gymnasier. Stor forskel på elevsammensætning på tværs af gymnasier vanskeliggør karaktersammenligninger. Ved at anvende en statistiskmodel, der kan tage højde for forskellene i gymnasiernes optag, bliver det dog muligt at sammenligne, hvor gode gymnasierne er til at løfte eleverne i forhold til deres udgangspunkt. En sammenligning af et sådant læringsløft kan fungere som grundlag for en diskussion af, om man på den enkelte skole opnår de resultater, man bør opnå. Ligesom de gymnasier, der klarer sig ringere end andre, vil kunne se på de bedre gymnasier for at få inspiration til, hvorledes de bør klare sig. Sådan udregnes gymnasieeffekten Den grundlæggende statistiske model er opbygget således, at hver enkel gymnasiekarakter forudses ved hjælp af en række baggrundsfaktorer, hvoraf karakterer fra folkeskolen er de væsentligste. Modellen beregner således elevens forventede karakter på baggrund af dennes baggrundsinformation, og forskellen mellem den forudsagte karakter og den faktiske karakter er den såkaldte gymnasieeffekt. For en komplet oversigt over modellens baggrundsvariable henvises til figur 3. Statistiske redskaber tillader dog sammenligninger på tværs af gymnasier. Muligt at beregne en given elevs forventede gymnasiekarakterer på baggrund af bl.a. dennes folkeskolekarakterer. Elevernes forhåndskundskaber målt ved folkeskolekaraktererne har - om det skal ses som et kundskabsniveau, eller som en indikator for evnen til at lære - meget stor betydning for resultaterne på gymnasiekaraktererne, og det er derfor vigtigt, at der tages højde for disse, når man sammenligner gymnasiernes evne til at løfte eleverne. Folkeskolekarakterer har stor betydning for gymnasiekaraktererne. Meget forsimplet er dette illustreret i figur 2. Den stiplede linje i grafen viser den generelle sammenhæng mellem karakterniveau i folkeskolen og karakteren på gymnasiet. Jo højere karakterniveau i folkeskolen des højere karakterniveau i gymnasiet. Der er dog naturligvis elever, der får karakterer, der er højere eller lavere, end det forventede. Dette er den såkaldte gymnasieeffekt og er illustreret ved DANSK ERHVERV 2

3 Gymnasiekarakter FORSKELLE PÅ GYMNASIERNES LØFTEEVNE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 20 OKTOBER 2014 afstanden mellem den stiplede linje og den enkelte sorte prik. Ligger man over linjen, er der en positiv gymnasieeffekt. Ligger man under linjen, er der en negativ effekt. Der er naturligvis en variation i karaktererne, som ikke kan forklares ved hjælp af baggrundsoplysninger (to søskende med samme karaktergennemsnit i folkeskolen vil eksempelvis ikke nødvendigvis få samme gymnasiekarakter), men ved at summere på tværs af alle karakterer for alle elever på et gymnasium, kan man se de systematiske forskelle mellem de enkelte gymnasier. Systematiske forskelle mellem gymnasiernes undervisningseffekt. Figur 2 Gymnasieeffekten forsimplet forklaret Folkeskolekarakter Den sorte prik markerer således en karakter, der ligger under det forventede, og gymnasieeffekten er afstanden mellem den sorte prik og stregen, der er markeret med den stiplede linje. Som det fremgår af figuren, kan man sagtens have en relativ høj placering på karakterskalaen og en negativ undervisningseffekt. Pointen er netop, hvor man ligger i forhold til, hvad der kan forventes. Ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem karakterniveau og gymnasieeffekt Gymnasieeffekten beregnes med udgangspunkt i de skriftlige eksamenskarakterer, hvilket betyder, at standpunktskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer er udeladt af modellen. Dette er et bevidst valg, da det vurderes, at karaktererne fra de skriftlige eksamener i højere grad er et objektivt mål for elevernes faglighed på tværs af gymnasier, eftersom de skriftlige eksamener er udarbejdet fra centralt hold af Undervisningsministeriet, hvormed disse er ens for alle, ligesom bedømmelserne foretages af to tilfældige eksterne censorer. Der er anvendt data for tre år fremfor blot et enkelt år, for at gøre resultaterne mere robuste i forhold til udsving et enkelt år i. De skriftlige gymnasiekarakterer vurderes at være det mest retvisende mål for elevers faglighed på tværs af gymnasier DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3 Oversigtstabel over modellens baggrundsvariable Variabel Information om eleven Alder ved studentereksamen Køn Forældre identifikation Familiemarkering Herkomst Folkeskolekarakter Har eleven haft tysk eller fransk Har eleven gået i 10. klasse Information om forældrene Uddannelsesniveau Arbejdsmarkedsstatus Alder ved barns fødsel Andre baggrundsvariable Fagniveau karakteren er opnået i Skolekammerateffekt Variabelinformation M/k Er forældrene observeret (fx hvis eleven ikke har nogen mor) Angiver om en person bor på samme adresse som begge sine forældre, kun moderen, kun faderen eller ingen af dem Dansk eller vestlig/ikke-vestlig indvandrer/efterkommer Folkeskolekaraktererne indgår som et gennemsnit af både elevens mundtlige og skriftlige eksamenssamt standpunktskarakterer i henholdsvis Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik/Kemi, dvs. som i alt fire gennemsnit. Ja/nej Ja/nej Fem trin: (1) Grundskole (2) Erhvervsfaglig uddannelse (3) Gymnasial uddannelse (inkl. kvu) (4) Mellemlang videregående uddannelse (5) Lang videregående uddannelse (inkl. Phd) Syv trin: (1) Arbejdsløs (2) I aktivering (3) Lønmodtager (4) Offentlig forsørget (kontanthjælp) (5) Selvstændig (6) Under uddannelse (7) Andre uden for arbejdsstyrken Har betydning om en given karakter er opnået i fx et A-niveau eller B-niveau fag Gymnasiegennemsnit af elevernes folkeskolekarakterer på den pågældende årgang Store forskelle mellem gymnasiernes faglige løfteevne Jf. figur 4 er der betydelige forskel på gymnasieffekten mellem de bedste og de dårligste gymnasier, ligesom det også fremgår, at det rene karaktergennemsnit (målt ved de skriftlige eksamener) ikke nødvendigvis betyder, at gymnasierne har en høj undervisningseffekt. Betydelig forskel på gymnasieeffekterne DANSK ERHVERV 4

5 Eksempelvis har Rysensteen Gymnasium fra København det højeste karaktergennemsnit i perioden (målt ved de skriftlige eksamener) med et snit på 7,85. Gymnasieffekten var derimod kun netop over gennemsnittet på 0,04 (gymnasiet ligger som nummer 63, og er ikke vist i tabellen nedenfor). Figur 4 Gymnasieeffekt for de 10 bedste og 10 dårligste gymnasier # Gymnasium Gymnasie -effekt Karaktergennemsnit* Region 1 Det Kristne Gymnasium 1,22 6,95 Midtjylland 2 Ikast-Brande Gymnasium 0,62 6,27 Midtjylland 3 Horsens Statsskole 0,55 7,10 Midtjylland 4 Bornholms Gymnasium 0,54 6,58 Hovedstaden 5 Herning Gymnasium 0,54 6,71 Midtjylland 6 Vestjysk Gymnasium Tarm 0,53 6,47 Midtjylland 7 Rønde Gymnasium 0,48 6,54 Midtjylland 8 Silkeborg Gymnasium 0,45 6,96 Midtjylland 9 Ringkjøbing Gymnasium 0,44 6,51 Midtjylland 10 Viborg Katedralskole 0,39 6,86 Midtjylland 125 Nykøbing Katedralskole -0,42 5,18 Sjælland 126 Ordrup Gymnasium -0,43 6,04 Hovedstaden 127 Brøndby Gymnasium -0,45 4,90 Hovedstaden 128 Frederikssund Gymnasium -0,49 5,62 Hovedstaden 129 Christianshavns Gymnasium -0,50 6,19 Hovedstaden 130 Ørestad Gymnasium -0,51 5,49 Hovedstaden 131 Midtsjællands Gymnasieskoler -0,52 4,60 Sjælland 132 Rungsted Gymnasium -0,57 5,78 Hovedstaden 133 Fjerritslev Gymnasium -0,63 5,01 Nordjylland 134 Helsingør Gymnasium -0,79 5,36 Hovedstaden Anm.: Gymnasieeffekterne er beregnet, som et gennemsnit af perioden Dette er for at eliminere store årlige udsving. *Det rene karaktergennemsnit af elevernes skriftlige eksamener, dvs. før der er taget højde for elevens faglige og sociale baggrund. DANSK ERHVERV 5

6 Gymnasieeffekten er udregnet således, at det forventelige er nul. En positiv score på fx 0,3 betyder, at man hæver eleverne 0,3 karakterpoint (på 7-trinsskalaen) mere, end det gennemsnitlige gymnasie hæver eleverne og visa versa ved en negativ gymnasieeffekt. Man skal være opmærksom på at det er en relativ skala. Det betyder, at også de gymnasier, der har en gymnasieeffekt på under 0, hæver eleverne i forhold til udgangspunktet, men også at selv de bedste gymnasier har mulighed for at forbedre sig. Analysens begrænsninger På baggrund af den statistiske model udregnes der et resultat for hvert enkelt gymnasium baseret på alle de givne skriftlige karakterer, og på basis af disse resultater laves en rangliste. Der er dog, som i hver anden statistisk model, en usikkerhed forbundet med resultaterne, hvorfor det ikke giver mening at fokusere på, om en skole ligger som nummer 34 eller 35 på listen, men i højere grad om denne ligger i bunden, midt i, eller i toppen. Jf. figur 5 er der således klar signifikant forskel mellem de bedste og dårligste gymnasier. En negativ gymnasieeffekt betyder ikke, at gymnasiet ikke har løftet eleven i forhold til udgangspunktet, men blot at gymnasiet har løftet eleven mindre end gennemsnitsgymnasiet. Usikkerheder forbundet med denne for analyser, hvilket er vigtigt at have for øje. Figur 5 Gymnasieffekt for 10 bedste og 10 dårligste gymnasier inkl. usikkerheder 1,50 1,00 0,50 0,00 Signifikant forskel mellem de 10 bedste og de 10 dårligste gymnasier. -0,50-1,00 Anm.: Gymnasieffekterne er angivet med et 95 pct. konfidensinterval. Såfremt to gymnasiers konfidensintervaller ikke overlapper hinanden, kan man med 95 pct. sandsynlighed sige, at der er forskel på de to gymnasieffekter. Mulige udvidelser af modellen Udover karakterniveau og hvor dygtige gymnasierne er til at hæve eleverne fagligt, er der flere parametre, der kan kortlægge gymnasiernes kvalitet. Kerneopgaven for gymnasiet er, udover undervisningen, at være studieforberedende. Derfor kunne man udvide analysen til også at omfatte, hvorledes studenterne klarer sig på de videregående uddannelser. Det ville give et bredere mål, men det vil ikke nødvendigvis give et retvisende billede af, i hvilket omfang det enkelte gymnasie formår at løfte sine elever. En mulighed at udvide analysen til at omfatte studenternes præstationer på de videregående uddannelser. DANSK ERHVERV 6

7 Et andet muligt output mål kunne være frafaldet på gymnasier. Man kunne forestille sig, at et gymnasium, der fastholder de svage elever, der ville være på nippet til at falde fra, alt andet ville få en dårligere undervisningseffekt, end et gymnasium, der ikke har mange tiltag i at fastholde frafaldstruet elever. Vores analyser tyder dog på, at der ikke findes en sådan sammenhæng. Derudover kan det også diskuteres, i hvilket omfang og hvor mange ressourcer det enkelte gymnasium bør bruge på at fastholde frafaldstruet elever, hvis eleverne hverken har motivationen, lysten eller kompetencerne til at færdiggøre deres gymnasiale uddannelse. Der er risiko for, at man gør eleverne en bjørnetjeneste ved krampagtigt at fastholde dem fremfor at vejlede dem til et andet uddannelsestilbud, hvor de kan finde motivationen til at gennemføre. Læringstaxameter med større fokus på kvalitet og læringsløft Gymnasiereformen har betydet store forandringer på gymnasierne, og et stigende optag i de senere år har også givet gymnasierne nye udfordringer. Regeringen har varslet et servicetjek af gymnasiereformen, og det er i den forbindelse afgørende, at kvaliteten af undervisningen og rammerne på gymnasierne kommer i centrum. Det er svært at se, hvorledes dette kan ske uden en systematisk sammenligning af gymnasiernes resultater, og vel og mærke en sammenligning, der tager højde for, at elevsammensætningen er forskellig fra gymnasie til gymnasie. Ingen umiddelbar sammenhæng mellem frafald og gymnasieeffekten. Sammenligninger af gymnasierne er væsentlige, når gymnasiernes kvalitet skal bedømmes. Dansk Erhverv foreslår i den sammenhæng, at der etableres et læringstaxameter, hvor gymnasierne belønnes for deres evne til at løfte eleverne fagligt. Dette er at foretrække frem for et socialt taxameter, der udelukkende fokuserer på, hvilke elever der optages samt at mindske frafaldet, og ikke på hvor gode gymnasierne er til at løse deres primære opgave nemlig at løfte eleverne fagligt, uanset udgangspunkt. Dansk Erhvervs foreslår et læringstaxameter, der i højere grad belønner de dygtige gymnasier. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Store forskelle på gymnasiernes faglige løftevne er 20 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Bevægelser fra år til år er dog ikke uinteressante, hvorfor der også er lavet en test for, om hvert enkelt gymnasie har udviklet sig positivt, negativt, eller om der ikke er tale om nogen udvikling igennem de tre år. Disse resultater fremgår ligeledes af DANSK ERHVERV 8