Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 174 kwh el 273,20 MWh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Adresse: Topperne 1 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,97 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 174 kwh el 273,20 MWh kr kr. 17,7 år 2 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg kwh el kr kr. 5,8 år 3 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 4 Efterisolering af facader med 200 mm. isolering og facadesystem. 77 kwh el 121,94 MWh 457 kwh el 598,77 MWh kr kr. 14,8 år kr kr. 33,6 år

2 SIDE 2 AF 13 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og

3 SIDE 3 AF 13 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder -1 kwh el 1,67 MWh 6 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 31 kwh el 50,10 MWh 7 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 4,37 MWh 8 Udskiftning af isolering på gavle 54 kwh el 85,29 MWh 9 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 6 kwh el 21,72 MWh 10 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 20 kwh el 74,95 MWh 11 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 22 kwh el 80,63 MWh 12 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 4 kwh el 21,08 MWh 13 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 8 kwh el 38,81 MWh 14 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 13 kwh el 58,20 MWh kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

4 SIDE 4 AF 13 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 15 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 11 kwh el 52,18 MWh 16 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 5 kwh el 19,19 MWh 17 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 3 kwh el 11,82 MWh 18 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 7 kwh el 34,38 MWh 19 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -4 kwh el 6,45 MWh 20 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -2 kwh el 2,49 MWh 21 Efterisolering af varmefordelingsrør -4 kwh el 7,76 MWh 22 Efterisolering af varmefordelingsrør -3 kwh el 6,48 MWh kr kr kr kr kr kr kr kr. 23 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 0 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bebyggelsen er opført i 1971 og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte energiøkonomiske rentable forbedringer i bebyggelsen. Bebyggelsen er en ejerforening med ejerboliger og indeholder 8 boligblokke med henholdsvis 2 og 4 opgange. Der er i alt 24 opgange og 384 boliger i bebyggelsen. Alle blokkene er forsynede med egen varmecentral. Der var ikke adgang til beboernes kælderrum, men de ligner de øvrige kælderrum i bebyggelsen. De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen.

5 SIDE 5 AF 13 Der foretages månedlige aflæsninger af forbrug og temperaturer i varmecentralerne, og umiddelbart er der ikke set afvigelser i temperaturer som giver anledning til bemærkninger. Der er god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyst forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 3: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld som granulat, og U værdi er antaget til ca. 0,3. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Tilbagebetalingstiden for dette forslag er mere end 10 år, men som forbedringsforslag er det anbefalelsesværdigt at efterisolere taget og dermed spare på den samlede varmeregning. Ydervægge Betonsandwichelement med 50 mm. isolering. Beregnet iht. Rockwool energy design 3,4 Betonsandwichelement - efterisoleret med 100 mm isolering der er gennemvædet, og derfor regnes der kun med en ekstra isolering på 25 mm. samt den isolering som ligger i betonelementet. Beregnet iht. Rockwool energy design 3,4 Ydervægge består af 20 cm betonsandwichelementvæg. Forslag 4: Forslag 6: Eksisterende facader med betonsandwichelementer efterisoleres med 200 mm. isolering og facadesystem med pladebeklædning. U-værdier beregnet i Rockwool energy design 3.4. Tilbagebetalingstiden på dette forbedringsforslag er mere end 10 år, men dette tiltag vil medføre bedre komfort for alle boligerne, og samlet vil udførelse f.eks. i forbindelse med en udskiftning af døre og vinduer give en ganske fin varmebesparelse for alle boligerne. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind

6 SIDE 6 AF 13 på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 8: Eksisterende isolering på gavlene fjernes og betonsandwichelementer efterisoleres med 200 mm. isolering og facadesystem med pladebeklædning. U-værdier beregnet i Rockwool energy design 3.4. Vinduer, døre og ovenlys Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 4 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 9, 10, Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. 11, 12, 13, 14 ogenergiruderne skal være med varm kant. 15: Forslag 16, 17 og 18: Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er det usikkert om der generelt er isoleret. U-værdi antages derfor til 0,9. Linietab ved overgang mellem facade og kældervæg, elementsamling. Forslag 1: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der kan visse steder opstå problemer med for lav loftshøjde. Tilbagebetalingstiden for dette forslag er mere end 10 år, men en efterisolering af etageadskillelsen mod kælder vil medføre reduktion af fodkulde i stueetagen, og en besparelse på den samlede varmeudgift.

7 SIDE 7 AF 13 Kælder Kældre antages generelt uopvarmede i beregningen af energimærket, selvom der enkelte steder kan være opsat radiatorer. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet.

8 SIDE 8 AF 13 Varmt vand Varmt brugsvand produceres i 4 stk l. varmtvandsbeholdere og 4 stk l. varmtvandsbeholdere, isoleret med 100 mm mineraluld. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er generelt monteret ældre cirkulationspumper med trinregulering, og der er som gennemsnit regnet med en effekt på 100 W. Pumpen er bl.a. af fabrikater Smedegaard V, Smedegaard Vario 75 og Grundfos UPS Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Stigstrenge for varmt brugsvand og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Forslag 5: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 7, 19 og 20: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 23: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus.

9 SIDE 9 AF 13 Fordelingssystem Forslag 2: Forslag 21 og 22: Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret forskellige typer pumper, henholdsvis Smedegaard EV og EV med trinregulering. Disse cirkulationspumper er indstillet på forskellige trin og typisk med en effekt på ca. 200W. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Der er ikke solcelleanlæg i ejendommen. Med en relativt velegnet tagkonstruktion, så kunne det overvejes om der kan etableres solcelleanlæg i ejendommen. Udviklingen i teknologien på området og de faldende priser på solceller gør at det sandsynligvis er en rentabel investering, men vi anbefaler at der tages kontakt til en rådgiver, således at dette kan belyses yderligere. Varmepumper Der er ikke varmepumpeanlæg i ejendommen, og med forsyning er det desværre ikke rentabelt at etablere et varmepumpeanlæg. Årsagen til dette er at de sparede MWh kun påvirker det variable forbrug, som udgører godt og vel halvdelen af regningen. Knap halvdelen af udgiften er faktisk en fast afgift, som ikke reduceres når der spares på n. Solvarme Der er ikke solvarmeanlæg i ejendommen, og med forsyning er det desværre ikke økonomisk rentabelt at etablere solvarme til opvarmning af varmt brugsvand. Årsagen til dette er at de sparede MWh kun påvirker det variable forbrug, som

10 SIDE 10 AF 13 El Belysning udgører godt og vel halvdelen af regningen. Knap halvdelen af udgiften er faktisk en fast afgift, som ikke reduceres når der spares på n. Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Lyset er tændt konstant. Det bør overvejes om der kan etableres nyt belysningsanlæg med bevægelsescensorer, eventuelt kombineret med trykknap i boligen, så lyset kan tændes manuelt fra boligen inden man åbner hoveddøren. Belysningen i fælles gangarealer i kælder består af armaturer med almindelige glødelamper. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Det bør overvejes at etablere nyt belysningssystem med bevægelsescensorer og sparepærer. Andre elinstallationer Fælles udelys er både på udelyscensorer og konstant tændt (gavllys). Vand Toiletter Toiletter er forskellige typer og fabrikater og der udskiftes løbende i forbindelse ved almindelig drift og vedligeholdelse af boligen. Armaturer Blandingsbatterier og armaturer er forskellige typer og fabrikater og disse udskiftes løbende i forbindelse med boligens almindelige drift og vedligeholdelse.

11 SIDE 11 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1971 År for væsentlig renovering: 1989 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 602,00 kr. pr. MWh 2,12 kr. pr. kwh 2.822,25 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbruget opgøres på årsbasis, og der udarbejdes et varmefordelingsregnskab efter de monterede individuelle varmemålere og faste andele. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

12 SIDE 12 AF 13 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1-værelses bolig på 33 m² kr. 2-værelses bolig på 49 m² kr. 4-værelses bolig på m² kr.

13 SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Adresse: Michael Damsted Andersen Irlandsvej 5, 1.sal 2300 København S. Firma: Telefon: mda@eogh.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Eibye & Holmsgaard A/S Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.