Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 20 Adresse: Møllesvinget 38 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: Naturgas: ,5 m³ naturgas Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 2 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 3 Efterisolering af loft/tag i kvist med 200 mm. 4 Efterisolering af loft/tag i kvist med 200 mm kwh el kr kr. 0,4 år 788 kwh el kr kr. 3,2 år 72,7 m³ naturgas 600 kr kr. 10,4 år 64,5 m³ naturgas 500 kr kr. 10,4 år 5 Efterisolering af lodrette skunkvægge på 1. sal i ældre hovedbygning med 200 mm. 6 Efterisolering af loft på ældre bygning mod uopvarmet tagrum med 300 mm. 1 kwh el 193,6 m³ naturgas 3 kwh el 729,1 m³ naturgas kr kr. 13,0 år kr kr. 13,1 år

2 SIDE 2 AF 20 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 7 Efterisolering af massive ydervægge på hovedbygningen med 100 mm. 8 Montering af solfanger, vakumrør og beholder til brugsvand 7 kwh el 1.820,0 m³ naturgas -92 kwh el 440,9 m³ naturgas kr kr. 29,1 år kr kr. 15,0 år 9 Eksisterende isolering fjernes og erstattes af 100 mm ny isolering. 107,3 m³ naturgas 800 kr kr. 19,5 år Bygning Gymnastiksal: 36 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 37 Montering af forsatsrude (1 lag) på vinduer med 1 lag glas 38 Montering af forsatsrude (1 lag) på vinduer med 1 lag glas 39 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm kwh 270 kwh 430 kwh kwh kr kr. 5,0 år 200 kr kr. 14,0 år 300 kr kr. 14,1 år kr kr. 35,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 20 Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 10 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 104,5 m³ naturgas 800 kr. 11 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 22,7 m³ naturgas 200 kr. 12 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 14,5 m³ naturgas 200 kr. 13 Udførelse af nyt terrændæk i ældre hovedbygning 147,3 m³ naturgas kr. 14 Udførelse af nyt terrændæk i ældre hovedbygning 4 kwh el 948,2 m³ naturgas kr. 15 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i tagvinduer 49,1 m³ naturgas 400 kr.

4 SIDE 4 AF 20 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 16 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i tagvinduer 49,1 m³ naturgas 400 kr. 17 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i tagvinduer 18,2 m³ naturgas 200 kr. 18 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 20,9 m³ naturgas 200 kr. 19 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas med forsatsrude/ramme 18,2 m³ naturgas 200 kr. 20 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas med forsatsrude/ramme 29,1 m³ naturgas 300 kr. 21 Udvendig efterisolering af flade tag med 150 mm. 1 kwh el 160,0 m³ naturgas kr. 22 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 8,2 m³ naturgas 58 kr. 23 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 34,5 m³ naturgas 300 kr. 24 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 71,8 m³ naturgas 600 kr. 25 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 97,3 m³ naturgas 700 kr. 26 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 32,7 m³ naturgas 300 kr. 27 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 32,7 m³ naturgas 300 kr. 28 Udskiftning af terrassedør med 2 lags termorude 27,3 m³ naturgas 200 kr. 29 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 57,3 m³ naturgas 500 kr. 30 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 81,8 m³ naturgas 600 kr. 31 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 28,2 m³ naturgas 300 kr. 32 Montering af forsatsrude(2 lags energirude) på ovenlys med 3 lags termorude 10,9 m³ naturgas 77 kr. 33 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 18,2 m³ naturgas 200 kr. 34 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 17,3 m³ naturgas 200 kr. 35 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 130,0 m³ naturgas kr. Bygning Gymnastiksal: 40 Efterisolering af loft/tag i kvist med 150 mm. 300 kwh 41 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm kwh 42 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer kwh 200 kr kr. 500 kr.

5 SIDE 5 AF 20 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 43 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm kwh kr. 44 Montering af forsatsrude(2 lags energirude) på yderdøre med 1 lag glas 45 Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer til energiruder i vinduer 46 Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer til energiruder i vinduer 47 Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer til energiruder i vinduer 390 kwh 310 kwh kwh 260 kwh 200 kr. 200 kr. 500 kr. 200 kr. 48 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 310 kwh 49 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 260 kwh 200 kr. 200 kr. 50 Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer til energiruder i vinduer 51 Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer til energiruder i vinduer kwh 200 kwh 600 kr. 95 kr. 52 Efterisolering af skråvægge med 100 mm. 930 kwh 53 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 100 mm. 360 kwh 54 Udskiftning af terrassedør med 2 lags termorude 220 kwh 55 Udskiftning af terrassedør med 2 lags termorude 180 kwh 500 kr. 200 kr. 200 kr. 85 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Nogle konstruktioner er skjulte, og tegningsmaterialet beskriver ikke konstruktionernes isolering fuldt ud. Derfor er enkelte af de eksisterende konstruktioner anslåede. Husets energimæssige stand er generelt set god - alderen taget i betragtning. Der kan ikke umiddelbart anvises rentable energibesparende foranstaltninger. Der er dog enkelte forslag til forbedringer ved renovering. Bygning Gymnastiksal: Husets energimæssige stand er generelt set god - alderen taget i betragtning. Der kan ikke umiddelbart anvises rentable energibesparende foranstaltninger.

6 SIDE 6 AF 20 Der er dog enkelte forslag til forbedringer ved renovering Ældre bygning med nyere tilbygning og gymnastiksalsbygning. Bygning Gymnastiksal: 2 Der var ingen utilgængelige rum Ingen ikke tilgængelige rum Bygning Gymnastiksal: Ingen Der var månedlige aflæsninger af varme-, vand- og elforbrug Der er månedlige aflæsninger for vand-, varme- og elforbrug. Bygning Gymnastiksal: Der er månedlige aflæsninger for vand, varme og el Undervisning / Skole Bygning Gymnastiksal: Undervisning / skole / gymnastiksal Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft/tag i kvist er isoleret med 50 mm mineraluld. Loft/tag i kvist er isoleret med 50 mm mineraluld. Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 175 mm mineraluld. Lodrette skunkvægge på 1. sal i ældre hovedbygning er isoleret med 50 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 50 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 50 mm mineraluld. Forslag 3 og 4: Efterisolering af loft/tag i kvist med 200 mm. Det bør forinden arbejdet igangsættes undersøges om den eksisterende konstruktion er tilstrækkelig tæt. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen.

7 SIDE 7 AF 20 Bygningsdele Forslag 5: Efterisolering af lodrette skunkvægge i ældre hovedbygning med 200 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Forslag 6: Efterisolering af loft på ældre bygning mod uopvarmet tagrum med 300 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 9: Eksisterende isolering fjernes på skråloft i ældre bygning og erstattes af 100 mm ny isolering. Forslag 21: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 150 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Bygning Gymnastiksal: Loft mod uopvarmet tagrum er uisoleret. Lodrette skunkvægge er isoleret med 250 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 200 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Loft/tag i kvist samt flunke er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 36: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.

8 SIDE 8 AF 20 Bygningsdele Forslag 40: Efterisolering af loft/tag i kvist med 150 mm. Det bør forinden arbejdet igangsættes undersøges om den eksisterende konstruktion er tilstrækkelig tæt. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen. Forslag 49: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 52: Efterisolering af skråvægge med 100 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Forslag 53: Efterisolering af lodrette skunkvægge med 100 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg). Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg) med indvendig forsatsvæg med 100 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge i tilbygning er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld.

9 SIDE 9 AF 20 Bygningsdele Forslag 7: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure i hovedbygningen med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 35: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure i tilbygning med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning Gymnastiksal: Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg). Kælderydervægge mod jord er udført som 35 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret.

10 SIDE 10 AF 20 Bygningsdele Forslag 39: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 41: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen.

11 SIDE 11 AF 20 Bygningsdele Forslag 43: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Vinduer, døre og ovenlys

12 SIDE 12 AF 20 Bygningsdele Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags Terrassedør og sideparti og med 2 ruder i både dør og sideparti. Dør og sideparti er monteret med 2 lags Fast ovenlys er. Ovenlys er monteret med 3 lags termorude/acryl. Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Yderdør og sideparti og med 2 ruder i både dør og sideparti. Dør og sideparti er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Yderdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 3 rammer og sprosser. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 3 rammer og sprosser. Vinduer er monteret med 2 lags Forslag 10 og 11: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 15, 16 og 17: Udskiftning af 2 lags termoruder i tagvinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant.

13 SIDE 13 AF 20 Bygningsdele Forslag 18 og 22: Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 19 og 20: Udskiftning af vinduer med 1 lag glas med forsatsrude/ramme til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 23, 24, 25, 26, 27, 29, 30, 31, 33 og 34: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 28: Udskiftning af terrassedør og sideparti med 2 lags termorude til terassedør og sideparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 32: Montering af forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på ovenlys med 3 lags Bygning Gymnastiksal: Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Dobbeltdør med 2 ruder i begge døre. Begge døre er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags Yderdør og med 2 ruder. Dør er monteret med 1 lag glas. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer og sprosser. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer og sprosser. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Terrassedør og sideparti og med 2 ruder i både dør og sideparti. Dør og sideparti er monteret med 2 lags Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 1 lag glas. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 1 lag glas. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags Forslag 37 og 38: Montering af forsatsrude af 1 lag glas i plastkant på vinduer med 1 lag glas

14 SIDE 14 AF 20 Bygningsdele Forslag 42 og 48: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 44: Montering af forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på yderdør med 1 lag glas. Forslag 45, 46, 47, 50 og 51: Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 54 og 55: Udskiftning af terrassedør og sideparti med 2 lags termorude til terassedør og sideparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk er udført i 80 mm beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 300 mm letklinker under betonen. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Terrændæk er udført i 60 mm beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 320 mm letklinker under betonen. Forslag 13: Fjernelse af eksisterende terrændæk i ældre hovedbygning og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forslag 14: Fjernelse af eksisterende terrændæk i ældre hovedbygning og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.

15 SIDE 15 AF 20 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der findes emhætte i køkken og spånudsug i sløjdt Bygning Gymnastiksal: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med naturgas. Der er installeret ny kondenserende kedel i 2005, med brænder fra Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er som sagt nyere og godt isoleret. Der er integreret ældre pumpe til cirkulation. Bygning Gymnastiksal: Bygningen opvarmes med varme fra kondenserende gaskedel i hovedbygningen. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. På cirkulationsledning til rør til badeværelser og til cirkulation af vand til køkken i gammel bygning er der monteret pumpe uden trinregulering med en effekt på 50 W. Pumperne er af fabrikat Grundfoss UP Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er delvist isolerede og kun med 20 mm isolering de steder hvor isoleringen findes. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2.

16 SIDE 16 AF 20 Varme Forslag 12: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Smedegaard. Varmefordelingsrør i jord er udført som 20 mm præisolerede stålrør. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Bygning Gymnastiksal: Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Vedvarende energi Solvarme Forslag 8: Montering af solfanger på taget som vakumrør (Piperør) med 1 lag dækglas, og solvarmebeholder der placeres i kedelrum/pedelrum. Beholder skal være med en kapacitet på 50 liter pr. kvm solfanger, dog minimum 200 liter. Beholder forsynes med elpatron til opvarmning af brugsvand i kolde perioder. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med pumpe som Grunfoss Alpha Pro.

17 SIDE 17 AF 20 El Belysning Belysningsanlæggene i kontorlokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af cafependler med alm. glødepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen på toiletterne består af armaturer med almindelige glødelamper. Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af armaturer med almindelige glødelamper. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Manuel styring. Belysningen i gangarealer består af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i sløjdtlokalet består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Bygning Gymnastiksal:

18 SIDE 18 AF 20 El Belysningsanlæggene i pedellokalet består af armaturer med alm. lysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i gymnastiksalen består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Manuel styring. Belysningen i omklædningrum, gangarealer, toiletter mv. består af forskellige armaturer med almindelige glødelamper mv... Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne på 1. sal består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1920 og 1930 År for væsentlig renovering: 1996 og 1981 Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1169 m² Opvarmet areal: 1169 m² Anvendelse ifølge BBR: Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: De angivne bbr-arealer stemmer fint overens med de registrerede arealer BBR-meddelelsen er opdateret fornylig og passer med det registrerede Bygning Gymnastiksal: BBR-meddellelsen er opdateret for nylig og stemmer. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Naturgas: 7,14 kr. pr. m³

19 SIDE 19 AF 20 Fjernvarme: El: El: Fast afgift: 0,48 kr. pr. kwh 1,58 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 750,00 kr. pr. år

20 SIDE 20 AF 20 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Esben Molsted Firma: Grontmij Carlbro (Sønderborg) Adresse: Jyllandsgade 30, 6400 Telefon: Sønderborg ebm@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.