Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus"

Transkript

1 Henrik Tommerup Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-xx-xx 05 ISSN

2 INDHOLD INDHOLD... 1 FORORD... 2 KONKLUSION GENNEMGANG AF MÅLERESULTATER UDETEMPERATUR SOLINDFALD INDETEMPERATUR LUFTMÆNGDER I VENTILATIONSANLÆG EFFEKTIVITET AF VENTILATIONSANLÆG INFILTRATION ENERGIFORBRUG VARMEANLÆG STYRING OG TEMPERATURFORHOLD INTERNT VARMETILSKUD SAMMENFATNING AF MÅLERESULTATER SAMMENLIGNING BEREGNINGER/MÅLINGER MÅLINGER SAMMENLIGNET MED SIMPLIFICEREDE BEREGNINGER REFERENCER BILAG 1: FACADER, GRUNDPLAN OG TVÆRSNIT... 1

3 FORORD Denne rapport beskriver detaljerede målinger af energiforbrug mm. i et højisoleret fuldmuret enfamilieshus opført i Søndbjerg på Thyholm. Huset er et dobbelthus med et bruttoetageareal på 176 m 2 og to identiske boliger á 88 m 2. Rapporten beskriver måleresultater fra perioden maj 04 til april 05. Målingerne sammenlignes med beregninger. Der er tidligere rapporteret målinger fra perioden januar 04 til april 04 (BYG DTU rapport R-104). Målinger, databehandling og rapportering af nærværende målinger er muliggjort på basis af økonomisk støtte fra Kalk- og Teglværksforeningen, Rockwool International og Danfoss. 2

4 KONKLUSION På baggrund af databehandling og analyser, kan der overordnet konkluderes at målingerne på husets to boliger, der overvejende har været ubeboet, ikke har vist nogle væsentlige uoverensstemmelser i forhold til det forventede. Forskellen mellem beregninger og målinger er lille, når alle usikkerheder omkring materialedata etc. tages i betragtning. Beregninger af husets opvarmningsbehov i en længerevarende periode i fyringssæsonen med normale ude- og indetemperaturer, svarende til 15. november 04 til 9. april 05 (146 dage), viser et forbrug på hhv kwh i bolig A og 3523 kwh i bolig B. Det målte opvarmningsbehov for denne periode er hhv kwh og 3469 kwh. Der er altså tale om en afvigelse på få procent. Ser man på hele måleperioden 1. maj 04 til 9. april 05 (344 døgn) har energiforbruget til rumopvarmning været hhv og 3971 kwh svarende til hhv. 42 og 45 kwh/m 2. På baggrund af målingerne (uden permanente beboere i huset), må det forventes at energiforbruget til rumopvarmning med beboere vil ligge på omkring 50 % af forbruget i typiske nye huse (78 kwh/m 2 ) eller ca. 25 % mindre end huse der opføres efter de nye skærpede energibestemmelser der træder i kraft i januar 06. Der er i måleperioden foretaget en række tilpasninger af varme- og ventilationsanlæggene og afprøvninger af forskellige styringsstrategier. Ventilationsanlæggenes by-pass-temperatur er sat ned fra 18 til 14 C for at søge at mindske antallet af overtemperaturer. Desuden er blandeventilen i gulvvarmeanlægget blevet udskiftet til en hurtigere virkende ventil, hvilket har reduceret pendlinger på fremløbstemperaturen. Derudover er styrekurven for vejrkompenseringen blevet sat ned så minimum fremløbstemperatur nu er 24 C frem for 28 C. Samtidig er termostatstyringen i baderum blevet fjernet, så der er en konstant vandføring i blandesløjfen. 3

5 1 GENNEMGANG AF MÅLERESULTATER Der er foretaget målinger af energiforbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand, inde- og udetemperaturer, temperaturer i ventilationsanlæg og solindfald. Da begge boliger overvejende har været ubeboet, rapporteres der ikke målinger af forbrug af varmt brugsvand. Der er behandlet måledata for i alt 344 døgn. Måleperioden er påbegyndt d. 1. maj 04 og afsluttet d. 9. april 05. Der er altså tale om ca. 12 måneders data, der inkluderer omtrent hele fyringssæsonen 04/05. Der er også angivet måleresultater for perioden 15/11-04 til 9/4-05 (146 døgn), idet varme- og ventilationsanlæg i denne perioden har været indstillet korrekt, hvilket ikke helt har været tilfældet i den første del af perioden. Perioden benyttes i øvrigt til beregningsmæssig eftervisning af det målte energiforbrug til rumopvarmning. 1.1 Udetemperatur Udetemperaturen er målt vha. to termoelementer placeret i luftindtaget til hvert af de to boligers ventilationsanlæg. Luftindtagene er placeret på taget. Middeltemperaturen af de to målinger er vist i Figur Temperatur [C] Ti d [Døgn 0 = ] Figur 1. Udetemperatur. Det ses at der naturligvis har været dage med meget varmt vejr, såvel som dage med frost, idet der er tale om omtrent et helt års målinger. Temperaturen varierer fra -7 C til +31 C. Den gennemsnitlige temperatur for måleperioden er 9,5 C, mens den er 3,9 C for fyringssæsonen, svarende til d. 15/11-04 til d. 9/

6 1.2 Solindfald Solpåvirkningen af huset bestemmes vha. fire pyranometre monteret på huset tag. De fire pyranometre vender således at de korresponderer med husets facader og gavle, således at de målte værdier svarer til solindfaldet på husets fire retninger. Husets facader er orienteret omtrent øst - vest. I Figur 2 er vist målte solbetrålingsstyrker på huset sydvendte facade. Det ses, at solpåvirkningen i vintermåneder december, januar og februar (ca. dag 210 til 300), som forventet, har været relativt begrænset, mens solindfaldet i sommerperioden er markant større. Solbestrålingsstyrke [W/m2] Dag [Dag 0 = ] Figur 2. Solbetrålingsstyrke på den sydvendte facade. For at fastlægge det samlede solindfald i måleperioden, skal solbetrålingsstyrkerne for de respektive retninger ganges med arealet af glaspartierne for de tilsvarende facader og gavle i huset. Der tages udgangspunkt i metoden beskrevet i Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 1. Grundlæggende energimæssige egenskaber [2], hvilket betyder at der ydermere tages højde for glassets solenergitransmittans samt eventuelle skyggefaktorer. Følgende formel anvendes: g korrigeret g 0 F s hvor g korrigeret er den korrigerede solenergitransmittans g 0 er den totale solenergitransmittans ved en indfaldsvinkel på 0, og F s er skyggefaktoren For at tage højde for g-værdiens vinkelafhængighed anvendes der ved bestemmelsen af det totale solindfald i den betragtede periode en korrektionsfaktor på 0,9. Faktoren er overslagsmæssigt fastlagt med korrektionsfaktor for diffus solstråling på f = 0,86 og vinkelafhængighedsfaktor p = 3 (jf. [2] s. 49). Ruderne som er anvendt har en solenergitransmittans på 63 %. 5

7 I henhold til metoden i SBI-anvisning 184, Bygningers energibehov [3], antages skyggefaktoren F s som udgangspunkt at være 0 for den nord- og sydlige gavl (der er opført carport ved gavlene) og 0,8 for vest (10 højdevinkel til omgivende terræn/bebyggelse). Højdevinklen til terræn/bebyggelse er for den østlige facade omkring, men der er kun angivet en værdi ved en højdevinkel på 30, svarende til 0,5. Der regnes derfor med en skyggefaktor på 0,65 for den østlige facade. Udhænget på huset er minimalt og vinduer og døre er placeret helt ude i facaden, så der er ikke nære skygger af betydning. For vinduerne korrigeres F s derfor ikke yderligere. De korrigerede solenergitransmittanser kan nu beregnes som: g korrigeret g korrigeret 0,63 0,90 0,80 0,45 0,63 0,90 0,65 0,37 for facade mod vest for facade mod øst Glasarealerne for de fire facader kan opgøres til følgende: A syd = 1,91 m 2 (bolig A) / 0 m 2 (bolig B) A nord = 0 m 2 (bolig A) / 1,91 m 2 (bolig B) A vest = 7,77 m 2 A øst = 6,51 m 2 Målingerne, som er foretaget vha. pyranometre, bliver aflæst i W/m 2, og disse værdier kan nu ganges med de respektive arealer samt de korrigerede solenergitransmittanser. Q total Q s, syd Asyd Qs, nord Anord Qs, vest Avest Qs øst Aøst g korrigeret, Herved fås et samlet energitilskud fra solen på 3147 kwh for hele perioden og 717 kwh for perioden d. 15/11-04 til d. 9/4-05. I Figur 3 er vist solindfaldet for de enkelte dage i måleperioden. Solindfald på nul omkring dag 50 og 110 skyldes dataudfald. 30 Solindfald [kwh/dag] Dag [Dag 0 = ] Figur 3. Daglige solindfald i hver af de to boliger. 6

8 1.3 Indetemperatur Indetemperaturen er målt vha. termofølere som er placeret på indvendige vægge i samtlige rum. Middelværdierne af indetemperaturen for hvert enkelt rum er opstillet i Tabel 1. Tabel 1. Middeltemperatur og areal for hvert rum. Rum Middeltemperatur Areal af rum Bolig A Bolig B [-] [ C] [ C] [m 2 ] Stue 22,0 21,4 26,3 Soveværelse 21,8 21,5 11,7 Køkken 22,0 21,7 10,9 Bad 21,9 21,4 6,0 Entre 22,0 21,9 8,0 Værelse 21,8 22,2 9,2 Middel/total 21,9 21,5 72,1 Ved at gange areal og middeltemperatur for hvert enkelt rum, summere disse resultater og dividere med summen af de indgående arealer bestemmes husets middeltemperatur. Resultatet af denne beregning er 21,9 C for bolig A og 21,5 C for bolig B. For perioden 15/11-04 til 9/4-05 er de tilsvarende temperaturer,3 og,5 C I Figur 4 er vist indetemperaturens variation i de to boliger gennem måleperioden. 35 Bolig A Bolig B 30 Temperatur [C] Ti d [Døgn 0 = ] Figur 4. Middel indetemperaturens variation i måleperioden. 7

9 Det ses at indetemperaturen i sommerperioden har været maksimalt C i størstedelen af tiden vel og mærke uden åbning af vinduer og døre. Husets relativt tunge konstruktioner har naturligvis haft en positiv effekt på begrænsningen af overtemperaturer. Det ses, at indetemperatureren i bolig A har været betydeligt højere end i bolig B i slutningen af sommerperioden, hvor der forekom høje udetemperaturer. Dette skyldes primært forskel i ventilationsanlæggenes driftstilstand. Anlægget i Bolig A har kørt i en tilstand med konstant varmegenvinding, mens anlægget i bolig B har kørt med by-pass, dvs. indblæsning af utempereret udeluft ved udetemperaturer over 18 C (setpunkt for føler i luftindtag der styrer by-pass sjæld). Temperaturmålingerne i ventilationsaggregatet viser tydeligt at indblæsningstemperaturen har været betydeligt højere i bolig A. Ventilationsanlæggene har i sommerperioden i øvrigt kørt på ventilator trin 1 i begge boliger. Fra og med dag 193 svarende til d. 10/11-04 har anlæggene igen kørt på det ønskede trin 2. Fra omkring dag 150 falder temperaturen til under C. Dette skyldes at rumtermostaterne er blevet nedjusteret, mere i 7B end i 7A, hvilket målingerne også indikerer. Alle termostater er d. 10/11-04 (dag 193) blevet justeret op på C. Herefter har indetemperaturen fra og med d. 15/11-04 ligget konstant omkring C, dog med stigende tendens i slutningen af perioden, hvilket naturligvis skyldes solens påvirkning. 1.4 Luftmængder i ventilationsanlæg Der er i begge bolig installeret separate mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding af typen Nilan Comfort 300 DC. Disse anlæg er blevet indreguleret, så de yder en balanceret luftmængde på ca. 162 m 3 /h (45 l/s), som svarer til kravet til mekanisk ventilation i bygningsreglementet. Luftmængden svarer et luftskifte på 0,97 h -1. Der er i Tabel 2 redegjort for de indregulerede luftmængder. Tabel 2. Målte indblæste og udsugede luftmængder i de enkelte rum på ventilator-trin 2. Indregulering/målinger er foretaget 4/ Rum Indblæsning [m3/h] Udsugning [m3/h] Indblæsning [m3/h] Udsugning [m3/h] Bolig A Bolig B Køkken Bad Bryggers Stue (to ventiler) Soveværelse Værelse 22 Total Det ses af tabellen at der er en god fordeling af luftmængderne, idet der fjernes luft fra primært de fugtproducerende rum og tilføres luft i opholdsrum. 8

10 1.5 Effektivitet af ventilationsanlæg Effektiviteten af de mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding, svarende til temperaturvirkningsgraden, kan bestemmes ud fra tre temperaturmålinger, svarende til temperaturen af den luft som hentes udefra, den luft som hentes indefra og den luft som blæses ind. Temperaturvirkningsgraden er defineret som forholdet mellem den opnåede temperaturstigning i veksleren og den højest mulige temperaturstigning. I perioden fra d. 15/ /4-05, er der målt følgende temperaturer: Bolig A Bolig B T friskluft = 3,8 C 3,9 C T udsugning = -,2 C T indblæsning = - 16,7 C Der har været store problemer med temperaturfølerne i den indadgående luftstrøm på rumsiden (udsugningsluften) og den udadgående luftstrøm på rumsiden (indblæsningsluften), og der foreligger derfor ikke tilstrækkelige brugbare målinger. Da tidligere målinger har vist god overensstemmelse mellem målingerne i de to huse, forudsættes der samme virkningsgrad for bolig A som for bolig B. Temperaturvirkningsgradens variation er vist i Figur 5. Virkningsgraden er for aggregatet, idet der set bort fra varmetabet i kanalsystemet. Udsugnings- og indblæsningstemperaturen er målt umiddelbart efter ventilationsaggregatet, men tabet antages at være minimalt pga. kanalsystemet placering i undersiden af loftkonstruktionen (250 mm isolering over kanaler). Den gennemsnitlige temperaturvirkningsgrad i måleperioden har været 78 %. 1,00 0,80 Virkningsgrad [-] 0,60 0,40 0, 0, Tid [Døgn 0 = ] Figur 5. Målt temperaturvirkningsgrad i bolig B. Det pludselige fald i virkningsgrad sidst i perioden skyldes anlæggets bypass-funktion. Effekten af bypasset fremgår af nedenstående Figur 6. Det ses, at når ude-/indtagstemperaturen overstiger bypassets setpunkttemperatur på 18 C (forekommer de to første dage), føres indtagsluften uden om varmeveksleren, således at indblæsningstemperaturen omtrent svarer til udetemperaturen. Det vil være relevant med et lavere setpunktet, især når der kommer beboe- 9

11 re i husene, idet gratisvarmen fra solindfald, personer og elapparatur alt andet lige vil kunne opvarme huset ved lavere udetemperaturer Temperatur [C] Indblæsning Udsugning Afkast Indtag Dag [(Dag 32 = ] Figur 6. Temperaturer i ventilationsanlæg i periode med udetemperaturer både over og under setpunkt for bypass spjæld (setpunkt 18 C). 1.6 Infiltration Infiltrationen er fastlagt ud fra en standard trykprøvning af huset. Baseret på disse målinger er luftskiftet ved referencetrykforskel på 50 Pa bestemt til ca. 1,4 h -1. Dette kan omregnes til et gennemsnitligt årligt luftskifte på 0,10 h -1. Huset har således en relativ god tæthed. Der er redegjort i detaljer for den udførte trykprøvning i tidligere nævnte BYG DTU rapport R Energiforbrug Huset forsynes med fjernvarme fra det lokale fjernvarmeværk. Rumopvarmningen foregår via et gulvvarmeanlæg. Bolig A har i hele måleperioden været ubeboet, mens bolig B har været beboet fra 1/7-04 til 1/10-05 (ca. dag ). Energiforbruget til rumopvarmning for de enkelte dage i måleperioden og for hver af de to boliger, er vist i hhv. Figur 7 og Figur 8. Udetemperaturen er også vist (døgnmiddelværdi), idet den sammen med solindfaldet er afgørende for opvarmningsbehovet. Det ses at forbruget til rumopvarmning i vinterperioden er stort set ens, hvilket dog ikke er overraskende da de to huse har været udsat for stort set de samme inde- og udeklimatiske påvirkninger. Det ses endvidere at der i overgangperioden mellem sommer og fyringssæson har været et større forbrug i bolig A end i bolig B, hvilket sandsynligvis skyldes at de midlertidige beboere i bolig B (beboet frem til ca. dag 150), har nedsat termostaternes setpunkt ved fraflytning. 10

12 60 Rumopvarmning Udetemperatur Energiforbrug [kwh] Temperatur [C] Tid [Døgn 0 = ] -10 Figur 7. Energiforbrug til rumopvarmning i bolig A. 60 Rumopvarmning Udetemperatur Energiforbrug [kwh] Temperatur [C] Tid [Døgn 0 = ] -10 Figur 8. Energiforbrug til rumopvarmning i bolig B. I måleperioden har energiforbruget i gulvvarmeanlægget været 3741 kwh i bolig A og 3971 kwh i bolig B. Der har været problemer med datahjemtagningen i de første 18 dage af måleperioden, så de anførte energiforbrug er ekskl. eventuelle energiforbrug for disse dage. Energiforbruget i perioden d. 15/ /4-05 har været 3359 kwh i bolig A og 3469 kwh i bolig B. 11

13 1.8 Varmeanlæg styring og temperaturforhold Temperaturen i gulvvarmeslangerne er afgørende for varmetabet gennem terrændæk og fundament. Derfor er der i huset installeret en særlig regulator, Danfoss ECL 0 vejrkompensator, der i kombination med en motorventil på blandesløjfen regulerer fremløbstemperaturen afhængigt af udetemperaturen. Dette foregår ved at ventilen tilpasser tilførslen af fjernvarmevand til returvandet fra gulvvarmekredsen, således at den ønskede fremløbstemperatur opnås. Da der er tale om direkte fjernvarme uden varmeveksler er det vigtigt at blandereguleringen er hurtigtvirkende, så det sikres at der ikke cirkuleres meget varmt vand ud i gulvvarmeslangerne. Varmeinstallationen er vist i Figur 9. Figur 9. Billede af varmeinstallationen, der viser blandesløjfe, blandeventil (øverst til højre), pumpe og energimålerens flowmålerdel og temperaturfølere. Der er i foråret 04 konstateret problemer med kraftige pendlinger på fremløbstemperaturen og problemer med at ramme den rigtige fremløbstemperatur. Dette problem er minimeret betydeligt efter udskiftning til en nyudviklet hurtigere virkende ventil, der fandt sted medio november 04. Der er hjemtaget målinger af fremløbstemperaturen, setpunktet for fremløbstemperaturen og udetemperaturen, som vejrkompensatoren styrer efter. Vejrkompensatorens styrekurve (sammenhæng mellem ønsket fremløbstemperatur som funktion af udetemperaturen) er valgt svarende til en fremløbstemperatur på 38 C ved udetemperatur på -12 C og en minimumsfremløbstemperatur på 28 C af hensyn til overfladetemperaturen i baderum. I måleperioden har der været afprøvet en form for natsænkning, således at styrekurven parallelforskydes 3 C nedad hver aften kl. 22 og indtil kl. 9 om morgenen hvor den forskydes tilsvarende opad. Ideen med natsænkningen er at tage højde for udetemperaturfaldet om natten, som vil forøge fremløbstemperaturen og dermed varmelagringen i betonpladen. Således vil der alt andet lige være mindre varme oplagret i betonen når en ny dag med solindfald og øvrige gratisvarmetilskud begynder. 12

14 I Figur 10 nedenfor er fremløbstemperaturen vist for en kold periode i slutningen af februar og starten af marts 05 med dagtemperaturer omkring eller under frysepunktet. Der er ovenover figuren vist solindfaldet for de pågældende dage. For det første ses det tydeligt at natsænkningen aktiveres sidst på aftenen og deaktiveres først på morgenen. Det ses desuden at setpunktet holdes fint det meste af dagen på dage med lille solindfald (de to første dage), men at fremløbstemperaturen pendler en del på dage med stort solindfald. Solindfaldet er altså meget afgørende for stabiliteten af fremløbstemperaturen. Dette skyldes naturligvis at der er tale om et lavenergihus med et meget begrænset varmebehov, der kun er ca. 1,5 kw (for én bolig) når udetemperaturen er 0 C, således at varmetilskuddet fra solen blot skal være moderat for at dække varmebehovet. For eksempel svarer solindfaldet 14,7 kwh d. 3/3 til en gennemsnitlig varmeeffekt på 1,2 kw, når det forudsættes at solindfaldet forekommer i 12 timer. Der vil således en stor del af dagen generelt være et meget lille behov for tilført varme via varmeanlægget. Enkelte rum vil dog om dagen kalde kortvarigt på varme, som vil aktivere pumpen og sende et skud varmt vand ud i kredsen, men ikke med den rette temperatur, da det stadigvæk tager blandekredsen et stykke tid at finde denne temperatur. Fremløbstemperaturer under setpunktet vil optræde i perioder når ingen rum kalder på varme, dvs ingen cirkulation forbi fremløbsføleren, og fremløbstemperaturen vil da få en tilstandstemperatur eller evt. skabstemperatur. Temperatur [C] 4,4 2,6 8,8 14,7 6,2 Solindfald, kwh/dag ude fremløb 10 setpunkt Dag [Dag 0 = 13/2-05 kl 12.00] Figur 10. Fremløbstemperaur i Bolig A i kold vinterperiode med forskellige solindfald. I Figur 11 er vist fremløbstemperaturen i en typisk dansk vinterperiode med udetemperaturer på mellem 0 og 10 C og lille solindfald. Det ses at fremløbstemperaturen ligger relativt tæt på setpunktet det meste af tiden. 13

15 Temperatur [C] ude fremløb setpunkt Dag [Dag 0 = 13/12-04 kl 00.00] Figur 11. Fremløbstemperatur i bolig A i typisk vinterperiode med solindfald fra 0-4 kwh/dag. Der er behov for at vurdere den gennemsnitlige temperatur i gulvvarmeslangerne. Dette er dog problematisk, hvis der ikke har været en konstant vandføring i mindst en af gulvvarmeslangerne, idet der på grund af huset lave varmebehov, vil være store perioder i fyringssæsonen, hvor der ikke er et varmebehov (særligt om dagen), og således ingen cirkulation af vand. Målte frem- og returløbstemperaturer vil således i perioder være et udtryk for skabstemperaturen eller temperaturen af det stillestående vand ud for føleren, der er placeret udenpå røret. Den gennemsnitlige fremløbstemperatur i perioden 15/11-04 til 9/4-05 er på baggrund af målingerne beregnet til 30,4 C i bolig A. Returløbstemperaturen måles ikke direkte og kan ikke beregnes ud fra flow/energi-målingen, som er placeret før og efter blandesløjfen, dvs. energimålerens fremløbsføler er placeret i fremløbet af fjernvarmevand og returføler samt flowmåler er placeret i returløbet fra gulvvarmekredsen til varmeværk. Derimod kan man ud fra energimålingen beregne afkølingen af det fjernvarmevand der opblandes med returvand fra gulvvarmekredsen og returneres til varmeværket. Denne afkøling har i måleperioden gennemsnitligt været ca. 37 C i bolig A og ca. 30 C i bolig B. Manuelle aflæsninger af fremløbstemperaturen fra varmeværket viser at den i måleperioden må forventes at have ligget på i gennemsnit ca C, hvilket svarer til en returløbstemperatur på ca. 25 C. Hvis der på den sikre side tages udgangspunkt i den målte gennemsnitlige fremløbstemperatur og en typisk lille afkøling på 4 C fås en gennemsnitlige temperatur i og omkring gulvvarmeslangerne på ca. 28,5 C i bolig A. I bolig B mangler der målinger af fremløbstemperaturen, men den mindre målte afkøling på fjernvarmevandet indikerer dog at temperaturen i slangerne har været højere end i bolig A, men samtidig viser manuelle målinger at fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet har været mindre. På grund af manglende målinger fra bolig B, antages samme temperaturforhold som i bolig A. Medio maj 05 er der ændret på varmestyringen, idet termostat/-ventilstyringen af varmetilførslen til badeværelset er fjernet, således at der konstant vil være en vandføring i badeværelseskreden og dermed en konstant vandføring forbi fremløbsføleren. Fremløbstemperaturen 14

16 styres af vejrkompensatoren. Desuden er vejrkompensatorens styrekurve parallelforskudt 4 C nedad, så minimum fremløbstemperatur er 24 C og maksimum er 34 C. Dette vil muligvis give komfortproblemer, særligt i rum med klinkebelægning, hvilket undersøges ved at spørge nuværende og kommende beboere om deres erfaringer. Ændringerne skulle gerne betyde at den kontinuerligt nødvendige varmeeffekt tilføres huset over længere perioder med lav effekt, så overtemperaturer og unødigt energiforbrug undgås. Det overvejes at tilføje en direkte måling af returløbstemperaturen fra gulvvarmeslangerne. 1.9 Internt varmetilskud I Tabel 3 er der redegjort for det interne varmetilskud. Der er set bort fra bidrag fra personer og belysning, da huset har været ubeboet. Varmetabet fra varmtvandsbeholder er baseret på målinger af varmtvandsforbruget, idet varmtilskuddet antages at være varmetab fra beholderen. Varmetabet fra den øvrige varmeinstallation kan beregnes for en given periode ud fra forskellen mellem total leveret varme til huset fratrukket forbrug af gulvvarme og varmt brugsvand. Målinger indikerer at dette tab er ca. 30 W, hvilket er en del mindre end man kunne forvente. Årsagen til dette må tilskrives dels energimålernes nøjagtighed (op til +- 5%) samt placeringen af fjernvarmeværkets måler, idet en vis rørlængde er placeret på den forkerte side af fjernvarmeværkets måler. Det vurderes at varmetabet fra varmeinstallation (ekskl. varmtvandsbeholder) udgør i gennemsnit 125 W i fyringssæsonen, hvilket svarer til en ækvivalent uisoleret rørlængde (3/4 tommer rør) på ca. 3 m. Det antages endvidere i henhold til normal praksis at kun 80 % af varmetab fra rør mm placeret i bryggers kan nyttiggøres til rumopvarmning i fyringssæsonen. Tabel 3. Internt varmetilskud udtrykt som gennemsnitlig effekt [W] i måleperioden 15/11-04 til 8/4-05. Varmetilskud Bolig A Bolig B Belysning og apparatur 0 0 Personer 0 0 Varmtvandsbeholder Øvrig varmeinstallation Samlet varmetilskud De gennemsnitlige effekter svarer til et effektivt varmetilskud på 4 kwh i begge boliger. 15

17 1.10 Sammenfatning af måleresultater Nedenfor er resultater af målingerne sammenfattet. Tabel 4. Samlede måleresultater for perioden, middelværdier/summationer. Måleperiode 1/5-04 9/ / /4-05 Bolig A Bolig B Bolig A Bolig B Udetemperatur [ C] 9,5 9,5 3,9 3,9 Solindfald [kwh] Indetemperatur [ C] 21,9 21,5,3,5 VGV effektivitet [%] Luftskifte [h -1 ] - - 0,97 1,00 Infiltration [h -1 ] 0,10 0,10 0,10 0,10 Internt varmetilskud [kwh] Energiforbrug, rumopv. [kwh]

18 2 SAMMENLIGNING BEREGNINGER/MÅLINGER Måleresultaterne for perioden 15/11-04 til 9/4-05 sammenlignes med simplificerede beregninger baseret på husets totale varmetabskoefficient. Det vurderes at være unødvendigt at foretage sammenligning med detaljerede BSIM beregninger, idet dette tidligere er gjort i forbindelse med målinger rapporteret i BYG-DTU rapport R Målinger sammenlignet med simplificerede beregninger Den simplificerede beregning af husets forventede opvarmningsbehov, baseres på de målte ude- og indetemperaturer, temperaturvirkningsgraden for ventilationsanlægget, den tilførte solenergi, det interne varmetilskud fra personer, apparatur og varmeinstallationer samt husets teoretiske varmetabskoefficient. Sidstnævnte er bestemt i [1]. Varmetabskoefficienten for huset kan derfor bestemmes som: H total Htrans, 1D Htrans, 2D H vent hvor H total er den totale varmetabskoefficient for huset, H trans,1d er varmetabskoefficienten for 1-dimensionale transmissionstab, H trans,2d er varmetabskoefficienten for 2-dimensionale transmissionstab, og H vent er varmetabskoefficienten for ventilationstab/infiltration. Værdierne fra [1] benyttes, dog ændres varmetabskoefficienten for ventilationstab, således at der tages højde for den lavere målte temperaturvirkningsgrad, idet der er tidligere er antaget en temperaturvirkningsgrad på 90 %. Varmetabskoefficienterne for transmissionstab forhøjes svarende til at der tages højde for det forøgede varmetab gennem terrændæk og fundament pga. gulvvarmen set i forhold til de øvrige konstruktionsdele. Total varmetabskoefficient for bolig A: H total 3 52,26W / K 9,78 W / K 0,34 Wh / m K ,87 h 22 % 0,10 h 168m 79,9 W / K Total varmetabskoefficient for bolig B: H total 3 52,14W / K 9,70 W / K 0,34 Wh / m K ,90 h 22 % 0,10 h 168m 80,1 W / K Det forventede opvarmningsbehov for perioden kan bestemmes ved følgende formel: Q opv T T t Q Q H ) total inde ude periode ( s i hvor Q opv er det forventede opvarmningsbehov, T inde er den gennemsnitlige indetemperatur for perioden, T ude er den gennemsnitlige udetemperatur for perioden, t periode er antallet af timer i perioden, Q s er det samlede solenergitilskud i kwh, 17

19 Q i er det samlede interne varmetilskud i kwh, og er udnyttelsesfaktoren for varmetilskud Udnyttelsesfaktoren angiver, hvor stor en del det potentielle varmetilskud, som kan nyttiggøres. I udnyttelsesfaktoren er derfor også indregnet effekten af husets varmeakkumulerende egenskaber. På baggrund af metoden i SBI-anvisning 184 [3], er denne faktor beregnet til 1,0, svarende til at hele varmetilskuddet kan nyttiggøres til rumopvarmning. Indsættes de målte og beregnede værdier i formlen fås et forventet opvarmningsbehov for huset på: 3 Bolig A: Q opv 79,9 W / K,3 3,9 C 24 h 146 dage kwh 3 Bolig B: Q opv 80,1 W / K,5 3,9 C 24 h 146 dage kwh Det samlede opvarmningsbehov for perioden er målt til hhv kwh og 3469 kwh, hvilket således er hhv. 94 kwh og 54 kwh mindre end beregnet med den simple beregningsmetode, og der er således en afvigelse på 2-3 % mellem de simplificerede beregninger og målingerne. Beregningen overvurderer energiforbruget lidt, hvilket er forventeligt af en simpel beregningsmetode. 18

20 3 REFERENCER [1] Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner. Del 1: Konstruktioner/systemer, Byggesystem: Fuldmuret. Rose, J. & Tommerup, H. Rapport BYG.DTU R-066, BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 03. (Tilgængelig på [2] Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 1. Grundlæggende energimæssige egenskaber. Nielsen, T. R. et al. 01. Undervisningsnotat BYG.DTU U- 001, BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 01. [3] SBI-Anvisning Bygningers energibehov.varmeisolering, Konstruktionseksempler, Ventilation, Belysning. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), Danmark

21 BILAG 1: FACADER, GRUNDPLAN OG TVÆRSNIT

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-096 2004 ISSN

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Fuldmuret DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-104 2004 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-170-6

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Typehus svarende til BR Energikrav Del 2: Måling af Opvarmningsbehov for typehus

Typehus svarende til BR Energikrav Del 2: Måling af Opvarmningsbehov for typehus Jørgen Rose Typehus svarende til BR-2005- Energikrav Del 2: Måling af Opvarmningsbehov for typehus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-023 2002 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-081-5 Typehus svarende

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 2: Måling af opvarmningsbehov

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 2: Måling af opvarmningsbehov Henrik Tommerup Jørgen Rose Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 2: Måling af opvarmningsbehov Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Beregning af bruttoenergi

Beregning af bruttoenergi BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer 2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-098 2004 ISSN 1601-2917

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Af Arne Lund Armatec A/S EFP 2005 viser, at det er væsentligt fremover

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem lette ydervægselementer i stålskelet Tommerup, Henrik M. Publication date:

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik

Læs mere

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger Vejledning til Be15 og SBi- anvisning 213: Bygningers Energibehov BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET, INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV SBI.DK CVR 29 10 23 84 Vejledning +45

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem skalmurede porebetonelementer 1 Tommerup, Henrik M. Publication date:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Energieffektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding til BR2005 huse Erfaringer fra praksis

Energieffektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding til BR2005 huse Erfaringer fra praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Energieffektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding til BR2005 huse Erfaringer fra praksis Tommerup, Henrik M. Publication date: 2004 Document Version

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Diget 26 7500 Holstebro Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. september 2013 Til den 25. september 2023. Energimærkningsnummer 311019004

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m² Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Notat Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Udkast Formålet med dette notat er at komme med et oplæg til fastlæggelse af inddata ved beregning af nye bygningers energibehov i relation til

Læs mere

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 2: Måling af opvarmningsbehov. Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 2: Måling af opvarmningsbehov. Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 2: Måling af opvarmningsbehov. Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer Tommerup, Henrik M.; Rose,

Læs mere

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00 Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El (faktor 2,5) 1,00 0,68 0,17-0,50-0,88-0,91-0,86-0,67-0,28

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Grundejerforeningen JUELSMINDE

Grundejerforeningen JUELSMINDE Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Den nye håndbog HB2016

Den nye håndbog HB2016 Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) Nilan Comfort Boligventilation med varmegenvinding (luft/luft)

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus. SIDE 1 AF 6 Adresse: Nymarks Alle 96 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-981031-010 Energikonsulent: Lucas Vindbæk Madsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Bebyggelsen Giber Å, Mustrupvej, 8320 Mårslet.

Bebyggelsen Giber Å, Mustrupvej, 8320 Mårslet. Bebyggelsen Giber Å, Mustrupvej, 8320 Mårslet. Redegørelse for varmeproblemer 07. august 2011/rev. 6. februar 2012 1: Boliger med varmeproblemer En række boligejere i boligbebyggelsen Giber Å har konstateret

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere