DI Nyhedsbrev- Energiforlig
|
|
- Mikkel Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 22. marts 2012 DI Nyhedsbrev- Energiforlig Nyt bredt energiforlig 1. Energiforlig indgået Regeringen har i dag indgået aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten om den danske energipolitik frem til Med energiaftalen er der fastlagt konkrete energipolitiske initiativer for perioden Samtidig vil aftalen understøtte opfyldelsen af de EU-målsætninger, som Danmark har forpligtet sig til. Parterne bag energiaftalen vil vurdere finansieringen af initiativer i 2015 med henblik på videreførelse af initiativer frem mod Den grønne omstilling tager fart Forlig til 3,8 mia. kr. ekstra i Virksomhederne skal betale 0,6 mia. kr. Aftalen medfører i 2020, at andelen af vedvarende energi øges til 35,5 pct., vindandelen øges til 49,5 pct. og bruttoenergiforbruget reduceres med 12,3 pct. Dette medfører en samlet CO2- reduktion på 34 pct. i Omkostningerne til den samlede energiaftale beløber i alt 3,5 mia. kr. i 2020, når aftalen er fuldt indfaset. Heraf skal 0,4 mia. kr. betales af virksomhederne. Aftalens initiativer finansieres gennem en ny forsyningssikkerhedsafgift (rumvarmeforbrug) og øgede PSO-tariffer. For at kompensere virksomhederne for stigningen i energiafgifterne fra den nye forsyningssikkerhedsafgift nedsættes energiafgifterne på procesenergi. DI hilser det brede energiforlig velkommen. Det har været en hovedprioritet for DI, at et bredt flertal i Folketinget står bag forliget, der skaber sikkerhed om virksomhedernes investeringer i grøn omstilling frem mod Der er samtidig tale om en energiaftale, der tager højde for danske virksomheders konkurrenceevne. Som led i energiaftalen indgår det, at de samlede danske energiafgifter får et grundigt eftersyn, der kan føre til ændringer i afgiftssystemet. DI vil arbejde for at sikre, at den samlede afgiftsbelastning på virksomhederne bliver lavere. Danske virksomheder har i dag nogle af de højeste energiafgifter i verden.
2 Forøgelse af energiselskabernes spareindsats En samlet strategi for energirenovering af eksisterende bygningsmasse 2. Et energieffektivt samfund med mindre energispild Energiselskabernes spareindsats foreslås forøget med 75 pct. i og 100 pct. i i forhold til indsatsen i Desuden skal indsatsen målrettes den eksisterende bygningsmasse og virksomheder. DI støtter op om energiselskabernes indsats og anerkender den særlige udfordring, der er i at realisere energibesparelser i bygninger og virksomheder. Det skal dog vedvarende sikres, at der skabes incitamenter til, at selskabernes indsats er omkostningseffektiv, og at der er adgang til andre markedsaktører. Med energiaftalen udarbejdes en samlet strategi for energirenovering, som baseres på en samlet analyse af den eksisterende bygningsmasse. Som en del af strategien undersøges muligheder for stramning af kravene til bygningskomponenter, herunder initiativer for bedre overholdelse af kravene i bygningsreglementet samt anvendelse af ESCO-modeller. DI finder det positivt, at der bliver udarbejdet en strategi for energirenovering af de eksisterende bygninger. En strategi bør tage højde for at bygningsmassen er meget forskelligartet med forskellige muligheder og udfordringer afhængig af bygningstype, ejerforhold mv. Derfor er virkemidlerne ligeledes forskellige., at energimæssig regulering skal omhandle energirammekrav for hele løsninger og bygninger frem for krav til bygningskomponenter. Modsat komponentkrav tillader energirammekrav fleksibilitet i forhold til teknologivalg og innovation af nye løsninger. Krav til bygninger og bygningskomponenters energieffektivitet skal, som minimum, fastsættes på europæisk niveau for at undgå handelsbarrierer. Midler til understøttelse af energirenoveringsindsatsen Løsning på ejer/lejer problematikken Der afsættes i alt 50 mio. kr. i til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Herunder skal 20 mio. kr. sikre en videreførelse af Videncenter for Energibesparelse i Bygninger. DI finder det positivt, at energiforliget muliggør en videreførelse Videncenterets aktiviteter, som bidrager til opkvalificering af byggeriets professionelle aktører. Forligsparterne ønsker at fremme energibesparelser i private lejeboliger. Derfor indføres en energisparepakke med en række initiativer, som skal give incitamenter til energirenovering for både ejere og lejere i landets mange lejeboliger. Pakken indeholder bl.a. mulighed for at udlejere kan opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at krav om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. 2
3 DI finder forslaget positivt og har længe presset på for at lejeloven moderniseres. Der skal skabes incitamenter for både ejer og lejer til at energirenovere ved, at besparelser på varmeregningen kan finansiere energirenoveringer. 36 pct. VE i 2020 Mere havvind og aftrapning af støtte til landvind Biomasse får central rolle 3. En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi Udbygning af vind og andre VE teknologier Den grønne omstilling medfører en omfattende udbygning med vedvarende energi. På kort sigt tages der initiativ til at øge andelen af vedvarende energi til 35,5 pct. i DI er enig i, at el kommer til at spille en større og helt central rolle i fremtidens energiforsyning, som vil være baseret på vedvarende energikilder. DI er af den opfattelse, at denne omstilling bør ske på en teknologineutral måde, dvs. støttesystemerne skal indrettes på en måde, så alle grønne løsninger kommer i spil, og omstillingen sker på den mest omkostningseffektive måde. For at nå 2020-målet om 50 pct. vind i elforbruget lægger energiaftalen op til en massiv udbygning med havmøller, kystnære møller og landvindmøller. For at sikre en billigere havmølleudbygning skal der iværksættes en indsats for mere effektive udbudsprocedurer på havmøller. Desuden lægges der op til, at pristillægget for landvindmøller skal aftrappes. Det er afgørende at støttesystemet indrettes, så vindudbygningen bliver mest omkostningseffektiv. I den forbindelse er det godt, at parterne bag energiaftalen vil se på bl.a. udbudsproc e- durer for havmølleparker for at nedbringe omkostningerne. Det er ligeledes positivt at støtten til landvind aftrappes i forhold til, at teknologien bliver kommerciel bæredygtig. Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse mv I energiaftalen intensiveres indsatsen for biomasse på en række områder: Skift fra kul til biomasse på centrale værker med øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere Friere brændselsvalg for 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark DI støtter en omlægning af varmforsyningsloven, så parterne (producent og varmeselskab) får mulighed for at indgå kontrakter, der kan give begge parter fordele ved at skifte til biomasse. 3
4 , at et det frie brændselsvalg bør indføres. Et frit brændselsvalg vil give beboerne i de mindre danske byer billigere varme og medføre en øget biomasseanvendelse og faldende naturgasforbrug og derfor bidrage til at opfylde Danmarks internationale VE- og CO 2-forpligtelse. DI bakker op om analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse til energimæssige formål i Danmark. Det skal understreges, at en sådan analyse bør involvere de virksomheder, som har en forretningsmæssig interesse i bioenergi. Udfasning af oliefyr Omstilling til VE i bygninger og erhverv Fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Forbuddet vil dog indeholde en mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. Fra 2015 skal det ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ. Ny støtteordning til omlægning til VE i procesvirksomhederne Udbygning af elsystemet skal ske intelligent og omkostningseffektivt DI har det udgangspunkt, at overgangen til et fossilt uafhængigt Danmark skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Dette betyder, at der vil være en overgangsperiode, hvori fossile brændsler stadig udgør en del af energiforsyningen. Derfor finder DI det positivt, at der med forslaget lægges op til dispensationsmulighed for de bygninger, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. DI støtter, at markedsbaserede løsninger så som ESCO-modellen fremmes. Der etableres en pulje der skal fremme energieffektiv anvendelse af VE i virksomheders produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med VE eller fjernvarme. Der afsættes 250 mio. kr. i 2013 og herefter en 500 mio. årligt frem til Ordningen skal evalueres i DI er tilfreds med, at man har lyttet til erhvervslivets ønsker og fremmer en omlægning til brug af VE i fremstilling. Det vil gavne både de energiforbrugende virksomheder og de mange danske virksomheder med grønne kompetencer, som får mulighed for at udvikle nye teknologiske løsninger. Ordningen vil bidrage til at opfylde de energi- og klimapolitiske mål på en økonomisk forsvarlig måde. 4. Smarte elnet mv. Indfasningen af vedvarende energi i energisystemet forudsætter et elsystemet bliver styrket på en intelligent og omkostningseffektiv måde. Ved opførelsen af Kriegers flak opføres en ny forbindelse til det tyske elmarked med støtte fra EU på 1,1 mia. kr. I løbet af 2012 udarbejdes der en samlet strategi for etablering af smarte elnet 4
5 i Danmark og der søges indgået en aftale med netselskaberne om fjernaflæste timemålere. Med energiforliget etableres der endvidere en engrosmodel for elmarkedet, som fremmer konkurrencen og sikrer at elforbrugerne modtager en samlet regning via elselskaberne. For at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektiv, konkurrence og forbrugerbeskyttelse iværksættes der i 2012 et dybdegående eftersyn af elforsyningsreguleringen. Reguleringseftersynet afsluttes i 2014., at udbygningen med smarte elnet er en forudsætning for at indfase mere vedvarende energi. DI finder det positivt, at energiforliget tager fat på styrke det danske elsystem og iværksætter et reguleringseftersyn af den danske energisektor. DI ser også positivt på en strategi for smart elnet, som er et vigtigt redskab til at sikre en optimal udnyttelse af og investeringer i netinfrastrukturen. Et effektivt og velfungerende elnet er med til at sikre at den grønne omstilling finder på en omkostningseffektiv måde. 5. Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen I energiaftalen gennemføres en række økonomiske tiltag for at skabe fremdrift i biogasproduktionen. Tilskuddet til biogas bør understøtte, at biogassen anvendes, hvor det er mest samfundsøkonomisk, og DI støtter den tilskudsmæssig ligestilling som energiaftalen indeholder. Nye initiativer bør ligeledes tilskynde muligheden for at anvende organisk affald i biogasproduktionen, som i dag står for langt størstedelen af biogasproduktionen. Danmark har i dag en styrkeposition i produktionen af miljøeffektive gasser såsom biogas og andre VE-gasser (forgasningsgas). I forbindelse med den sidste energiaftale blev elpristilskuddet til forgasningsanlæg baseret på biomasse sidestillet med tilskuddet til biogasanlæg. Det fremstår uklart i det nye udspil til energiaftalen, hvad støtten til anden VE gas end biogas vil være Det er vigtigt at fastholde og styrke støtten ikke kun til biogas, men også til anden VE gas for at fremme forsyningen med biogas og VE-gas i en fremtidig grøn gasinfrastruktur. 6. El og biomasse i transportsektoren Omlægning til VE i transportsektoren er en særlig udfordring. I energiaftalen For at igangsætte denne omstillingsproces har parterne bag energiaftalen aftalt at iværksætte en række analyser. 5
6 Strategi for fremme af energieffektive køretøjer Analyse af initiativer til at leve op til EU s forpligtigelse ift. VE i transport Analyse af de klima- og energimæssige forhold ved anvendelse af alternative drivmidler. Derudover gennemføres en ændring af biobrændstofloven med henblik på at sikre en iblanding på 10 pct. Transportsektoren er allerede i gang med omstillingen til grøn transport, hvor biobrændstoffer er en væsentlig del af forklaringen på at det er lykkedes at afkoble væksten i transportens CO2-udledning fra trafikvæksten. DI er enig med parterne bag energiaftalen i, at der på den korte bane bør satses på biobrændstoffer, som er en både klimavenlig og samfundsøkonomisk løsningsmodel, fordi de reducerer CO2-udledningen og samtidig kan anvendes i den eksisterende infrastruktur. Biobrændstoffer er som det ser ud lige nu et af de eneste reelle alternativer til benzin og diesel. Den danske satsning på dette område har medvirket til, at vi har gode kompetencer på produktion af bæredygtige 1. og 2. generation biobrændstoffer. Skal den danske regerings investering hentes hjem, er det vigtigt, at området fortsat prioriteres. Derfor undrer det DI, at ændringen af biobrændstofloven med henblik på at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstoffer skal afvente en analyse, som først er færdig i DI opfordrer til at gøre som Sverige og lette energibeskatningen på biobrændstof. Det vil gøre det attraktivt for især lastbilsbranchen at omstille til biobrændstoffer og biogas. DI støtter op om udrulningen af ladestandere til elbiler og infrastruktur til brint og biogas, der kan gøre det nemmere at vælge et klimavenligt køretøj Dertil efterlyser DI en omlægning af registreringsafgiften til en årlig CO2-afgift, der skal være med til at fremme energivenlige biler, herunder plug-in-hybrid-biler. Øget fokus på forskning, udvikling og demonstration 7. Øget forskning, udvikling og demonstration Investeringerne i forskning, udvikling og demonstration, F&U&D vil medvirke til, at Danmark fortsat er i front med at udvikle, producere og sælge grønne løsninger. Med energiforliget ønsker parterne et fortsat højt niveau for F&U&D, der kan støtte en anvendelse af energi og fremme af udviklingen af omkostningseffektive energiteknologier. 6
7 Parterne i forliget ønsker at afsætte i alt [9,5] mio. kr. til at fortsat at støtte demonstrationsindsatsen på Samsø med nye VE-teknologier. [Med energiforliget forlænges den eksisterende PSO-pulje til nye VE-teknologier til elproduktion med 100 mio. kr. i alt over fire år.], at det er positivt, at energiforliget fortsat har fokus på betydningen af forskning, udvikling, demonstration og innovation (FUD&I) i Danmark. FUD&I er nødvendigt i den store satsning på grøn vækst, som forligsparterne lægger op til, og her spiller den danske cleantech-branchen en nøglerolle., at der bør arbejdes for en flerårig aftale, som skaber vished om bevillingerne til FUD&I flere år ud i fremtiden. Et større EUDP-program og en flerårig planlægningshorisont vil give det nødvendige skub til udvikling af nye VE-teknologier. Virksomhedernes adgang til test- og demonstrationsfaciliteter bør styrkes gennem en fortsættelse af Green Labs DK, efter programmet udløber i Omkostningseffektiv aftale Forlig til 3,5 mia. kr. ekstra i Finansiering Aftalen skal implementeres omkostningseffektivt og tage hensyn til virksomheders konkurrenceevne og forbrugerne. De energipolitiske initiativer kræver finansieringen, der skal baseres på en langsigtet statsfinansiel holdbarhed. Det indebærer, at afgifts- og tilskudssystemet fremadrettet bidrager til at finansiere omstillingen. Omkostningerne til den samlede energiaftale beløber sig til i alt 3,5 mia. kr. i 2020, når aftalen er fuldt indfaset. Heraf skal 0,4 mia. kr. betales af virksomhederne. Aftalens initiativer finansieres gennem en ny forsyningssikkerhedsafgift (rumvarmeforbrug) og øgede PSO-tariffer, herunder en ny PSO-tarif på gasforbrug. For at kompensere virksomhederne for stigningen i energiafgifterne fra den nye forsyningssikkerhedsafgift nedsættes energiafgifterne på procesenergi tilsvarende. Dermed øges de tekniske energiafgifter ikke på virksomhederne. Samtidig indgår der en ny omstillingspulje til fremme af energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser på [0,5] mia. kr. pr. år frem til Det er en hovedprioritet for DI, at energiaftalen tager højde for danske virksomhedernes konkurrenceevne. DI hilser derfor eftersynet af afgifts- og tilskudssystemet velkommen, for det er nødvendigt med justeringer. DI vil arbejde for at sikre, at den samlede afgiftsbelastning på virksomhederne bliver lavere. Danske virksomheder har i dag nogle af de højeste energiafgifter i verden. 7
Regeringens energiudspil Vores Energi
DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs mereEnergiforliget 22.3.2012
Energiforliget 22.3.2012 Indhold af og målsætninger for energiforliget Gennemgang af analyser m.v. Fokus på indsats for energibesparelser Søren Dyck-Madsen Energiaftalen Forliget er indgået af alle Folketingets
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereVedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen
Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer Søren Dyck-Madsen På vej mod en tredje fase i bygningsreglementet?? 1: Bygningsregulering 1962-2006 Fra 1962 og især efter de to energikriser i 70 erne havde
Læs mereEnergieffektiviseringer i bygninger
Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013 Fokus på energitjenesterne
Læs mereRegeringens Energistrategi 2050
DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2011 Regeringens Energistrategi 2050 1. Energistrategiens hovedindhold Regeringen har i dag fremlagt energiudspillet Energistrategi 2050. Strategien sigter mod at opfylde
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereAftale. om den danske energipolitik 2012-2020
Den 22. marts 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereEnergiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark
Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereEfter Danmark fik ny regering i 2011 har der været nok at se til.
Nordisk netværk Redegørelse 2013, Danmark: Efter Danmark fik ny regering i 2011 har der været nok at se til. Arbejdsløse i DK er ca. 158.400 tusinde og efterlønsreformen hvor dagpengeperioden er nedsat
Læs mereregnskab for Aalborg Kommune 2010
Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereDI s syn på Klimakommissionens anbefalinger
DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mereRegion Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern
Region Hovedstaden Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Hovedstadsregionen en grøn og innovativ metropol En grøn og innovativ
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereRegionale møder 2015 Dansk Fjernvarme
Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme Strategisk Energiplanlægning Hvad sker der i din Region? v. Martin Dam Wied Roskilde d.5/3-2015 Baggrund for Energi på Tværs Behov for omstilling af energisystemet
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereKun boliger vil få støtte til solceller
Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereKan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden
Læs mereTeknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.
Interview spørgsmål: Spørgsmål: (TK-teknik,SAM-samarbejde,EU-politik,HIST-historie,ØKO-økonomi) Generelt: Hvad er din uddannelse? Jess heinevann, bygningsingenør. Hvor længe har du arbejdet med det? 95.
Læs mereSamrådsspørgsmål D Mener ministeren, at de gældende afgifter og tilskud understøtter den grønne omstilling og
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 57 Offentligt Samråd B-D vedr. afgifts- og tilskudsanalysen Tid: Torsdag d. 5. november kl. 14.00-15.00 Samrådsspørgsmål B Vil ministeren
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0051 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0051 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato xx. marts 2016 Meddelelse om en EU-strategi for opvarmning og køling KOM(2016) 51 Notatet
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereElpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10
Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt
RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer
Læs mereEnergirenovering. En befolkningsundersøgelse
Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Energirenovering Indledning Ingeniørforeningens Energivision 2050 har et klart budskab om renovering af de eksisterende bygninger. Visionen er et
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereVARMEPUMPER I VARMESEKTOREN
HPCOM VARMEPUMPER I VARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 15. juni 2016 INDHOLD From Zero to Hero Mulighed for gennembrud for store varmepumper. Den politiske udfordring
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereInternationale udfordringer og lokale handlemuligheder
Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs mereDet danske energiforlig og lidt om, hvad det kan betyde for kølebranchen
Det danske energiforlig og lidt om, hvad det kan betyde for kølebranchen Søren Dyck-Madsen Energiaftalen Forliget er indgået den 22.3.12 af alle Folketingets parter minus LA Aftalen dækker perioden 2012
Læs mereBestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016
Februar 2016 Bestyrelsens handlingsplan for MUDP 2016 Introduktion I foråret 2015 vedtog Folketinget lov for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). I forlængelse heraf er der
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)
Lovforslag nr. L xx Folketinget 2012-13 Fremsat den 13. marts 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereGrøn Skat Det Økologiske Råds forslag
Christian Ege, Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Landstingssalen, 29. januar 2009 Hvorfor Grøn Skat? Medvirker til bæredygtigt samfund og konkurrencedygtig økonomi Mange tegn i dag på for lave grønne
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereEnergiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan. Christian Tønnesen, formand for partnerskabet
Energiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan Christian Tønnesen, formand for partnerskabet 1 Vision for Energiplan Fyn Nøgleaktører på Fyn inden for energiforsyning, energirelateret industri, landbrug
Læs mereENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK
ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereAftale med selskaberne underskrevet d. 13. november 2012
Status - initiativer - energiforlig 22. marts 2012* * Alle midler er indarbejdet på finansloven Sidst opdateret den: 10. september 2013 Initiativ Status ift. forligskreds Bemærkninger Energieffektivisering
Læs mereGØR ÅRHUS GRØN. Med venlig hilsen. Nicolai Wammen Borgmester i Århus
Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus GØR ÅRHUS GRØN I Århus ønsker vi at tage et reelt ansvar for vores by, også når det gælder klima og miljø. Som borgmester vil jeg sikre, at Århus tager et medansvar
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereEffektiv brug af energi
Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer
Læs mereOrientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag
Læs mereDen intelligente bygning i det smarte energisystem.
Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering
Læs mereDanske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring.
UDKAST TIL HØRINGSSVAR 13-02-2014 Sag nr. 14/477 Dokumentnr. 4215/14 Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Sendt pr. email: ens@ens.dk og bgi@ens.dk
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sendt pr. email: ens@ens.dk og bgi@ens.dk Dok. ansvarlig: DGR Sekretær: Sagsnr: 2006-22 Doknr: d2012-1472-11.0 27-04-2012 Høringssvar til forslag til lov
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereBionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference
Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference KONCERNDIAGRAM OG EJERFORHOLD Naturgas Fyn I/S Naturgas Fyn Holding A/S Naturgas Fyn Distribution A/S Naturgas Fyn A/S Bionaturgas Danmark A/S Naturgas
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereDEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER
INSERO DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 21. januar 2016 Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion
Læs merePia Clausen & Anne Lund Andersen. Energibesparelser: Hvorfor, hvordan og hvor? 02. dec. 15. Energibesparelser. Hvorfor, hvordan og hvor?
Energibesparelser Dagsorden Lyn-intro til DI Energi og Viegand og Maagøe Hvorfor interessere sig for sit energiforbrug? Hvor meget energi kan spares? Hvor kan du typisk spare? Hvilke støtte- og tilskudsmuligheder
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereStrategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune
Strategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Frederiksbergs principper for udviklingen af byens energisystem...
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mere