Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutenheden ligger i Risskov i samme bygninger som Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården og hører organisatorisk under Sundhedsudvikling i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune, der også dækker specialenhederne Folkesundhed, Akuttilbud- og Rehabilitering samt Demensog HjerneCentrum Aarhus. Akutenheden åbnede i august 2014 med 24 korttidspladser. Akutenheden retter sig mod borgere over 18 år, der er bosat i. Borgere, hvis tilstand er karakteriseret ved et komplekst sygdomsbillede, med et stort behov for sygepleje og behandling som ikke fordrer hospitalsindlæggelse. Borgeren er typisk ramt af multisygdom, nylig tab af funktionsevne eller generel svækkelse, der gør, at det ikke er muligt for borgeren at være i eget hjem. Et ophold på Akutenheden varer i gennemsnit 3 uger og er med til at forebygge indlæggelse/genindlæggelse på hospital. Det er kommunens borgerkonsulenter (visitationslinjen), der vurderer, om en borger er berettiget til et korttidsophold. Henvendelsen kan komme fra borgeren selv, dennes pårørende, hjemmeplejen eller hospitalet, hvor borgeren eventuelt er indlagt. Borgerne er under opholdet tilknyttet en forløbsansvarlig sygeplejerske og en kontakt-social og sundhedsassistent. Afsættet for et ophold på Akutenheden vil være en tværfaglig udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsplan, der i et ligeværdigt forhold bliver til sammen med borgeren og dennes pårørende/netværk. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På Akutenheden er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en fysioterapeut, en ergoterapeut og en diætist. Desuden er der tilknyttet en træningsassistent og en køkkenassistent. Akutenheden samarbejder med praktiserende læger og Aarhus Universitetshospital herunder diverse specialteams indenfor palliation, geriatri, gerontopsykiatri og apopleksi. Hvor det er relevant samarbejdes der også med Akutteamet, som er etableret i samarbejde mellem og Geriatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Akutteamet har særlige kompetencer i forhold til mere akutte og komplekse situationer hos borgere i eget hjem og kan varetage færdiggørelse af forskellige behandlinger eksempelvis IV-behandling. I forbindelse med ophold på og ved udskrivelserne fra Akutenheden er der samarbejde med hjemmesygeplejersker og borgerkonsulenter i. Side 1 af 9

2 Patientkategorier/borgerkategorier Borgerne, der visiteres til Akutenheden, er karakteriseret ved at have et komplekst sygdomsbillede, og langt de fleste har kroniske lidelser som eksempelvis: Kredsløbs- og lungelidelser (KOL) Skader efter f.eks. hjerneblødning, blodpropper og misbrug Osteoporose Diabetes Gigtsygdomme Neurologiske lidelser som Parkinson, sclerose og ALS Der er også borgere i delirøse tilstande og borgere i cancerforløb. Sidstnævnte gruppe kan være såvel i behandlingsforløb som i det terminale forløb. Det er muligt for ægtefæller til meget plejekrævende borgere at komme på et aflastningsophold på Akutenheden. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Borgerens sygeplejefaglige problemstillinger og den sygeplejefaglige indsats knytter sig ofte til flere af nedenstående områder. I den elektroniske journal danner disse områder baggrund for en samlet faglig vurdering af borgeren. Aktivitet: Evnen til at klare sig selv i det daglige liv. Almindelig daglig livsførelse (ADL) Bevægeapparat: Bevægelse og mobilitet, inklusiv funktioner i led, knogler, reflekser og muskler Ernæring: Under- og overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer som følge af sygdom eller behandling herunder kvalme, opkastning og synkebesvær Hud og slimhinder: Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f.eks. hår og negle Kommunikation: Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen Psykosociale forhold/mentale funktioner: Ensomhed, misbrug, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt og hukommelse Respiration og cirkulation: Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet: Seksuelle forstyrrelser som følge af sygdom og/eller lægemidler Smerter og sanseindtryk: Akutte eller kroniske smerter og ubehag. Problemer med syn og hørelse Søvn og hvile: Problemer med søvn og hvile Viden og udvikling: Behov for information og undervisning Udskillelse af affaldsstoffer: Inkontinens, obstipation og diaré Omgivelser: Fysiske og sociale omgivelser, hvor mennesker bor og lever deres liv Personlige faktorer: Mestring Observation af virkning og eventuel bivirkning af given behandling: Observeres med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge Side 2 af 9

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver I er der udarbejdet en fælles fagprofil for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Spørg til den hos din kliniske vejleder. I fagprofilen kan du få uddybet de 4 virksomhedsområder i forhold til: At udføre sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje At planlægge og lede sygepleje På Modul 11 er der fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Sygeplejen tager afsæt i borgerens egne mål, forudsætninger og levevilkår med vægt på det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende lindrende eller palliative aspekt. Ovenstående er udgangspunktet for dels undervisning, vejledning og observation af borgeren og indgår i forhold til at identificere, prioritere, opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejen På modul 11 er der fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. I vægtes det tværfaglige aspekt, og det skal medtænkes i sygeplejen. Eksempler på sygepleje knyttet til fysiologiske behov Hjælp til personlig hygiejne og påklædning, hudpleje og forebyggelse af decubitus Mobilisering, genoptræning, lejring og sansestimulering Støtte til indtagelse af kost og væske samt støtte til udskillelse af affaldsstoffer Støtte til opretholdelse af sufficient kredsløb og respiration Hjælp til søvn og hvile Afhjælpning af smerter og kvalme. Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område Støtte til borgere/pårørende der grundet sygdom og/eller alder ikke længere kan indgå i sine sædvanlige sociale sammenhænge Støtte til borgere/pårørende ved tab af ægtefælle eller andre eksistentielle problemstillinger og krisesituationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende I et livshistorisk perspektiv at medvirke til, at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk Støtte og kompensere borgeren ved kognitive og intellektuelle svigt eksempelvis som følge af demens, apopleksi, blodpropper eller psykisk sygdom Støtte og kompensere i forbindelse med sygdom, angst og ensomhed Side 3 af 9

4 Kommunikationen med kognitivt skadede mennesker og eventuelt kriseramte pårørende. Eksempler på sygepleje med pædagogiske aspekter At afdække borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning og gennemføre vejledningsog undervisningsopgaverne. Det kan eksempelvis rette sig mod vægt/kost væskebalance, udskillelse, at leve med kroniske handikaps, sygdomme eller aldersforandringer Vejlede og undervise andre faggrupper i plejeboligerne/på lokalcentret ud fra borgerens aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i den enkelte medarbejder/gruppe af medarbejderes behov og forudsætninger. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling Udrede, afdække og observere sygdom eller symptomer på ændret sundhedstilstand Ud fra lægeordinationer at medvirke til forskellige behandlingsformer. Det kan eksempelvis være: indgive peroral medicin, inhalatorbehandling, indgift af suppositorier/klyx, injektioner, smertepumper, depotplastre, øjendrypning og påsmøre medicinske salver bhandlende sygeplejeopgaver i forbindelse med venøse og arterielle sår, sår efter operative indgreb, ernæring gennem PEG-sonde, ødembehandling ved hjælp af comprilanbind og støttestrømper Afhjælpe/behandle inkontinensproblemer og foretage katerisationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet organisation og ledelse Tilrettelægge og koordinere pleje- og behandlingsforløb for borgeren i samarbejde med denne og relevante samarbejdspartnere At dokumentere tiltag og ændringer i sundhedstilstand i den elektroniske journal. Udvikle og justere plejeplaner, fokusområder, helhedsbeskrivelse m.m. Afholde møder med interne og eksterne samarbejdspartnere Tværfagligt samarbejde omkring forflytninger, brug af hensigtsmæssige hjælpemidler og arbejdsstillinger. Typiske patientforløb/borgerforløb Borgere på Akutenheden har et stort behov for sygepleje og behandling, som ikke fordrer hospitalsindlæggelse. Der er behov for kontinuerlig observation og handling på ændringer i en sygdomstilstand i døgnets 24 timer, så unødig forværring forebygges hurtigst muligt. Målene for et ophold er: At stabilisere borgers tilstand i den akutte sygdomsfase med væsentlige funktionsfald At foretage en tværfaglig udredning af borgerens trænings- og udviklingspotentiale At tilbyde borger en tværfaglig sundhedsfremmende individuel indsats At inddrage pårørende/netværk som samarbejdspartner med henblik på at øge selvhjulpenhed og livskvalitet for borger og pårørende. Side 4 af 9

5 Det vil ikke være muligt at beskrive et typisk forløb for en borger på Akutenheden, da alle forløb er forskellige. I nedenstående to cases forsøges at indfange elementer i et indlæggelsesforløb. Case 1 Borgeren, som vi her kalder Ahmed, er en 71 årig mand fra Iran, der har fået amputeret venstre femur efter en mislykket knæproteseoperation. Ahmed kan ikke udskrives til eget hjem, da han ved udskrivelsen fra hospitalet sidder i kørestol og endnu ikke har trænet anvendelsen af gangstativ og derefter krykkestokke. Han har postoperative smerter, der behandles med morfin. Der er infektion i cicatricen efter operationen. Han kommer til Akutenheden en uge efter amputationen, med henblik på genoptræning og benprotese. Ahmed har en insulinkrævende diabetes type 2 med et svingende blodsukker. Han har forhøjet blodtryk. Desuden har han prostatahypertrofi, en uspecifik hudlidelse og er obstiperet. Ahmed taler dårligt dansk, men han har et godt og ressourcestærkt netværk. Der afholdes målsætningssamtale 2 dage efter indskrivningen, hvor der laves aftaler med Ahmed og pårørende for opholdet. Målene evalueres løbende. For Ahmed samarbejdes der om at kortlægge behov for smertebehandling og på udtrapning af morfika. Der føres tilsyn med cicatricen, og Ahmed træner anvendelse af gangstativ/ krykkestokke med fysioterapeut. Væske- og kostindtaget kortlægges og tarmfunktionen stabiliseres. Der afholdes også fremtidsmøde med kommunens borgerkonsulent, da Ahmed ønsker at flytte med ægtefællen til en handikapvenlig bolig uden trapper. Case 2: Borgeren er en 74-årig enlig mand. Vi kalder ham Carlo. Carlo har ingen familie eller netværk. Han kommer til Akutenheden efter gentagne fald i eget hjem. Han har ved indskrivelsen en urinvejsinfektion. Af journalen fremgår det at Carlo har en type 2 diabetes; forhøjet blodtryk, iskæmiske læsioner subkordikalt og et ældre infakt kortikalt. Der er mistanke om forsnævring af halspulsåren og rygkanalen henholdsvis kaldet carotisstenose og spinalstenose. Carlo har KAD (kateter á demeure) på grund af urinretension. Desuden behandles han for anæmi. Han har let expressiv afasi. Under opholdet på Akutenheden arbejdes med afklaring af Carlos fremtidige boligform samt med udredning/behandling af smerter i fødder ved mobilisering; kortlæggelse af væske og kostindtag samt udredning og afklaring af urinretention. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Deltagelse i tværfagligt samarbejde internt og eksternt Visitationssamtaler med borgerkonsulent fra borgers lokalområde Undervisning, oplæring og introduktion af alle faggrupper, elever og studerende Anvendelse af forskellige udredningsmetoder til at kvalificere dataindsamling eksempelvis i forhold til tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), ernæring, immobilitet, funktionsvurderinger og smerter Udarbejdelse af hverdagsplaner Side 5 af 9

6 Til at understøtte din læring benyttes Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Til at forebygge magtanvendelse og vold, anvendes analyseredskabet: Handleplan og pædagogisk indsats. Skemaet kan du finde i journalen Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Byrådet har vedtaget en omsorgspolitik for. Målgruppen er borgere uanset alder og boform som får hjælp til at leve et godt hverdagsliv. I publikationen Sammen om et bedre liv kan du læse mere om Sundhed og Omsorgs serviceniveau og hvilke indsatsområder, der har særlig udviklingsmæssig interesse. Publikationen kan du finde på ved at benytte søgefeltet. Det skal her fremhæves, at der er fokus på at styrke det sundhedsfremmende, rehabiliterende og tværfaglige. Samtidig er der i kommunerne øget fokus på sygepleje og genoptræning som en konsekvens af at patienterne hurtigere udskrives fra effektive sygehusbehandlinger. I strategien Ledetråde for MSO er der også beskrevet en række indsatser, der har til hensigt at realisere forskellige målsætninger. I nedenstående link kan du læse mere om strategien og de anvisninger, der er til at nå disse målsætninger. Debatoplægget Kærlig Kommune er s vision for udviklingen af et velfærdssamfund, hvor borgerne har mere magt, og hvor velfærd skabes i fællesskab. Du kan læse debatoplægget i nedenstående link: Kommune-WEB pdf I dokumentation af sygepleje følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og PPS (Praktisk procedure i sygepleje). Udover de ovenfor nævnte udviklingsområder og tiltag kan der være lokale udviklingsprojekter. Spørg til dem i forbindelse med din uddannelse hos os. Alle områder i er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Udgangspunktet for din læring i klinisk undervisning er dine faglige og personlige forudsætninger og din individuelle kliniske studieplan. Side 6 af 9

7 I den kliniske undervisning vil læringsformerne være baseret på erfarings-, praksis- og teorilæring. I samarbejde med den kliniske vejleder og daglige vejledere vil du efter oplæring og vejledning komme til at varetage sygeplejeopgaver, hvor der lægges vægt på at udvikle din faglighed og dine refleksioner over praksis. Selvstændigheden og kompleksiteten i opgavetildelingen vil gradvis blive øget. Du vil komme til at arbejde med refleksioner før, under og efter klinisk praksis, hvor du underbygger dine observationer, vurderinger, handlinger og evalueringer med relevant teori. Til at støtte dig i disse læreprocesser, vil du komme til at arbejde med følgende studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar. Der henvises til bilag 2 i modulbeskrivelsen for Modul 11 på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. En fastlagt studieaktivitet, der retter sig mod en bestemt klinisk metode. Vejledning hertil, vil du få på det kliniske uddannelsessted. Du er som studerende tilknyttet en underviser fra, der deltager i seminarer og ved den interne kliniske prøve. Udover den kliniske vejleder og underviser fra vil andre studerende i området samt den uddannelsesansvarlige (hvis muligt) deltage i seminaret for at kvalificere og støtte din læringsproces. På Akutenheden arbejder vi med IPLS InterProfessionel Læring og Samarbejde, hvor vi lærer af hinanden, med hinanden og om hinanden. Det er karakteriseret ved læringsfællesskaber mellem studerende/elever der har til formål at understøtte både det monofaglige- og det interprofessionelle/tværfaglige aspekt i de enkelte uddannelsesforløb. Ifølge studieordningen er der krav om tilstedeværelse i klinisk undervisning 30 timer/ugen. Hvordan dine mødetider og studiedag er planlagt fremgår overordnet af velkomstbrevet, der bliver sendt dig ca. 4 uger før, du påbegynder dine kliniske studier. Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål ved blandt andet at: Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt om at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende Afholde ugentlige samtaler f.eks. refleksions- vejlednings-, planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Deltage i udvælgelse og gennemførelse af fastlagt studieaktivitet Vejlede og deltage i planlagt studieaktivitet i form af seminar sammen med underviser fra Sygeplejeuddannelsen i Aarhus Sikre, at du får daglig vejledning Efter aftale delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Vejlede sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål Side 7 af 9

8 Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Sygeplejeuddannelsen i Aarhus Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Godkende studieaktivitet i klinisk undervisning som forudsætning for din indstilling til intern klinisk prøve Udvælge borgere til intern klinisk prøve og fungere som eksaminator Følge retningslinjerne for intern klinisk prøve for Modul 11. Der henvises til bilag 1 i modulbeskrivelsen for Modul 11 på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. De øvrige medarbejdere i teamet: Er medansvarlig for dine læringsprocesser og for at sikre dig et godt læringsmiljø Giver tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder De uddannelsesansvarlige har fokus på organisering og udvikling ved blandt andet at: Sikre, at relevante studievilkår er til stede Medvirke til at studieordningen samt at politiske beslutninger og lovkrav på uddannelsesområdet implementeres Udarbejde den generelle klinisk studieplan i samarbejde med kliniske vejledere, der kan danne baggrund for din individuelle kliniske studieplan Deltage i afvikling af seminarer Samarbejde med Iværksætte relevante handlinger i forhold til mundtlige og elektroniske evalueringer af modulet og på den måde skabe sammenhæng mellem teori og klinisk praksis Forventninger til den studerende Det forventes at: Praktikportalen er opdateret i forhold til dine faglige og personlige kompetencer herunder status fra tidligere klinisk uddannelse Du har medansvar for din uddannelse Du deltager aktivt i faglige fællesskaber og benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed Du i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Du er opmærksom på og har respekt for borgerens integritet, selvbestemmelsesret, vaner og behov pens Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og har som minimum gennemført uddannelsen til klinisk vejleder. Side 8 af 9

9 Krav vedrørende klinisk pensum Ca. 4 uger før studiestart vil du modtage velkomstbrev med henvisning til litteratur for modulet. Der indgår selvvalgt pensum på sider, hvilket du dokumenterer i Praktikportalen i løbet af de kliniske studier og gerne kobler til din individuelle kliniske studieplan. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at din kliniske vejleder kan indskrive dig til den interne kliniske prøve. Med studieaktiv menes: At du har planlagt, gennemført, evalueret og dokumenteret sygepleje til flere borgere/pårørende i samarbejde med involverede mono- og tværfaglige faggrupper At du har opsøgt kliniske sygeplejeopgaver og trænet de almindeligste praktiske sygeplejeopgaver og instrumentelle færdigheder flere gange At du i forbindelse med borgerforløb har været undersøgende og bidragende i forhold til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger ud fra praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden At du har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan samt gennemført og evalueret de planlagte og fastlagte studieaktiviteter At du har gennemført eget seminar med fokus på modulets tema og deltaget aktivt i medstuderendes seminarer At du har gennemført en fastlagt studieaktivitet efter retningslinjer for denne At du har brugt og opdateret relevante elementer i Praktikportalen At du har dokumenteret selvvalgt litteratur i Praktikportalen At du har været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler At du har været skriftligt forberedt til ugesamtalerne Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige,, Magistratafdelingen for Sundhed og Omsorg. Juni Godkendt af den Side 9 af 9