Energi +Hus P1 Projekt Gruppe D315 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 19. december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi +Hus P1 Projekt Gruppe D315 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 19. december 2012"

Transkript

1 Energi +Hus P1 Projekt Gruppe D315 Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Den. 19. december 2012

2

3 Studenterrapport Første Studieår v/ Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Byggeri og Anlæg Strandvejen Aalborg Titel: Energi +Hus Projekt: P1-projekt Projektperiode: Oktober December 2012 Projektgruppe: D315 Deltagere: Morten B. Jakobsen Mette Larsen Jesper Lauridsen Jakob Kondrup Sørensen Karl Kristian Almerstrøm Vinojan Vethanayagam Mikkel Færgemand Hansen Vejledere: Jesper Nørgaard Synopsis: Dette P1-projekt omhandler moderne beboelsesejendomme i form af energi +Huse. Rapporten er overordnet delt op i to dele, hvor den første del er et litteraturstudie, som har til formål at redegøre og analysere for de teoretiske aspekter, der ligger til grund for et +Hus. Materialevalgene er afgørende for det færdige resultat. Derfor vil materialernes egenskaber og funktioner fylde en stor del. Herunder vil der også indgå beregninger. Formålet med denne del er at finde de optimale materialevalg med henblik på at opføre +Huset. I den anden del, +Huset, videreføres resultaterne. Produktet er et energi +Hus, som er et hus, der producerer mere energi, end det bruger. Dette +Hus vil blive designet i henhold til Bygningsreglementet for 2010, samt retningslinjer for bygningsklasse 2015 samt Oplagstal: 10 Sidetal: 68 Bilag på CD: 17 Afsluttet Løbende igennem projektet vil teorien blive holdt op med virkelighedens faktorer, hvor især brugeradfærd spiller en væsentlig rolle. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af en gruppe studerende på 1. semester på Byggeri og Anlægsuddannelsen ved Aalborg Universitet. Model og Virkelighed er det overordnede tema for projektet, hvor valg af projekt er faldet på Plus/Minus-Energi-Byggeri - Hvor svært kan det være?. Forudsætningerne for at læse rapporten er et vist kendskab til BR10 samt den moderne byggesektor i al almindelighed. Der rettes stor tak til vejleder Jesper Nørgaard for inspirerende og givende vejledning samt konstruktiv kritik igennem hele forløbet. Læsevejledning Der vil igennem rapporten fremtræde kildehenvisninger, og disse er samlet i en kildeliste bagerst i rapporten. Der er i rapporten anvendt kildehenvisning efter Harvardmetoden, så i teksten refereres en kilde med [Efternavn, År]. Denne henvisning fører til kildelisten, hvor bøger er angivet med forfatter, titel, udgave og forlag, mens internetsider er angivet med forfatter, titel og dato. Figurer og tabeller er nummereret i henhold til kapitel, dvs. den første figur i kapitel 7 har nummer 7.1, den anden, nummer 7.2 osv. Forklarende tekst til figurer og tabeller findes under de givne figurer og tabeller. Løbende i rapporten benyttes begrebet +Hus. +Husets definition er identisk med energi +Husets, men er ofte brugt i rapporten, da det er et mere anvendt begreb. I rapporten bliver der afrundet decimaler med henblik på at skabe en mere læselig rapport. Alle decimaler er brugt i selve udregningerne. Morten B. Jakobsen Mette Larsen Jesper Lauridsen Jakob Kondrup Sørensen Karl Kristian Almerstrøm Vinojan Vethanayagam Mikkel Færgemand Hansen v

6

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 1 Kapitel 2 Problemformulering Problemformulering Problemafgrænsning Kapitel 3 National Politik 5 Kapitel 4 Typer af huse Lavenergihuse klasse Passivhuse Energineutrale huse Nul-energi huse Energi +Huse Kapitel 5 Casehus 11 Kapitel 6 Teknisk Transmissionstab Transmissionskoefficient Isolans Varmeledningsevne Linjetab Isolering Varmeledningsevne Transmissionskoefficient Vinduer Transmissionskoefficient Solenergitransmittans Energireference Solindfald Kapitel 7 Elementer på +Huset Terrændæk Sundollit gulvisolering Vægkonstruktion Rockwool Super A-Murbatts Loftkonstruktion Rockwool Flexibatts Vinduer Vinduer på huset vii

8 Gruppe D315 Indholdsfortegnelse 7.5 Linjetab Ventilationstab Energibehov Kapitel 8 Energikilder Solceller Lovgivningen på området Solceller på byggeriet Solfangere Opbygning Jordvarme Opbygning Jordvarme i Byggeriet Valg af varmekilde Dimensionering af jordvarmeanlæg Dimensionering af solfangeranlæg Det endelige valg Kapitel 9 Indeklima Termisk klima Termisk komfort PMV og PPD Atmosfærisk indeklima Kapitel 10 Brugeradfærd i boliger Brugernes energivariation Muligheder for energibesparelse Kapitel 11 +Huset Fra model til virkelighed Beregninger til Be Be10 til virkelighed Fra Casehus til +Hus Kapitel 12 Konklusion 61 Litteratur 65 viii

9 Indledning 1 Igennem de seneste år er der for alvor kommet fokus på den globale opvarmning og de konsekvenser, den menes at medfører. Konsekvenserne omfatter både mennesker, natur samt klimaet, og derfor bør verden tage stilling og agere. Én ting er, at konsekvenserne mærkes, én anden er, at mennesket sandsynligvis er en del af problemet igennem udledningen af drivhusgasserne. Klimaforandringerne har indflydelse på menneskets levemåde, hvor ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer synes at blive mere hyppige og intense end tidligere. Hedebølger, tørke, orkaner og oversvømmelser er blot nogle af de vejrfænomener, som hvert år koster menneskeliv. På baggrund af ovenstående beskæftiger forskere sig hele verden over med problemerne og forsøger at klarlægge, hvad der ligger til grund for disse ekstreme vejrforhold. Hovedparten er enige om, at pilen helt eller delvist skal rettes mod os selv. Den menneskelige udledning af drivhusgasser ser ud til at være en betydende faktor i dette regnskab. Drivhusgasserne udledes blandt andet på grund af behovet for el- og varmeproduktion, transport, husholdning og lignende, som oftest er baseret på fossile brændsler [EEA, 2012]. På nuværende tidspunkt arbejdes der både internationalt og nationalt med at nedbringe energiforbruget og udledningen af drivhusgasser - emissionsreduktion. Kyoto-aftalen er anset som det første trin i retningen mod en nedtrapning af drivhusgasser. Herefter fulgte den Europæiske Klimakommission op på emissionsreduktionerne. Alt dette har ført til nationale programmer, som alle sigter mod at reducere emissionerne. I Danmark har regeringen en energipolitisk målsætning, hvor et af punkterne består i at nedbringe bruttoenergiforbruget med 12% inden 2020 [Energistyrelsen, 2012a]. I takt med den teknologiske udvikling og stigende velstand, stilles der større krav til energiforbruget. Dette afspejler sig blandt andet i byggesektoren, hvor nye metoder og materialer optimerer nutidens energieffektive bygninger. Det er også nødvendigt, hvis energiforbruget i byggesektoren skal reduceres, da dette tegner sig for omkring 40% af Danmarks samlede energiforbrug [Energistyrelsen, 2012b]. Energien i bygninger bruges til f.eks. lys, varme og ventilation. Derfor er bygninger ét af indsatsområderne. Her udgør beboelsesbygninger en stor andel af de samlede bygninger, og er det derfor det, der primært er fokus på. De skærpede krav til boligerne kommer til udtryk i bygningsreglementet, hvor husets tekniske egenskaber skal være i højsædet. Nye bygningers energiforbrug er derved reduceret i forhold til forbruget i ældre bygninger. Dog er bygningens energiforbrug under indflydelse af brugernes adfærd, og det kan derfor være svært at opnå den estimerede energireduktion. På baggrund af dette er de globale bekymringer taget ned på et konstruktivt, nationalt niveau. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvordan moderne 1

10 Gruppe D Indledning byggematerialer kan udnyttes optimalt. Dertil kommer eventuelle energiproducerende tiltag, som er med til at gøre huset til et +Hus. De optimale valg og løsninger integreres herefter i produktet, som er selve +Huset. I teorien kan dette konstrueres uden synderlige problemer, men problemerne opstår, når teorien skal implementeres i virkeligheden. Konflikten mellem hus og brugeradfærd har vist sig at være blandt de største problemstillinger de seneste år, og er af samme årsag en del af problemstillingen i dette projekt. 2

11 Problemformulering 2 I de seneste år er der blevet sat stort fokus på den globale klimasituation. Der bliver globalt og nationalt sat fokus på de mulige konsekvenser for klimaet, som opstår på baggrund af menneskets forbrug af CO 2. Denne påvirkning regnes for at bidrage til den globale opvarmning af jorden. Der er derfor indgået internationale aftaler om, at dette forbrug bør nedsættes for at undgå at påvirke naturens balance. Der er en international politisk målsætning om, at CO 2 -forbruget skal nedsættes, og i disse år har klimasituationen været diskuteret til hudløshed i flere fora. Klimasituationen er under konstant forandring og menneskeheden må acceptere, at den er en aktiv part i dette regnskab. Derfor bør mennesket beherske sig og undgå unødvendig forbrug, når det kommer til energi. Både globalt og nationalt anvendes energikilder, som har et stort CO 2 -udslip. Derfor er det væsentligt at have fokus på de områder, hvorpå dette energiforbrug kan nedsættes - eller måske helt erstattes med andre og mere grønne energikilder. I Danmark er der allerede lavet en række tiltag, og opsat mål for hvor meget CO 2 -forbruget skal nedsættes inden Grundlæggende deles det danske energiforbrug op i to sektorer; erhverv og privat. Erhvervssektoren er blevet underlagt klare politiske krav om at nedsætte energiforbruget med henblik på at reducere CO 2 -udslippet. Derimod er der i privaten større frihed til at vælge, hvorvidt det ønskes at deltage i den nationale nedsætning af energiforbruget. Et af de steder, hvor der alligevel er stillet en række krav, er på boligsektoren i form af bygningsreglementer, som beskriver, hvor meget energi nybyggede huse må udlede. Med nutidens teknologi er der skabt lettere betingelser for at bygge disse energirigtige huse, som bruger langt mindre energi end hidtil set. 2.1 Problemformulering I takt med behovet for energireducering og kravene til nybyggerier vil der i denne opgave være fokus på følgende: Hvordan optimeres et hus, så dette producerer mere energi, end det bruger - et energi +Hus? 3

12 Gruppe D Problemformulering 2.2 Problemafgrænsning Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering vil der blive set på mulighederne for at optimere et sådan hus uden at gå på kompromis med æstetik og det naturlige udseende. Målsætningen er ikke at producere et stort energioverskud, men derimod at designe et moderne +Hus, som er selvforsynende forstået på den måde, at der produceres mere energi end +Huset bruger på årsbasis. Ydermere ønskes det, at brugeren af +Huset et i fysisk og psykisk komfort, hvilket sætter fokus på indeklimaet, men også at +Huset er brugervenligt, så der ikke opstår konflikter imellem +Hus og bruger. Det er også relevant at kigge på det økonomiske aspekt i dette forløb, men sådanne beregninger vil være for omfattende, såfremt dette skal være et gennemgående element i rapporten. Selvom der ikke laves dybdegående beregninger, tages der stadig højde for, at løsningerne skal være forsvarlige set i et økonomisk perspektiv. På baggrund af denne afgrænsning opstilles følgende problemstillinger: Hvilke materialer vil være optimale at anvende til at opføre et +Hus. Hvordan kan moderne energikilder integreres i et +Hus, så disse udnyttes optimalt? Hvilken indflydelse har indeklimaet i et +Hus? Hvilken betydning har brugeradfærd for et +Hus? Med denne problemformulering samt de underordnede problemstillinger, som er et resultat af problemafgrænsningen, er rammerne for projektet således fastlagt. 4

13 National Politik 3 Som led i den internationale målsætning om at nedbringe udledningen af drivhusgasser og reducere energiforbruget, har Danmark som nation valgt at være en aktiv del i denne proces. Derfor er der i dag både en Energistyrelse samt Klimakommission, der varetager den danske klima- og energipolitik. Klimakommissionen er nedsat i marts 2008, og har blandt andet til formål at give et bud på, hvordan Danmark i fremtiden kan blive uafhængige af fossile brændstoffer. Energistyrelsen er en styrelse i Klima- og Energiministeriet, som varetager opgaver indenfor produktion og forbrug af energi. Derudover har Energistyrelsen også ansvaret for den nationale indsats, der ydes på områderne indenfor klima og energi [Energistyrelsen, 2012a]. Selvom fokus er på nationale områder, afhænger disse ofte af udefrakommende faktorer. Således er der også, nationalt, taget udgangspunkt i EU s ambition om emissionsreduktionerne, som ligger på mellem 60% til 80% inden Nationalt er dette løftet til et højere niveau, hvor det er bekendtgjort, at Danmark skal være uafhængige af fossile brændstoffer, hvilket betyder at VE-andelen (VE, vedvarende energi) skal være 100% inden år 2050, som illustreret på figur 3.1 [Energistyrelsen, 2012c]. Dette er først og fremmest en delvist påtvunget opgave, da det internationalt ønskes, at udledning af drivhusgasser reduceres. Som sidegevinst vil dette være en stor økonomisk og miljømæssig fordel for Danmark, såfremt landet i fremtiden bliver selvforsynende. Figur 3.1. Danmarks langsigtede vision om at opnå en VE-andel fra 12% i 2008 til 30% i 2020 og endelig 100% i

14 Gruppe D National Politik En selvstændig energiforsyning vil betyde, at der nationalt kan fokuseres på andet end energi og frygten for den kommende mangel på fossile brændstoffer. Dette er bestemt ikke nogen nem opgave, og bestræbes det, at Danmarks energiforsyning udelukkende kommer fra vedvarende energikilder, er det ikke hensigtsmæssigt blot at øge produktionen af vedvarende energi. En reducering af det nationale energiforbrug er også en nødvendighed, hvis ambitionen om at være selvforsynende i 2050 skal indfries. I første omgang er fokus på målene for Den 22. marts i år lykkedes det regeringen at opnå en historisk bred energiaftale, hvor grundlaget netop er effektivisering og reducering [Energiministeriet, 2012]. Specielt to områder i den nye energiaftale er relevante for dette projekt: En reduktion på 12% af det nationale energiforbrug i 2020 i forhold til Mindst 30% af det samlede energiforbrug skal stamme fra vedvarende energi. Ved første øjekast ligner dette to særskilte opgaver, men graves der dybere, er der argumenter for, at disse punkter afhænger af hinanden. En reduktion på 12% af de fossile energikilder vil betyde, at VE-andelen stiger. Hvis ambitionen er at være selvforsynende, må produktionen være større eller lig forbruget. Derfor kan der med fordel kastes et blik på fordelingen af den nationale energiproduktion. Diagrammerne i figur 3.2 inkluderer kun første kvartals værdier, og på den baggrund kan der ikke konkluderes noget generelt. Figur 3.2. Danmarks energiproduktion for henholdsvis 1. kvartal 2008 og 2010 [Dansk Statistik, 2010]. Fakta er dog, at VE-andelen i første kvartal af 2010 er steget med over 2,5%-point sammenholdt med første kvartal i Ud fra disse diagrammer kan det ikke ses, hvilke ændringer der er sket, men blot at forholdet har ændret sig i en positiv retning, set fra et klimavenligt perspektiv. Kigges der på de bagvedliggende værdier, tegner der sig et godt billede af, hvad der ligger til grund for den stigende VE andel. 6

15 Aalborg Universitet Råolie Naturgas Vedvarende Energi 1. kvartal ,4 PJ 103,1 PJ 34,5 PJ 1. kvartal ,6 PJ 81,2 PJ 34,5 PJ Tabel 3.1. Energiproduktion i Peta Joule (10 15 ) i Danmark ( ) [Dansk Statistik, 2010] Som det bemærkes i tabel 3.1 er produktionen af vedvarende energi konstant over den to årige periode, som i begge tilfælde er 34,5 PJ. Grunden til den stigende VE andel er derimod et resultat af produktionsreduceringen af både råolie og naturgas. På den måde fungerer regeringens to punkter som et sammenhængende element, hvor de vil være afhængige af hinanden. Banen er således kridtet op, da der ønskes et energieffektivt samfund med minimalt energispild. Det betyder, at der øjensynligt er grundlag for boliger med et minimalt energiforbrug eller måske lige frem et hus, der producere mere energi, end der er behov for. 7

16

17 Typer af huse 4 Byggesektoren udleder ca. 40% CO 2 af Danmarks samlede energiforbrug. Dette ønskes reduceret igennem optimering af klimavenlig nybyggeri, hvor det følgende afsnit belyser de typer af lavenergihuse, der er. Der er flere forskellige definitioner af lavenergihuse, som har hver deres betegnelse, men ikke alle typer er fastsat med en konkret definition i henhold til direktiver. Kravene for energirammen dækker det samlede tilførte energibehov, som er energi til opvarmning af boligareal, varmt brugsvand, køling og ventilation. Forbrugernes elforbrug er ikke medregnet i energirammen [Bygningsreglementet, 2012a]. Derudover er der nogle begreber indenfor de energiressourcer, som der anvendes. Det er on-side, off-side og forsyningsnet. On-side beskriver elementer, som er mulige at tilføje til huset, hvilket for eksempel kan være solceller, solfangere og i nogle tilfælde en vindmølle. Ved off-side hentes der vedvarende energi udefra, som anvendes til at generere energi on-side. Dette kan eksempelvis være biodiesel, træpiller eller, at der ejes en andel i f.eks. en vindmølle eller solcellepark. Det sidste begreb er forsyningsnet. Dette betyder, at huset er tilsluttet et netværk, hvor energien produceres af forskellige energiselskaber. Dette kan f.eks. være fjernvarme, atomkraftværk og naturgas [Marszal et al., 2012]. Det er ikke nok at stille en række tekniske direktiver op for at få et lavenergihus til at fungere. De forskellige typer af lavenergihuse kræver tilvænning fra forbrugerne, og ikke mindst deres vaner, da det har stor indflydelse på husets optimale udnyttelse. Her er det en nødvendighed at se på forbrugernes livsstil, da det ellers kan påvirke el- og varmeforbruget. For at hjælpe forbrugerne kan der installeres intelligente styringssystemer på blandt andet el, varme og belysning. I det følgende beskrives der fem forskellige typer af huse, som er energibesparende. Lavenergihuse klasse 2020 Passivhuse Energineutrale huse Nul-energi huse Energi +Huse 4.1 Lavenergihuse klasse 2020 I bygningsreglementet for 2010 findes en definition på lavenergibygninger for bygningsklasse For at en bygning kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2020, gælder der, at: Bygningens samlede behov for tilført energi, som blandt andet er varmt brugsvand, ventilation og opvarmning ikke overstiger 20 kwh/m 2 pr. år. 9

18 Gruppe D Typer af huse Ifølge bygningsreglementet forventes det, at lavenergibygninger klasse 2020 er et lovkrav for nybyggerier og renovering fra Det vil sige, at bygningerne som minimum skal følge dette lovkrav [Bygningsreglementet, 2012b]. 4.2 Passivhuse Da der ønskes, at energiforbruget reduceres indenfor byggesektoren, benyttes konceptet passivhuse, som første gange blev realiseret i i Tyskland. Disse huse blev hurtigt en succes, da det er huse med et meget lavt energiforbrug til henholdsvis rumopvarmning, teknik og husholdning. Kravene for passivhuse er strammere end ved lavenergihuse klasse Definitionen på et passivhus lyder således: Det samlede varmebehov skal være begrænset til 15 kwh/m 2 pr. år. Det primære energibehov, som blandt andet er varmt brugsvand, ventilation, strøm til husholdningsapparater, opvarmning og nedkøling er begrænset til 120 kwh/m 2 pr. år. Passivhus er ikke en beskyttet betegnelse, hvilket vil sige, at alle i princippet kan kalde deres hus for et passivhus uden, at huset er det. Dertil er der lavet en certificeringsordning, hvor der gælder, at hvis bygningen opfylder kravene til et passivhus, får bygningen et certifikat [sbi, 2012]. 4.3 Energineutrale huse Et energineutralt hus er et hus, hvis samlede forbrug er lig med den netto energi, som produceres i huset [Marszal et al., 2012]. 4.4 Nul-energi huse Et nul-energi hus defineres som et hus, der ikke har brug for varmetilførsel før udetemperaturen falder til 0 C. Det er derfor sjældent nødvendigt at tilføre varme til huset fra et forsyningsnet.[trelleborg, 2012] 4.5 Energi +Huse Definitionen af et energi +Hus er, at det skal producere mere energi fra VE-kilder end bygningen forbruger pr. år, hvilket betyder, at forbrugerens elforbrug ikke medregnes. Et energi +Hus bygningsforbrug vil hovedsageligt være dækket af on-side og/eller off-side VEenergikilder til at få netto forbruget i minus. +Huset kan være tilkoblet et forsyningsnet, når disse VE-energikilder ikke dækker netto forbruget. Udover dette er +Huset normalt tilkoblet et forsyningsnet til dækning af elforbrug [Energi +Huset, 2012]. Definitionen af energibesparende typer af huse er nu fastsat, samt hvilke forudsætninger og forventninger, der er til et energi +Hus. I det efterfølgende tages der udgangspunkt i et casehus, som vil danne grundlag for beskrivelsen af, hvorledes et energi +Hus kan opføres. 10

19 Casehus 5 I dette projekt arbejdes der med opbygningen af et hus, som producerer mere energi, end det bruger på årsbasis. Der tages udgangspunkt i et casehus fra Danfoss, hvor grundplanen er vist på figur 5.1, og snittegning på figur 5.2 med henblik på at opføre et +Hus. Casehuset er klassificeret som et +Hus med plads til en familie med børn med et areal på 185 m2. I projektet vil grundplanen forblive som den er i Danfoss casehus. Med dette udgangspunkt vil der blive set og beregnet på, hvilke byggetekniske muligheder der er for at opføre et hus, som leverer mere energi, end det bruger. I den forbindelse vil der blive gået i dybden med tekniske muligheder for produktion af energi til elektricitet og varme. Ydermere vil der blive lavet vurderinger og beregninger på materialevalg til opførelse af et +Hus. Endelig vil der blive sat fokus på, hvordan husets beboere kan have indflydelse på, om et hus kan fungere som et +Hus eller ej. På figur 5.1 ses en plantegning af Danfoss casehus, som projektet bliver opbygget omkring. Plantegninger viser huset med interiør. Dette er der ikke er taget forbehold for i beregningerne i denne rapport. Endelig er husets ydre areal på 185 m2, mens det indre areal er på 158 m2. Figur 5.1. Plantegning af Danfoss casehus. Huset indre areal er på 158 m2 eksklusion garagen på 71,4 m2 [Danfoss, 2012a] 11

20 Gruppe D Casehus På figur 5.2 ses et tværsnit af Danfoss casehus. Denne viser husets ydervægskonstruktion og tagkonstruktionen. Ydervæggen er konstrueret af teglsten af dansk normalformat, 260 mm rockwool, dampspærre, murpap, m.m. Derudover viser tværsnittet et tag med en to siders hældning på 25, og en indvendig lofthøjde på 2520 mm. Figur 5.2. Tværsnit af Danfoss casehus.[danfoss, 2012a] På figur 5.3 ses en grundplans tegning af Danfoss casehus. På denne tegning kan det ses, at solcellerne i casehuset er vendt henholdsvis mod sydøst og sydvest. Derudover kan det ses, at huset følger grunden. Figur 5.3. Grundplan, Danfoss casehus.[danfoss, 2012a] 12

21 Aalborg Universitet Med udgangspunkt i disse grundtegninger er de ydre rammer for et +Huset opsat. Der vil i den resterende del af denne rapport, blive set på, forskellige metoder til at optimere et +Hus, herunder byggeelementer, energikilder, elektroniske styringssystemer samt brugeradfærd. Dette gøres med henblik på at samle disse forskellige faktorer og komme med et bud på, hvordan et +Hus optimeres. 13

22

23 Teknisk 6 I dette afsnit vil de materialer, som er nødvendige for, at der kan designes et energi +Hus, beskrives. Materialerne vil blive beskrevet fra en teknisk vinkel, hvor de væsentlige tekniske specifikationer for hvert af disse materialer, vil blive beskrevet. Herefter bliver der beregnet på materialer på baggrund af den teoretiske del af afsnittet. Materialerne er energirigtige, således energitabet formindskes. Desuden vil der ikke blive kigget på materialer, som stadig er i konceptfasen, men kun materialer, som bliver produceret, og er i handel. 6.1 Transmissionstab Når temperaturen inde i en bygning er højere end udenfor bygningen, vil der forekomme en varmetransport, som resulterer i et varmetab. Dette varmetab er defineret ved formel 6.1. Φ = U A T (6.1) Hvor: Φ Varmetabet [W] U Transmissionskoefficienten [W/m 2 K] A Arealet [m 2 ] T Temperatur forskellen i [K] Transmissionskoefficient Når der kigges på, hvor stort et energiudslip der forekommer, bruges transmissionskoefficienten, som også kaldes U-værdien. U-værdien indgår i formel 6.1, hvor den angiver, hvor stor en mængde energi, der transmitteres gennem et materiale pr. m 2, når der er en temperaturforskel på 1 K på hver sin side af materialet. For at opnå det mindst mulige varmetab, skal U-værdien være så tæt på 0 som muligt. Det ideelle tilfælde ville være en U-værdi på nul, da der ikke vil forekomme nogen varmestrømning. U-værdien er givet ved formel 6.2. U = 1 R = 1 R si + R h + R se (6.2) Hvor: 15

24 Gruppe D Teknisk R R si R h R se Isolansen [m 2 K/W] Indre isolans Den homogene isolans Ydre Isolans Korrektion af transmissionskoefficient U-værdien for et materiale i en bygningsdel er ikke altid den samme, som den U-værdi den har, når materialet af blevet implementeret i byggeriet. Dette skyldes, at installationen af materialer sjældent er perfekt installeret, hvilket resulterer i, at U-værdien derfor ikke er den samme som angivet af producenten. Derfor gøres der brug af korrektioner, som tager forbehold for disse fejl. Der skelnes mellem tre korrektioner [Dansk Standard, 2011]: sprækker og spalter i isoleringen bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser nedbør på omvendt tag Isolans En anden måde at anskue formindskelsen af varmetabet er ved at se på et materiales varmemodstandsevne (R), som indgår i formel 6.2. Varmemodstanden er beskrevet ved formel 6.3. Jo højere varmemodstand et materiale har, jo bedre kan det isolere, og dermed formindskes varmetabet gennem bygningsdelen. R = d λ (6.3) Hvor: d λ Tykkelsen [m] Varmelidningsevne [W/mK] Da der ønskes det mindst mulige varmetab, er det essentielt at have fokus på tykkelsen af materialet, samt dets varmeledningsevne. Overgangsisolans Bygningsdele er i sig selv også isolerende, da der forekommer en isolans ved varmetransport ved bygningsdelene. Denne isolans kaldes for overgangsisolansen, og gælder for begge sider af bygningsdelen. Det er sammenspillet mellem konvektion og stråling, som resulterer i isolans omkring bygningsdelene. Overgangsisolansen er forskellig for varmestrømningens retning samt, om det er den indre eller den ydre side, som det kan ses i tabel 6.1. Varmestrømnings retning Opad Vandret Nedad R si 0,10 0,13 0,17 R se 0,04 0,04 0,04 Tabel 6.1. Overgangsisolanser for indre- og ydre overgangsisolanser [Dansk Standard, 2011]. 16

25 6.2. Isolering Aalborg Universitet Varmeledningsevne Varmeledning er en varmetransport, hvor frie elektroner i et materiale vil overføre varmen i form af kinetisk sammenstød [Den Store Danske]. Denne egenskab kaldes for varmeledningsevnen (λ). Jo lavere en varmeledningsevne et materiale har, jo mindre varmegennemstrømning og dermed mindre varmetab. Altså er varmeledningsevnen en vigtig faktor, når det kommer til bestræbelsen efter et lavt varmetab Linjetab Linjetabet er defineret som varmetabet gennem en lineær kuldebro, hvor det er forskellen mellem den endimensionelle og den todimensionelle varmestrøm [Dansk Standard, 2011]. Φ Ψ = Ψ L T (6.4) Hvor: Φ Ψ L Linjetabet [W/mK] Længden [m] 6.2 Isolering Isoleringen er betegnelsen for materialer med lav varmeledningsevne. Dette ses i tabel 7.3, hvor den har den største varmemodstand af elementerne i ydervæggen. Dens gode evner til at modvirke varmetabet skyldes netop dets lave varmeledsningsevne. Disse vil der nu kigges nærmere på Varmeledningsevne For at finde et materiale, som vil være fordelagtigt at installere som isoleringsmateriale i +Huset, kan der kigges på forskellige materialers varmeledningsevner. Materialer har vidt forskellige varmeledningsevner, som det kan ses i tabel 6.2. Materialer λ [W/mK] Aluminium 220 Rustfrit stål 17 Beton Glas 0.8 Mursten Mineraluld (Sten- og glasuld) Stillestående luft 0,024 Tabel 6.2. λ-værdien for forskellige materialer. [Bolius, 2012] 17

26 Gruppe D Teknisk Som det kan ses i tabel 6.2, er aluminium et godt materiale til at lede varmen. Dette opleves eksempelvis ved, at aluminiums stellet på en cykel kan føles koldere, end sædet der fyldt med skum. Følelsen af at aluminium er koldere skyldes netop aluminiums høje varmeledningsevne (ved antagelse af, at stellet er koldere end hånden). Modsat aluminium, som det ses i tabel 6.2, har stillestående luft en lav varmeledningsevne på 0,024 W/mK, hvilket næsten er identisk med værdien for mineraluld (0,03-0,10 W/mK). Mineraluld er et materiale, hvor stillestående lufts lave varmeledningsevne udnyttes. Dette sker ved, at mineraluld er et porøst materiale, hvori luftens indkapsles således, at lufts isolerende egenskab udnyttes til at formindske varmetabet. Dette gør mineraluld fordelagtigt til brug som isoleringsmateriale Transmissionskoefficient Som beskrevet i afsnittet for transmissionskoefficienten, kan et materiales evne til at holde på varmen beskrives ved dets U-værdi. Som det kan ses på figur 6.1, falder U-værdien for isoleringen, når tykkelsen øges. Desuden kan det også ses på grafen, at den kan beskrives som værende en hyperbel. Dette giver et andet perspektiv til tykkelsen af isoleringen, når der tænkes på formel 6.3 for isolansen. Formlen viste, at jo tykkere en isolering der blev brugt, jo bedre isolerede det. Men i og med at den aftager tilnærmelsesvis eksponentielt, vil det efter en isoleringstykkelse på mm ikke kunne betale sig, da U-værdien aftager ubetydeligt lidt. Figur 6.1. Udviklingen af U-værdien når tykkelsen stiger for isoleringen. Beregningen er foretaget på Rockwools Super A-Murbatts isolering Rockwool [2012b]. 6.3 Vinduer Vinduet har en række forskellige funktioner i en bygning. Ud over at vinduet skal kunne give udsyn og fungere som klimaskærm på samme tid, skal det også kunne give dagslys ind til rummene i bygningen. Ved at tilføre dagslys kan der spares på den kunstige belysning, men sollys er også en fysiologisk nødvendighed for mennesker [Jacobsen og Jørgensen, 2011]. Vinduer har også den egenskab, at når de bliver bestrålet af solens stråler, vil det bagvedliggende rum blive opvarmet. Ved den korrekte udnyttelse af dette varmetilskud, 18

27 6.3. Vinduer Aalborg Universitet kan der spares penge, og derudover skånes miljøet også. Det er først over det sidste årti, at bevidstheden omkring vinduets evner og samtidig dets mangler har resulteret i, at der er forsket og stillet skrappere krav i bygningsreglementerne. Retningslinjerne for bygningsklasse 2020 er ikke en undtagelse, og der vil kun blive stillet endnu skrappere krav, end det ses i bygningsreglementet i dag. Derfor stiller det krav til vinduesproducenterne, som for tiden producerer mere og mere energivenlige vinduer, som kan anvendes i fremtiden Transmissionskoefficient U-værdien angiver hvor stor en varmestrøm (W ), der strømmer gennem 1 m 2 af vinduerne, når temperaturforskellen er 1 K mellem den indvendige og udvendige side af vinduet. Jo lavere en U-værdi der er tale om, jo bedre isoleringsevner har vinduet. Ligning 6.5 angiver U-værdien for vinduer [Østergaard, 2010a]. Hvor: U w = A g U g + A f U f + L g Ψ g A w (6.5) U w U-værdien af hele vinduet i [W/m 2 K] U g U-værdien af glasset i [W/m 2 K] U f U-værdien af ramme-karmarealet i [W/m 2 K] A g Synligt glasareal i [m 2 ] A f Ramme-karmareal i [m 2 ] L g Glassets areal i [m 2 ] A w Vinduets areal i [m 2 ] Som det ses i ligning 6.5 afhænger vinduets U-værdi blandt andet af glasandelen (f f ), som vil stige i takt med størrelsen af vinduet stiger. Dette kan også ses i grafen for figur 6.2. Her ses det, at U-værdien falder i takt med, at størrelsen for vinduet stiger. Dermed kan det bedst betale sig at have store vinduer. 19

28 Gruppe D Teknisk Figur 6.2. U-værdien for forskellige størrelser af vinduer i casehuset samt et referencevindue, hvor x-aksen angiver glasandelen i vinduet. Dataetiketten angiver vinduets dimensioner. Grafen er baseret på vinduesmodellen Idealcombi Futura Solenergitransmittans Når solen skinner, bidrager den ikke kun med sollys igennem vinduerne. Solens langbølget infrarøde strålinger bliver transmitteret ind i huset gennem vinduerne, hvor de bliver omdannet til kortbølget infrarøde strålinger, som giver varme [Science Daily, 2012]. Solenergitransmittansen, også kaldet g-værdien, angiver den procentdel af solens energi, som passerer gennem vinduet og kommer ind i bygningen. Jo højere en g-værdi, jo mere energi kommer der ind gennem vinduet. Som det ses på figur 6.3 er det ikke al strålingen, som kommer gennem ruden. Dette skyldes, at vinduet reflekterer en hvis mængde af strålerne. Desuden er der en mængde af strålerne, som absorberes i glasset og mellemrummet mellem glaslagene. Fra dette mellemrum er der en vis procentdel, som ledes ud igen, hvor resten ledes ind i bygningen. Størrelserne på g-værdien er forskellige fra vindue til vindue, da alle vinduer er produceret forskelligt alt efter krav og specifikationer. Figur 6.3. Sollystransmittansen for et vilkårligt vindue [De Store Bygningers Økologi, 2012]. Grafen i figur 6.4 viser, at g-værdien stiger, når vinduets størrelse stiger. Det vil sige, at større vinduer er bedre end små vinduer, da de store vinduer kan lade mere solenergi passere end de små. Hvis der forekommer store vinduer, betyder det ikke, at de har en 20

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strømgade 2 Strømgade 2 9330 Dronninglund Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. februar 2013 Til den 11. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorvaldsvej 1A - 1D Thorvaldsvej 1A 5471 Søndersø Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Beregning af bruttoenergi

Beregning af bruttoenergi BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søballevej 6B - 6N Søballevej 6B 5270 Odense N Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. januar 2013 Til den 31. januar 2023.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lærkevej 36 U-X Lærkevej 36U 6600 Vejen Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. marts 2013 Til den 13. marts 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ådalsvænget 23 Postnr./by: 6800 Varde BBR-nr.: 573-000070 Energikonsulent: Vivian Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Vh-consult

Læs mere

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere