Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland"

Transkript

1 Jesper Kragh Jørgen Rose Svend Svendsen Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland D A N M A R KS T E K N I S K E UNIVERSITET Rapport BYGDTU R-086 Juni 004 ISBN

2 Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland Jesper Kragh Jørgen Rose Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet BYG DTU Bygning Kgs. Lyngby Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland

3 Forord Nærværende anvisning er lavet med henblik på at være en læsevenlig og praktisk anvendelig vejledning til bestemmelse af bygningers transmissions- og ventilationstab samt opvarmningsbehov i Grønland. Arbejdet med udformningen af nærværende anvisning er finansieret af Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, AIP, Grønland. Fra AIP skal specielt Janus Køster takkes for konstruktiv kritik af anvisningen. Lyngby, juni 004 Jesper Kragh Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 6 DS udgave TRANSMISSIONSTAB TRANSMISSIONSTAB GENNEM SAMLINGER OMKRING VINDUER OG DØRE SAMLET TRANSMISSIONSTAB DIMENSIONERENDE TEMPERATURER BEREGNING AF TRANSMISSIONSAREALER BEREGNING AF LÆNGDEN AF DE LINEÆRE KULDEBROER BEREGNING AF TRANSMISSIONSKOEFFICIENTER Dæk mod det fri eller kryberum, ydervægge og tage Vinduer BYGGEVAREDIREKTIVET OG CE-MÆRKNING AF ISOLERINGSPRODUKTER Tidligere regler Nye regler Opsummering Deklarerede varmeledningsevner for isoleringsmaterialer, λ D Bygningsreglementets krav til varmeisolering og ventilation U-VÆRDI OG Ψ-VÆRDI KRAV-SÆT VARMETABSRAMMEN ENERGIRAMMEN VENTILATIONSKRAV Vinduer VINDUETS OPBYGNING KANTKONSTRUKTIONER TERMO-, LAVENERGIRUDER OG FORSATSLØSNINGER TYPISKE U-VÆRDIER FOR RUDER ENERGITILSKUDSLIGNINGEN KONDENSMODSTANDSFAKTOR Varmetabs- og linietabskoefficienter for typiske konstruktioner LET YDERVÆGSKONSTRUKTION SOKKEL-/DÆKKONSTRUKTION AF BETON GULVKONSTRUKTIONER Eksempel: Beregning varmetabsramme for et 1-plans hus i Nuuk TRANSMISSIONSAREALER OG FUNDAMENTSLÆNGDER TRANSMISSIONSKOEFFICIENTER Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 4

5 6.3 YDERVÆG SAMLINGER OMKRING VINDUER OG DØRE VINDUER OG DØRE GULVKONSTRUKTION LOFT OG TAG VARMETAB Eksempel: Energirammeberegning af varmebehov for et 1-plans hus BYGNINGSDATA Bygningens type Opvarmet etageareal og bebygget areal Brugstid VENTILATION Ventilation i brugstiden Ventilation ubenyttet Beregningsmæssig ventilation Ventilationsvarmetab VARMETAB TIDSKONSTANT Varmekapacitet Tidskonstant INTERNT VARMETILSKUD VARMEBEHOV Varmetab Solindfald Internt varmetilskud Samlet varmetilskud Relativt varmetilskud Udnyttelsesfaktor for varmetilskud Varmebehov ENERGIRAMME Referencer Appendiks A: Skemaer til energirammeberegning... 5 Appendiks B: Klimazoner Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 5

6 1 Indledning I Grønlands bygningsreglement er angivet krav til varmeisolering og ventilation af bygninger. Når det skal dokumenteres at en given bygning overholder disse krav benyttes standardiserede beregningsregler. Disse beregningsregler er detaljeret beskrevet i den danske standard, DS udgave /1/. I denne anvisning gives et kort resumé af de grundlæggende beregningsregler samt uddybende forklaringer relateret til grønlandske forhold. Anvisningen indeholder desuden en oversigt over typiske grønlandske bygningskonstruktioner. Derved er det muligt ved simpelt tabelopslag at bestemme U-værdier og Ψ-værdier (linietabsværdier) til brug ved beregning af transmissionstab. Anvisningen indeholder også en uddybende beskrivelse af vinduers varmetekniske egenskaber, da disse har en forholdsvis stor betydning for varmeforbruget og indeklimaet i grønlandske bygninger. Sidst i denne anvisning gives et eksempel på hvorledes varmebehovet bestemmes for et typisk 1-plans hus i Grønland med henblik på eftervisningen af bygningsreglementets krav til varmeisolering. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 6

7 DS udgave For at opnå en ensartethed i beregningen af bygningers varmetab er det i Grønlands Bygningsreglement angivet, at beregningsreglerne beskrevet i den danske standard DS udgave /1/ skal benyttes (Herefter benævnt DS418). DS418 kan fx. rekvireres hos byggecentrum i Danmark. Internet: Figur 1 DS udgave I det følgende gennemgås de grundlæggende definitioner og beregningsregler fra DS Transmissionstab Transmissionstabet angiver varmetabet gennem en bygningsdel som typisk vil være ydervægge, loft/tag, gulv eller vinduer og døre. Hvis der på den ene side er indetemperatur og på den anden side udetemperatur beregnes transmissionstabet ved hjælp af følgende formel: t ( θ θ ) Φ = U A Formel 1 hvor i e Φ t transmissionstabet [W] U transmissionskoefficienten (U-værdi.) [W/m²K] A transmissionsarealet af fladen [m²] θ i indetemperatur [ºC] θ e udetemperatur [ºC] Transmissionskoefficienten, U, beregnes som angivet i afsnit.7.. Transmissionstab gennem samlinger omkring vinduer og døre Samlingen mellem vinduer og ydervægge, og mellem døre og ydervægge medfører et ekstra varmetab også kaldet linietab eller kuldebro. I det følgende benyttes betegnelsen linietabskoefficient, der symboliseres med Ψ og har enheden W/mK (Dvs. W pr. meter længde som samlingen har pr. grads forskel mellem inde og udetemperaturen). Linietabet beregnes ved hjælp af formel. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 7

8 Φ = Ψ ( θ ) Formel t sa lsa i θe hvor Φ t transmissionstabet gennem samlingen [W] Ψ sa linietabskoefficienten for samlingen [W/mK] l sa samlingens længde [m] θ i indetemperatur [ºC] θ e udetemperatur [ºC] Det er dog ikke altid at linietabet skal medtages i beregningen af det samlede transmissionstab. Ved let byggeri udført i træ giver samlingerne mellem konstruktionerne ofte et meget begrænset linietab. Linietabet kan derfor undlades i beregningen, hvis der til gengæld kompenseres for dette ved at transmissionsarealet af de øvrige konstruktioner baseres på udvendige mål. Dette er beskrevet i afsnit.5..3 Samlet transmissionstab Det samlede transmissionstab bestemmes som summen af samtlige fladetab (U-værdier) og linietab (Ψ-værdier)..4 Dimensionerende temperaturer Følgende dimensionerende temperaturer anvendes normalt i sammenhæng med eftervisning af bygningsreglementets krav for varmetabsrammen (Se afsnit 3.) eller i forbindelse med dimensionering af varmeanlæg. Indetemperatur Den dimensionerende indetemperatur i beboelsesrum fastsættes normalt til 0ºC. I arbejdsrum fastsættes denne under hensynstagen til karakteren af det arbejde som udføres i rummet. Ved normalt kontorarbejde benyttes 0ºC. Bagved radiatorer regnes med en forhøjet temperatur, der fastsættes ud fra varmeanlæggets dimensionerende temperatur. I almindelighed kan anvendes 50ºC. Udetemperatur Den dimensionerende udetemperatur varierer fra Syd- til Nordgrønland. På figur ses inddelingen af Grønland mht. den dimensionerende udetemperatur //. Vender bygningsdelen ikke mod det fri, men mod et uopvarmet rum, erstattes θ e i formel 1 med en skønnet temperatur. Dette kan være tilfældet ved skillevægge, etageadskillelser og kælderdæk, hvor der haves en højere rumtemperatur end udetemperaturen, men dog en lavere rumtemperatur end den dimensionerende indetemperatur på 0ºC. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 8

9 Figur Dimensionerende udetemperatur i Grønland Temperatur under dæk Den dimensionerende jord/fjeld temperatur under opvarmede bygningsterrændæk direkte på jord/fjeld skønnes individuelt. For isolerede dækkonstruktioner udført over terræn og med et ventileret hulrum ( kryberum ) under, regnes normalt med den dimensionerende udetemperatur..5 Beregning af transmissionsarealer Ved bestemmelse af transmissionsarealer skelnes grundlæggende mellem tungt og let byggeri. Ved tungt byggeri forstås hovedsageligt byggeri i flere etager opført med bærende vægge, dæk og fundamenter af beton. Ved let byggeri forstås hovedsageligt 1- eller fleretages træhusbyggeri med ydervægge udført som bindingsværkskonstruktioner og etageadskillelser udført som bjælkelagskonstruktioner, opført på stolpefundament af træ eller randfundament af beton. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 9

10 Opdelingen skyldes, at der normalt ikke haves kuldebroer af betydning i let byggeri, idet isoleringen kan føres ubrudt igennem konstruktionssamlingerne. Derimod har man ved tungt byggeri ofte store kuldebroer ved samlingen mellem dæk, fundament og ydervæg. Ved let byggeri medtager man derfor ikke linietab i varmetabsberegningen, men da der altid vil være et mindre linietab regnes der med et transmissionsareal baseret på udvendige mål. Herved kompenseres for det manglende linietab. Definitionen på de forskellige transmissionsarealer er vist på figur 3. Figur 3 Bestemmelse af transmissionsarealer Let byggeri (træhusbyggeri): Transmissionsarealet beregnes af udvendige vandrette og lodrette mål og der ses normalt bort fra linietab (Se afsnit.6). Tungt byggeri (Etage byggeri): Transmissionsarealet beregnes af udvendige vandrette mål og lodret fra færdigt gulv til færdigt gulv eller overside af loftisolering. Der medregnes linietab ved fundamentet. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 10

11 Vindues- og dør arealer Vindues- og dør arealer bestemmes af hulmål. Det skal bemærkes at vinduers og døres U-værdier bestemmes på basis af udvendige karmmål, men at transmissionsarealet bestemmes af hulmålet. Herved tages der højde for at der i praksis tætnes med en fuge mellem vinduet/døren og ydervæggen. Transmissionsarealer bestemmes desuden som om skillevægge ikke forefindes..6 Beregning af længden af de lineære kuldebroer Der regnes normalt ikke med linietab i fx. ydervægshjørner, i samlingen mellem kælderdæk, ydervæg og kælderydervæg og samlingen mellem ydervæg og loft, hvis isoleringen er ført udbrudt igennem eller kun er brudt af materialer med varmeledningsevne mindre en 0,3 W/mK, fx. træ og letbeton med lav densitet. Metalprofiler i fx. ydervægge og gulve samt betonfundamenter, -dæk og vægge af materialer med varmeledningsevner større end 0,3 W/mK skal således behandles som kuldebroer. Følgende linietab medregnes altid: Tabel 1: Definition af kuldebroens længde Linietab Vinduer Ovenlys og tagvinduer: Fundament (tungt byggeri) Længde Hullets omkreds Ovenlysets/tagvindues udvendige mål Fundamentets ydre omkreds.7 Beregning af transmissionskoefficienter En konstruktions transmissionskoefficient benævnes i praksis med U-værdi og har enheden W/m²K. U-værdier angiver således, hvor mange Watt der strømmer igennem 1 m² af konstruktionen ved en temperaturforskel mellem inde og ude på 1 grad. Jo lavere U- værdi jo mindre varmetab gennem konstruktionen..7.1 Dæk mod det fri eller kryberum, ydervægge og tage U-værdien for dæk mod det fri eller kryberum, ydervægge og tage bestemmes af: U ' U + U = Formel 3 hvor U den resulterende U-værdi [W/m²K] U den ukorrigerede U-værdi [W/m²K] U korrektion for fx sprækker, spalter, bindere, ankre [W/m²K] Beregningen af den ukorrigerede U -værdi foretages ved først at udregne isolansen (R) af hvert enkelte materialelag i konstruktionen. Da nogle lag er sammensat af forskellige materialer (fx. træ og isolering) skelner man mellem homogene materiale lag (kun et materia- Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 11

12 le) og inhomogene materialelag (flere materialer). På figur 4 ses en principskitse af et homogent og inhomogent materialelag. Figur 4 Homogent og inhomogent materialelag Isolansen af det homogene materialelag bestemmes af: R homogent d homogent λ homogent = Formel 4 hvor d homogent tykkelsen af det homogene materialelag [m] λ homogent varmeledningsevnen af det homogene materialelag [W/mK] Isolansen af det inhomogene materialelag findes ved først at udregne en vejet middelværdi af det inhomogene materialelags varmeledningsevner. Størrelserne a og b er vist på figur 4. ' a λa + b λ λ = b a + b (a og b er angivet på figur 4) Formel 5 Efterfølgende kan isolansen af det inhomogene materialelag bestemmes på tilsvarende måde som for det homogene materialelag: Rin hom ogen dinhomogen ' λ = Formel 6 Den ukorrigerede U-værdi bestemmes af formel 7: n n ' U = Rsi + Rse + R hom ogen + Rin hom ogen i= 1 i= 1 hvor 1 Formel 7 R si overgangsisolans ved den indvendige overflade [m²k/w] R se overgangsisolans ved den udvendige overflade [m²k/w] R homogen isolans af homogent materialelag [m²k/w] R inhomogen isolans af inhomogent materialelag [m²k/w] Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 1

13 Størrelsen n Rhomogen i= 1 angiver at det er summen af alle lag (fra lag 1 til lag n) af de homogene materialelag der indgår i konstruktionen. Tilsvarende gælder for de inhomogene materialelag. For overgangsisolanserne, R si og R se, anvendes værdierne angivet i tabel. Det ses, at den indre overgangsisolans afhænger af varmestrømmens retning. Tabel Overgangsisolanser for indvendige, R si, og udvendige, R se, plane overflader Varmestrømmens retning [m²k/w] Opad Vandret Nedad R si 0,10 0,13 0,17 R se 0,04 0,04 0,04 Desuden skal det bemærkes at i formel 3 korrigeres U-værdien med størrelsen U, der tager hensyn til, at der fx. kan være sprækker, bindere, spalter mm. der kan forøge U- værdien. Værdierne for disse korrektioner findes i DS418 anneks A..7. Vinduer Varmetransmissionskoefficienten for et vindue beregnes ud fra de forskellige komponenters U-værdier og arealer. Desuden skal ramme/karm profilets linietabsværdi, Ψ-værdi, kendes. Vinduets U-værdi bestemmes således af: U Ag Ug + lg Ψg + Ap Up + Af Uf + lk Ψk Ag + Ap + Af = Formel 8 hvor A g glasarealet [m²] A p fyldningens areal [m²] A f ramme/karm- og sprosseareal [m²] U g glassets transmissionskoefficient [W/m²K] U p fyldningens transmissionskoefficient [W/m²K] U f ramme/karmens transmissionskoefficient [W/m²K] l g omkredsen af glasarealet [m] l k længden af andre lineære kuldebroer [m] Ψ g linietab for rudens afstandsprofil [W/mK] Ψ k linietab for andre kuldebroer [W/mK] I DS 418 er angivet typiske U-værdier for de forskellige komponenter. Se desuden afsnit 4 omhandlende vinduer. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 13

14 .8 Byggevaredirektivet og CE-mærkning af isoleringsprodukter I de kommende år gennemføres Byggevaredirektivet og CE-mærkning af isoleringsprodukter i hele Europa, og herved harmoniseres også produktstandarderne på området. Dette medfører, at der i stedet for de nationale kontrolordninger som f.eks. Varmeisoleringskontrollen (VIK), indføres fælles europæiske systemer for attestering af overensstemmelse med de europæiske standarder. Formålet med at indføre Byggevaredirektivet er blandt andet, at fjerne forhindringer mod samhandlen med byggevarer i Europa. CE-mærkningen af produkterne gør det nemt for projekterende og andre at sammenligne de forskellige produkters ydeevne..8.1 Tidligere regler Hidtil har beregninger af bygningsdeles U-værdier i Danmark været foretaget på baggrund af isoleringsmaterialernes praktiske varmeledningsevne, λ p, men fra og med d. 13. maj 003 er denne praksis ændret for at imødekomme Byggevaredirektivet. Udgangspunktet for fastlæggelse af den praktiske varmeledningsevne for isoleringsmaterialer, var efter de gamle regler laboratoriemålinger efter DS110. For endeligt at fastlægge den praktiske varmeledningsevne for et isoleringsmateriale, blev der til de målte værdier givet et tillæg som skulle afspejle materialernes ydeevne under normale omstændigheder. Tillægget skulle derfor tage hensyn til, at materialet anbragt i konstruktioner gennemsnitligt har et højere fugtindhold end under laboratoriemålingen, at materialet under anvendelse kan være ufuldkomment og endelig at materialet ældes hvilket ligeledes kan reducere ydeevnen. Materialets varmeledningsevne blev således forhøjet for at tage højde for de ikke-ideelle forhold, som det anvendes under. Den praktiske varmeledningsevne, λ p, for et isoleringsmateriale bestemmes altså ved: λ p = λ målt + λ tillæg Formel 9 λ tillæg havde typisk en størrelsesorden svarende til 3 mw/mk, hvilket betyder at en klasse 39 isolering (λ p = 0,039 W/mK) havde en λ-værdi målt i laboratoriet på 0,036 W/mK og hertil blev givet et tillæg på 0,003 W/mK. Varmeisoleringskontrollen (VIK) fungerede i ovennævnte forbindelse som national kontrolordning, og sørgede dermed for at de benyttede materialeparametre var korrekte..8. Nye regler Med indførelsen af Byggevaredirektivet og CE-mærkningen af isoleringsmaterialers varmeledningsevne bortfalder de nationale kontrolordninger, og i stedet indføres der harmoniserede EU-standarder på området. CE-mærkningen af produkter er ikke et kvalitetsmærke, og derfor kan man meget vel forestille sig at der på sigt, igen oprettes en uvildig kontrolmyndighed til kvalitetssikring af produkterne. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 14

15 For fabriksfremstillede isoleringsprodukter gælder nu de europæiske produktstandarder EN 1316 EN 13171, som omhandler 10 forskellige materialer. Nedenfor er specificeret hvilke materialer de enkelte standarder omhandler: EN ISO 1316: Mineraluldsprodukter EN ISO 13163: Ekspanderet polystyren (EPS) EN ISO 13164: Ekstruderet polystyrenskum EN ISO 13165: Polyurethan EN ISO 13166: Phenolic foam EN ISO 13167: Celleglas EN ISO 13168: Træuld EN ISO 13169: Ekspanderet perlite EN ISO 13170: Ekspanderet kork EN ISO 13171: Træ fiber Den europæiske standard som omhandler fastlæggelsen af deklarerede og design varmeledningsevner for isoleringsmaterialer hedder EN ISO 10456, og det er denne samt ovenfor nævnte produktstandarder der pr. 13. maj 003 benyttes i forbindelse med prøvning og klassificering af de nævnte typer bygningsisolering. For materialer ikke nævnt ovenfor, se DS418 afsnit 7 samt Anneks E. CE-mærkningen af isoleringsmaterialer indebærer at der for materialerne opgives en deklareret varmeledningsevne, λ D. Den deklarerede varmeledningsevne er stadig baseret på målinger under kontrollerede laboratorieforhold, men til forskel fra tidligere er der indført en statistisk størrelse, således at den deklarerede varmeledningsevne nu også afhænger af antallet af prøvninger og disses spredning. På denne måde tages der højde for at ikke to isoleringsprøver er ens, og at der kan forekomme variationer i materialesammensætningen som påvirker varmeledningsevnen i den ene eller anden retning. I forbindelse med beregninger af U-værdier benyttes designværdien for varmeledningsevnen, λ design. Designværdien for varmeledningsevnen for isoleringsmaterialer tager højde for at forholdene i en konstruktion, f.eks. fugtforholdene, er forskellige fra forholdene under hvilke målingerne af den deklarerede varmeledningsevne er foretaget. Det har dog vist sig, at der for en stor del materialer, kun er forskel på den deklarerede varmeledningsevne, λ D, og designværdien for varmeledningsevnen, λ design, når isoleringsmaterialet ligger mod jord. Derfor har man følgende simple sammenhæng mellem de to størrelser: λ design = 1, λ D, når isoleringen ligger mod jord λ design = λ D, for alle andre anvendelser Når isoleringsmaterialerne anvendes i praksis, vil deres varmetekniske ydeevne naturligvis stadig være påvirket af forholdene i den pågældende konstruktion, og dette forhold Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 15

16 tages der nu hensyn til ved at korrigere konstruktionernes U-værdi i form af et U. Korrektionen af konstruktionernes U-værdi er beskrevet i 6. udgave af DS418 Anneks A, hvor det angives at konstruktionernes U-værdi beregnet i henhold til DS418 korrigeres for at tage højde for: o sprækker og spalter i isoleringen o bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser o nedbør på omvendt tag Den korrigerede U-værdi fastlægges som tidligere beskrevet ved at addere korrektionen U der en sum af følgende bidrag: U = U g + U f + U r hvor U g U f U r er korrektionen for sprækker og spalter i isoleringen er korrektionen for bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser er korrektionen for nedbør på omvendt tag Hvorledes de enkelte led ( U g, U f og U r ) fastlægges er beskrevet i detaljer i 6. udgave af DS418 Anneks A..8.3 Opsummering Beregninger af U-værdier for bygningsdele beregnes nu på baggrund af designværdien for varmeledningsevnen for isoleringsmaterialer, λ design. I CE-mærkningen af isoleringsmaterialer opgiver producenten den deklarerede varmeledningsevne, λ D, for materialet. For isoleringsmaterialer mod jord vil designværdien for varmeledningsevnen svare til den deklarerede varmeledningsevne ganget med en faktor 1,. For alle andre anvendelser kan man benytte den deklarerede varmeledningsevne direkte som designværdi. U-værdien beregnet på baggrund af designværdien for varmeledningsevnen korrigeres med U for at tage hensyn til hhv. sprækker og spalter i isoleringen, bindere og tilsvarende fastgørelser samt nedbør på omvendte tage (se 6. udgave af DS418, Anneks A)..8.4 Deklarerede varmeledningsevner for isoleringsmaterialer, λ D De deklarerede varmeledningsevner for forskellige isoleringsmaterialer findes lettest via internettet. På producenternes hjemmesider, kan man i produktoversigter som oftest finde datablade på de forskellige typer isolering, og heri er typisk angivet de deklarerede varmeledningsevner. Nedenfor er opstillet en kort liste over producenter og internetad- Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 16

17 resser, hvor man kan finde informationer om de deklarerede værdier for forskellige typer produkter: Produkt Producent Internetadresse Stenuld Rockwool A/S Glasuld Saint-Gobain Isover A/S EPS Sundolitt A/S XPS ThermiSol A/S Hvis ikke man via internettet er i stand til at finde de oplysninger man har brug for, kan man få de nødvendige oplysninger ved at rette direkte henvendelse til den pågældende producent. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 17

18 3 Bygningsreglementets krav til varmeisolering og ventilation Eftervisning af bygningsreglementets krav til en given bygnings varmebehov kan foretages på én af følgende tre måder. o Eftervisning af U-værdi og Ψ-værdi krav-sæt 1 o Eftervisning af varmetabsramme samt U-værdi og Ψ-værdi krav-sæt o Eftervisning af energiramme samt U-værdi og Ψ-værdi krav-sæt 3.1 U-værdi og Ψ-værdi krav-sæt I bygningsreglementet er opstillet to krav-sæt til de forskellige bygningskonstruktioner, der adskiller indeklimaet fra udeklimaet. De forskellige krav er angivet i tabel 3. Tabel 3: U-værdi krav og Ψ-værdi krav fra Grønlands Bygningsreglement. U-værdi krav Krav-sæt 1 [W/m²K] Krav-sæt [W/m²K] Ydervægge med vægt under 100 kg/m³ 0,0 0,30 Ydervægge med vægt over 100 kg/m³ og kældervægge mod jord 0,30 0,40 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmede til en temperatur, der er mere end 8ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme 0,40 0,60 0,30 0,40 0,0 0,30 0,15 0,30 Industrigulve beregnet for tung last - 0,60 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,15 0,5 Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,0 0,5 Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8ºC lavere end temperaturen i det aktuelle rum 1,80,90 Ψ-værdi krav [W/mK] [W/mK] Linietab for fundamenter uden gulvvarme / med gulvvarme 0,5 / 0,0 0,60 / 0,60 Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,03 0,10 Samlingen mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,10 0,30 Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 18

19 Krav-sæt 1 kan anvendes ved en simpel eftervisning af bygningsreglementet krav til varmeisolering, hvilket vil sige at eftervisning sker ved at dokumentere at de enkelte bygningskonstruktioner har en U-værdi/Ψ-værdi, der er mindre end eller lig med værdierne angivet i tabel 3. Det er en forudsætning for anvendelse af de nævnte U-værdier og Ψ- værdier, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør % af bygningens opvarmede etageareal. Krav-sæt, der er lidt lempeligere skal altid overholdes, men det kræver samtidigt at der laves en varmetabsramme- eller energirammeberegning for hele bygningen. Hensigten med krav-sæt- er at give mulighed for at nogle konstruktioner måske er mindre godt isolerende, men at der så kan kompenseres for dette, ved at gøre andre konstruktioner bedre isolerende. 3. Varmetabsrammen Definition: Ved varmetabsrammen forstås det dimensionerende varmetab ved transmission, beregnet for en referencebygning, hvis bygningsdele har U-værdier og Ψ-værdier som angivet i krav-sæt 1. U-værdierne og Ψ-værdierne kan ændres og vinduesareal m.v. forøges, hvis bygningens samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis krav-sæt 1 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til krav-sæt. 3.3 Energirammen Definition: Energirammen angiver det maksimalt tilladte samlede årlige nettovarmebehov til opvarmning og ventilation pr. m² opvarmet etageareal. For en bygning opvarmet til mindst 18 ºC kan vinduesarealer vælges frit og U-værdier og Ψ-værdier ændres, hvis bygningens samlede varmebehov til rumopvarmning og ventilation overholder energirammen. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til krav-sæt.eftervisningen sker typisk ved computerberegning fx. med programmet BV98 /3/ eller BSim00 /4/. Ved en BSim00 beregning benyttes et såkaldt referenceår med timeværdier for bl.a. udetemperatur og solindfald. Referenceåret er konstrueret ved en statistisk analyse af mindst 10 års vejrdata. Mht. disse klimadata anvendes en zoneindeling af Grønland, der er valgt således at zone 1 dækker landet syd for polarcirklen og zone dækker landet nord for polarcirklen. I appendiks B er vist et kort med de to zoner. Disse referenceår (datafiler), gældende for zone 1 og, kan rekvireres ved henvendelse til ASIAQ /8/. Eftervisningen/beregning kan dog også foretages ved brug af skemaerne vist i appendiks A samt tabelopslag af månedsmiddelværdier for udetemperatur og solindstråling. Disse månedsmiddelværdier er bestemt ud fra samme referenceår, som beskrevet ovenfor, hvorved resultaterne af de to metoder vil være sammenlignelige. I tabel 4 ses månedsmiddelværdier for udetemperaturen og i tabel 5 og tabel 6 er vist månedsmiddelværdier for solindfaldet gennem en frit siddende, uafskærmet referencerude med to lag klart glas og fri horisont gældende for zone 1 og. Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 19

20 Tabel 4 Månedsmiddelværdier for udetemperaturen i zone 1 og Udetemperatur [ºC] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Zone 1-8,9-11,3-1,0 -,9 1,7 4, 8,5 8,8 4,1-0,9-4, -,8 Zone -9,0-1,7-5,9-11,0-4, 5,5 8,7 5,1 1,4-1,5-1,1-13, Tabel 5 Månedsmiddelværdier for solindfald gennem reference rude, Zone 1 Zone 1 Månedsmiddelværdier for solindfald [MJ/m²] Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt 90º Nord º Nordøst º Øst º Sydøst º Syd º Sydvest º Vest º Nordvest º Nord º Nordøst º Øst º Sydøst º Syd º Sydvest º Vest º Nordvest º (horisontalt) Tabel 6 Månedsmiddelværdier for solindfald gennem reference rude, Zone Zone Månedsmiddelværdier for solindfald [MJ/m²] Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt 90º Nord º Nordøst º Øst º Sydøst º Syd º Sydvest º Vest º Nordvest º Nord º Nordøst º Øst º Sydøst º Syd º Sydvest º Vest º Nordvest º (horisontalt) Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 0

21 I bygningsreglementet er angivet energirammer gældende for de to klimazoner vist i appendiks B: Energirammer for boliger: Zone 1: 80 MJ/m pr. år e 35 MJ/m e 40 + Zone : pr. år hvor e er antallet af etager. Tabel 7: Energirammer for Zone 1 og (Afrundede værdier til nærmeste 5 MJ/m²) Etage Zone 1 Zone , Energirammer for andre bygninger: Zone 1: Zone : MJ/m pr. år Abyg e MJ/m pr. år Abyg e Der gives ikke et tillæg til energirammen for mekanisk ventilation, idet energirammen er fastlagt ved et energiforbrug med mekanisk ventilation svarende til ventilationskravene beskrevet i afsnit Ventilationskrav I forbindelse med en energirammeberegning skal ventilationstabet medregnes. Der stilles i bygningsreglementet følgende krav til ventilation i beboelsesrum: o I ethvert beboelsesrum såvel som i boligenheden totalt skal der være et samlet luftskifte på mindst 0,5 gang i timen. o I køkken, bade- og wc-rum og bryggers skal der være et naturligt aftræk med kanaltværsnitsareal på mindst 00 cm² eller udsugning med følgende volumenstrømme i benyttelsestiden: Køkken Bade- og wc-rum Bryggers 0 l/s 15 l/s 10 l/s Anvisning i beregning af bygningers varmebehov i Grønland 1

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement

Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement Jesper Kragh Svend Svendsen Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement D A N M A R KS T E K N I S K E UNIVERSITET BYGDTU Oktober 2002 Analyser til det kommende grønlandske bygningsreglement. 17-10-2006

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab

Beregning af bygningers varmetab Dansk standard DS 418 7. udgave 2011-04-26 Beregning af bygningers varmetab Calculation of heat loss from buildings DS 418 København DS projekt: M251829 ICS: 91.120.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005 Athena DIMENSION Varmetab 4 December 2005 1 Indledning...2 2 Beregningsgrundlag...2 3 Opstart...2 3.1 Installation...2 3.2 Konfiguration...2 3.3 Opstilling af sag...3 4 Appendix A. Varmetab 4 filer...5

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: BuildDesk Parcelhus 24. august 21 Side 1/28 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: BuildDesk Parcelhus Projekttype: Nybyggeri Vej: Hovedgaden 51 By: 264 Hedehusene Bygherre Ejer Firma:

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

JACKON DE LETTE LØSNINGER

JACKON DE LETTE LØSNINGER JACKON DE LETTE LØSNINGER Ì BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG LØSNINGER VED U-VÆRDIER NED TIL 0,06W/M 2 K 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Nybyggeri - Opvarmet til over 15ºC 280mm 60 350mm

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse 1. udgave, 2002 1 2 Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse Jørgen Munch-Andersen Søren Aggerholm Erik Brandt Mogens Buhelt Torben Valdbjørn

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Sletten 22 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Sletten 22 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Sletten 22 Postnr./by: Resultat 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-009656-001 Energikonsulent: Hans Tørnstrøm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

A B C D C E F G Kontroludskrift Side 1 af 5 Kontroludskrift Indberettet d. 02-04-2012 Energimærke-nr. 100263473 Bygningsdata Navn Hovedbygning Opførelsesår 1978 BBR-bygningsnummer 001 Renoveringsår

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg

Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg Jesper Kragh Peter Weitzmann Svend Svendsen Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-063 2003 ISBN 87-7877-125-0 Forord I denne rapport beskrives

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere