Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus"

Transkript

1 Henrik Tommerup Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-xx-xx 05 ISSN

2 INDHOLD INDHOLD... 1 FORORD... 2 KONKLUSION GENNEMGANG AF MÅLERESULTATER UDETEMPERATUR SOLINDFALD INDETEMPERATUR LUFTMÆNGDER I VENTILATIONSANLÆG EFFEKTIVITET AF VENTILATIONSANLÆG INFILTRATION ENERGIFORBRUG VARMEANLÆG STYRING OG TEMPERATURFORHOLD INTERNT VARMETILSKUD SAMMENFATNING AF MÅLERESULTATER SAMMENLIGNING BEREGNINGER/MÅLINGER MÅLINGER SAMMENLIGNET MED SIMPLIFICEREDE BEREGNINGER REFERENCER BILAG 1: FACADER, GRUNDPLAN OG TVÆRSNIT... 1

3 FORORD Denne rapport beskriver detaljerede målinger af energiforbrug mm. i et højisoleret fuldmuret enfamilieshus opført i Søndbjerg på Thyholm. Huset er et dobbelthus med et bruttoetageareal på 176 m 2 og to identiske boliger á 88 m 2. Rapporten beskriver måleresultater fra perioden maj 04 til april 05. Målingerne sammenlignes med beregninger. Der er tidligere rapporteret målinger fra perioden januar 04 til april 04 (BYG DTU rapport R-104). Målinger, databehandling og rapportering af nærværende målinger er muliggjort på basis af økonomisk støtte fra Kalk- og Teglværksforeningen, Rockwool International og Danfoss. 2

4 KONKLUSION På baggrund af databehandling og analyser, kan der overordnet konkluderes at målingerne på husets to boliger, der overvejende har været ubeboet, ikke har vist nogle væsentlige uoverensstemmelser i forhold til det forventede. Forskellen mellem beregninger og målinger er lille, når alle usikkerheder omkring materialedata etc. tages i betragtning. Beregninger af husets opvarmningsbehov i en længerevarende periode i fyringssæsonen med normale ude- og indetemperaturer, svarende til 15. november 04 til 9. april 05 (146 dage), viser et forbrug på hhv kwh i bolig A og 3523 kwh i bolig B. Det målte opvarmningsbehov for denne periode er hhv kwh og 3469 kwh. Der er altså tale om en afvigelse på få procent. Ser man på hele måleperioden 1. maj 04 til 9. april 05 (344 døgn) har energiforbruget til rumopvarmning været hhv og 3971 kwh svarende til hhv. 42 og 45 kwh/m 2. På baggrund af målingerne (uden permanente beboere i huset), må det forventes at energiforbruget til rumopvarmning med beboere vil ligge på omkring 50 % af forbruget i typiske nye huse (78 kwh/m 2 ) eller ca. 25 % mindre end huse der opføres efter de nye skærpede energibestemmelser der træder i kraft i januar 06. Der er i måleperioden foretaget en række tilpasninger af varme- og ventilationsanlæggene og afprøvninger af forskellige styringsstrategier. Ventilationsanlæggenes by-pass-temperatur er sat ned fra 18 til 14 C for at søge at mindske antallet af overtemperaturer. Desuden er blandeventilen i gulvvarmeanlægget blevet udskiftet til en hurtigere virkende ventil, hvilket har reduceret pendlinger på fremløbstemperaturen. Derudover er styrekurven for vejrkompenseringen blevet sat ned så minimum fremløbstemperatur nu er 24 C frem for 28 C. Samtidig er termostatstyringen i baderum blevet fjernet, så der er en konstant vandføring i blandesløjfen. 3

5 1 GENNEMGANG AF MÅLERESULTATER Der er foretaget målinger af energiforbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand, inde- og udetemperaturer, temperaturer i ventilationsanlæg og solindfald. Da begge boliger overvejende har været ubeboet, rapporteres der ikke målinger af forbrug af varmt brugsvand. Der er behandlet måledata for i alt 344 døgn. Måleperioden er påbegyndt d. 1. maj 04 og afsluttet d. 9. april 05. Der er altså tale om ca. 12 måneders data, der inkluderer omtrent hele fyringssæsonen 04/05. Der er også angivet måleresultater for perioden 15/11-04 til 9/4-05 (146 døgn), idet varme- og ventilationsanlæg i denne perioden har været indstillet korrekt, hvilket ikke helt har været tilfældet i den første del af perioden. Perioden benyttes i øvrigt til beregningsmæssig eftervisning af det målte energiforbrug til rumopvarmning. 1.1 Udetemperatur Udetemperaturen er målt vha. to termoelementer placeret i luftindtaget til hvert af de to boligers ventilationsanlæg. Luftindtagene er placeret på taget. Middeltemperaturen af de to målinger er vist i Figur Temperatur [C] Ti d [Døgn 0 = ] Figur 1. Udetemperatur. Det ses at der naturligvis har været dage med meget varmt vejr, såvel som dage med frost, idet der er tale om omtrent et helt års målinger. Temperaturen varierer fra -7 C til +31 C. Den gennemsnitlige temperatur for måleperioden er 9,5 C, mens den er 3,9 C for fyringssæsonen, svarende til d. 15/11-04 til d. 9/

6 1.2 Solindfald Solpåvirkningen af huset bestemmes vha. fire pyranometre monteret på huset tag. De fire pyranometre vender således at de korresponderer med husets facader og gavle, således at de målte værdier svarer til solindfaldet på husets fire retninger. Husets facader er orienteret omtrent øst - vest. I Figur 2 er vist målte solbetrålingsstyrker på huset sydvendte facade. Det ses, at solpåvirkningen i vintermåneder december, januar og februar (ca. dag 210 til 300), som forventet, har været relativt begrænset, mens solindfaldet i sommerperioden er markant større. Solbestrålingsstyrke [W/m2] Dag [Dag 0 = ] Figur 2. Solbetrålingsstyrke på den sydvendte facade. For at fastlægge det samlede solindfald i måleperioden, skal solbetrålingsstyrkerne for de respektive retninger ganges med arealet af glaspartierne for de tilsvarende facader og gavle i huset. Der tages udgangspunkt i metoden beskrevet i Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 1. Grundlæggende energimæssige egenskaber [2], hvilket betyder at der ydermere tages højde for glassets solenergitransmittans samt eventuelle skyggefaktorer. Følgende formel anvendes: g korrigeret g 0 F s hvor g korrigeret er den korrigerede solenergitransmittans g 0 er den totale solenergitransmittans ved en indfaldsvinkel på 0, og F s er skyggefaktoren For at tage højde for g-værdiens vinkelafhængighed anvendes der ved bestemmelsen af det totale solindfald i den betragtede periode en korrektionsfaktor på 0,9. Faktoren er overslagsmæssigt fastlagt med korrektionsfaktor for diffus solstråling på f = 0,86 og vinkelafhængighedsfaktor p = 3 (jf. [2] s. 49). Ruderne som er anvendt har en solenergitransmittans på 63 %. 5

7 I henhold til metoden i SBI-anvisning 184, Bygningers energibehov [3], antages skyggefaktoren F s som udgangspunkt at være 0 for den nord- og sydlige gavl (der er opført carport ved gavlene) og 0,8 for vest (10 højdevinkel til omgivende terræn/bebyggelse). Højdevinklen til terræn/bebyggelse er for den østlige facade omkring, men der er kun angivet en værdi ved en højdevinkel på 30, svarende til 0,5. Der regnes derfor med en skyggefaktor på 0,65 for den østlige facade. Udhænget på huset er minimalt og vinduer og døre er placeret helt ude i facaden, så der er ikke nære skygger af betydning. For vinduerne korrigeres F s derfor ikke yderligere. De korrigerede solenergitransmittanser kan nu beregnes som: g korrigeret g korrigeret 0,63 0,90 0,80 0,45 0,63 0,90 0,65 0,37 for facade mod vest for facade mod øst Glasarealerne for de fire facader kan opgøres til følgende: A syd = 1,91 m 2 (bolig A) / 0 m 2 (bolig B) A nord = 0 m 2 (bolig A) / 1,91 m 2 (bolig B) A vest = 7,77 m 2 A øst = 6,51 m 2 Målingerne, som er foretaget vha. pyranometre, bliver aflæst i W/m 2, og disse værdier kan nu ganges med de respektive arealer samt de korrigerede solenergitransmittanser. Q total Q s, syd Asyd Qs, nord Anord Qs, vest Avest Qs øst Aøst g korrigeret, Herved fås et samlet energitilskud fra solen på 3147 kwh for hele perioden og 717 kwh for perioden d. 15/11-04 til d. 9/4-05. I Figur 3 er vist solindfaldet for de enkelte dage i måleperioden. Solindfald på nul omkring dag 50 og 110 skyldes dataudfald. 30 Solindfald [kwh/dag] Dag [Dag 0 = ] Figur 3. Daglige solindfald i hver af de to boliger. 6

8 1.3 Indetemperatur Indetemperaturen er målt vha. termofølere som er placeret på indvendige vægge i samtlige rum. Middelværdierne af indetemperaturen for hvert enkelt rum er opstillet i Tabel 1. Tabel 1. Middeltemperatur og areal for hvert rum. Rum Middeltemperatur Areal af rum Bolig A Bolig B [-] [ C] [ C] [m 2 ] Stue 22,0 21,4 26,3 Soveværelse 21,8 21,5 11,7 Køkken 22,0 21,7 10,9 Bad 21,9 21,4 6,0 Entre 22,0 21,9 8,0 Værelse 21,8 22,2 9,2 Middel/total 21,9 21,5 72,1 Ved at gange areal og middeltemperatur for hvert enkelt rum, summere disse resultater og dividere med summen af de indgående arealer bestemmes husets middeltemperatur. Resultatet af denne beregning er 21,9 C for bolig A og 21,5 C for bolig B. For perioden 15/11-04 til 9/4-05 er de tilsvarende temperaturer,3 og,5 C I Figur 4 er vist indetemperaturens variation i de to boliger gennem måleperioden. 35 Bolig A Bolig B 30 Temperatur [C] Ti d [Døgn 0 = ] Figur 4. Middel indetemperaturens variation i måleperioden. 7

9 Det ses at indetemperaturen i sommerperioden har været maksimalt C i størstedelen af tiden vel og mærke uden åbning af vinduer og døre. Husets relativt tunge konstruktioner har naturligvis haft en positiv effekt på begrænsningen af overtemperaturer. Det ses, at indetemperatureren i bolig A har været betydeligt højere end i bolig B i slutningen af sommerperioden, hvor der forekom høje udetemperaturer. Dette skyldes primært forskel i ventilationsanlæggenes driftstilstand. Anlægget i Bolig A har kørt i en tilstand med konstant varmegenvinding, mens anlægget i bolig B har kørt med by-pass, dvs. indblæsning af utempereret udeluft ved udetemperaturer over 18 C (setpunkt for føler i luftindtag der styrer by-pass sjæld). Temperaturmålingerne i ventilationsaggregatet viser tydeligt at indblæsningstemperaturen har været betydeligt højere i bolig A. Ventilationsanlæggene har i sommerperioden i øvrigt kørt på ventilator trin 1 i begge boliger. Fra og med dag 193 svarende til d. 10/11-04 har anlæggene igen kørt på det ønskede trin 2. Fra omkring dag 150 falder temperaturen til under C. Dette skyldes at rumtermostaterne er blevet nedjusteret, mere i 7B end i 7A, hvilket målingerne også indikerer. Alle termostater er d. 10/11-04 (dag 193) blevet justeret op på C. Herefter har indetemperaturen fra og med d. 15/11-04 ligget konstant omkring C, dog med stigende tendens i slutningen af perioden, hvilket naturligvis skyldes solens påvirkning. 1.4 Luftmængder i ventilationsanlæg Der er i begge bolig installeret separate mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding af typen Nilan Comfort 300 DC. Disse anlæg er blevet indreguleret, så de yder en balanceret luftmængde på ca. 162 m 3 /h (45 l/s), som svarer til kravet til mekanisk ventilation i bygningsreglementet. Luftmængden svarer et luftskifte på 0,97 h -1. Der er i Tabel 2 redegjort for de indregulerede luftmængder. Tabel 2. Målte indblæste og udsugede luftmængder i de enkelte rum på ventilator-trin 2. Indregulering/målinger er foretaget 4/ Rum Indblæsning [m3/h] Udsugning [m3/h] Indblæsning [m3/h] Udsugning [m3/h] Bolig A Bolig B Køkken Bad Bryggers Stue (to ventiler) Soveværelse Værelse 22 Total Det ses af tabellen at der er en god fordeling af luftmængderne, idet der fjernes luft fra primært de fugtproducerende rum og tilføres luft i opholdsrum. 8

10 1.5 Effektivitet af ventilationsanlæg Effektiviteten af de mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding, svarende til temperaturvirkningsgraden, kan bestemmes ud fra tre temperaturmålinger, svarende til temperaturen af den luft som hentes udefra, den luft som hentes indefra og den luft som blæses ind. Temperaturvirkningsgraden er defineret som forholdet mellem den opnåede temperaturstigning i veksleren og den højest mulige temperaturstigning. I perioden fra d. 15/ /4-05, er der målt følgende temperaturer: Bolig A Bolig B T friskluft = 3,8 C 3,9 C T udsugning = -,2 C T indblæsning = - 16,7 C Der har været store problemer med temperaturfølerne i den indadgående luftstrøm på rumsiden (udsugningsluften) og den udadgående luftstrøm på rumsiden (indblæsningsluften), og der foreligger derfor ikke tilstrækkelige brugbare målinger. Da tidligere målinger har vist god overensstemmelse mellem målingerne i de to huse, forudsættes der samme virkningsgrad for bolig A som for bolig B. Temperaturvirkningsgradens variation er vist i Figur 5. Virkningsgraden er for aggregatet, idet der set bort fra varmetabet i kanalsystemet. Udsugnings- og indblæsningstemperaturen er målt umiddelbart efter ventilationsaggregatet, men tabet antages at være minimalt pga. kanalsystemet placering i undersiden af loftkonstruktionen (250 mm isolering over kanaler). Den gennemsnitlige temperaturvirkningsgrad i måleperioden har været 78 %. 1,00 0,80 Virkningsgrad [-] 0,60 0,40 0, 0, Tid [Døgn 0 = ] Figur 5. Målt temperaturvirkningsgrad i bolig B. Det pludselige fald i virkningsgrad sidst i perioden skyldes anlæggets bypass-funktion. Effekten af bypasset fremgår af nedenstående Figur 6. Det ses, at når ude-/indtagstemperaturen overstiger bypassets setpunkttemperatur på 18 C (forekommer de to første dage), føres indtagsluften uden om varmeveksleren, således at indblæsningstemperaturen omtrent svarer til udetemperaturen. Det vil være relevant med et lavere setpunktet, især når der kommer beboe- 9

11 re i husene, idet gratisvarmen fra solindfald, personer og elapparatur alt andet lige vil kunne opvarme huset ved lavere udetemperaturer Temperatur [C] Indblæsning Udsugning Afkast Indtag Dag [(Dag 32 = ] Figur 6. Temperaturer i ventilationsanlæg i periode med udetemperaturer både over og under setpunkt for bypass spjæld (setpunkt 18 C). 1.6 Infiltration Infiltrationen er fastlagt ud fra en standard trykprøvning af huset. Baseret på disse målinger er luftskiftet ved referencetrykforskel på 50 Pa bestemt til ca. 1,4 h -1. Dette kan omregnes til et gennemsnitligt årligt luftskifte på 0,10 h -1. Huset har således en relativ god tæthed. Der er redegjort i detaljer for den udførte trykprøvning i tidligere nævnte BYG DTU rapport R Energiforbrug Huset forsynes med fjernvarme fra det lokale fjernvarmeværk. Rumopvarmningen foregår via et gulvvarmeanlæg. Bolig A har i hele måleperioden været ubeboet, mens bolig B har været beboet fra 1/7-04 til 1/10-05 (ca. dag ). Energiforbruget til rumopvarmning for de enkelte dage i måleperioden og for hver af de to boliger, er vist i hhv. Figur 7 og Figur 8. Udetemperaturen er også vist (døgnmiddelværdi), idet den sammen med solindfaldet er afgørende for opvarmningsbehovet. Det ses at forbruget til rumopvarmning i vinterperioden er stort set ens, hvilket dog ikke er overraskende da de to huse har været udsat for stort set de samme inde- og udeklimatiske påvirkninger. Det ses endvidere at der i overgangperioden mellem sommer og fyringssæson har været et større forbrug i bolig A end i bolig B, hvilket sandsynligvis skyldes at de midlertidige beboere i bolig B (beboet frem til ca. dag 150), har nedsat termostaternes setpunkt ved fraflytning. 10

12 60 Rumopvarmning Udetemperatur Energiforbrug [kwh] Temperatur [C] Tid [Døgn 0 = ] -10 Figur 7. Energiforbrug til rumopvarmning i bolig A. 60 Rumopvarmning Udetemperatur Energiforbrug [kwh] Temperatur [C] Tid [Døgn 0 = ] -10 Figur 8. Energiforbrug til rumopvarmning i bolig B. I måleperioden har energiforbruget i gulvvarmeanlægget været 3741 kwh i bolig A og 3971 kwh i bolig B. Der har været problemer med datahjemtagningen i de første 18 dage af måleperioden, så de anførte energiforbrug er ekskl. eventuelle energiforbrug for disse dage. Energiforbruget i perioden d. 15/ /4-05 har været 3359 kwh i bolig A og 3469 kwh i bolig B. 11

13 1.8 Varmeanlæg styring og temperaturforhold Temperaturen i gulvvarmeslangerne er afgørende for varmetabet gennem terrændæk og fundament. Derfor er der i huset installeret en særlig regulator, Danfoss ECL 0 vejrkompensator, der i kombination med en motorventil på blandesløjfen regulerer fremløbstemperaturen afhængigt af udetemperaturen. Dette foregår ved at ventilen tilpasser tilførslen af fjernvarmevand til returvandet fra gulvvarmekredsen, således at den ønskede fremløbstemperatur opnås. Da der er tale om direkte fjernvarme uden varmeveksler er det vigtigt at blandereguleringen er hurtigtvirkende, så det sikres at der ikke cirkuleres meget varmt vand ud i gulvvarmeslangerne. Varmeinstallationen er vist i Figur 9. Figur 9. Billede af varmeinstallationen, der viser blandesløjfe, blandeventil (øverst til højre), pumpe og energimålerens flowmålerdel og temperaturfølere. Der er i foråret 04 konstateret problemer med kraftige pendlinger på fremløbstemperaturen og problemer med at ramme den rigtige fremløbstemperatur. Dette problem er minimeret betydeligt efter udskiftning til en nyudviklet hurtigere virkende ventil, der fandt sted medio november 04. Der er hjemtaget målinger af fremløbstemperaturen, setpunktet for fremløbstemperaturen og udetemperaturen, som vejrkompensatoren styrer efter. Vejrkompensatorens styrekurve (sammenhæng mellem ønsket fremløbstemperatur som funktion af udetemperaturen) er valgt svarende til en fremløbstemperatur på 38 C ved udetemperatur på -12 C og en minimumsfremløbstemperatur på 28 C af hensyn til overfladetemperaturen i baderum. I måleperioden har der været afprøvet en form for natsænkning, således at styrekurven parallelforskydes 3 C nedad hver aften kl. 22 og indtil kl. 9 om morgenen hvor den forskydes tilsvarende opad. Ideen med natsænkningen er at tage højde for udetemperaturfaldet om natten, som vil forøge fremløbstemperaturen og dermed varmelagringen i betonpladen. Således vil der alt andet lige være mindre varme oplagret i betonen når en ny dag med solindfald og øvrige gratisvarmetilskud begynder. 12

14 I Figur 10 nedenfor er fremløbstemperaturen vist for en kold periode i slutningen af februar og starten af marts 05 med dagtemperaturer omkring eller under frysepunktet. Der er ovenover figuren vist solindfaldet for de pågældende dage. For det første ses det tydeligt at natsænkningen aktiveres sidst på aftenen og deaktiveres først på morgenen. Det ses desuden at setpunktet holdes fint det meste af dagen på dage med lille solindfald (de to første dage), men at fremløbstemperaturen pendler en del på dage med stort solindfald. Solindfaldet er altså meget afgørende for stabiliteten af fremløbstemperaturen. Dette skyldes naturligvis at der er tale om et lavenergihus med et meget begrænset varmebehov, der kun er ca. 1,5 kw (for én bolig) når udetemperaturen er 0 C, således at varmetilskuddet fra solen blot skal være moderat for at dække varmebehovet. For eksempel svarer solindfaldet 14,7 kwh d. 3/3 til en gennemsnitlig varmeeffekt på 1,2 kw, når det forudsættes at solindfaldet forekommer i 12 timer. Der vil således en stor del af dagen generelt være et meget lille behov for tilført varme via varmeanlægget. Enkelte rum vil dog om dagen kalde kortvarigt på varme, som vil aktivere pumpen og sende et skud varmt vand ud i kredsen, men ikke med den rette temperatur, da det stadigvæk tager blandekredsen et stykke tid at finde denne temperatur. Fremløbstemperaturer under setpunktet vil optræde i perioder når ingen rum kalder på varme, dvs ingen cirkulation forbi fremløbsføleren, og fremløbstemperaturen vil da få en tilstandstemperatur eller evt. skabstemperatur. Temperatur [C] 4,4 2,6 8,8 14,7 6,2 Solindfald, kwh/dag ude fremløb 10 setpunkt Dag [Dag 0 = 13/2-05 kl 12.00] Figur 10. Fremløbstemperaur i Bolig A i kold vinterperiode med forskellige solindfald. I Figur 11 er vist fremløbstemperaturen i en typisk dansk vinterperiode med udetemperaturer på mellem 0 og 10 C og lille solindfald. Det ses at fremløbstemperaturen ligger relativt tæt på setpunktet det meste af tiden. 13

15 Temperatur [C] ude fremløb setpunkt Dag [Dag 0 = 13/12-04 kl 00.00] Figur 11. Fremløbstemperatur i bolig A i typisk vinterperiode med solindfald fra 0-4 kwh/dag. Der er behov for at vurdere den gennemsnitlige temperatur i gulvvarmeslangerne. Dette er dog problematisk, hvis der ikke har været en konstant vandføring i mindst en af gulvvarmeslangerne, idet der på grund af huset lave varmebehov, vil være store perioder i fyringssæsonen, hvor der ikke er et varmebehov (særligt om dagen), og således ingen cirkulation af vand. Målte frem- og returløbstemperaturer vil således i perioder være et udtryk for skabstemperaturen eller temperaturen af det stillestående vand ud for føleren, der er placeret udenpå røret. Den gennemsnitlige fremløbstemperatur i perioden 15/11-04 til 9/4-05 er på baggrund af målingerne beregnet til 30,4 C i bolig A. Returløbstemperaturen måles ikke direkte og kan ikke beregnes ud fra flow/energi-målingen, som er placeret før og efter blandesløjfen, dvs. energimålerens fremløbsføler er placeret i fremløbet af fjernvarmevand og returføler samt flowmåler er placeret i returløbet fra gulvvarmekredsen til varmeværk. Derimod kan man ud fra energimålingen beregne afkølingen af det fjernvarmevand der opblandes med returvand fra gulvvarmekredsen og returneres til varmeværket. Denne afkøling har i måleperioden gennemsnitligt været ca. 37 C i bolig A og ca. 30 C i bolig B. Manuelle aflæsninger af fremløbstemperaturen fra varmeværket viser at den i måleperioden må forventes at have ligget på i gennemsnit ca C, hvilket svarer til en returløbstemperatur på ca. 25 C. Hvis der på den sikre side tages udgangspunkt i den målte gennemsnitlige fremløbstemperatur og en typisk lille afkøling på 4 C fås en gennemsnitlige temperatur i og omkring gulvvarmeslangerne på ca. 28,5 C i bolig A. I bolig B mangler der målinger af fremløbstemperaturen, men den mindre målte afkøling på fjernvarmevandet indikerer dog at temperaturen i slangerne har været højere end i bolig A, men samtidig viser manuelle målinger at fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet har været mindre. På grund af manglende målinger fra bolig B, antages samme temperaturforhold som i bolig A. Medio maj 05 er der ændret på varmestyringen, idet termostat/-ventilstyringen af varmetilførslen til badeværelset er fjernet, således at der konstant vil være en vandføring i badeværelseskreden og dermed en konstant vandføring forbi fremløbsføleren. Fremløbstemperaturen 14

16 styres af vejrkompensatoren. Desuden er vejrkompensatorens styrekurve parallelforskudt 4 C nedad, så minimum fremløbstemperatur er 24 C og maksimum er 34 C. Dette vil muligvis give komfortproblemer, særligt i rum med klinkebelægning, hvilket undersøges ved at spørge nuværende og kommende beboere om deres erfaringer. Ændringerne skulle gerne betyde at den kontinuerligt nødvendige varmeeffekt tilføres huset over længere perioder med lav effekt, så overtemperaturer og unødigt energiforbrug undgås. Det overvejes at tilføje en direkte måling af returløbstemperaturen fra gulvvarmeslangerne. 1.9 Internt varmetilskud I Tabel 3 er der redegjort for det interne varmetilskud. Der er set bort fra bidrag fra personer og belysning, da huset har været ubeboet. Varmetabet fra varmtvandsbeholder er baseret på målinger af varmtvandsforbruget, idet varmtilskuddet antages at være varmetab fra beholderen. Varmetabet fra den øvrige varmeinstallation kan beregnes for en given periode ud fra forskellen mellem total leveret varme til huset fratrukket forbrug af gulvvarme og varmt brugsvand. Målinger indikerer at dette tab er ca. 30 W, hvilket er en del mindre end man kunne forvente. Årsagen til dette må tilskrives dels energimålernes nøjagtighed (op til +- 5%) samt placeringen af fjernvarmeværkets måler, idet en vis rørlængde er placeret på den forkerte side af fjernvarmeværkets måler. Det vurderes at varmetabet fra varmeinstallation (ekskl. varmtvandsbeholder) udgør i gennemsnit 125 W i fyringssæsonen, hvilket svarer til en ækvivalent uisoleret rørlængde (3/4 tommer rør) på ca. 3 m. Det antages endvidere i henhold til normal praksis at kun 80 % af varmetab fra rør mm placeret i bryggers kan nyttiggøres til rumopvarmning i fyringssæsonen. Tabel 3. Internt varmetilskud udtrykt som gennemsnitlig effekt [W] i måleperioden 15/11-04 til 8/4-05. Varmetilskud Bolig A Bolig B Belysning og apparatur 0 0 Personer 0 0 Varmtvandsbeholder Øvrig varmeinstallation Samlet varmetilskud De gennemsnitlige effekter svarer til et effektivt varmetilskud på 4 kwh i begge boliger. 15

17 1.10 Sammenfatning af måleresultater Nedenfor er resultater af målingerne sammenfattet. Tabel 4. Samlede måleresultater for perioden, middelværdier/summationer. Måleperiode 1/5-04 9/ / /4-05 Bolig A Bolig B Bolig A Bolig B Udetemperatur [ C] 9,5 9,5 3,9 3,9 Solindfald [kwh] Indetemperatur [ C] 21,9 21,5,3,5 VGV effektivitet [%] Luftskifte [h -1 ] - - 0,97 1,00 Infiltration [h -1 ] 0,10 0,10 0,10 0,10 Internt varmetilskud [kwh] Energiforbrug, rumopv. [kwh]

18 2 SAMMENLIGNING BEREGNINGER/MÅLINGER Måleresultaterne for perioden 15/11-04 til 9/4-05 sammenlignes med simplificerede beregninger baseret på husets totale varmetabskoefficient. Det vurderes at være unødvendigt at foretage sammenligning med detaljerede BSIM beregninger, idet dette tidligere er gjort i forbindelse med målinger rapporteret i BYG-DTU rapport R Målinger sammenlignet med simplificerede beregninger Den simplificerede beregning af husets forventede opvarmningsbehov, baseres på de målte ude- og indetemperaturer, temperaturvirkningsgraden for ventilationsanlægget, den tilførte solenergi, det interne varmetilskud fra personer, apparatur og varmeinstallationer samt husets teoretiske varmetabskoefficient. Sidstnævnte er bestemt i [1]. Varmetabskoefficienten for huset kan derfor bestemmes som: H total Htrans, 1D Htrans, 2D H vent hvor H total er den totale varmetabskoefficient for huset, H trans,1d er varmetabskoefficienten for 1-dimensionale transmissionstab, H trans,2d er varmetabskoefficienten for 2-dimensionale transmissionstab, og H vent er varmetabskoefficienten for ventilationstab/infiltration. Værdierne fra [1] benyttes, dog ændres varmetabskoefficienten for ventilationstab, således at der tages højde for den lavere målte temperaturvirkningsgrad, idet der er tidligere er antaget en temperaturvirkningsgrad på 90 %. Varmetabskoefficienterne for transmissionstab forhøjes svarende til at der tages højde for det forøgede varmetab gennem terrændæk og fundament pga. gulvvarmen set i forhold til de øvrige konstruktionsdele. Total varmetabskoefficient for bolig A: H total 3 52,26W / K 9,78 W / K 0,34 Wh / m K ,87 h 22 % 0,10 h 168m 79,9 W / K Total varmetabskoefficient for bolig B: H total 3 52,14W / K 9,70 W / K 0,34 Wh / m K ,90 h 22 % 0,10 h 168m 80,1 W / K Det forventede opvarmningsbehov for perioden kan bestemmes ved følgende formel: Q opv T T t Q Q H ) total inde ude periode ( s i hvor Q opv er det forventede opvarmningsbehov, T inde er den gennemsnitlige indetemperatur for perioden, T ude er den gennemsnitlige udetemperatur for perioden, t periode er antallet af timer i perioden, Q s er det samlede solenergitilskud i kwh, 17

19 Q i er det samlede interne varmetilskud i kwh, og er udnyttelsesfaktoren for varmetilskud Udnyttelsesfaktoren angiver, hvor stor en del det potentielle varmetilskud, som kan nyttiggøres. I udnyttelsesfaktoren er derfor også indregnet effekten af husets varmeakkumulerende egenskaber. På baggrund af metoden i SBI-anvisning 184 [3], er denne faktor beregnet til 1,0, svarende til at hele varmetilskuddet kan nyttiggøres til rumopvarmning. Indsættes de målte og beregnede værdier i formlen fås et forventet opvarmningsbehov for huset på: 3 Bolig A: Q opv 79,9 W / K,3 3,9 C 24 h 146 dage kwh 3 Bolig B: Q opv 80,1 W / K,5 3,9 C 24 h 146 dage kwh Det samlede opvarmningsbehov for perioden er målt til hhv kwh og 3469 kwh, hvilket således er hhv. 94 kwh og 54 kwh mindre end beregnet med den simple beregningsmetode, og der er således en afvigelse på 2-3 % mellem de simplificerede beregninger og målingerne. Beregningen overvurderer energiforbruget lidt, hvilket er forventeligt af en simpel beregningsmetode. 18

20 3 REFERENCER [1] Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner. Del 1: Konstruktioner/systemer, Byggesystem: Fuldmuret. Rose, J. & Tommerup, H. Rapport BYG.DTU R-066, BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 03. (Tilgængelig på [2] Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 1. Grundlæggende energimæssige egenskaber. Nielsen, T. R. et al. 01. Undervisningsnotat BYG.DTU U- 001, BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 01. [3] SBI-Anvisning Bygningers energibehov.varmeisolering, Konstruktionseksempler, Ventilation, Belysning. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), Danmark

21 BILAG 1: FACADER, GRUNDPLAN OG TVÆRSNIT

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-096 2004 ISSN

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer 2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-098 2004 ISSN 1601-2917

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Notat Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Udkast Formålet med dette notat er at komme med et oplæg til fastlæggelse af inddata ved beregning af nye bygningers energibehov i relation til

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Hvordan bygges et passivhus

Hvordan bygges et passivhus Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Om at holde hus med energien

Om at holde hus med energien Om at holde hus med energien Af Allan Aasbjerg Nielsen Det kan lade sig gøre at bygge huse, der er så tætte og velisolerede, at de kun forbruger omkring en sjettedel af det normale varmeforbrug. Varmebalance

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Sønderholm Kraftvarmeværk

Sønderholm Kraftvarmeværk Sønderholm Kraftvarmeværk Generalforsamling den 26. september 2010 Få mest mulig ud af fjernvarmen Hvordan sparer jeg på varmen? Bedre brugerinstallationer Bedre afkøling v/ Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

N I L A N V G U 2 5 0 E K

N I L A N V G U 2 5 0 E K N I L A N V G U 2 5 0 E K Totalløsningen. Ventilation, opvarmning og varmt brugsvand på mindre end 0,5 m 2 installationsplads VGU 250 EK repræsenterer totalløsningen, når det drejer sig om ventilation

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

varme Hent fra både jord og luft 70 er-huset i Gilleleje fik det hele.

varme Hent fra både jord og luft 70 er-huset i Gilleleje fik det hele. Hent varme fra både jord og luft Før du investerer i et jordvarmeanlæg, skal du sørge for at dit hus er velisoleret og at varmeanlægget har den rigtige størrelse. 70 er-huset i Gilleleje fik det hele.

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Bebyggelsen Giber Å, Mustrupvej, 8320 Mårslet.

Bebyggelsen Giber Å, Mustrupvej, 8320 Mårslet. Bebyggelsen Giber Å, Mustrupvej, 8320 Mårslet. Redegørelse for varmeproblemer 07. august 2011/rev. 6. februar 2012 1: Boliger med varmeproblemer En række boligejere i boligbebyggelsen Giber Å har konstateret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Holmebakken 14 8382 Hinnerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. maj 2014 Til den 14. maj 2024. Energimærkningsnummer 311054228

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME

Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME 1 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1. 1. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Brovst Fjernvarme A.m.b.a., i det følgende

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere