Energioptimering af kontorbygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energioptimering af kontorbygninger"

Transkript

1 Energioptimering af kontorbygninger

2 Introduktion 3 Bygningstyper 4 Oversigt 5 Varmeakkumulering 6 Vinduesareal 7 Solafskærmning 8 9 Ventilation 1 Køling 11 og udstyr 12 Superoptimering 13 Efterskrift I projektet Energioptimering af kontorbyggeri er undersøgt, hvoan energiforbruget i en kontorbygning varierer med bygningens form og orientering samt udformningen af klimaskærm og installationer. Parallelt hermed er det resulterende termiske indeklima undersøgt. Nærværende pjece indeholder et koncentrat af de resultater og observationer, som beregningerne har afdækket. Formålet med pjecen er at give en kort, overskuelig oversigt over projektets resultater, således at de kan indgå i planlægningen og projekteringen af kontorbyggerier, hvor der arbejdes med energibesparelser. Endvidere kan den metodik, der er anvendt i analyserne, tjene som inspiration for, hvoan sådanne analyser kan udføres også for andre typer bygninger. Navnlig i de indledende faser af en projekteringsproces er det nyttigt at kunne støtte sig til nogle overslagsmæssige håndregler, således at projektteamet ikke behøver at foretage tidskrævende simuleringer på det tidspunkt. I projektet er analyseret to hovedtyper af bygninger: Punkthuset og Stanghuset (se illustrationer til højre). For hver af disse er der udført variationer af følgende parametre: - Bygningens orientering - Klimaskærmen - Den termiske akkumulering - Vinduernes placering og størrelse - Solafskærmningens type og orientering - Systemer til ventilation, køling og opvarmning - Styring af belysning - til belysning og udstyr - Persontæthed Beregningsresultaterne udtrykkes dels som primærenergiforbruget i /år og dels som andelen af arbejdstimer over et år, som ligger. Komfortzonen er her defineret som operativ temperatur i intervallet 21,5<t<24,5 OC. Til beregningerne er anvendt simuleringsprogrammet BSim. Der er i alle tilfælde taget udgangspunkt i en referencebygning. Referencebygningens egenskaber er anført under de respektive emner. Se s. 13 for forudsætninger. Det skal understreges, at beregningsresultaterne naturligvis ikke kan overføres direkte til projekter, der ikke har samme bygningsudformning og aptering som de undersøgte. Men det er forfatternes vuering, at de størrelsesoener og tendenser, som er illustreret i pjecen, har en høj grad af generalitet. 2

3 Punkthus med åben plan orienteret noøst-sydvest Punkthuset er indrettet med ét storrumskontor pr. etage og en kerne med servicefunktioner i bygningens midte. Bygningens dimensioner er afpasset således, at der kan opstilles skriveboe i 2 rækker langs facaden. Der er regnet med et nettoareal på 1 m2 pr. person, hvortil kommer kernen samt et gangareal rundt om denne. Hver etage rummer 24 kontorarbejdspladser i referencetilfældet. Dette giver en punktformet (kvadratisk) bygning med: Som det no-syd vendte punkthus, men blot drejet 45O i forhold til veenshjørnerne. Bygningens hjørner er dermed orienteret mod henholdsvis N, S, Ø og V. En sidelængde på meter En bygningskerne med en sidelængde på 7 meter En rumhøjde på 2,7 m fra gulv til underside af nedhængt loft. Facader orienteret mod henholdsvis N, S, Ø og V. Stanghus med cellekontorer orienteret no-syd Stanghus med cellekontorer orienteret øst-vest Stanghuset er indrettet med cellekontorer og en langsgående midtergang. Bygningens dimensioner er fastlagt ud fra dybden på et typisk cellekontor (4,8 m). Midtergangens bredde er sat til halvdelen af dybden på et kontor, således at bygningsbredden bliver 12 meter. Dette har resulteret i et stanghus med: Som det no-syd vendte stanghus med cellekontorer, men blot drejet 9O i forhold til veenshjørnerne Punkthus med åben plan orienteret no-syd Bygningstyper Stanghus med åben plan orienteret øst-vest Denne variant af stanghuset er indrettet med ét storrumskontor samt et åbent gangareal (uden skillevægge) gennem midten af bygningen i dennes længderetning. Bygningen har samme bredde og rummer i referencetilfældet samme antal personer som i tilfældet med cellekontorer. Bygningen er orienteret med facader mod henholdsvis N og S, og gavle mod Ø og V. Som det no-syd vendte stanghus med åben plan, men drejet 9O i forhold til veenshjørnerne. Stanghus med åben plan orienteret no-syd - Kontorerne er 2,4 meter brede, med et nettoareal på 11,5 m2. - Rumhøjden er i referencetilfældet 2,7 meter målt fra undersiden af nedhængt loft. - Der regnes med 1 person pr. kontor. - Facaderne er orienteret mod henholdsvis N og S, og gavle mod Ø og V. 3

4 foelt på: % 1 Stanghus med cellekontorer orienteret no-syd 1 73 % 8 8 % foelt på: % % Stanghus med åben plan orienteret øst-vest 1 foelt på: 1 Stanghus med åben plan orienteret no-syd 1 foelt på: 8 Stanghus med cellekontorer orienteret øst-vest 1 foelt på: 1 Punkthus med åben plan orienteret noøst-sydvest 1 Punkthus med åben plan orienteret no-syd Oversigt 1 foelt på: 8 1 4

5 Varmeakkumulering Eksponering af indvendige overflader med stor varmekapacitet anses ofte for at være et vigtigt virkemiddel for passiv klimatisering af bygninger. Det gælder særligt under sommerforhold, hvor det er interessant at lade de tunge materialer optage den tilførte varme om dagen for så om natten at opbygge en kølekapacitet ved at køle materialerne ned med udeluft. Derved kan energiforbruget til mekanisk køling reduceres eller helt elimineres. Der er foretaget beregninger på typiske foelinger af varmeakkumulerende elementer i et kontor, dvs. hvor den termiske masse placeres i kontorets loft- og/eller facadekonstruktioner, og hvor omfanget af det nedhængte loft varieres. Kontor med høj termisk masse Pihl & Søn, Lyngby Let facade og Let loft Bygningen er udstyret med en let façade bestående af et skelet med udfyldning af isolering og pladebeklædning på begge sider. Etagedækkene er udført i beton huldækelementer, og der er et nedhængt loft af mineraluldsplader. Tung facade og Let loft (reference) Let facade Let loft Her er den lette facade erstattet af en tung façade i form af bærende betonsandwichelementer. Tung facade og Delvist tungt loft Her bibeholdes betonsandwichfacaden, men det nedhængte loft fjernes over % af loftsarealet, således at undersiden af betondækket bliver eksponeret inden for dette areal. Tung facade Tungt loft 86 % 92 % 1 Her fjernes det nedhængte loft fuldstændigt, og hele betondækkets underside bliver eksponeret. Denne løsning kræver nøje overvejelser mht. den resulterende rumakustik. Tilgangen til varmeakkumulerende masse har kun en lille indflydelse på det årlige energiforbrug, hvorimod betydningen for rumtemperaturen er langt større jo mere tilgang til akkumulerende masse, jo flere timer inden for komfortzonen. Tung facade Let/tungt loft 1 Tung facade og Tungt loft 81 % Tung facade Let loft 1 foelt på: 8 5

6 Vinduesareal Vinduernes andel af facadearealet spiller en stor rolle for bygningens energiforbrug. Sammenhængen mellem vinduesareal og energiforbrug er dog ikke altid helt entydig: - Store vinduer giver stor varmetilførsel af passiv solvarme, men desværre på tidspunkter, hvor der ikke er behov for varmen - Store vinduer slipper meget dagslys ind, men har også et stort transmissionstab om vinteren Arkitektonisk spil med begrænsede vinduesarealer FIH-Bank, København Vinduesarealet giver således nogle modsat rettede effekter, og det kræver en nærmere analyse at beregne det vinduesareal, der er optimalt ud fra en energiteknisk synsvinkel. De følgende scenarier er beregnet med vinduer uden solafskærmning. Det skal bemærkes, at der ikke er regnet med automatisk styring af kunstlyset. Små vinduer i facaden Vinduesarealet udgør her 15 % af etagearealet hvilket i mange projekter kunne være det mindst mulige vinduesareal under hensyn til daglystilførsel og udsyn. Større vinduer i facaden (reference) Små vinduer i facaden Underopdelt vinduesbånd fra,8 m over gulv til,6 m under nedhængt loft, svarende til 22 % af etagearealet. Vinduesbånd med brystning Kontinuerligt vinduesbånd med,8 m brystning, men med vinduer helt op til underside af nedhængt loft, svarende til 36 % af etagearealet. Denne variant giver en stor tilførsel af dagslys. Glasfacade fra gulv til loft Det ses på diagrammerne, at der er en klar sammenhæng mellem vinduernes areal og såvel energiforbrug som temperatur: Jo større vinduesareal, jo større energiforbrug og jo højere rumtemperatur. Dette gælder således uanset de modsat rettede effekter, der er omtalt øverst på siden. Vinduesbånd med brystning 65 % Glasfacade fra gulv til loft 53 % 1 1 Her dækker vinduerne facaden fra gulv og op til underside af nedhængt loft, svarende til 51 % af etagearealet. 92 % Større vinduer i facaden 1 8 foelt på: 6

7 Solafskærmning Solafskærmning påvirker solindfaldet gennem vinduerne og dermed både solvarmetilførslen og dagslystilførslen. Bevægelige solafskærmninger udmærker sig frem for faste afskærmninger ved netop at kunne tilpasses efter prioriteringen mellem varmetilførsel og dagslystilførsel. Det skal bemærkes, at der ikke er regnet med automatisk styring af kunstlyset i nedenstående scenarier. Det betyder, at den kunstige belysning er tændt indenfor kontortiden, året rundt, og er ikke påvirket af mængden af dagslyset. Automatisk solafskærmning til dagslys- og indeklimastyring CBS, Frederiksberg Uden afskærmning (reference) En bygning uden solafskærmning anvendes som reference. Vandret fast solafskærmning Vandret, fast udhæng med en dybde på,5 gange vindueshøjden. Når solen står lavt, vil solen skinne på en del af ruden. Vandret bevægelig solafskærmning Udvendig, automatisk virkende persienner med afskærmningsfaktor,1. Persiennerne aktiveres, når der er direkte sol på den pågældende facade. Solafskærmende glas Vinduerne er monteret med solafskærmende glas med en g-væi på,34. et i de tre første beregningstilfælde er næsten ens. Men antallet af timer inden for temperaturkomfortområdet er svagt stigende med stigende effektivitet af solafskærmningen. Med solafskærmende glas opnås den højeste andel af arbejdstimer, men til gengæld en lille stigning i energiforbruget. Dette skyldes, at solvarmetilførslen permanent formindskes i forhold til ruder med almindeligt glas og dermed også i den kolde del af året, hvor solvarmen kunne have været udnyttet. Det skal bemærkes, at solafskærmningens betydning for energiforbrug og det termiske indeklima vil stige, hvis vinduesarealet øges. Uden afskærmning Vandret fast Automatisk Solafskærmende solafskærmning solafskærmning glas 87 % 89 % 93 % foelt på: 7

8 Den måde, hvorpå varmen tilføres rummene, kan have betydning for både energiforbruget og den termiske komfort. Gulvvarme vil have en mere træg regulering og derfor have vanskeligere ved at tilpasse ydelsen til det aktuelle behov. Dette problem mindskes dog, når varmebehovet er lavt. I følgende scenarier er opvarmningssystemet kun aktiv i opvarmningssæsonen. En effektiv isolering kan minimere opvarmningsbhovet Rockwool, Hedehusene Kun radiatorer (reference) Al varmetilførsel sker gennem radiatorer placeret på vinduesbrystningerne. Radiatorer og gulvvarme Halvdelen af varmen tilføres i stedet som gulvvarme. Kun gulvvarme Her tilføres al varmen som gulvvarme. Det ses af diagrammerne, at det termiske indeklima er så godt som ens i alle tre scenarier. et viser en faldende tendens med øget brug af gulvvarme. Dette skyldes, at man med stigende andel af gulvvarme kan opretholde den samme operative temperatur med en lavere lufttemperatur. Kun radiatorer Radiatorer og gulvvarme Kun gulvvarme 84 % foelt på: 8

9 Ventilation Dimensioneringen, udformningen og styringen af ventilationen er af stor betydning for såvel rumtemperaturen som energiforbruget. I beregningerne vejer elforbruget til mekanisk ventilation tungt, idet det ganges med 2,5 i beregningen af primærenergiforbruget. Det er derfor interessant at søge elforbruget minimeret ved f.eks. kortere driftstid af den mekaniske ventilation og en bedre elvirkningsgrad på anlæggene. I yderste konsekvens kan elforbruget helt elimineres ved kun at bruge naturlig ventilation. Til gengæld bliver varmeforbruget væsentligt større pga. manglende varmegenvinding. Styret naturlig ventilation i lavenergikontor VKR-Holding, Hørsholm Mekanisk ventilation med varmegenvinding (ref.) Ventilationssystemet er her VAV uden mekanisk køling med luftskifte op til ca. 5 gange/time. Ventilationen kører inden for kontortiden og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. Mekanisk om dagen naturlig ventilation om natten For at nedbringe elforbruget benyttes naturlig ventilation som natkøling. Optimeret mekanisk ventilationsanlæg Ventilationsanlægget fungerer som i referencescenariet, men er optimeret mht. varmegenvindingsgrad og elvirkningsgrad. Endvidere er luftskiftet om vinteren CO2-styret og derfor relativt lavt. Naturlig ventilation Om vinteren er luftskiftet CO2-styret. Om sommeren er luftskiftet desuden styret efter rumtemperaturen, og der er natkøling. Med naturlig ventilation om natten reduceres energiforbruget en smule og en yderligere reduktion opnås med det optimerede mekaniske ventilationsanlæg uden at rumtemperaturen påvirkes nævnevæigt i nogle af tilfældene. Det rent naturlige ventilationsanlæg opnår et markant lavere energiforbrug end referencetilfældet. Ganske vist øges varmeforbruget pga. manglende varmegenvinding, men elforbruget mindskes langt mere, foi der ikke bruges el til drift af ventilatorer. Ydermere giver det naturlige ventilation flere timer inden for komfortområdet, hvilket må tilskrives ventilatorernes opvarmning af indblæsningsluften. Forskellen i primærenergiforbrug mellem naturlige og mekaniske ventilationsanlæg vil følgelig afhænge af, hvor store varmeafgivelser fra apparater, mennesker mv. der er er til stede i bygningen. Mekanisk med VGV Mekanisk (dag) Naturlig (nat) 83 % Optimeret mekanisk 84 % xx Naturlig ventilation 89 % % foelt på: 9

10 Køling Ingen af de scenarier, der har været analyseret på de foregående sider, har inkluderet mekanisk køling. I en del af scenarierne har det resulteret i, at man ikke har kunnet holde DS 474 s anbefalinger vedr. rumtemperatur (max. 1 timer/år over 26 OC og max. 25 timer/år over 27 OC i arbejdstiden). Mekanisk køling anvendes i mange nyere kontorbygninger på grund af problemer med overophedning, dels foi der har været en stor vækst i benyttelse af IT-udstyr, og dels foi der har været en arkitektonisk fokus på anvendelse af store glasfacader. I nedenstående scenarier introduceres derfor mekanisk køling med en tilstrækkelig kapacitet til, at DS 474 anbefalingerne kan overholdes. Køling er nødventigt i mange nyere kontorer Vattenfall, Sydhavn VAV uden køling (reference) Ventilationssystemet er her VAV uden mekanisk køling med luftskifte op til ca. 5 gange/time. Ventilationen kører inden for kontortiden og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. VAV med mekanisk køling Som referencen men suppleret med mekanisk køling som en del af ventilationssystemet. CAV med kølebafler VAV-systemet er her erstattet af et CAV-system med kølebafler og med en luftstrøm svarende til VAV-systemets minimum luftstrøm. Anlægget kører kun i kontortiden, og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. VAV uden køling VAV med mekanisk køling 91 % CAV med kølebafler 9 % 1 1 Introduktion af køling i VAV-systemet giver i forhold til referencescenariet en markant forbedring af rumtemperaturen og en lille forøgelse af energiforbruget. Der er yderligere en lille forøgelse af energiforbruget ved CAV, hvilket må tilskrives, at den gennemsnitlige SEL-væi over året er lavere ved VAV end ved CAV. en er derfor at mekanisk køling resulterer i en forøgelse af primærenergiforbruget. Samlet set giver både VAV med mekanisk køling og CAV med kølebafler næsten samme rumtemperaturer og primærenergiforbrug. 1 8 foelt på: 1

11 og udstyr I alle de hidtidige scenarier har de interne belastninger fra personer, belysning og udstyr været uændrede. En række nyere analyser har vist, at store reduktioner i bygningers samlede primærenergiforbrug kan opnås ved at fokusere på et bredt spektrum af elbesparelser, som er mere omfattende end energibestemmelsernes krav. Derfor analyseres virkningen af at indføre energibesparende belysning og PC er i nedenstående scenarier. Kontor med fokus på elbesparende apparater og udstyr KfW Banken, Frankfurt Typisk belysning og udstyr (reference) I referencescenariet er der regnet med, at almenbelysningen er tændt konstant inden for kontortiden, dog afpasset årstiden, således at den afgivne effekt er størst om vinteren og mindst om sommeren. For pc ernes vedkommende er der regnet med 8 W varmeafgivelse pr. pc, svarende til en stationær PC med fladskærm. Der er regnet med gammeldags skriveboslamper med W pærer. Dagslysstyring og typisk udstyr Som referencescenariet, men med dagslysstyring af almenbelysningen. Typisk belysning og udstyr Dagslysstyring og lavenergiudstyr Her er der udover dagslysstyring regnet med en varmeafgivelse på 5 W pr. pc, svarende til en bærbar pc med fladskærm. Endvidere er skriveboslamperne udstyret med lysrør med en effekt på kun 15W og almenbelysningen er gjort mere effektiv. Af diagrammerne ses, at dagslysstyringen alene ikke rokker ved rumtemperaturen, men der sker en lille formindskelse af energiforbruget på grund af besparelsen i elforbrug. Anvendes derudover pc er og skriveboslamper med lav varmeafgivelse, fås en dramatisk forbedring af energiforbruget, men også rumtemperaturen forbedres. Traditionelle betragtninger om apparaters varmeafgivelser som en gratis tilskudsvarme, der minimerer opvarmningsbehovet, kan derfor ses som problematisk. En indsats rettet mod elbesparelser vil resultere i lavere varmeafgivelser, bedre komfortforhold, et reduceret kølebehov og dermed et mindre primærenergiforbrug som helhed i kontorbygninger. Dagslysstyring og typisk udstyr Dagslysstyring og lavenergiudstyr 88 % foelt på: 11

12 Superoptimering Betydningen af bygningens overonede udformning og orientering er beskeden, som vist i afsnittet Oversigt. Der kan dog aflæses en tendens til, at der med åbne indretninger opnås et lavere energiforbrug og en højere termisk komfort end med cellekontorer. Disse åbne indretninger øger samtidigt fleksibiliteten i bygningen. Generelt udviser de beregnede eksempler relativt små forskelle i forbruget af primærenergi. Dette hænger bl.a. sammen med, at belysningen kun reguleres i enkelte af eksemplerne. Og da elforbruget til belysning generelt er det største enkeltbidrag til primærenergiforbruget, giver variationen af de øvrige parametre kun anledning til forholdsvis små ændringer af det samlede energiforbrug. For at sammenfatte resultaterne præsenteres her et superoptimeret lavenergikontor, som er kumulativt beregnet: Lavenergiløsninger i helhedsperspektiv EnergiAkademi, Samsø Reference Bygningen udformet som referencescenariet. Dagslysstyring og lavenergiudstyr Til referencescenariet tilføjes dagslysstyring og lavenergiudstyr. Reference bygning Naturlig ventilation om sommeren - Mekanisk VGV om vinteren om dagen Reference-scenariets VAV-anlæg erstattes døgnet rundt udenfor opvarmningssæsonen og udenfor arbejdstiden i opvarmningssæsonen af naturlig ventilation. Den naturlige ventilation er CO2-styret om dagen og temperaturstyret om natten. VAV-anlægget bibeholdes i arbejdstiden i opvarmningssæsonen. Resultaterne viser at reduktioner af elforbruget til belysning og udstyr nedsætter det samlede primærenergiforbrug væsentligt som vist i afsnittet og udstyr. En anden foranstaltning med et stort energibesparelsespotentiale er anvendelsen af naturlig ventilation. Selv om der optimeres kraftigt på et mekanisk ventilationsanlæg med samme luftydelse, bliver primærenergiforbruget større end ved naturlig ventilation. Også her ligger besparelsespotentialet i reduktionen af elforbruget, der ved omsætning til primærenergiforbrug med en faktor 2,5 får en stor vægt i beregningen. Dagslysstyring og lavenergiudstyr 88 % Naturlig (sommer) Mekanisk (vinter/dag) 9 % foelt på: 12

13 Bilag Fleksibilitet Samlet elforbrug Bygninger skal kunne fungere godt i mange år efter at de er opført. Anvendelsen kan ændre sig med tiden f.eks. færre/flere medarbejdere, færre/flere brugere, andre funktioner. Bygningen bør være fleksibel og dermed fremtidssikret. Dette giver sig bl.a. udtryk i: De simuleringer, der ligger bag pjecen, omhandler kun omkring halvdelen af det samlede elforbrug i et typisk kontorbyggeri. Det er udelukkende forbruget i kontorarealerne, der indgår. Herudover er der elforbrug i fælles installationer - mange med konstante forbrug (servere og tilhørende installationer, krydsfelter, elevatorer m.m.) og fællesarealer (især køkken). For at opnå et lavt indbygget elforbrug er det vigtigt, at man er opmærksom på forbrugene her. - Adgang til bygningen - et fælles indgangsparti gør det muligt at ændre antal brugere. - Adgang til kontorer m.m. - kan bygningen fungere med ændringer i antal brugere. - Fælles faciliteter f.eks. kantine - gør det muligt at variere antal brugere og man kan udnytte samtidighedsfaktoren til at optimere arealerne. - Fleksibel disponering af etagerne - ved anvendelse af åbne gulvarealer med få faste kerner (toiletter, trapper m.m.) kan der nemt ændres fra cellekontorer til storrumskontorer/møderum/ andet eller omvendt. - Modulopdelte installationer - det giver mulighed for at opstille skillevægge. Varmeanlægget kan zoneopdeles med radiatorer på brystningerne i hvert facademodul f.eks. á 3 meter. - Oveimensionerede ventilationsanlæg - det bør være muligt at øge luftmængderne nemt, hvis der skulle blive behov for det. Det gælder selvfølgelig især kanalsystemerne - og især i de yderste ender. - Storrumskontorer - er mindre følsomme for koncentrerede varmebelastninger. - Møderum - placeres ofte inde i bygningen. Der vil optræde kortere, kraftige varmebelastninger. Det bør overvejes hvoan dette problem løses uden at det påvirker resten af anlæggene. - Bimålere (varme, vand og el) på de større forbrug - ventilation, server og kantine samt forbruget i kontorområderne. I kontorområderne kan elforsyningen sektionsopdeles og der måles på hhv. edb, lys og almindelige stikkontakter m.m. - Tomgangstab- det er vigtigt i projekteringsfasen at se på tomgangstabene. Ved ændring af antal personer i bygningen skal energiforbruget ændre sig. - Lavt energiforbrug - så er man bedre sikret mod de højere energipriser, der må forventes at komme. Projektrapport En redegørelse for projektet og dets resultater, inklusiv en mere detaljeret beskrivelse af beregningsmodellen og de bygningszoner som er beregnet, findes i projektrapporten: Energioptimering af kontorbyggeri. SBi 11:16. Statens Byggeforskningsinstitut (11). 13

14 Titel Energioptimering af kontorbygninger Udgave 1. udgave Udgivelsesår 11 Forfattere Jørn Treldal, Niels Henrik Radisch, Ernst Jan De Place Hansen & Kim B. Wittchen Sprog Dansk Sidetal 14 Emneo Bygninger, kontorbyggeri, energiforbrug, energibesparelser ISBN Layout og redigering Rob Marsh Fotos & illustrationer Rob Marsh Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaas Vej 15, DK-297, Hørsholm E-Post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven 14

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

SBi 2011:16. Energioptimering af kontorbyggeri

SBi 2011:16. Energioptimering af kontorbyggeri SBi 2011:16 Energioptimering af kontorbyggeri Energioptimering af kontorbyggeri Kim B. Wittchen Ernst Jan de Place Hansen Niels Radisch Jørn Treldal SBi 2011:16 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Termoaktive betonkonstruktioner

Termoaktive betonkonstruktioner 1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning

Læs mere

Energioptimering af kontorbyggeri Wittchen, Kim Bjarne; Hansen, Ernst Jan de Place; Radish, Niels; Treldal, Jørn

Energioptimering af kontorbyggeri Wittchen, Kim Bjarne; Hansen, Ernst Jan de Place; Radish, Niels; Treldal, Jørn Aalborg Universitet Energioptimering af kontorbyggeri Wittchen, Kim Bjarne; Hansen, Ernst Jan de Place; Radish, Niels; Treldal, Jørn Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Køl af og varm op med faseskiftende materialer

Køl af og varm op med faseskiftende materialer SBi 2011:12 Køl af og varm op med faseskiftende materialer Sammenfatning af SBi 2011:11 Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima Køl

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

Energiresultat Transportministeriets Departement

Energiresultat Transportministeriets Departement Energiresultat Transportministeriets Departement Resultat af energiforbedringer foretaget i Transportministeriets Departement i perioden 2008 og 2009 Beregninger udført af Lene Kuszon, Dansk Standard maj

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri Intelligente funktioner på tværs Når en erhvervsbygning skal renoveres eller bygges, er der gennem de seneste år kommet nye punkter på ønskesedlen.

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær

Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Tirsdag den 26. januar 2016 Marianne Bender, Energitjenesten Nordjylland Landsbyens Energi Kort om projektet og dets tilbud Erfaringer indtil nu: Hvad vi finder ved

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse]

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse] [Kundelogo - eller slet tekst] Mulighedskatalog Energibesparelse Proffesionsskolerne 13. november 2013 [Kundes adresse] Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C Indholdsfortegnelse Introduktion...3

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE GUIDE Bygningsautomatik og styresystemer 1 INDHOLD BYGNINGSAUTOMATIK OG STYRESYSTEMER... 3 Symptomer på manglende eller defekt bygningsautomatik og styresystemer... 4 OPTIMAL ANVENDELSE AF BYGNINGSAUTOMATIK

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring. Kim Utzon Arkitekter Januar 2010

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet Troels Kildemoes Ellehauge & Kildemoes Thyholm Huset i Skibet Kongstanken der skal også være plads til ganske almindelige parcelhus! Sydvest Sydøst Thyholm Huset

Læs mere