Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr LNG kan sikre renere skibsfart

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr LNG kan sikre renere skibsfart

2 energi I FORANDRING Vi finder ny energi DONG Energy s vision er at levere ren og stabil energi. Grundlaget for at virkeliggøre visionen er en stærk kompetence i udvikling og etablering af nye produktionsanlæg inden for offshore vind, naturgas og olie. DONG Energy har været med i efterforskning efter, og produktion af, olie og naturgas i mere end 25 år, og vi har en voksende portefølje på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet samt ved Færøerne og Grønland. Naturgasproduktionen indgår i vores samlede naturgasportefølje. DONG Energy har som mål at omkring 30 % af koncernens salg af naturgas skal komme fra egen produktion. DONG Energy er verdens førende aktør inden for offshore vindenergi med store projekter især i Danmark og Storbritannien. Havmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen er med sine 209 MW i dag verdens næststørste. Vores igangværende projekt Anholt Havmøllepark vil, når den står færdig i 2013, have en samlet kapacitet på 400 MW. At finde energien kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft og hos DONG Energy har vi begge dele. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for 55 mia kr. (EUR 7,3 mia.) i For yderligere information, se dongenergy.com.

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 2 april årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Leder 18 % mere naturgas til elproduktion EUDP-støtte til nyt biogasnet Måske stop for naturgas i nybyggeri Skifergasrevolutionen i USA Naturgasselskabernes energispareindsats Kurs mod en renere skibsfart Billig metode til opgradering af biogas For 25 år siden 100 år med kommunal bygas i Aalborg Øget forbrug af VE og naturgas i 2010 Følgerne af EU s 3. liberaliseringspakke 1700 gaskedler blev ikke registreret Energibranchen mødes i Odense Primagaz satser på gasvarmepumper Dansk offshore fremstød i Norge DONG firdoblede resultatet i 2010 Enok Energinguaq - en eskimoisk ingeniør - fortæller i tv, at du sparer op 3400 kr. på at isolere loft eller udskifte vinduer. Nettets beregnere viser, jeg kan spare 400 kr. ved at forøge isoleringen, mens en vinduesudskiftning vil koste mig pænt på den anden side af kr. Jeg har netop fået hulmursisoleret. Selv efter den strenge vinter ser jeg ikke nogen besparelse, men komforten er forbedret. Efter de officielle normer sparer jeg 5000 kr. om året, mens Rockwools beregner siger kr.! En ældre villa i Køge blev renoveret med et imponerende resultat - halveret forbrug = besparelse kr. pr. år. Historien var i alle aviser. Jeg sammenlignede villaen med huse med samme alder og størrelse. 99 % af vore kunder havde et lavere forbrug pr. m 2 før renoveringen, og bagefter svarede resultatet til gennemsnitsforbruget. Det er et faktum, at de fleste har energirenoveret de sidste 40 år. Udfordringen er realistiske og troværdige besparelser og investeringer. Familiernes horisont er længere end virksomhedernes, men meget kortere end samfundets. Der er behov for tilskud til at gøre samfundsrentable effektiviseringer attraktive for forbrugerne. Samtidig må vi præsentere realistiske besparelser, som ikke bygger på drømme, og investeringsoverslag, der ikke bygger på polske håndværkere fra Litauen, som arbejder sort. Troværdigheden er efterhånden temmelig tyndslidt. Vi har en pligt til at skaffe besparelser hos kunderne. En indsats, som betales af kunderne via en skat, som ikke er en skat, fordi den administreres af energiselskaberne. Forbrugerne ser ikke nogen forskel, men store dele af denne skat ses som overskud i energiselskaber, mens resten fordeles til kunder og ikke at forglemme rådgivere. I regeringens Energistrategi 2050 er der fokus på energieffektivisering. Vi skal skaffe endnu flere besparelser hos kunderne, betalt af en skat, som ikke er en skat. Kunderne pålægges en særlig forsyningssikkerhedsafgift og distributionsafgifterne stiger, når der åbnes for biobrændsel for kraftvarmeværker under 20 MW. Det frie brændselsvalg er en ret til at fravælge energiafgifter som en tilskyndelse til nye biobrændselskedler til den importerede biobrændsel. De tabte energiafgifter bæres af alle via den nye forsyningssikkerhedsafgift. (ja, SKAT er kreativ). Elpriserne afgør, om det er rentabelt at udnytte naturgaskraftvarmeanlæg trods biobrændslets afgiftsfritagelse. Energistrategien åbner for, at der kommer gang i biogassen, men det frie brændselsvalg virker som en boomerang og ødelægger de lokale afsætningsmuligheder og tvinger en større del af biogassen ud på naturgasnettet. På naturgas er der også en ny skat, som ikke er nogen skat, til at betale de tabte energiafgifter. Energistrategien taler om optimering af, hvad man får for pengene. Jeg er enig miljøvismændenes spørgsmålstegn ved, om det nu er optimalt at investere så meget i vind og importere så megen biomasse. Jeg fastholder, at virkeligheden vil være med naturgassen. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: AGA s ny LNG-terminal i Nynäshamn syd for Stockholm modtog 13. marts sin første skibslast af flydende naturgas fra Norge. Gassen sælges til industri og transport, herunder skibsfart. 3

4 K o r t n y t Vinteren lunere end frygtet Februar var ikke så kold, som man havde grund til at frygte, og tilmed var februar noget lunere end sidste år. Der var nemlig 472,2 graddage, hvilket var 38,4 graddage mindre end februar Og en lille smule mindre end et normal med 486 graddage. Beregninger fra Dansk Fjernvarme viser, at ser man på hele vinteren, så bliver merudgiften til fjernvarme ca kr. for et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 MWh. Denne merudgift relaterer sig hovedsageligt til november og december, som var virkelig kolde måneder. DONG opgiver oliejagt i Thy DONG Energy har opgivet at finde olie og gas i Thy. Baseret på en ganske grundig undersøgelse og vurdering af de geologiske forhold i undergrunden, har vi bestemt os for ikke at gå videre, da vi har vurderet at sandsynligheden for at finde olie i så store mængder, at man kunne kommercialisere det, er meget små, siger efterforskningschef Lone Himmelstrup, DONG Energy til TV/Midt-Vest. I september 2009 gennemførte DONG Energy seismiske undersøgelser i store dele af Thy efter at lokale fiskere havde fået råolie i deres garn. Naturgasområde får fjernvarme Industrikvarteret Ragnesminde i Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune forventes fra konverteret fra gasforsyning til fjernvarmeforsyning. Projektforslaget er fremsendt til godkendelse i kommunerne og den endelige godkendelse forventes at foreligge i maj Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S er bygherre, og den samlede anlægsinvestering er på ca. 100 mio. kr., oplyser rådgiverfirmaet Alectia. Firmaet skal projektere 17 km fjernvarmeledninger og vekslerinstallationer hos de industrikunder, der ønsker at konvertere til fjernvarme. Alectia skal derudover projektere en vekslerstation i Brøndby Vester fjernvarmecentral. Desuden står Alectia for byggeledelse og tilsyn i perioden samt for at varetage sikkerhedskoordineringen. Konvertering til fjernvarme vil årligt spare ca tons CO 2, hvis alle 250 mulige fjernvarmekunder tilslutter sig. Forbruget af naturgas til el- og kraftvarmeproduktion steg næsten 18 % fra TJ i 2009 til TJ i 2010, i mængder til knapt 2 mia. Nm % mere naturgas til elproduktion Omstillingen til det fossilfri samfund tog et pænt skridt frem i 2010, oplyser Energinet.dk. I 2010 kom, hvad der svarer til 34 % af danskernes elforbrug fra vedvarende energi. I 2009 var det 28 %. Tilsvarende udgjorde naturgassens andel 24,2 % i 2010 mod 21,7 % i Forbruget af biomasse i form af halm og træpiller til el- og kraftvarmeproduktion steg med 50 %, forbruget af naturgas steg med 18 %, mens der var et lille fald i kul- og olieforbruget. Det viser Energinet.dk s miljøopgørelse. Den samlede elproduktion steg fra GWh til GWh. Stigningen i forbruget af biomasse skyldes dels en øget andel Ifølge oliebranchen er det realistisk at hive værdier for ekstra 1350 mia. kr. op fra de danske felter i Nordsøen, hvis ellers de rigtige betingelser er til stede, skriver dagbladet Børsen. Det enorme beløb kan hentes i land, hvis det lykkes at hæve indvindingsgraden fra de nuværende ca. 23 % til omkring 50 %. Det er opnået i bl.a. visse norske felter, og med de rette investeringer i forskning, udvikling af biomasse på flere centrale kraftværker, særligt Avedøreværket, dels ombygning af to store kraftværksblokke på henholdsvis Fynsværket og Amagerværket. På Fynsværket er der etableret en separat halmfyret blok, mens Amagerværkets blok 1 er ombygget til i højere grad at kunne fyre med biomasse. Trods et magert vindår blev der også produceret væsentligt mere vindkraft i I forhold til 2009, som vindmæssigt også var et dårligt år, kom der i % mere el fra vindmøllerne. Stigningen hænger primært sammen med, at to nye havmølleparker på hver 200 MW er sat i drift mia. kr. ekstra i Nordsøen og produktionsteknik kan det også lade sig gøre i Nordsøen. Jeg mener, at olie- og gassektoren kan øge indvindingen og også gøre nye fund af mere marginal karakter. Hvis vi ikke får udnyttet det her frem mod overgangen til grøn energi, så går vi glip af et enormt potentiale påpegede adm. direktør John Sørensen, Ramboll Oil and Gas 8. februar på en stor DI-konference i Musikhuset i Esbjerg. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Dansk naturgasforbrug steg 12,2 % Dansk produktion af naturgas faldt 3 % i Det danske forbrug af naturgas steg i 2010 med 12,2 % sammenlignet med 2009 til i alt 4,7 mia. Nm 3 naturgas. Stigningen skyldes koldere vejr i 2010 samt et større forbrug af naturgas på de centrale kraftvarmeværker, oplyser Energistyrelsen. Den danske naturgasproduktion faldt i 2010 med 3,0 % til 7,7 mia. Nm 3. Eksporten af naturgas faldt 11,8 % som følge af et stort fald i eksporten til Holland. For første gang siden 1984 blev der i 2010 importeret naturgas. Energistyrelsen publicerer månedlige oplysninger om naturgasforsyning og -forbrug på sin hjemmeside, Kilderne til statistikken er DONG og Energinet.dk. Naturgasforsyning og -forbrug i Danmark i 2009 og 2010 Enhed: Mio. Nm Pct. vis. ændring Produktion Import Eksport ,8 Lagertræk og statistisk difference Indenlandsk forbrug ,2 Eksport af Naturgas Mio. Nm 3 I alt Holland Sverige Tyskland EUDP-støtte til vestjysk biogasnet Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram, EUDP, har besluttet at støtte en ny biogas-infrastruktur og en ny type biogasanlæg i Ringkøbing- Skjern med hele 16 mio kr. Der er tale om et helt nyt koncept for biogas, den såkaldte Ringkøbing Skjern-model, hvor store gårde producerer biogas lokalt og sender gassen gennem et transmissionsnet til det lokale kraftvarmeværk og andre store gaskunder. EUDP støtter første etape, hvor 35 km biogasrør skal forbinde 5 store gård-biogasanlæg med Skjern Fjernvarmeværk. EUDP støtter desuden udviklingen af en ny type gårdbiogasanlæg, der er særlig velegnet til at levere biogas til det nye transmissionsnet, idet anlæggene udnytter en helt nyt opvarmningsmetode, der sammen med en energioptimeret proces erstatter biogas til procesvarme. Det skal give lavere energiforbrug og bedre mulighed for energilagring. De to projekter skal bidrage til at opfylde Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i For at nå målet skal bioenergi bidrage med % af energiforbruget, og 80 % af gyllen fra området skal anvendes til biogas. Projektleder Lars Byberg, Bioenergi Vest, forventer at den viden og teknologi, der opbygges i projektet, bagefter vil kunne sælges både i Danmark og udlandet. Men også selve projektet i Ringkøbing har store fordele: Et transmissionsnet, der binder mange leverandører og aftagere sammen, giver forsyningssikkerhed og gør det nemmere at finde aftagere til gassen og at tilrettelægge produktionen, så den modsvarer variationerne i forbruget siger Lars Bybjerg. Arkæologer forbereder gasledning Arkæologer fra Museum Sønderjylland er gået i gang med at undersøge, hvad mulden gemmer på en 93 km lang strækning fra Egtved til Ellund ved grænsen. Det sker forud for Energinet. dk s etablering af et nyt gasrør på strækningen, parallet med den gasledning, der blev etableret som starten på det danske naturgasprojekt. Vi ved fra de undersøgelser, der blev foretaget ved etableringen af det første gasrør, at der er seks-syv større bopladser på strækningen, fortæller museumsinspektør Hans Chr. Andersen. Fx er der fundet spor efter en meget fin landsby med tilhørende gravplads fra ældre romersk jernalder ved Galsted og landsbyer fra vikingetiden både ved Uldal vest for Skrydstrup og ved Syvsig mellem Vojens og Sommersted. I første omgang graves en 2,5 meter bred søgegrøft langs den fastlagte linjeføring. De steder, hvor der findes arkæologiske spor, vil derefter blive undersøgt i hele arbejdbæltets bredde altså meter. Undersøgelserne skal være afsluttet inden udgangen af Lovende fund af skifergas i Polen En gruppe af selskaber har gjort et lovende fund af skifergas i Slawno-koncessionen i Polen. Det mest interesssante fund blev gjort i et lag af Ordovician skifter med en tykkelse på 83 meter. Gassen består hovedsagentlig af metan, men også mindre dele propan og etan, oplyser selskabet BNK Petroleum til Oil & Gas Journal. Mærsk finder gasfelt i Nordsøen Maersk Oil har fundet gas i Culzeanfeltet i Nordsøen ud for Skotland. Fremadrettet vil Culzean blive et nøgleprojekt i Maersk Oils langsigtede planer for aktiviteterne i UK, siger Maersk Oils direktør i UK Martin Rune Pedersen. Brønden er blevet testet i to intervaller og leverede næsten 40 mio. kubikfod gas foruden 900 tønder oliekondensat per dag i begge intervaller. Mærsk Oil er blevet enige med sine partnere om endnu et vurderingsprogram, der omfatter en parallelbrønd øst for den nuværende brønd for at undersøge det fulde omfang af feltet. Maersk Oil er operatør på feltet Culzean og har en ejerandel på 49,99 %. Gasteknik nr. nr

6 E n e r g i s t r a t e g i Måske stop for naturgas i nybyggeri Regeringens energistrategi lægger op til, at 33 % af energiforbruget i 2020 dækkes med vedvarende energi fra vindkraft, biomasse og biogas. Naturgassens dage i Danmark er talte, hvis man skal tro det oplæg til Energistrategi 2050, som regeringen præsenterede 24. februar. Oplægget er regeringens opfølgning på Klimakommissionens rapport fra sidste år og beskriver, hvordan Danmark bliver uafhængig af kul, olie og gas i 2050 og markant reducerer udledningen af drivhusgasser. Energistrategien indeholder en bred buket af initiativer, der vil reducere anvendelsen af fossile brændsler med 33 % i 2020 i forhold til Det bringer Danmark på ret kurs mod 100 % uafhængighed i Danmark er det første land i verden, der præsenterer en så konkret og ambitiøs strategi for, hvordan vi bliver uafhængige af fossile brændsler, siger klima- og energiminister Lykke Friis (V). Strategien indeholder en kraftig udbygning med vedvarende energi fra vindkraft, biomasse og biogas, der over de næste ti år vil løfte andelen af vedvarende energi til 33 % af energiforbruget, hvis initiativerne i strategien gennemføres. Mere vind, biomasse og biogas Det vil bl.a. ske med øget anvendelse af biomasse i varmeproduktionen. Samtidig vil en række nye initiativer fremme produktionen af biogas. Frem mod 2020 vil en udbygning med havmøller på Kriegers Flak, kystnære møller og landmøller omtrent fordoble vindkraftproduktionen, så vindkraft i 2020 dækker 42 % mod ca. 20 % i dag. Mere end 60 % af elforbruget vil i 2020 blive dækket af vedvarende energi. Samtidig vil en styrket energieffektiviseringsindsats betyde, at bruttoenergiforbruget reduceres med 6 % i 2020 i forhold til Dermed vil også energisparemålet i energiaftalen fra 2008 blive overopfyldt, og Danmark vil fortsat være et af verdens mest energieffektive lande. Ikke gratis - men næsten Udspillet anviser konkrete initiativer, der er fuldt finansieret og som ikke belaster den danske konkurrenceevne. Husholdningerne vil opleve beskedne stigninger i omkostningerne til varme og el, men har samtidig gode muligheder for at reducere energiregningen via energibesparelser. Virksomhedernes merudgifter skønnes at udgøre ca. 0,1 % af bruttoværditilvæksten i En del af stigningen skyldes en ny forsyningssikkerhedsafgift, der indføres gradvist frem til 2020 for alle brændsler til rumvarme, herunder også biomasse. Afgiften skal dække faldet i statens indtægter fra afgifter på fossil energi og skal i 2020 netto indbringe 1,6 mia. kr. Flere intiativer skal betales via stigning i PSO-bidrag og nettariffer. PSO-bidraget øges frem mod 2020 med 1,4 mia. til i alt 4,5 mia. kr. i 2011-priser. Som noget nyt skal omkostningerne til at udskifte naturgas med biogas finansieres af gasforbrugerne med et samlet bidrag på 0,2 mia. i Klima- og energiminister Lykke Friis understreger, at omkostningerne til omstillingen fra fossile brændsler til grøn energi, skal ses i forhold til, at alt tyder på, at fossil energi bliver dyrere i de kommende år. Af særlig interesse for gasbranchen omfatter initiativerne bl.a.: Biomasse og biogas: Forbedre de økonomiske rammer for etablering af biogasanlæg med direkte støtte til produktionen af biogas, støtte til opgradering af biogas til naturgasnettet, støtte til anvendelse af biogas i procesvirksomheder mv. Erstatte kul med biomasse ved at åbne mulighed for at producenter og aftagere af kraftvarme kan aftale en pris, hvor parterne deler fordelen ved at overgå til biomasse. Give mindre værker mulighed for at skifte fra naturgas til biomasse, ved at indføre frit brændselsvalg for værker på op til 20 MW. Iblanding af 10 % biobrændstoffer i Energieffektivisering: Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges med 50 % fra 2013 og med 75 % i Samtidig skal indsatsen målrettes mod bygningsrenovering og konvertering af olie- og naturgasopvarmningen 6 Gasteknik nr

7 E n e r g i s t r a t e g i samt mod virksomhederne. Indsatsen finansieres via nettarifferne. Gradvis udfasning af olie- og gasfyr i bygninger til fordel for andre opvarmningsformer. Fra 2012 skal det ikke være muligt at installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2017 skal det ikke være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger. Forskning og udvikling: Støtte udviklingen af en række mindre VE-teknologier, herunder sol og bølgekraft. Der afsættes endvidere en pulje til demonstrationsprojekter for store varmepumper i fjernvarmesektoren og til forundersøgelser af geotermiprojekter. Udarbejde en samlet strategi, som skal sikre, at den statslige FU&D-indsats understøtter omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler. Kilde: Klima- og Energiministeriet Bedre udnyttelse af olie og gasfund Rereringens mål om at udfase brugen af fossile brændstoffer betyder ikke, at man vil opgive udvindingen af olie og gas fra den danske undergrund, tværtimod. Således hedder det i planen: Fossile brændsler vil fortsat spille en central rolle i vores energiforsyning i mange år frem. En effektiv udnyttelse af olie- og gasressourcerne i den danske undergrund vil samtidig sikre indtægter til samfundet. Regeringen vil derfor bl.a. have: Fokus på efterforskning efter olie og gas samt på forskning, teknologiudvikling og uddannelse Vurdering af efterforskningspotentiale og nyt udbud af arealer. Vurdere om der er mere olie og gas i de dybere lag. Uddannelsesinitiativer på olieog gasområdet. Fastholdelse og eventuel forbedring af resultater fra Handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen One Stop Shop for myndighedsbehandling af olie- og gasaktiviteter på land For gas forventes ikke noget markant bidrag fra teknologiske ressourcer, da der allerede med dagens teknologi opnås en væsentlig højere indvindingsgrad end for olie. Hvis de teknologiske ressourcer og efterforskningsressourcer medregnes, skønnes Danmark at være nettoeksportør af gas frem til ca Hvordan klarer I korrosions og graveskader på rørledninger? CLOCK SPRING Rør Reparations System - Stærkere end røret - Nem montage - Større sikkerhed - Betydelig billigere Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: Gasteknik nr

8 S k i f e r g a s Af Ole Albæk Pedersen HNG Midt-Nord Salg A/S Skifergasrevolutionen i USA En revolution på gasmarkedet i USA var gennemført på få år, inden nogen opdagede det. - Også i Danmark er mulighederne lovende. For få år siden vidste enhver gasmand, at USA var på vej ind i en mangelsituation, hvor USA ville blive afhængig af import af naturgas. Der blev bygget utallige store terminaler til at håndtere den nødvendige import af LNG og eksportlande, som fx Qatar byggede i stor fart nye anlæg til at producere LNG og skibe til at transportere den til USA. Jeg var bestemt ikke den eneste, som i oktober 2009 kom til Verdensgaskonferencen i Buenos Aires og ikke var bevidst om nogen sinde at have hørt noget om skifergas (shalegas) eller nogle af de andre former for ukonventionel naturgas, men her var det emnet overalt. USA s forsyningssituation var på få år vendt om. Alene i 2009 blev produktionen af de ukonventionelle former for naturgas fordoblet i USA, og IEA forventer nu, at disse fremover vil komme til at udgøre over halvdelen af USA s gasforsyning. I dag er situationen den, at kun 10 % af kapaciteten i de mange LNG modtageanlæg udnyttes, og der er en række projekter om at ombygge anlæg til LNG produktionsanlæg med henblik på eksport af skifergassen, Verdens gasforsyning hænger sammen. Vi har i Europa set megen af den LNG, som var tiltænkt USA, og det har sammen med den finansielle krise været med til at forstærke overskuddet af gas og presse gasprisen i forhold til oliepriserne. Samtidig begynder man at tale om skifergas i Europa. Står vi nu overfor en tilsvarende revolution, som i USA? Verdenen svømmer i naturgas IEA har i World Energi Outlook 2009 lavet en opgørelse af, hvor meget gas, der er i verden, og hvad det koster at producere den, og transportere i rør eller i form af LNG. De forskellige gasformer er i figuren (11.15) markeret fra de laveste til de højeste produktionsomkostninger, og tilsvarende fra de laveste til de højeste transportomkostninger. Hvis man tager udgangspunkt i den nuværende gaspris, betyder det, at det meste af gassen kan produceres og transporteres frem til markedet med fortjeneste, også selvom gasprisen er langt under olieprisen. Men ligesom vi i Europa skriger efter forsyningssikkerhed, så skriger producenterne efter aftagersikkerhed. Omkostningerne ved naturgas ligger jo i høj grad i etablering af feltet og infrastrukturen, mens de løbende produktionsomkostninger er begrænsede, så det afgørende for producenterne er sikkerhed for at kunne komme af med gassen, når investeringen er afholdt. IEA opgør, at der er traditionelle gasforekomster til 130 års forbrug og ukonventielle gasforekomster, som kan udnyttes ved det nuværende prisniveau til yderligere 120 år. Det er ikke på grund af, at vi er på vej ind i en mangelsituation, at vi skal spare på naturgassen. Skifergasrevolution i Europa? Det er jo ikke svært at forestille sig, at hvis der pludselig udvindes Fig 1. De utraditionelle naturgasforekomster kommer til at dominere USA s naturgasforsyning. 8 Gasteknik nr

9 S k i f e r g a s Fig. 2. Meget store dele af de nye gasforekomster kan produceres og transporteres med nuværende gaspriser, viser IEA s estimater af produktionsomkostningsintervaller for forskellige typer naturgas. Nuværende gaspris svarer til 10 US$ pr. MBtu, mens olieprisen svarer til godt 15 US$. (Tabel fra IEA 2009 World Energi Outlook.) skifergas i Europa, så kan det få en tilsvarende voldsom effekt på det europæiske gasmarked. Jeg havde fornøjelsen at deltage i European Unconventional Gas Summit i Paris i begyndelsen af februar for at få et billede af, hvad der er fup og fakta omkring skifergassen i Europa, herunder gode og dårlige erfaringer fra USA, og deres mulige konsekvenser for naturgassens image, som en næsten grøn gas. Min første overraskelse var, at der ved ankomsten til hotellet var identitetskontrol, som jeg slog hen med, at det nok var et voldsomt fint hotel, men dagen efter var hotellet målet for en demonstration, arrangeret af det franske Socialistparti mod os derinde på konferencen, som ville hente denne beskidte gas op. Efterfølgende har den franske regering sat efterforskningstilladelserne i bero i 3 måneder for at vurdere risici ved efterforskningen efter skifergassen. Hvad er skifergas? Skifergas er naturgas, som den vi kender. Forskellen er, at man forsøger at hente den ud af den klippe, skiferen, hvor den er dannet, frem for i en porøs bjergart (reservoirbjergart), hvor den er søgt hen. Én af de væsentligste forskelle i forhold til konventionelle olieog gasfelter er, at i skiferen er gennemstrømningen meget mindre end i et konventionelt gasfelt, samt at skiferen har en stor arealmæssig udbredelse. Efterforskning efter konventionel gas går ud på at finde en reservoirbjergart, hvor gassen/olien kan være søgt hen, og hvor det er fanget i bjergarten. Man laver en masse seismiske undersøgelser og efterforskningsboringer for at finde de mulige steder. Ved efterforskning efter skifergas behøver man ikke nødvendigvis så detaljerede seismiske data for at få et godt billede af skiferens udbredelse og tykkelse, men for at finde ud af om skiferen stadig indeholder gas er efterforskningsboring vigtig, så man kan få en prøve af bjergarten. Hvis skiferen indeholder gas, er det næste afgørende punkt at finde ud af, om man kan producere gassen. Dette gøres ved at få lavet tilstrækkelig mange fine sprækker i klippen, så gassen kan komme ud. Efterforskning efter konventionelle gasfelter går ud på at finde gassen, mens det ved skifergas også er et spørgsmål om, i hvilket omfang man kan få den ud. Når (hvis) man endelig når til et positivt resultat i skifergasefterforskningen og kan producere gassen, så økonomien også hænger sammen, er der ikke kun tale om et mindre afgrænset område med gas i undergrunden, men en forekomst med stor arealmæssig udbredelse. Hvor findes skiferen? Det var kendetegnende for konferencen, at de forskellige indlægsholdere udpegede vidt forskellige områder som de mest interessante, givetvis lidt afhængig af, hvor de havde deres aktuelle efterforskningsinteresser. Fig. 3. Kort fra Cedigaz over interessante skiferforekomster i Europa. > > > Gasteknik nr

10 S k i f e r g a s Fig. 4. Energistyrelsens oversigt over udbredelsen af skifer i den danske grund. Skifergasrevolutionen... Kortet på foregående side viser nogle af de vigtigste områder, som er udpeget i Europa i jagten på skifergassen. Det ses, at meget af feltet ligger i en tunge ned over Polen og Ungarn. Danmark er også med, ligesom der er områder i Frankrig, Holland og Tyskland. En af de store aktører, Total, meddelte, at deres fokus var på Frankrig og Danmark. Det var karakteristisk, at der er mange forventninger, og endnu meget få boringer. Det er gammel viden, at skiferen er der, og man er ikke i tvivl om, at gassen også er der. Men erfaringerne med, om den kan udnyttes, er begrænsede. Polen har i særdeleshed meget store forventninger, og man taler allerede om forekomster, som svarer til flere hundrede års forbrug. Hvis det holder stik, kan det jo betyde markante ændringer i forsyningssituationen i Europa, herunder Ruslands indflydelse på gasforsyningen. Geologerne forklarede, at den gamle seismik var så grovkornet, at den reelt ikke viste ret meget om, hvor man bør bore, så det er bestemt ikke udelukket, at man kan finde olie og gas, selvom man tidligere har boret forgæves. Figuren nedenfor viser et eksempel på gammel og ny seismik fra samme sted i Polen. Den nye viser tydeligt lagdelingerne, som kan være interessante. GASLAND Det vilde Vesten Det er jo amerikanerne, som har været først med de ukonventionelle gasforekomster. Det er virkelig foregået efter principperne fra det Vilde Vesten, skyd først, og spørg bagefter. Her er ikke spildt tid på omfattende geologiske undersøgelser. Man er blot gået i gang med at bore. Det virkede nærmest, som om det havde været barske mænd med et boretårn på en trailer, som havde drevet efterforskningen. Det var blot et spørgsmål om at indgå en aftale med en jordejer, som i USA ejer alle rettigheder ned til jordens centrum, og langt de fleste steder har miljøkrav mv. ikke været noget, som har indgået i ordbogen. Det blev fortalt, at kun 26 % af de mange boringer havde nogen Skifer i den danske undergrund Vicedirektør Anne Højer Simonsen fra Energistyrelsen præsenterede ovenstående kort over skiferforekomsterne i den danske undergrund sammen med uddelte efterforskningslicenser og frie områder. Det bliver spændende, om der i de kommende år findes naturgasforekomster i form af skifergas eller traditionelle gasfelter på dansk jord. Fig. 5. Sammenligning af ny og gammel seismik i samme klippe. (Aurelian Oil & Gas PLC) 10 Gasteknik nr

11 S k i f e r g a s Fig. 6 og 7. Vandrette boringer betyder, at et stort areal kan dækkes fra en enkelt boreinstallation. form for afsikring af grundvandet. Boringerne har været lodrette, dvs. mange borepladser, idet vandrette boringer jo ville gå ind i naboens rettigheder. Den amerikanske drivkraft har i høj grad været den enkelte grundejers grådighed, mens samfundet kun i begrænset omfang har stillet krav. Resultatet har været meget billige boringer, og dermed relativt lave udvindingsomkostninger, men også en lang række boringer, som ikke betaler sig. Øgede miljøkrav i USA Eftersom boringerne er begyndt at bevæge sig nærmere de store østkystbyer, så starter selv i USA krav om at tage hensyn til miljøet. Det er ikke længere nok, at grundejeren får penge. Omgivelserne stiller også krav om sikkerhed mod forurening, krav mod støj og transportbelastning. I forbindelse med at lave revner i skiferen benyttes m 3 vand og mudder, tilsat 400 m 3 kemikalier pr. boring. Det nytter ikke at gøre, som Eurogas specielle ambassadør for at fremme naturgassens image forklarede, at disse 2 % kemikalier bare var sådan noget, som svarer til hårshampoo! Vi vil i Europa være nødt til at tage bekymringerne for miljøet alvorligt og lære af de uheldige oplevelser, som er forekommet i USA s vilde vest jagt på skifergassen. I den netop overståede Oscaruddeling var dokumentarfilmen GASLAND nomineret. (se filmuddrag på nettet) Den fortæller - nogle vil hævde karikeret - om konsekvenserne af skifergasefterforskningen i USA. Den fortæller om, at naboers drikkevandsforsyning ødelægges, og en efterhånden berømt scene viser en mand, som åbner for vandhanen, og det klare vand strømmer ud, hvorefter han tænder en lighter, og der står en voldsom stikflamme ud af vandhanen. GASLAND Europa Efterforskningen i Danmark og resten af Europa vil naturligvis lære af amerikanernes erfaringer, men efterforskningen vil generelt komme til at foregå i sårbare naturområder eller i mere tætbefolkede områder. Det vil indebære, at der vil blive brugt mange flere kræfter på at lave seismik for at finde det, som amerikanerne kalder sukkerskålene inden man borer, så der vil blive færre boringer, ligesom den enkelte boring via vandrette boringer vil dække et meget større geografisk område, så den andel af landskabet, som påvirkes bliver meget begrænset. Figuren øverst på siden viser den vandrette boremetode. Arealpåvirkningen reduceres med mere end faktor 10. I Europa ejes undergrunden af staterne. Det betyder, at borestedet kan placeres, hvor det generer mindst, og det maksimale område kan dækkes fra ét punkt uden hensyn til ejendomsskel. Myndighederne vil nøje kontrollere boringerne, og som enhver 12-årig helt reflektorisk ville kunne svare korrekt, så er det helt utænkeligt, at der tillades boringer uden afsikring af borehullet langt under grundvandet. Samtidig er der en meget hastig udvikling, som reducerer behovet for vand og kemikalier til at skabe de små revner i skiferen, som sikrer, at gassen kan trækkes ud af skiferen. Traditionelt har kemikalierne været fabrikshemmeligheder, men der kan ikke være tvivl om, at den går ikke i Europa. De relevante myndigheder vil naturligvis kræve fuld indsigt med, hvad der fyldes i vores undergrund. Betydningen for naturgassen Ingen kan være i tvivl om, at der naturligvis skal stilles mange miljømæssige krav, som skal opfyldes, inden vi i naturgasnettet kan markedsføre Naturgas fra Givskud Løvepark eller fra Nationalparken Kongernes Nordsjælland på linje med biogas og naturgas fra Nordsøen. Men forekomsten af skifergassen i Europa vil forstærke vores generelle forsyningssikkerhed og øge den efterhånden temmelig etablerede forskel på udviklingen på gaspriserne og oliepriserne: Dermed fjernes også det økonomiske grundlag for det fuldstændigt fossilfrie energisystem. Gasteknik nr

12 E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Leif E. Frandsen, DGC a/s og Per Jensen, HMN Naturgas I/S Naturgasselskabernes energispareindsats Selskabernes indsats i 2010 var præget af de nye rammer, forpligtelser og muligheder for gennemførelse af energispareindsatsen. Den 20. november 2009 indgik klima- og energiministeren en aftale med net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie om selskabernes fremtidige energispareindsats. Aftalen erstatter en tidligere aftale fra 2006 og er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene De overordnede rammer for aftalen, som gælder for perioden , er, at net- og distributionsselskaberne fremmer de omkostningseffektive besparelser til gavn for forbrugere, virksomheder og samfundet. Målet for indsatsen er en samlet årlig besparelse på 6,1 PJ. Naturgasselskabernes andel er en samlet årlig besparelse på 1,1 PJ. Metodefrihed Aftalen giver det enkelte selskab metodefrihed til inden for de rammer, som lovgivning og den indgåede aftale foreskriver, at opnå de aftalte besparelsesmål til de lavest mulige omkostninger. Selskaberne kan ligeledes udføre besparelserne uden for eget forsyningsområde og udenfor egen energiart Et helt nyt virkemiddel for det meste af branchen, er anvendelse af muligheden for udelukkende at være finansielt involveret i realisering af energibesparelser. Finansielt involveret betyder i hverdagen at yde tilskud til realisering af energibesparelser eller direkte køb af energibesparelser. Dette virkemiddel har haft den praktiske betydning, at slutbrugerne i større udstrækning efterspørger penge frem for tilskud fra selskaberne. Teknisk arbejdsgruppe For løbende at følge op på den indgåede aftale, er der i henhold til aftalen etableret en teknisk arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe, som Energistyrelsen er formand for, har repræsentanter fra alle aftalens parter. Teknisk arbejdsgruppe varetager i henhold til aftalen særligt følgende opgaver: Retningslinjer for selskabernes involvering Opfølgning på aftalens bestemmelser om markedsorientering og gennemsigtighed Spørgsmål vedr. anvendelse af de prioriteringsfaktorer, som bruges til at vægte levetiden af de enkelte besparelsesindsatser Løbende justeringer af de benyttede metoder til at opgøre effekten af en besparelsesindsats, bl.a. standardværdikatalog, markedspåvirkning, information eller lign. Krav til dokumentation, indberetning og kvalitetssikring Evaluering af aftalens rammer og mål Gasselskabernes DSM udvalg Naturgasselskaberne, dvs. HMN Naturgas, DONG Energy og Naturgas Fyn har som konsekvens af lovgivningen etableret et udvalg, Naturgasselskabernes DSM-udvalg, til at koordinere selskabernes energispareaktiviteter. Dette udvalg består af en repræsentant for hvert af de 3 selskaber. DGC er sekretariat for udvalget, der afholder op til 4 til møder pr. år. Figur 1: Gasselskabernes energibesparelser, fordelt på sektorer. 12 Gasteknik nr

13 E n e r g i b e s p a r e l s e r Figur 2: Gasselskabernes energibesparelser, fordelt på energiarter. 10 % over målet i 2010 For 2010 har DGC på vegne af naturgasselskaberne indrapporteret en samlet realisering af energibesparelser på 1240 TJ, svarende til en overdækning på ca. 10 %. I den tidligere aftaleperiode havde gasselskaberne realiseret 2234 TJ. Målet for den periode var 2000 TJ. De overskydende 234 TJ har gasselselskaberne i henhold til aftale af 20. november 2009 overført til perioden Naturgasselskaberne har således ved udgangen af 2010 en samlet overdækning på 374 TJ. Figur 1 viser de realiserede besparelser på de enkelte sektorer. Den medtager ikke energibesparelser, som fremkommer ved konverteringer fra en energiart til en anden. Den samlede besparelse, som hidrører fra konvertering, udgør 212 TJ, hvilket svarer til ca. 17 % af de realiserede besparelser i Det er af de indrapporterede data ikke muligt se hvilke typer af konverteringer, der er udført. Figur 2 viser besparelserne fordelt på de enkelte energiarter. Posterudstilling Præsentér dit projekt eller dit produkt på DGF s årsmøde november 2011 på Hotel Nyborg Strand Som en del af jubilæumsprogrammet på årsmødet afholdes en posterudstilling, som du inviteres til at deltage i. Alle gasrelaterede emner kan præsenteres, eksempelvis: Anvendelse, Biogas, CRM, Drift, Eksplosionsgrænse, Fuelmix, Gaskvalitet, Hydrogen, Ionisering, Jobtræning, Kontrolmanual, Luftoverskud, Måling, Nøjagtighed, Offshore, PI- diagram, QA, Returløb, Serviceinterval, Trykstød, Uddannelse, Vvs, X-akse, Ydelsesprofil, Z-faktor, Ædelgas, Øvelse, Årsmøde Forslag til poster med oplysning om titel og forfatter samt kort beskrivelse af indhold (5 linjer) sendes til Jan K. Jensen, DGC på jkj@dgc.dk senest fredag 16. september Vejledning om udformning og opsætning kan hentes på hvor din poster også får en plads efter årsmødet. Deltagelse med poster er gratis, men kræver tilstedeværelse under postersessionerne på 2x1 time. Posterudvalg: Asger Myken, DONG Energy, Carsten Cederqvist, Max Weishaupt, Carsten Rudmose, HMN Naturgas, Jan K. Jensen, DGC Læs mere på Gasteknik nr

14 L N G / s k i b s f a r t Af Knud Boesgaard Sørensen og Preben Birr-Pedersen, Energinet.dk Kurs mod en renere skibsfart Krav om lavere emission af svovlilte (SO x ), kvælstofilter (NO x ) og partikler (PM10), samt mangel på svovlfattig fuel har gjort LNG til et attraktivt alternativ. Stadigt strengere emissionskrav har gjort luftkvaliteten i Europa væsentligt bedre, men der er stadig behov for yderligere indsats. Alene i København vurderer eksperter, at mindst 100 personer årligt sendes for tidligt i graven på grund af skibsfartens udledningen af SO x, NO og partikler. x Søfartens internationale samarbejdsorganisation, IMO, vil gerne bidrage, og har etableret en række emissionskontrolarealer (ECA). Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal vil således være omfattet af skrappe regler for emissioner fra skibsfart fra 1. januar Flydende naturgas (LNG) er mere miljø- og klimavenligt end de konventionelle brændstoffer, heavy/marine fuel oil (HFO/ MFO). For at gøre LNG til et kommercielt tilgængeligt brændstof kræves det imidlertid, at der udvikles en infrastruktur, som omfatter tankfaciliteter, regulativer, branchestandarder mv. Skibet vender På verdensplan bruger skibsfarten i omegnen af 350 mio. ton bunker fuel om året. Historisk har strenge miljøkrav ikke været gældende i søfarten. Som et resultat heraf er brændstofforbrug og emissioner steget støt for søfarten, mens industri Figur 1. Tilladt svovlindhold i brændsel globalt, i ECA området samt hos skibe, der ligger ved kaj i europæiske havne. Flere norske færgerederier bruger allerede nu LNG. og landtransport har formået at reducere deres udledninger af lokale forureningskilder. Skibsfarten kan imidlertid se frem mod en stadigt strammere Svovlindhold, % Foto: Fjord Line regulering af emissioner, og en række nye krav i 2015 og 2016 giver rederierne behov for et markant kursskifte. IMO har indført SO x restrik- Globalt SOx ECA EU i havne Gasteknik nr

15 L N G / s k i b s f a r t Figur 2. Emissioner af SO x, NO x, CO 2 og partikler ved konventionel fuel oil og tre alternativer. LNG har den bedste miljøperformance i alle emissionskategorier blandt de fire alternativer. Kilde: Lavet på basis af Greener Shipping in the Batic Sea, DNV, tioner i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal, og strammere restriktioner indføres gradvist. Det samme gælder for emissioner af NO x, hvor der indføres krav til nybyggede skibe fra Endeligt ser det også ud til, at skibsfarten er på vej mod enten en global CO 2 afgift eller et CO 2 kvotesystem. Energibesparelser er ikke nok Søfarten arbejder på at nedsætte brændstofforbruget ved fx at indføre nye energisystemer, skrogformer og propeller, samt ved at nedsætte hastigheden. Det giver en forbedret brændstoføkonomi og sænker emissionerne generelt, men hvis skibsfarten skal leve op til de nye skrappe krav til SO x - emissioner er der generelt kun tre muligheder: 1) Skift til lavsvovlholdigt olie, 2) Installer en røggasscrubber 3) Skift til LNG. Marine Gas Oil (MGO) og Marine Diesel Oil (MDO) kan købes med svovlindhold under 0,1%. Det kræver ikke de store ændringer på skibene, men til gengæld er udbuddet af lavsvovlholdigt olie allerede begrænset, og en stigende efterspørgsel vil have meget store prismæssige konsekvenser, måske % stigning. Oliebranchen vurderer, at det vil blive en stor udfordring at levere nok olie med lavt svovlindhold i Mangel på raffinaderikapacitet Generelt er der allerede en stor efterspørgsel i Europa ikke mindst i andre dele af transportsektoren. En investering i udvidelse af produktionen kræver en horisont på 5 til 10 år. Udover spørgsmålet om tilgængelig kapital til disse investeringer vil myndighedernes godkendelse af nødvendige ombygninger af raffinaderierne også kunne blive en begrænsende faktor for de europæiske raffinaderiers mulighed for at øge produktionen. Der er således ikke udsigt til, at der vil blive produceret store mængder HFO med lavt svovlindhold. Det har været brugt som argument for at udskyde kravet fra 2015 til Der har dog ikke været politisk opbakning til dette, EU vil ikke opfordre til ændring af IMO-reglerne. I stedet vil Kommissionen sigte mod at kompensere tabet for redere ved at se på alternative brændstoffer såsom LNG, samt infrastrukturinvesteringer, forsknings- og innovationsinitiativer. Spillerummet for offentlig støtte er dog meget begrænset. Svovlrensning på skibene En scrubber kan rense svovlen ud af røggassen ved hjælp af vand eller kemikalier. Rederier, der primært sejler uden for emissionskontrolområder forventer, at denne løsning vil blive udbredt. Installation om bord på eksisterende skibe kan dog blive vanskelig på grund af anlæggenes størrelse. Det kræver en betydelig ændring af skibet, da det kræver tanke, rør, pumper og vandbehandlingsanlæg. NO x og CO 2 Der er to hovedveje at gå for at reducere NO x -udledningen: Installer SCR-anlæg 1 eller skift til LNG. Der arbejdes også med iblanding af vand i brændstoffet og fugtiggørelse af indsugningsluften til komprimering, såkaldte våde teknologier. For at nedbringe CO 2 -udledningen kan skibene nedbringe brændstofforbruget eller skifte til biobrændsler eller LNG. Er skibet først lagt om til LNG er vejen åben for rigtigt store CO 2 -reduktioner, hvis de sejler på flydende biometan (LBG). Med LNG følger også en gevinst i form af næsten 100 procent reduktion af PM10 partikelemission. Der udestår dog stadig forskning omkring mikropartikler. Løsningen på ovennævnte problemer ser ud til at ligge i fællesnævneren: LNG. Gassen kan gå af ballonen For at være klar med LNG til 2015 skal der træffes nogle beslutning meget snart. Ellers vælger skibsfarten andre løsninger, som vil spærre for øget anvendelse af LNG. Når rederne skal træffe de- 1) Selective Catalytic Reduction (SCR) > > > Gasteknik nr

16 L N G / s k i b s f a r t Figur 3. IEA og EIA 4 olie- og gasprisprognoser. Kilde: SUND Energy 4) Det amerikanske Energy Information Administration (EIA) forventer kun svagt stigende priser på Henry Hub (HH), der er den ledende gasprisnotering i USA. Kurs mod en renere skibsfart... res valg, ser de på økonomi og realiserbarhed. DNV 2 har regnet sig frem til, at LNG er den økonomisk bedste løsning 3, men meget afhænger af udviklingen i olie- og gaspriserne. De sidste par år er der sket en afkobling af den stærke binding mellem olie og gas. IEA har i 2010 hævet deres forventninger til olieprisen i forhold til deres prognose i 2008, samtidig med at deres forventninger til gasprisen er sænket. Forsyningssituationen for gas er gået fra knaphed til overflod. Ukonventionel gas i USA har haft en kraftig påvirkning på gaspriserne, og USA er gået fra at importere LNG til i januar i år at have re-eksporteret to LNG tankere til Europa. SUND Energy forventer, at de amerikanske og europæiske LNG-priser vil konvergere, og hvis der også kommer gang i skifergas uden for USA, vil gas yderligere øge sin prisdiscount ifht. olie. Norsk støtte til LNG-skibe I Norge er man kommet i gang bl.a. med støtte fra NO x -fonden, som har givet støtte til 24 LNGskibsprojekter. Det er startet i det små ved at et par rederier og kystvagten 2) Det Norske Veritas (DNV) klassificerede de første kystskibe, der kan sejle på LNG, i I 2012 kan det første skib til global handel være omlagt til LNG, da DNV er gået sammen med det tyske Reederei Stefan Patjens om ombygning af et TEU container skib. 3) Se fx Greener Shipping in the Baltic Sea, DNV IEA expects growing discount to gas from oil $/bbl Oil and gas price expectation by IEA in 2008 and 2010 Oil 2010 Oil 2008 EU gas 2010 EU gas 2008 HH har idriftsat nogle skibe på LNG, men siden er det vokset. Der er i dag 24 skibe i Norge, der sejler på LNG, som bl.a. forsynes af Gasnor, der har tre mindre LNG produktionsanlæg. I Norge har man også planer om at lave en CO 2 -fond i 2013/2014, hvilket kan sætte yderligere skub i udviklingen af LNG til skibsfart. Dansk rapport anbefaler LNG I 2010 udgav Miljøstyrelsen Natural gas for ship propulsion in Denmark - Possibilities for using LNG and CNG on ferry and cargo routes, som de fik lavet sammen med Danmarks Rederiforening og DONG Energy. Rapporten er refereret i Gasteknik nr Her når man frem til, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at en fremtrædende løsning er naturgas. Studiet skønner, at nærskibsfarten har omkring 75 ruter med 78 skibe tilknyttet, som samlet anløber 14 havne. Disse ruter står for op til 25 % af det totale brændstofforbrug for færge- og nærskibstrafikken. En del af færgerne er velegnet til hurtig overgang til naturgasdrift. På Danmarkskortet næste side er de ni største færgehavne og de ni største industrihavne markeret, og det fremgår, at der er naturgasnet i mange af havnebyerne. Danske miljøskibe på LNG? Det er ikke kun på papir, at der sker noget i Danmark. Miljøministeriet er ved at skulle udskifte en række ældre skibe Data: IEA and EIA, 2010 til et par større og mere effektive skibe til brug for miljøovervågning i de danske farvande. De undersøger derfor nu, om det vil være muligt at købe LNG i Danmark fra 2013 og fremover. Fjord Line har bestilt to nye færger, og arbejder med muligheden for at kunne sejle på LNG. De skal sejle mellem Hirtshals og Bergen, Stavanger og Kristiansand, og det er ideen, at de skal kunne tanke LNG i Hirtshals. Forberedelserne til LNG i Fjord Line har fået støtte gennem et EU TEN-T 5 projekt, som har to ben: Fjord Lines pilotprojekt samt et feasibility studie. Næste skridt EU TEN-T feasibility studie for en LNG infrastruktur For at alle relevante parter - rederier, havne, gasselskaber, bunker selskaber etc. kan træffe beslutninger om investeringer på et oplyst grundlag, er en stor gruppe aktører med den danske søfartsstyrelse i spidsen gået sammen om et feasibility studie. Projektet, der kommer til at løbe frem til sommeren 2012, skal lave en strategisk udredning med anbefaling til, hvordan man kan få rullet en LNG infrastruktur ud i Østersøområdet. Studiet vil se på hele værdikæden, og det er hønen og ægget problem, der skal løses. For at rederne kan investere i 5) Trans European Network - Transportation (TEN-T) er et EU støtteprogram til infrastrukturprojekter i transportsektoren. 16 Gasteknik nr

17 L N G / s k i b s f a r t Gastransmissions- og fordelingsnet (stål) Gastransmissionsledning Tilstødende gastransmissionssystem DONG Energy fordelingsledning HMN Vest fordelingsledning Figur 4. Danmarkskort med gasnettet, de ti største danske M/R eller MStation færgehavne (grøn cirkel), samt de M/R eller MStation med fjernbetjentl/v Station otte største industrihavne (orange L/V Station cirkel). L/V Station fjernbetjent LÆSØ Naturgas Fyn fordelingsledning HMN Øst fordelingsledning Færgehavn Gaslager Ll. Torup Gaslager Stenlille (ikke ejet af Energinet.dk) Gasbehandlingsanlæg (ikke ejet af Energinet.dk) Industrihavn MORS Færge og industrihavn Ll. Torup ALS SAMSØ LANGELAND Stenlille KØBENHAVN Udenfor kortet er også Rønne MØN medtaget som færgehavn kan skibes ind fra store LNGfaciliteter som Fluxys Zeebrugge LNG. Endelig kan LNG også køres i lastbiltankvogne. Det kan også være en mulighed at kombinere forsyningsmåderne. Der vil være nogle havne, der ikke har stort nok brændselsbehov til en LNG bunker facilitet. BORNHOLM Hvis der kommer en LNG bunker i en centralt placeret havn, kan tankbiler køre LNG til andre havne i nærheden, hvor mindre skibe kan tanke. gasteknologi til deres skibe, må de have en rimelig forventning om, at der er en LNG-infrastruktur på plads de kan tanke fra. Og før LNG-leverandørerne vil investere i infrastruktur, skal de være sikre på, at der er skibe, der sejler på LNG. Der kommer ingen momentum i LNG til skibsfart før denne infrastrukturudfordring er løst. Grønt alternativ Baggrunden for Søfartsstyrelsens initiativ til TEN-T projektet er, at de kommende regler for svovl vil medføre et pres på nærskibsfartens konkurrenceevne, og at søfarten skal udvikles som et grønt alternativ. Det nuværende oliebaserede brændselssystem er understøttet af en effektiv infrastruktur, såvel omkring den fysiske infrastruktur af tankningsmuligheder, som LOLLAND FALSTER reguleringer og industristandarder i forbindelse med opbevaring, transport og brug af fuelolie. Et tilsvarende system skal udvikles for LNG. Energinet.dk er gået ind i projektet som partner for at undersøge muligheden for at knytte LNG sammen med naturgasnettet. Energinet.dk vil således se på meromkostningen ved også at skulle investere i en fordamper og en rørledning, holdt op mod fordele som forsyningssikkerhed og markedsfacilitering. Hvor skal gassen komme fra? Der er flere måder at få gassen frem til skibene. Gassen kan komme fra naturgassystemet og blive kølet ned i et køleanlæg ved havnen. Den kan også sejles til med små coastere fra Norge, hvor der findes små køleanlæg, eller den De er med i projektet Deltagere i LNG infrastructure feasibility project er Belgien (Flemish Ministry of Mobility and Public Works), Danmark (Søfartsstyrelsen), Finland (Transport Safety Agency), Norge (Ministry of Trade and Industry), Sverige (Swedish Maritime Administration), Nordisk Ministerråd, Energigas Sverige, Szczecin and Swinoujscie Seaports Authority, Hirtshals Havn, Port of Zeebrugge, Fluxys LNG, Gasnor, Gasum, Gasunie, Germanischer Lloyd, Energinet.dk, MAN Diesel og Turbo, Lauritzen Kosan og Fjord Line Danmark. Gasteknik nr

18 B i o g a s Af Anker Jacobsen Ammongas A/S Billig metode til opgradering af biogas Ultimo februar i år blev der på Hashøj Biogasanlæg ved Dalmose på Vestsjælland fremstillet den første CO 2 -fri biogas (CO 2 <0,4%). Ved produktion af biogas dannes, foruden metan, desværre også ca. 30 % kuldioxid, CO 2. Ved de fleste anvendelser af gassen, er denne CO 2 en ulempe. Udseparering af denne problematiske gas har derfor stor betydning for den videre udvikling af det store potentiale for dansk biogas. For at finde en billig og effektiv, dansk løsning på denne udfordring, har Ammongas, med støtte fra Forsk-El, udviklet og installeret et prøveanlæg med en kapacitet på 500 m 3 gas/h på Hashøj Biogasanlæg. Problemstilling og procesvalg På Hashøj Biogasanlæg har man fået det luksus problem, at man nu producerer så meget gas, at det kniber med at få det transporteret frem til kraftvarmeværket 2 km derfra i den eksisterende rørledning. Herudover vil en fjernelse af CO 2 fra gassen også betyde en tilsvarende forøgelse af lagerkapaciteten (målt i tid), samt en formindskelse af energien til gasboosteren. Sidst, men ikke mindst, vil en fjernelse af 30 % enert materiale betyde en tilsvarende bedre fyldning af motorernes cylindre, og dermed mere strøm fra de samme generatorer. På sigt vil man også overveje salg af ren metan til nettet. Separering af CO 2 kan gøres på mange måder. Udgangspunktet for valget har imidlertid været, at i Danmark foreligger gassen fra et typisk biogasanlæg stort set trykløst, og udslip af metan sammen med den fraskilte CO 2 er uønsket. Derfor har Ammongas valgt at anvende en aminproces, der netop kan rense gassen i trykløs tilstand, og med et næsten ikke målbart udslip af metan. Ammongas i Glostrup med rødder til det tidligere Cool Sorption har siden 1982 fremstillet genvindingsanlæg, herunder mange anlæg til genvinding af benzindampe, baseret på en patenteret absorptions/desorptionsproces. Det lå derfor lige til højrebenet at modificere denne proces til opgaven, og samtidig drage nytte af det mangeårige dybe kendskab til dimensionering og potentielle balanceproblemer m.v. der er med sådanne anlæg. Foreløbige resultater Opfordret til at skrive dette indlæg med kort tid mellem opstart og deadline, vil vi blot oplyse Diagrammet viser funktionen af CO 2 -separeringsanlægget i Hashøj. 18 Gasteknik nr

19 B i o g a s / G a s h i s t o r i e nogle få resultater nu, og komme tilbage med mere fyldige data i et senere nr. af bladet. CO 2 -indholdet blev målt med et nykalibreret spektrofotometer ( X-am 7000 fra Dräger). I den rå gas var indholdet 30 %, i den rensede gas blev målt 0,0 %, (detektionsgrænse 0,4 %) og i den fraseparerede gas blev målt til 100 %. Kalibreringen blev umiddelbart efter tjekket hos Dräger og holdt med 3 decimaler. Den forbrugte energi blev målt indirekte ved at måle mængden af kondenseret damp. Regnes den i kedlen afbrændte rå biogas til kj/m 3, og prisen til 2,5 kr./m 3, har energiforbruget andraget 28 øre/m 3 rå gas eller 39 øre/m 3 opgraderet biogas (modsvarende 11 % af energistrømmen). Til at holde styr på procesforløbet blev testet tre forskellige måleprocedurer. Amin-koncentrationen i væsken blev målt titrimetrisk, og den absorberede CO 2 volumetrisk. Herudover blev vægtfylden målt med flydevægt. Ammongas CO 2 -anlægget i Hashøj med styring og dampgenerator i det lille hus i forgrunden og de blanke rensekolonner i baggrunden. Alle tre procedurer gav klare reproducerbare resultater og viste sig dermed velegnede. Konklusion Som det ses, indikerer de foreløbige resultater, at separering af CO 2 fra biogas kan gøres til en overkommelig omkostning pr. m 3, samtidig med, at anlægsomkostningerne kan holdes indenfor ½ til nogle få mil. kr. for de anlægsstørrelser der findes i Danmark. Det er langt fra de uhyrlige priser, man nogle gange ser nævnt. Samtidig påvirkes det eksisterende rørsystem meget lidt, idet gassen kun mister ca.10 hpa ved passage af anlægget. I næste artikel vil vi kunne referere til målinger foretaget af DGC, også for metanrester i CO 2 strømmen og rest af svovlforbindelser i gassen m.v. Kontaktinformation Anker Jacobsen er civilingeniør og direktør for Ammongas A/S. mail: aji@cool.dk Tlf forsyning i system SonWin - Komplet naturgasløsning fra handel til slutafregning CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF For 25 år siden Pluk fra Gasteknik 2-85 Gasbranchens kvaltetsbevidsthed På linie med naturgasselskabernes store indsats for kvaliteten af deres egne energifordelingssystemer må samme kvalitetsbestræbelser sikres for forbrugernes egne anlæg, hvad enten det drejer sig om mindre villakedler eller komplicerede industrianlæg. Inden for det sidste år har det systematisk været drøftet mellem myndighederne og gasselskaberne, hvordan kvaliteten af gasinstallationer yderligere vil kunne forbedres. Et af resultaterne af disse overvejelser er DGP s varslede krav til gasbranchens leverandører om, at alle fabrikanter og importører skal have et kvalitetsstyringssystem som et naturligt supplement til typegodkendelse og som vilkår for at markedsføre gasudstyr i Danmark. (Uddrag fra lederen) Mobilt LPG/luftanlæg Omkring årsskiftet 1984/85 indgik HNG I/S og Hillerød Kommune aftale om gasleverance til byens fjernvarmeværker. I bestræbelserne på at nedbringe risikoen for forsyningssvigt blev det aftalt, at HNG I/S skulle lade fremstille mobile LPG/luftanlæg, der med få timers varsel kunne bringes i drift i Hillerød. I maj måned 1985 blev der indgået kontrakt med BP-gas om levering af anlæggene, og der er nu foretaget en fuldt tilfredsstillende prøvekørsel ved fjernvarmeværket i Ullerød. Anlægget er indbygget i en 20 fods container og er dimensineret til at yde mellem 100 og 2000 m 3 erstatningsgas pr. time ved et tryk, der kan reguleres mellem 0,1 og 3,6 bar. AEGPL generalforsamling European LPG Association holder i år sin generalforsamling i København maj på Sheraton Hotel. Efter generalforsamlingen bliver der både torsdag og fredag sat en række saglige spørgsmål til debat. En middag med dans vil afslutte årsmødet fredag aften. Middagen holdes i festsalen i Christian d. 4. s Børsbygning Gasteknik nr

20 G a s h i s t o r i e Af Andreas Bech Jensen og Henrik Andersen, Aalborg Forsyning, Gas 100 år med kommunal bygas i Aalborg Efter et langt tilløb overtog Aalborg Kommune den 1. januar 2011 det privatejede gasværk, som gennem årene har undergået store ændringer. Da det første gasværk i Kongeriget blev etableret i Odense i 1853 var kontrakten om Aalborgs gasforsyning mellem kommunen og Det danske Gaskompagni i London allerede underskrevet. Juleaften 1854 kunne Aalborgs borgere første gang se det lysende hvide skær fra de nye gaslygter i byens gader og stræder. Formålet med bygassen var først og fremmest at oplyse byen. Først i 1860 erne og 70 erne begyndte man at bruge gassen til husholdningsbrug. Og først endnu senere til motorbrændstof, industrielle formål og opvarmning. Fra privat til kommunalt gasværk I takt med at udnyttelsen af bygassen øges, opstår der et ønske hos kommunerne om selv at drive gasværkerne. Imidlertid havde Gaskompagniet skaffet sig eneret på at forsyne og belyse Ålborg by med gas i en tid af 25 år fra den tid at regne da gasværket skal være i fuld orden til at forsyne byen med gas. Kontrakten indeholdt dog også en passus om, at kommunen efter 10 år kan medkøbe, hvis man selv ønsker at forsyne byen med gas. Alle forhandlinger strandede dog, indtil Gaskompagniet i 1908 ønskede at udvide det nye gasværk på Rørdalsvej. Her vedtog byrådet at arbejde for en overtagelse af gasværket 1. januar Det skete dog først efter hjælp fra den af Hof- og Stadsretten udnævnte opmand og en afgørelse ved domstolen om et beløb på kr.: Gasværket kan blive kommunens for kr. Det socialdemokratiske flertal på 10 af byrådets 19 valgte medlemmer var nok til at sikre overtagelsen af gasværket. Et industrieventyr Når der i dag er besøg på Gasforsyningen overraskes de fleste besøgende af, at bygasproduktionen fra starten i 1854 og næsten til kulgasproduktionens ophør i 1965 var et industrieventyr stort set uden affald, men med masser af biprodukter. Mange af produkterne var godt nok temmelig giftige og har siden givet problemer, hvor de er blevet efterladt. Blandt meget andet kunne biprodukterne fra kulgasfremstillingen bruges til kunstgødning, ammoniak, briketter og koks, imprægneringsmidler, mølkugler, farve og lak, tryksværte, sprøjte- og ukrudtsmidler. Men det er især anvendelsen af gasværkstjære, som har givet eftertiden store udfordringer. Dels blev tjæren efterladt på grunden, når gasværkerne blev nedlagt, dels var den grundigt spredt i Kongeriget som bindemiddel i grus og skærver på de dengang ubefæstede vejarealer. Således skulle man i 1911 anvende 2½ kg gasværkstjære pr. kvadratmeter vej, ligesom Dansk Ingeniørforenings norm fra 1923 foreskrev, at der skulle anvendes mindst 25 % gasværkstjære i asfaltbelægninger. I Aalborg fortælles historier om, at myremalmen, der blev anvendt til at rense gassen, var eftertragtet som belægning til stier og veje i byens kolonihaveforeninger. Angiveligt havde man ikke problemer med ukrudt! Bygas til opvarmning Ligesom andre steder er bygassen det rene eventyr i de første årtier af 1900-tallet. Ganske vist mærker man en stigende konkurrence fra el. Men el kan jo kun bruges til belysning og komfurer og det kun hos husmødre, der ikke ved bedre! Reklamerne fra dengang taler deres tydelige sprog om kvinderne som målgruppen, når der skal sælges gasforbrugende apparater. Nej, el behøver man ikke tage rigtigt alvorligt. Gas kan jo også bruges til opvarmning af både vaske- og badevand. Og ikke mindst er gas til rumopvarmning meget renere og nemmere at bruge end de koksfyrede kakkelovne. I 1960 erne går 20 % af salget af bygas til rumopvarmning. I midten af 70 erne lige efter oliekrisen er andelen af salg til varme helt oppe på 38 %. Ligesom mange andre steder oplever man fra slutningen af 1950 erne et stort pres fra den billige olie til opvarmningsformål, men en ihærdig og fremsynet indsats fra den visionære gasværksdirektør Kurt Nielsen gør, at opvarmningsmarkedet bliver på gas i Aalborg længere end så mange andre steder. 20 Gasteknik nr