Energioptimering af kontorbygninger
|
|
- Gabriel Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energioptimering af kontorbygninger
2 Introduktion 3 Bygningstyper 4 Oversigt 5 Varmeakkumulering 6 Vinduesareal 7 Solafskærmning 8 9 Ventilation 1 Køling 11 og udstyr 12 Superoptimering 13 Efterskrift I projektet Energioptimering af kontorbyggeri er undersøgt, hvoan energiforbruget i en kontorbygning varierer med bygningens form og orientering samt udformningen af klimaskærm og installationer. Parallelt hermed er det resulterende termiske indeklima undersøgt. Nærværende pjece indeholder et koncentrat af de resultater og observationer, som beregningerne har afdækket. Formålet med pjecen er at give en kort, overskuelig oversigt over projektets resultater, således at de kan indgå i planlægningen og projekteringen af kontorbyggerier, hvor der arbejdes med energibesparelser. Endvidere kan den metodik, der er anvendt i analyserne, tjene som inspiration for, hvoan sådanne analyser kan udføres også for andre typer bygninger. Navnlig i de indledende faser af en projekteringsproces er det nyttigt at kunne støtte sig til nogle overslagsmæssige håndregler, således at projektteamet ikke behøver at foretage tidskrævende simuleringer på det tidspunkt. I projektet er analyseret to hovedtyper af bygninger: Punkthuset og Stanghuset (se illustrationer til højre). For hver af disse er der udført variationer af følgende parametre: - Bygningens orientering - Klimaskærmen - Den termiske akkumulering - Vinduernes placering og størrelse - Solafskærmningens type og orientering - Systemer til ventilation, køling og opvarmning - Styring af belysning - til belysning og udstyr - Persontæthed Beregningsresultaterne udtrykkes dels som primærenergiforbruget i /år og dels som andelen af arbejdstimer over et år, som ligger. Komfortzonen er her defineret som operativ temperatur i intervallet 21,5<t<24,5 OC. Til beregningerne er anvendt simuleringsprogrammet BSim. Der er i alle tilfælde taget udgangspunkt i en referencebygning. Referencebygningens egenskaber er anført under de respektive emner. Se s. 13 for forudsætninger. Det skal understreges, at beregningsresultaterne naturligvis ikke kan overføres direkte til projekter, der ikke har samme bygningsudformning og aptering som de undersøgte. Men det er forfatternes vuering, at de størrelsesoener og tendenser, som er illustreret i pjecen, har en høj grad af generalitet. 2
3 Punkthus med åben plan orienteret noøst-sydvest Punkthuset er indrettet med ét storrumskontor pr. etage og en kerne med servicefunktioner i bygningens midte. Bygningens dimensioner er afpasset således, at der kan opstilles skriveboe i 2 rækker langs facaden. Der er regnet med et nettoareal på 1 m2 pr. person, hvortil kommer kernen samt et gangareal rundt om denne. Hver etage rummer 24 kontorarbejdspladser i referencetilfældet. Dette giver en punktformet (kvadratisk) bygning med: Som det no-syd vendte punkthus, men blot drejet 45O i forhold til veenshjørnerne. Bygningens hjørner er dermed orienteret mod henholdsvis N, S, Ø og V. En sidelængde på meter En bygningskerne med en sidelængde på 7 meter En rumhøjde på 2,7 m fra gulv til underside af nedhængt loft. Facader orienteret mod henholdsvis N, S, Ø og V. Stanghus med cellekontorer orienteret no-syd Stanghus med cellekontorer orienteret øst-vest Stanghuset er indrettet med cellekontorer og en langsgående midtergang. Bygningens dimensioner er fastlagt ud fra dybden på et typisk cellekontor (4,8 m). Midtergangens bredde er sat til halvdelen af dybden på et kontor, således at bygningsbredden bliver 12 meter. Dette har resulteret i et stanghus med: Som det no-syd vendte stanghus med cellekontorer, men blot drejet 9O i forhold til veenshjørnerne Punkthus med åben plan orienteret no-syd Bygningstyper Stanghus med åben plan orienteret øst-vest Denne variant af stanghuset er indrettet med ét storrumskontor samt et åbent gangareal (uden skillevægge) gennem midten af bygningen i dennes længderetning. Bygningen har samme bredde og rummer i referencetilfældet samme antal personer som i tilfældet med cellekontorer. Bygningen er orienteret med facader mod henholdsvis N og S, og gavle mod Ø og V. Som det no-syd vendte stanghus med åben plan, men drejet 9O i forhold til veenshjørnerne. Stanghus med åben plan orienteret no-syd - Kontorerne er 2,4 meter brede, med et nettoareal på 11,5 m2. - Rumhøjden er i referencetilfældet 2,7 meter målt fra undersiden af nedhængt loft. - Der regnes med 1 person pr. kontor. - Facaderne er orienteret mod henholdsvis N og S, og gavle mod Ø og V. 3
4 foelt på: % 1 Stanghus med cellekontorer orienteret no-syd 1 73 % 8 8 % foelt på: % % Stanghus med åben plan orienteret øst-vest 1 foelt på: 1 Stanghus med åben plan orienteret no-syd 1 foelt på: 8 Stanghus med cellekontorer orienteret øst-vest 1 foelt på: 1 Punkthus med åben plan orienteret noøst-sydvest 1 Punkthus med åben plan orienteret no-syd Oversigt 1 foelt på: 8 1 4
5 Varmeakkumulering Eksponering af indvendige overflader med stor varmekapacitet anses ofte for at være et vigtigt virkemiddel for passiv klimatisering af bygninger. Det gælder særligt under sommerforhold, hvor det er interessant at lade de tunge materialer optage den tilførte varme om dagen for så om natten at opbygge en kølekapacitet ved at køle materialerne ned med udeluft. Derved kan energiforbruget til mekanisk køling reduceres eller helt elimineres. Der er foretaget beregninger på typiske foelinger af varmeakkumulerende elementer i et kontor, dvs. hvor den termiske masse placeres i kontorets loft- og/eller facadekonstruktioner, og hvor omfanget af det nedhængte loft varieres. Kontor med høj termisk masse Pihl & Søn, Lyngby Let facade og Let loft Bygningen er udstyret med en let façade bestående af et skelet med udfyldning af isolering og pladebeklædning på begge sider. Etagedækkene er udført i beton huldækelementer, og der er et nedhængt loft af mineraluldsplader. Tung facade og Let loft (reference) Let facade Let loft Her er den lette facade erstattet af en tung façade i form af bærende betonsandwichelementer. Tung facade og Delvist tungt loft Her bibeholdes betonsandwichfacaden, men det nedhængte loft fjernes over % af loftsarealet, således at undersiden af betondækket bliver eksponeret inden for dette areal. Tung facade Tungt loft 86 % 92 % 1 Her fjernes det nedhængte loft fuldstændigt, og hele betondækkets underside bliver eksponeret. Denne løsning kræver nøje overvejelser mht. den resulterende rumakustik. Tilgangen til varmeakkumulerende masse har kun en lille indflydelse på det årlige energiforbrug, hvorimod betydningen for rumtemperaturen er langt større jo mere tilgang til akkumulerende masse, jo flere timer inden for komfortzonen. Tung facade Let/tungt loft 1 Tung facade og Tungt loft 81 % Tung facade Let loft 1 foelt på: 8 5
6 Vinduesareal Vinduernes andel af facadearealet spiller en stor rolle for bygningens energiforbrug. Sammenhængen mellem vinduesareal og energiforbrug er dog ikke altid helt entydig: - Store vinduer giver stor varmetilførsel af passiv solvarme, men desværre på tidspunkter, hvor der ikke er behov for varmen - Store vinduer slipper meget dagslys ind, men har også et stort transmissionstab om vinteren Arkitektonisk spil med begrænsede vinduesarealer FIH-Bank, København Vinduesarealet giver således nogle modsat rettede effekter, og det kræver en nærmere analyse at beregne det vinduesareal, der er optimalt ud fra en energiteknisk synsvinkel. De følgende scenarier er beregnet med vinduer uden solafskærmning. Det skal bemærkes, at der ikke er regnet med automatisk styring af kunstlyset. Små vinduer i facaden Vinduesarealet udgør her 15 % af etagearealet hvilket i mange projekter kunne være det mindst mulige vinduesareal under hensyn til daglystilførsel og udsyn. Større vinduer i facaden (reference) Små vinduer i facaden Underopdelt vinduesbånd fra,8 m over gulv til,6 m under nedhængt loft, svarende til 22 % af etagearealet. Vinduesbånd med brystning Kontinuerligt vinduesbånd med,8 m brystning, men med vinduer helt op til underside af nedhængt loft, svarende til 36 % af etagearealet. Denne variant giver en stor tilførsel af dagslys. Glasfacade fra gulv til loft Det ses på diagrammerne, at der er en klar sammenhæng mellem vinduernes areal og såvel energiforbrug som temperatur: Jo større vinduesareal, jo større energiforbrug og jo højere rumtemperatur. Dette gælder således uanset de modsat rettede effekter, der er omtalt øverst på siden. Vinduesbånd med brystning 65 % Glasfacade fra gulv til loft 53 % 1 1 Her dækker vinduerne facaden fra gulv og op til underside af nedhængt loft, svarende til 51 % af etagearealet. 92 % Større vinduer i facaden 1 8 foelt på: 6
7 Solafskærmning Solafskærmning påvirker solindfaldet gennem vinduerne og dermed både solvarmetilførslen og dagslystilførslen. Bevægelige solafskærmninger udmærker sig frem for faste afskærmninger ved netop at kunne tilpasses efter prioriteringen mellem varmetilførsel og dagslystilførsel. Det skal bemærkes, at der ikke er regnet med automatisk styring af kunstlyset i nedenstående scenarier. Det betyder, at den kunstige belysning er tændt indenfor kontortiden, året rundt, og er ikke påvirket af mængden af dagslyset. Automatisk solafskærmning til dagslys- og indeklimastyring CBS, Frederiksberg Uden afskærmning (reference) En bygning uden solafskærmning anvendes som reference. Vandret fast solafskærmning Vandret, fast udhæng med en dybde på,5 gange vindueshøjden. Når solen står lavt, vil solen skinne på en del af ruden. Vandret bevægelig solafskærmning Udvendig, automatisk virkende persienner med afskærmningsfaktor,1. Persiennerne aktiveres, når der er direkte sol på den pågældende facade. Solafskærmende glas Vinduerne er monteret med solafskærmende glas med en g-væi på,34. et i de tre første beregningstilfælde er næsten ens. Men antallet af timer inden for temperaturkomfortområdet er svagt stigende med stigende effektivitet af solafskærmningen. Med solafskærmende glas opnås den højeste andel af arbejdstimer, men til gengæld en lille stigning i energiforbruget. Dette skyldes, at solvarmetilførslen permanent formindskes i forhold til ruder med almindeligt glas og dermed også i den kolde del af året, hvor solvarmen kunne have været udnyttet. Det skal bemærkes, at solafskærmningens betydning for energiforbrug og det termiske indeklima vil stige, hvis vinduesarealet øges. Uden afskærmning Vandret fast Automatisk Solafskærmende solafskærmning solafskærmning glas 87 % 89 % 93 % foelt på: 7
8 Den måde, hvorpå varmen tilføres rummene, kan have betydning for både energiforbruget og den termiske komfort. Gulvvarme vil have en mere træg regulering og derfor have vanskeligere ved at tilpasse ydelsen til det aktuelle behov. Dette problem mindskes dog, når varmebehovet er lavt. I følgende scenarier er opvarmningssystemet kun aktiv i opvarmningssæsonen. En effektiv isolering kan minimere opvarmningsbhovet Rockwool, Hedehusene Kun radiatorer (reference) Al varmetilførsel sker gennem radiatorer placeret på vinduesbrystningerne. Radiatorer og gulvvarme Halvdelen af varmen tilføres i stedet som gulvvarme. Kun gulvvarme Her tilføres al varmen som gulvvarme. Det ses af diagrammerne, at det termiske indeklima er så godt som ens i alle tre scenarier. et viser en faldende tendens med øget brug af gulvvarme. Dette skyldes, at man med stigende andel af gulvvarme kan opretholde den samme operative temperatur med en lavere lufttemperatur. Kun radiatorer Radiatorer og gulvvarme Kun gulvvarme 84 % foelt på: 8
9 Ventilation Dimensioneringen, udformningen og styringen af ventilationen er af stor betydning for såvel rumtemperaturen som energiforbruget. I beregningerne vejer elforbruget til mekanisk ventilation tungt, idet det ganges med 2,5 i beregningen af primærenergiforbruget. Det er derfor interessant at søge elforbruget minimeret ved f.eks. kortere driftstid af den mekaniske ventilation og en bedre elvirkningsgrad på anlæggene. I yderste konsekvens kan elforbruget helt elimineres ved kun at bruge naturlig ventilation. Til gengæld bliver varmeforbruget væsentligt større pga. manglende varmegenvinding. Styret naturlig ventilation i lavenergikontor VKR-Holding, Hørsholm Mekanisk ventilation med varmegenvinding (ref.) Ventilationssystemet er her VAV uden mekanisk køling med luftskifte op til ca. 5 gange/time. Ventilationen kører inden for kontortiden og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. Mekanisk om dagen naturlig ventilation om natten For at nedbringe elforbruget benyttes naturlig ventilation som natkøling. Optimeret mekanisk ventilationsanlæg Ventilationsanlægget fungerer som i referencescenariet, men er optimeret mht. varmegenvindingsgrad og elvirkningsgrad. Endvidere er luftskiftet om vinteren CO2-styret og derfor relativt lavt. Naturlig ventilation Om vinteren er luftskiftet CO2-styret. Om sommeren er luftskiftet desuden styret efter rumtemperaturen, og der er natkøling. Med naturlig ventilation om natten reduceres energiforbruget en smule og en yderligere reduktion opnås med det optimerede mekaniske ventilationsanlæg uden at rumtemperaturen påvirkes nævnevæigt i nogle af tilfældene. Det rent naturlige ventilationsanlæg opnår et markant lavere energiforbrug end referencetilfældet. Ganske vist øges varmeforbruget pga. manglende varmegenvinding, men elforbruget mindskes langt mere, foi der ikke bruges el til drift af ventilatorer. Ydermere giver det naturlige ventilation flere timer inden for komfortområdet, hvilket må tilskrives ventilatorernes opvarmning af indblæsningsluften. Forskellen i primærenergiforbrug mellem naturlige og mekaniske ventilationsanlæg vil følgelig afhænge af, hvor store varmeafgivelser fra apparater, mennesker mv. der er er til stede i bygningen. Mekanisk med VGV Mekanisk (dag) Naturlig (nat) 83 % Optimeret mekanisk 84 % xx Naturlig ventilation 89 % % foelt på: 9
10 Køling Ingen af de scenarier, der har været analyseret på de foregående sider, har inkluderet mekanisk køling. I en del af scenarierne har det resulteret i, at man ikke har kunnet holde DS 474 s anbefalinger vedr. rumtemperatur (max. 1 timer/år over 26 OC og max. 25 timer/år over 27 OC i arbejdstiden). Mekanisk køling anvendes i mange nyere kontorbygninger på grund af problemer med overophedning, dels foi der har været en stor vækst i benyttelse af IT-udstyr, og dels foi der har været en arkitektonisk fokus på anvendelse af store glasfacader. I nedenstående scenarier introduceres derfor mekanisk køling med en tilstrækkelig kapacitet til, at DS 474 anbefalingerne kan overholdes. Køling er nødventigt i mange nyere kontorer Vattenfall, Sydhavn VAV uden køling (reference) Ventilationssystemet er her VAV uden mekanisk køling med luftskifte op til ca. 5 gange/time. Ventilationen kører inden for kontortiden og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. VAV med mekanisk køling Som referencen men suppleret med mekanisk køling som en del af ventilationssystemet. CAV med kølebafler VAV-systemet er her erstattet af et CAV-system med kølebafler og med en luftstrøm svarende til VAV-systemets minimum luftstrøm. Anlægget kører kun i kontortiden, og desuden i forbindelse med natkøling i varme perioder. VAV uden køling VAV med mekanisk køling 91 % CAV med kølebafler 9 % 1 1 Introduktion af køling i VAV-systemet giver i forhold til referencescenariet en markant forbedring af rumtemperaturen og en lille forøgelse af energiforbruget. Der er yderligere en lille forøgelse af energiforbruget ved CAV, hvilket må tilskrives, at den gennemsnitlige SEL-væi over året er lavere ved VAV end ved CAV. en er derfor at mekanisk køling resulterer i en forøgelse af primærenergiforbruget. Samlet set giver både VAV med mekanisk køling og CAV med kølebafler næsten samme rumtemperaturer og primærenergiforbrug. 1 8 foelt på: 1
11 og udstyr I alle de hidtidige scenarier har de interne belastninger fra personer, belysning og udstyr været uændrede. En række nyere analyser har vist, at store reduktioner i bygningers samlede primærenergiforbrug kan opnås ved at fokusere på et bredt spektrum af elbesparelser, som er mere omfattende end energibestemmelsernes krav. Derfor analyseres virkningen af at indføre energibesparende belysning og PC er i nedenstående scenarier. Kontor med fokus på elbesparende apparater og udstyr KfW Banken, Frankfurt Typisk belysning og udstyr (reference) I referencescenariet er der regnet med, at almenbelysningen er tændt konstant inden for kontortiden, dog afpasset årstiden, således at den afgivne effekt er størst om vinteren og mindst om sommeren. For pc ernes vedkommende er der regnet med 8 W varmeafgivelse pr. pc, svarende til en stationær PC med fladskærm. Der er regnet med gammeldags skriveboslamper med W pærer. Dagslysstyring og typisk udstyr Som referencescenariet, men med dagslysstyring af almenbelysningen. Typisk belysning og udstyr Dagslysstyring og lavenergiudstyr Her er der udover dagslysstyring regnet med en varmeafgivelse på 5 W pr. pc, svarende til en bærbar pc med fladskærm. Endvidere er skriveboslamperne udstyret med lysrør med en effekt på kun 15W og almenbelysningen er gjort mere effektiv. Af diagrammerne ses, at dagslysstyringen alene ikke rokker ved rumtemperaturen, men der sker en lille formindskelse af energiforbruget på grund af besparelsen i elforbrug. Anvendes derudover pc er og skriveboslamper med lav varmeafgivelse, fås en dramatisk forbedring af energiforbruget, men også rumtemperaturen forbedres. Traditionelle betragtninger om apparaters varmeafgivelser som en gratis tilskudsvarme, der minimerer opvarmningsbehovet, kan derfor ses som problematisk. En indsats rettet mod elbesparelser vil resultere i lavere varmeafgivelser, bedre komfortforhold, et reduceret kølebehov og dermed et mindre primærenergiforbrug som helhed i kontorbygninger. Dagslysstyring og typisk udstyr Dagslysstyring og lavenergiudstyr 88 % foelt på: 11
12 Superoptimering Betydningen af bygningens overonede udformning og orientering er beskeden, som vist i afsnittet Oversigt. Der kan dog aflæses en tendens til, at der med åbne indretninger opnås et lavere energiforbrug og en højere termisk komfort end med cellekontorer. Disse åbne indretninger øger samtidigt fleksibiliteten i bygningen. Generelt udviser de beregnede eksempler relativt små forskelle i forbruget af primærenergi. Dette hænger bl.a. sammen med, at belysningen kun reguleres i enkelte af eksemplerne. Og da elforbruget til belysning generelt er det største enkeltbidrag til primærenergiforbruget, giver variationen af de øvrige parametre kun anledning til forholdsvis små ændringer af det samlede energiforbrug. For at sammenfatte resultaterne præsenteres her et superoptimeret lavenergikontor, som er kumulativt beregnet: Lavenergiløsninger i helhedsperspektiv EnergiAkademi, Samsø Reference Bygningen udformet som referencescenariet. Dagslysstyring og lavenergiudstyr Til referencescenariet tilføjes dagslysstyring og lavenergiudstyr. Reference bygning Naturlig ventilation om sommeren - Mekanisk VGV om vinteren om dagen Reference-scenariets VAV-anlæg erstattes døgnet rundt udenfor opvarmningssæsonen og udenfor arbejdstiden i opvarmningssæsonen af naturlig ventilation. Den naturlige ventilation er CO2-styret om dagen og temperaturstyret om natten. VAV-anlægget bibeholdes i arbejdstiden i opvarmningssæsonen. Resultaterne viser at reduktioner af elforbruget til belysning og udstyr nedsætter det samlede primærenergiforbrug væsentligt som vist i afsnittet og udstyr. En anden foranstaltning med et stort energibesparelsespotentiale er anvendelsen af naturlig ventilation. Selv om der optimeres kraftigt på et mekanisk ventilationsanlæg med samme luftydelse, bliver primærenergiforbruget større end ved naturlig ventilation. Også her ligger besparelsespotentialet i reduktionen af elforbruget, der ved omsætning til primærenergiforbrug med en faktor 2,5 får en stor vægt i beregningen. Dagslysstyring og lavenergiudstyr 88 % Naturlig (sommer) Mekanisk (vinter/dag) 9 % foelt på: 12
13 Bilag Fleksibilitet Samlet elforbrug Bygninger skal kunne fungere godt i mange år efter at de er opført. Anvendelsen kan ændre sig med tiden f.eks. færre/flere medarbejdere, færre/flere brugere, andre funktioner. Bygningen bør være fleksibel og dermed fremtidssikret. Dette giver sig bl.a. udtryk i: De simuleringer, der ligger bag pjecen, omhandler kun omkring halvdelen af det samlede elforbrug i et typisk kontorbyggeri. Det er udelukkende forbruget i kontorarealerne, der indgår. Herudover er der elforbrug i fælles installationer - mange med konstante forbrug (servere og tilhørende installationer, krydsfelter, elevatorer m.m.) og fællesarealer (især køkken). For at opnå et lavt indbygget elforbrug er det vigtigt, at man er opmærksom på forbrugene her. - Adgang til bygningen - et fælles indgangsparti gør det muligt at ændre antal brugere. - Adgang til kontorer m.m. - kan bygningen fungere med ændringer i antal brugere. - Fælles faciliteter f.eks. kantine - gør det muligt at variere antal brugere og man kan udnytte samtidighedsfaktoren til at optimere arealerne. - Fleksibel disponering af etagerne - ved anvendelse af åbne gulvarealer med få faste kerner (toiletter, trapper m.m.) kan der nemt ændres fra cellekontorer til storrumskontorer/møderum/ andet eller omvendt. - Modulopdelte installationer - det giver mulighed for at opstille skillevægge. Varmeanlægget kan zoneopdeles med radiatorer på brystningerne i hvert facademodul f.eks. á 3 meter. - Oveimensionerede ventilationsanlæg - det bør være muligt at øge luftmængderne nemt, hvis der skulle blive behov for det. Det gælder selvfølgelig især kanalsystemerne - og især i de yderste ender. - Storrumskontorer - er mindre følsomme for koncentrerede varmebelastninger. - Møderum - placeres ofte inde i bygningen. Der vil optræde kortere, kraftige varmebelastninger. Det bør overvejes hvoan dette problem løses uden at det påvirker resten af anlæggene. - Bimålere (varme, vand og el) på de større forbrug - ventilation, server og kantine samt forbruget i kontorområderne. I kontorområderne kan elforsyningen sektionsopdeles og der måles på hhv. edb, lys og almindelige stikkontakter m.m. - Tomgangstab- det er vigtigt i projekteringsfasen at se på tomgangstabene. Ved ændring af antal personer i bygningen skal energiforbruget ændre sig. - Lavt energiforbrug - så er man bedre sikret mod de højere energipriser, der må forventes at komme. Projektrapport En redegørelse for projektet og dets resultater, inklusiv en mere detaljeret beskrivelse af beregningsmodellen og de bygningszoner som er beregnet, findes i projektrapporten: Energioptimering af kontorbyggeri. SBi 11:16. Statens Byggeforskningsinstitut (11). 13
14 Titel Energioptimering af kontorbygninger Udgave 1. udgave Udgivelsesår 11 Forfattere Jørn Treldal, Niels Henrik Radisch, Ernst Jan De Place Hansen & Kim B. Wittchen Sprog Dansk Sidetal 14 Emneo Bygninger, kontorbyggeri, energiforbrug, energibesparelser ISBN Layout og redigering Rob Marsh Fotos & illustrationer Rob Marsh Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaas Vej 15, DK-297, Hørsholm E-Post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven 14
mod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereBygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust
Læs mereSBi 2011:16. Energioptimering af kontorbyggeri
SBi 2011:16 Energioptimering af kontorbyggeri Energioptimering af kontorbyggeri Kim B. Wittchen Ernst Jan de Place Hansen Niels Radisch Jørn Treldal SBi 2011:16 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereArkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet
Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereSTATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereIndholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g
Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes
Læs mereIndeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg
Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereArkitektur og energi
Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs merePerformancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen
Performancetest Case om IDA-huset Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Nyt er godt Men det er ikke altid det der til rådighed Ofte står vi ikke med en
Læs mereTermoaktive betonkonstruktioner
1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning
Læs mereHusets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver
Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Søren Dyck-Madsen Et fluktuerende energisystem MW DK: Forbrug minus vindkraft +3.000 MW (udgangpunkt i data fra januar +
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereEnergioptimering af kontorbyggeri Wittchen, Kim Bjarne; Hansen, Ernst Jan de Place; Radish, Niels; Treldal, Jørn
Aalborg Universitet Energioptimering af kontorbyggeri Wittchen, Kim Bjarne; Hansen, Ernst Jan de Place; Radish, Niels; Treldal, Jørn Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Læs mereBygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI
Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereBygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet
Bygninger og energi Paradokser & paradigmer Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust Panasonic varmepumpe Luk op for varmen
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereKøl af og varm op med faseskiftende materialer
SBi 2011:12 Køl af og varm op med faseskiftende materialer Sammenfatning af SBi 2011:11 Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitet og indeklima Køl
Læs mere4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Læs mereBL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013
BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mereBillede 1:
Ejendom: Ejer: Rådgiver: Gladsaxe Idrætscenter Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Total Concept method Trin 1-3. Opfølgning på resultater Bygningerne I Opførelsesår: 1970 erne Opvarmet areal: 14.900 m 2
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereALBERTSLUND VEST 2010.06.21
, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereOmdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse
Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet
Læs mereITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum
ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder
Læs mereMicroVent Home System
MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at
Læs mereIndeklimaberegninger Resultater og dokumentation
Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Nyt kontorhus for XYZ Bygaden 27 i Nørre Sønderby 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Indledning... 5 Beregningsgrundlaget... 7 Krav og ønsker til indeklimaet...
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereIDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger
IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereLivingLab by DOVISTA
Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til Teoretisk gennemgang med angivet effekt i 3 projekter: - INbyg - Interbyg - Vendelbogade Gengivelse af informationer
Læs mereNotat. DNV-C-XX-05-NOT-VVS Opvarmning Dato : FORMÅL. DNV Gødstrup. : DNV Projektsekretariat, Projekteringsledelsen, Kopi til :
Notat DNV-C-XX-05-NOT-VVS-009 - Opvarmning Dato : 09.05.2014 Rev.: Projekt: 6306-001 Til Udført af : DNV Projektsekretariat, Projekteringsledelsen, : CuraVita, MHW/JAM Kopi til : Vedlagt : 1 FORMÅL Nærværende
Læs mereDen grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi
Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.
Læs mereIndeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000
Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereVarme- og køleanlæg i bygninger
Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations
Læs mereSolafskærmninger. Kjeld Johnsen
Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår
Læs mereLK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri
LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri Intelligente funktioner på tværs Når en erhvervsbygning skal renoveres eller bygges, er der gennem de seneste år kommet nye punkter på ønskesedlen.
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereResultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter
Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen 21.06.2007 1 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereLCA-profiler for bygninger og bygningsdele
LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning
Læs mereIndeklimaet i Industriens Hus
Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen
ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.
Læs mereSolafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereEnergiresultat Transportministeriets Departement
Energiresultat Transportministeriets Departement Resultat af energiforbedringer foretaget i Transportministeriets Departement i perioden 2008 og 2009 Beregninger udført af Lene Kuszon, Dansk Standard maj
Læs mereVejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units
Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.
Læs mereEnergirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI
Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler
Læs mereKlimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,
Læs mereDesignguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering
ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110
Læs mereDiagrammer & forudsætninger
ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:
Læs mereDagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Læs mereLevetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer.
Levetidsomkostninger Holdbare byggematerialer Holdbarheden af de anvendte byggematerialer har betydning for både totaløkonomien og den samlede miljøbelastning for byggeriet. Jo længere levetid byggematerialerne
Læs mere22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej
22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2
Læs mereNye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011
Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag
Læs mere1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion
Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning
Læs mereLandsbyens-energi Projektmøde i Halkær
Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Tirsdag den 26. januar 2016 Marianne Bender, Energitjenesten Nordjylland Landsbyens Energi Kort om projektet og dets tilbud Erfaringer indtil nu: Hvad vi finder ved
Læs mereTEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,
Læs mereGrønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S
Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereEksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereBoligventilation Nr.: 1.04
Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der
Læs mereFakta omkring passivhuse - termisk komfort-
Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur
Læs mereAppendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks
appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under
Læs mereBy og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002
By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mereRenovering af erhvervsbygninger
Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereVinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima
Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke
Læs mereLys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen
Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011
Læs mereRESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003
RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mere