Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med opførelse af lavenergihuse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med opførelse af lavenergihuse"

Transkript

1 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med opførelse af lavenergihuse Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI)

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indhold og Formål...3 Nuværende og fremtidige energikrav...5 Krav til byggematerialer, -komponenter og metoder...6 Korrekt anvendelse af materialer...8 Opsamling...9 Udfordringer til de udførende håndværkere...9 Uddannelsesbehov og skitse til model...13 Behov for nye uddannelser...14 Udkast til uddannelsesmodel...14 Fælles basismodul...17 Fagspecifikke moduler...17 Udarbejdet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) af Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole, Jacob Vad, Byggeriets Uddannelser og Birgitte Grum-Schwensen, Byggeriets Uddannelser. Marts Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

3 Indledning Der har i de senere år været stadigt stigende fokus på energibesparelser og isoleringskrav i forbindelse med nybyggeri, og disse krav vil stige frem mod Frem mod 2050 forventes kravene til nybyggede huse at være yderligere skærpet i retning mod, at nybyggede huse skal være + energi huse der producerer mere energi end de forbruger. Det betyder, at bygge- og anlægsbranchen skal til at bruge nye materiale, metoder, konstruktioner og anderledes rutiner og arbejdsgange. Energikravene til nybyggeri indføres gradvist, men allerede i dag arbejder nogle spydspidsbyggevirksomheder efter de standarter der kommer til at gælde i At kunne bygge efter strengere krav end de i dag gældende, er et konkurrenceparameter, og de virksomheder, der går forrest, må forventes at have en fordel frem for de virksomheder, der ikke har erfaringer med de energikrav som bliver gældende fra 2015 og Allerede i dag er der virksomheder, der arbejder efter de fremtidige energikrav, hvilket gør det muligt at undersøge hvilke kompetencer der efterspørges for de udførende håndværkere. Ved at sammenholde de kompetencer der efterspørges med de uddannelser som BAI har udviklet er det muligt at skitsere uddannelsesforløb af allerede eksisterende uddannelsesmål, samt undersøge, hvorvidt der er behov for at udvikle nye uddannelser som matcher branchens nuværende og kommende behov i forbindelse med opførelse af lavenergihuse. Indhold og Formål For at skabe et overblik er der behov for et analysearbejde, der kan afdække, hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt i de kommende år, og hvilke uddannelsesmæssige tiltag der være nødvendige for at være på forkant med udviklingen på bygge- og anlægsområdet. I dette projekt vil vi, med afsæt i en række kvalitative interview, analysere hvilke udfordringer i forbindelse med opførelse af nybyggede lavenergihuse, de udførende håndværkere skal være parate til at kunne håndtere. På baggrund af analysen skitseres mulige uddannelsesforløb, som vil kunne klæde de udførende på i forhold til at kunne løfte de opgaver der er forbundet med de stadig stigende energikrav ved nybyggeri. Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 3

4 Analysen består af tre elementer: Et overblik over hvilke lovgivningsmæssige krav, der vil blive stillet til fremtidigt byggeri af lavenergihuse. Et bud på hvilken indflydelse disse krav vil have på udformningen af fremtidens byggematerialer, byggekomponenter -/dele og byggemetoder. Opsamling af eksisterende erfaringer med opførelse af lavenergibyggeri, med udgangspunkt i hvilke særlige kompetencer denne type byggeopgaver kræver af de udførende håndværkere. Metode Der er i forbindelse med projektet nedsat en arbejdsgruppe bestående af to konsulenter fra Byggeriets Uddannelse og en faglærer fra Roskilde Tekniske Skole, som har stor erfaring i at planlægge og afholde kurser om energioptimering. Derudover er der gennemført dybdegående kvalitative interview med en eller flere repræsentanter fra følgende organisationer og virksomheder: Erhvervs- og byggestyrelsen, interview med civilingeniør Ejner Jerking Isover Scandinavia (Producent) Interview med Teknisk Konsulent Georg Klingbeil og Teknisk Konsulent Charlotte Højmark Rockwool (producent) Interview med Ingeniør Preben Riis Isolink (Rådgivende virksomhed). Ingeniørvirksomhed der beskæftiger sig med tæthed af bygninger samt undersøger klimaskærmens isoleringsevne og varmetab. Interview med ingeniør Lars Due 4 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

5 Passivhus (Rådgiver/ekspert) Målet med Passivhus.dk er at rådgive i projekter med vidtgående energi mål. Retter sig mod bygherrer, arkitekter og andre ingeniørfirmaer. Passivhuse.dk certificerer passivhuse. Interview med Søren Pedersen EURODAN (Typehusproducent) Traditionelt typehusfirma. Bygger i dag efter 2015 målene. Interview med Teknisk chef Per Damsgaard Harresø Byggeforretning (Typehusproducent) Består af to afdelinger. En traditionel tømrerafdeling og en afdeling der producerer delelementer til ottekantede lavenergihuse. Virksomheden har passivhuscertifikat på et komplet byggesystem. Interview med Karl Andreassen. Nuværende og fremtidige energikrav I 2008 indgik den daværende regering en omfattende energiaftale med samtlige partier på nær Enhedslisten. I aftalen blev det fastlagt, at energiforbruget skal reduceres med mindst 75 % frem mod Fordelt med 25 % i 2010, 25 % i 2015 og 25 % i Reduktionen i energiforbruget skal ske gennem en stramning af de energirammer, der blev indført i I forbindelse med det ændrede Bygningsreglement 2010 (BR10), som trådte i kraft den 30. juni 2010, indførtes den aftalte stramning af energikravene med 25 pct. Kravene til nybyggeri kom derved stort set til at svare til kravene i den hidtidige Lavenergiklasse 2. Samtidig blev den frivillige lavenergiklasse 2015 introduceret 1*. Ved den seneste ændring af bygningsreglementet 24. august 2011 er der indført en frivillig bygningsklasse Med den nye bygningsklasse udmøntes målet om reduktion af energiforbruget i nybyggeriet på 75 pct. Klassen forventes at blive standardkrav for alt nyt byggeri i Bygningsklasse 2020 er udarbejdet i fællesskab med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra byggeriets parter, der har bidraget til de faglige løsninger i klassen. Frem mod 2020 vil klassen være en frivillig udviklingsklasse, som sikrer, at byggebranchen kan høste konkrete erfaringer med opførelse af fremtidens lavenergibyg- 1 Som konsekvens heraf er klassifikationen Lavnergiklasse 1 og 2 bortfaldet. Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 5

6 geri. Disse erfaringer vil både vise klassens styrker og udpege områder, hvor eventuelle revisioner vil være hensigtsmæssige. Den langsigtede vision frem mod år 2050 er, at alle nye huse er plusenergibyggeri, der producerer mere energi end det forbruger. Byggebranchen står derfor overfor den udfordring, at der skal bygges tættere, med bedre isolerede konstruktioner og teknisk bedre installationer, end dem vi kender i dag. Ifølge civilingeniør Ejner Jerking fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er grænsen for, hvad der kan opnås gennem konstruktionsforbedringer og isolering nået med de nuværende kendte materialer med kravene i Lavenergiklasse Forstået på den måde at gevinsten ved øget isolering vil være marginal og dermed slet ikke rentabel. Isolering med forbedret lambda-værdi kan ændre dette, men det kræver også, at det bliver prismæssigt brugbart. For at leve op til kravene i BR 2020 skal der derfor fokuseres på energiforsyningen og tekniske forbedringer, f.eks. af varmepumper. Bygningsforbedringer er ikke nok. Risici ved lavenergibyggeri Der er nogle særlige problemstillinger forbundet med opførelse af lavenergihuse. Når man bygger så tæt og med så massiv isolering, som de nye energikrav lægger op til, er det meget væsentligt at materialerne håndteres korrekt. Hvis materialerne f.eks. får fugt i løbet af byggeprocessen, kan der opstå problemer med indeklima, fugt og skimmelsvamp Skærpede kontrolkrav Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens vurdering, at der i de kommende revisioner af bygningsreglementet vil komme krav om øget kontrol af det færdige byggeri i form af f.eks. flere og mere systematiske tæthedsprøvning og termofotografering. Det er allerede i dag i et krav i Tyskland. Tæthedsprøvning og termografering kan afsløre skjulte fejl i forbindelse med nybyggeriet. Det bliver således synligt om alle processer i forbindelse med byggeriet er udført efter forskrifterne, ellers vil det fremgå ved en efterfølgende testning og kan blive meget bekosteligt at ændre. Krav til byggematerialer, -komponenter og metoder I dette kapitel vil vi se nærmere på, hvordan man fra producenternes side forsøger at 6 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

7 imødekomme de skærpede energikrav. Kapitlet bygger på interview med to producentvirksomheder, der er gået forskellige veje i forsøget på at leve op til de skrappere energikrav. Rockwool I Rockwool har man udviklet et nyt byggesystem til bærende ydervægge i bygninger, kaldet RockShell. Der er tale om et modulsystem, der ifølge Rockwool opfylder fremtidens krav om minimalt energitab og en effektiv byggeproces. Systemet er udviklet til at leve op til et krav om miljømæssigt bæredygtige letvægtskonstruktioner med optimale energiegenskaber og let montage. Princippet er at bygningens bærende konstruktion udføres i stålprofiler, hvorimellem der placeres stenuldsisolering med høj densitet. Stenuldselementerne leveres i fuld murhøjde med udsparing for stålprofilerne. Konceptet gør, at man får en bærende mur, der primært består af stenuld, hvorefter der kan opføres en facadeløsning efter eget valg. Konstruktionen kan laves, så den lever op til Bygningsklasse Systemet skræddersys til det enkelte byggeprojekt og leveres som sådan direkte på byggepladsen. Det forudsætter til gengæld at byggeriet udføres med høj akkuratesse og meget små tolerancer uden tilpasning af bygningskomponenterne. De bærende stålsøjler skal placeres med millimeters nøjagtighed. Bliver de ikke det, sker der to ting. Dels bliver samlingerne mellem de enkelte elementer ikke tætte, og dels vil der skulle foregå tilpasning af enkeltelementer, for at overholde det færdige mål på f.eks. en facade. Begge dele vil have konsekvenser for konstruktionens evne til at overholde energikravene. Det er krav den gennemsnitlige håndværker i dag ikke er vant til at skulle honorere. Eksempelvis angiver Dansk Byggeri i deres tolerancevejledning Hvor går grænsen?, at vandret placering sker med en tolerance på +/- 5 mm ved in situ konstruktion af lette facader, når der er tale om Normal toleranceklasse (NT). Dansk Byggeri vurderer at 80 % af byggeriet vil være omfattet af kravene i Normal toleranceklasse. Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 7

8 Isover I Isover satses der ikke på præfabrikerede elementer. Argumenterne for dette er dels, at det strider mod det individuelle byggeri og arkitekternes mulighed for at sprælle, dels giver præfabrikation ikke kun løsninger, men også en række problemer i forhold til f.eks. samlinger og kuldebroer. Det, der for alvor vil flytte kravene til byggeriets udførelse og materialerne, er ifølge Isover, at man ikke kun tænker bæredygtighed som minimering af energiforbruget, men tænker i Vugge-til-vugge krav. Det at materialer og byggeelementer kan genbruges, og dermed bliver mere bæredygtigt i forhold til brug af ressourcer og i forhold til senere bortskaffelse. Isover forudser derfor, at byggeriet fortsat vil være præget at kendte byggematerialer og konstruktioner, der grundlæggende er dem, der anvendes i dag. Ovenstående to eksempler illustrerer meget godt, at der vil være forskellige bud på hvordan energikravene honoreres. Hvilken løsning der vælges af byggevirksomhederne er afhængig af en hel række faktorer, herunder hvorvidt der er tale om opførelse af en række huse, eller et hus med unikke løsninger for det pågældende byggeri. Da markedet for energivenlige løsninger af gode grunde er i vækst, må det formodes, at producenterne vil bruge ressourcer på at udvikle og udbygge nye løsninger. Korrekt anvendelse af materialer Det er en udfordring dels for producenter og dels for projekterende at levere og vælge materialer og produkter, der kan leve op til de krav, der er nødvendige for at opfylde målene for bygningsklasse 2015 og Meget tyder på at der i stigende grad vil blive arbejdet med systemløsninger også når der er tale om en enkelt del af konstruktionen og når der er tale om konstruktioner som helhed. Her ser producenterne nogle alvorlige faldgruber. Når man f.eks. anvender en dampspærre fra en bestemt producent, skal man også anvende den tape og klæber som producenter anviser, for at være sikker på, at den samlede konstruktion lever op til specifikationerne. I den samlede konstruktion kan der imidlertid også være tale om en systemløsning, hvor typen af dampspærre eller dampbremse hænger sammen med den undertagsløsning, der er valgt. Overholdes disse forudsætninger ikke, kan det medføre at konstruktionen ikke opfylder den forventede tæthed, eller at der opstår fugtskader i konstruktionen. 8 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

9 Det er derfor vigtigt, at den udførende håndværker har en viden og forståelse om dette, således at han ikke vilkårligt vælger et andet produkt, fordi det angivne måske ikke lige er ved hånden. Ligeledes er det af stor betydning, at der i projekteringsfasen arbejdes på at gøre konstruktionerne enkle, uden for mange forskellige materialer, for at gøre det så nemt som muligt at udføre. Opsamling Blandt producenterne er der altså forskellige opfattelser af behovet for nye materialer og løsninger for at kunne leve op til de nye energikrav. I de kommende år må det dog forventes, at producenterne arbejder på at udvikle nye materialer som kan anvendes i de fortsatte bestræbelser på at energioptimere. Det vil være nødvendigt for de udførende byggevirksomheder at forholde sig kritisk til nye materialer, samt at de nøje instrueres i anvendelsen af dem. Forkert anvendte eller monterede materialer kan skabe store og uoverskuelige problemer i byggeriet. Med de kendte isoleringsmaterialer er grænsen for energieffektivisering tilsyneladende ved at være nået, således at det primært er de tekniske installationer der skal medvirke til energioptimeringen i de kommende år. Udfordringer til de udførende håndværkere Som tidligere nævnt har nogle byggevirksomheder valgt at bygge efter skrappere krav end de i dag gældende. Det hænger naturligvis sammen med, at der er efterspørgsel efter huse som lever op til disse krav, og det er derved blevet et salgsparameter for virksomhederne. Groft sagt kan man opdele virksomhederne i følgende tre kategorier: 1. Virksomheder, der bygger passivhuse, der opfylder bygningsklasse Virksomheder, der bygger huse, der opfylder lavenergiklasse Virksomheder hvis byggeri blot opfylder det gældende bygningsreglement Gruppen af virksomheder, der bygger efter 2020 kravene, er en relativ lille gruppe af det man kan kalde pionervirksomheder. I denne gruppe er det at være længst fremme med energirigtige løsninger en væsentlig del af virksomhedernes brand. Virksomhederne ønsker at være kendte for deres energirigtige profil. Det koster selvfølge- Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 9

10 lig for en del af virksomhederne at afprøve nye materialer og byggeprocesser, men til gengæld sælges disse huse ikke på at være billigst, men på at være optimalt energirigtige. Gruppe 2 er større med f.eks. typehusproducenter. Disse virksomheder kan også sælge sig selv på en energirigtig profil, samtidig med, at virksomheden har længere tid til at omstille sig til de skærpede energikrav. Nogle af virksomhederne forventer at bygge de sammen huse i mange år, og det er derfor fornuftigt at indstille sig på de nye krav tidligere end påkrævet. I den 3. gruppe finder man primært mindre firmaer med blandede arbejdsopgaver. For hovedparten af disse virksomheders kunder er prisen det vigtigste salgsparameter. Derfor indføres stramninger i forbindelse med energikrav, i det omfang de påkræves. Det er imidlertid interessant, at der i blandt gruppe 3 findes flere virksomheder, der ikke er fuldstændig klar over, hvilke krav det er byggeriet står over for, og som når de bliver præsenteret for dem, anser dem for umulige at opfylde. Et eksempel på en virksomhed fra den første kategori er Harresø Byggeforretning. Virksomheden er gennem et målrettet arbejde med design, konstruktioner, de anvendte materialer, produktion og opførelse nået frem til et koncept, der gør, at de altid kan levere et byggeri, der lever op til 2020 kravene. Husene opføres af delelementer, der fremstilles i virksomhedens produktionshal, således at de er tørre, helt frem de opstilles på byggepladsen. Som dampmembran anvendes tagpap, der svejses på elementerne inden de forlader produktionshallen. Efter opstilling skal der blot svejses pap på alle samlinger for at lukke bygningen. Isolering tildannes efter skabeloner for at sikre nøjagtig tilpasning. Et eksempel på en arbejdsmetode der ikke er almindelig i det gængse byggeri. Produktion og opstilling foretages af virksomhedens egne tømrere. Det er virksomhedens opfattelse, at en fast medarbejderstab er en forudsætning for, at de kan levere byggeri af den kvalitet de lover. For at holde medarbejderne ajour i forhold til nye teknikker og materialer, holdes der mange personalemøder. Endvidere rokerer medarbejderne, og der foregår sidemandsoplæring, for at alle har viden om de forskellige konstruktioner. Nye medarbejdere sættes blandt andet ind i udfordringerne omkring energirigtigt byggeri gennem relativt enkle øvelser og oplevelser, som at tegne dampspærre ind i en konstruktion uden at løfte blyanten. Er det nødvendigt at løfte den, er der et tæthedsproblem. Eller opleve at en skrue leder varme, ved at holde i den ene ende af en skrue mens den anden opvarmes, for på den måde at forstå, at en forkert placeret skrue kan have betydning for varmetabet i en bygning. 10 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

11 Virksomheden anvender faste underleverandører til udførelse af fundamenter samt el og VVS-arbejdet. En del af installationsarbejdet som f.eks. kanaler til ventilation udføres dog af virksomhedens egne tømrere, så de eksterne håndværkeres arbejde primært består i at opsætte de tekniske installationer. Eurodan er et traditionelt typehusefirma, der har valgt, at deres byggeri allerede i dag skal opføres, så det opfylder kravene til lavenergiklasse Firmaet har egne tømrere ansat, og bruger derudover faste underentreprenører til de øvrige arbejdsopgaver. For at leve op til de fremtidige krav har man gennemført ændringer af en del konstruktionsløsninger. Der er udarbejdet en manual med detailtegninger af alle knudepunktsløsninger. Alle huse trykprøves, og derigennem har man fået afsløret, hvor udfordringerne er, og hvordan de kan løses. Ordretilgangen i firmaet styres i forhold til antallet af ansatte. Nye ordrer tages ikke ind i større omfang eller hast, end at man er i stand til at ansætte og oplære nye tømrere. Man lader ikke en tømrer løse byggeopgaverne, før han har været gennem en oplæringsfase. Nye folk sættes ind i erfarne sjak for at lære firmaets rutiner. Derudover er det byggelederne, der skal sikre at kvaliteten overholdes. Det er firmaets erfaring, at det ikke er nok, at deres egne tømrere ved hvordan byggeriets skal udføres. Alle håndværksgrupper skal være med og tale sammen. Det er en klar styrke, at man anvender faste underentreprenører der ved hvad der kræves. Det betyder at en erfaren elektriker, der kender byggeriet kan være med til at vejlede en ny tømrer. Firmaet holder et par gange om året fælles fyraftensmøder med underentreprenørerne for at medvirke til at alle har en fælles forståelse for arbejdet og processerne. Dette illustreres fint af nedenstående citat: Det er jo noget så simpelt, som at vores maler også skal være med på den. Når vi laver trælofter, sørger vi selvfølgelig for, at vores dampspærre er tæt. Samtidig har vi et stykke, der hænger ned af væggen, som vi så fuger og trykker vores skyggeliste ind og meningen er, at vi klistrer det lidt ud på vores lofter og så gør maleren sit færdig derhen af. Men det er nogen gange, hvis der kommer en ny maler, så synes han det er i vejen, og så skærer han det af og hvis han skærer det af, så er der hul hele vejen hen. Og så er det bare en ommer. Så det er ikke bare smede og elektrikere, men det er virkelig mange faggrupper, der skal have forståelse for hinandens arbejde også. At det man gør, det kan altså have konsekvenser, som man ikke har tænkt tidligere, at det betyder nok ikke det store. (Repræsentant fra Typehusfirma) En rød tråd gennem samtlige gennemførte interview er, at en forudsætning for at lavenergibyggeri bliver en succes, er at der gennem hele processen er en fælles forståelse for byggeriet som helhed. Udfordringen for de udførende ligger derfor ikke primært i forhold til den traditionelt, faglige håndværksmæssige kunnen, men i en Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 11

12 bredere, grundlæggende og fælles viden om og forståelse for bygningsfysik, og hvordan løsningsprincipper, konstruktioner og materialer spiller sammen. Mange af de projekter, som BAI har gennemført i de senere år, peger på, at samarbejde mellem faggrupper har en positiv indflydelse på såvel produktiviteten som på begrænsning af fejl og mangler i byggeriet. Behovet for samarbejde på tværs af fagene ser ud til at blive endnu mere essentielt i forbindelse med lavenergibyggeri. Alt tyder på, at en af de vigtigste forudsætninger for korrekt udført lavenergibyggeri er, at den enkelte håndværker ikke blot har en viden om og færdigheder i forhold til sin egen rolle i byggeprocessen, men også at der er en viden om, hvordan de øvrige faggruppers arbejde indgår i det samlede byggeri. Samt en forståelse for hvilke konsekvenser det har for det endelige byggeri, hvis man kun tænker på sit eget arbejde, og ikke på hvordan det påvirker de øvrige faggruppers arbejde. I forbindelse med lavenergibyggeri er således af ekstra stor betydning, at alle parter trækker i samme retning, og alle involverede er derfor afhængige af hinanden. Det medfører, at der er et grundlæggende behov for en anden arbejdsform, hvor man mødes mere, og hvor der er en god dialog mellem de forskellige aktører. Er dette samarbejde i top inden for alle områder, er der til gengæld basis for gode resultater. Man redder en del, hvis man samarbejder derude, har forståelse for det alle sammen. Det er vigtigt, at håndværkerne spiller sammen. Det er en opgave for os alle, hvis vi skal blive ved med at sælge huse. Det kan godt være at elektrikeren er kommet til at lave et eller andet, så må tømreren have et stykke tape og reparere med. Han må ikke sige, det er ikke mit problem. (Typehus producent) De byggevirksomheder, der allerede i dag arbejder efter 2015 eller 2020 kravene, er i høj grad præget af en pionerånd. Når det at bygge lavenergirigtigt bliver en del af virksomhedens brand og kultur, vil det for disse first movers have en afsmittende effekt. Således fremhæver de interviewede, at motivationen og lysten til at sætte sig ind i hinandens faglighed er høj. Er forståelsen for det fælles ansvar først til stede, viser det sig også, at man ikke holder sig tilbage med at vejlede andre faggrupper, når der kommer nye håndværkere, der ikke har erfaringer med lavenergibyggeri, på en byggeplads. Det er dog ikke kun den enkelte håndværkers ansvar om byggeriet lykkes. Flere af de interviewede understreger, at styring af byggeriet er vigtig for et godt resultat. Hvis 12 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

13 processen og byggemøder fra starten er styret, så alle ved hvem der skal inddrages på hvilke tidspunkter, er der lagt et solidt grundlag for et succesfuldt resultat. Man kan sige, at det er marginaler der gør, om de her huse kommer til at fungere eller ej. Og hvis projektet enten ikke er meget detaljeret tegnet, eller han (tømreren) afviger fra de detaljer der er tegnet, kan han risikere at indbygge nogle kuldebroer, som er fatale. Så på den måde er det vigtigt for ham at vide og kende til, hvordan det her hus fungere,r og hvad principperne er. (Rådgiver) Uddannelsesbehov og skitse til model De øgede krav til energioptimering i de kommende år vil stille store krav til byggeprocessen og samarbejdet på tværs af byggeriets faser. Anderledes krav til håndtering og anvendelse af materialer, nye processer og markant stigende krav om indsigt i andre faggruppers arbejdsopgaver vil få stadig stigende betydning for, hvorvidt lavenergibyggeri vil kunne honorere myndighedernes stigende krav. Undersøgelsen peger på tværfaglighed, samarbejde og dialog som en hjørnesten i opkvalificering af arbejdsstyrken. I det eksisterende kursusudbud findes allerede en række kurser der omhandler samarbejde og dialog. Der synes derfor først og fremmest at være behov for at sammensætte disse kurser i pakker, der har lavenergibyggeri som gennemgående emne. Endvidere at kombinere en sådan pakke med relevante faglige kurser, som dem der er samlet i de eksisterende kursuspakker Energi-isolering og Energioptimering og isolering. Som det fremgår af undersøgelsen peger alle på vigtighed af, at der er en fælles forståelse og kendskab til samtlige fagområder blandt udførende håndværkere. Derfor er en af de store udfordringer for kursusudbyderne, at få bragt de forskellige håndværksgrupper sammen på kursus. Når det er sagt, er der dog også bred enighed om, at håndværkernes og virksomhedernes viden om de fysiske forhold ved konstruktionsbygning skal ajourføres og optimeres. Det drejer sig om kravene til de anvendte materialer, lufttætte konstruktioner, isolering, ventilation og minimering linjetab (overgang til fundamenter og andre potentielle kuldebroer). Endvidere at der er behov for at ændre de udførendes holdning til kvalitet og akkuratesse. Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 13

14 Behov for nye uddannelser Såvel håndtering af nye materialer, som behovet for tværfaglige kurser burde kunne opfyldes med de uddannelser, der allerede nu er udviklet af BAI. I forlængelse af BygSol projektet blev der udviklet en række forslag til tværgående uddannelsesforløb på byggepladsen. Flere af disse uddannelsesmål vil med fordel kunne anvendes i forbindelse med fx igangsættelse af et byggeri af et lavenergihus. Eksempler på brugbare uddannelsesmål kunne være: Nummer Nummer Nummer Nummer Opstart af bygge- og anlægsprojekter (1 dag) Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggepladsen (2 dage) Planlægningsmetoder i bygge- og anlægsbranchen (3 dage) Byggepladslogistik (2 dage) Udkast til uddannelsesmodel Nedenstående model er et forslag til, hvordan man kan sammensætte et uddannelsesforløb som både er tværfagligt (fællesmodulet) og kernefagligt Fagspecifikke moduler). De fagspecifikke moduler taler i nogen grad for sig selv, da det er her faggrupperne har mulighed for at sætte sig ind i den nyeste faglige viden inden for deres fag, med specifik fokus på tætning isolering m.v. Fællesmodulet kan også, som det fremgår sammensættes af allerede eksisterende uddannelser. Det væsentlige er, at der udbydes et samlet tværfagligt forløb med fokus på overgange/overdragelser mellem byggeriets faser. Det er vigtigt at alle de udførende håndværkere har en ensartet og korrekt forståelse af hvordan man bygger energirigtigt, og har en forståelse af andre faggruppers funktion for at dette kan lade sig gøre. Uddannelsesforløbet skal dække projektet fra ide til det færdige byggeri. Det er tænkt sådan, at forløbet opdeles i moduler, hvor det er frit om en kursist vælger alle moduler eller om kun enkelt med særlig interesse vælges. 14 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

15 Foto: Rockwool Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 15

16 Modul 1: Fælles basismodul Modul 1.1: Samarbejde/kommunikation/ tværfaglighed Modul 1.2: Teknik Modul 1.3: Indeklima Modul 2: Fagspecifikke moduler Modul 2.1: Tømrer Modul 2.2: Murer Modul 2.3: Elementbyggeri Modul 2.4: VVS Modul 2.5: Elektriker 16 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

17 Fælles basismodul Som indledning til kurserne deltager alle i et fælles basismodul. Målet med basismodulet er, at deltagerne skal få større forståelse for samarbejde og kommunikation, samt forståelse for at fagene skal samarbejde om et fælles projekt. Forståelse for kravene til byggeriet, herunder betydningen af fx kuldebroer og indeklima. Forslag til konkrete uddannelsesmål: Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggepladsen. 2 dage Opstart af bygge- og anlægsprojekter. 1 dag Bygningsreglement Energiforbrug, konstruktioner, fugt og holdbarhed og indeklima. 2 dage Fagspecifikke moduler Målet for de fagspecifikke moduler er, at de enkelte fagfolk skal blive opmærksomme på kravene til og lære at udføre konstruktioner og installationer i høj kvalitet til byggeri med skærpede krav til reduktion af energibehov. Byggeledere, projekterende og andre med tværfaglige opgaver kan have glæde af at deltage i flere eller alle moduler. Adgangskrav: Basismodul. Suppleres eventuelt med uddannelseskrav (svendebrev el. lign.) og/eller erhvervserfaring, hvis det hænger sammen med kursusindholdet. Modul 2.1 Tømrer Målgruppe: Udførende mestre og tømrersvende Kurset skal indeholde følgende: Krav til materialer Lufttætte konstruktioner Løsninger med membran (PE-folie eller dampbremser) Løsninger med plader som dampbremse og tæthedsplan. Montering af vinduer og døre Særlige isoleringskonstruktioner f.eks. hvor isoleringen hænges på den bærende konstruktion som et lag uden træ/stålkonstruktion og facadebeklædningen ligeledes hænger på samme måde. Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 17

18 Overgang til fundamenter og andre potentielle kuldebroer Etagedæk Ovenlys / kviste Forslag til konkrete uddannelsesmål: Isolering energirigtige løsninger ved isolering. 3 dage Dampspærre montering og trykprøvning i nybyg. 1 dag Vindue, dør og skydedør montering og justering. 1 dag Modul 2.2 Murer Målgruppe: Udførende mestre og murersvende Kurset skal indeholde følgende: Krav til materialer Lufttætte konstruktioner Montering af vinduer og døre Særlige isoleringskonstruktioner f.eks. hvor isoleringen hænges på den bærende konstruktion som et lag uden på muret konstruktion og facadebeklædningen ligeledes hænger på samme måde. Overgang til fundamenter og andre potentielle kuldebroer Etagedæk Ovenlys / kviste Forslag til konkrete uddannelsesmål: Isolering energirigtige løsninger ved isolering. 3 dage Dampspærre montering og trykprøvning i nybyg. 1 dag Isolering anvendelse af teglblokke. 1 dag Modul 2.3 Elementbyggeri Kurset henvender sig primært til udførende af store elementer/tunge konstruktioner Kurset skal indeholde følgende Krav til materialer 18 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

19 Lufttætte konstruktioner Fundamenter Kuldebro i fundamenter (Tunge varmeakkumulerende konstruktionsdele i lavenergihuse) Modul 2.4 VVS Målgruppe: VVS- og ventilationsinstallatører. Kurset skal indeholde følgende Krav til materialer Lufttætte konstruktioner Særlige forhold ved montering af installationer i lavenergihuse Varmepumper Solvarme anlæg Ventilation Særlig placering af gulvvarmeslanger i lavenergihuse Modul 2.5 Elektriker Kurset henvender sig primært til Installatører Kurset skal indeholde følgende Krav til materialer Lufttætte konstruktioner Særlige forhold ved montering af installationer i lavenergihuse Varmepumper Solvarme anlæg Ventilation Installationer i intelligente huse Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse 19

20 Foto: Rockwool

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser K U R S U S K ATA L O G 2 0 1 2 1 Velkommen til Energitjenestens kursuskatalog 2012 Vores program for 2012 byder på mange forskellige kurser inden for

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Uddannelser udviklet af erhvervsskolerne i region Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland samt Ingeniørhøjskolen i København Praktiske generelle oplysninger: Økonomi:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Vi tør gå fremtiden i møde. FSC DNK 0075 1996 Forest Stewardship Council A.C. www.traefiberisolering.dk

Vi tør gå fremtiden i møde. FSC DNK 0075 1996 Forest Stewardship Council A.C. www.traefiberisolering.dk Vi tør gå fremtiden i møde FSC DNK 0075 1996 Forest Stewardship Council A.C. www.traefiberisolering.dk Isolering Genbrug Fibermasse Kompostering Skov Jord Hvorfor vælger du træfiberisolering? Isoleringsevne

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Renovering: Gammel og nyt forenes Med Schöck Isokorb type R

Renovering: Gammel og nyt forenes Med Schöck Isokorb type R Renovering: Gammel og nyt forenes Med Schöck Isokorb type R Bæredygtig renovering Hvad gør man med balkonen? 2 Når du vælger at renovere, så er komfort og energibesparelser med rette højt på dagsordenen.

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Kommunale bygge- og renoveringsprojekter v. Peter Munk, Afdelingsleder Teknisk Service, Frederikshavn Kommune Kommunens investeringsoversigt for perioden 2010

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7 1. Indledning... 2 2. Faglige mål... 2 3. Kernestof... 4 4. Undervisningsmaterialer... 5 5. Studieplan... 7 A. Intro... 7 B. Standard konstruktioner... 7 C. Revit Del I... 12 D. Alternativ energi (SO2)...

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen.

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. www.combihouse.dk Combihouse Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. Konceptet hedder Combihouse, da det er meningen at boligkøberen

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hermodsvej 14 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-034365 Energikonsulent: Ole Hargbøl Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH Ingeniørservice

Læs mere

PHØNIX TAG Danmarks mest erfarne tagkæde SOLCELLER SOLCELLER EN SIKKER INVESTERING

PHØNIX TAG Danmarks mest erfarne tagkæde SOLCELLER SOLCELLER EN SIKKER INVESTERING PHØNIX TAG Danmarks mest erfarne tagkæde SOLCELLER SOLCELLER EN SIKKER INVESTERING Århus Akademi: Phønix Tag havde den helt rigtige og ideelle løsning på overbygningen af Århus Akademi på et fladt tag.

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

Individuelt byggeri med personlighed og stil

Individuelt byggeri med personlighed og stil Individuelt byggeri med personlighed og stil MODERNE ENERGI KLASSISK Mere end 25 år med husbyggeri Hos Mester Byg A/S har direktør og indehaver Erik Laursen over 25 års erfaring i byggebranchen og omsætter

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent Uddannelsesbeskrivelse 1/8 2015 Følgende er læringsmål for uddannelse til Energikonsulent under Energimærkningsordningen (EMO) og under BedreBolig-ordningen (BB). Læringsmålene

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Formålet med BedreBolig-ordningen er at sikre boligejerne mulighed for one-stop-shopping i forbindelse med energirenovering af deres

Læs mere