Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland"

Transkript

1 Jesper Kragh Jørgen Rose Svend Svendsen Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland D A N M A R KS T E K N I S K E UNIVERSITET Rapport BYGDTU R-086 Juni 004 ISBN

2 Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland Jesper Kragh Jørgen Rose Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet BYG DTU Bygning Kgs. Lyngby Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland

3 Forord Nærværende anvisning er lavet med henblik på at være en læsevenlig og praktisk anvendelig vejledning til bestemmelse af bygningers transmissions- og ventilationstab samt opvarmningsbehov i Grønland. Arbejdet med udformningen af nærværende anvisning er finansieret af Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, AIP, Grønland. Fra AIP skal specielt Janus Køster takkes for konstruktiv kritik af anvisningen. Lyngby, juni 004 Jesper Kragh Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 6 DS udgave TRANSMISSIONSTAB TRANSMISSIONSTAB GENNEM SAMLINGER OMKRING VINDUER OG DØRE SAMLET TRANSMISSIONSTAB DIMENSIONERENDE TEMPERATURER BEREGNING AF TRANSMISSIONSAREALER BEREGNING AF LÆNGDEN AF DE LINEÆRE KULDEBROER BEREGNING AF TRANSMISSIONSKOEFFICIENTER Dæk mod det fri eller kryberum, ydervægge og tage Vinduer BYGGEVAREDIREKTIVET OG CE-MÆRKNING AF ISOLERINGSPRODUKTER Tidligere regler Nye regler Opsummering Deklarerede varmeledningsevner for isoleringsmaterialer, λ D Bygningsreglementets krav til varmeisolering og ventilation U-VÆRDI OG Ψ-VÆRDI KRAV-SÆT VARMETABSRAMMEN ENERGIRAMMEN VENTILATIONSKRAV Vinduer VINDUETS OPBYGNING KANTKONSTRUKTIONER TERMO-, LAVENERGIRUDER OG FORSATSLØSNINGER TYPISKE U-VÆRDIER FOR RUDER ENERGITILSKUDSLIGNINGEN KONDENSMODSTANDSFAKTOR Varmetabs- og linietabskoefficienter for typiske konstruktioner LET YDERVÆGSKONSTRUKTION SOKKEL-/DÆKKONSTRUKTION AF BETON GULVKONSTRUKTIONER Eksempel: Beregning varmetabsramme for et 1-plans hus i Nuuk TRANSMISSIONSAREALER OG FUNDAMENTSLÆNGDER TRANSMISSIONSKOEFFICIENTER Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 4

5 6.3 YDERVÆG SAMLINGER OMKRING VINDUER OG DØRE VINDUER OG DØRE GULVKONSTRUKTION LOFT OG TAG VARMETAB Eksempel: Energirammeberegning af varmebehov for et 1-plans hus BYGNINGSDATA Bygningens type Opvarmet etageareal og bebygget areal Brugstid VENTILATION Ventilation i brugstiden Ventilation ubenyttet Beregningsmæssig ventilation Ventilationsvarmetab VARMETAB TIDSKONSTANT Varmekapacitet Tidskonstant INTERNT VARMETILSKUD VARMEBEHOV Varmetab Solindfald Internt varmetilskud Samlet varmetilskud Relativt varmetilskud Udnyttelsesfaktor for varmetilskud Varmebehov ENERGIRAMME Referencer Appendiks A: Skemaer til energirammeberegning... 5 Appendiks B: Klimazoner Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 5

6 1 Indledning I Grønlands bygningsreglement er angivet krav til varmeisolering og ventilation af bygninger. Når det skal dokumenteres at en given bygning overholder disse krav benyttes standardiserede beregningsregler. Disse beregningsregler er detaljeret beskrevet i den danske standard, DS udgave /1/. I denne anvisning gives et kort resumé af de grundlæggende beregningsregler samt uddybende forklaringer relateret til grønlandske forhold. Anvisningen indeholder desuden en oversigt over typiske grønlandske bygningskonstruktioner. Derved er det muligt ved simpelt tabelopslag at bestemme U-værdier og Ψ-værdier (linietabsværdier) til brug ved beregning af transmissionstab. Anvisningen indeholder også en uddybende beskrivelse af vinduers varmetekniske egenskaber, da disse har en forholdsvis stor betydning for varmeforbruget og indeklimaet i grønlandske bygninger. Sidst i denne anvisning gives et eksempel på hvorledes varmebehovet bestemmes for et typisk 1-plans hus i Grønland med henblik på eftervisningen af bygningsreglementets krav til varmeisolering. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 6

7 DS udgave For at opnå en ensartethed i beregningen af bygningers varmetab er det i Grønlands Bygningsreglement angivet, at beregningsreglerne beskrevet i den danske standard DS udgave /1/ skal benyttes (Herefter benævnt DS418). DS418 kan fx. rekvireres hos byggecentrum i Danmark. Internet: Figur 1 DS udgave I det følgende gennemgås de grundlæggende definitioner og beregningsregler fra DS Transmissionstab Transmissionstabet angiver varmetabet gennem en bygningsdel som typisk vil være ydervægge, loft/tag, gulv eller vinduer og døre. Hvis der på den ene side er indetemperatur og på den anden side udetemperatur beregnes transmissionstabet ved hjælp af følgende formel: t ( θ θ ) Φ = U A Formel 1 hvor i e Φ t transmissionstabet [W] U transmissionskoefficienten (U-værdi.) [W/m²K] A transmissionsarealet af fladen [m²] θ i indetemperatur [ºC] θ e udetemperatur [ºC] Transmissionskoefficienten, U, beregnes som angivet i afsnit.7.. Transmissionstab gennem samlinger omkring vinduer og døre Samlingen mellem vinduer og ydervægge, og mellem døre og ydervægge medfører et ekstra varmetab også kaldet linietab eller kuldebro. I det følgende benyttes betegnelsen linietabskoefficient, der symboliseres med Ψ og har enheden W/mK (Dvs. W pr. meter længde som samlingen har pr. grads forskel mellem inde og udetemperaturen). Linietabet beregnes ved hjælp af formel. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 7

8 Φ = Ψ ( θ ) Formel t sa lsa i θe hvor Φ t transmissionstabet gennem samlingen [W] Ψ sa linietabskoefficienten for samlingen [W/mK] l sa samlingens længde [m] θ i indetemperatur [ºC] θ e udetemperatur [ºC] Det er dog ikke altid at linietabet skal medtages i beregningen af det samlede transmissionstab. Ved let byggeri udført i træ giver samlingerne mellem konstruktionerne ofte et meget begrænset linietab. Linietabet kan derfor undlades i beregningen, hvis der til gengæld kompenseres for dette ved at transmissionsarealet af de øvrige konstruktioner baseres på udvendige mål. Dette er beskrevet i afsnit.5..3 Samlet transmissionstab Det samlede transmissionstab bestemmes som summen af samtlige fladetab (U-værdier) og linietab (Ψ-værdier)..4 Dimensionerende temperaturer Følgende dimensionerende temperaturer anvendes normalt i sammenhæng med eftervisning af bygningsreglementets krav for varmetabsrammen (Se afsnit 3.) eller i forbindelse med dimensionering af varmeanlæg. Indetemperatur Den dimensionerende indetemperatur i beboelsesrum fastsættes normalt til 0ºC. I arbejdsrum fastsættes denne under hensynstagen til karakteren af det arbejde som udføres i rummet. Ved normalt kontorarbejde benyttes 0ºC. Bagved radiatorer regnes med en forhøjet temperatur, der fastsættes ud fra varmeanlæggets dimensionerende temperatur. I almindelighed kan anvendes 50ºC. Udetemperatur Den dimensionerende udetemperatur varierer fra Syd- til Nordgrønland. På figur ses inddelingen af Grønland mht. den dimensionerende udetemperatur //. Vender bygningsdelen ikke mod det fri, men mod et uopvarmet rum, erstattes θ e i formel 1 med en skønnet temperatur. Dette kan være tilfældet ved skillevægge, etageadskillelser og kælderdæk, hvor der haves en højere rumtemperatur end udetemperaturen, men dog en lavere rumtemperatur end den dimensionerende indetemperatur på 0ºC. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 8

9 Figur Dimensionerende udetemperatur i Grønland Temperatur under dæk Den dimensionerende jord/fjeld temperatur under opvarmede bygningsterrændæk direkte på jord/fjeld skønnes individuelt. For isolerede dækkonstruktioner udført over terræn og med et ventileret hulrum ( kryberum ) under, regnes normalt med den dimensionerende udetemperatur..5 Beregning af transmissionsarealer Ved bestemmelse af transmissionsarealer skelnes grundlæggende mellem tungt og let byggeri. Ved tungt byggeri forstås hovedsageligt byggeri i flere etager opført med bærende vægge, dæk og fundamenter af beton. Ved let byggeri forstås hovedsageligt 1- eller fleretages træhusbyggeri med ydervægge udført som bindingsværkskonstruktioner og etageadskillelser udført som bjælkelagskonstruktioner, opført på stolpefundament af træ eller randfundament af beton. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 9

10 Opdelingen skyldes, at der normalt ikke haves kuldebroer af betydning i let byggeri, idet isoleringen kan føres ubrudt igennem konstruktionssamlingerne. Derimod har man ved tungt byggeri ofte store kuldebroer ved samlingen mellem dæk, fundament og ydervæg. Ved let byggeri medtager man derfor ikke linietab i varmetabsberegningen, men da der altid vil være et mindre linietab regnes der med et transmissionsareal baseret på udvendige mål. Herved kompenseres for det manglende linietab. Definitionen på de forskellige transmissionsarealer er vist på figur 3. Figur 3 Bestemmelse af transmissionsarealer Let byggeri (træhusbyggeri): Transmissionsarealet beregnes af udvendige vandrette og lodrette mål og der ses normalt bort fra linietab (Se afsnit.6). Tungt byggeri (Etage byggeri): Transmissionsarealet beregnes af udvendige vandrette mål og lodret fra færdigt gulv til færdigt gulv eller overside af loftisolering. Der medregnes linietab ved fundamentet. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 10

11 Vindues- og dør arealer Vindues- og dør arealer bestemmes af hulmål. Det skal bemærkes at vinduers og døres U-værdier bestemmes på basis af udvendige karmmål, men at transmissionsarealet bestemmes af hulmålet. Herved tages der højde for at der i praksis tætnes med en fuge mellem vinduet/døren og ydervæggen. Transmissionsarealer bestemmes desuden som om skillevægge ikke forefindes..6 Beregning af længden af de lineære kuldebroer Der regnes normalt ikke med linietab i fx. ydervægshjørner, i samlingen mellem kælderdæk, ydervæg og kælderydervæg og samlingen mellem ydervæg og loft, hvis isoleringen er ført udbrudt igennem eller kun er brudt af materialer med varmeledningsevne mindre en 0,3 W/mK, fx. træ og letbeton med lav densitet. Metalprofiler i fx. ydervægge og gulve samt betonfundamenter, -dæk og vægge af materialer med varmeledningsevner større end 0,3 W/mK skal således behandles som kuldebroer. Følgende linietab medregnes altid: Tabel 1: Definition af kuldebroens længde Linietab Vinduer Ovenlys og tagvinduer: Fundament (tungt byggeri) Længde Hullets omkreds Ovenlysets/tagvindues udvendige mål Fundamentets ydre omkreds.7 Beregning af transmissionskoefficienter En konstruktions transmissionskoefficient benævnes i praksis med U-værdi og har enheden W/m²K. U-værdier angiver således, hvor mange Watt der strømmer igennem 1 m² af konstruktionen ved en temperaturforskel mellem inde og ude på 1 grad. Jo lavere U- værdi jo mindre varmetab gennem konstruktionen..7.1 Dæk mod det fri eller kryberum, ydervægge og tage U-værdien for dæk mod det fri eller kryberum, ydervægge og tage bestemmes af: U ' U + U = Formel 3 hvor U den resulterende U-værdi [W/m²K] U den ukorrigerede U-værdi [W/m²K] U korrektion for fx sprækker, spalter, bindere, ankre [W/m²K] Beregningen af den ukorrigerede U -værdi foretages ved først at udregne isolansen (R) af hvert enkelte materialelag i konstruktionen. Da nogle lag er sammensat af forskellige materialer (fx. træ og isolering) skelner man mellem homogene materiale lag (kun et materia- Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 11

12 le) og inhomogene materialelag (flere materialer). På figur 4 ses en principskitse af et homogent og inhomogent materialelag. Figur 4 Homogent og inhomogent materialelag Isolansen af det homogene materialelag bestemmes af: R homogent d homogent λ homogent = Formel 4 hvor d homogent tykkelsen af det homogene materialelag [m] λ homogent varmeledningsevnen af det homogene materialelag [W/mK] Isolansen af det inhomogene materialelag findes ved først at udregne en vejet middelværdi af det inhomogene materialelags varmeledningsevner. Størrelserne a og b er vist på figur 4. ' a λa + b λ λ = b a + b (a og b er angivet på figur 4) Formel 5 Efterfølgende kan isolansen af det inhomogene materialelag bestemmes på tilsvarende måde som for det homogene materialelag: Rin hom ogen dinhomogen ' λ = Formel 6 Den ukorrigerede U-værdi bestemmes af formel 7: n n ' U = Rsi + Rse + R hom ogen + Rin hom ogen i= 1 i= 1 hvor 1 Formel 7 R si overgangsisolans ved den indvendige overflade [m²k/w] R se overgangsisolans ved den udvendige overflade [m²k/w] R homogen isolans af homogent materialelag [m²k/w] R inhomogen isolans af inhomogent materialelag [m²k/w] Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 1

13 Størrelsen n Rhomogen i= 1 angiver at det er summen af alle lag (fra lag 1 til lag n) af de homogene materialelag der indgår i konstruktionen. Tilsvarende gælder for de inhomogene materialelag. For overgangsisolanserne, R si og R se, anvendes værdierne angivet i tabel. Det ses, at den indre overgangsisolans afhænger af varmestrømmens retning. Tabel Overgangsisolanser for indvendige, R si, og udvendige, R se, plane overflader Varmestrømmens retning [m²k/w] Opad Vandret Nedad R si 0,10 0,13 0,17 R se 0,04 0,04 0,04 Desuden skal det bemærkes at i formel 3 korrigeres U-værdien med størrelsen U, der tager hensyn til, at der fx. kan være sprækker, bindere, spalter mm. der kan forøge U- værdien. Værdierne for disse korrektioner findes i DS418 anneks A..7. Vinduer Varmetransmissionskoefficienten for et vindue beregnes ud fra de forskellige komponenters U-værdier og arealer. Desuden skal ramme/karm profilets linietabsværdi, Ψ-værdi, kendes. Vinduets U-værdi bestemmes således af: U Ag Ug + lg Ψg + Ap Up + Af Uf + lk Ψk Ag + Ap + Af = Formel 8 hvor A g glasarealet [m²] A p fyldningens areal [m²] A f ramme/karm- og sprosseareal [m²] U g glassets transmissionskoefficient [W/m²K] U p fyldningens transmissionskoefficient [W/m²K] U f ramme/karmens transmissionskoefficient [W/m²K] l g omkredsen af glasarealet [m] l k længden af andre lineære kuldebroer [m] Ψ g linietab for rudens afstandsprofil [W/mK] Ψ k linietab for andre kuldebroer [W/mK] I DS 418 er angivet typiske U-værdier for de forskellige komponenter. Se desuden afsnit 4 omhandlende vinduer. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 13

14 .8 Byggevaredirektivet og CE-mærkning af isoleringsprodukter I de kommende år gennemføres Byggevaredirektivet og CE-mærkning af isoleringsprodukter i hele Europa, og herved harmoniseres også produktstandarderne på området. Dette medfører, at der i stedet for de nationale kontrolordninger som f.eks. Varmeisoleringskontrollen (VIK), indføres fælles europæiske systemer for attestering af overensstemmelse med de europæiske standarder. Formålet med at indføre Byggevaredirektivet er blandt andet, at fjerne forhindringer mod samhandlen med byggevarer i Europa. CE-mærkningen af produkterne gør det nemt for projekterende og andre at sammenligne de forskellige produkters ydeevne..8.1 Tidligere regler Hidtil har beregninger af bygningsdeles U-værdier i Danmark været foretaget på baggrund af isoleringsmaterialernes praktiske varmeledningsevne, λ p, men fra og med d. 13. maj 003 er denne praksis ændret for at imødekomme Byggevaredirektivet. Udgangspunktet for fastlæggelse af den praktiske varmeledningsevne for isoleringsmaterialer, var efter de gamle regler laboratoriemålinger efter DS110. For endeligt at fastlægge den praktiske varmeledningsevne for et isoleringsmateriale, blev der til de målte værdier givet et tillæg som skulle afspejle materialernes ydeevne under normale omstændigheder. Tillægget skulle derfor tage hensyn til, at materialet anbragt i konstruktioner gennemsnitligt har et højere fugtindhold end under laboratoriemålingen, at materialet under anvendelse kan være ufuldkomment og endelig at materialet ældes hvilket ligeledes kan reducere ydeevnen. Materialets varmeledningsevne blev således forhøjet for at tage højde for de ikke-ideelle forhold, som det anvendes under. Den praktiske varmeledningsevne, λ p, for et isoleringsmateriale bestemmes altså ved: λ p = λ målt + λ tillæg Formel 9 λ tillæg havde typisk en størrelsesorden svarende til 3 mw/mk, hvilket betyder at en klasse 39 isolering (λ p = 0,039 W/mK) havde en λ-værdi målt i laboratoriet på 0,036 W/mK og hertil blev givet et tillæg på 0,003 W/mK. Varmeisoleringskontrollen (VIK) fungerede i ovennævnte forbindelse som national kontrolordning, og sørgede dermed for at de benyttede materialeparametre var korrekte..8. Nye regler Med indførelsen af Byggevaredirektivet og CE-mærkningen af isoleringsmaterialers varmeledningsevne bortfalder de nationale kontrolordninger, og i stedet indføres der harmoniserede EU-standarder på området. CE-mærkningen af produkter er ikke et kvalitetsmærke, og derfor kan man meget vel forestille sig at der på sigt, igen oprettes en uvildig kontrolmyndighed til kvalitetssikring af produkterne. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 14

15 For fabriksfremstillede isoleringsprodukter gælder nu de europæiske produktstandarder EN 1316 EN 13171, som omhandler 10 forskellige materialer. Nedenfor er specificeret hvilke materialer de enkelte standarder omhandler: EN ISO 1316: Mineraluldsprodukter EN ISO 13163: Ekspanderet polystyren (EPS) EN ISO 13164: Ekstruderet polystyrenskum EN ISO 13165: Polyurethan EN ISO 13166: Phenolic foam EN ISO 13167: Celleglas EN ISO 13168: Træuld EN ISO 13169: Ekspanderet perlite EN ISO 13170: Ekspanderet kork EN ISO 13171: Træ fiber Den europæiske standard som omhandler fastlæggelsen af deklarerede og design varmeledningsevner for isoleringsmaterialer hedder EN ISO 10456, og det er denne samt ovenfor nævnte produktstandarder der pr. 13. maj 003 benyttes i forbindelse med prøvning og klassificering af de nævnte typer bygningsisolering. For materialer ikke nævnt ovenfor, se DS418 afsnit 7 samt Anneks E. CE-mærkningen af isoleringsmaterialer indebærer at der for materialerne opgives en deklareret varmeledningsevne, λ D. Den deklarerede varmeledningsevne er stadig baseret på målinger under kontrollerede laboratorieforhold, men til forskel fra tidligere er der indført en statistisk størrelse, således at den deklarerede varmeledningsevne nu også afhænger af antallet af prøvninger og disses spredning. På denne måde tages der højde for at ikke to isoleringsprøver er ens, og at der kan forekomme variationer i materialesammensætningen som påvirker varmeledningsevnen i den ene eller anden retning. I forbindelse med beregninger af U-værdier benyttes designværdien for varmeledningsevnen, λ design. Designværdien for varmeledningsevnen for isoleringsmaterialer tager højde for at forholdene i en konstruktion, f.eks. fugtforholdene, er forskellige fra forholdene under hvilke målingerne af den deklarerede varmeledningsevne er foretaget. Det har dog vist sig, at der for en stor del materialer, kun er forskel på den deklarerede varmeledningsevne, λ D, og designværdien for varmeledningsevnen, λ design, når isoleringsmaterialet ligger mod jord. Derfor har man følgende simple sammenhæng mellem de to størrelser: λ design = 1, λ D, når isoleringen ligger mod jord λ design = λ D, for alle andre anvendelser Når isoleringsmaterialerne anvendes i praksis, vil deres varmetekniske ydeevne naturligvis stadig være påvirket af forholdene i den pågældende konstruktion, og dette forhold Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 15

16 tages der nu hensyn til ved at korrigere konstruktionernes U-værdi i form af et U. Korrektionen af konstruktionernes U-værdi er beskrevet i 6. udgave af DS418 Anneks A, hvor det angives at konstruktionernes U-værdi beregnet i henhold til DS418 korrigeres for at tage højde for: o sprækker og spalter i isoleringen o bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser o nedbør på omvendt tag Den korrigerede U-værdi fastlægges som tidligere beskrevet ved at addere korrektionen U der en sum af følgende bidrag: U = U g + U f + U r hvor U g U f U r er korrektionen for sprækker og spalter i isoleringen er korrektionen for bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser er korrektionen for nedbør på omvendt tag Hvorledes de enkelte led ( U g, U f og U r ) fastlægges er beskrevet i detaljer i 6. udgave af DS418 Anneks A..8.3 Opsummering Beregninger af U-værdier for bygningsdele beregnes nu på baggrund af designværdien for varmeledningsevnen for isoleringsmaterialer, λ design. I CE-mærkningen af isoleringsmaterialer opgiver producenten den deklarerede varmeledningsevne, λ D, for materialet. For isoleringsmaterialer mod jord vil designværdien for varmeledningsevnen svare til den deklarerede varmeledningsevne ganget med en faktor 1,. For alle andre anvendelser kan man benytte den deklarerede varmeledningsevne direkte som designværdi. U-værdien beregnet på baggrund af designværdien for varmeledningsevnen korrigeres med U for at tage hensyn til hhv. sprækker og spalter i isoleringen, bindere og tilsvarende fastgørelser samt nedbør på omvendte tage (se 6. udgave af DS418, Anneks A)..8.4 Deklarerede varmeledningsevner for isoleringsmaterialer, λ D De deklarerede varmeledningsevner for forskellige isoleringsmaterialer findes lettest via internettet. På producenternes hjemmesider, kan man i produktoversigter som oftest finde datablade på de forskellige typer isolering, og heri er typisk angivet de deklarerede varmeledningsevner. Nedenfor er opstillet en kort liste over producenter og internetad- Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 16

17 resser, hvor man kan finde informationer om de deklarerede værdier for forskellige typer produkter: Produkt Producent Internetadresse Stenuld Rockwool A/S Glasuld Saint-Gobain Isover A/S EPS Sundolitt A/S XPS ThermiSol A/S Hvis ikke man via internettet er i stand til at finde de oplysninger man har brug for, kan man få de nødvendige oplysninger ved at rette direkte henvendelse til den pågældende producent. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 17

18 3 Bygningsreglementets krav til varmeisolering og ventilation Eftervisning af bygningsreglementets krav til en given bygnings varmebehov kan foretages på én af følgende tre måder. o Eftervisning af U-værdi og Ψ-værdi krav-sæt 1 o Eftervisning af varmetabsramme samt U-værdi og Ψ-værdi krav-sæt o Eftervisning af energiramme samt U-værdi og Ψ-værdi krav-sæt 3.1 U-værdi og Ψ-værdi krav-sæt I bygningsreglementet er opstillet to krav-sæt til de forskellige bygningskonstruktioner, der adskiller indeklimaet fra udeklimaet. De forskellige krav er angivet i tabel 3. Tabel 3: U-værdi krav og Ψ-værdi krav fra Grønlands Bygningsreglement. U-værdi krav Krav-sæt 1 [W/m²K] Krav-sæt [W/m²K] Ydervægge med vægt under 100 kg/m³ 0,0 0,30 Ydervægge med vægt over 100 kg/m³ og kældervægge mod jord 0,30 0,40 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmede til en temperatur, der er mere end 8ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme 0,40 0,60 0,30 0,40 0,0 0,30 0,15 0,30 Industrigulve beregnet for tung last - 0,60 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,15 0,5 Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,0 0,5 Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum 1,80,90 Ψ-værdi krav [W/mK] [W/mK] Linietab for fundamenter uden gulvvarme / med gulvvarme 0,5 / 0,0 0,60 / 0,60 Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,03 0,10 Samlingen mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,10 0,30 Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 18

19 Krav-sæt 1 kan anvendes ved en simpel eftervisning af bygningsreglementet krav til varmeisolering, hvilket vil sige at eftervisning sker ved at dokumentere at de enkelte bygningskonstruktioner har en U-værdi/Ψ-værdi, der er mindre end eller lig med værdierne angivet i tabel 3. Det er en forudsætning for anvendelse af de nævnte U-værdier og Ψ- værdier, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør % af bygningens opvarmede etageareal. Krav-sæt, der er lidt lempeligere skal altid overholdes, men det kræver samtidigt at der laves en varmetabsramme- eller energirammeberegning for hele bygningen. Hensigten med krav-sæt- er at give mulighed for at nogle konstruktioner måske er mindre godt isolerende, men at der så kan kompenseres for dette, ved at gøre andre konstruktioner bedre isolerende. 3. Varmetabsrammen Definition: Ved varmetabsrammen forstås det dimensionerende varmetab ved transmission, beregnet for en referencebygning, hvis bygningsdele har U-værdier og Ψ-værdier som angivet i krav-sæt 1. U-værdierne og Ψ-værdierne kan ændres og vinduesareal m.v. forøges, hvis bygningens samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis krav-sæt 1 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til krav-sæt. 3.3 Energirammen Definition: Energirammen angiver det maksimalt tilladte samlede årlige nettovarmebehov til opvarmning og ventilation pr. m² opvarmet etageareal. For en bygning opvarmet til mindst 18 ºC kan vinduesarealer vælges frit og U-værdier og Ψ-værdier ændres, hvis bygningens samlede varmebehov til rumopvarmning og ventilation overholder energirammen. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til krav-sæt.eftervisningen sker typisk ved computerberegning fx. med programmet BV98 /3/ eller BSim00 /4/. Ved en BSim00 beregning benyttes et såkaldt referenceår med timeværdier for bl.a. udetemperatur og solindfald. Referenceåret er konstrueret ved en statistisk analyse af mindst 10 års vejrdata. Mht. disse klimadata anvendes en zoneindeling af Grønland, der er valgt således at zone 1 dækker landet syd for polarcirklen og zone dækker landet nord for polarcirklen. I appendiks B er vist et kort med de to zoner. Disse referenceår (datafiler), gældende for zone 1 og, kan rekvireres ved henvendelse til ASIAQ /8/. Eftervisningen/beregning kan dog også foretages ved brug af skemaerne vist i appendiks A samt tabelopslag af månedsmiddelværdier for udetemperatur og solindstråling. Disse månedsmiddelværdier er bestemt ud fra samme referenceår, som beskrevet ovenfor, hvorved resultaterne af de to metoder vil være sammenlignelige. I tabel 4 ses månedsmiddelværdier for udetemperaturen og i tabel 5 og tabel 6 er vist månedsmiddelværdier for solindfaldet gennem en frit siddende, uafskærmet referencerude med to lag klart glas og fri horisont gældende for zone 1 og. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 19

20 Tabel 4 Månedsmiddelværdier for udetemperaturen i zone 1 og Udetemperatur [ºC] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Zone 1-8,9-11,3-1,0 -,9 1,7 4, 8,5 8,8 4,1-0,9-4, -,8 Zone -9,0-1,7-5,9-11,0-4, 5,5 8,7 5,1 1,4-1,5-1,1-13, Tabel 5 Månedsmiddelværdier for solindfald gennem reference rude, Zone 1 Zone 1 Månedsmiddelværdier for solindfald [MJ/m²] Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt 90º Nord º Nordøst º Øst º Sydøst º Syd º Sydvest º Vest º Nordvest º Nord º Nordøst º Øst º Sydøst º Syd º Sydvest º Vest º Nordvest º (horisontalt) Tabel 6 Månedsmiddelværdier for solindfald gennem reference rude, Zone Zone Månedsmiddelværdier for solindfald [MJ/m²] Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt 90º Nord º Nordøst º Øst º Sydøst º Syd º Sydvest º Vest º Nordvest º Nord º Nordøst º Øst º Sydøst º Syd º Sydvest º Vest º Nordvest º (horisontalt) Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 0

21 I bygningsreglementet er angivet energirammer gældende for de to klimazoner vist i appendiks B: Energirammer for boliger: Zone 1: 80 MJ/m pr. år e 35 MJ/m e 40 + Zone : pr. år hvor e er antallet af etager. Tabel 7: Energirammer for Zone 1 og (Afrundede værdier til nærmeste 5 MJ/m²) Etage Zone 1 Zone , Energirammer for andre bygninger: Zone 1: Zone : MJ/m pr. år Abyg e MJ/m pr. år Abyg e Der gives ikke et tillæg til energirammen for mekanisk ventilation, idet energirammen er fastlagt ved et energiforbrug med mekanisk ventilation svarende til ventilationskravene beskrevet i afsnit Ventilationskrav I forbindelse med en energirammeberegning skal ventilationstabet medregnes. Der stilles i bygningsreglementet følgende krav til ventilation i beboelsesrum: o I ethvert beboelsesrum såvel som i boligenheden totalt skal der være et samlet luftskifte på mindst 0,5 gang i timen. o I køkken, bade- og wc-rum og bryggers skal der være et naturligt aftræk med kanaltværsnitsareal på mindst 00 cm² eller udsugning med følgende volumenstrømme i benyttelsestiden: Køkken Bade- og wc-rum Bryggers 0 l/s 15 l/s 10 l/s Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 1

Beregning af bygningers varmebehov i Grønland

Beregning af bygningers varmebehov i Grønland Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 8, 015 Beregning af bygningers varmebehov i Grønland Kragh, Jesper; Rose, Jørgen; Svendsen, Svend Publication date: 004 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement

Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement Jesper Kragh Svend Svendsen Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement D A N M A R KS T E K N I S K E UNIVERSITET BYGDTU Oktober 2002 Analyser til det kommende grønlandske bygningsreglement. 17-10-2006

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Hovedskema. Bygningers varmebehov

Hovedskema. Bygningers varmebehov Hovedskema. Bygningers varmebehov Firma: Bygningsdata Opvarmet Opvarmet Antal etageareal bebygget areal etager Bolig A Anden bygning e A byg e =A e / A byg Rumtemperatur θ i = o C Ventilation For bygninger

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Dato: 18-4-2012, side 1 af 14 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Michelle - Horstved Skov 2 Projektnummer 001 Projekttype Tilbygning Vej Horstved Skov 2 By 8560 Kolind Bygherre Firma

Læs mere

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19 Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005 Athena DIMENSION Varmetab 4 December 2005 1 Indledning...2 2 Beregningsgrundlag...2 3 Opstart...2 3.1 Installation...2 3.2 Konfiguration...2 3.3 Opstilling af sag...3 4 Appendix A. Varmetab 4 filer...5

Læs mere

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab

Beregning af bygningers varmetab Dansk standard DS 418 7. udgave 2011-04-26 Beregning af bygningers varmetab Calculation of heat loss from buildings DS 418 København DS projekt: M251829 ICS: 91.120.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme Tilbygning Mørke Renseanlæg Udført af: Mads Køhler Pedersen VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 vm@vming.dk Udført af: MKP Side 1 af 6 er tilbygning Terrændæk Terrændæk, omklædningsrum

Læs mere

FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX

FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX Forslagsnr.: M251829 Draft no.: Forslaget er: The draft is: (IDT = identisk med/identical to - EQV = baseret på/equivalent to - MOD = modificeret/modified) Dette forslag

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Dato: 3-10-2014, side 1 af 15 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Tornhøjvej 7, Koed Projektnummer 07-14 Projekttype Tilbygning Vej Tornhøjvej 7, Koed By 8560 Kolind Bygherre Firma Navn

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Blad: 9-7/7.4 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Der skal i henhold til myndighedskrav tages hensyn til varmetabet gennem kuldebroer. Skillevægsfundamenter

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: BuildDesk Parcelhus 24. august 21 Side 1/28 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: BuildDesk Parcelhus Projekttype: Nybyggeri Vej: Hovedgaden 51 By: 264 Hedehusene Bygherre Ejer Firma:

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk.

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Rekvirent: EPS sektionen under Plastindustrien i Danmark Udført af Civilingeniør Anne Svendsen Århus, den

Læs mere

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMÅHUSE Isolering Fugt Lyd Brand Ventilation Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE BRUGERMANUAL OG PROGRAM DOKUMENTATION Udarbejdet ved BYG DTU Januar 2007 Diana Lauritsen s031855 Dorthe Friehling s032115 FORORD Nærværende designguide er, sammen med vedlagte

Læs mere

Varmeinstallationer. Varmebehov

Varmeinstallationer. Varmebehov Varmeinstallationer Nedenstående retningslinjer er vejledende og ikke fuldstændige. Når arbejdet projekteres og udføres, skal det altid sikres, at arbejdet udføres i henhold til gældende love, standarder

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

Beregning af bruttoenergi

Beregning af bruttoenergi BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet DS-information DS/INF 418-2 1. udgave 2014-02-11 Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet for bygninger Calculation of heat loss from buildings Part 2: Calculation of

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

www.vif-isolering.dk U-værdi 2009

www.vif-isolering.dk U-værdi 2009 www.vif-isolering.dk U-værdi 2009 U-værditabellen udgives af: VarmeIsoleringsForeningen, VIF. VIF Ekspedition af U-værdi 2009 : VIF s Sekretariat Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon: 70

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 1 - Fasanvej

Grenaa Andelsboligforening Afd. 1 - Fasanvej Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse 1 af 8 Årlig besparelse I beregningen af energiforbrug er der taget udgangspunkt i 2.906 graddage pr. år (iht. Teknologisk Institut) Jf. www.grenaa-varmevaerk.dk

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 Varmt og koldt vand 196 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

Isoleringsevne. Lad os få det på det rene. Build with ease

Isoleringsevne. Lad os få det på det rene. Build with ease Isoleringsevne Lad os få det på det rene Build with ease Få overblik over isoleringsevnen i din ydervæg Effektiv varmeisolering står højt på dagsordenen overalt, og alle i byggeriet er i dag opmærksomme

Læs mere