TEKNISK RAPPORT + APPENDIX

Transkript

1 TEKNISK RAPPORT + APPENDIX

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... s. 4 Bygningen Beskrivelse og designprincipper... s krav.... s. 7 Konstruktion Konstruktionsbeskrivelse... s. 8 Konstruktivt system... s. 9 Søjleplacering... s. 10 Styrkeegenskaber... s. 11 Indeklima Indeklimabeskrivelse... s. 12 Dagslysfaktor... s. 13 Solceller... s. 14 Solafskærmning... s. 15 Varmetab... s. 16 Ventilation... s, 17 Termisk og atmosfærisk indeklima... s Akustik... s. 20 Brandkrav... s Sun hour study... s. 24 Solar radiation study... s. 25 Parkering... s. 26 Tunnel og stihældning... s. 27 BE10-beregninger... s. 28 Detajlerne Konstruktionsdetaljen... s. 29 Facaden... s Kernen og ventilation... s Konklusion... s. 34 Referencelister... s Appendix Bilag 1.A, beregninger... s Bilag 2.A, virksomhedsinterview... s Bilag 2.B, Fusion idag... s. 73 Bilag 3.A, bevægelsesrute fra Brabrand mod city s. 74 Bilag 3.B, zoneopdeling i bygningen s. 75

3 Brage Hult Ida Elise Bryldt Karolina Mieszczanek Kristian Høyer Kristensen Michael Skov Thomsen Morten Lydiksen 3

4 INTRODUKTION Denne rapport dokumenterer og diskuterer de tekniske principper, der indgår i hovedprojektets endelige bygningsdesign, herunder konstruktive og indeklimatiske aspekter. Rapporten tager som udgangspunkt afsæt i bygningen som helhed, hvor overordnede tekniske emner behandles, mens der slutteligt er udvalgt tre detaljer med henblik på en mere uddybende analyse. Rapportens endelige del diskuterer de anvendte tekniske principper og deres relevans for projektet. 4 Ill. 1.1

5 5

6 BYGNINGEN Bygningen er opført for Fusion, der primært beskæftiger sig med udvikling og produktion af sportstøj. Netop sport, motion og bevægelse har været ønsket afspejlet i bygningsdesignet, og bygningens dynamiske form fungerer også som omdrejningspunktet for de konstruktionsmæssige principper. Indeklimatisk er der fordele i konstruktionen, idet vertikaliteten er fordelagtig ift. opdriftsventilation. Endvidere bevirker bygningens form med flader i forskellige vinkler, at opvarmningen af bygningen kan styres og optimeres alt efter solindfald. Bygningen består overordnet af den centrale, afstivende kerne og den omgivende skeletstruktur, der bærer de forskudte plan og bygningens facade. Der er lagt vægt på det vertikale, slanke udtryk med en logisk opbygning af rum. Der er anvendt rustikke materialer uden ornamentik udover den, der skabes naturligt af bygningens konstruktion. 6

7 2020-KRAV Bygningen er opført således, at den overholder kravene fra bygningsklasse 2020 [Anvisninger, 2014]. Idet der er tale om en kontorbygning, forefindes der en række teknisk relaterede krav, som er listet herunder. Disse har dannet grundlag for bygningens konstruktive og indeklimatiske udførsel. En eftervisning af overholdelsen af disse krav findes i afsnittet BE10-beregninger, s. 28. BYGNINGSKLASSE 2020-KRAV - Bygninger skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 5,7 W/m 2 når bygningen er i 3 etager og derover. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen. - For kontorer, skoler og institutioner (..) skal glasarealet i undervisningsrum og opholdsrum være mindst 15 pct. af gulvarealet, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. - Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger (..) kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr. år. - Yderdøre med glas må ikke have en U-værdi højere end 1,00 W/m²K. - I kontorer, skoler og institutioner skal det sikres, at indeluftens CO2 indhold ikke overstiger 900 ppm i længere perioder. [Anvisninger, 2014] Ill

8 KONSTRUKTION Bygningens konstruktion baserer sig hovedsageligt på brugen af tetrahedron- og trekantstrukturer, der er gennemgående for hele konstruktionen. Disse har styrkemæssige fordele, idet de bidrager til en gennemgående stabilitet og afstivning (se s. 11). Udover trekant- og tetrahedronstrukturernes konstruktive egenskaber fungerer bygningens kerne også som afstiver for bygningen. Samtidig bærer kernen planerne i samspil med konstruktionen. Alle disse egenskaber gennemgås i følgende afsnit. Bygningen bærer præg af at være en let og slank konstruktion, der består af de primære elementer, kernen, planerne og søjlerne, der alle fungerer som letaflæselige principper. I bygningen sker der en differentiering af søjletykkelser ud fra beregninger af træk og tryk i søjler. Dette har til formål at synliggøre kræfterne i bygningen og medvirker til et solidt udtryk udadtil i facaden og et lettere udtryk internt i bygningen. Ved hjælp af grafostatiske beregninger er der dannet grundlag for en estimering og differentiering af søjlernes størrelser, ud fra ståls materialeegenskaber i træk og tryk. Metoden er beskrevet i Statik og Styrkelære [Statik og Styrkelære, s. 160, 2013]. Ill

9 KONSTRUKTION: KONSTRUKTIVT SYSTEM Her betragtes bygningens konstruktive system og styrkemæssige egenskaber. Der fokuseres på et udsnit af konstruktionen, hvor søjlernes trækog trykstyrker kan beregnes ud fra den omtalte grafiske statik. Metoden anvendes til at finde kræfterne og deres retning i en given konstruktion, og er særlig hensigtsmæssig i den integrerede designproces, fordi den er simpel og hurtig. Dette er en stor fordel i forhold til en numerisk metode, når det kommer til udregning af f.eks. gitterkonstruktioner. Første trin er at påtegne et formdiagram (frit legemediagram) i passende målestok, som beskriver den ønskede konstruktionsform og de ydre kræfter og mål. Derefter tegnes de ydre kræfter op efter hinanden i et kraftdiagram (se illustrationer). Knuderne i konstruktionen gennemgås én efter én, og kræfternes retning parallelforskydes til kraftdiagrammet. Kræfterne og deres retning kan nu aflæses. Ud fra resultaterne er det muligt at lave en estimering af søjlernes dimension og type ved hjælp af træk/tryk beregninger og Teknisk Ståbi. Se A bilag for resultat. Træk Tryk B C Træk Tryk (Herover, ill. 1.4) Markering af det udsnit, der beregnes på 1 3 A E Træk Tryk 2 B B A 1 3 E B 2 D A C 4 4 E A m 5 m 5 m 5 Cm 5 m 4 (Herover, ill. 1.5) Formdiagram af knudepunkter og med hvilken type kræfter de påvirkes (træk eller tryk) D 5 m Ill. 1.5, kraftdiagram E 9

10 KONSTRUKTION: SØJLEPLACERING Udover griddets umiddelbare konstruktive egenskaber har det været relevant at undersøge dets visuelle og rumlige potentialer. Der har været undersøgt tilfælde, hvor antallet af søjler varierer, og hvor trekantselementerne strækker sig over et forskelligt antal etager (se illustration herunder). Det ses, at den første mulighed giver mulighed for meget tætte rum og fleksibilitet i formudtrykket, men begrænser ligeledes udsynet. Den anden mulighed giver bedre udsyn pga. de spredte søjler og en større spændvidde mellem søjlerne på etagedækkene. Den sidste mulighed, med de færrest mulige søjler, giver det bedste udsyn af de tre modeller. Fleksibiliteten i rummene bliver mindre, men rumstørrelsen har mulighed for at blive større og kan danne et langt mere åbent miljø i bygningen. Det er denne type søjlefordeling, der er videreført i bygningsdesignet. GITTERMULIGHEDER Gitter muligheder UDSYN/RUMLIGHEDER Udsyn/Rumlighed 3.3 m 3 m m 3 m 3.3 m 3 m 3.3 m 3 m 23.3 m 3 m 3.3 m 3 m 3.3 m 3 m 3.3 m 3 m 43.3 m 3 m 3.3 m 3 m Ill

11 KONSTRUKTION: STYRKEEGENSKABER t h d t b A = konstant d t = 0,886d h = 1,66d, b=1.346d Relativ kritisk last 1,0 1,04 1,2 Ill. 1.8, [Efter The Structutral Basis of Architecture, figur 7.9, 2013] Det er tidligere beskrevet, hvorledes trekanten er udgangspunktet for konstruktionen. Dette sker på basis af trekantens styrkemæssige egenskaber, hvilket kan eftervises [The Structural Basis of Architecture, s. 194, 2011]. Der betragtes tre forskellige geometriske former; firkanten, trekanten og cirklen, med henblik på at beskrive deres styrkemæssige egenskaber. Ud fra Eulers søjleformel, materialestivhed og længde er forholdet mellem de tre geometriers kritiske last og inertimoment den samme. Styrkeforholdet imellem de tre geometriske former kan dermed findes og sammenlignes, når arealet af dem antages at være det samme (se skema herover). Ill Figurerne viser de geometriske formers stabilitet, hvor trekanten ses at holde sig selv i stabil ligevægt 11

12 INDEKLIMA De indeklimatiske aspekter for bygningen er af afgørende betydning for faktorer såsom oplevelsen af rum i forhold til lysforhold, termisk komfort, akustik og miljørigtighed. I forlængelse af sidstnævnte er det da også nødvendigt at beregne, hvorvidt bygningen overholder sin givne energiramme, her bygningsklasse Det efterfølgende afsnit undersøger og vurderer de aspekter indenfor indeklima, som er medtaget i beregning på bygningen. Ill

13 INDEKLIMA: DAGSLYSFAKTOR Dagslysfaktoren angiver forholdet mellem belysningsstyrken indvendigt i bygningen, normalt på et arbejdsbord e.l., og den samtidige belysningsstyrke udendørs [Anvisninger, 2014]. Det er nødvendigt at beregne dagslysfaktor, så det kan anslås, hvor stort et udbytte af sollys vinduerne giver for et rum. Dagslysfaktoren beregnes her for hvert plan vha. Diva-plugin til Rhino. Skemaet t.h. formidler den gennemsnitlige dagslysfaktor for hvert plan, som er tilstrækkelig for BR20-kravene, hvor dagslysfaktoren skal være mindst 3% [Velfac, 2014]. (Herover, ill. 1.11): Beregning af middelværdi for DF% på hvert plan Group 0, butik Group 1, butik 2 Group 2, kantine Group 3, kontor Group 4, systue Group 5, fotostudie Group 7, fitness 2 Group 8, gæsterum Ill Group 6, fitness m. balkon 13

14 INDEKLIMA: SOLCELLER I Danmark er det muligt at opnå et udbytte mellem kWh med et net tilsluttet solcelleanlæg, afhængig af størrelse og hældning. Den optimale placering, ud fra et geografisk perspektiv, er mod syd med en hældning på [Bolius.dk, 2014]. Placeres solcellerne lodret (90 grader), på f.eks. facader eller eksterne anlæg, forringes effektiviteten med procent. Når de vinkles med disse 90 grader, er solcellernes effektivitet størst efterår, vinter og forår, hvor solen står lavt på himlen [Bolius.dk, 2014]. Tredjegenerationssolceller er den teknologi med det største potentiale, da denne metode, på trods af en lavere effektivitet, er langt billigere at producere [Energistyrelsen, 2014]. SOLCELLER PÅ BYGNINGEN Ud fra soltimeberegninger er solcellerne placeret på de mest optimale facader mod syd og øst med en hældning på 60. Der anvendes tredjegenerationssolceller fra Heliatek med en effektivitet på 12 % og en transparens på 40%. Cellerne integreres i glasset [Heliatek, 2014]. FORDELE VED SOLCELLER - 10 m2 solceller sparer ca. 1/2 ton CO2 om året. - Solceller producerer strøm i dagtimerne, hvor behovet er størst. - Solceller har en lang levetid og er robuste og driftssikre med lave vedligeholdelsesomkostninger. - Solceller kan integreres i bygningens arkitektur - fx som solafskærmning. V - Solceller kan erstatte en del af facade- eller tagbelægningen og dermed spare S udgifter. 45 Ø [Bolius, 2014] UDBYTTE AF SOLCELLERNE Det vurderes, at på trods af en hældning på 60, vil udbyttet stadig være betydeligt i forhold til en V relativ lille omkostning ved etablering og drift af solcellerne. S 45 Ø V S 45 Ø V 45 V V S Ø S 45 Ø 45 Ø 14 S Ill. 1.13

15 INDEKLIMA: SOLAFSKÆRMNING Bygningen har brug for solafskærmning for at undgå overophedning og blænding. Som udgangspunkt kan en bygning solafskærmes udvendigt og indvendigt med eksempelvis sprosser og persienner. Det er ligeledes muligt at anvende solceller som solafskærmning udover deres umiddelbare funktion som energiindsamlende elementer [Bolius, 2014]. Det er muligt at afgøre effektiviteten af forskellig solafskærmning. Bygningens vinduer består af rektangulære og trekantede vinduer, hvor sidstnævnte er dannet ud fra bygningens konstruktive system, og de udgør tilsammen ca. 20% af facaden. Det er muligt at regne et eksempel, hvor faktorer som vinduesarealet og solafskærmning inddrages for at beregne temperaturen i bygningen, som givetvis vil ændre sig, når solafskærmningstypen ændrer sig. En beregning laves for døgngennemsnitstemperaturen, når der anvendes indvendig afskærmning i form af persienner. Der fås en døgnmiddeltemperatur på 25,7 grader ud fra forholdet mellem energi der tilføres bygningen og energi som afgives af personer, apparatur mv. Tilsvarende fås en døgnmiddeltemperatur på 25,4, når der anvendes gardinafskærmning. Når der er tale om en udvendig afskærmning med persienner, fås en døgnmiddeltemperatur på 23,7 grader (se bilag for beregninger). Ill

16 INDEKLIMA: VARMETAB Kravene for bygningsklasse 2020 specificerer, at bygningen skal udføres således, at det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 5,7 W pr. m2, [Rockwool, 2014]. idet bygningen er opført i over 3 etager og har et planareal på 1585 m2, må det højst tilladte antal watt være 1585 m2 * 5,7 W pr. m2 = 9034,8 W. Dette eftervises vha. beregning for dimensionerende varmetab, hvor bygningens seperate elementer medtages - loft, gulv og klimaskærm uden vinduer og døre. Hvert af disse elementers u-værdi og areal bruges til at bestemme varmetabet for bygningen. Der fås et transmissionstab på 4951,26 W, hvilket ligger under det maksimalt tilladelige og dermed er tilfredsstillende (se bilag for beregning). Max W/m 2 1 etage 2 etager > 2 etager , ,7 5,7 Ill [Rockwool, 2014] VARMETAB Ill

17 INDEKLIMA: VENTILATION VENTILATIONSSTRATEGI Virksomhedens ønske om 100% naturlig ventilation kan ikke opfyldes til fulde, idet der skal tages højde for en overholdelse af Be10 s krav til indeklima. Bygningen gør derfor brug af en hybridventilation, hvilket er en alternativ ventilation, som udnytter fordelene ved både naturlig og mekanisk ventilation. Der opnås dermed en flydende balance mellem de to ventilationskræfter. Den mekaniske anvendes, når den naturlige ventilation ikke er tilstrækkelig, eksempelvis om vinteren. Dette sikrer, at bygningens energiforbrug bliver så så lavt som muligt. I forhold til bygningens vertikale form er naturlig opdriftsventilation umiddelbart ideelt. Dog bidrager kernens delvise lukkethed til, at en optimal og fuldstændig opdriftsventilation ikke vil være mulig. Derfor anvendes der naturlig ventilation i et hensigtsmæssigt omfang, hvor principperne opdriftsventilation og tværventilation arbejder sammen og udnytter trykog temperaturforskelle. I forhold til den mekaniske ventilation vil hybridventilation sætte i gang, hvis der måles en for høj CO 2 -koncentration. Der er mulighed for adaptiv ventilation. NATURLIG VENTILATION er karakteriseret ved, at luften tilføres og fjernes som funktion af temperaturforskelle og vindkræfter gennem døre, udluftningsventiler, sprækker, revner og vinduer. [Indeklimaportalen, 2014] (Herover, ill. 1.17): Principdiagrammer over opdriftsventilation samt enkeltsidet og tværventilation MEKANISK VENTILATION er karakteriseret ved, at luften suges ud af rummet, hvorefter frisk luft indblæses og blandes med eksisterende luft for at opretholde sundt indeklima og behageligt arbejdsmiljø. [Indeklimaportalen, 2014] 17

18 INDEKLIMA: TERMISK INDEKLIMA Det termiske indeklima forklarer hvorledes indeklimaet opleves for brugerne af en bygning eller et rum. Termisk komfort er den tilstand, hvori en person udtrykker tilfredshed med de termiske omgivelser om der er for koldt eller for varmt [Anvisninger, 2014]. En persons varmebalance og termiske komfort er bestemt af forskellige parametre, herunder lufttemperatur, lufthastighed, luftfugtighed, middelstrålingsstemperatur, aktivitetsniveau og påklædning. Der kan beregnes en operativ temperatur for bygningen, hvilket er den egentligt oplevede temperatur for brugerne. Kravene for den operative temperatur i kontorer er på grader om sommeren og grader om vinteren [Indeklimakrav til Byggeri, 2011]. Der fås en operativ temperatur på 20,2 grader, når der regnes for et udsnit i konstruktionen med en position midt i rummet (se bilag for beregninger), hvilket er en tilfredsstillende værdi ,6 8,66 c 4,33 20 A 5 20 A 5 10 B 2,57 3,3 10 B 2,57 3,3 3, ,33 Ill Viser udgangspunktet for beregning af operativ temperatur med en placering midt i et rum i bygningen 18

19 INDEKLIMA: ATMOSFÆRISK INDEKLIMA Det atmosfæriske indeklima tager afsæt i kravene for 2020; netop, at der for kontorer skal sikres, at indeluftens CO 2 -indhold ikke overstiger 900 ppm i længere perioder [Anvisninger, 2014]. Når det er eftervist, at bygningen overholder dette krav (se bilag for beregning), kan der regnes på hvilken type ventilationsanlæg der påkræves, før et optimalt luftskifte opnås. Det ses, at Nilan Comfort 300-systemet kan skifte 325 m3 luft pr. time [Nilan, 2014], hvilket vil svare til et luftskifte på ca. 0,2, når en plan i bygningen betragtes med sit volumen på 675 m 3. Ill

20 INDEKLIMA: AKUSTIK Bygningsakustikken er vigtig for den rumlige oplevelse. Idet der i bygningen er tale om dobbelthøje rum i nogle placeringer, hvor lyden bevæger sig over en større afstand end ved helt aflukkede rum, er det vigtigt at opnå en tilfredsstillende efterklangstid. Dette kan gøres ved at undersøge materialeegenskaber og udvælge dem, der absorberer lyd bedst. Det har eksempelvis været hensigtsmæssigt at sammenligne forskellige gulvmaterialer med henblik på at finde den laveste efterklangstid. Der betragtes to typer gulv; træ og gummi. For at beregne efterklangstiden beregnes absorptionsarealet med de materialer, der forefindes i rummet. Herefter medregnes absorptionstallet for mennesker og andre elementer placeret i rummet, samt absorptionen for luft. Der betragtes en zone i bygningen, hvor der findes kantine, kontor, systure og fotostudie. Ved et trægulv, hvor der er gipsvægge, kerne af beton og akustikplader i loftet, fås en efterklangstid på 0,6 sek ved 125 hz. Når samme beregning udføres med gulv af gummi, fås en efterklangstid på 0,4 sek (se bilag for beregninger). Ud fra et ønske om en så lav efterklangstid som muligt, vælges da gummigulv som belægning på grund af dets akustiske egenskaber. 20 Ill. 1.20

21 INDEKLIMA: BRANDKRAV For enhver bygning forefindes en række brandkrav, der skal øge bygningens sikkerhed. For projektbygningen er der, til dels, tale om en anvendelsesklasse 1, hvilket angiver, at der er tale om et kontorbyggeri hovedsageligt til dagophold, hvor brugerne har kendskab til flugtveje. Bygningens butik i underetagerne betegnes som anvendelsesklasse 3, idet den bliver anvendt af mange personer, der ikke (nødvendigvis) har kendskab til afsnittets flugtveje [Bygningsreglementet, 2014]. Bygningen er over 22 m over terræn og udføres derfor med hensyn til gældende brandkrav. Der er i dimensionering taget hensyn til evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid, ad- gang til etagerne, brandbelastningen og lignende. Bygningen opdeles i seks brandsektioner: Kerne, fitness, butik, kantine/kontor, lager og overnatning. Kernen (elevatorskakten, trapperummet og installationsskakte) fungerer som selvstændig brandmæssig enhed og flugtvej pga. risiko for lodret brandspredning. Kernen er isoleret fra andre dele af bygningen og udføres i materiale klasse A2-s1,d0, og er dimensioneret efter anvendelseskategori 3. Da trappen i kernen er en flugtvej, er der etableret forbindelse til det fri [Bygningsreglementet, 2014] Overnatning dimensioneres efter anvendelseskatagori 4, og der etableres derfor redningsåbninger samt adgange til flugtvejen, kernen. Der tages, i bygningens udformning, hensyn til redning fra toppen af bygningen jf. kap , stk. 2, og trappeforløbet er kontinuerligt mellem lager og tag. Kernen føres op til yderste tagdækning, jf. ill. (b). [Bygningsreglementet, 2014]. Lageret betragtes som en kælder og der tages derfor hensyn til opslag (øget brandrisiko). Adgangsdøren fra lager til kernen udføres derfor med en dør i klasse EI2 30-C. På de resterende etager udføres døråbningerne med en bredde på 1 m og adgangsveje med en bredde på 1,5m, jf. Bygningsreglement 2010, kapitel 3.2 om adgangsforhold. Adgangsdørene i kernen fører direkte ud til flugtvej, og afstanden til brandtrappen overstiger ikke 25 m. Højst 25 m Mere end 22 m a b Ill a b Ill

22 INDEKLIMA: BRANDKRAV Illustrationerne herunder illustrerer brandforholdene på hvert plan, herunder flugtveje, redningsåbninger (R) og brandsektioner. R Brandforhold, lager Brandforhold, butik 1 R R R R R R R R R Brandforhold, butik 2 Brandforhold, kantine 22

23 R R R R R R R R Brandforhold, kontor Brandforhold, systue R R R R R R Brandforhold, fotostudie Brandforhold, fitness 1 R R R R R R R R R Brandforhold, fitness 2 Brandforhold, gæsterum Ill

24 SUN HOUR STUDY Disse beregninger beskriver den mængde solindfald, der opstår, når bygningen placeres på tre forskellige områder på sitet. Der regnes her i det gennemsnitlige antal soltimer over en periode på en martsmåned. Undersøgelsen anvendtes tidligt i forløbet til at fastslå i hvilken position der findes mest givtige forhold ift. solforhold samt hvor meget og hvorledes bygningen skygger på sitet. Det ses i tilfælde 1), hvor bygningen placeres længst ud mod Thorvaldsensgade, at bygningen kommer til at virke afskærmende overfor passagen i denne retning. Antallet af soltimer er højt ud mod Thorvaldensgade, men falder til ca. 6-7 timer i området nordøst for bygningen. I tilfælde 2) er bygningen placeret midt på sitet. Her dannes et område sydvest for bygningen, hvor der er et højt antal soltimer, mens soltimerne nordøst for bygningen afspejler resultatet fra forsøg 1. Forsøg 3 viser bygningen placeret længst mod nord på sitet. Her skabes et stort område mod sydvest med 9-10 daglige soltimer. Dog vil der kun være 4-5 soltimer bag bygningen mod nordvest. Den sluttelige position findes, på baggrund af beregningerne, omkring position 3 for at danne et stort, belyst urbant område her. 1) 2) 3) Ill

25 SOLAR RADIATION Disse beregninger har til formål at undersøge bygningens facade og den mængde sol, der rammer den. Dette gøres med henblik på at fordele rummene hensigtsmæssigt og, som følge heraf, at afgøre bygningens orientering. Der er i forsøget beregnet ud fra hele juni måned, hvor der fås antal kilowatttimer pr. kvadratmeter, altså et luxtal, som beskriver mængden af lysenergi på bygningens facader. Denne information har haft forskellige anvendelsesmuligheder for projektet; bl.a. som bestemmende faktor i placeringen af solceller på de steder, hvor solindfaldet er kraftigst samt til at få forståelse for solindfaldet og dets udnyttelse. Sidstnævnte anvendes eksempelvis til at finde givtige placeringer til rum, der f.eks. kræver større udsyn end andre, såsom kantinen, eller rum, som har gavn af mindre direkte sollys, f.eks. arbejdsrum. Ill

26 PARKERING 0,5 m 3 m 5 m Der er givet plads til 18 parkeringspladser, heraf én til handicap. 11 af dem er til Fusions ansatte og de resterende til besøgende. 2,5 m 3 m Til vare ind- og udlevering er der mulighed for lastbilen at bakke ind og aflæsse varer. Der er anlagt en platform i 14 m grundniveau, som fungerer som en lift, der kan transportere varer op og ned fra lageret. Parkering er placeret på den østlige del af sitet. Her er solen ikke særlig kraftig, og i løbet af dagen skygger bygningen i det område, så bilerne ikke overopheder. Samtidig er der let adgang til bygningen for ansatte og besøgende. Alle dimensioner er valgt på baggrund af anbefalinger fra Neufert. Ind/udkørsel 4 m Område til cykelparkering med plads til ca. 20 cykler. Snit AA Ill

27 TUNNEL & STIHÆLDNING Langs åen og rundt omkring sitet anlægges en rute, der har til formål at forbinde området syd for sitet med city. Tunnelen føres ind under Thorvaldsensgade og er tiltænkt fodgængere, cyklister og løbere. Ruten skaber liv omkring Fusionbygningen og det tilhørende urbane site og lægger sig i forlængelse af temaerne i Fusion som virksomhed; bevægelse og motion. Stien, der videreføres under vejen og langs med øen, udgør en gradient på 40 promille, hvilket vil sige en hældning på 1:25. Dette vil skabe et let flow for både cykler, fodgængere og kørestole, der ikke ville have nogen problemer med at følge stien. Stien samt tunnelen består af en tosporet cykelsti, gangzone med plads til kørestole og safe zone. 75 m 21 m 75 m Ill Snit AA af tunnelen, hældning 1:25 0,5 m 2,5 m 10 m 0,4 m 1 m 1 m 1,7 m Ill

28 BE10-BEREGNINGER Be10 er et program, der analyserer energimæssige forhold i en bygning og vurderer, om den overholder en given energiramme. Der inddrages aspekter såsom bygnings- og vinduesarealer, klimaskærmens egenskaber, lys- og ventilationsforhold og interne varmetilskud for at bestemme det samlede energibehov. Det ses på illustrationen herunder, at bygningen overholder kravene for både BR10, 15 og 20, idet det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ligger på 14,5 kwh pr. år. Ill

29 DETALJEN: STATIK KONSTRUKTION Detaljen viser et udsnit af konstruktionen og facadens opbygning. Facaden er monteret på det strukturelle system med en synlig forbindelse for at tydeliggøre opbygningen. Facadeelementerne består af modulære sandwichelementer bestående af gips, dampspærre, Z-stålprofiler, 200mm isolering, vindspærre og afsluttes med en galvaniseret stålplade [Kingspan, 2014]. Facaden har en samlet u-værdi på 0,1 W/m 2 K [Isover, Komfort Husene, s. 165, 2010]. Linjetabet, som opstår ved samlingerne af profilet, bliver afbrudt med en gummimembran og ved konstruktivt at afbryde kuldebroerne med monteringsbeslag. Som afslutning af samlingen eksternt anvendes et profil til at accentuere samlingen og det konstruktive princip, som danner facadens form. Hæftekapsler Gummimembran Stålrør Hårdføre gipsplader Dampspærre Z-profil Isolering Vindspærre Stålpanel Ill

30 DETALJEN: FACADEN VARMETAB + SOLINDFALD Facaden er først og fremmest udviklet på baggrund af det konstruktive system. Netop dette faktum afspejles i bygningens visuelle udtryk, hvor den bagvedliggende konstruktion i form af søjler fremhæves og skydes ud igennem facaden. Bygningens vinduer er således placeret som skår, der flugter med det strukturelle system op igennem facaden. Vinduernes placering er primært bestemt ud fra rumfunktioner, solindfald og Be10-kravet om et maksimalt vinduesareal på 20%. Det har således været nærliggende gentagent at beregne dagslysfaktor for at sikre et passende solindfald trods kravet om et forholdsvis lavt vinduesareal. Dagslysfaktoren har jf. bygningsklasse 2020 skullet ligge på minimum et gennemsnitligt procenttal på 3% for hvert rum. Ud fra en iterativ proces af vinduernes solindfald, den dertilhørende dagslysfaktor og en gentagen justering af det samlede vinduesareal, blev facaden dannet. Idet formen på facadens vinduer er fastlagt efter trekantstrukturer, bærer det indvendige lysindfald også præg af det spil, der skabes som følge af netop denne form. 30

31 DETALJEN: FACADEN VARMETAB + SOLINDFALD Solcelle Direkte sollys Solvarme Reflekteret sollys Diffust solindfald Ill Detaljen viser facadens opbygning samt måden hvorpå sollys trænger igennem konstruktionen og vinduerne, og hvordan solcellerne optager energien. Endvidere viser detaljen hvordan solvarme transporteres indefra og ud, og hvordan facaden fordrer til indtag og refleksion af lys på grund af det formmæssige udtryk - direkte sollys på fladerne, der vender opad, og reflekteret lys på de indadvendte. Endelig fortæller detaljen, hvorledes facaden tillader diffust lys trænge ind, hvilket er givtigt for kontorarbejdspladser. 31

32 DETALJEN: KERNEN VENTILATION Bygningens kerne fungerer som en primær kanal for det naturlige ventilationssystem. Idet vertikaliteten fordrer til opdriftsventilation er det også her, at luften fra bygningens sider føres ind som funktion af tryk- og temperaturforskelle og ledes op igennem kernen. Den mekaniske ventilation tages i brug om vinteren og når CO 2 -niveauet bliver for højt. Denne type ventilation fungerer ved, at sensorer eksempelvis opfatter det forhøjede CO 2 -niveau, hvorefter luftskiftet automatisk bestemmes, således at friskluft bliver transporteret ind i bygningen. Den mekaniske ventilations varmegenindvinding sørger ligeledes for, at luftskiftet sker uden varmespild (Bolius, 2014]. 32

33 DETALJEN: KERNEN VENTILATION Mekanisk ventilation Naturlig ventilation Ventilationsrørføring (mekanisk) Ill

34 KONKLUSION De tekniske aspekter i projektet har været af stor betydning for bygningens udformning. Et konstruktivt princip har defineret rummenes udformning og solindfaldet; og ud fra lysberegninger er facaden og rumorienteringen blevet dannet. Der har fra projektets begyndelse været et ønske om at overholde kravene fra bygningsklasse 2020, hvilket er lykkedes. Varmetabet for bygningen er blevet overholdt, således at det ikke overstiger 5,7 W/m2, mens det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ligger på 14,5 kwh pr. år, og dermed under de 25 kwh pr. år, som er kravet. Ventilationsmæssigt udnyttes bygningens udformning, så naturlig ventilation kan kobles sammen med den mekaniske. Endelig er der brugt akustikberegninger til materialevalg, mens de termiske klimaberegninger sikrer en overholdelse af den operative temperatur. Alle disse aspekter sikrer, at bygningen har de bedst mulige forhold i henhold til de kommende energikrav. 34

35 REFERENCELISTE LITTERATUR Side 8: [Statik og Styrkelære, s. 160, 2013]. Grafisk bestemmelse af stangkræfter Madsen, Preben: Statik og Styrkelære, 2013, Nyt Teknisk Forlag, 2. udg. Side 11 [The Structural Basis of Architecture, s. 194, 2011] Sandaker, B. N. m.fl. The Structural basis of Architecture, Routledge. Side 25 [Isover, Komfort Husene, s. 165, 2010] Komfort husenes projektkrav. 1. udg., WEBSIDER Side 7: [Anvisninger,2014] Fælles bestemmelser for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020, hentet d s. 13 [Anvisninger, 2014] Dagslys, hentet d s.13 [Velfac, 2014] Bygningsklasse 2020, hentet d s. 14 [Bolius.dk 2014] Solceller, hentet [Energistyrelsen, 2014] Solenergi, hentet [Heliatek, 2014] The future is light; the 3rd generation of solar energy, hentet s.15 [Bolius, 2014] Solafskærmning, hentet d s.16 [Rockwool, 2014] Krav til transmissionstab ved nybyggeri, krav+til+nybyggeri s. 17 [Indeklimaportalen, 2014] Ventilation, s. 18 [Anvisninger, 2014] 6.2 Termisk indeklima, aspx/6-indeklima/6-2-termisk-indeklima [Indeklimakrav til Byggeri, 2011]. Operativ temperatur, AutoDetectCookieSupport=1, s.19 [Anvisninger, 2014] 7.2.5, stk 11. Bygningsklasse 2020, [Nilan, 2014] Nilan Comfort 300, s. 21 [Bygningsreglementet, 2014] Anvendelseskategorier, [Bygningsreglementet, 2014] Flugtveje og redningsforhold, [Bygningsreglementet, 2014] Generelt, s.25 [Kingspan, 2014] KS 1200 AB, s. 28 [Bolius, 2014] Automatisk mekanisk ventilation,

36 ILLUSTRATIONSLISTE Ill. 1.1 Egen illustration Ill. 1.2 Egen illustration Ill. 1.3 Egen illustration Ill. 1.4 Egen illustration Ill. 1.5 Egen illustration Ill. 1.6 Egen illustration Ill. 1.7 Egen illustration Ill. 1.8 Egen illustration efter skema 7.9 s.194, The Structural Basis of Architecture Ill. 1.9 Egen illustration Ill Egen illustration Ill Egen illustration Ill Egen illustration Ill Egen illustration Ill Persienner, attachment/image/74/img_4.jpg Ill Egen illustration, efter Rockwool.dk. rockwool.dk/r%c3%a5dgivning/bygningsreglement/ krav+til+nybyggeri Ill Egen illustration Ill Egen illustration Ill Egen illustration Ill Atmosfærisk komfort, Nilan Comfort 300, httpw- ww.nilan.dkfilesbillederecomproduct%20picturesresiden- tialcomfort% comfort-300_4.png Ill Akustikloft, es_ae/photo-g/acoustic-suspended-ceiling-tile-perforat- ed-phase-change-materials jpg Ill Egen illustration Ill Egen illustration Ill Egne illustrationer Ill Egne screenshots fra ECOTECT Ill Egne screenshots fra Diva til Rhino Ill Egen illustration Ill Egen illustration Ill Egen illustration Ill Egen illustration 36

37 APPENDIX BILAG 1.A - BEREGNINGER Dimensionerende varmetab, beregning Først må u-værdier for væg, vinduer, loft og dæk beregnes. Ydervæggen: Sandwichelementer. U-værdi 0.10 ved en tykkelse på 200, jf. Kingspan sandwichelementer, Vinduer: U-værdi for 3-lagsglas: 1 W/m2K (fundet på sapagroup.com, U-værdi glasfacader) Areal af vinduer, alle plan: 355 m2 = = W/K Dæk: For terrændækket beregnes resistansværdier: : : : 0.17, fundet i DS418, figur :, idet Samlet resistens: m2k pr W 1/ m2k pr. W = W/m2 K 37

38 Loft: Loftet består af lagene: isolering, akustikplader(gips). U-værdi for loftet: 0.12 W/m2K, fundet på rockwool.dk Der forefindes nu tilstrækkelig mængde data til beregning af transmissionerede varmetab. Vægge - areal 1782 m2 - uværdi 0.10 W/m2K Gulv - areal 1585 m2 - uværdi W/m2K Vinduer - areal 355 m2 - uværdi 1 W/m2K Loft - u-værdi 0.12 W/m2K Transmissionerende varmetab beregnes: (1) Ventilationstab: hvor Varmefylde [J/kg C] n = Luftskifte [ A = Rumareal [ t = Temperatur ] 38

39 (2) Det dimensionerende varmetab bestemmes ved addition af og. TRANSMISSIONSTABRAMMEN (3) Det er et krav for BR20, at max W/m2 i en bygning højere end 2 etager er 5.7 W/m2 Det transmissionerende varmetab og arealet af klimaskærmen uden vinduer bruges til at se om dette er eftervist. at 5 digits (4) (5) Døgnmiddeltemperatur kan nu beregnes for bygningen. Døgnmiddeltemperatur beregnes ud fra formlen: Indetemperatur: 20 C Solindfaldet,, hvor g = rudens g-værdi (hvor stor en del af den solenergi, der rammer ruden udvendigt, der passerer gennem ruden) f = vinkelfaktor (tager hensyn til solens indfaldsvinkel) 39

40 f =afskærmningsfaktor = skyggefaktor (hvor skyggefaktor 1 angiver ingen skygge) f = vinduesarealets glasandel A = areal af vindue =samlet udvendigt solindfald (findes ud fra vejrdata) Nu kan solindfaldet beregnes. Først med gardin som indvendig afskærmning: (6) Med persienne som indvendig afskærmning: (7) (8) Med persienne som ydre afskærmning: 40

41 (9) Nu skal indre påvirkninger beregnes, fra mennesker, udstyr, apparater og lys. Mennesker: 1 person = 100 W 11 personer = 1100 W Som anvender bygningen i 8 timer om dagen W * 8 = 8800 W Døgngennemsnit, mennesker: 8800W / 24 timer = W Apparater: PCer 11 PC. 10 W hver. = 110 W. PCerne anvendes i 8 timer. 110 * 8 = 880 W Udstyr standby. 16 * 5 W * 11 = 880 W 9 andre PC, fx stationære. 25 W hver = 225 W 41

42 PCerne anvendes i 8 timer. 225 W * 8 = 1800 W Udstyr standby. 16 * 12.5 W * 9 = 1800 W Symaskiner Server, 1 stk 45 W * 8 = 360 W Standby: 22.5 W * 16 = 360 W Printer, laser, 5 stk 55 W * 5 = 275 W 275 W * 8 = 2200 W Standby: (275 W / 2) * 16 = 2200 W Scanner, 3 stk 5 W * 3 = 15 W 15 W * 8 = 120 W Standby: 2,5 W * 3 * 16 = 120 W Fax, 2 stk 25 W * 2 = 50 W 50 W * 8 = 400 W Standby: 12.5 * 2 * 16 = 400 W Kopimaskine, lille, 5 stk 150 W * 5 = 750 W 750 W * 8 = 6000 W 42

43 Standby: 75 W *5 * 16 = 6000 W I alt = W Der beregnes døgngennemsnit for alle apparaterne W / 24 timer = 980 W Nu betragtes lys i bygningen. Bordlamper, 20 stk 1 stk bordlampe afgiver 60 W 20 * 60 W = 1200 W På en arbejdsdag: 8 timer * 1200 W = 9600 W Loftlamper: 22 stk En loftlampe afgiver 18 W 22 * 18 W = 396 W På en arbejdsdag: 8 timer * 396 W = 3168 Spots: 2*2 stk Et sæt spots afgiver 300 W 2 * 300 W = 600 W På en arbejdsdag: 8 timer * 600 W = 4800 W I alt for belysning: Lys, døgngennemsnit: / 24 = 732 W 43

44 Hele denne indre varmepåvirkning med døgngennemsnit: W W W = W Samlede energimængde fås ved at addere vores rullegardin og persienne. med indre varmepåvirkning. Både med Vi har vores Bl og Bt fra før. Så kan vi endelig bestemme døgnmiddeltemperatur for hhv afskærmning ved rullegardin og persienne. Gardintemperatur, indvendig: Persiennetemperatur, indvendig: (10) Så forskellen på gardiner og persienner indvendigt er underordnet. (11) Persiennetemperatur, udvendig: 44

45 Det ses, at udvendige persienner formindsker døgnmiddeltemperaturen med 2 grader. (12) Døgnmakstemperatur kan bestemmes nu. Døgnmakstemperatur bestemmes som: hvor : Forskellen mellem den største og mindste konvektive varmebelastning fra interne kilder og solindfald [W]. Variation i konvektiv varmepåvirkning pga. variation i udetemperaturen [W] B interne varmebelastninger solindfald [W] - Solreduceringsfaktor Areal af vindue Samlet udvendigt solindfald for glasfladen : Forskellen mellem største og mindste udetemperatur : Specifikt varmetab gennem vinduer Beregning af døgnmakstemperatur: s.67 fundet tabel 9.4 slide RK4 45

46 Her divideres der med 2 for at finde maksimaltemperaturen ti for gardinsafskærmning = 25.5 grader ti for persienneafskærmning = 25.7 grader Hvor for gardin for persienne =, altså varmetabet ved ventilation,, jf. eksempel i RK4 46

47 Udsving i rumtemperatur: Akkumuleringsevne: = Døgnmakstemperaturen findes ud fra døgnmiddeltemperaturen og dette fundne udsving. Her for gardiner. (13) OPERATIV TEMPERATUR: 47

48 POSITION 1 Vi starter med den nordlige ydervæg og med en position A midt i rummet. Ud fra rummets dimensioner fås altså, for værdierne a, b og c: For øvre venstre kvadrant: 48

49 (15) For nedre venstre kvadrant: (17) Der aflæses et vinkelforhold på grafen: Dette tal bliver det samme for højre kvadrant. Altså i alt for fladen; For vinduet bliver dimensionerne fastlagt som 2,57 m x 3,3 m = 8,48m2 For øvre del 49

50 (21) For nedre del (23) Der aflæses vinkelforhold på grafen: Dette tal skal fratrækkes de øverste to boxe, hvis samlede -værdi er Fratrukket: (25) Dette tal er dermed tallet for hele fladen. 50

51 Nu skal der beregnes for den vestlige flade. Her har vi a, b og c værdier som følger: a = 10 b (Ø) = 2.7 b (N) = 0.6 c = 7.6 For øvre venstre kvadrant: (27) For nedre venstre kvadrant: 51

52 (29) Der aflæses et vinkelforhold på grafen: Den østlige væg er ligedannet med den vestlige. Derfor er Psiværdien her den samme, altså for dem begge. (30) Endelig skal den sidste væg beregnes. Hvor a = 20 b (Ø) = 2.7 b (N) = 0.6 c = 4,33 For øvre venstre kvadrant: 52

53 (32) Der aflæses psi-værdi på grafen. For nedre venstre kvadrant: (34) Der aflæses psi-værdi på grafen. Samlet vinkelforhold for fladen (35) 53

54 54 Der må nu regnes for loft og gulv.

55 For gulv: Her er a=4,33 b=5 c=0,6 jf tegningen herover. (37) Der aflæses på grafen: Denne værdi må være den samme for dens spejlvendte flade, som også får værdien De to sidste flader må beregnes. Her er: a = 4.33 b = 10 c = 0.6 (39) Psi-værdien aflæses Også den har en spejlvendt flade med samme psi-værdi. I alt for gulv: (40) 55

56 56 FOR LOFTET

57 Her er a, b og c som følger: a = 4.33 b = 5 c = = 2.7 (42) Der aflæses psi-værdi, som efterfølgende ganges med to for den modsatte flade. = 0.06 begge flader = 0.12 Resten af loftet beregnes. a = 4.33 b = 10 c = 2.7 (44) Der aflæses igen og ganges med to. = 0.07 begge flader = 0.14 FOR HELE LOFTET:

58 0.258 (45) LOFT OG GULV LAGT SAMMEN: (46) SAMLET PSI FOR ALLE VÆGGE, LOFT OG GULV: (47) Nu kan middelstråletemperaturen beregnes (48) OPERATIV TEMPERATUR KAN ENDELIG BEREGNES UD FRA MIDDELSTRÅLETEMPERATUREN. (49) 58

59 Ventilationsberegninger Vurdering af ventilations behov (Ventialtionsanlæg) Beregning af forurening af en fuld etage, med max person belasning: Forurening fra bygning og ventilation Samlet forurening (1) (2) ill.1.18 GKB s.41 Måleenhed for oplevet luftkvalitet; symbol dp. Decipol benyttes inden for ventilationsteknikken til at fastlægge, hvor meget en bygning eller et rum skal ventileres. 1 decipol er den oplevede luftkvalitet i et rum med en forureningskilde på 1 olf ventileret med 10 l ren luft pr. sekund. For at sørge for at der maks. forfindes 25% utilfredse må der maks være 1,9 Deciol Konc. i den indblæste luft sættes til 0, altså 59

60 Vi ganger med 10 fordi det er decipol (3) Med et på 742 for stuen, finder vi et luftskifte (4) Samlet CO2 belastning i rummet (5) Derefter finder vi forureningskonc. ud fra fortyndingsligningen (6) (7) Det er muligt af opnå kravet til forureningi BR20, med et Nilan comfort ventilationssystem, som kan skifte luften 325, så rummet kan ventileres 2, da rumvolumet er

61 KONSTRUKTIONSBEREGNINGER, JF. S. 9 Dimensionering af konstruktion: Stål er et isotrop materiale Horisontal ligevægt Beregning af understøtninger af gitterkonstruktion: Moment om A vertical ligevægt Trækstænger: Trykstænger: 61

62 Dimensionering af trækstænger: = Stangens regningsmæssige snitkraft i N = Stangens tværsnitsareal = Partialkoefficient og lig med 1,1 i normal kontrolklasse = Materialets flydespænding (C4) Vi finder at et faktor sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DIN 2448) er tilstrækkelig, da Vi kan konstatere, at den regningsmæsssige belastning er mindre end tværsnittets bæreevne. (E1) 62

63 Vi finder at et faktor 168,3 sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DIN 2448) er tilstrækkelig, da Vi kan konstatere, at den regningsmæsssige belastning er mindre end tværsnittets bæreevne. (23) Vi finder at et faktor sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DIN 2448) er tilstrækkelig, da Vi kan konstatere, at den regningsmæsssige belastning er mindre end tværsnittets bæreevne. (E3) 63

64 Vi finder at et faktor 76.1 sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DIN 2448) er tilstrækkelig, da Vi kan konstatere, at den regningsmæsssige belastning er mindre end tværsnittets bæreevne. = Den regningsmæssige belastning i N Søjlensknæklængde = Lastreduktionsfaktor A = Tværsnitsarealet = Materialets flydespænding Dimensionering af trykstænger: = Partialkoefficient og lig med 1,2 i normal kontrolklasse (A1) Vi regner med et faktor sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DIN 2448) Udfra tabel 5.2 Stastik/Styrke Styrkeundersøgelse: 64

65 Så vi kan konkludere at søjle (A1) holder da variablelaster, såsom sne og vind.. Der tages hensyn til øvrige (12) Vi regner med et faktor sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DIN 2448) Udfra tabel 5.2 Stastik/Styrke Styrkeundersøgelse: Så vi kan konkludere at søjle (12) holder da variablelaster.. Der tages hensyn til øvrige (B2) Vi regner med et faktor sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DIN 2448) Udfra tabel 5.2 Stastik/Styrke 65

66 Styrkeundersøgelse: Så vi kan konkludere at søjle (B2) holder da variablelaster.. Der tages hensyn til øvrige (34) Vi regner med et faktor 457 sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DIN 2448) Udfra tabel 5.2 Stastik/Styrke Styrkeundersøgelse: Så vi kan konkludere at søjle (34) holder da variablelaster, såsom sne og vind.. Der tages hensyn til øvrige (D4) Vi regner med et faktor sømløs cirkulært rør med (Tekniskståbi s.254, DI0N 2448) Udfra tabel 5.2 Stastik/Styrke Styrkeundersøgelse: 66 Så vi kan konkludere at søjle (D4) holder da variablelaster, såsom sne og vind.. Der tages hensyn til øvrige

67 VENTILATIONSBEREGNING 67

68 BILAG 2.A: TRANSSKRIPTION AF VIRKSOMHEDSIN- TERVIEW K, Kris eller Karolina angiver interviewerne. P eller chef angiver de interviewne. K: Vi har nogle spørgsmål som vi gerne vil stille jer, og det første spørgsmål er: hvordan startede I med firmaet? P: Vi startede med at have en butik og solgte noget tøj og så solgte vi butikken og så lavede vi dette her. Så det er kommet ud af, at vi altid har været bruger af dette her. K: Hvor lå butikken hen? P: Danmarksgade K: Og det var en cykelforretning, så vidt jeg kunne forstå, og så kunne I selv se, at der var mangel på speciel tøj indenfor det K: Hvordan er I så kommet hertil ift. firmaet? P: Altså butikken er flyttet herover, på den anden side af vejen. Der kan I godt se hvad det var til at begynde med. K: Så I har slet ikke noget med butikken at gøre..? P: Nej, ikke andet end at vi forsøger at have nærproduktion i Litauen med 2 dages fragt, så vi får varer ind 2 gange om ugen. Så det der er vigtigt for os, det er jo en rigtig god logistik, også en idelogistik mellem produktudviklingen og produktionen og tilbage, så det kører hurtigt. K: kunne I forestille jer, hvis I fik lavet en ny kontorbygning, at der så var en butik integreret i den? P: Nej, nej det vil vi ikke have samme sted. Hvis vi skulle få integreret noget, så skulle det være en noget større systue og større træningsfaciliteter, sådan at de atleter vi har at gøre med, de er der også og træner, så det er mere ud mod de der bruger vi skal have. K: Så butikken er altså nærmest helt afskreven? I kører jeres eget? P: Dem skal vi vokse sammen med digitalt. Der skal vi arbejde rigtig meget på noget digital integration af hvad de har på lager og hvad de sælger. K: Men fysisk, der er den adskilt og sådan skal det være? P: Ja K: Hvad med noget showroom? P: Nej, det skal vi ikke Altså vi har heller ikke skiltet ud til vejen, fordi ellers så har vi kunder kommer herop, og det skal vi ikke have. Det kommer til at ligge lidt væk, bare en lille smule væk, så lidt ligesom vi er nu. Ellers, så har vi alt for mange, og det tager for meget tid. K: Hvis I skal vælge et ord til at beskrive jeres profil som et firma, hvad kunne du forestille dig det ord skulle være? P: Det er meget lavet i Europa, og vi skal være meget funktion- og performanceorienteret. Vi designer ikke, vi udvikler ting. Det er meget vigtigt. 68 K: Nu bruger I også de her (oeko-tex) stoffer, er økologi og bæredygtighed en stor ting i jeres firma?

69 P: Jamen altså når man kommer derfra (Europa), så laver man altså næsten ikke andet end det. Det er bare nogen fjolser der køber alt mulig andet, som man ikke gør i Europa. Det er ikke særlig stort for os, men det er det bare helt almindeligt at det skal være sådan. K: Hvis I så skulle lave en stor kontorbygning et eller andet sted, var det så en ting, som I havde lyst til at signalere, at bygningen er bærdygtig? P: Ja, den skal være velfungerende. Vi har en udlejere ved siden af, og han ved godt at vi bruger rigtig mange penge på varme sådan et sted som dette her, og det er vi selvfølgelig kede af. K: Energiomkostningen skal ned og det er så også med til at afspejle jeres pointe med økologiske metervarer og den profil som I har lyst til at formidle. P: Oeko-tex er ikke økologisk, det er bare en miljøstandard, det er jo kunststof. K: Det må vi da heller få læst op på P: Men altså, hvis man bygger i dag skal der jo ikke betales for varmeforbrug. K: Nej, der tænker vi faktisk også på at få forbruget ned, få naturlig ventilation, det er noget der passer os rigtig godt og det vil vi gerne arbejde med K: Hvor mange ansatte er I nu? P: 8 K: Er der noget, der er planer om at blive større i jeres nye lokaler? P: Nej K: Arbejder I i teams/segmenter, eller er I samlede samme sted? P: Vi sidder jo samlede her og derude (udviklingsrummet) der sidder de også sammen. Hvis der opstår spørgsmål, skal man kunne få svar med det samme når man udvikler ting. Man har i det hele taget ingen arbejdshukommelse, mange ting skal foregå lige med det samme, inden for få sekunder, hvis det er, men det har I jo også i gruppesamarbejde. Hvis man så kommer væk fra det, så er det bare væk, men det kan jo tit være en vigtig ting. Hvis man er afhængig af hinanden, skal man sidde lige op og ned ad hinanden. Det er meget vigtigt. K: Så det er altså ikke pga. Mangel på plads at I sidder sammen, det er simpelthen fordi at det fungerer? Så du er ikke interesseret i at have dit eget kontor? P: Nej, det gør man ikke længere, det er der ingen grund til. Vi vil gerne være så velfungerende som muligt, vi vil gerne have så meget kommunikation som muligt, for vil jo også gerne kom hjem på et eller andet tidspunkt,uden at være der til klokken et eller andet om aften. Og så skal man bare få det til at fungere i løbet af dagen, og det er meget vigtigt. Så det der i det, Beata sidder og larmer lidt ude ved symaskinerne, men i bund og grund er vi jo interesserede i at sidde sammen, så det kunne være meget spændende hvis man kunne arbejde med noget lydisolering. Så har vi også nogen her, som er kommet til skade og har lidt svært ved at gå, så gåkomfort er faktisk også meget vigtig for os, betongulv eller hårdgulv er vist ikke den rigtige løsning. Jeg ved ikke om der er udviklet gulve som man egentlig kan gå på uden fodtøj og så stadigvæk at man har noget luft og miljø, som man kan have med at gøre. K: Det må vi da undersøge, hvis det er et ønske P: Jamen sådan noget vil vi gerne have. KM: Og så har vi sådan, om der er mange kunder der besøger jer? 69

70 Fusion: Nej, de kommer måske. Hvis vi skal indrette en lille butik i det her, så er det fordi vi skal vise hele funktion omkring det digitale-samhandlen Hvis de har noget it, og vi har noget it, vil vi gerne vise, hvordan det fungere sammen. Vi vil ikke ha noget showroom, men vi vil gerne vise hvordan den her detail-butiksløsning kan integreres i det her. KK: Så det er mere for at præsentere en kunde, i forhold til lagerstyring. Fusion: Ja. KK: Perfekt. Chef: Vi har jo en produktion i Litauen. Og dem skal vi jo gerne.. vi vil jo gerne - i det dér rum hvor vi er, vil vi også gerne kunne kommunikere ud af huset, som om de sidder lige ved siden af. Om det hedder Skype, om det hedder Links, eller hvad fanden det hedder, det skal vi også gerne have styr på. Karolina: Altså et konferencerum? Chef: Jamen nej, det skal være i det samme rum. Egentlig fungerer det jo fint nok at have en imac og sidde med dén. Men tit skal vi jo gerne være mand på, og de er måske også et par mand på. Der er også noget dér vi skal have fundet ud af. Det er meget vigtigt. Og det skal jo ikke være et avanceret lokale. Vi skal bare have fundet ud af hvordan vi løser det. Kris: Så hvis det stod til dig, så var det integreret i det rum vi sidder i nu, og ikke et eksternt mødelokale? Chef: Ja nemlig. Så alt er samlet. Man gør det jo lidt via Skype, der er noget med nogle kameraer. Jeg tror ikke det er særlig svært, vi skal bare have fundet den rigtige løsning. Kris: Men det er vigtigt for jer, at i hele tiden har kontakt mellem alle medarbejdere overalt i bygningen? Chef: Ja. Kris: Er det også en direkte kontakt og at kunne se dem mens de arbejder? Chef: Nah, ja, det skal man ikke [overvåge dem]. Mere det dér med at kunne tale sammen om nogle ting, så noget bliver løst. Det samme har man med kunder. Fx i USA eller Australien. Der er mange af dem, [hvor der bliver anvendt] Skype. Det fungerer jo skidegodt. En eller anden god, integreret løsning i office-delen. Kris: Du snakker om større systue? Chef: Ja. Dobbelt så stor. Kris: Hvor stor så? Chef: Det er jo det, I skal ud og måle. Kris: Hvad med størrelsen på det her inde? Fungerer det? Anden mand: Den her del skal måske ligge lidt inde i træningsdelen og lidt i det dér ude også. Kris: For at integrere det hele igen? Anden mand: Ja. Chef: Egentlig skal træningsområde og systue og dérude være ét. Så det eneste der adskiller sig er lageret. En anden mand: Træningsrum skal der være seperat adgang til, så der er nogen der kan bruge det, selvom der ikke er åbent de andre steder. Chef: Skal vi ikke lige prøve at gå lidt rundt? Det, der er integreret i et fællesområde, det er køkkenet, og så gangen hvor vi sidder og spiser - der skal vi ligesom have trukket vores del ud af det til det andet her, ikke, men det foregår jo lidt i fællesskab. [Jokes uden betydning og cafe latte] Dét her, det er jo vigtigt for os. Der skal meget mere til. Kris: Dobbelt så meget? Chef: Ja. Man skal lige klæde om, og man skal kunne få målt, og man skal kunne sidde på cykler og se hvordan man bevæger sig. Det skal bare fylde meget.[træningsfaciliteter] Kris: Har I prøverum? Chef: Det her, det er jo noget gammelt lort. [Går videre ind i et andet lokale] Kris: Det er bare opmagasinering nu? Chef: Ja. Jeg tror det er godt at have et arkivrum. Sådan et, øh hvor man gemmer alt det gamle lort. Der er heller ikke andet en skrammel (?). Det er jo tit bogholderen der styrer dét.. 70

71 Det her rum plus det andet rum plus det dér ovre der skal dén her del af det ikke fylde under 200 kvadratmeter. Og så det dér ovre skal også fylde noget lignende det samme. Karolina: Vi har faktisk 3000 kvadratmeter at gøre godt med. Så det er ret meget. Chef: Ja. Kris: Kunne I forestille jer at have rigtige trekbaner istedet for løbebånd? Chef: Nej.. For der er nogle ting, hvor man har brug for at filme ting, hvor kameraet står stille. På den anden måde dér.. det er svært. Kris: Det er selvfølgelig rigtigt, ja. Chef: Men ellers så er det, der fylder der er jo ikke plads til det, vi gerne vil have plads til. Anden mand: Der er også det dér fotorum, det skal også være en del af..altså integreret i træningsrummet. Chef: Ja, lige nu, der er det bare dernede bagved. Kris: Hvad med træningsfaciliteter, er det kun til at teste produktion, eller er det også noget I bruger selv? Chef: Ja ja. Det er der mange, der bruger. [Går videre] Så igen det her er sådan et dumt knop-stykke det fremmer altså ikke, at det går hurtigt. Der kommer til at stå et bord her [i forhold til pakning] Kris: Så I skal også have noget nem adgang til varelevering? Chef: Ja. Det er her. Det har vi ikke haft før. Kris (til Karolina): Det er nok også væsentlig for os at få lavet dét. (Til chef): Ved I, hvor meget lager I har nu? Chef: 450, tror jeg. Kris: Er det tilstrækkeligt, eller skal I bruge mere? Chef: Nej nej.. vi skal bruge meget mere. Dobbelt så meget. Karolina: Og du sagde at det her var på 700 i alt? Anden mand: Nej nej.. Hele vores lejemål er på 700 lige nu, er det ikke? Chef: Lige knap nok Kris: Hvis I skulle have nogle rum til træningsfaciliteter, skulle det så være aflukkede rum, så der ikke er folk der ser hvad for nogle produkter I prøver af? Anden mand: Reelt set, så den der udviklingsafdeling, den må jo egentlig godt være hemmelig. Det gør ikke noget, at man kan lukke af dér. At man ikke har nogen sådan, naturlig indgang dertil. Kris: Så ift. træning, hvis vi så laver noget i stil med et træningscenter til de ansatte, hvor der også er mulighed for at teste og filme, ville det så være noget [der var relevant]? Chef: Ja. [Gang] Kris: Hvor mange sidder der normalt herinde ad gangen? Chef: 3. Karolina: Skal vi så også lave mulighed for svømmefaciliteter? Chef: Nej. Karolina: Det er ikke så vigtigt? Chef: Nej. Kris: Men motionscykler og løbebånd, almindeligttræningsudstyr? Chef: Ja. Karolina: Materialer, stof, det er måske også noget der kommer til at fylde meget? Chef: Det er selvfølgelig lidt mere end det dér, men ikke ret meget mere. Hvis vi får meget mere ind end det dér.. Der er simpelthen så meget vi ikke - der er rigtig mange af de her ting - det er sådan lidt nogle varianter på noget vi har. For nogle gange kan det godt tage lidt tid at få det prøvet, fordi så skal man lige kende dem, og sådan noget. Så ender faktisk med ikke at bruge så vanvittig meget forskelligt. Kris: Men det er vel også noget I gerne vil have i direkte forlængelse af systuen? Så de ikke er adskilt? Chef: Ja ja. Det skal være håndbåret - Kris: Ja, så det ikke kommer for langt væk. [Pause m. snak] Kris: Hvordan ville I have det med at der sad en anden virksomhed og arbejdede i samme bygning som jer? Chef: Det gør vi jo hér. Der er jo fire lejere i den her ejendom, ikke også. Og altså jeg kan godt lide det.jeg synes det er rigtig fint. Vi havde besøg af en køkkenmand her til morgen, fordi - hvis der er flest her [når der er flest], så er der små 40. Hvis de er her alle sammen, og vi er her. Hvis dém derinde [også] er her, så er der også nogle, der laver spil derinde. Chef: Og kantinen, det må godt også være et mødelokale, hvis man kan veksle.. I kan f.eks. se dem der bor ovenpå, de sidder som regel hernede og holder deres mandagsmøde selvom de er en stykker. Ellers 71

72 72 så er man kun heroppe til frokost, og så får man simpelthen ikke [brugt det]. Så det kan man ligesågodt.. Kris: Men hvis vi laver en stor kantine med køkken, og I blev slået sammen med flere andre, så ville det jo blive svært at integrere et mødelokale. Chef: Ja. Men dét her bliver jo brugt som mødelokale. Hvis man både har mødelokale og kantine det der mødelokale må jo godt være sådan noget hvor man har kommunikation... Dem dér, de er jo del af noget der hedder ISTA, og det er jo en kæmpe virksomhed. Den blev handlet på.. 5 mia sidste år. Kæmpe virksomhed. Der er de den danske del af det. Så de kommunikerer jo også. Det mangler de jo hernede. Den dér kommunikation, hvis man kan få styr på dén, så.. Det der er i sådan et lokale, så er det jo egentlig ikke et spørgsmål om hvad det koster, men hvad for en værdi det har for os. Så det kan godt være man ender med en høj pris men hvis man arbejder med det og får skruet rigtig meget op for værdien, så er det jo ligemeget. Hvis man er blevet dobbelt så produktive i pakkeriet, hvis man er blevet ½ gange mere produktiv i produktudviklingen så får man afkast. Ellers tror jeg hurtigt man kan blive fanget i at det bliver for dyrt. For så godt tror jeg ikke der bliver bygget rundt omkring. Det tror jeg sgu ikke, hvis man går rundt og kigger. Jeg ser det i hvert fald ikke. Det må ikke koste noget varme, man skal ikke ende med at betale penge til varme i sådan en ny bygning, det skal enten komme fra noget solceller eller fra ét eller andet - det skal man simpelthen have styr på. Det skal bare være med.

73 BILAG 2.B: VIRKSOMHEDEN IDAG Fusions nuværende hovedkontor er placeret på Hobrovej 317A i Aalborg SV. Bygningen er svær at lokalisere idet den er identitetsløs og der mangler sammenhæng mellem den og firmaet. Firmaet har valgt ikke at sætte deres præg på bygningen, og der er hverken skilte eller logo på bygningen, hvilket skyldes placeringen af Fusion butikken på den anden side af Hobrovej. Disse to vælges at holde adskilt fra hinanden og logoet på hovedkontoret kunne forvirre kunder. Fusion lejer omkring 700m2 i den nuværende bygning og deler den med 3 andre firma. De deles om hovedindgangen, kantinen og køkkenfaciliteterne,hvilket har fungeret uden større problemer. Fusionens privat del af bygningen består af et kombineret kontor og loungeområde, systue, arkiv, fitnessfaciliteter, fotorum og et stort lager med vareindlevering. Gæster og medarbejder ledes fra hovedindgangen igennem kantinen og direkte ind på lounge/fælleskontoret, hvor der sidder begge chefer og 4 ansatte. Efterfølgende er der mulighed for at komme ind til systuen eller fortsætte videre til lageret, hvorfra er der indgang til arkivet, fitnessfaciliteterne, fotorummet og vareindlevering med egen indgang. Rumfordelingen og flowet fungerer ikke optimalt, samtidig med at der er stor mangel på plads. Bygningens forældede installationer er også problematiske, hvilket afspejles i høje varmeudgifter. Disse problematikker har tvunget firmaet til at købe en ny grund og planlægge et nyt hovedkontor, som kan leve op til deres behov og fremme fremtidig udvikling. 73

74 BILAG 3.A: BEVÆGELSESRUTE FRA BRABRAND OG MOD CITY Nuværende forløb omkring sitet 74 Forløbet, der skabes i projektet