Energi +Hus P1 Projekt Gruppe D315 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 19. december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi +Hus P1 Projekt Gruppe D315 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 19. december 2012"

Transkript

1 Energi +Hus P1 Projekt Gruppe D315 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 19. december 2012

2

3 Studenterrapport Første Studieår v/ Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Byggeri og Anlæg Strandvejen Aalborg Titel: Energi +Hus Projekt: P1-projekt Projektperiode: Oktober December 2012 Projektgruppe: D315 Deltagere: Morten B. Jakobsen Mette Larsen Jesper Lauridsen Jakob Kondrup Sørensen Karl Kristian Almerstrøm Vinojan Vethanayagam Mikkel Færgemand Hansen Vejledere: Jesper Nørgaard Synopsis: Dette P1-projekt omhandler moderne beboelsesejendomme i form af energi +Huse. Rapporten er overordnet delt op i to dele, hvor den første del er et litteraturstudie, som har til formål at redegøre og analysere for de teoretiske aspekter, der ligger til grund for et +Hus. Materialevalgene er afgørende for det færdige resultat. Derfor vil materialernes egenskaber og funktioner fylde en stor del. Herunder vil der også indgå beregninger. Formålet med denne del er at finde de optimale materialevalg med henblik på at opføre +Huset. I den anden del, +Huset, videreføres resultaterne. Produktet er et energi +Hus, som er et hus, der producerer mere energi, end det bruger. Dette +Hus vil blive designet i henhold til Bygningsreglementet for 2010, samt retningslinjer for bygningsklasse 2015 samt Oplagstal: 10 Sidetal: 68 Bilag på CD: 17 Afsluttet Løbende igennem projektet vil teorien blive holdt op med virkelighedens faktorer, hvor især brugeradfærd spiller en væsentlig rolle. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af en gruppe studerende på 1. semester på Byggeri og Anlægsuddannelsen ved Aalborg Universitet. Model og Virkelighed er det overordnede tema for projektet, hvor valg af projekt er faldet på Plus/Minus-Energi-Byggeri - Hvor svært kan det være?. Forudsætningerne for at læse rapporten er et vist kendskab til BR10 samt den moderne byggesektor i al almindelighed. Der rettes stor tak til vejleder Jesper Nørgaard for inspirerende og givende vejledning samt konstruktiv kritik igennem hele forløbet. Læsevejledning Der vil igennem rapporten fremtræde kildehenvisninger, og disse er samlet i en kildeliste bagerst i rapporten. Der er i rapporten anvendt kildehenvisning efter Harvardmetoden, så i teksten refereres en kilde med [Efternavn, År]. Denne henvisning fører til kildelisten, hvor bøger er angivet med forfatter, titel, udgave og forlag, mens internetsider er angivet med forfatter, titel og dato. Figurer og tabeller er nummereret i henhold til kapitel, dvs. den første figur i kapitel 7 har nummer 7.1, den anden, nummer 7.2 osv. Forklarende tekst til figurer og tabeller findes under de givne figurer og tabeller. Løbende i rapporten benyttes begrebet +Hus. +Husets definition er identisk med energi +Husets, men er ofte brugt i rapporten, da det er et mere anvendt begreb. I rapporten bliver der afrundet decimaler med henblik på at skabe en mere læselig rapport. Alle decimaler er brugt i selve udregningerne. Morten B. Jakobsen Mette Larsen Jesper Lauridsen Jakob Kondrup Sørensen Karl Kristian Almerstrøm Vinojan Vethanayagam Mikkel Færgemand Hansen v

6

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 1 Kapitel 2 Problemformulering Problemformulering Problemafgrænsning Kapitel 3 National Politik 5 Kapitel 4 Typer af huse Lavenergihuse klasse Passivhuse Energineutrale huse Nul-energi huse Energi +Huse Kapitel 5 Casehus 11 Kapitel 6 Teknisk Transmissionstab Transmissionskoefficient Isolans Varmeledningsevne Linjetab Isolering Varmeledningsevne Transmissionskoefficient Vinduer Transmissionskoefficient Solenergitransmittans Energireference Solindfald Kapitel 7 Elementer på +Huset Terrændæk Sundollit gulvisolering Vægkonstruktion Rockwool Super A-Murbatts Loftkonstruktion Rockwool Flexibatts Vinduer Vinduer på huset vii

8 Gruppe D315 Indholdsfortegnelse 7.5 Linjetab Ventilationstab Energibehov Kapitel 8 Energikilder Solceller Lovgivningen på området Solceller på byggeriet Solfangere Opbygning Jordvarme Opbygning Jordvarme i Byggeriet Valg af varmekilde Dimensionering af jordvarmeanlæg Dimensionering af solfangeranlæg Det endelige valg Kapitel 9 Indeklima Termisk klima Termisk komfort PMV og PPD Atmosfærisk indeklima Kapitel 10 Brugeradfærd i boliger Brugernes energivariation Muligheder for energibesparelse Kapitel 11 +Huset Fra model til virkelighed Beregninger til Be Be10 til virkelighed Fra Casehus til +Hus Kapitel 12 Konklusion 61 Litteratur 65 viii

9 Indledning 1 Igennem de seneste år er der for alvor kommet fokus på den globale opvarmning og de konsekvenser, den menes at medfører. Konsekvenserne omfatter både mennesker, natur samt klimaet, og derfor bør verden tage stilling og agere. Én ting er, at konsekvenserne mærkes, én anden er, at mennesket sandsynligvis er en del af problemet igennem udledningen af drivhusgasserne. Klimaforandringerne har indflydelse på menneskets levemåde, hvor ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer synes at blive mere hyppige og intense end tidligere. Hedebølger, tørke, orkaner og oversvømmelser er blot nogle af de vejrfænomener, som hvert år koster menneskeliv. På baggrund af ovenstående beskæftiger forskere sig hele verden over med problemerne og forsøger at klarlægge, hvad der ligger til grund for disse ekstreme vejrforhold. Hovedparten er enige om, at pilen helt eller delvist skal rettes mod os selv. Den menneskelige udledning af drivhusgasser ser ud til at være en betydende faktor i dette regnskab. Drivhusgasserne udledes blandt andet på grund af behovet for el- og varmeproduktion, transport, husholdning og lignende, som oftest er baseret på fossile brændsler [EEA, 2012]. På nuværende tidspunkt arbejdes der både internationalt og nationalt med at nedbringe energiforbruget og udledningen af drivhusgasser - emissionsreduktion. Kyoto-aftalen er anset som det første trin i retningen mod en nedtrapning af drivhusgasser. Herefter fulgte den Europæiske Klimakommission op på emissionsreduktionerne. Alt dette har ført til nationale programmer, som alle sigter mod at reducere emissionerne. I Danmark har regeringen en energipolitisk målsætning, hvor et af punkterne består i at nedbringe bruttoenergiforbruget med 12% inden 2020 [Energistyrelsen, 2012a]. I takt med den teknologiske udvikling og stigende velstand, stilles der større krav til energiforbruget. Dette afspejler sig blandt andet i byggesektoren, hvor nye metoder og materialer optimerer nutidens energieffektive bygninger. Det er også nødvendigt, hvis energiforbruget i byggesektoren skal reduceres, da dette tegner sig for omkring 40% af Danmarks samlede energiforbrug [Energistyrelsen, 2012b]. Energien i bygninger bruges til f.eks. lys, varme og ventilation. Derfor er bygninger ét af indsatsområderne. Her udgør beboelsesbygninger en stor andel af de samlede bygninger, og er det derfor det, der primært er fokus på. De skærpede krav til boligerne kommer til udtryk i bygningsreglementet, hvor husets tekniske egenskaber skal være i højsædet. Nye bygningers energiforbrug er derved reduceret i forhold til forbruget i ældre bygninger. Dog er bygningens energiforbrug under indflydelse af brugernes adfærd, og det kan derfor være svært at opnå den estimerede energireduktion. På baggrund af dette er de globale bekymringer taget ned på et konstruktivt, nationalt niveau. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvordan moderne 1

10 Gruppe D Indledning byggematerialer kan udnyttes optimalt. Dertil kommer eventuelle energiproducerende tiltag, som er med til at gøre huset til et +Hus. De optimale valg og løsninger integreres herefter i produktet, som er selve +Huset. I teorien kan dette konstrueres uden synderlige problemer, men problemerne opstår, når teorien skal implementeres i virkeligheden. Konflikten mellem hus og brugeradfærd har vist sig at være blandt de største problemstillinger de seneste år, og er af samme årsag en del af problemstillingen i dette projekt. 2

11 Problemformulering 2 I de seneste år er der blevet sat stort fokus på den globale klimasituation. Der bliver globalt og nationalt sat fokus på de mulige konsekvenser for klimaet, som opstår på baggrund af menneskets forbrug af CO 2. Denne påvirkning regnes for at bidrage til den globale opvarmning af jorden. Der er derfor indgået internationale aftaler om, at dette forbrug bør nedsættes for at undgå at påvirke naturens balance. Der er en international politisk målsætning om, at CO 2 -forbruget skal nedsættes, og i disse år har klimasituationen været diskuteret til hudløshed i flere fora. Klimasituationen er under konstant forandring og menneskeheden må acceptere, at den er en aktiv part i dette regnskab. Derfor bør mennesket beherske sig og undgå unødvendig forbrug, når det kommer til energi. Både globalt og nationalt anvendes energikilder, som har et stort CO 2 -udslip. Derfor er det væsentligt at have fokus på de områder, hvorpå dette energiforbrug kan nedsættes - eller måske helt erstattes med andre og mere grønne energikilder. I Danmark er der allerede lavet en række tiltag, og opsat mål for hvor meget CO 2 -forbruget skal nedsættes inden Grundlæggende deles det danske energiforbrug op i to sektorer; erhverv og privat. Erhvervssektoren er blevet underlagt klare politiske krav om at nedsætte energiforbruget med henblik på at reducere CO 2 -udslippet. Derimod er der i privaten større frihed til at vælge, hvorvidt det ønskes at deltage i den nationale nedsætning af energiforbruget. Et af de steder, hvor der alligevel er stillet en række krav, er på boligsektoren i form af bygningsreglementer, som beskriver, hvor meget energi nybyggede huse må udlede. Med nutidens teknologi er der skabt lettere betingelser for at bygge disse energirigtige huse, som bruger langt mindre energi end hidtil set. 2.1 Problemformulering I takt med behovet for energireducering og kravene til nybyggerier vil der i denne opgave være fokus på følgende: Hvordan optimeres et hus, så dette producerer mere energi, end det bruger - et energi +Hus? 3

12 Gruppe D Problemformulering 2.2 Problemafgrænsning Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering vil der blive set på mulighederne for at optimere et sådan hus uden at gå på kompromis med æstetik og det naturlige udseende. Målsætningen er ikke at producere et stort energioverskud, men derimod at designe et moderne +Hus, som er selvforsynende forstået på den måde, at der produceres mere energi end +Huset bruger på årsbasis. Ydermere ønskes det, at brugeren af +Huset et i fysisk og psykisk komfort, hvilket sætter fokus på indeklimaet, men også at +Huset er brugervenligt, så der ikke opstår konflikter imellem +Hus og bruger. Det er også relevant at kigge på det økonomiske aspekt i dette forløb, men sådanne beregninger vil være for omfattende, såfremt dette skal være et gennemgående element i rapporten. Selvom der ikke laves dybdegående beregninger, tages der stadig højde for, at løsningerne skal være forsvarlige set i et økonomisk perspektiv. På baggrund af denne afgrænsning opstilles følgende problemstillinger: Hvilke materialer vil være optimale at anvende til at opføre et +Hus. Hvordan kan moderne energikilder integreres i et +Hus, så disse udnyttes optimalt? Hvilken indflydelse har indeklimaet i et +Hus? Hvilken betydning har brugeradfærd for et +Hus? Med denne problemformulering samt de underordnede problemstillinger, som er et resultat af problemafgrænsningen, er rammerne for projektet således fastlagt. 4

13 National Politik 3 Som led i den internationale målsætning om at nedbringe udledningen af drivhusgasser og reducere energiforbruget, har Danmark som nation valgt at være en aktiv del i denne proces. Derfor er der i dag både en Energistyrelse samt Klimakommission, der varetager den danske klima- og energipolitik. Klimakommissionen er nedsat i marts 2008, og har blandt andet til formål at give et bud på, hvordan Danmark i fremtiden kan blive uafhængige af fossile brændstoffer. Energistyrelsen er en styrelse i Klima- og Energiministeriet, som varetager opgaver indenfor produktion og forbrug af energi. Derudover har Energistyrelsen også ansvaret for den nationale indsats, der ydes på områderne indenfor klima og energi [Energistyrelsen, 2012a]. Selvom fokus er på nationale områder, afhænger disse ofte af udefrakommende faktorer. Således er der også, nationalt, taget udgangspunkt i EU s ambition om emissionsreduktionerne, som ligger på mellem 60% til 80% inden Nationalt er dette løftet til et højere niveau, hvor det er bekendtgjort, at Danmark skal være uafhængige af fossile brændstoffer, hvilket betyder at VE-andelen (VE, vedvarende energi) skal være 100% inden år 2050, som illustreret på figur 3.1 [Energistyrelsen, 2012c]. Dette er først og fremmest en delvist påtvunget opgave, da det internationalt ønskes, at udledning af drivhusgasser reduceres. Som sidegevinst vil dette være en stor økonomisk og miljømæssig fordel for Danmark, såfremt landet i fremtiden bliver selvforsynende. Figur 3.1. Danmarks langsigtede vision om at opnå en VE-andel fra 12% i 2008 til 30% i 2020 og endelig 100% i

14 Gruppe D National Politik En selvstændig energiforsyning vil betyde, at der nationalt kan fokuseres på andet end energi og frygten for den kommende mangel på fossile brændstoffer. Dette er bestemt ikke nogen nem opgave, og bestræbes det, at Danmarks energiforsyning udelukkende kommer fra vedvarende energikilder, er det ikke hensigtsmæssigt blot at øge produktionen af vedvarende energi. En reducering af det nationale energiforbrug er også en nødvendighed, hvis ambitionen om at være selvforsynende i 2050 skal indfries. I første omgang er fokus på målene for Den 22. marts i år lykkedes det regeringen at opnå en historisk bred energiaftale, hvor grundlaget netop er effektivisering og reducering [Energiministeriet, 2012]. Specielt to områder i den nye energiaftale er relevante for dette projekt: En reduktion på 12% af det nationale energiforbrug i 2020 i forhold til Mindst 30% af det samlede energiforbrug skal stamme fra vedvarende energi. Ved første øjekast ligner dette to særskilte opgaver, men graves der dybere, er der argumenter for, at disse punkter afhænger af hinanden. En reduktion på 12% af de fossile energikilder vil betyde, at VE-andelen stiger. Hvis ambitionen er at være selvforsynende, må produktionen være større eller lig forbruget. Derfor kan der med fordel kastes et blik på fordelingen af den nationale energiproduktion. Diagrammerne i figur 3.2 inkluderer kun første kvartals værdier, og på den baggrund kan der ikke konkluderes noget generelt. Figur 3.2. Danmarks energiproduktion for henholdsvis 1. kvartal 2008 og 2010 [Dansk Statistik, 2010]. Fakta er dog, at VE-andelen i første kvartal af 2010 er steget med over 2,5%-point sammenholdt med første kvartal i Ud fra disse diagrammer kan det ikke ses, hvilke ændringer der er sket, men blot at forholdet har ændret sig i en positiv retning, set fra et klimavenligt perspektiv. Kigges der på de bagvedliggende værdier, tegner der sig et godt billede af, hvad der ligger til grund for den stigende VE andel. 6

15 Aalborg Universitet Råolie Naturgas Vedvarende Energi 1. kvartal ,4 PJ 103,1 PJ 34,5 PJ 1. kvartal ,6 PJ 81,2 PJ 34,5 PJ Tabel 3.1. Energiproduktion i Peta Joule (10 15 ) i Danmark ( ) [Dansk Statistik, 2010] Som det bemærkes i tabel 3.1 er produktionen af vedvarende energi konstant over den to årige periode, som i begge tilfælde er 34,5 PJ. Grunden til den stigende VE andel er derimod et resultat af produktionsreduceringen af både råolie og naturgas. På den måde fungerer regeringens to punkter som et sammenhængende element, hvor de vil være afhængige af hinanden. Banen er således kridtet op, da der ønskes et energieffektivt samfund med minimalt energispild. Det betyder, at der øjensynligt er grundlag for boliger med et minimalt energiforbrug eller måske lige frem et hus, der producere mere energi, end der er behov for. 7

16

17 Typer af huse 4 Byggesektoren udleder ca. 40% CO 2 af Danmarks samlede energiforbrug. Dette ønskes reduceret igennem optimering af klimavenlig nybyggeri, hvor det følgende afsnit belyser de typer af lavenergihuse, der er. Der er flere forskellige definitioner af lavenergihuse, som har hver deres betegnelse, men ikke alle typer er fastsat med en konkret definition i henhold til direktiver. Kravene for energirammen dækker det samlede tilførte energibehov, som er energi til opvarmning af boligareal, varmt brugsvand, køling og ventilation. Forbrugernes elforbrug er ikke medregnet i energirammen [Bygningsreglementet, 2012a]. Derudover er der nogle begreber indenfor de energiressourcer, som der anvendes. Det er on-side, off-side og forsyningsnet. On-side beskriver elementer, som er mulige at tilføje til huset, hvilket for eksempel kan være solceller, solfangere og i nogle tilfælde en vindmølle. Ved off-side hentes der vedvarende energi udefra, som anvendes til at generere energi on-side. Dette kan eksempelvis være biodiesel, træpiller eller, at der ejes en andel i f.eks. en vindmølle eller solcellepark. Det sidste begreb er forsyningsnet. Dette betyder, at huset er tilsluttet et netværk, hvor energien produceres af forskellige energiselskaber. Dette kan f.eks. være fjernvarme, atomkraftværk og naturgas [Marszal et al., 2012]. Det er ikke nok at stille en række tekniske direktiver op for at få et lavenergihus til at fungere. De forskellige typer af lavenergihuse kræver tilvænning fra forbrugerne, og ikke mindst deres vaner, da det har stor indflydelse på husets optimale udnyttelse. Her er det en nødvendighed at se på forbrugernes livsstil, da det ellers kan påvirke el- og varmeforbruget. For at hjælpe forbrugerne kan der installeres intelligente styringssystemer på blandt andet el, varme og belysning. I det følgende beskrives der fem forskellige typer af huse, som er energibesparende. Lavenergihuse klasse 2020 Passivhuse Energineutrale huse Nul-energi huse Energi +Huse 4.1 Lavenergihuse klasse 2020 I bygningsreglementet for 2010 findes en definition på lavenergibygninger for bygningsklasse For at en bygning kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2020, gælder der, at: Bygningens samlede behov for tilført energi, som blandt andet er varmt brugsvand, ventilation og opvarmning ikke overstiger 20 kwh/m 2 pr. år. 9

18 Gruppe D Typer af huse Ifølge bygningsreglementet forventes det, at lavenergibygninger klasse 2020 er et lovkrav for nybyggerier og renovering fra Det vil sige, at bygningerne som minimum skal følge dette lovkrav [Bygningsreglementet, 2012b]. 4.2 Passivhuse Da der ønskes, at energiforbruget reduceres indenfor byggesektoren, benyttes konceptet passivhuse, som første gange blev realiseret i i Tyskland. Disse huse blev hurtigt en succes, da det er huse med et meget lavt energiforbrug til henholdsvis rumopvarmning, teknik og husholdning. Kravene for passivhuse er strammere end ved lavenergihuse klasse Definitionen på et passivhus lyder således: Det samlede varmebehov skal være begrænset til 15 kwh/m 2 pr. år. Det primære energibehov, som blandt andet er varmt brugsvand, ventilation, strøm til husholdningsapparater, opvarmning og nedkøling er begrænset til 120 kwh/m 2 pr. år. Passivhus er ikke en beskyttet betegnelse, hvilket vil sige, at alle i princippet kan kalde deres hus for et passivhus uden, at huset er det. Dertil er der lavet en certificeringsordning, hvor der gælder, at hvis bygningen opfylder kravene til et passivhus, får bygningen et certifikat [sbi, 2012]. 4.3 Energineutrale huse Et energineutralt hus er et hus, hvis samlede forbrug er lig med den netto energi, som produceres i huset [Marszal et al., 2012]. 4.4 Nul-energi huse Et nul-energi hus defineres som et hus, der ikke har brug for varmetilførsel før udetemperaturen falder til 0 C. Det er derfor sjældent nødvendigt at tilføre varme til huset fra et forsyningsnet.[trelleborg, 2012] 4.5 Energi +Huse Definitionen af et energi +Hus er, at det skal producere mere energi fra VE-kilder end bygningen forbruger pr. år, hvilket betyder, at forbrugerens elforbrug ikke medregnes. Et energi +Hus bygningsforbrug vil hovedsageligt være dækket af on-side og/eller off-side VEenergikilder til at få netto forbruget i minus. +Huset kan være tilkoblet et forsyningsnet, når disse VE-energikilder ikke dækker netto forbruget. Udover dette er +Huset normalt tilkoblet et forsyningsnet til dækning af elforbrug [Energi +Huset, 2012]. Definitionen af energibesparende typer af huse er nu fastsat, samt hvilke forudsætninger og forventninger, der er til et energi +Hus. I det efterfølgende tages der udgangspunkt i et casehus, som vil danne grundlag for beskrivelsen af, hvorledes et energi +Hus kan opføres. 10

19 Casehus 5 I dette projekt arbejdes der med opbygningen af et hus, som producerer mere energi, end det bruger på årsbasis. Der tages udgangspunkt i et casehus fra Danfoss, hvor grundplanen er vist på figur 5.1, og snittegning på figur 5.2 med henblik på at opføre et +Hus. Casehuset er klassificeret som et +Hus med plads til en familie med børn med et areal på 185 m2. I projektet vil grundplanen forblive som den er i Danfoss casehus. Med dette udgangspunkt vil der blive set og beregnet på, hvilke byggetekniske muligheder der er for at opføre et hus, som leverer mere energi, end det bruger. I den forbindelse vil der blive gået i dybden med tekniske muligheder for produktion af energi til elektricitet og varme. Ydermere vil der blive lavet vurderinger og beregninger på materialevalg til opførelse af et +Hus. Endelig vil der blive sat fokus på, hvordan husets beboere kan have indflydelse på, om et hus kan fungere som et +Hus eller ej. På figur 5.1 ses en plantegning af Danfoss casehus, som projektet bliver opbygget omkring. Plantegninger viser huset med interiør. Dette er der ikke er taget forbehold for i beregningerne i denne rapport. Endelig er husets ydre areal på 185 m2, mens det indre areal er på 158 m2. Figur 5.1. Plantegning af Danfoss casehus. Huset indre areal er på 158 m2 eksklusion garagen på 71,4 m2 [Danfoss, 2012a] 11

20 Gruppe D Casehus På figur 5.2 ses et tværsnit af Danfoss casehus. Denne viser husets ydervægskonstruktion og tagkonstruktionen. Ydervæggen er konstrueret af teglsten af dansk normalformat, 260 mm rockwool, dampspærre, murpap, m.m. Derudover viser tværsnittet et tag med en to siders hældning på 25, og en indvendig lofthøjde på 2520 mm. Figur 5.2. Tværsnit af Danfoss casehus.[danfoss, 2012a] På figur 5.3 ses en grundplans tegning af Danfoss casehus. På denne tegning kan det ses, at solcellerne i casehuset er vendt henholdsvis mod sydøst og sydvest. Derudover kan det ses, at huset følger grunden. Figur 5.3. Grundplan, Danfoss casehus.[danfoss, 2012a] 12

21 Aalborg Universitet Med udgangspunkt i disse grundtegninger er de ydre rammer for et +Huset opsat. Der vil i den resterende del af denne rapport, blive set på, forskellige metoder til at optimere et +Hus, herunder byggeelementer, energikilder, elektroniske styringssystemer samt brugeradfærd. Dette gøres med henblik på at samle disse forskellige faktorer og komme med et bud på, hvordan et +Hus optimeres. 13

22

23 Teknisk 6 I dette afsnit vil de materialer, som er nødvendige for, at der kan designes et energi +Hus, beskrives. Materialerne vil blive beskrevet fra en teknisk vinkel, hvor de væsentlige tekniske specifikationer for hvert af disse materialer, vil blive beskrevet. Herefter bliver der beregnet på materialer på baggrund af den teoretiske del af afsnittet. Materialerne er energirigtige, således energitabet formindskes. Desuden vil der ikke blive kigget på materialer, som stadig er i konceptfasen, men kun materialer, som bliver produceret, og er i handel. 6.1 Transmissionstab Når temperaturen inde i en bygning er højere end udenfor bygningen, vil der forekomme en varmetransport, som resulterer i et varmetab. Dette varmetab er defineret ved formel 6.1. Φ = U A T (6.1) Hvor: Φ Varmetabet [W] U Transmissionskoefficienten [W/m 2 K] A Arealet [m 2 ] T Temperatur forskellen i [K] Transmissionskoefficient Når der kigges på, hvor stort et energiudslip der forekommer, bruges transmissionskoefficienten, som også kaldes U-værdien. U-værdien indgår i formel 6.1, hvor den angiver, hvor stor en mængde energi, der transmitteres gennem et materiale pr. m 2, når der er en temperaturforskel på 1 K på hver sin side af materialet. For at opnå det mindst mulige varmetab, skal U-værdien være så tæt på 0 som muligt. Det ideelle tilfælde ville være en U-værdi på nul, da der ikke vil forekomme nogen varmestrømning. U-værdien er givet ved formel 6.2. U = 1 R = 1 R si + R h + R se (6.2) Hvor: 15

24 Gruppe D Teknisk R R si R h R se Isolansen [m 2 K/W] Indre isolans Den homogene isolans Ydre Isolans Korrektion af transmissionskoefficient U-værdien for et materiale i en bygningsdel er ikke altid den samme, som den U-værdi den har, når materialet af blevet implementeret i byggeriet. Dette skyldes, at installationen af materialer sjældent er perfekt installeret, hvilket resulterer i, at U-værdien derfor ikke er den samme som angivet af producenten. Derfor gøres der brug af korrektioner, som tager forbehold for disse fejl. Der skelnes mellem tre korrektioner [Dansk Standard, 2011]: sprækker og spalter i isoleringen bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser nedbør på omvendt tag Isolans En anden måde at anskue formindskelsen af varmetabet er ved at se på et materiales varmemodstandsevne (R), som indgår i formel 6.2. Varmemodstanden er beskrevet ved formel 6.3. Jo højere varmemodstand et materiale har, jo bedre kan det isolere, og dermed formindskes varmetabet gennem bygningsdelen. R = d λ (6.3) Hvor: d λ Tykkelsen [m] Varmelidningsevne [W/mK] Da der ønskes det mindst mulige varmetab, er det essentielt at have fokus på tykkelsen af materialet, samt dets varmeledningsevne. Overgangsisolans Bygningsdele er i sig selv også isolerende, da der forekommer en isolans ved varmetransport ved bygningsdelene. Denne isolans kaldes for overgangsisolansen, og gælder for begge sider af bygningsdelen. Det er sammenspillet mellem konvektion og stråling, som resulterer i isolans omkring bygningsdelene. Overgangsisolansen er forskellig for varmestrømningens retning samt, om det er den indre eller den ydre side, som det kan ses i tabel 6.1. Varmestrømnings retning Opad Vandret Nedad R si 0,10 0,13 0,17 R se 0,04 0,04 0,04 Tabel 6.1. Overgangsisolanser for indre- og ydre overgangsisolanser [Dansk Standard, 2011]. 16

25 6.2. Isolering Aalborg Universitet Varmeledningsevne Varmeledning er en varmetransport, hvor frie elektroner i et materiale vil overføre varmen i form af kinetisk sammenstød [Den Store Danske]. Denne egenskab kaldes for varmeledningsevnen (λ). Jo lavere en varmeledningsevne et materiale har, jo mindre varmegennemstrømning og dermed mindre varmetab. Altså er varmeledningsevnen en vigtig faktor, når det kommer til bestræbelsen efter et lavt varmetab Linjetab Linjetabet er defineret som varmetabet gennem en lineær kuldebro, hvor det er forskellen mellem den endimensionelle og den todimensionelle varmestrøm [Dansk Standard, 2011]. Φ Ψ = Ψ L T (6.4) Hvor: Φ Ψ L Linjetabet [W/mK] Længden [m] 6.2 Isolering Isoleringen er betegnelsen for materialer med lav varmeledningsevne. Dette ses i tabel 7.3, hvor den har den største varmemodstand af elementerne i ydervæggen. Dens gode evner til at modvirke varmetabet skyldes netop dets lave varmeledsningsevne. Disse vil der nu kigges nærmere på Varmeledningsevne For at finde et materiale, som vil være fordelagtigt at installere som isoleringsmateriale i +Huset, kan der kigges på forskellige materialers varmeledningsevner. Materialer har vidt forskellige varmeledningsevner, som det kan ses i tabel 6.2. Materialer λ [W/mK] Aluminium 220 Rustfrit stål 17 Beton Glas 0.8 Mursten Mineraluld (Sten- og glasuld) Stillestående luft 0,024 Tabel 6.2. λ-værdien for forskellige materialer. [Bolius, 2012] 17

26 Gruppe D Teknisk Som det kan ses i tabel 6.2, er aluminium et godt materiale til at lede varmen. Dette opleves eksempelvis ved, at aluminiums stellet på en cykel kan føles koldere, end sædet der fyldt med skum. Følelsen af at aluminium er koldere skyldes netop aluminiums høje varmeledningsevne (ved antagelse af, at stellet er koldere end hånden). Modsat aluminium, som det ses i tabel 6.2, har stillestående luft en lav varmeledningsevne på 0,024 W/mK, hvilket næsten er identisk med værdien for mineraluld (0,03-0,10 W/mK). Mineraluld er et materiale, hvor stillestående lufts lave varmeledningsevne udnyttes. Dette sker ved, at mineraluld er et porøst materiale, hvori luftens indkapsles således, at lufts isolerende egenskab udnyttes til at formindske varmetabet. Dette gør mineraluld fordelagtigt til brug som isoleringsmateriale Transmissionskoefficient Som beskrevet i afsnittet for transmissionskoefficienten, kan et materiales evne til at holde på varmen beskrives ved dets U-værdi. Som det kan ses på figur 6.1, falder U-værdien for isoleringen, når tykkelsen øges. Desuden kan det også ses på grafen, at den kan beskrives som værende en hyperbel. Dette giver et andet perspektiv til tykkelsen af isoleringen, når der tænkes på formel 6.3 for isolansen. Formlen viste, at jo tykkere en isolering der blev brugt, jo bedre isolerede det. Men i og med at den aftager tilnærmelsesvis eksponentielt, vil det efter en isoleringstykkelse på mm ikke kunne betale sig, da U-værdien aftager ubetydeligt lidt. Figur 6.1. Udviklingen af U-værdien når tykkelsen stiger for isoleringen. Beregningen er foretaget på Rockwools Super A-Murbatts isolering Rockwool [2012b]. 6.3 Vinduer Vinduet har en række forskellige funktioner i en bygning. Ud over at vinduet skal kunne give udsyn og fungere som klimaskærm på samme tid, skal det også kunne give dagslys ind til rummene i bygningen. Ved at tilføre dagslys kan der spares på den kunstige belysning, men sollys er også en fysiologisk nødvendighed for mennesker [Jacobsen og Jørgensen, 2011]. Vinduer har også den egenskab, at når de bliver bestrålet af solens stråler, vil det bagvedliggende rum blive opvarmet. Ved den korrekte udnyttelse af dette varmetilskud, 18

27 6.3. Vinduer Aalborg Universitet kan der spares penge, og derudover skånes miljøet også. Det er først over det sidste årti, at bevidstheden omkring vinduets evner og samtidig dets mangler har resulteret i, at der er forsket og stillet skrappere krav i bygningsreglementerne. Retningslinjerne for bygningsklasse 2020 er ikke en undtagelse, og der vil kun blive stillet endnu skrappere krav, end det ses i bygningsreglementet i dag. Derfor stiller det krav til vinduesproducenterne, som for tiden producerer mere og mere energivenlige vinduer, som kan anvendes i fremtiden Transmissionskoefficient U-værdien angiver hvor stor en varmestrøm (W ), der strømmer gennem 1 m 2 af vinduerne, når temperaturforskellen er 1 K mellem den indvendige og udvendige side af vinduet. Jo lavere en U-værdi der er tale om, jo bedre isoleringsevner har vinduet. Ligning 6.5 angiver U-værdien for vinduer [Østergaard, 2010a]. Hvor: U w = A g U g + A f U f + L g Ψ g A w (6.5) U w U-værdien af hele vinduet i [W/m 2 K] U g U-værdien af glasset i [W/m 2 K] U f U-værdien af ramme-karmarealet i [W/m 2 K] A g Synligt glasareal i [m 2 ] A f Ramme-karmareal i [m 2 ] L g Glassets areal i [m 2 ] A w Vinduets areal i [m 2 ] Som det ses i ligning 6.5 afhænger vinduets U-værdi blandt andet af glasandelen (f f ), som vil stige i takt med størrelsen af vinduet stiger. Dette kan også ses i grafen for figur 6.2. Her ses det, at U-værdien falder i takt med, at størrelsen for vinduet stiger. Dermed kan det bedst betale sig at have store vinduer. 19

28 Gruppe D Teknisk Figur 6.2. U-værdien for forskellige størrelser af vinduer i casehuset samt et referencevindue, hvor x-aksen angiver glasandelen i vinduet. Dataetiketten angiver vinduets dimensioner. Grafen er baseret på vinduesmodellen Idealcombi Futura Solenergitransmittans Når solen skinner, bidrager den ikke kun med sollys igennem vinduerne. Solens langbølget infrarøde strålinger bliver transmitteret ind i huset gennem vinduerne, hvor de bliver omdannet til kortbølget infrarøde strålinger, som giver varme [Science Daily, 2012]. Solenergitransmittansen, også kaldet g-værdien, angiver den procentdel af solens energi, som passerer gennem vinduet og kommer ind i bygningen. Jo højere en g-værdi, jo mere energi kommer der ind gennem vinduet. Som det ses på figur 6.3 er det ikke al strålingen, som kommer gennem ruden. Dette skyldes, at vinduet reflekterer en hvis mængde af strålerne. Desuden er der en mængde af strålerne, som absorberes i glasset og mellemrummet mellem glaslagene. Fra dette mellemrum er der en vis procentdel, som ledes ud igen, hvor resten ledes ind i bygningen. Størrelserne på g-værdien er forskellige fra vindue til vindue, da alle vinduer er produceret forskelligt alt efter krav og specifikationer. Figur 6.3. Sollystransmittansen for et vilkårligt vindue [De Store Bygningers Økologi, 2012]. Grafen i figur 6.4 viser, at g-værdien stiger, når vinduets størrelse stiger. Det vil sige, at større vinduer er bedre end små vinduer, da de store vinduer kan lade mere solenergi passere end de små. Hvis der forekommer store vinduer, betyder det ikke, at de har en 20

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kassandravej 44 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-000000 Energikonsulent: Morten Wæhrens Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitektfirmaet

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Runevænget 6 3300 Frederiksværk Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. juni 2013 Til den 12. juni 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Løvefoden 1-15, 2-12 Løvefoden 1 5220 Odense SØ Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. december 2012 Til den 3. december 2022.

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligforeningen Enggaarden Afd 23 Jævnstrømmen 1 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. oktober 2012 Til den 5. oktober 2022.

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Labofaparken 20 4230 Skælskør Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. november 2012 Til den 27. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Frøstjernen 1-37, 2-18 Frøstjernen 1 5220 Odense SØ Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. december 2012 Til den 4. december

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Hvordan bygges et passivhus

Hvordan bygges et passivhus Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Knastvænget 9A - 9B Knastvænget 9A 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. februar 2013 Til den 6. februar 2023.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Æblehaven Æblehaven 56 5560 Aarup Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. februar 2013 Til den 27. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

  # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007 ! " " # $% &'! ( ) ) ) $ * " " # + *, -. / &&..01 20 3 1 &" * " " # +, 4. / 5..01 20 ( -4 6! 3 1 " * " " # +, '4 /..01 20 ( 4. 6! 3 1 Krav til energirammen 25000 kwh/år 20000 15000 10000 5000 Andre bygninger

Læs mere