Hvor skal flygtningene bo?

Transkript

1 August Foto Ricky John Molloy Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til Det skaber behov for boliger til flygtninge i Dansk Byggeri anbefaler, at der prioriteres i forhold til arbejdsmarkedet ved fordelingen af flygtninge Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Udover flygtningeudfordringen, så taler vi også rigtig meget om, hvordan vi skal reagere på det flyttemønster, der bevæger danskere fra land mod by. Kan man forestille sig at slå to fluer med et smæk og fylde hullerne og de tomme huse på landet og i de små bysamfund med flygtninge. I princippet ja, men hvad skal de så lave i de områder, som andre er flyttet fra på grund af ringe jobmuligheder? - Hvis der ikke er arbejde at få, så kan vi lige så godt først som sidst placere flygtninge, hvor der er de bedste muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri. Dansk Byggeri mener, at vi ikke har skelet nok til beskæftigelsesmuligheder i den førte politik med placering af flygtninge. Det er forståeligt, at så mange som muligt må løfte integrationsbyrden, og der er en ligeså forståelig bekymring over alt for massive sammenstuvninger af flygtninge i de samme områder. Men Dansk Byggeri er bekymret over resultaterne og foreslår et kursskifte. Kursskifte - Der er ikke mange positive resultater at prale med, så måske bør vi gøre op med de sidste 15 års erfaringer med at sprede flygt- Fremtidens bopæl for de flygtninge, der kommer til landet fra Antal personer i Fem største byer Store byområder Mellemstore byområder Landområder Kilde: Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og data fra Udlændingestyrelsen 1

2 ninge så meget som muligt, siger Louise Pihl, som derfor foreslår, at vi i højere grad prioriterer arbejdspladser på linje med boliger. Den sædvanlige strategi med at sprede flygtninge ud over Danmarkskortet er ikke den mest fremtidssikrede model. Det illustrerer en analyse fra Dansk Byggeri og Kraka, som har set på erfaringer med flyttemønstret blandt flygtninge. - Det er super relevant, fordi vi ved, at der skal findes tag over hovedet til ganske mange flygtninge i de kommende år, og erfaringerne viser, at det handler om at skaffe husly til, hvad der svarer til et befolkningstal som Aalborgs, når fødselstal og familiesammenføringer lægges til. Op mod skal huses, og den udfordring skal løses fornuftigt og ikke ved at placere nybyggeri hovedløst i områder, hvor der ikke på sigt er behov for flere boliger, siger Flytter efter stavnsbinding Erfaringerne viser, at mange flygtninge - efter en stavnsbinding på tre år i integrationsforløb i den kommune, hvor de er blevet placeret - vælger at flytte mod især de større byområder. - Det vil sige, at hvis flyttemønstrene fremover bliver de samme, så er det kun et spørgsmål om tid, før der også for de nye flygtninges vedkommende vil ske en vandring fra danske yderområder til de lidt større eller de største bysamfund, vurderer Analysen af flygtninges flyttemønstre tager udgangspunkt i, at fordelingen af nye flygtninge følger de statsligt fastlagte kommunekvoter, hvilket medfører, at de fleste vil blive placeret i en kommune væk fra de største byområder. Med udgangspunkt i flyttemønstret for de flygtninge, der ankom til Danmark fra 1999 og 2005, er det muligt at forudsige, hvor der bliver behov for boliger i Det er på det tidspunkt at flygtninge, ifølge prognoser fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet forudsiger, vil ankomme i perioden fra 2015 til 2019, har været bosat i Danmark i minimum 10 år. I 2019 vil flygtninge være placeret i landområderne, i de mellemstore byområder, i de store byområder og i de fem største byer. Herefter sker der noget. Ikke så meget i de større og mellemstore byområder, som i de største byområder. Her vil der i 2028 samles ca ud af de ca med flygtningebaggrund - en fremgang fra 28 % i 2019 til 47 % i Samtidig vil andelen af flygtninge i landområder blive halveret, jævnfør figuren. - Det giver et meget klart billede af, at flygtninge søger væk fra yderområderne og mod de store byer. Arbejde og netværk trækker, og det finder de naturligvis der, hvor arbejdspladserne ligger tættest, og hvor fx landsmænd i større omfang allerede har slået sig ned, fortæller Dansk Byggeri er dog ikke parat til at undlade at styre udviklingen og placere de flygtninge i de allerstørste byer. Pointen er ifølge Dansk Byggeri at holde fokus på kombinationen af boligforsyning og arbejdspladser. Boligønske for flygtninge i henholdsvis 2019 og 2028 opdelt på lokalområder Kilde: Kraka på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Udlændingestyrelsen 2

3 - En god integration hænger uløseligt sammen med en hurtig indgang til arbejdsmarkedet, og den er heldigvis at finde rigtig mange steder ud over hele landet, siger Louise Pihl og fortsætter: - Det er ikke kun i København og Aarhus, det sner, når vi taler om arbejdspladser. Vi har en sværm af store og mellemstore byer i det, vi kalder produktionsdanmark, hvor det vil være naturligt at sikre et større arbejdskraftudbud, og her tænke på flygtninge som en oplagt ressource. Prioriter efter bolig og jobmuligheder Der skal altså bremses op i yderområderne, og der bør allerede ved placeringen skeles til forholdet mellem antallet af indbyggere og antallet af boliger i området. - Hvis det fortsætter som hidtil, må vi fraråde at bygge for mange boliger i landområderne, hvor flygtningene i første omgang bliver placeret. Der vil stå tomme boliger få år senere, hvis flygtningene som forventet flytter mod byerne. I stedet bør man her satse både på fx pavillonbyggeri i stedet for ordinært nybyggeri og på renovering af de eksisterende boliger. Dansk Byggeri foreslår direkte, at flygtninge fortrinsvis placeres, hvor der er gode jobmuligheder. - Vi mener, at vi skal gå efter at placere flygtninge i de fem største byer, de store byområder og de mellemstore byområder, mens resten af landet i højere grad friholdes. Det vil bidrage til at styrke de lokale vækstcentre samtidig med, at vi letter vejen ind på arbejdsmarkedet for den enkelte flygtning, siger 2 Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon

4 August 2016 Flygtninge lægger pres på den almene sektor Regeringen forventer, at flygtningestrømmen mod Danmark vil fortsætte fra 2015 til Det vil i 2028 skabe behov for boliger til flygtninge. Hvis halvdelen skal huses i alment byggeri, vil det øge behovet for almene boliger med knap 1,5 millioner kvadratmeter Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Det officielle skøn er, at der fra vil komme godt flygtninge til Danmark. Denne gruppe flygtninge vil så være blevet til ca i Det svarer til antallet af indbyggere i en stor by som Aalborg, og det skaber behov for at bygge nye boliger, så boligmarkedet ikke kommer under pres. - Nybyggeriet ligger lavt, og det mærkes i de større byområder, som vokser, fordi danskerne flytter fra land til by. Nu skal der så også findes tag over hovedet til flygtninge, siger underdirektør i Dansk Byggeri, På den baggrund har Dansk Byggeri og Kraka regnet på, hvad der vil ske, hvis flygtninge fremover vælger bolig efter samme mønster, som tidligere bølger af flygtninge har gjort. - Det vil øge behovet for flere boliger i byerne, som flygtninge erfaringsmæssigt søger hen imod efter det treårige integrationsforløb, siger Louise Pihl og vurderer, at især den almene sektor skal være med til at løse den opgave. Dansk Byggeri og Kraka har set på, hvor behovet vil være mest presserende, hvis de kommende flygtninge har cirka samme boligønsker som ikkevestlige indvandrere generelt, og det forudsættes, at halvdelen skal finde tag over hovedet i den almene sektor. Boliger som 250 fodboldbaner - Der vi i så fald være behov for knap 1,5 million kvadratmeter alment boligbyggeri. Det svarer til arealet af 250 fodboldbaner. Det overstiger langt de små almene boliger på op til 40 kvadratmeter svarende til kvadratmeter, som regeringen og KL har aftalt at give tilskud til i 2016, siger Dansk Byggeri og Kraka har i en parallel undersøgelse påvist, at flygtninge efter det treårige integrationsforløb flytter væk fra yderområderne og mod de større byer. - Det betyder, at politikerne skal tænke sig om, når de skal beslutte, hvor i landet boligerne til flygtninge skal bygges. I løbet af de første år vil der være behov for boliger uden for byerne, men frem mod 2028 vil boligbehovet stige i byerne og falde uden for byerne, forklarer Hvis halvdelen af de flygtninge, som vi må forvente i 2028, skal bo i almene boliger, skal der altså findes almene boliger til knap personer med flygtningebaggrund. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige boligstørrelse for ikke-vestlige indvandrere cirka 22 kvadratmeter per Forventet placering i første år og bopæl i 2028 for flygtninge ankommet fra Antal Ændring (pct.) Pct. af befolkning Område Fem største byer % 1,2 % 2,6 % Store byområder % 2,2 % 2,1 % Mellemstore byområder % 2,3 % 1,9 % Landområder % 2,7 % 1,2 % Kilde: Kraka på baggrund af data fra Danmarks Statistik 1

5 Behov for alment byggeri, hvis halvdelen bor alment i perioden frem mod 2028 Antal 1000 mc Merbehov i forbindelse med flygtninge Planlagt nybyggeri i forbindelse med aftale mellem KL og Regeringen 400 Mangel på kvadratmeter som konsekvens af flygtningestrømmen Kilde: Kraka på baggrund af Danmarks Statistik og Udlændingestyrelsen samt egne beregninger person for de 0-15 årige og derefter stigende til omtrent 30 kvadratmeter for de 40-årige. Da det forventes, at de fleste flygtninge er relativt unge, skønnes det, at en gennemsnitlig boligstørrelse på omtrent 25 kvadratmeter per person er realistisk. Med denne antagelse skal der således findes knap 1,5 million kvadratmeter almene boliger frem mod Til sammenligning bor danskere i gennemsnit uden hensynstagen til herkomst og alder på 52 kvadratmeter per person. Rammeaftale utilstrækkelig Regeringen og KL har i fællespapiret "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" aftalt rammer for at bygge almene boliger, svarende til kvadratmeter i bestræbelserne på at imødekomme det øgede boligbehov. - Rammen for aftalen opfylder knap en tredjedel af behovet for nybyggeriet forudsat, at rammen ville blive udnyttet fuldt ud. Desværre er interessen ikke stor nok. Det ser faktisk ud til, at der kun er ansøgere til 80 % af den afsatte pulje, fortæller Den fremtidige geografiske fordeling af flygtninge er interessant. For det første skal det sikres, at der er boliger og institutioner nok de steder, hvor flygtningene påvirker indbyggertallet positivt. For det andet skal det sikres, at der ikke bygges nye boliger i områder, hvor der om ganske få år ikke er brug for dem. Langsigtet mål med alment byggeri Dansk Byggeri advarer således mod at bygge mere alment byggeri i de områder, hvor der ikke er et langsigtet merbehov. - I det omfang der skal anvises flygtninge til yderområder, er det langt mere fremkommeligt at tage det eksisterende boligmarked i betragtning, samt renovering og midlertidige pavillonbyggerier. Men hvorfor ikke fra start understøtte den situation, at flygtninge bosættes i byområder med jobmuligheder og mulighed for at opbygge netværk. Derfor bør den almene udfordring også håndteres i de største, de store og de mellemstore byområder, som har bedre mulighed for at bidrage til en vellykket integration - ikke mindst på arbejdsmarkedet, siger 2 Oversigtskort over de fire typer af kommuner Fem største byer Store byområder Mellemstore byområder Landområder Kilde: Kraka 2 Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon