TEMA TEMA SLUT MED GLASPALADSER RUSTET TIL NYE ENERGIKRAV ÆSTETISK LØFT TIL BETON. Beton sparer energi. svært at overholde energirammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA TEMA SLUT MED GLASPALADSER RUSTET TIL NYE ENERGIKRAV ÆSTETISK LØFT TIL BETON. Beton sparer energi. svært at overholde energirammen"

Transkript

1 TEMA TEMA Beton sparer energi BETON SPARER ENERGI SLUT MED GLASPALADSER svært at overholde energirammen RUSTET TIL NYE ENERGIKRAV betons tyngde giver fordele ÆSTETISK LØFT TIL BETON projekt om den synlige overflade FEBRUAR 23. ÅRGANG

2 Tag pulsen på din produktionsproces med TempSim... TempSim giver dig svarene... Hvornår kan betonen afformes? B10 MARKETING Opfyldes normens krav til udtørringsbeskyttelse? Er der risiko for temperaturrevner? TempSim simulerer betonens hærdeproces TempSim er et program, der kan simulere temperaturforløb, modenheds- og styrkeudvikling i de mest almindelige konstruktionstyper. Programmet gør det muligt at planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer optimere produktionsprocessen og dermed at sikre optimal omkostningsstyring sikre dine kunder en optimal rådgivning Interesseret i at vide mere? Kontakt CtO på telefon og modtag en gratis 30 dages demoversion. Forskellen tæller... Aalborg Portland A/S Tel: Fax: Internet:

3 ISSN X Nr årgang Februar Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag: Dansk Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udgivere Dansk Beton Industriforening Betonelement-Foreningen Dansk Betonforening Dansk Fabriksbetonforening Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) Dansk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Fax Produktion og administration Henrik Olsen Paritas Grafik A/S Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Fax Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen Tlf Fax Abonnementspris Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland kr. 260,- (4 numre) Løssalg kr. 65,00 excl. moms Indhold Ny energikrav er en fordel for beton. 3 Glaspaladsernes epoke er ovre Elementfabrikkerne er klar Nye tæthedskrav er en overkommelig udfordring for betonbyggeri Beton er godt rustet til de nye energikrav Et æstetisk løft til beton Import af betonelementer kræver særlig dokumentation Unicon køber 4K 18 Atter mulighed for at deltage i kurser i betonteknologi på DTU Lang, smal oog funktionel Den danske betonbranche skal være stærkere Et rigtig gammelt betonrør Fremragende betonoverflader til forskere og studerende Tilbage til betonen Repton Dancert Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion 28 Betonelement-Foreningen Nyt fra Betoncentret Fra CtO s arbejdsmark Dansk Betonforening Ny energikrav er en fordel for beton Med et sæt energibestemmelser for såvel nye bygninger som tilbygninger udfordrer de danske byggemyndigheder byggebranchen på konstruktive løsninger. Betonbranchen har som det fremgår af artikler i dette nummer af Dansk Beton taget udfordringen op i den konstruktive ånd. De danske fabrikanter af betonelementer melder, at de i det store og hele er klar til at honorere kravene. Og vi har tidligere beskrevet, hvordan blokproducenterne er klar med fundamentsløsninger, som byggebranchen kan bruge i bestræbelserne på at overholde den energiramme, som er en væsentlig nyskabelse. Nogle af de nye løsninger vil uvægerligt gøre det dyrere at bygge i Danmark. Men ser man over hele en bygnings levetid, vil den samlede omkostning til opførelse og drift blive betydeligt billigere her tæller et 25 procent lavere energiforbrug i 50 eller flere år ganske meget. Derfor bør bygherrer også overveje, om det er godt nok at overholde de nye energikrav eller om det ikke skulle være en fordel at vælge endnu mere energivenlige løsninger. Det er der flere årsager til. For det første kan bygninger efter de nye bestemmelser kategoriseres som lavenergihuse i klasse 1 eller 2 og derved få papir på fremtidige lave energiudgifter. Det burde give et plus for bygningens værdi. For det andet har myndighederne allerede meldt ud, at kravene til energibehov atter vil blive skærpet om nogle år. Det kan derfor både i forbindelse med eventuelle tilbygninger og for at sikre bygningens værdi være fordelagtigt at fremtidssikre sit energibehov. For betonbranchen er det endvidere glædeligt, at de nye energibestemmelser også medfører en meget retfærdig måde at opgøre bygningers energibehov på. Blandt andet skal bygningens varmekapacitet med i beregningerne, fordi en stor varmekapacitet nedsætter energibehovet ved at udjævne temperaturer og derved såvel udnytte fx solvarme bedre og nok primært - mindske et eventuelt behov for køling om sommeren. Brug af tung beton kan på grund af den større varmekapacitet reducere energibehovet med 5-10 procent i forhold til lettere materialer. Det har betonbranchen sagt længe nu vil det indgå i energiberegningerne ved projekteringen af hvert eneste byggeri fremover. Forsiden FORSIDEFOTO: HOTEL ASTORIA I KØBENHAVN FRA 1935 REGNES SOM ET AF ARKITEKTEN OLE FALKENTORPS ( ) HOVEDVÆRKER. FUNKIS-BYGNINGEN ER ET MARKANT EKSEMPEL PÅ 1930 ERNE FUNKTIONALISME. TEMA BETON SPARER ENERGI jbn

4 Total Performance Control Hvordan opnås høj betonkvalitet med forlænget bearbejdelighed? Beton skal opfylde en række krav, alt afhængigt af brugerens behov, dets anvendelse og det miljø, som det placeres i. For færdigbetonproducenten er økonomisk betonproduktion meget vigtig, entreprenøren ønsker en beton med lang bearbejdelighed og nem udstøbning, og den projekterende er interesseret i høj styrke og lang levetid. For at løse disse problemer samtidig har Degussa Construction Chemicals lanceret Total Performance Control TM -konceptet. Superplastificeringsmidlet Glenium SKY er et nøgleelement i Total Performance Control TM -konceptet. Degussa Construction Chemicals Denmark A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro Telefon , Fax , Adding Value to Concrete ADRESSEÆNDRING BRUG SE TIDLIGERE UDGAVER AF DANSK BETON PÅ ABONNENTER HAR NYE MULIGHEDER PÅ 4

5 KØBENHAVNS SIDSTE GLASPALADSER? TIL VENSTRE KOMMUNERNES LANDSFORENINGS NYE HOVEDKVARTER, SOM BLEV TAGET I BRUG I DECEMBER TIL HØJRE HK-HUSET. ADRESSEN ER WEIDEKAMPSGADE I KØBENHAVN. Glaspaladsernes epoke er ovre TEMA BETON SPARER ENERGI DE NY ENERGIBESTEMMELSER GØR DET I PRAKSIS UMULIGT AT BYGGE HUSE MED RENE GLASFACADER, FASTSLÅR SENIORFOR- SKER, DER HÅBER PÅ STØRRE VARIATION I FACADEUDTRYKKET, FX VED BRYSTNINGSPARTIETS GENINDFØRELSE. Flotte kan de være, de store, skinnende glasbygninger, som er blevet moderne som domicil for informationsalderens succesvirksomheder, der gerne vil signalere åbenhed og styrke. Men nu er det sandsynligvis slut med at profilere sig på den måde. De nye energibestemmelser i Bygningsreglementet, der gælder fra 1. januar 2006, sætter en stopper for arkitekternes gennemsigtige drømme. De nye energibestemmelser betyder, at det i praksis er slut med glashusene, siger seniorforsker Kjeld Johnsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Problemer sommer og vinter De store glasfacader volder energimæssige problemer hele året rundt. Om sommeren betyder stort solindfald, at der bliver så varmt i bygningerne, at der som regel er brug for kraftigere ventilation og køling. Det udløser straks problemer med energirammen, hvor energiforbrug til køling skal ganges med 2,5, før det indgår i beregningerne. Det nytter i øvrigt ikke at udelade kølingen og lade medarbejderne svede. Hvis beregningerne viser, at der bliver for varmt i bygningen, skal energiforbruget til køling regnes med uanset om køleanlægget findes eller ej. Men det er om vinteren, de store glaspartier har størst indflydelse på bygningens energiramme. Energiru- 5

6 TEMA FORTSAT FRA SIDE 5 BETON SPARER ENERGI der har en U-værdi på cirka 1,1. Afhængigt af isoleringstykkelsen har en betonfacade en U-værdi af størrelsesordenen 0,2. Varmetabet gennem glasfacader er simpelthen så stort, at alene det gør det vanskeligt at overholde energirammen, siger Kjeld Johnsen. Superisolerende ruder er i øvrigt ingen løsning. Det skyldes, at udstråling til himlen om natten køler glasset så langt ned, at der opstår udvendig kondens og eventuelt is på ru derne. Hvis ikke ruderne er beskyttet mod udstrålingen - fx ved et tagudhæng, vil der allerede ved U-værdier under 1,2 begynde at være problemer med at kigge ud tidligt på dagen. I sådanne tilfælde er det meningsløst at vælge ruder med en U-værdi under 1,0, mener Kjeld Johnsen. Glaspaladsers problemer med de gamle energikrav Mange af de store glaspaladser, der er skudt op i de seneste år, ville have meget store problemer med at overholde de nye krav til bygningers energibehov. Og faktisk er det tvivlsomt, om de overhovedet overholder de gamle krav, som var i kraft, da bygningerne blev godkendt. Disse krav fremgår af Bygningsreglementet og har været gældende siden 1995: Kapitel 4, afsnit 4.4.2, Stk. 5: Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i arbejdsrummene. Brystningens genindførelse Kjeld Johnsen er en stor fortaler for at genindføre brystningspartiet i moderne byggeri. Det vil sige, at hver etage foroven skal have et dagslysvindue, som sender godt med dagslys ind i kontorerne. I midten skal etagen have et udsigtsvindue til at kigge ud af. Og nederst et lukket brystningsparti, der nedsætter energitabet. Det har vi forsøgt at sige til arkitekterne i flere år. Men desværre sættes æstetik ofte højere end energiforbrug og komfort, siger Kjeld Johnsen, der - uden at have nagelfaste beviser er overbevist om, at mange af de nye glasbygninger, som fx er skudt op langs Københavns havnefront i de senere år, ikke engang overholder de tidligere energibestemmelser. De fleste af disse glaspaladser har mekanisk køling om sommeren. Det tillader Bygningsreglementet faktisk kun, når alle andre løsninger er udelukket. Og det er de vel næppe, når man projekterer med en stor sydvendt glasfacade og tvivlsomme solafskærmninger, lyder det ironisk fra seniorforskeren, der håber på, at den uvildige kontrol af energiberegningerne i de nye bestemmelser vil bidrage til, at de rent faktisk også bliver overholdt. jbn Kapitel 11, afsnit 11.5, stk.2: Ved planlægning af byggeri og ved valg af materialer, vinduesarealer, orientering og solafskærmning skal det sikres, at der opnås hensigtsmæssige temperaturforhold også i sommerperioden, og at gener ved direkte solstråling kan undgås. LET THE SUNSHINE IN, LØD DET I ROCK-MUSICAL EN HAIR FRA DET ER NÆPPE TEMAET HOS NYKREDIT PÅ KALVEBOD BRYGGE, HVOR SOLAFSKÆRMNINGERNE FJERNER UDSIGTEN TIL EN SMUK, SOLRIG JANUARDAG. 6

7 Driftsikkert udstyr karakteriserer alle Haarup anlæg - uanset størrelsen. Effektivt, driftsikkert og nemt Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg. På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontransportvogne, bånd og styringer. Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: Tlf.: Web:

8 TEMA BETONCENTRET SØGER MEDARBEJDER TIL TILSTANDS- VURDERINGER Vi søger en ingeniør eller tilsvarende med praktisk erfaring inden for tilstandsvurdering og skadesudredning af betonkonstruktioner. Dit job Arbejdsopgaverne ligger inden for konstruktionsundersøgelser, herunder tilstandsvurderinger og skadesanalyser. Du får selvstændig kundekontakt, og du skal bidrage til at opretholde og udbygge vores kundegrundlag i samarbejde med dine øvrige kollegaer. Arbejdsformen er teambaseret med en høj grad af selvstændigt arbejde. Vores kunder stiller høje krav til de resultater vi præsterer, og vi skal derfor altid være på forkant med levering og kvalitet. Din profil Du har praktisk erfaring med tilstandsvurdering, skadesudredning og brug af ikke-destruktivt prøvningsudstyr, og din faglige styrke ligger indenfor holdbarhed og reparation af beton. Du har endvidere et godt netværk i branchen. Du sætter effektivitet og kvalitet i højsædet og sætter pris på tekniske udfordringer. Vi lægger vægt på, at du er udadvendt og kontaktskabende, og at du er god til at samarbejde. Herudover forventer vi, at du arbejder selvstændigt og kan koordinere og planlægge eget arbejde. Vi tilbyder Du bliver en del af Danmarks største videncenter for beton med 40 engagerede og dygtige kollegaer. Jobbet er spændende og udfordrende med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder. Løn efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er Taastrup. Jobstart den 1. april eller snarest derefter. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte centerchef Mette Glavind på telefon Ansøgning Send din ansøgning mærket "Medarbejder-tilstandsvurderinger" senest den 14. marts til eller til: Teknologisk Institut Att. Personale og Udvikling Gregersensvej, 2630 Taastrup Læs mere om Teknologisk Institut på BETON De væsentligste tal fra de nye energibestemmelser Ved projektering af nye bygninger skal det dokumenteres, at energiforbruget til bygningens drift holder sig inden for en given energiramme. Denne omfatter bygningens energiforbrug til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Den nødvendige dokumentation er detaljeret. Blandt andet indgår klimaskærmens elementer, kuldebroer, bygningens varmekapacitet, vinduer og døre, orienteringen af vinduer, alternative energikilder, solafskærmning og varmeafgivelse fra personer og udstyr. Inden ibrugtagning skal en bygning energimærkes. For tilbygninger gælder andre krav. Energirammer Energirammen for boliger m.v.: /A kwh/m² Energirammen for kontorer, skoler m.v.: /A kwh/m² I begge tilfælde repræsenterer A det opvarmede etageareal. Der gælder skrappere krav for lavenergihuse i klasse 1 og 2. Klimaskærm Max. tab gennem klimaskærm ved op til tre etager: Max. tab gennem klimaskærm ved tre eller flere etager: SPARER ENERGI 6 W/m² 8 W/m² Krav til U-værdi (W/m²K) for bygningsdele omkring opvarmede rum Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,40 Etageadskillelser mod uopvarmede rum: 0,50 Terrændæk og kældergulve: 0,30 Loft- og tagkonstruktioner: 0,25 Krav til linietab (W/mK) for bygningsdele omkring opvarmede rum Fundamenter: 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme: 0,20 Samling mellem ydervægge og vinduer eller døre: 0,06 Varmekapacitet (Wh/K m²) Lette gulve, vægge og lofter: 40 Betondæk med trægulv, porebetonvægge: 80 Betondæk med klinker, letklinkervægge: 120 Tunge lofter, gulve og vægge i beton: 160 Lufttæthed (l/s pr. m² ved 50 Pa) Max. luftskifte gennem utætheder i klimaskærm: 1,5 8

9 Elementfabrikkerne er klar DE NYE ENERGIKRAV BETYDER FACADEELEMENTER MED MERE ISOLERING OG ANDRE LØSNINGER VED MONTAGE AF DØRE OG VINDUER. MEN I ALT VÆSENTLIGT HAR ELEMENTPRODUCENTERNE STYR PÅ UDFORDRINGERNE. DALTON A/S FORVENTER AT SKULLE BRUGE MELLEM 50 OG 100 MM MERE ISOLERING I FACADEELEMENTER. TEMA De strammede krav til bygningers energibehov i Bygningsreglementet BETON betyder nye udfordringer for produ- SPARER ENERGI center af isolerede facadeelementer. Men udfordringerne er absolut til at håndtere. De tekniske løsninger er stort set kendte, og på nogle punkter giver de nye energibestemmelser ligefrem betonelementer en fordel i forhold til andre byggematerialer. Det er den stort set enslydende konklusion på de spørgsmål, som Dansk Beton har stillet tre elementproducenter. Dalton A/S: Løft bliver en udfordring Dalton Betonelementer A/S leverer blandt andet sandwichelementer til facader. Vi kommer til at bruge tykkere isolering i facadeelementerne, selv om vi eliminerer kuldebroer rundt om vinduer og døre. Jeg forventer mellem 50 og 100 mm mere isolering, siger teknisk chef Søren Johansen. Det giver et problem ved håndtering af elementerne, hvor løftet skal ske i samme plan som elementets tyngdepunkt, hvis det skal hænge lodret. Med den ekstra isolering vil tyngdepunktet imidlertid ligge inde i isoleringen. Løsning af dette problem gør elementet lidt dyrere og koster også lidt på varmeisoleringen. Men det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden, siger Søren Johansen, der også ser fordele ved de nye energikrav. Det giver flere valgmuligheder, at man arbejder med en samlet energiramme. Og desuden har beton en tydelig fordel, fordi man også tager varmekapaciteten med i beregningerne, siger han. Spæncom A/S: Hvordan vil rådgiverne prioritere Hos Spæncom A/S siger teknisk chef Lars Reimer, at det bliver spændende at se, hvordan de rådgivende ingeniører vil håndtere den samlede energiramme. Ved lavt byggeri er det måske tilstrækkeligt med ekstra isolering i loft og gulv. Ved etagebyggeri skal facadernes U-værdi også ned. Det springende punkt er, hvordan rådgiverne vælger at prioritere, siger han. Blandt andet kan der til høje bygninger blive brug for ribbefacader med op til 300 mm isolering og en samlet tykkelse på en halv meter. Det kan også blive nødvendigt at reducere ribbehøjden til 100 mm for at bringe elementets U-værdi ned. Lars Reimer er sikker på, at branchen har de tekniske løsninger. Det skyldes blandt andet et DTU-projekt, der har udviklet løsninger, der gør det muligt at eliminere kuldebroer ved vinduer og døre. Det er slut med den traditionelle fals, som vil blive afløst af inddækninger, siger Lars Reimer. Det bliver også spændende at se, hvad de nye krav betyder for vores arbejdsproces. Vil man regne på bygningens varmekapacitet allerede før, der ansøges om byggetilladelse, skal elementproducenten med i projekteringen tidligere end i dag, fastslår Lars Reimer. EXPAN A/S: Regner med større efterspørgsel Den tredje virksomhed er EXPAN A/S, hvis hovedprodukt er vægelementer i beton og letklinkerbeton. Her siger adm. direktør Poul Kirkegaard: Elementbranchen står over for en spændende fremtid. Jeg regner med, at de skærpede energibestemmelser vil føre til større efterspørgsel efter vores produkter, fordi vi er bedst til at opfylde de nye krav. Blandt andet er energibehovet i bygninger med tunge materialer som beton 5-10 procent lavere på grund af den større varmekapacitet. Konkret skal EXPAN justere enkelte detaljer ved facadeelementerne for at fjerne kuldebroer langs fundamentet samt ved døre og vinduer. Virksomheden har løsningerne klar, så det vil ikke volde vanskeligheder. Tæthedskravet ser Poul Kirkegaard heller ikke som et problem. Småhusproducenterne er langt fremme med at udvikle gode løsninger, der sikrer tætte samlinger, siger han. Poul Kirkegaard forventer, at de strammere energi- og tæthedskrav vil styrke den igangværende udvikling i retning mod større præfabrikation. Elementbyggeri skal være mere montagearbejde end håndværk. Højere grad af færdiggøring og bedre finish er vejen frem, siger han og erkender i samme åndedrag, at det også vil kræve en holdningsændring i markedet, hvor mange i dag fejlagtigt betragter håndværk som kvalitet og industrielt byggeri som det modsatte. jbn 9

10 TEMA BETON SPARER ENERGI SAMLINGER MELLEM ELEMENTER OG GENNEMFØRINGER AF INSTALLATIONER KRÆVER OMTANKE FOR IKKE AT KOMME I KONFLIKT MED DET NYE OG GANSKE SKRAPPE TÆTHEDSKRAV Nye tæthedskrav er en overkommelig udfordring for betonbyggeri Det nye krav til bygningers lufttæthed betyder på flere fronter udfordringer for betonbyggeriet. Det oplyser civilingeniør Lars Olsen fra Teknologisk Institut, som dog samtidig kan berolige med, at betonverdenen langt fra står overfor uløse- lige problemer. Primært handler det om omhyggelighed i udførelsesfasen at opnå den nødvendige tæthed. De to nye tillæg til henholdsvis Bygningsreglementet og Småhusreglementet stiller krav til bygningers lufttæthed af hensyn til energibehovet. En utæt bygning kan sagtens have et energibehov, der er 5-10 procent højere end en tæt bygning. Det kan blive til meget i bygningens levetid. Samtidig vil komforten også være bedre i den tætte bygning, hvor der ikke er træk, siger Lars Olsen. Strengt tæthedskrav Tætheden måles ved hjælp af en såkaldt blower door, der monteres tætsluttende i en døråbning, hvorefter en ventilator skaber undertryk i huset. Ved at måle luftstrøm og trykforskel når man frem til et mål for tætheden, der opgøres som liter pr. sekund pr. m² gulvareal. Før målingen skal alle åbninger til kontrolleret ventilation så som emhætter, aftrækskanaler og luftventiler være lukket lufttæt af. Tæthedskravet ved nybyggeri og større ombygninger er 1,5 l/s pr. m². Det er et forholdsvis strengt krav. Det ligger absolut i den lave ende, når vi måler på eksisterende byggeri. Her ser vi resultater på op til 4 l/s pr. m², siger Lars Olsen. Omregnet svarer tæthedskravet til, at et hus på 150 m² samlet må have utætheder med et areal på ca. 400 cm², svarende til én åbning på 20 x 20 cm. Men kravet er heller ikke umuligt. Teknologisk Institut har målt tætheder på helt ned til 0,3 l/s pr. m² i en etageejendom, hvor der havde været stort fokus på tætheden. Beton er i sagens natur tæt. Ved elementbyggeri er det derfor især samlinger, der kan give anledning til utætheder. Her er omhyggelig fugning og understøbning vigtigt for at opnå tæthed. Pas på ved gennemføringer Gennemføringer af installationer er et andet kritisk område. Her skal elektrikere og VVS-folk være meget omhyggelige, hvis kravet til tæthed skal overholdes. Der er for eksempel BLOWER DOOR MONTERET I DØRÅBNING VED TÆTHEDSKONTROL AF BYGNING. TERMOGRAFI AFSLØRER TYDELIGT, AT DER TRÆNGER LUFT IND UNDER YDERVÆGGEN I DETTE ÆLDRE ELEMENTBYGGERI. LUFTINDTRÆNGNINGEN VED LOFT- VÆGSAMLING. 10

11 VENTILATIONEN KAN IKKE KONTROLLERES I ET UTÆT HUS, HVOR LUFT KAN TRÆNGE IND PÅ VINDSIDEN OG UD PÅ LÆSIDEN. TEGNING: ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN. Doserings- og blandeanlæg masser af eksempler på parcelhuse, hvor bagmur af beton bliver gennemboret for at kunne trække elektriske installationer i hulmuren. Ud over omhyggelig udførelse er der også brug for en grundig projektering, der beskriver hvordan gennemføringer skal udføres og tætnes, fastslår Lars Olsen, som understreger, at det gælder om at opfylde tæthedskravet fra begyndelsen. Det kan både være meget besværligt og dyrt at skulle tætne en bygning efterfølgende, siger han. Og det kan meget vel komme på tale. Som yderligere en nyhed lægger de nye bestemmelser op til, at byggemyndighederne kan forlange tætheden dokumenteret gennem målinger enten konsekvent eller i form af stikprøver. Enkelte kommuner har på forhånd meldt ud, at de vil forlange tæthedsmålinger af alt byggeri. jbn Baseret på mange års erfaring samt den nyeste teknologi på området designer, fremstiller og installerer Steel-Kamet OY komplette anlæg til beton- og procesindustrien. Betonanlæg fra Steel-Kamet er udviklet til drift i det krævende betonmiljø, og anlæggene er driftssikre og servicevenlige. Alle anlæg skræddersys efter kundens krav for produktion af enhver type beton til betonvarer, betonelementer eller færdigbeton. Membran tætner fundament Fundamentsblokke isolerer godt men er på grund af den store porøsitet ikke tryktætte. Problemet er dog normalt løst, når konstruktionen udføres korrekt med en membran, som eventuelt kan være en del af radonspærren, oplyser Torben Henriksen, der er udviklingschef i Dansk Leca A/S. BHS dobbeltaksialblander Nyt sekretariat til Teknologisk Institut TEMA BETON SPARER ENERGI Et konsortium af Teknologisk Institut og Byggecentrum har siden første januar 2006 stået for det fælles sekre tariat for energimærkning af bygninger, kontrol og eftersyn af tekniske anlæg og Huseftersynsordningen. Opgaverne løses for Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det nye sekretariat bliver kaldt FEM-sekretariatet. FEM står for de fem ordninger: Energimærkning af bygninger, Huseftersynsordningen (fra 1. juli 2006), eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg, eftersynsordningen for ventilationsanlæg (fra 1. januar 2007) samt den særlige indberetningsordning for statens ejendomme. DANMARK SVERIGE Steel-Kamet OY Finland ANLÆGSTYPER: Dybdesiloanlæg Rækkesiloanlæg Højsiloanlæg Containeranlæg I Skandinavien er Steel-Kamet OY repræsenteret af CPT A/S: Læs mere på Bygmestervej 8 DK-5600 Faaborg Tlf: Fax: Holmby 1503 SE Flyinge Tlf: Fax: P.O.Box 40 FIN Kalajoki, Finland Tlf.: Fax:

12 Beton er godt rustet til de nye energikrav BETONS TYNGDE KAN MODVIRKE OVERTEMPERATURER OM SOMMEREN SBI-ANVISNING 213: BYGNINGERS ENERGIBEHOV INDEHOLDER BLANDT ANDET BEREGNINGS- PROGRAMMET BE06. TEMA Som materiale betragtet har beton ingen problemer BETON med de nye energibestemmelser SPARER ENERGI snarere tværtimod. De for betonbranchen beroligende ord kommer fra SBi s forskningschef Søren O. Aggerholm, der om nogen er kravenes tekniske ophavsmand. Naturligvis skal man også tænke sig om i betonbranchen og måske justere de gængse konstruktioner et par steder. Men generelt er beton godt stillet, siger han. Det skyldes blandt andet den helhedsorienterede tankegang bag de nye krav. En ny bygning skal overholde en fastsat energiramme, som angiver, hvor meget energi der højest må bruges til at dække bygningens energibehov. Udover opvarmning omfatter kravene også energiforbrug til klimaanlæg, varmt vand og belysning ligesom energitilskud fra solindfald og andre former for vedvarende energi tages med i regnestykket. I forhold til lettere byggematerialer har beton en fordel i kraft af sin tyngde og dermed evne til at udjævne rumtemperaturer i løbet af døgnet. Det gælder både om sommeren og om vinteren. Om vinteren kan betonkonstruktionerne oplagre gratis varme fra solindfald og mennesker i bygningen, for så at afgive denne varme igen i nattens løb. Om sommeren virker betonen kølende sidst på dagen og modvirker derved de overtemperaturer, som tærer kraftigt på en samlede energiramme, hvor energiforbrug til køling straffes med faktoren 2,5. Køleeffekten om sommeren har generelt større betydning end vintereffekten, siger Søren O. Aggerholm. INDSATSEN BEGYNDER MED ARKITEKTEN, SOM SKAL HAVE FAT I ENERGIRAMMEN FRA BEGYNDELSEN. ELLERS KAN DET NEMT BLIVE NÆSTEN UMULIGT AT FÅ GODKENDT BYGGERIET. Anvisning med beregningsprogram For at gøre det muligt at leve op til de nye krav har SBi udgivet SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. Den indeholder beregningsprogrammet Be06 og en vejledning, der kan anvendes, når man skal beregne om en bygning overholder den fastsatte energiramme. Bygningsreglementets nye energibestemmelser henviser direkte til denne anvisning. De rådgivende ingeniører har hurtigt taget beregningsprogrammet til sig, og mange har været på kursus. I forhold til tidligere energiberegningsprogramer er Be06 udbygget med forhold som brugstid, daglysforhold, orientering af vinduer, belysning, elforbrug, behov for varmt brugsvand og som nævnt bygningens varmekapacitet. Sammen med de skrappere krav vil det uden tvivl få indflydelse på den måde, man projekter bygninger på, mener Søren O. Aggerholm. Der bliver brug for en mere helhedsorienteret projektering af bygning og installationer, hvor der samarbejdes tværgående om at optimere bygningen energimæssigt. Indsatsen begynder med arkitekten. Hvis arkitekten ikke har fat i energirammen fra begyndelsen, kan det nemt blive næsten umuligt at få godkendt byggeriet, siger Søren O. Aggerholm. 12

13 Øko-Økonomisk betonproduktion ved genanvendelse af restbeton og spulevand I FORHOLD TIL LETTERE BYGGEMATERIALER HAR BETON EN FORDEL I KRAFT AF SIN TYNGDE OG DERMED EVNE TIL AT UDJÆVNE RUMTEMPERATURER I LØBET AF DØGNET Nye krav til dokumentation Også hvad angår godkendelse er kravene strammet. Fremover skal bygherren på forhånd dokumentere, at den nye bygning overholder kravene. Det kan ske ved hjælp af beregningsprogrammet Be06 Denne dokumentation skal indsendes til det nye FEM-sekretariat, der blandt andet arbejder med energimærkning af bygninger. Først når sekretariatet har sagt godt for dokumentationen, kan bygherren søge om byggetilladelse. Når byggeriet er færdigt, skal det energimærkes, inden det tages i brug. SBi-anvisning 213 kan købes på Som producent af både færdigbeton og elementer styrker du virksomhedens image og kan udnytte den synergi der ligger i de miljømæssige og økonomiske aspekter ved recirkulering: et forbedret miljø genanvendelse og dermed optimal udnyttelse af de naturlige ressourcer (vand, grus, sten) ingen omkostninger til håndtering og deponi en forbedret driftsøkonomi CPT har løsningen! betonvarer, færdigbeton, betonelementer CPT tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter fra enkeltkomponenter til komplette procesløsninger eksempelvis specielt til elementproduktion: Rustfri murbindere sparer på energirammen De ny energibestemmelser kan betyde endeligt farvel til murbindere af tinbronze, som i forhold til bindere af rustfrit stål leder forholdsvis meget varme fra en betonbagmur til skalmuren. Det siger seniorforsker Klavs Feilberg Hansen fra SBi med henvisning til standarden DS 418 beregning af bygningers varmetab. Det fremgår for eksempel af standarden, at den såkaldte binderkorrektion, der bruges ved beregning af transmissionskoefficienten for en konstruktion, er 0,02, hvis der er anvendt otte 4 mm bindere af rustfrit stål pr. kvadratmeter. Ved brug af 4 mm bindere af tinbronze er korrektionen 0,06, altså tre gange så meget. Langborde & tipborde Stationære linjer med mobile enheder = høj effektivitet. Læs mere på DANMARK SVERIGE Vakuumhåndtering Skånsom håndtering, høj effektivitet, reducerede driftsomkostninger m.m. Bygmestervej 8 DK-5600 Faaborg Tlf: Fax: Holmby 1503 SE Flyinge Tlf: Fax:

14 Betonskulptur støbt i skumplast Som et led i projektet Den synlige betonoverflade har Betoncentret på Teknologisk institut samarbejdet med kunstneren Esben Klemann om at anvende utraditionelle støbeforme af polystyrenskum. I forhold til traditionelle forme giver det langt flere muligheder for at skabe figurer og fremspring i betonoverfladen. Esben Klemanns kunstneriske bearbejdning af materialet har også et industrielt perspektiv, som betonindustrien på længere sigt kan bruge ved produktion af beton elementer. Teknologisk Institut har derfor arbejdet videre med at fremstille støbeforme, som er bearbejdet med robotstyret fræseteknik. Det sker for at demonstrere, at det teknologisk set er muligt til en konkurrencedygtig pris at fremstille unikke betonelementer til spændende facader. Esben Klemanns skulptur var udstillet på Charlottenborg som en del af udstillingen Labyrinter Kunstens rum i november og december Skulpturen blev købt af Statens Kunstfond. Et æstetisk løft til beton PRODUCENTER OG BRUGERE AF BETON SAMARBEJDER MED ARKITEKTER OM AT GIVE BETON EN SELVSTÆNDIG IDENTITET OG ÆSTETISK KVALITET Hvad er en smuk betonoverflade? Det enkle spørgsmål har vist sig ikke at være helt så let at svare på, som man skulle tro. Blandt andet har Jesper Sand Damtoft, forskningsdirektør hos Aalborg Portland, måttet revidere sin opfattelse ganske meget efter det første års arbejde i projektet Den synlige betonoverflade. Som tekniker var det oprindeligt min opfattelse, at hvis man ville nå frem til en smuk betonoverflade, måtte man arbejde med det tekniske ved selve overfladen. Men nu er jeg blevet klar over, at bygningens udformning er lige så vigtig. En overflade er først pæn, når den er en del af helhedens arkitektoniske udtryk, siger Jesper Sand Damtoft, der er formand for projektets styregruppe. Den synlige betonoverflade samler producenter, betonbrugere og arkitekter i et spændende samspil om at give beton en selvstændig æstetisk kvalitet. Målet er at gøre beton til mere end et billigt materiale beton skal have sin egen unikke identitet, gennem udvikling af betons udseende og æstetiske egenskaber. Når begroet er smukt Professor Karl Christiansen fra Arkitektskolen Aarhus er en af deltagerne og manden der om nogen udfordrer teknikerne med provokerende spørgsmål om, hvad pæn nu lige vil sige. Nogle tænker, at bare overfladen er glat, ensfarvet og uforanderlig, så er det en fin overflade. Men sådan tænker en arkitekt ikke. For mig vil en ru overflade ofte være en fin overflade. Det samme gælder en begroet og patineret overflade. Vi har brug for at diskutere, hvad pæn vil sige, fastslår han. Det skal ikke forstås sådan, at begroning og smuds altid er pænt og værd at stræbe efter. Men hvorfor ikke udforme byg- Før Efter TITANDIOXID KAN SAMMEN MED UV-LYS FRA SOLEN NEDBRYDE FORSKELLIGE ORGANISKE STOFFER. BETON MED EN TYND OVERFLADE AF TITANDIOXID FÅR DERVED EN SELVRENSENDE EGENSKAB, SOM BILLEDERNE FØR OG EFTER UV-BELYSNING VISER I DET MINDSTE FOR NOGLE FARVESTOFFER. 14

15 ningen, så den uundgåelige patinering bliver et planlagt ornament, spørger Karl Christiansen. Overfladen alene er ikke det primære. Vi skal arbejde dybere og også se på formbarheden af beton specielt i lyset af ny teknologi. Det er min overbevisning, at beton har et meget stort æstetisk potentiale, der ikke er undersøgt endnu, siger Karl Christiansen. Teknologisk indsats Masser af betonteknologi er der dog også i projektet. På Teknologisk Institut arbejder Betoncentret blandt andet med, hvordan beton ældes, og i hvordan man kan forudsige og styre patineringsprocessen. Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med Aalborg Portland og sker på tre niveauer: Betonens overfladestruktur, konstruktionsdetaljer som samlinger og fuger samt overfladens mikroskopiske egenskaber. Vi vil udvikle et værktøj, så byggeriets parter kan tale om betonoverfladers udseende på et fælles grundlag og afstemme deres forventninger til overfladens ældning, siger kemiker Claus Pade fra Betoncentret. Indsatsen skal også gøre det muligt at designe overflader, der patinerer som ønsket hvad enten ønskerne går i retning af at bevare overfladen uændret eller at opnå en markant ældning. jbn Fakta om projektet Projektet startede den 1. januar Det forventes afsluttet ved udgangen af Det samlede budget over 3 år er på ca. 7 mio. kr. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem 11 virksomheder og videncentre, der repræsenterer byggeriet i alle dets faser. Projektet har fået støtte fra Fonden Realdania. Deltagerne er: Teknologisk Institut Aalborg Portland A/S Arkitektskolen Aarhus Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S Betonelement-Foreningen MT Højgaard A/S BASCON A/S DALTON Beton-elementer A/S Betonelement a/s Skanska Danmark A/S Vejdirektoratet Projektets resultater skal formidles via en webportal, der bl.a. kommer til at indeholde et idékatalog og en værktøjskasse med anvisninger, vejledninger, tjeklister og andre hjælpemidler, der sætter byggeriets parter i stand til at definere den ønskede overflade og efterfølgende at realisere den i et konkret byggeri. Projektets hjemmeside hedder Teknologisk Institut er projektkoordinator. HVAD ER EN SMUK BETONOVERFLADE? DET DISKUTERES FLITTIGT I PROJEKTET. 15

16 Nyt norsk stadion af dansk beton Spæncom har fået en ordre på levering og montage af løbende meter tribuneelementer samt tons andre betonelementer fordelt på søjler, bjælker, vægge og facader til et nyt stadion til den norske fodboldklub Start Kristiansand. Opgaven er på i alt ca. 45 millioner norske kroner. Da det nye stadion ligger helt ned til vandet, er første del af byggeriet en større pælefundering, hvorpå der udstøbes en plade. Import af betonelementer kræver særlig dokumentation FORSKELLIGE LANDES NATIONALE TILLÆG TIL DEN EUROPÆISKE BETONSTANDARD TILLADER BETONSAMMEN- SÆTNINGER, DER IKKE ER TILLADT I DANMARK. DERFOR SKAL IMPORTØREN PÅVISE, AT BETONEN SOM MINIMUM OVERHOLDER DE DANSKE KRAV I DS NOTER NOTER NOTER NOTER Arbejdsmiljøpris til SKAKO Citytunneln i Malmø har uddelt sin første arbejdsmiljøpris til medarbejdere fra SKAKO, som har leveret og monteret en betonstation til tunnelbyggeriet. Baggrunden er forbilledlig brug af risikostyring. Analyse af samlet udbud For Erhvervs- og Byggestyrelsen skal Rambøll Danmark sammen med Rambøll Management og advokatfirmaet Bech-Bruun analysere den offentlige-private samarbejdsform, der hedder samlet udbud. Ved samlet udbud forstås udbud af én kontrakt, der omfatter projektering og etablering/renovering af en bygning, drift og vedligeholdelse af bygningen samt dele af de serviceydelser, som er støttefunktioner for den kerneydelse, som bygningen danner ramme om. Pavilloner i klemme Byggeriets nye energikrav giver et særligt problem for de virksomheder, der udlejer lette pavillonbygninger til kunder, som midlertidigt har brug for ekstra plads. Hvis de nye krav kommer til at gælde for disse pavilloner, når de opstilles på midlertidige pladser, vil udlejningsvirksomhederne kunne kaste alle deres pavilloner på lossepladsen og det er næppe fornuftigt, forklarer afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri, som derfor har rejst sagen overfor Erhvervs- og Byggestyrelsen, der ifølge Niels Nielsen ser konstruktivt på sagen. Ved import af piloteringspæle og andre betonelementer er det nødvendigt at stille krav om supplerende dokumentation af betonsammensætningen til de udenlandske leverandører. Det fremgår af en undersøgelse, hvor Birit Buhr Jensen og Anders Haumann fra COWI blandt andet har set nærmere på valg af miljøklasse for funderingspæle og andre betonelementer ved import til Danmark. Undersøgelsen viser, at der i Tyskland, Sverige og Danmark er forskel på de krav, der i samme miljøklasse stilles til betonen og dokumentationen heraf. Mig bekendt bliver den supplerende dokumentation ikke krævet i dag. Dermed kan man faktisk ikke vide, om de importerede pæle og elementer overholder danske normative krav, siger senior fagleder Birit Buhr Jensen fra COWI. Nationale tillæg Baggrunden er de nationale krav, som de fleste europæiske lande stiller ud over den europæiske betonstandard EN 206. I Danmark fremgår disse obligatoriske krav af DS Tilsvarende normative krav har vores nabolande i form af DIN (Tyskland) og SS (Sverige). Produktion af præfabrikerede pæle i Danmark sker efter det danske regelsæt. Og når pæle importeres fra f.eks. Sverige eller Tyskland til brug i Danmark, skal disse ligeledes overholde danske normative krav. De nationale annekser til EN er meget forskellige og giver europæiske producenter af præfabrikerede betonelementer mulighed for mange forskellige betonsammensætninger. Betonen til f.eks. funderingspæle kan afhængigt af om producenten hører hjemme i Danmark, Tyskland eller Sverige, have forskelligt dæklag, vand/cement-tal, cementtype, indhold af flyveaske og slagge samt kloridindhold. Når et betonelement er produceret efter andre landes nationale tillæg til EN 206-1, må det påhvile importøren af elementet eller leverandørens agent i Danmark at dokumentere, at elementproduktionen som minimum overholder de opstillede krav til den relevante eksponeringsklasse i henhold til DS 2426 og de tilknyttede standarder, siger Birit Buhr Jensen. Hvilke miljøklasser COWIs analyse kaster også lys over hvilke miljøklasser, det kan være aktuelt at anvende for præfabrikerede pæle. Først og fremmest bør valget være baseret på lokale forhold belyst ved jord og grundvandsprøver. Omfanget af analyser bør vurderes i det enkelte tilfælde i afhængighed af de aktuelle forhold. Langt de fleste pæle vurderes at høre hjemme i moderat miljøklasse under danske forhold. 16

17 BYGGEGRUBE FOR BROFUNDAMENT, DER SKAL HVILE PÅ FUNDERINGSPÆLENE, SOM ER PRODUCEREDE I DANMARK. ELLERS VILLE DET VÆRE NØDVENDIGT AT KRÆVE EKSTRA DOKUMENTATION PÅ EN RÆKKE PUNKTER. For piloteringspæle placeret i marint miljø vurderer COWI, at pæle produceret til aggressiv miljøklasse er tilstrækkeligt under følgende betingelser: Vanddybden overstiger ca. 2 m, og der er ikke væsentlige bevægelser i vandet som følge af skibstrafik eller bølger. I tilfælde af stillestående vand vurderes det at være tilstrækkeligt, at vanddybden overstiger 1 m. For piloteringspæle placeret i marint miljø og i tidevands/plaskezonen eller 0-2 m under vand kan det være relevant at bruge en miljøklasse E eller at skærpe dæklagskravet. Dette kan vurderes ud fra det aktuelle eksponeringsmiljø, betingelserne for korrosion (klorid, sulfat mv.) og en levetidsberegning. Interesserede kan få notatet Præfabrikerede betonpæle, miljøklasser og normative betonkrav tilsendt som pdf-fil ved henvendelse til: Birit Buhr Jensen, jbn Eksempel på supplerende krav Denne tabel giver et eksempel på, hvilken dokumentation der bør foreligge, når der er foreskrevet en beton i moderat miljøklasse (XA1) og aggressiv miljøklasse (XA2). For andre eksponeringsklasser end XA1 og XA2 kan der være tale om andre forskelle. Det skal dokumenteres, at dæklaget for elementer i moderat miljøklasse overholder det danske minimumskrav om 20 mm og for elementer i aggressiv miljøklasse det danske minimumskrav om 30 mm. Det skal verificeres, at cementtypen i den givne miljøklasse overholder de danske normative krav, alternativt at det dokumenteres jf. afsnit i DS 2426 at cementen er egnet. Denne dokumentation kan imidlertid være meget omfattende, særligt i miljøklasserne M, A og E. Det skal dokumenteres fra tyske og svenske leverandører, at alkaliindhold i cementen overholder de danske normative krav. Der skal tillige dokumenteres fra tyske leverandører, at cementens kloridindhold overholder de danske krav. I henhold til svensk standard SS er slagge tilladt. Ved import fra Sverige skal det derfor sikres, at slagge ikke er anvendt. En v/c beregning skal dokumentere, at vand/cementforhold er overholdt i henhold til beregning efter DS Det skal dokumenteres, at tilslag overholder krav til. alkalikiselreaktivitet i henhold til DS/EN LEVERANDØR TIL DANSK BETON INDUSTRI Leverandør af fibre, farve, tilsætningsstoffer og formolie til Betonindustrien Erhvervsparken 3, Ø. Bjerregrav 8900 Randers Telefon Fax

18 Unicon køber 4K NUMMER ÉT OG TO PÅ DET DANSKE MARKED FOR FABRIKSBETON BLIVER ÉN VIRKSOMHED Blåstribet eller sort og rød. Det har for mange været et centralt valg på det danske marked for fabriksbeton, hvor Unicon med de blå striber i årevis har været størst og 4K med det sortrøde logo næststørst. Men nu har Unicon A/S, som er et datterselskab af den italienske Cementir Gruppe, indgået en aftale om overtagelse af 4K Beton A/S fra den mexicanske Cemex-gruppe. I samme forbindelse har Unicon A/S solgt to polske datterselskaber, der opererer indenfor færdigbeton samt sten og grus til Cemex. Handlen i Polen skal godkendes af de polske myndigheder. Derfor er vores overtagelse af 4K ikke endelig endnu. Vi forventer dog ingen vanskeligheder, siger general manager Bo Ankerfelt fra Unicon A/S. Ifølge Bo Ankerfelt behøver betonkunderne ikke frygte, at den nye storproducent vil udnytte situationen. Vi bliver nu for første gang reelt en landsdækkende virksomhed. Det oplever vi som et øget ansvar og en forpligtelse til at levere endnu bedre kvalitet og service, siger han. Unicon er Skandinaviens største fabriksbetonproducent med 69 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. Heraf 18 i Danmark. 4K har også 18 danske fabrikker. Købet af 4K giver mulighed for synergifordele på to områder. For det første har Unicon udviklet et effektivt logistik- og transportsystem, som nu kan komme flere kunder til gavn. For det andet bliver der bedre mulighed for produktudvikling i den samlede virksomhed. SYNERGI. UNICON HAR UDVIKLET ET LOGISTIK- OG TRANSPORTSYSTEM, SOM NU KAN FINDE BREDERE ANVENDELSE. Samtidig bliver det langt mere interessant at markedsføre og promovere beton, når indsatsen ikke som hidtil kommer konkurrenter lige så meget til gode som os selv. Der er ingen tvivl om, at vi nu går kraftigere ind i konkurrencen med andre byggematerialer som træ, glas og stål, fastslår Bo Ankerfelt, der ikke er afvisende overfor samarbejde med andre virksomheder i branchen, selv om Unicon har valgt at stå udenfor Fabriksbetonforeningen. Tid til analyse i faglige foreninger I Dansk Byggeri finder afdelingschef Niels Nielsen, at det selvfølgelig er interessant, når de to største betonleverandører slår sig sammen. Det bliver naturligvis spændende at se, hvad fusionen betyder på det forretningsmæssige plan. Men det er også interessant, om koncentrationen giver bliver bedre mulighed for udvikling på betonområdet. Det sidste kan vi håbe på. Der vil stadig være et incitament til udvikling, fordi beton også konkurrerer med andre byggematerialer, siger han. Fusionen får desuden stor betydning for Fabriksbetonforeningen og måske også de øvrige fabrikantforeninger på betonområdet, mener Niels Nielsen. Unicon står uden for Fabriksbetonforeningen, som er tilknyttet Dansk Byggeri. Indtil videre er 4K med i foreningen, men det vil virksomheden næppe blive ved med at være. Derefter vil hovedparten af al dansk beton blive fremstillet på virksomheder uden for Fabriksbetonforeningen. Fabriksbetonforeningen er opmærksom på, at den skal udvikle sig i takt med branchen. Derfor er det nu AFDELINGSCHEF NIELS NIELSEN, DANSK BYGGERI: DET BLIVER SPÆNDENDE AT SE, HVAD DEN NY VIRKSOMHED BETYDER, BÅDE FORRETNINGSMÆSSIGT OG NÅR DET GÆLDER UDVIKLING AF BETON. tiden til grundige overvejelser om, hvordan vi kan bringe branchen videre helst i et samarbejde der involverer den nye, store virksomhed. Situationen giver os anledning til at drøfte fremtiden og tænke kreativt, siger Niels Nielsen. Tidligere er det flere gange uden held blevet forsøgt at samle Fabriksbetonforeningen, Dansk Beton Industriforening og Betonelement-Foreningen. Det er naturligt, at tanken nu dukker op igen. Men det er alt for tidligt at tage stilling til konkrete forslag endnu. I den kommende tid skal vi analysere en række konkrete muligheder for, hvordan vi kan sikre branchens udvikling. Først derefter kan vi træffe beslutninger, men hvad beslutningerne vil indebære, kan jeg naturligvis ikke sige på nuværende tidspunkt, siger Niels Nielsen, der også er sekretær for Dansk Beton Industriforening. jbn 18

19 Vi bliver næppe medlem af Fabriksbetonforeningen igen. Der er simpelthen for stor størrelsesforskel mellem os og de øvrige medlemmer. Men jeg kan godt forestille mig, at vi deltager i en bredere forening på betonområdet eller et skandinavisk initiativ, siger Bo Ankerfelt. Navnet på den nye virksomhed ligger endnu ikke fast. jbn Danmarks største kloakrør Atter mulighed for at deltage i kurser i betonteknologi på DTU IGEN I ÅR INVITERER BYG DTU DEN DANSKE BETON- BRANCHE TIL AT DELTAGE I INTENSIVE KURSER I BETONTEKNOLOGI DELTAGERE I PH.D. KURSET OM BRUDMEKANIK I NOTER NOTER NOTER NOTER Nu lukkes Lersøgrøften, en af Københavns sidste åbne kloakker, og omdannes til en moderne, sikker og underjordisk spildevandsmotorvej med kapacitet til at fjerne liter vand i sekundet. NCC har vundet opgaven til 100 millioner kroner med en løsning, der omfatter rekordstore betonrør. De firkantede betonrør har indvendige mål på fire meter i bredden og 2,5 meter i højden. Det bliver de største fabriksfremstillede kloakrør, der nogensinde er lagt i Danmark. Nyt om navne i Aalborg Aalborg Portland A/S har med virkning fra 1. januar 2006 udnævnt Frands I. Grex til direktør med ansvar for Aalborg Portlands samlede forretningsområde for grå cement i Danmark. Frands I. Grex har hidtil været produktions- og forsyningsdirektør. Samtidig er John Sohn udnævnt til underdirektør med ansvar for salg. John Sohn har hidtil været salgschef for løs cement til Aalborg Portlands industrielle kunder samt pakket cement til byggemarkeder og tømmerhandlere. Ph.d.-kurser juni 2006 Transport and Fixation of Matter in Cement Based Materials august 2006 Concrete Curing: From the Research Lab to the Construction Site Læs mere på dk/centre/irs/phd_education/ Doctoral%20Courses.aspx. Kurserne er en del af den internationale forskerskole IRS på BYG (International Research School for Civil Engineering at DTU). Der er skabt tradition for, at kvalificerede industriansatte kan deltage i kurserne på dagsbasis. To kurser holdes 2006: Et om transport og binding af stoffer i beton og et om efterbehandling af beton. Kurserne er en videreførelse af den kursusserie, som blev etableret i forbindelse med et nyligt afsluttet femårigt Knud Højgaard gæsteprofessorat inden for betonteknologi. For at sikre videreførelsen af disse kurser har DTU indgået en aftale med RILEM under titlen DTU-RILEM Doctoral Courses, Advances in Cement Based Materials. I alt otte gæsteprofessorer har besøgt DTU i forbindelse med gæsteprofessoratet, flere for mere end en periode. Arbejdet har bl.a. ført til ny viden om brudmekaniske forhold og udvikling af en prøve- og analysemetode til bestemmelse af trækstyrken af ung beton; dette har bl.a. relevans for vurdering af risici for hærderevner. Bestemmelse af densitetsforskelle vha. BYG DTUs røntgenabsorptionsudstyr har givet øget forståelse for effekten af svindreducerende stoffer og effekten af fx porøsitetsforskelle på fugttransport. Begge dele har bl.a. relevans for forebyggelse af svindrevner. For at styrke det fortsatte samarbejde er der etableret nye formelle relationer med Purdue University og University of Michigan gennem to fælles ph.d. projekter. Gæsteprofessoratet blev afsluttet i juni i år med afholdelse af konferencen The Knud Højgaard Conference Advanced Cement-Based Materials, Research and Teaching. Den utraditionelle fokusering på både forskning og undervisning samt deltagelsen af international anerkendte forskere med materialemæssig og/eller konstruktiv baggrund resulterede i frugtbar debat. Konferenceindlæggene (før review) kan downloades fra dtu.dk/nyheder/konferencer. Mette Geiker, BYG DTU 19

20 Fremragende arkitektur arkitektur Fremragende Fremragende arkitektur LANG, SMAL OG FUNKT Hotel Astoria lige ved siden af Hovedbanegården i København er ikke alene et hovedværk fra arkitekten Ole Falkenberg; den lange, smalle betonbygning er også et fremtrædende eksempel på funktionalismen, der vandt indpas i 1930 erne. Den insitu-støbte bygning med smalle hofter og brede skuldre er et tydeligt eksempel på, at funktionalisterne ud over at kæmpe mod ydre pryd og forskønnelse forsøgte at udnytte mulighederne i den fremspirende byggeindustri og moderne produktionsmetoder. Hotel Astoria stod færdigt i 1935 og har lige siden været hotel. Den 1. april 2006 lukker hotellet midler tidigt i et år på grund af den omfattende renovering af Hovedbanegårdens forpladsbroer. jbn 20

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Projektering af synlige betonoverflader

Projektering af synlige betonoverflader Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Vægelementer. www.elementer.dk

Vægelementer. www.elementer.dk Vægelementer www.elementer.dk Om Give Elementfabrik Profil Give Elementfabrik A/S er en sund og moderne virksomhed med over 40 års erfaring i byggebranchen. Vi producerer, leverer og monterer præfabrikerede

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05

September 2003. Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 September 2003 Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon: 72 20 22 05 E-mail: dansk.betonraad@teknologisk.dk www.danskbetonraad.dk Forord Inspireret af den amerikanske betonbranche

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blichersvej 012 Postnr./by: 8723 Løsning BBR-nr.: 766-000135 Energikonsulent: Brian Aaboe Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Aaboe Arkitekt

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

BBR-nr.: 461-642853 Energimærkning nr.: 200010914 Gyldigt 5 år fra: 25-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-642853 Energimærkning nr.: 200010914 Gyldigt 5 år fra: 25-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Guldsmedevænget 41 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-642853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Adresse: Postnr./by: Nymånevej 28B 8400 Ebeltoft BBR-nr.: 706-001162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Koustrup mark 90 Postnr./by: 7400 Herning BBR-nr.: 657-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere