Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 108 m³ damp Fjernvarme, 2903 kwh el, 427 m³ varmt vand

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Victor Bendix Gade 9 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: Energikonsulent: Jakob Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: JDM Rådgivende Ingeniør ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 1242 m³ damp Oplyst for perioden: m³ damp: 02/04/09-16/03/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Reduktion af varmtvandsforbrug, efterisolering af stigstrenge samt udskiftning af pumper i varmtvandsanlægget 108 m³ damp Fjernvarme, 2903 kwh el, 427 m³ varmt vand kr kr. 2.3 år 2 Montering af termostatventiler på radiatore med ældre manuelt betjente ventiler 10 m³ damp Fjernvarme 4120 kr kr. 5.4 år 3 Reduktion af koldtvandsforbrug 1000 m³ vand kr kr. 7 år 4 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 67 m³ damp Fjernvarme, 59 kwh el kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og

2 SIDE 2 AF 11 håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 6000 kr./år Samlet besparelse på vand: kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 5 Udskiftning af glødepærer på bagtrapper til 534 kwh el 1070 kr.

3 SIDE 3 AF 11 lavenergipærer 6 Efterisolering af varmeledninger på uopvarmet loft 11 m³ damp Fjernvarme 4310 kr. 7 Udvendig facadeisolering af ydervægge 439 m³ damp Fjernvarme, 617 kwh el 8 Udskiftning af vinduer til nye med lavenergiruder 158 m³ damp Fjernvarme, 88 kwh el kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er en beboelsesejendom med enkelte erhvervsenheder i stueetagen. Ejendommen har 5 etager samt et uopvarmet pulterrumsloft. Der er fuld kælder som er uopvarmet. Hoved-og bagtrapper er alle indeliggende og betragtet som opvarmede. Ejendommen består af følgende bygninger og adresser: - bygning 001: Bryggervangen og Sankt Kjelds Plads 10 - bygning 002: Bryggervangen og Victor bendix Gade Bygning 003: Nygårdsvej 60, Sankt Kjelds Plads 4-8 og Victor Bendix Gade 1 Det beregnede energiforbrug til opvarmning er m³ damp pr. år og ligger 21% over det oplyste fjernvarmeforbrug som er på MWh pr. år. Årsagen til det lave faktiske forbrug kan skyldes et større varmetilskud fra personer og apparater end antaget ligesom også brugeradfærden har stor indflydelse. Bygningsdele kan være bedre isoleret end antaget i beregningen. Af rapporten fremgår det, at vandforbruget generelt kan sænkes ved brug af vandspareperlatorer. Varmtvandsstigstrenge i lejligheder bør isoleres og cirkulationspumper skiftes. Gamle radiatorventiler udskiftes til moderne termostatventiler. Dernæst er der en række større projekter der kan igangsættes ifm. en hovedrenovering af ejendommen. Af nogle besparelsesforslag fremgår det, at tilbagebetalingstider er mere end 10 år, hvilket kan virke demotiverende. Tilbagebetalingstider er dog stadig mindre end investeringers levetider, hvilket gør, at besparelsesforslag er rentable. Alle beløb angivet i rapporten er inkl. moms. Det er vigtigt, at der inden igangsætning af energibesparende forslag, udarbejdes et projekt eller foretages en dimensionering af de ønskede ændringer, som sikrer en korrekt udførelse. Forkert udførte besparelsesforslag kan give sig til kende i alvorlige byggetekniske svigt på både kort og lang sigt eller udeblivelse af energibesparelser. Der føres ikke driftsjournal over varmeanlægget. Det anbefales at downloade en driftsjournal på Med driftsjournaler følges anlæggets drift måned for måned og evt. udsving vil opdages lettere og unødvendige varmeudgifter kan undgås. På større ejendomme over m², er det et krav at der føres driftsjournal over varmeanlægget. Energimærkningen er foretaget iht. retningslinier i håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Energimærkningen er udført i programmet EK-pro, version 4. Følgende er stillet til rådighed for udarbejdelse af energimærket: - Ejeroplysningsskema - Årsopgørelse for el, vand og varme - Bygningstegninger med planer og snit

4 SIDE 4 AF 11 Det opvarmede areal er opmålt til m² hvorimod arealet til beboelse og erhverv i BBR-meddelelsen er angivet til m². Forskellen skyldes primært, at der er lokaler i kælderen som er erhvervslokaler men som er uopvarmede. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Etageadskillelse mod uopvarmet loft er et træbjælkelag som er isoleret med ca. 100 mm isoleringsgrnulat i adskillelsens hulrum. Lofter/tage over bagtrapper er ikke inspicerbare, men vurderes at være rørpuds på forskalling som er uisoleret. Ydervægge Ydervægge er murede og massive og i varierende tykkelse fra ca cm. Ydervægge er som gennemsnit regnet som 48 cm tykke. Brystninge under vinduer er med reduceret tykkelse, ca. 24 cm og med et hulrum og en træbeklædning indvendig eller et skabsarrangement. Bagtrappevægge mod uopvarmet kælder er murede og massive og ca. 23 cm tykke. Vægge mod pulterrumslofter er murede og massive og vurderes at være ca. 16 cm tykke. Forslag 7: Udvendig efterisolering af facader mod vej og mod baggård med f.eks. 100 mm isolering som fastgøres på ydervægge og efterfølgende pudses. Bedst vil det være, hvis vinduer samtidig flyttes med ud i den nye facade, så kuldebroen omkring vinduer brydes og der sikres et bedre solindfald. En udvendig facadeisolering giver bygningen et andet arkitektonisk udtryk pga. den pudsede overflade. En udvendig facadeisolering er normalt kun relevant ifm. en hovedrenovering af ejendommen, hvor der samtidig foretages en udskiftning af vinduer. Der er ikke taget stilling til om hvorvidt byggelinjen mod vejen overskrides eller om der gælder andre restriktioner for ejendommen som kan forhindre en udvendig facadeisolering. Ydervægge i portgennemgang kan ligeledes efterisoleres med facadeisolering der oppudses eller evt. afsluttes med en pladebeklædning som er noget billigere. Her skal der tages højde for, at gennemgangen har funktion som en brandvej. Det fremgår at besparelsesforslaget ikke er rentabelt, idet der samlet set er for store udgifter hertil, herunder bl.a. til stillads m.m. Skal facader på et tidspunkt pudses op, fuger i murværk fornys og vinduer skiftes, skal det kraftigt overvejes samtidig at foretage en udvendig facadeisolering, idet merprisen for opsætning af facadebatts da kun vil udgøre en mindre del af den samlede entreprise. I den nævnte situation vil merudgiften til opsætning af facadebatts være tjent hjem på omkring 20 år hvilket gør det til en god forretning. En udvendig

5 SIDE 5 AF 11 efterisolering vil sammen med de øvrige rentable besparelsesforslag hæve ejendommen til energiklasse "C". Med den stigende fokus på CO2-udledning, må en ejendom med en god energiklasse fremover forventes at være mere attraktiv ifm. køb/salg. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er generelt 1-, 2- og 3 fags vinduer med termoruder fra omkring 1990 og nogle fra Vinduer er i god stand og tætningslister og kalfatringsfuger virker fine. I erhvervsenheder i stueetagen er der store faste vinduespartier. Vinduer er nye og med lavenergiruder. Hovedtrappedøre er med store 1 lags glasruder. Døre er utætte. Bagtrappedøre vurderes at være med isolerede fyldninge og med en lille termorude. Døre i bagtrapper mod uopvarmede kælderrum og uopvarmede loftsrum er uisolerede trædøre. Forslag 8: Vinduer udskiftes til nye med moderne lavenergiruder med en U-værdi på højst 1,1 W/Km² og med en varm kant. Udover et reduceret varmeforbrug, vil der ved ophold omkring vinduer i kolde perioder, opleves en forbedret komfort pga. af et mindre kuldenedfald. Hovedtrappedøre udskiftes til nye med lavenergiruder og som lukker tæt. Bevares eksisterende hovedtrappedøre justeres de, så der opnås korrekt lukning og der benyttes tætningslister for at opnå tæthed. Gulve og terrændæk Etageadskillelse over uopvarmet kælder er træbjælkelag med lerindskud. I ervervsenheder er adskillelsen jernbeton. Adskillelser er generelt uisolerede. Forslag 4: Etageadskillelse over uopvarmede kælderrum efterisoleres med 100 mm som f.eks. Rockwool Silkbatts, som fastgøres under indskudslaget hvor der er træbjælkelag eller direkte på betondækket. Lokalt omkring ledninger og armaturer må en reduceret isoleringstykkelse accepteres. Alternativt kan benyttes almindelige isoleringsbatts som efterfølgende dækkes til nedefra med gipsplader. Dette er en dyrere løsning, men beskytter isoleringen og giver isoleringen en længere levetid. Kælder Kælderydervægge mod jord er ca. 72 cm. beton. Vægge er uisolerede. Kældergulve er beton, antageligt direkte på jord. Ventilation Ventilation Der er alene naturlig ventilation via oplukkelige vinduer og døre samt via aftrækskanaler. Der er regnet med et naturligt luftskifte på 0,3 l/sm².

6 SIDE 6 AF 11 Varme Varmeanlæg Varmeforsyning er damp via 2 stk. isolerede dampvarmevekslere. Varmt vand Varmtvandsproduktion sker i en varmtvandsbeholder på l som forsynes fra en dampvarmeveksler. Beholder er fra 2001 og er isoleret med 100 mm. Der er en 500 l forvarmebeholder som varmeforsynes med kondensat fra dampvarmevekslere. Det vurderes umiddelbart, at forvarmebeholderen ikke er i drift. Fødepumpe mellem dampvarmeveksler og varmtvandsbeholder er en 3 trins Grundfos UMC på 435W. Pumpe er uden isoleringskappe mod varmetab. Der er nedre fordeling på det varme vand. Ledningsanlægget i kælderen er isoleret med mm. Stigstrenge i lejligheder er generelt uisolerede. Der er termostatiske indreguleringsventiler på cirkulationsledninger. Der er ikke individuelle varmtvandsmålere. Cirkulationspumpe er en Smedegaard EV3-72-2V på 200W. Pumpe er uden isoleringskappe mod varmetab. Idet der generelt ikke benyttes armaturer med lavt vandforbrug eller vandsparefunktion, er der regnet med et årligt varmtvandsforbrug på 250 l/m². Forslag 1: Uisolerede stigstrenge i boliger efterisoleres med blot 10 mm, for at forhindre et stort varmetab, som særligt om sommeren alligevel ikke kan nyttiggøres. Hvis der er plads til mere vil 20 mm være en fordel. Cirkulationspumpe udskiftes til en model med et lavt energiforbrug, som f.eks. Grundfos Magna (kræver nærmere dimensionering). Pumpe skal være med isoleringskappe mod unødigt varmetab. Alle armaturer udstyres med vandspareperlatorer m.m., som nævnt under afsnittet "Vand". Herved kan varmtvandsforbruget skønsmæssigt reduceres til 200 l/m² pr. år og energiforbruget til produktion af varmt vand reduceres. Udgiften til vandspareperlatorer m.m. er alene medtaget under afsnittet "Vand". Fordelingssystem Varmefordelingsanlægget er 1-strenget med øvre fordeling. Hoved- og fordelingsledninger på uopvarmet pulterrumsloft er isolerede med mm. Hoved- og fordelingsledninger i uopvarmet kælder er isolerede med mm. Der er indreguleringsventiler på returledninger i kælder. Der er registreret enkelte uisolerede ventiler, flangesamlinger m.m. på ledningsanlægget i

7 SIDE 7 AF 11 varmecentralen. Der føres ikke driftsjournal over varmeanlægget. Uden en driftsjournal, er det vanskeligt at vurderer varmeanlæggets driftsmæssige tilstand. Anlægget antages at være lagt ud for et dimensionerende temperatursæt på 80/70 C ved en udetemperatur på -12 C. Radiatorer er generelt placeret langs indervægge. Hovedpumpe er en 3 trins Grundfos UPS på 880W. Pumpe er uden isoleringskappe mod varmetab. Anlægget lukkes om sommeren. Forslag 6: Efterisolering af varmeledninger på loft for at reducerer et stort varmetab som alligevel ikke nyttiggøres. Afgreninger isoleres med 20 mm til samlet ca. 45 mm og hovedledninger isoleres med op til 50 mm til samlet 80 mm. Forinden en efterisolering sættes i værk, skal det undersøges hvorvidt der er asbest i det eksisterende isoleringsmateriale. Automatik Der er en Clorius klimastat til udekompensering af fremløbstemperaturen i varmeanlægget samt til styring af temperaturen i varmtvandsbeholdren. Der er generelt termorstatventiler på radiatorer. Dog vurderes ca. 10% af radiatorer at være med ældre ventiler uden termostatfunktion. Forslag 2: I lejligheder hvor der findes radiatorer med gamle radiatorventiler, udskiftes disse til moderne termostatventiler som giver en bedre varmeregulering og et lavere energiforbrug. El Belysning Belysning på hovedtrapper er nye armaturer med lavenergipærer. Lys aktiveres via trappeautomater og regnes i drift i en time pr. dag. Belysning på bagtrapper er generelt glødepærer. Lys aktiveres via Columbustryk og regnes i drift i 30 min. pr. dag. Belysning på uopvarmede lofter er glødepærer. Lys aktiveres via bevægelsessensorer og regnes i drift i 15 min. pr. dag. Lys i uopvarmet fælles kælder er primært glødepærer. Lys aktiveres delvist manuelt og delvist via trappeautomater og Columbustryk og regnes i drift i 15 min. pr. dag. Udebelysning ved bagtrapper og kældertrapper er armaturer med lysstofrør. Lys aktiveres via skumringsrelæ. Forslag 5: Glødepærer på bagtrapper udskiftes til lavenergipærer med en tilsvarende belysningsniveau.

8 SIDE 8 AF 11 Evt. glødepærer i kældre udskiftes ligeledes til lavenergipærer. Hårde hvidevarer I fælles vaskeri er registreret følgende hårde hvidevarer: - Vaskemaskine: 3 stk. Nortec, ca. 2 år og er kun tilsluttet det kolde vand - Tørretumbler: 2 stk. Nyborg 210T, el-baseret Vaskemaskiner bør tilsluttes det varme vand idet der traditionelt kan spares 1 kr. pr vask herved. Ved udskiftning af tørretumblere bør det undersøges hvor stor besparelsen er ved at benytte en tørretumbler som er gasforsynet, hvilket er billigere end forsyning med dyr el. Forinden bør det undersøges hvor hyppigt tørretumblere benyttes. Vand Vand Ejendommens årlige vandforbrug er ca m³ Der benyttes generelt ikke armaturer med lavt vandforbrug eller vandsparefunktion. Ca. 2/3 af WC er vurderes at være med 2 skyl. Øvrige WC er er ældre modeller med kun 1 skyl og et stort vandforbrug. Forslag 3: Der monteres vandspareperlatorer på alle armaturer og brusehoveder udskiftes til typer med lavt vandforbrug. WC'er med kun 1 skyl udskiftes til nye med 2 skyl. Herved forventes skønsmæssigt en besparelse på det kolde vand på ca m³ pr. år. Der forventes ligeledes en besparelse på det varme vand, se besparelsesforslag under "Varmt vand". Udgiften til vandspareperlatorer er alene medtaget i nærværende besparelsesforslag. Besparelsen kan dog svinge meget som en følge af brugeradfærd m.m.. Det kan desuden anbefales, at etablere bi-målere på både det kolde og det varme vand, hvilket normalvis vil motivere den enkelte beboer til at spare på vandet. Udgift til opsætning af bi-målere er ikke medtaget i besparelsesforslaget. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solvarmeanlæg på ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere solvarmeanlæg. Der kan imidlertid være andre grunde til at vælge et solvarmeanlæg, f.eks. ønsket om et grønt image. I den forbindelse vil det være smartest at etablere et solvarmeanlæg, hvis taget alligevel skal skiftes eller hvis der skal skiftes varmtvandsbeholder i varmecentrsalen, idet der da skal vælges en beholder med en ekstra solvarmespiral. Varmepumpe Der er ikke varmepumpeanlæg i ejendommen.

9 SIDE 9 AF 11 Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere varmepumpeanlæg. Der foregår imidlertid megen udvikling med varmepumper. Derfor kan der opstå nye situationer eller løsninger hvor varmepumper kan være interessante. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1932 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (m³ damp) Ingen Boligareal i følge BBR: 8141 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 536 m² Opvarmet areal: 8548 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: BBR-oplysninger stemmer rimeligt overens med opmålte arealer. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./m³ damp Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 46 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der foretages varmefordelingsregnskab af Ista på baggrund af individuel varmemåling. Der korrigeres for lejligheder med termisk udsat beliggenhed. Der foretages ikke bi-måling af det kolde og det varme vand i de enkelte lejligheder. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen.

10 SIDE 10 AF 11 I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejligheder på 43 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 44 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 52 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 53 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 57 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 58 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 61 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 63 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 64 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 65 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 67 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 69 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 70 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 72 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 73 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 75 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 77 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 89 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 91 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 98 m² iht. BBR kr. Erhvervsenheder på 77 m² iht. BBR kr. Erhvervsenheder på 103 m² iht. BBR kr. Erhvervsenheder på 108 m² iht. BBR kr.

11 SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Drejøgade 37, 3. th København Ø Telefon: jdm@jdm-ing.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.