PÆDAGOGISKE OPGAVER OG KOMPETENCER I SUNDHEDSPLEJEN

Transkript

1 PÆDAGOGISKE OPGAVER OG KOMPETENCER I SUNDHEDSPLEJEN MED SÆRLIGT FOKUS PÅ GRUPPER Karen Wistoft professor (mso) Grønlands Universitet og Lektor (DPU) Århus universitet, Kbh.

2 Arbejdet i og med grupper I. Sundhedsplejerskens rolle i Åbent Hus II. Sundhedsplejersken som sundhedsformidler i grupper III. Rollen som den, der rammesætter fællesskaber IV. Konsulent i grupper, tværfaglige teams og netværk

3 Karen Wistoft februar Indledende spørgsmål a) Hvordan arbejder man med målgruppers motivation og læring? b) Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikkepædagogisk tilgang til sundhedsarbejdet? c) Værdier hvorfor det? Hvad er refleksiv værdiafklaring? d) Hvorfor flytte fokus fra individ til fællesskaber? e) Hvad gør grupper og fællesskaber? f) Hvilke kompetencer implicerer facilitator- og konsulentroller i sundhedsarbejdet hvad må man kunne?...

4 Karen Wistoft februar Paradigmeskift på sundhedsområdet Hjælp Læring Behovsorientering Kompensation Forandringsstrategier Kompetenceudvikling Hjælp og støtte Råd og anvisninger Vejledning og undervisning Værdiafklaring

5 Karen Wistoft februar Værdier hvorfor det? Sundhed er ikke blot at være rask og frisk Sundhed handler ikke kun om helbredet Sundhed handler også om at leve et godt liv Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundere eller bedre retning Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppers værdier

6 Værditypologi Psykiske systemer Individuelle værdier Tilhører bevidstheden Er derfor koblet til følelser, tanker, håb og drømme Sociale systemer Kommunikerede værdier Sociokulturelle kontekster og normer Professionelle/faglige koblet til: Roller Holdninger Teorier og metoder

7 Værdireflekteret sundhedspædagogik Deltager- og handleorienterede principper, hvor man i dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer at handle på et kvalificeret grundlag Værdirefleksionen tvinger én til at forholde sig til, hvad det vil sige at skabe rammer for deltagelse, refleksion og handling

8 Refleksivitet Positionen iagttagelse af anden orden At man kan se en sag fra flere sider og tage hensyn til andres hensyn til sig selv. Ikke kun en evne til at iagttage, men en evne til at kunne iaggtage, hvordan andres iagttagelser er forskellige fra ens egne

9 Refleksiv værdiafklaringskompetence En evne til at iagttage forskellen mellem egne og andres værdier En evne at iagttage forskellen mellem sin egen og andres måde at iagttage værdier på En evne til smidigt at kunne skifte blik Refleksiv dannelse (Thyssen i Wistoft, 2009: 185)

10 Karen Wistoft februar Sundhedspædagogik Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundheds- eller helbredsmål med pædagogiske midler Fx målet vægttab m aktiviteter der implicerer læring og kompetenceudvikling, nye måder at gøre noget på. Pædagogiske mål med sundhed som middel Fx målet at lære at passe på sig selv og hinanden gennem mentalt sundhedsfremmende aktiviteter

11 Karen Wistoft februar Hvordan kobler vi sundhed og pædagogik? Sundhedsmål? Læringsmål? Hvilken sundhedsviden? Hvilken pædagogisk viden? Hvilken praksis har vi? Hvilke redskaber? Hvilken metodeviden? Hvilken praksis har vi? Hvilke redskaber? Hvilken metodeviden?

12 Karen Wistoft februar Sundhedspædagogisk praksis Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Pointe: arbejdet i og med grupper må reflekteres, planlægges og håndteres sundhedspædagogisk!

13 Karen Wistoft februar Ex på sundhedspædagogiske mål i arbejdet med grupper At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare de forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden, der er på spil både både gruppens og sundhedsplejerskens At skabe betingelser, der fremmer gruppemedlemmernes muligheder for fremme egen og andres sundhed

14 Karen Wistoft februar Intentionel praksis hvad betyder det? En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på: læring og forandring

15 Karen Wistoft februar Sundhedsfremme og forebyggelse Forskellige typer mål: Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Mål: kapacitetsopbygning (+) Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: identificere og eliminere risici (-) Det værste (fx dårlig fysik, lavt aktivitetsniveau, lavt selvværd, afmagt, ensomhed og sygdomssymptomer) elimineres

16 Karen Wistoft februar Pædagogisk sundhedsfremme På den ene side at leve et sundt eller godt liv På den anden side at deltage i læreprocesser, der støtter eller fremmer evner, vilje, muligheder for at leve et sundt liv At leve At lære

17 Karen Wistoft februar Pædagogisk forebyggelse På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) På den anden side at kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundhedsoplysning Beslutningsrisiko Brugbar viden/oplysning

18 Karen Wistoft februar Problemafklaring Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et generelt sundhedsproblem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til børn og unge og børnefamilier på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender Dernæst må man skelne mellem sin egen og den enkeltes opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, mennesker selv oplever, de har

19 Karen Wistoft februar To dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent Sundhed indefra Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de sundhedsprofessionelle?

20 Karen Wistoft februar Refleksiv sundhed (Wistoft, 2009) Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og har en meningsfuld omverden, der kan forstyrre på en positiv eller skelsættende måde Den refleksive vej: a) At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer a) At skabe åbenhed og afklare værdier b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

21 Karen Wistoft februar Tre typer mål Sundhed udefra Sundheds indefra Refeksiv sundhed Motivation Adfærdsmodificering Selvomsorg Selvregulering Værdiafklaring Læring og forandring

22 Karen Wistoft februar Sundhedsplejens mål? A. Hvor står vi rent måltypemæssigt? B. Hvilken type mål opererer vi primært med? C. Hvad kendetegner måden vi sætter mål på?

23 Grupper og mental sundhed Arbejdet i og med grupper er specielt velegnet til at fremme børn og unges mentale sundhed: Trivsel Positive selvbilleder Robusthed

24 Mental sundhed (Wistoft, 2009; 2012) Et psykisk fænomen tanker, følelser, vilje Og et socialt fænomen kommunikation Psykisk Socialt Mental sundhed

25 25 Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre elever og lærere, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar

26 Indikatorer for mental sundhed Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og personligt? Er de i stand til at indgå i anerkende relationer m andre? Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem? Er de tillidsfulde og sikre på sig selv? Er der opmærksomme på andre og føler med dem (empati)? Kan lege og have det sjovt?

27 Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv? Føler de brugbare overfor andre? Får de slappet af/hvilet sig tilstrækkeligt? Kan de koncentrere sig/tænke klart? Kan de give slip i negative følelser? Har de mod på at ændre ting til det bedre for sig selv og andre? Oplever de selv at de vokser? Har de positive forventninger til fremtiden? (Wistoft, 2010; 2012)

28 Mental usundhed Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid. Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster. Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten Jenkins et al., 2008

29 Robusthed At blive god til at klare livets udfordringer i stort og småt: udfordringer i forhold til andre mennesker; klare opgaver, som er svære; kunne holde fast i et mål, der skal nås og klare fristelser, som man ikke har godt af At gøre det nemmere at lære nyt og huske, kunne træffe fornuftige beslutninger og forebygge konflikter, usikkerhed og pres i hverdagen Robusthed læres ikke isoleret men i anerkendende fællesskaber

30 Følelser og fællesskab Rummelighed Betydningsfuldhed Deltagelse Nærvær Åbenhed Jeg-støttende Rummelighed Uvæsentlighed Ikke-deltagelse Afstand Lukkethed Jeg-deprimerende

31 Selvrealisering fællesskab

32 Sundhedsplejerskens rolle På en række punkter har sundhedsplejersker forskellige roller og tilgange til såvel undervisning som til relationer med børn, unge og familier, hvilket har betydning for sundhedsplejerskens muligheder for at skabe rammer, der fremmer trivsel, selvværd og mental sundhed Sundhedsplejerskens opmærksomhed og feedback til børn, unge og familier har betydning for deres trivsel, trivsel, selvværd og mentale sundhed Arbejdet i og med en grupper kan udnyttes socialt, så gruppen bliver en gensidig lærende enhed

33 Faktorer Børn og unges trivsel, personlige udvikling og lyst til at lære Ledelse Sundhedsarbejdet og den pædagogiske rolle Pædagogisk rolle Ledelse af sundhedsplejerskernes pædagogiske arbejde Børn og unges trivsel

34 Karen Wistoft februar Nøglebegreber i arbejdet med grupper Lyst til at lære! (motivation) Selvindsigt Fællesskab Frihed Handling Oplevelse Forandring

35 Karen Wistoft februar De pædagogiske grundelementer At vide (hvad) At kunne (hvordan) At ville (hvorfor)

36 Arbejdet i grupper? Hvad trækker jeg selv primært på: At vide? At kunne? At ville?

37 Didaktisk kompetence Hvad skal man kunne? vurdere behov for ny viden og kunnen vurdere motivation og værdiafklare vejlede sundhedspædagogisk formål og mål (hvem skal lære hvad og hvorfor) indhold og form (hvad er mest nødvendigt at lære og hvordan) stille undersøgende spørgsmål og gå i dialog evaluere processen sammen med de involverede

38 Karen Wistoft februar Gruppelederrollen Indbefatter involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og sundhedspædagogiske kompetencer Kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og videns- og erfaringsudveksling

39 Sundhedsplejersken som konsulent Refleksioner over: Formål (begrundelse) Den enkelte sag Kompetencer Rutiner, normer, holdninger og værdier Pædagogiske idealer Viden/behov for ny viden Problemer eller risici

40 Sundhedsplejersken som facilitator Tager udgangspunkt i Sin faglighed og viden på det pågældende område (obs. er jeg opdateret? ) Hvordan gruppen opfatter sagen og vurderer deres sundhed Reflekterer over Hvilken viden har gruppen brug for? Hvilke værdier værner de enkelte gruppemedlemmer om? Hvilke kompetencer er nødvendige at styrke eller udvikle?

41

42

43 Referencer Sundhedsstyrelsen (2011). Psykisk mistrivsel blandt årige - bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed. København: Sundhedsstyrelsen. Walsh, W. A., Dawson, J., & Mattingly, M. J. (2010). How are we measuring resilience following childhood maltreatment? Trauma Violence & Abuse (TVA), 11, Weare, K. (2000). Promoting mental, emotional, and social health. A whole school approach. London: Routledge. Weare, K. (2004). Developing the Emotionally Literate School. London: Sage. Wells, J., Barlow, J., & Stewart-Brown, S. (2004). A Systematic review of universal approaches to mental health promotion in schools. Oxford: HSRU, University of Oxford. WHO (2008b). Social cohesion for mental well-being among adolescents. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe. Wistoft, K. (2009). Sundhedspædagogik - viden og værdier København Hans Reitzels Forlag Wistoft, K. (2010). Health strategies and reservoirs of knowledge. Among adolescents in Denmark. IUHPE - Global Health Promotion, 17(2), Wistoft, K. (2012). Trivsel og selvværd. Mental sundhed I skolen. Købenavn: Hans Reitzels Forlag. Wistoft, K., & Grabowski, D. (2010). Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed. København: Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Wistoft, K., Grabowski, D., & Højlund, H. (2009). Sammenhæng i den kommunale indsats. Med fokus på børn og unges sundhed. København Forlaget Lundtofte.