Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne"

Transkript

1 Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT OG UDDANNELSES- OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF, METTE FJORD SØRENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ De almene gymnasier (Stx) er en af grundpillerne i det danske uddannelsessystem, hvorfor det er vigtigt fra tid til anden at foretage et fagligt kvalitetstjek af de almene gymnasier. Ved at anvende de skriftlige eksamenskarakterer for studenter fra det almene gymnasium i perioden og tage højde for studenternes folkeskolekarakterer og forældrebaggrund, er det muligt at få et billede af, hvor gode de enkelte gymnasier er til at hæve elevernes faglige niveau i forhold til elevernes faglige udgangspunkt, kaldet gymnasieeffekten. Gymnasieeffekten er således et udtryk for, hvor meget det enkelte gymnasium formår at løfte sine elever fagligt på 7-trinssskalaen sammenlignet med gymnasiernes gennemsnitlige løfteevne. Gymnasieffekten angiver gymnasiernes relative løfteevne af eleverne, når der tages højde for elevens faglige og sociale baggrund. Perspektivets hovedkonklusioner: Der er store forskelle på gymnasiernes evne til at løfte sine elever. Der er naturligvis mange gymnasier, der ligger omkring gennemsnittet, men der er relativ stor forskel mellem de, der klarer sig bedst, og de der klarer sig dårligst, jf. figur 1. Den gennemsnitlige forskel mellem de 10 gymnasier, der hæver eleverne mest, og de 10 gymnasier, der hæver eleverne mindst, er på over et helt karakterpoint på 7- trinsskalaen. For at sikre fokus på fagligheden, bør gymnasierne derfor systematisk vurderes på deres løfteevne, og de bedste gymnasier bør vha. et læringstaxameter belønnes herfor. Gymnasierne bør systematisk vurderes på deres faglige løfteevne, og de bedste gymnasier bør gennem taxametersystemet belønnes herfor. Figur 1 Gymnasieeffekt for top-10, # Navn Effekt # Navn Effekt 1 Det Kristne Gymnasium 1,22 6 Rønde Gymnasium 0,48 2 Ikast-Brande Gymnasium 0,62 7 Silkeborg Gymnasium 0,45 3 Horsens Statsskole 0,55 8 Ringkjøbing Gymnasium 0,44 4 Bornholms Gymnasium 0,54 9 Viborg Katedralskole 0,39 5 Herning Gymnasium 0,54 10 Skanderborg Gymnasium 0,38 Anm.: For en komplet liste over samtlige gymnasier henvises til DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 20

2 FORSKELLE PÅ GYMNASIERNES LØFTEEVNE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 20 OKTOBER 2014 Den svære, men nødvendige sammenligning Det er svært at finde et absolut mål for, hvor dygtige gymnasierne er, men ved systematisk at sammenligne gymnasiernes resultater, er det muligt at få et indblik i, hvor godt det enkelte gymnasium klarer sig i forhold til andre gymnasier. Karaktererne er ét mål for elevernes faglige niveau, men det giver ikke mening at foretage en direkte sammenligning mellem gymnasiernes karaktergennemsnit, da dette ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af, i hvilket omfang det enkelte gymnasium formår at udfordre og udvikle deres elever fagligt. Direkte sammenligninger af karaktergennemsnit på tværs af gymnasier giver ikke mening. Der er således meget stor forskel på, hvilke elever de enkelte gymnasier optager, og elever med høje folkeskolekarakterer og forældre med høj uddannelse mv. klarer sig generelt bedre end elever med dårlige folkeskolekarakterer og forældre med lav uddannelse mv., hvilket man alt andet lige er nødt til at tage høje for, når man sammenligner karakterer på tværs af gymnasier. Stor forskel på elevsammensætning på tværs af gymnasier vanskeliggør karaktersammenligninger. Ved at anvende en statistiskmodel, der kan tage højde for forskellene i gymnasiernes optag, bliver det dog muligt at sammenligne, hvor gode gymnasierne er til at løfte eleverne i forhold til deres udgangspunkt. En sammenligning af et sådant læringsløft kan fungere som grundlag for en diskussion af, om man på den enkelte skole opnår de resultater, man bør opnå. Ligesom de gymnasier, der klarer sig ringere end andre, vil kunne se på de bedre gymnasier for at få inspiration til, hvorledes de bør klare sig. Sådan udregnes gymnasieeffekten Den grundlæggende statistiske model er opbygget således, at hver enkel gymnasiekarakter forudses ved hjælp af en række baggrundsfaktorer, hvoraf karakterer fra folkeskolen er de væsentligste. Modellen beregner således elevens forventede karakter på baggrund af dennes baggrundsinformation, og forskellen mellem den forudsagte karakter og den faktiske karakter er den såkaldte gymnasieeffekt. For en komplet oversigt over modellens baggrundsvariable henvises til figur 3. Statistiske redskaber tillader dog sammenligninger på tværs af gymnasier. Muligt at beregne en given elevs forventede gymnasiekarakterer på baggrund af bl.a. dennes folkeskolekarakterer. Elevernes forhåndskundskaber målt ved folkeskolekaraktererne har - om det skal ses som et kundskabsniveau, eller som en indikator for evnen til at lære - meget stor betydning for resultaterne på gymnasiekaraktererne, og det er derfor vigtigt, at der tages højde for disse, når man sammenligner gymnasiernes evne til at løfte eleverne. Folkeskolekarakterer har stor betydning for gymnasiekaraktererne. Meget forsimplet er dette illustreret i figur 2. Den stiplede linje i grafen viser den generelle sammenhæng mellem karakterniveau i folkeskolen og karakteren på gymnasiet. Jo højere karakterniveau i folkeskolen des højere karakterniveau i gymnasiet. Der er dog naturligvis elever, der får karakterer, der er højere eller lavere, end det forventede. Dette er den såkaldte gymnasieeffekt og er illustreret ved DANSK ERHVERV 2

3 Gymnasiekarakter FORSKELLE PÅ GYMNASIERNES LØFTEEVNE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 20 OKTOBER 2014 afstanden mellem den stiplede linje og den enkelte sorte prik. Ligger man over linjen, er der en positiv gymnasieeffekt. Ligger man under linjen, er der en negativ effekt. Der er naturligvis en variation i karaktererne, som ikke kan forklares ved hjælp af baggrundsoplysninger (to søskende med samme karaktergennemsnit i folkeskolen vil eksempelvis ikke nødvendigvis få samme gymnasiekarakter), men ved at summere på tværs af alle karakterer for alle elever på et gymnasium, kan man se de systematiske forskelle mellem de enkelte gymnasier. Systematiske forskelle mellem gymnasiernes undervisningseffekt. Figur 2 Gymnasieeffekten forsimplet forklaret Folkeskolekarakter Den sorte prik markerer således en karakter, der ligger under det forventede, og gymnasieeffekten er afstanden mellem den sorte prik og stregen, der er markeret med den stiplede linje. Som det fremgår af figuren, kan man sagtens have en relativ høj placering på karakterskalaen og en negativ undervisningseffekt. Pointen er netop, hvor man ligger i forhold til, hvad der kan forventes. Ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem karakterniveau og gymnasieeffekt Gymnasieeffekten beregnes med udgangspunkt i de skriftlige eksamenskarakterer, hvilket betyder, at standpunktskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer er udeladt af modellen. Dette er et bevidst valg, da det vurderes, at karaktererne fra de skriftlige eksamener i højere grad er et objektivt mål for elevernes faglighed på tværs af gymnasier, eftersom de skriftlige eksamener er udarbejdet fra centralt hold af Undervisningsministeriet, hvormed disse er ens for alle, ligesom bedømmelserne foretages af to tilfældige eksterne censorer. Der er anvendt data for tre år fremfor blot et enkelt år, for at gøre resultaterne mere robuste i forhold til udsving et enkelt år i. De skriftlige gymnasiekarakterer vurderes at være det mest retvisende mål for elevers faglighed på tværs af gymnasier DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3 Oversigtstabel over modellens baggrundsvariable Variabel Information om eleven Alder ved studentereksamen Køn Forældre identifikation Familiemarkering Herkomst Folkeskolekarakter Har eleven haft tysk eller fransk Har eleven gået i 10. klasse Information om forældrene Uddannelsesniveau Arbejdsmarkedsstatus Alder ved barns fødsel Andre baggrundsvariable Fagniveau karakteren er opnået i Skolekammerateffekt Variabelinformation M/k Er forældrene observeret (fx hvis eleven ikke har nogen mor) Angiver om en person bor på samme adresse som begge sine forældre, kun moderen, kun faderen eller ingen af dem Dansk eller vestlig/ikke-vestlig indvandrer/efterkommer Folkeskolekaraktererne indgår som et gennemsnit af både elevens mundtlige og skriftlige eksamenssamt standpunktskarakterer i henholdsvis Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik/Kemi, dvs. som i alt fire gennemsnit. Ja/nej Ja/nej Fem trin: (1) Grundskole (2) Erhvervsfaglig uddannelse (3) Gymnasial uddannelse (inkl. kvu) (4) Mellemlang videregående uddannelse (5) Lang videregående uddannelse (inkl. Phd) Syv trin: (1) Arbejdsløs (2) I aktivering (3) Lønmodtager (4) Offentlig forsørget (kontanthjælp) (5) Selvstændig (6) Under uddannelse (7) Andre uden for arbejdsstyrken Har betydning om en given karakter er opnået i fx et A-niveau eller B-niveau fag Gymnasiegennemsnit af elevernes folkeskolekarakterer på den pågældende årgang Store forskelle mellem gymnasiernes faglige løfteevne Jf. figur 4 er der betydelige forskel på gymnasieffekten mellem de bedste og de dårligste gymnasier, ligesom det også fremgår, at det rene karaktergennemsnit (målt ved de skriftlige eksamener) ikke nødvendigvis betyder, at gymnasierne har en høj undervisningseffekt. Betydelig forskel på gymnasieeffekterne DANSK ERHVERV 4

5 Eksempelvis har Rysensteen Gymnasium fra København det højeste karaktergennemsnit i perioden (målt ved de skriftlige eksamener) med et snit på 7,85. Gymnasieffekten var derimod kun netop over gennemsnittet på 0,04 (gymnasiet ligger som nummer 63, og er ikke vist i tabellen nedenfor). Figur 4 Gymnasieeffekt for de 10 bedste og 10 dårligste gymnasier # Gymnasium Gymnasie -effekt Karaktergennemsnit* Region 1 Det Kristne Gymnasium 1,22 6,95 Midtjylland 2 Ikast-Brande Gymnasium 0,62 6,27 Midtjylland 3 Horsens Statsskole 0,55 7,10 Midtjylland 4 Bornholms Gymnasium 0,54 6,58 Hovedstaden 5 Herning Gymnasium 0,54 6,71 Midtjylland 6 Vestjysk Gymnasium Tarm 0,53 6,47 Midtjylland 7 Rønde Gymnasium 0,48 6,54 Midtjylland 8 Silkeborg Gymnasium 0,45 6,96 Midtjylland 9 Ringkjøbing Gymnasium 0,44 6,51 Midtjylland 10 Viborg Katedralskole 0,39 6,86 Midtjylland 125 Nykøbing Katedralskole -0,42 5,18 Sjælland 126 Ordrup Gymnasium -0,43 6,04 Hovedstaden 127 Brøndby Gymnasium -0,45 4,90 Hovedstaden 128 Frederikssund Gymnasium -0,49 5,62 Hovedstaden 129 Christianshavns Gymnasium -0,50 6,19 Hovedstaden 130 Ørestad Gymnasium -0,51 5,49 Hovedstaden 131 Midtsjællands Gymnasieskoler -0,52 4,60 Sjælland 132 Rungsted Gymnasium -0,57 5,78 Hovedstaden 133 Fjerritslev Gymnasium -0,63 5,01 Nordjylland 134 Helsingør Gymnasium -0,79 5,36 Hovedstaden Anm.: Gymnasieeffekterne er beregnet, som et gennemsnit af perioden Dette er for at eliminere store årlige udsving. *Det rene karaktergennemsnit af elevernes skriftlige eksamener, dvs. før der er taget højde for elevens faglige og sociale baggrund. DANSK ERHVERV 5

6 Gymnasieeffekten er udregnet således, at det forventelige er nul. En positiv score på fx 0,3 betyder, at man hæver eleverne 0,3 karakterpoint (på 7-trinsskalaen) mere, end det gennemsnitlige gymnasie hæver eleverne og visa versa ved en negativ gymnasieeffekt. Man skal være opmærksom på at det er en relativ skala. Det betyder, at også de gymnasier, der har en gymnasieeffekt på under 0, hæver eleverne i forhold til udgangspunktet, men også at selv de bedste gymnasier har mulighed for at forbedre sig. Analysens begrænsninger På baggrund af den statistiske model udregnes der et resultat for hvert enkelt gymnasium baseret på alle de givne skriftlige karakterer, og på basis af disse resultater laves en rangliste. Der er dog, som i hver anden statistisk model, en usikkerhed forbundet med resultaterne, hvorfor det ikke giver mening at fokusere på, om en skole ligger som nummer 34 eller 35 på listen, men i højere grad om denne ligger i bunden, midt i, eller i toppen. Jf. figur 5 er der således klar signifikant forskel mellem de bedste og dårligste gymnasier. En negativ gymnasieeffekt betyder ikke, at gymnasiet ikke har løftet eleven i forhold til udgangspunktet, men blot at gymnasiet har løftet eleven mindre end gennemsnitsgymnasiet. Usikkerheder forbundet med denne for analyser, hvilket er vigtigt at have for øje. Figur 5 Gymnasieffekt for 10 bedste og 10 dårligste gymnasier inkl. usikkerheder 1,50 1,00 0,50 0,00 Signifikant forskel mellem de 10 bedste og de 10 dårligste gymnasier. -0,50-1,00 Anm.: Gymnasieffekterne er angivet med et 95 pct. konfidensinterval. Såfremt to gymnasiers konfidensintervaller ikke overlapper hinanden, kan man med 95 pct. sandsynlighed sige, at der er forskel på de to gymnasieffekter. Mulige udvidelser af modellen Udover karakterniveau og hvor dygtige gymnasierne er til at hæve eleverne fagligt, er der flere parametre, der kan kortlægge gymnasiernes kvalitet. Kerneopgaven for gymnasiet er, udover undervisningen, at være studieforberedende. Derfor kunne man udvide analysen til også at omfatte, hvorledes studenterne klarer sig på de videregående uddannelser. Det ville give et bredere mål, men det vil ikke nødvendigvis give et retvisende billede af, i hvilket omfang det enkelte gymnasie formår at løfte sine elever. En mulighed at udvide analysen til at omfatte studenternes præstationer på de videregående uddannelser. DANSK ERHVERV 6

7 Et andet muligt output mål kunne være frafaldet på gymnasier. Man kunne forestille sig, at et gymnasium, der fastholder de svage elever, der ville være på nippet til at falde fra, alt andet ville få en dårligere undervisningseffekt, end et gymnasium, der ikke har mange tiltag i at fastholde frafaldstruet elever. Vores analyser tyder dog på, at der ikke findes en sådan sammenhæng. Derudover kan det også diskuteres, i hvilket omfang og hvor mange ressourcer det enkelte gymnasium bør bruge på at fastholde frafaldstruet elever, hvis eleverne hverken har motivationen, lysten eller kompetencerne til at færdiggøre deres gymnasiale uddannelse. Der er risiko for, at man gør eleverne en bjørnetjeneste ved krampagtigt at fastholde dem fremfor at vejlede dem til et andet uddannelsestilbud, hvor de kan finde motivationen til at gennemføre. Læringstaxameter med større fokus på kvalitet og læringsløft Gymnasiereformen har betydet store forandringer på gymnasierne, og et stigende optag i de senere år har også givet gymnasierne nye udfordringer. Regeringen har varslet et servicetjek af gymnasiereformen, og det er i den forbindelse afgørende, at kvaliteten af undervisningen og rammerne på gymnasierne kommer i centrum. Det er svært at se, hvorledes dette kan ske uden en systematisk sammenligning af gymnasiernes resultater, og vel og mærke en sammenligning, der tager højde for, at elevsammensætningen er forskellig fra gymnasie til gymnasie. Ingen umiddelbar sammenhæng mellem frafald og gymnasieeffekten. Sammenligninger af gymnasierne er væsentlige, når gymnasiernes kvalitet skal bedømmes. Dansk Erhverv foreslår i den sammenhæng, at der etableres et læringstaxameter, hvor gymnasierne belønnes for deres evne til at løfte eleverne fagligt. Dette er at foretrække frem for et socialt taxameter, der udelukkende fokuserer på, hvilke elever der optages samt at mindske frafaldet, og ikke på hvor gode gymnasierne er til at løse deres primære opgave nemlig at løfte eleverne fagligt, uanset udgangspunkt. Dansk Erhvervs foreslår et læringstaxameter, der i højere grad belønner de dygtige gymnasier. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Store forskelle på gymnasiernes faglige løftevne er 20 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Analysechef Geert Laier Christensen på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Bevægelser fra år til år er dog ikke uinteressante, hvorfor der også er lavet en test for, om hvert enkelt gymnasie har udviklet sig positivt, negativt, eller om der ikke er tale om nogen udvikling igennem de tre år. Disse resultater fremgår ligeledes af DANSK ERHVERV 8

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet

Læs mere

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport for de Almene Gymnasier Svarprocent: % (488/5) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, sammenfatning af undersøgelsens resultater

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Stort potentiale for eksport til USA

Stort potentiale for eksport til USA Stort potentiale for eksport til USA AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA POLITICAL ECONOMY OG INTERNATIONAL CHEF KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Selvom USA er Danmarks tredjestørste

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Gymnasiernes regnskaber 2010

Gymnasiernes regnskaber 2010 Gymnasiernes regnskaber 2010 Indhold Indledning... 2 Økonomien for udbydere af gymnasiale uddannelser... 2 1. VUC... 2 2. Erhvervsskolerne... 4 3. De almene gymnasier... 6 Bilag 1: Resultater for almene

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014 Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 De samlede søgetal for 2014 viser, at der samlet er 55.478 unge, der har søgt en gymnasieuddannelse. Det er et fald på 1.336 elever, svarende til 2,4 pct. Da

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Svensk hjemmeservice er sund fornuft

Svensk hjemmeservice er sund fornuft Svensk hjemmeservice er sund fornuft AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og

Læs mere

1 Baggrund for analysen 3. 2 Opsummering af resultater og konklusioner 5. 2.1 Samlet uddannelsesforløb status 15 år efter afsluttet 9.

1 Baggrund for analysen 3. 2 Opsummering af resultater og konklusioner 5. 2.1 Samlet uddannelsesforløb status 15 år efter afsluttet 9. Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for analysen 3 2 Opsummering af resultater og konklusioner 5 2.1 Samlet uddannelsesforløb status 15 år efter afsluttet 9. klasse 5 2.2 Særligt fokus på de lange videregående

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG FØDEVAREPOLITISK CHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT, HD(O) RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere