Energioptimering af kontorbygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energioptimering af kontorbygninger"

Transkript

1 Energioptimering af kontorbygninger

2 Introduktion 3 Bygningstyper 4 Oversigt 5 Varmeakkumulering 6 Vinduesareal 7 Solafskærmning 8 9 Ventilation 1 Køling 11 og udstyr 12 Superoptimering 13 Efterskrift I projektet Energioptimering af kontorbyggeri er undersøgt, hvoan energiforbruget i en kontorbygning varierer med bygningens form og orientering samt udformningen af klimaskærm og installationer. Parallelt hermed er det resulterende termiske indeklima undersøgt. Nærværende pjece indeholder et koncentrat af de resultater og observationer, som beregningerne har afdækket. Formålet med pjecen er at give en kort, overskuelig oversigt over projektets resultater, således at de kan indgå i planlægningen og projekteringen af kontorbyggerier, hvor der arbejdes med energibesparelser. Endvidere kan den metodik, der er anvendt i analyserne, tjene som inspiration for, hvoan sådanne analyser kan udføres også for andre typer bygninger. Navnlig i de indledende faser af en projekteringsproces er det nyttigt at kunne støtte sig til nogle overslagsmæssige håndregler, således at projektteamet ikke behøver at foretage tidskrævende simuleringer på det tidspunkt. I projektet er analyseret to hovedtyper af bygninger: Punkthuset og Stanghuset (se illustrationer til højre). For hver af disse er der udført variationer af følgende parametre: - Bygningens orientering - Klimaskærmen - Den termiske akkumulering - Vinduernes placering og størrelse - Solafskærmningens type og orientering - Systemer til ventilation, køling og opvarmning - Styring af belysning - til belysning og udstyr - Persontæthed Beregningsresultaterne udtrykkes dels som primærenergiforbruget i /år og dels som andelen af arbejdstimer over et år, som ligger. Komfortzonen er her defineret som operativ temperatur i intervallet 21,5<t<24,5 OC. Til beregningerne er anvendt simuleringsprogrammet BSim. Der er i alle tilfælde taget udgangspunkt i en referencebygning. Referencebygningens egenskaber er anført under de respektive emner. Se s. 13 for forudsætninger. Det skal understreges, at beregningsresultaterne naturligvis ikke kan overføres direkte til projekter, der ikke har samme bygningsudformning og aptering som de undersøgte. Men det er forfatternes vuering, at de størrelsesoener og tendenser, som er illustreret i pjecen, har en høj grad af generalitet. 2

3 Punkthus med åben plan orienteret noøst-sydvest Punkthuset er indrettet med ét storrumskontor pr. etage og en kerne med servicefunktioner i bygningens midte. Bygningens dimensioner er afpasset således, at der kan opstilles skriveboe i 2 rækker langs facaden. Der er regnet med et nettoareal på 1 m2 pr. person, hvortil kommer kernen samt et gangareal rundt om denne. Hver etage rummer 24 kontorarbejdspladser i referencetilfældet. Dette giver en punktformet (kvadratisk) bygning med: Som det no-syd vendte punkthus, men blot drejet 45O i forhold til veenshjørnerne. Bygningens hjørner er dermed orienteret mod henholdsvis N, S, Ø og V. En sidelængde på meter En bygningskerne med en sidelængde på 7 meter En rumhøjde på 2,7 m fra gulv til underside af nedhængt loft. Facader orienteret mod henholdsvis N, S, Ø og V. Stanghus med cellekontorer orienteret no-syd Stanghus med cellekontorer orienteret øst-vest Stanghuset er indrettet med cellekontorer og en langsgående midtergang. Bygningens dimensioner er fastlagt ud fra dybden på et typisk cellekontor (4,8 m). Midtergangens bredde er sat til halvdelen af dybden på et kontor, således at bygningsbredden bliver 12 meter. Dette har resulteret i et stanghus med: Som det no-syd vendte stanghus med cellekontorer, men blot drejet 9O i forhold til veenshjørnerne Punkthus med åben plan orienteret no-syd Bygningstyper Stanghus med åben plan orienteret øst-vest Denne variant af stanghuset er indrettet med ét storrumskontor samt et åbent gangareal (uden skillevægge) gennem midten af bygningen i dennes længderetning. Bygningen har samme bredde og rummer i referencetilfældet samme antal personer som i tilfældet med cellekontorer. Bygningen er orienteret med facader mod henholdsvis N og S, og gavle mod Ø og V. Som det no-syd vendte stanghus med åben plan, men drejet 9O i forhold til veenshjørnerne. Stanghus med åben plan orienteret no-syd - Kontorerne er 2,4 meter brede, med et nettoareal på 11,5 m2. - Rumhøjden er i referencetilfældet 2,7 meter målt fra undersiden af nedhængt loft. - Der regnes med 1 person pr. kontor. - Facaderne er orienteret mod henholdsvis N og S, og gavle mod Ø og V. 3

4 foelt på: % 1 Stanghus med cellekontorer orienteret no-syd 1 73 % 8 8 % foelt på: % % Stanghus med åben plan orienteret øst-vest 1 foelt på: 1 Stanghus med åben plan orienteret no-syd 1 foelt på: 8 Stanghus med cellekontorer orienteret øst-vest 1 foelt på: 1 Punkthus med åben plan orienteret noøst-sydvest 1 Punkthus med åben plan orienteret no-syd Oversigt 1 foelt på: 8 1 4

5 Varmeakkumulering Eksponering af indvendige overflader med stor varmekapacitet anses ofte for at være et vigtigt virkemiddel for passiv klimatisering af bygninger. Det gælder særligt under sommerforhold, hvor det er interessant at lade de tunge materialer optage den tilførte varme om dagen for så om natten at opbygge en kølekapacitet ved at køle materialerne ned med udeluft. Derved kan energiforbruget til mekanisk køling reduceres eller helt elimineres. Der er foretaget beregninger på typiske foelinger af varmeakkumulerende elementer i et kontor, dvs. hvor den termiske masse placeres i kontorets loft- og/eller facadekonstruktioner, og hvor omfanget af det nedhængte loft varieres. Kontor med høj termisk masse Pihl & Søn, Lyngby Let facade og Let loft Bygningen er udstyret med en let façade bestående af et skelet med udfyldning af isolering og pladebeklædning på begge sider. Etagedækkene er udført i beton huldækelementer, og der er et nedhængt loft af mineraluldsplader. Tung facade og Let loft (reference) Let facade Let loft Her er den lette facade erstattet af en tung façade i form af bærende betonsandwichelementer. Tung facade og Delvist tungt loft Her bibeholdes betonsandwichfacaden, men det nedhængte loft fjernes over % af loftsarealet, således at undersiden af betondækket bliver eksponeret inden for dette areal. Tung facade Tungt loft 86 % 92 % 1 Her fjernes det nedhængte loft fuldstændigt, og hele betondækkets underside bliver eksponeret. Denne løsning kræver nøje overvejelser mht. den resulterende rumakustik. Tilgangen til varmeakkumulerende masse har kun en lille indflydelse på det årlige energiforbrug, hvorimod betydningen for rumtemperaturen er langt større jo mere tilgang til akkumulerende masse, jo flere timer inden for komfortzonen. Tung facade Let/tungt loft 1 Tung facade og Tungt loft 81 % Tung facade Let loft 1 foelt på: 8 5

6 Vinduesareal Vinduernes andel af facadearealet spiller en stor rolle for bygningens energiforbrug. Sammenhængen mellem vinduesareal og energiforbrug er dog ikke altid helt entydig: - Store vinduer giver stor varmetilførsel af passiv solvarme, men desværre på tidspunkter, hvor der ikke er behov for varmen - Store vinduer slipper meget dagslys ind, men har også et stort transmissionstab om vinteren Arkitektonisk spil med begrænsede vinduesarealer FIH-Bank, København Vinduesarealet giver således nogle modsat rettede effekter, og det kræver en nærmere analyse at beregne det vinduesareal, der er optimalt ud fra en energiteknisk synsvinkel. De følgende scenarier er beregnet med vinduer uden solafskærmning. Det skal bemærkes, at der ikke er regnet med automatisk styring af kunstlyset. Små vinduer i facaden Vinduesarealet udgør her 15 % af etagearealet hvilket i mange projekter kunne være det mindst mulige vinduesareal under hensyn til daglystilførsel og udsyn. Større vinduer i facaden (reference) Små vinduer i facaden Underopdelt vinduesbånd fra,8 m over gulv til,6 m under nedhængt loft, svarende til 22 % af etagearealet. Vinduesbånd med brystning Kontinuerligt vinduesbånd med,8 m brystning, men med vinduer helt op til underside af nedhængt loft, svarende til 36 % af etagearealet. Denne variant giver en stor tilførsel af dagslys. Glasfacade fra gulv til loft Det ses på diagrammerne, at der er en klar sammenhæng mellem vinduernes areal og såvel energiforbrug som temperatur: Jo større vinduesareal, jo større energiforbrug og jo højere rumtemperatur. Dette gælder således uanset de modsat rettede effekter, der er omtalt øverst på siden. Vinduesbånd med brystning 65 % Glasfacade fra gulv til loft 53 % 1 1 Her dækker vinduerne facaden fra gulv og op til underside af nedhængt loft, svarende til 51 % af etagearealet. 92 % Større vinduer i facaden 1 8 foelt på: 6

7 Solafskærmning Solafskærmning påvirker solindfaldet gennem vinduerne og dermed både solvarmetilførslen og dagslystilførslen. Bevægelige solafskærmninger udmærker sig frem for faste afskærmninger ved netop at kunne tilpasses efter prioriteringen mellem varmetilførsel og dagslystilførsel. Det skal bemærkes, at der ikke er regnet med automatisk styring af kunstlyset i nedenstående scenarier. Det betyder, at den kunstige belysning er tændt indenfor kontortiden, året rundt, og er ikke påvirket af mængden af dagslyset. Automatisk solafskærmning til dagslys- og indeklimastyring CBS, Frederiksberg Uden afskærmning (reference) En bygning uden solafskærmning anvendes som reference. Vandret fast solafskærmning Vandret, fast udhæng med en dybde på,5 gange vindueshøjden. Når solen står lavt, vil solen skinne på en del af ruden. Vandret bevægelig solafskærmning Udvendig, automatisk virkende persienner med afskærmningsfaktor,1. Persiennerne aktiveres, når der er direkte sol på den pågældende facade. Solafskærmende glas Vinduerne er monteret med solafskærmende glas med en g-væi på,34. et i de tre første beregningstilfælde er næsten ens. Men antallet af timer inden for temperaturkomfortområdet er svagt stigende med stigende effektivitet af solafskærmningen. Med solafskærmende glas opnås den højeste andel af arbejdstimer, men til gengæld en lille stigning i energiforbruget. Dette skyldes, at solvarmetilførslen permanent formindskes i forhold til ruder med almindeligt glas og dermed også i den kolde del af året, hvor solvarmen kunne have været udnyttet. Det skal bemærkes, at solafskærmningens betydning for energiforbrug og det termiske indeklima vil stige, hvis vinduesarealet øges. Uden afskærmning Vandret fast Automatisk Solafskærmende solafskærmning solafskærmning glas 87 % 89 % 93 % foelt på: 7

8 Den måde, hvorpå varmen tilføres rummene, kan have betydning for både energiforbruget og den termiske komfort. Gulvvarme vil have en mere træg regulering og derfor have vanskeligere ved at tilpasse ydelsen til det aktuelle behov. Dette problem mindskes dog, når varmebehovet er lavt. I følgende scenarier er opvarmningssystemet kun aktiv i opvarmningssæsonen. En effektiv isolering kan minimere opvarmningsbhovet Rockwool, Hedehusene Kun radiatorer (reference) Al varmetilførsel sker gennem radiatorer placeret på vinduesbrystningerne. Radiatorer og gulvvarme Halvdelen af varmen tilføres i stedet som gulvvarme. Kun gulvvarme Her tilføres al varmen som gulvvarme. Det ses af diagrammerne, at det termiske indeklima er så godt som ens i alle tre scenarier. et viser en faldende tendens med øget brug af gulvvarme. Dette skyldes, at man med stigende andel af gulvvarme kan opretholde den samme operative temperatur med en lavere lufttemperatur. Kun radiatorer Radiatorer og gulvvarme Kun gulvvarme 84 % foelt på: 8

9 Ventilation Dimensioneringen, udformningen og styringen af ventilationen er af stor betydning for såvel rumtemperaturen som energiforbruget. I beregningerne vejer elforbruget til mekanisk ventilation tungt, idet det ganges med 2,5 i beregningen af primærenergiforbruget. Det er derfor interessant at søge elforbruget minimeret ved f.eks. kortere driftstid af den mekaniske ventilation og en bedre elvirkningsgrad på anlæggene. I yderste konsekvens kan elforbruget helt elimineres ved kun at bruge naturlig ventilation. Til gengæld bliver varmeforbruget væsentligt større pga. manglende varmegenvinding. Styret naturlig ventilation i lavenergikontor VKR-Holding, Hørsholm Mekanisk ventilation med varmegenvinding (ref.) Ventilationssystemet er her VAV uden mekanisk køling med luftskifte op til ca. 5 gange/time. Ventilationen kører inden for kontortiden og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. Mekanisk om dagen naturlig ventilation om natten For at nedbringe elforbruget benyttes naturlig ventilation som natkøling. Optimeret mekanisk ventilationsanlæg Ventilationsanlægget fungerer som i referencescenariet, men er optimeret mht. varmegenvindingsgrad og elvirkningsgrad. Endvidere er luftskiftet om vinteren CO2-styret og derfor relativt lavt. Naturlig ventilation Om vinteren er luftskiftet CO2-styret. Om sommeren er luftskiftet desuden styret efter rumtemperaturen, og der er natkøling. Med naturlig ventilation om natten reduceres energiforbruget en smule og en yderligere reduktion opnås med det optimerede mekaniske ventilationsanlæg uden at rumtemperaturen påvirkes nævnevæigt i nogle af tilfældene. Det rent naturlige ventilationsanlæg opnår et markant lavere energiforbrug end referencetilfældet. Ganske vist øges varmeforbruget pga. manglende varmegenvinding, men elforbruget mindskes langt mere, foi der ikke bruges el til drift af ventilatorer. Ydermere giver det naturlige ventilation flere timer inden for komfortområdet, hvilket må tilskrives ventilatorernes opvarmning af indblæsningsluften. Forskellen i primærenergiforbrug mellem naturlige og mekaniske ventilationsanlæg vil følgelig afhænge af, hvor store varmeafgivelser fra apparater, mennesker mv. der er er til stede i bygningen. Mekanisk med VGV Mekanisk (dag) Naturlig (nat) 83 % Optimeret mekanisk 84 % xx Naturlig ventilation 89 % % foelt på: 9

10 Køling Ingen af de scenarier, der har været analyseret på de foregående sider, har inkluderet mekanisk køling. I en del af scenarierne har det resulteret i, at man ikke har kunnet holde DS 474 s anbefalinger vedr. rumtemperatur (max. 1 timer/år over 26 OC og max. 25 timer/år over 27 OC i arbejdstiden). Mekanisk køling anvendes i mange nyere kontorbygninger på grund af problemer med overophedning, dels foi der har været en stor vækst i benyttelse af IT-udstyr, og dels foi der har været en arkitektonisk fokus på anvendelse af store glasfacader. I nedenstående scenarier introduceres derfor mekanisk køling med en tilstrækkelig kapacitet til, at DS 474 anbefalingerne kan overholdes. Køling er nødventigt i mange nyere kontorer Vattenfall, Sydhavn VAV uden køling (reference) Ventilationssystemet er her VAV uden mekanisk køling med luftskifte op til ca. 5 gange/time. Ventilationen kører inden for kontortiden og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. VAV med mekanisk køling Som referencen men suppleret med mekanisk køling som en del af ventilationssystemet. CAV med kølebafler VAV-systemet er her erstattet af et CAV-system med kølebafler og med en luftstrøm svarende til VAV-systemets minimum luftstrøm. Anlægget kører kun i kontortiden, og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. VAV uden køling VAV med mekanisk køling 91 % CAV med kølebafler 9 % 1 1 Introduktion af køling i VAV-systemet giver i forhold til referencescenariet en markant forbedring af rumtemperaturen og en lille forøgelse af energiforbruget. Der er yderligere en lille forøgelse af energiforbruget ved CAV, hvilket må tilskrives, at den gennemsnitlige SEL-væi over året er lavere ved VAV end ved CAV. en er derfor at mekanisk køling resulterer i en forøgelse af primærenergiforbruget. Samlet set giver både VAV med mekanisk køling og CAV med kølebafler næsten samme rumtemperaturer og primærenergiforbrug. 1 8 foelt på: 1

11 og udstyr I alle de hidtidige scenarier har de interne belastninger fra personer, belysning og udstyr været uændrede. En række nyere analyser har vist, at store reduktioner i bygningers samlede primærenergiforbrug kan opnås ved at fokusere på et bredt spektrum af elbesparelser, som er mere omfattende end energibestemmelsernes krav. Derfor analyseres virkningen af at indføre energibesparende belysning og PC er i nedenstående scenarier. Kontor med fokus på elbesparende apparater og udstyr KfW Banken, Frankfurt Typisk belysning og udstyr (reference) I referencescenariet er der regnet med, at almenbelysningen er tændt konstant inden for kontortiden, dog afpasset årstiden, således at den afgivne effekt er størst om vinteren og mindst om sommeren. For pc ernes vedkommende er der regnet med 8 W varmeafgivelse pr. pc, svarende til en stationær PC med fladskærm. Der er regnet med gammeldags skriveboslamper med W pærer. Dagslysstyring og typisk udstyr Som referencescenariet, men med dagslysstyring af almenbelysningen. Typisk belysning og udstyr Dagslysstyring og lavenergiudstyr Her er der udover dagslysstyring regnet med en varmeafgivelse på 5 W pr. pc, svarende til en bærbar pc med fladskærm. Endvidere er skriveboslamperne udstyret med lysrør med en effekt på kun 15W og almenbelysningen er gjort mere effektiv. Af diagrammerne ses, at dagslysstyringen alene ikke rokker ved rumtemperaturen, men der sker en lille formindskelse af energiforbruget på grund af besparelsen i elforbrug. Anvendes derudover pc er og skriveboslamper med lav varmeafgivelse, fås en dramatisk forbedring af energiforbruget, men også rumtemperaturen forbedres. Traditionelle betragtninger om apparaters varmeafgivelser som en gratis tilskudsvarme, der minimerer opvarmningsbehovet, kan derfor ses som problematisk. En indsats rettet mod elbesparelser vil resultere i lavere varmeafgivelser, bedre komfortforhold, et reduceret kølebehov og dermed et mindre primærenergiforbrug som helhed i kontorbygninger. Dagslysstyring og typisk udstyr Dagslysstyring og lavenergiudstyr 88 % foelt på: 11

12 Superoptimering Betydningen af bygningens overonede udformning og orientering er beskeden, som vist i afsnittet Oversigt. Der kan dog aflæses en tendens til, at der med åbne indretninger opnås et lavere energiforbrug og en højere termisk komfort end med cellekontorer. Disse åbne indretninger øger samtidigt fleksibiliteten i bygningen. Generelt udviser de beregnede eksempler relativt små forskelle i forbruget af primærenergi. Dette hænger bl.a. sammen med, at belysningen kun reguleres i enkelte af eksemplerne. Og da elforbruget til belysning generelt er det største enkeltbidrag til primærenergiforbruget, giver variationen af de øvrige parametre kun anledning til forholdsvis små ændringer af det samlede energiforbrug. For at sammenfatte resultaterne præsenteres her et superoptimeret lavenergikontor, som er kumulativt beregnet: Lavenergiløsninger i helhedsperspektiv EnergiAkademi, Samsø Reference Bygningen udformet som referencescenariet. Dagslysstyring og lavenergiudstyr Til referencescenariet tilføjes dagslysstyring og lavenergiudstyr. Reference bygning Naturlig ventilation om sommeren - Mekanisk VGV om vinteren om dagen Reference-scenariets VAV-anlæg erstattes døgnet rundt udenfor opvarmningssæsonen og udenfor arbejdstiden i opvarmningssæsonen af naturlig ventilation. Den naturlige ventilation er CO2-styret om dagen og temperaturstyret om natten. VAV-anlægget bibeholdes i arbejdstiden i opvarmningssæsonen. Resultaterne viser at reduktioner af elforbruget til belysning og udstyr nedsætter det samlede primærenergiforbrug væsentligt som vist i afsnittet og udstyr. En anden foranstaltning med et stort energibesparelsespotentiale er anvendelsen af naturlig ventilation. Selv om der optimeres kraftigt på et mekanisk ventilationsanlæg med samme luftydelse, bliver primærenergiforbruget større end ved naturlig ventilation. Også her ligger besparelsespotentialet i reduktionen af elforbruget, der ved omsætning til primærenergiforbrug med en faktor 2,5 får en stor vægt i beregningen. Dagslysstyring og lavenergiudstyr 88 % Naturlig (sommer) Mekanisk (vinter/dag) 9 % foelt på: 12

13 Bilag Fleksibilitet Samlet elforbrug Bygninger skal kunne fungere godt i mange år efter at de er opført. Anvendelsen kan ændre sig med tiden f.eks. færre/flere medarbejdere, færre/flere brugere, andre funktioner. Bygningen bør være fleksibel og dermed fremtidssikret. Dette giver sig bl.a. udtryk i: De simuleringer, der ligger bag pjecen, omhandler kun omkring halvdelen af det samlede elforbrug i et typisk kontorbyggeri. Det er udelukkende forbruget i kontorarealerne, der indgår. Herudover er der elforbrug i fælles installationer - mange med konstante forbrug (servere og tilhørende installationer, krydsfelter, elevatorer m.m.) og fællesarealer (især køkken). For at opnå et lavt indbygget elforbrug er det vigtigt, at man er opmærksom på forbrugene her. - Adgang til bygningen - et fælles indgangsparti gør det muligt at ændre antal brugere. - Adgang til kontorer m.m. - kan bygningen fungere med ændringer i antal brugere. - Fælles faciliteter f.eks. kantine - gør det muligt at variere antal brugere og man kan udnytte samtidighedsfaktoren til at optimere arealerne. - Fleksibel disponering af etagerne - ved anvendelse af åbne gulvarealer med få faste kerner (toiletter, trapper m.m.) kan der nemt ændres fra cellekontorer til storrumskontorer/møderum/ andet eller omvendt. - Modulopdelte installationer - det giver mulighed for at opstille skillevægge. Varmeanlægget kan zoneopdeles med radiatorer på brystningerne i hvert facademodul f.eks. á 3 meter. - Oveimensionerede ventilationsanlæg - det bør være muligt at øge luftmængderne nemt, hvis der skulle blive behov for det. Det gælder selvfølgelig især kanalsystemerne - og især i de yderste ender. - Storrumskontorer - er mindre følsomme for koncentrerede varmebelastninger. - Møderum - placeres ofte inde i bygningen. Der vil optræde kortere, kraftige varmebelastninger. Det bør overvejes hvoan dette problem løses uden at det påvirker resten af anlæggene. - Bimålere (varme, vand og el) på de større forbrug - ventilation, server og kantine samt forbruget i kontorområderne. I kontorområderne kan elforsyningen sektionsopdeles og der måles på hhv. edb, lys og almindelige stikkontakter m.m. - Tomgangstab- det er vigtigt i projekteringsfasen at se på tomgangstabene. Ved ændring af antal personer i bygningen skal energiforbruget ændre sig. - Lavt energiforbrug - så er man bedre sikret mod de højere energipriser, der må forventes at komme. Projektrapport En redegørelse for projektet og dets resultater, inklusiv en mere detaljeret beskrivelse af beregningsmodellen og de bygningszoner som er beregnet, findes i projektrapporten: Energioptimering af kontorbyggeri. SBi 11:16. Statens Byggeforskningsinstitut (11). 13

14 Titel Energioptimering af kontorbygninger Udgave 1. udgave Udgivelsesår 11 Forfattere Jørn Treldal, Niels Henrik Radisch, Ernst Jan De Place Hansen & Kim B. Wittchen Sprog Dansk Sidetal 14 Emneo Bygninger, kontorbyggeri, energiforbrug, energibesparelser ISBN Layout og redigering Rob Marsh Fotos & illustrationer Rob Marsh Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaas Vej 15, DK-297, Hørsholm E-Post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven 14

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

SBi 2011:16. Energioptimering af kontorbyggeri

SBi 2011:16. Energioptimering af kontorbyggeri SBi 2011:16 Energioptimering af kontorbyggeri Energioptimering af kontorbyggeri Kim B. Wittchen Ernst Jan de Place Hansen Niels Radisch Jørn Treldal SBi 2011:16 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet Troels Kildemoes Ellehauge & Kildemoes Thyholm Huset i Skibet Kongstanken der skal også være plads til ganske almindelige parcelhus! Sydvest Sydøst Thyholm Huset

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngaardsholmsvej 57E 9000 Aalborg 851-282351-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Øsby Stadionvej 103 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014002 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde.

Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde. Potentialet for udnyttelse af termisk masse til lagring af varme og kulde. Magma Center Tenerife foto Torben Eskerod Arne Førland Larsen Docent civilingeniør EnergeticaDesign 07-11-2010 1 Agenda Lidt om

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Notat Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Udkast Formålet med dette notat er at komme med et oplæg til fastlæggelse af inddata ved beregning af nye bygningers energibehov i relation til

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534930 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug,

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Kolding Åpark 1 Miljø og helhed

Kolding Åpark 1 Miljø og helhed Kolding Åpark 1 Miljø og helhed Generelt 5000 kvm Mejeriet GBL Rambøll Kuben Szocska Trekantområdet Danmark KPMG Fra tidligste idefase var bæredygtighed og (husleje+drift) et afgørende tema. Beslutning:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere