Hyldespjældet anno En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hyldespjældet anno 2035. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035."

Transkript

1 Hyldespjældet anno 2035 En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012

2 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU BYG, og indgår som en del af Plan C s forsøgsprojekt med klimaskærm. Forsøgsprojektet har til formål at demonstrere innovative løsninger til energirenovering af bygningens klimaskærm. I projektet skal der tænkes på passivsolvarme, dagslys, nye bygningsmaterialer og byggemetoder. En renovering af en klimaskærm kan ikke stå alene, som eneste mål med energirenoveringen. På baggrund heraf er der foretaget en overordnet analyse af hvad der skal til for at realisere den eksisterende bygningsmasses opgradering. Analysen er foretaget på et overordnet niveau og det er derfor nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser når en konkret energirenovering er aktuel. Analysen er begrænset til at tage udgangspunkt i en eksakt bygning i Hyldespjældet, hvilken antages at være retningsvisende for hele bebyggelsen. Analysen er foretaget på baggrund af foreliggende materiale og undersøgelser. I de tilfælde hvor materialet ikke har haft tilstrækkeligt informationsniveau, er der argumenteret for antagelser. I

3 Indholdsfortegnelse FORORD... I 1 INDLEDNING BEHOVSANALYSE AF HYLDESPJÆLDET MED HENBLIK PÅ FUNKTION SAMT ENERGIBESPARELSER GENEREL TILSTAND BYGNINGSKONSTRUKTIONER Fundament/sokkel Terrændæk Facader Tag Vinduer/døre INSTALLATIONER ENERGIRAMMEBEREGNING FOR EKSISTERENDE FORHOLD ANVENDT METODE FOR ENERGIRENOVERING AF HYLDESPJÆLDET ENERGINIVEAU ØKONOMI Energisparepris, CSE Fremtidig fjernvarmepris RENOVERINGSTILTAG TERRÆNDÆK/GULV FACADER FUNDAMENT/SOKKEL TAG VINDUER/DØRE VENTILATION VE KILDER Lavtemperatur fjernvarme Solceller RENOVERINGSKOMBINATIONER MINIMUMSRENOVERING RENOVERING BR10 NIVEAU RENOVERING BR15 NIVEAU RENOVERING BR20 NIVEAU DELKONKLUSION KONKLUSION REFERENCER BILAG... I II

4 1 Indledning Regeringens energiplan for Danmark mod 2050 sætter et mål om, at el og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2035, mens hele energiforsyningen skal være 100 % fossilfri i 2050, se Fig. 1. Dette sætter ikke alene store krav til energiforsyningsnettet, men også til den måde energien bruges på. Fig. 1 Skematisering af regeringens energipolitiske milepæle frem mod 2050 (Regeringen, 2011) For at imødekomme regeringens energiplan med 2050, er det vigtigt at tænke helhedsorienteret og ikke fokusere på enkeltområder hver for sig. Med dette menes at for at sikre at el og varmeforsyningen i 2035 kan dækkes af vedvarende energi, er det nødvendigt at nedbringe energiforbruget til så lavt niveau at det forsynes med vedvarende energikilder på en optimal måde. Bygninger står som bekendt for omkring 40 % af Danmarks samlede energiforbrug og er derfor et vigtigt fokusområde i forhold til effektivisering af energiforbruget. Dertil bør det nævnes at det årlige nybyggeri i gennemsnit er 1 % af den samlede bygningsmasse, hvilket indikerer at renovering af eksisterende bygninger i høj grad har indflydelse på energiforbruget i Igennem de senere år er der i Bygningsreglementet stillet skrappere krav både til nybyg og renovering en skærpelse som fortsætter mod I denne rapport antages det at energiniveauet for bygningsdele, svarende til 2020 niveau, ligeledes er niveauet fremadrettet. Det vil sige, ved at nedbringe bygningers energiforbrug til 2020 niveau, antages det for værende holdbart også mod et fremtidigt energiforsyningsnet baseret på vedvarende energi. Bygninger står ofte 100 år eller mere, mens større renoveringer kun udføres få gange gennem bygningens levetid. Dermed er det med at gribe chancen for energirenovering når den almindelige renovering nærmer sig. Det er med andre ord nødvendigt at tænke mange år frem, når man her og nu står overfor en renovering af den eller de pågældende bygninger. Der er behov for at fokusere på langtidsholdbare, lavenergiløsninger til energirenovering. Der er behov for at udarbejde planer for energirenovering, der kan fremtidssikre bygningsmassen mht. funktion, holdbarhed og fossilfri energiforsyning med en optimal økonomi. 1

5 2 Behovsanalyse af Hyldespjældet med henblik på funktion samt energibesparelser Hyldespjældet er en boligafdeling under Vridsløselille Andelsboligforening, hvor Bo Vest står for udlejningen af lejlighederne, med placering i det nordlige Albertslund. Hyldespjældet er et alment boligselskab. Bebyggelsen, der er tegnet af Arkitekt Ole Asbjørn Birch og landskabsarkitekt Andreas Bruun, er opført i perioden Bebyggelsen der hhv. er opdelt i Stræderne, Længerne, Slipperne og Storetorv, er i betonelementer i røde, brune og blå nuancer. Et særpræg for bebyggelsen er ikke alene samspillet mellem den indfarvede beton og farverne på vinduer og døre, men også udtrykket ved synlige elementsamlinger. I en kombination af at bebyggelsen grundet sin alder må antages at være renoveringsmoden samt at der fra administrationens side foreligger et ønske om en helhedsplan for Hyldespjældet gennem de kommende år, foreligger der forudgående undersøgelser af bebyggelsens samlede tilstand foretaget af Cowi (Hyldenet). I nedenstående behovsanalyse fokuseres der alene på bebyggelsens konkrete konstruktioner med henblik på hvad der er nødvendigt at renovere i de kommende år mod 2035 for samtidigt at tilgodese målet om fossilfri energiforsyning på landsplan. 2.1 Generel tilstand bygningskonstruktioner Fundament/sokkel Fundamenter er cirkulære punktfundamenter med en diameter på 600mm. Mellem punktfundamenterne spænder præfabrikerede fundamentsbjælker (170x680mm) med indstøbt 20mm lodret kuldebrosisolering (Polystyren) fra overkant og ca. 30 cm ned, se Fig. 2. Fundamenterne samt sokler har til dato ikke givet anledning til nogen kendte problematikker, hvorfor det må antages at konstruktionerne er i god stand Terrændæk Terrændækket er opbygget af 90 mm beton, se Fig. 2. Derudover er der tale om trægulv på strøer med 30 mm isolering mellem. Under betonpladen er der 150 mm drænlag som giver en samlet U værdi på 0,34 W/m2K, se Bilag A 1. På nuværende tidspunkt planlægges det at foretage yderligere undersøgelser af terrændæk i Hyldespjældet, da der antages problemer med forhøjet radon i bebyggelsen. På baggrund af denne oplysning antages det at der er et væsentligt potentiale for at foretage større energibesparende foranstaltninger idet et evt. radon i forvejen vil kræve et større indgreb i konstruktionen for at udbedre. Fig. 2 Illustration af hhv. fundament, sokkel samt terrændæk (Byggeindustrien nr.28(7) 2

6 2.1.3 Facader Facaderne er opbygget af beton, 120 mm bærende bagmur, 96 mm isoleret hulrum samt 64 mm udvendig betonelementer, hvilket for centrum af elementerne giver en U værdi på 0,44, se 0. Ved samlinger mellem de enkelte udvendige betonelementer er isoleringen indskrænket til maksimalt 50 mm. Der antages at der for 25% af facadearealet er tale om ribber med halvering af isoleringslaget, hvilket giver en fordobling af U værdi i disse arealer. Den samlede U værdi for facadeelementerne bliver da 0,55 W/m2K. Der sættes tvivlspørgsmål ved om hvorvidt isoleringen ved samlinger/ribber har fundet sted, eller om der er tale om samlinger med ubrudte kuldebroer af beton. Dette tvivlspørgsmål rejses i forbindelse med temperaturmålinger der viser markant koldere temperaturer i randzonerne end andre steder på elementet. Dette berøres dog ikke yderligere i denne analyse. Ved visuel gennemgang af byggeriet fremstår betonen i sig selv ikke som ødelagt, men dog med revner hist og her Fig. 3 Illustration af facadeelementernes opbygning hvilket gør elementerne mere overfølsomme for fugtpåvirkning, hvilket med tiden kunne betyde nedbrydning af elementerne. Fra beboernes side af, er der gjort opmærksom på at der forekommer træk og kuldenedfaldsgener, hvilket evt. kunne have noget med facadernes isoleringsstandard at gøre samt dårlige elementsamlinger. Alt i alt vurderes det, at der i facaderne foreligger et stort renoveringspotentiale i forhold til energibesparelser og ikke mindst bedre komfort for beboerne Tag I Hyldespjældet er samtlige bygninger konstrueret med flade tage som jf. Fig. 4 er opbygget af massivt betondæk (215 mm), 100 mm trykfast isolering og tagpap, hvilket giver en U værdi på 0,35, se 0. Grundet tagenes lave isoleringsstandard foregår der her en stor og unødig varmetransmission fra huset. Til trods for at det i tidligere undersøgelser er blevet vurderet at vandindholdet i tagene mere eller mindre er negligerbare er der i enkelte boliger, bl.a. på Suderlængen 4, observeret vandindtrængning gennem loftet. Årsagen til dette er stadig under undersøgelse, men det Fig. 4 Illustration af tagopbygning 3

7 kunne tænkes at utætheden skyldtes manglende fald på taget, idet der efter regnvejr, er observeret store vandansamlinger på taget. Det vurderes at der i tagkonstruktionen foreligger stort renoveringspotentiale mht. energibesparelser i forhold til den ringe isoleringsstandard mv. Samtidigt ses der et behov for at etablere det rette fald på tagfladerne således at regnvand ledes bort og ikke belaster konstruktionen unødigt Vinduer/døre Hyldespjældet er opført med små vinduesarealer på kun 14 % af gulvarealet. Bebyggelsens vinduer er inddelt i 6 forskellige typer/størrelser, hvor det mindste er 50x50 cm og det største er 120x140 cm. Nogle vinduer i bebyggelsen er udstyret med udvendige manuelle skodder af træ som kræver en del vedligeholdelse hvis funktionen skal opretholdes. Ud fra foreliggende materiale kan det ses at vinduer og døre blev renoveret tilbage i år Ved denne renovering var der ikke tale om en decideret udskiftning af vinduerne, men mere en gennemgang af de eksisterende vinduer med fokus på eftersyn og justering for funktion, tilpasning, udskiftning af bundglaslister samt tilpasning af øvrige glaslister og afdækning af bundkarm. På store Torv blev 86 vinduer udskiftet til nye. For dørene gælder det ligeledes at der var tale om en gennemgang og ikke en udskiftning. Det vurderes at det vil være givende, ikke alene på energifronten men også komfortmæssigt, at udskifte samtlige døre og vinduer i bebyggelsen. Ved udskiftning af døre og vinduer forelægger der mulighed for etablering af større vindueshuller, hvilket umiddelbart vil være at foretrække ift. lysindfald og udsyn. 2.2 Installationer Hyldespjældet er meget traditionelt opbygget når det når til installationerne for bygninger af samme alder. Husene er forsynet med naturlig ventilation via aftrækningskanaler samt åbne døre og vinduer. Opvarmning sker via fjernvarme som både forsyner de enkelte boligers radiatoranlæg samt vandvarmer. Ved Hyldespjældets etablering blev der fremsat krav om udskiftelige vandrør, fremfor traditionelle indstøbte vandrør som generelt er kostbare at reparere i tilfælde af lækage. Løsningen blev fabriksindstøbte PVC rør i elementerne. På byggepladsen blev der trukket PEX rør gennem PVCrørene efter samme princip som elektrikerledninger. På denne måde vil det til en hver tid være muligt at udskifte vandrørene uden større indgreb i elementerne, se Fig. 5. Der kendes umiddelbart ikke til noget større problemer med de eksisterende installationer Fig. 5 Illustration af føring af vandrør i elementer (byggeindustrien nr. 28(7) 4

8 3 Energirammeberegning for eksisterende forhold Ud fra informationer vedr. Hyldespjældet er der foretaget en energiberegning i Be10 ((SBi)). Beregningen er foretaget for Suderlængen 4 (en del af et flerfamilieshus), baseret på bygningsdata beskrevet i Afsnit , og summeret i Tabel 1. Tabel 1 Data for energiberegning af Suderlængen 4 i Hyldespjældet, for eksisterende forhold. Bygningsdel U værdi [W/m2K] Areal [m2] 1 Terrændæk 0, Facade 0, ,5 Tag 0, Vinduer + havedøre (7+3 stk.) 2, Hoveddør (1 stk.) 1,5 2 Linjetab Ψ værdi [W/mK] Længde [m] 1 Vinduer /døre 0, ,4 Fundament 0, ,9 Endvidere er der i BE10 forudsat følgende parametre, jf. Energikonsulenternes håndbog, (Sekretariat for energieffektive bygninger, 2012): Skyggeforholdene for vinduerne er sat til 0 o for udhænget, 10 % for vinduesåbningen, 20 o for horisonten på nær mod vest hvor den er sat til 60 o grundet at bygningen overfor er højere. For alle vinduerne er skyggeforholdet mod højre og venstre sat til mellem 10 o 60 o, dog 15 for den nordvendte facade. Naturlig ventilation med en luftstrøm på 0,3 l/m 2 s om vinteren og 1,2 l/m 2 s om sommeren. Luftskiftet om vinteren et sat svarede til minimumskravet om et luftskifte på 0,5h 1. Internt varmetilskud er sat til 1,5 W/m 2 for personer og 3,5 W/m 2 for apparater. Radiatoranlægget er 2 strengsanlæg med en fremløbstemperatur på 70 o C og en tilbageløbstemperatur på 40 o C. Beregningen giver et samlet energibehov på 202,7 kwh/m 2 pr. år, se Fig. 6, hvor af 198,1 kwh/m 2 år anvendes til varme. 1 Er beregnet ud fra foreliggende tegningsmateriale 2 Se Bilag A 1 3 U værdien er i forhold til beregningerne i Bilag A korrigeret for ribber. Beregningen i Bilag A gælder alene for centrum af elementet. 4 Se Bilag A 3 5 Er angivet på baggrund af tabelopslag for 2 & 3 fags vinduer med gående ramme (2 lags termorude med kold kant) i Energikonsulenternes håndbog (Sekretariat for energieffektive bygninger, 2012) 6 Ψ værdien er bestemt ud fra DS 418 tabel a (Dansk Standard, 2011) 7 Ψ værdien er bestemt ud fra DS 418 tabel c (Dansk Standard, 2011) 5

9 Fig. 6 Energibehov for Suderlængen 4 eksisterende forhold Det totale energibehov ændres iht. Fig. 6 for hhv. 2010, 2015 og 2020, hvilket skyldes at de primære energifaktorer forventes at ændres i de kommende år for både elektricitet og fjernvarme, se til Tabel 2. Tabel 2 Nuværende og fremtidige energifaktorer, jf. afsnit i Bygningsreglementet (ministeriet), stk. 10 og 11 El Fjernvarme , ,5 0, ,8 0,6 Det beregnede varmeforbrug er noget højere end det oplyste fjernvarmeforbrug for 2011 på i alt kwh ( 133 kwh/m2). Årsagen til denne forskel kan skyldes flere forskellige faktorer. Den mest oplagte faktor er ventilationen, da det ikke kan kontrolleres hvorvidt beboerne har udluftet svarende til minimumskravet om vinteren. Dernæst kan der rejses spørgsmål om hvorvidt beboerne har været i stand til at opretholde en inde temperatur på 20 o C, som forudsættes i beregningerne. Endvidere kunne alternativ opvarmning via el have været i brug, da det vides at beboerne tidligere har klaget over trækgener og 6

10 problemer med at opretholde en konstant komfortabel temperatur. I Tabel 3 ses hvilken indflydelse de forskellige faktorer har på det beregnede energibehov. Tabel 3 Ændring Samlet energibehov [kwh/m 2 år] Indetemperaturen ændres fra 20 o C 18 o C 173,2 Den naturlige ventilation ændres fra 0,3 l/s m 2 til 179,2 0,1 l/s m 2 om vinteren Indetemperatur ændres til 18 o C samt ventilationen 153,0 ændres fra 0,3 0,1 l/s m 2 om vinteren Jf. resultaterne i Tabel 3 underbygger teorien om at beboerne har svært ved at opretholde en gennemsnitlig temperatur på 20 o C, hvilket yderligere resulterer i at bygningen ikke ventileres tilstrækkeligt om vinteren, idet beboerne ikke ønsker at lukke mere kulde ind. I den videre analyse anvendes det teoretisk beregnede energibehov, da dette afspejler energibehovet ved optimal brug af bygningen. 7

11 4 Anvendt metode for energirenovering af Hyldespjældet En optimal renovering af såvel Hyldespjældet som en hver anden ejendom, opnås ved korrekt vægtning mellem energiniveau og økonomi. Der er således ikke en endelig rettesnor for hvordan renoveringen bør foretages eller hvilke bygningsdele der bør renoveres til et eksakt niveau. Det er i hvert tilfælde en vurdering mellem energibesparelse og økonomi. 4.1 Energiniveau For at Hyldespjældet som helhed skal være med til at imødekomme regeringens energiplan mod 2035 er der ingen tvivl om at bebyggelsen bør gennemgå en større energirenovering. Ønsket om at beboerne i stor udstrækning skal kunne blive boende i deres lejligheder under renoveringsprocessen, sætter store udfordringer til såvel planlægningen som udførelsen. For at opnå en fremtidssikret renovering af Hyldespjældet, således at bebyggelsen kan indgå i en samlet plan om fossilfrit forsynet byggeri, antages det som udgangspunkt at varmebehovet bør reduceres svarende til bygningsklasse En analyse af økonomisk investering vs. energibesparelse kan dog vise at det er mere fornuftigt kun at isolere svarende til bygningsklasse 2015 niveau, eller lign. Det er dermed vigtigt i hvert tilfælde at opstille marginalprisen for renoveringen vs. den opnåede energibesparelse for at sikre den mest effektive renovering i forhold til fremtidige energipriser. Fremtidige energipriser findes der ikke et endegyldigt niveau for endnu, hvorfor der i denne udredning tages udgangspunkt i scenarier svarende til nuværende energipris, en fordobling og en tredobling af energiprisen. Det er alment kendt at fremtidig fossilfri energi ikke bliver billegere end nuværende energi, hvilket stiller endnu større krav til at anvende energien effektivt og der hvor behovet er nødvendigt. Som overblik over den nødvendige reduktion af energibehov på komponentniveau, er der i Tabel 4 opstillet antagne minimumskrav for fremtiden, ud fra antagelsen om at når energirammen reduceres med 25 % løbende reference afspejles dette ligeledes i isoleringsstandarden for den enkelte komponent. Tabel 4 Forudsatte ønskede U værdier og linjetab, ud fra Bygningsreglementet 2010 (ministeriet) kapitel 7.4.2, stk. 2. Bygningsdel U-værdi/linjetab ved renovering 2010-niveau U-værdi/linjetab ved renovering 2015-niveau U-værdi/linjetab ved renovering 2020-niveau Fundament, linjetab[w/mk] 0,12 0,09 0,07 Terrændæk, U-værdi [W/m2K] 0,12 0,09 0,07 Ydervægge, U-værdi [W/m2K] 0,20 0,15 0,11 Tagkonstruktion, U-værdi [W/m2K] 0,15 0,11 0,08 Ovenstående U værdier og linjetab er ikke endegyldige og skal derfor forstås som retningsgivende i den videre analyse, hvor økonomien især vil have indflydelse på valget af renoveringsløsninger. 4.2 Økonomi Grundet Hyldespjældets generelle tilstand, vurderes det at en almen renovering er uundgåelig i de kommende år, hvorfor der økonomisk skelnes mellem minimumsløsning og videregående energibesparende tiltag. Det betyder at udgiften til det energibesparende tiltag således regnes som merudgiften ift. minimumsløsningen. Dette skyldes at minimumsløsningen defineres som det tiltag der er uundgåeligt for at bebyggelsen opretholder sin standard og funktion. 8

12 Samtlige økonomiske betragtninger er som udgangspunkt baseret på data fra V&S. I de tilfælde hvor der er tale om ikke traditionelle løsninger, anvendes økonomisk input fra relevante kilder. For renoveringsløsninger oplyses flg. data, for anvendelse i videre analyse: Etableringsomkostning, kr. Levetid, år (er kun angivet i Bilag vedr. økonomiske beregninger for samtlige enkelttiltag (Bilag A)) Energisparepris, CSE For vurdering af hvor langt man skal gå med renovering af den enkelte bygningsdel anvendes CSE (Cost of Saved Energy), som generelt betegner hvor meget det koster at spare 1 kwh. CSE er defineret ud fra: Hvor,,,, å 1 1 I tiltag = Investeringsomkostninger [kr.] a(n,r) = annuitetsfaktor E årlig = den årlige energibesparelse [kwh/år] n = økonomisk levetid [år] 8 n t = teknisk levetid [år] r = rente [ ] 9 I CSE beregningen er investeringen, som tidligere nævnt, den merinvestering det kræver at udføre et energibesparende tiltag ift. almen renovering/minimumsløsning. Ved beregning af CSE benyttes fast reference, hvilket betyder at der ikke analyseres marginalt, men derimod direkte fra minimumsløsningen til det ønskede niveau. Minimumsløsningen er for hver bygningsdel angivet under Afsnit 5. En middel CSE er direkte sammenlignelig med energipriser, hvilket gør den effektiv i vurderingen af om hvorvidt et tiltag er mere attraktiv end et andet, se Tabel 5, hvor man ofte vil opstille scenarier med forskellige forventede fremtidige energipriser. Tabel 5 Oversigt over forståelelse af CSE vs. energipris CSE>energipris CSE=energipris CSE<energipris Det er ikke fornuftigt at udføre renoveringstiltaget Det er fornuftigt at udføre renoveringstiltaget, da det koster lige så meget at renovere som at bruge den nuværende mængde energi. Dog vil man ved renovering opnå bedre komfort, levetid mv. Det er meget fornuftigt at udføre renoveringstiltaget idet der spares penge i forhold til energiprisen 8 Den økonomiske levetid fastsættes til 30 år, hvilket svarer til den maksimale løbetid for et traditionelt boliglån. 9 Forrentningen sættes til 2,5 % 9

13 4.2.2 Fremtidig fjernvarmepris Den fremtidige fjernvarmepris leveret fra vedvarende energikilder kan ingen forudsige med sikkerhed, men det antages for værende realistisk at opstille scenarier svarende til nuværende energipris, en fordobling samt en tredobling, hvilket svarer til priserne angivet i Tabel 6. Tabel 6 Forudsatte scenarier for fremtidige energipriser Nuværende fjernvarmepris Fordobling af FV pris Tredobling af FV pris (2012) 0,8 kr./kwh 1,6 kr./kwh 2,4 kr./kwh 10

14 5 Renoveringstiltag For hver bygningsdel behandles to til flere renoveringsløsninger der forudsættes at imødekomme fremtidige energikrav, defineret i foregående afsnit. Renoveringsløsningerne dokumenteres i form af energibesparelse og CSE samt en vurdering af forventet holdbarhed. 5.1 Terrændæk/gulv Mistanke om øget radonkoncentration forskellige steder i beboelsen, rejser spørgsmål om hvorvidt et større renoveringsarbejde er nødvendigt for at sikre bygningerne og ikke mindst indeklimaet. Dette betyder at det kunne være realistisk at tænke terrændækkene forfra, således at der både tages højde for varmestrøm og radonsikring. Løsningerne vil dermed inkludere en opgravning af eksisterende terrændæk, hvilket giver mulighed for korrekt radonsikring samt stor isoleringsmængde. Det er naturligvis også muligt at gå mindre drastisk til værks, således at der ved en almen udskiftning af gulvbrædder og evt. varmerør i konstruktionen, efterisoleres mellem strøerne i den eksisterende konstruktion, således at udgiften bliver betydelig mindre. I alle tilfælde bør renovering af terrændæk/gulv foregå i forbindelse med udskiftning af gulvbrædder grundet slidtage. Tabel 7 Energiberegninger for renoveringsløsninger til terrændækket Minimumsrenovering udskiftning af gulvbrædder på grund af slidtage. Efterisolering mellem strøer i eks. Konstruktion (λ=0,034) Efterisolering mellem strøer i eks. Konstruktion (λ=0,022) Etablering af nyt terrændæk 150 mm isolering under beton Etablering af nyt terrændæk 250 mm isolering under beton Etablering af nyt terrændæk 350 mm isolering under beton U værdi (Bilag B 1 Bilag B 5) Energibesparelse Investering/ merpris CSE [W/m 2 K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] ,25 5, ,61 0,21 7, ,47 0,12 13, ,28 0,09 14, ,30 0,07 16, ,36 Sammenholdes energisparepriserne i Tabel 7 med de forudsatte fremtidige energipriser (Tabel 6), er det tydeligt at en efterisolering af den eksisterende konstruktion til en hver tid bør realiseres. Ophugning og etablering af nyt terrændæk bør kun overvejes hvis der forventes en fordobling af energiprisen eller mere hertil kommer dog også udgiften til genhusning mens byggearbejdet står på mv., hvilket vil forhøje CSE. Generelt er etablering af nyt terrændæk et omfattende og meget dyrt arbejde hvorfor det vurderes at kun en efterisolering i eksisterende konstruktion kan komme på tale. 10 Er beregnet ud fra en betragtning om at isolering kl.22 fra f.eks. Kingspan er 10 % dyrere end traditionel isolering. 11

15 5.2 Facader Facadens nuværende udformning ligger op til udvendig efterisolering. Grundet facadens sammensætning af for og bagplade, antages det byggeteknisk at bagmuren er bærende, hvorved en fjernelse af yderste betonplade er mulig. Ved at fjerne de yderste 64 mm beton, gives ekstra plads til isolering, samtidigt med at det yderste lag eksisterende beton ikke vil have nogen funktionalitet efter en renovering idet der skabes en ny regnskærm. Fjernelse af betonplade kan være en dyr arbejdsopgave som kan vise sig ikke at kunne betale sig i det samlede regnskab vs. den opnåede energibesparelse. Langt de fleste steder i Hyldespjældet er der intet problem i at anvende traditionelt isoleringsmateriale hvor det vides at levetiden er lang. Dog kan der opstå problemer i de smalle stræder, an på den endelige isoleringstykkelse, og alternative isoleringsmaterialer, såsom vakuumisolering kan være en mulighed at overveje. Vakuumisolering har som udgangspunkt en langt bedre isoleringsevne end traditionelle materialer. Til gengæld har vakuumisoleringen den ulempe at den kan punktere og at materialet over tid mister sin isoleringsevne som konsekvens af sivende gas, hvilket taler imod konceptet om langtidsholdbare højeffektive løsninger. Ifølge producenter er isoleringsevnen for et ødelagt vakuumpanel stadig bedre end traditionel isoleringen. Vakuumisolering skal bestilles efter præcise mål til hver enkelt renoveringsopgave, da det til forskel fra traditionelle isoleringsmaterialer ikke kan tilpasses på pladsen. Ønsker man at undgå brug af vakuum isolering, som også er en dyr løsning, kunne det være endnu et incitament for at fjerne den yderste betonplade, hvilket i sammenhold med et højeffektivt isoleringsmateriale, såsom Kingspan, kunne være med til at minimere facadetykkelsen unødigt. Der tages udgangspunk i flg. 3 renoveringsløsninger: Udvendig efterisolering med traditionelt isoleringsmateriale med og uden fjernelse af yderste betonplade. Udvendig efterisolering med højeffektivt isoleringsmateriale med fjernelse af yderste betonplade. Udvendig efterisolering med alternativt isoleringsmateriale, f.eks. vakuum isolering, både med og uden fjernelse af yderste betonplade Tabel 8 Energiberegninger for renoveringsløsninger til facaderne Samlet vægtykkelse U værdi (Bilag B 6 Bilag B 21) Hyldespjældets facader er fra en tid hvor erfaringen viser at betonen over tid nedbrydes, hvilket stemmer overens med de Betonundersøgelser foretaget af Cowi, se (Hyldenet), som viser at der på nogle beton elementer i Hyldespjældet er fundet væsentlige skader primært i bunden af betonelementer samt ved hjørnesamlinger. På baggrund heraf vurderes det at der bør foretages en minimumsrenovering af facaderne for at sikre den nuværende beton mod yderligere nedbrydelse. Dette kunne evt. bestå af en netpuds renovering. Energibesparelse Investering/ merpris [m] [W/m2K] [kwh/m 2 år] 11 [kr.] [Kr./kWh] Minimumsrenovering netpudsrenovering 0,300 0, Udvendig efterisolering med 100 0,400 0,19 29, ,18 mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 150 0,450 0, , ,21 CSE 11 Enheden refererer til m2 opvarmet etageareal 12

16 mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 250 mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 400 mm facadebatts + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 200 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 250 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 350 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 450 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 250 mm facadebatts kl.22 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 350 mm facadebatts kl.22 + puds Udvendig efterisolering med 25 mm blød isolering + 50 mm VIP monteret på stedet Udvendig efterisolering med 25 mm blød isolering + 75 mm VIP monteret på stedet Udvendig efterisolering med sandwichelement 25 mm vakuum isolering Udvendig efterisolering med sandwichelement 50 mm vakuum isolering Udvendig efterisolering med sandwichelement 75 mm vakuum isolering 0,550 0, , ,29 0,700 0, , ,40 0,340 0,18 30, ,03 0,390 0,14 34, ,96 0,490 0,10 39, ,96 0,590 0,08 41, ,00 0,395 0,08 41, ,84 0,495 0,06 43, ,90 0, , , ,97 0, , , ,34 0,362 0, , ,50 0,387 0, , ,37 0,412 0, , ,62 De angivne renoveringsløsninger giver en færdig facadetykkelse på cm ved traditionel udvendig efterisolering cm ved fjernelse af betonplade + efterisolering an på valg af isoleringstype cm ved efterisolering med VIP sandwich element. Og endelig 39,5 49,5 cm ved fjernelse af betonplade + efterisolering med isoleringsmateriale kl U værdien er her korrigeret for ribber i forhold til beregningen i bilag som kun er gældende for centrum af bygningskomponenten 13 Hertil skal tillægges tykkelsen for valg af ventileret regnskærm. Da den ikke har indflydelse på varmetransmissionen er der ikke foretaget valg om regnskærm. 13

17 Der er delte meninger om hvorvidt den færdige facadetykkelse er den vigtigste faktor ved udvælgelse af specifik renoveringsløsning. I den enkelte situation må fordele og ulemper omkring vægtykkelser vægtes i forhold til den opnåede energibesparelse og ikke mindst levetid. Ved bygninger som er beregnet til at stå mange år ud i fremtiden, anbefales det at vægte en lang holdbarhed tungere end tynde vægtykkelser. 5.3 Fundament/sokkel Renovering af soklen afhænger i stor grad af den valgte renoveringsløsning for facaderne. Det logisk at lade facadeisoleringen fortsætte ned langs soklen (fundamentsbjælken) således at kuldebroer ved samlingen mellem facade og sokkel elimineres. Der arbejdes således med tre forskellige renoveringsløsninger for fundament/sokkel i overensstemmelse med løsningerne beskrevet i Afsnit 5.2. For at fortsætte facadeisoleringen ned forbi soklen og ned langs fundamenterne, betyder det en sokkelisolering på mm an på valget af facadeløsning. Tabel 9 Energiberegninger for renoveringsløsninger til fundamentsbjælke Ψ værdi Energibesparelse Investering/ CSE merpris [W/m2K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] Minimumsrenovering udvendig 0,35 23, efterisolering med 100 mm terrænbatts 110 mm terrænbatts kl.37 0,34 0, , mm terrænbatts kl.37 0,30 2, , mm terrænbatts kl.37 0,28 3, , mm terrænbatts kl.37 0,26 4, , mm terrænbatts kl.37 0,26 4, , mm terrænbatts kl.37 0,20 7, , mm isolering kl.22 0,34 0, , mm isolering kl.22 0,28 3, ,29 75 mm VIP 0,34 0, , mm VIP 0,34 0, , mm VIP 0,30 2, , Tag Hyldespjældets karakteristiske flade tag skal ved en gennemgribende renovering bevare sit udtryk. Taget er i kraft af sit minimale fald en bygningsdel med høj risiko for skader grundet vandpåvirkning. Denne betragtning er vigtig i valget at løsning, når der fokuseret på forlænget holdbarhed. Vedligeholdelsesniveauet bør samtidigt udgøre et absolut minimum i fremtiden. For at nå en energieffektiv løsning kan der være tale om flg. to renoveringsløsninger: Traditionel udvendig efterisolering af flade varme tage Efterisolering af flade varme tage med indbygget udtørringsmulighed der forlænger holdbarheden Ved en traditionel udvendig efterisolering af de flade tage bør der sikres at den traditionelle isolering ikke er våd, for at undgå vandindtrængning i den nye isolering når den nye tagdækning fæstnes i den gamle. I 14

18 henhold til TOR32 (Bunch Nielsen, et al., Maj 2012) kan et vandindhold i det gamle tag accepteres op til 1 2 liter/m2 tagkonstruktion, dog maks. 0,5% volumen, ellers bør også den eksisterende isolering skiftes. Konceptet vedr. opbygning af et fladt tag med udtørringsmulighed, stammer fra PhD projekt (Rudbeck, 1999). Idéen er at opbygge en tagkonstruktion, hvor der i bunden af isoleringen løber små luftkanaler tilkoblet en manifold, se Fig. 7. Fig. 7 Illustration af luftkanaler i bunden af tagkonstruktion med udtørringsmulighed, (Rudbeck, 1999) Herfra er det så muligt at tilkoble ventilatorer der presser luft igennem kanalerne således at fugtig isolering udtørres og derved genopretter sin oprindelige isoleringsevne. På den måde forlænges tagets holdbarhed idet, det ved en lækage i tagpappen ikke er nødvendigt at udskifte dele af en opfugtet isolering. Ved at installere et detekteringssystem i toppen af konstruktionen er det muligt, vha. modstandsmåling at identificere og lokalisere en evt. lækage. Dette sikre at lækager opdages tidligt og kan lukkes, hvorefter udtørringsprocessen startes. Tabel 10 Energiberegninger for renoveringsløsninger til taget Minimumsløsning opretning af taget (50 mm isolering + ny tagpap Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (150 mm) Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (210 mm) Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (320 mm) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (275 mm isolering, λ=0,034) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (375 mm isolering, λ=0,034) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (475 mm isolering, λ=0,034) U værdi (Bilag B 22 Bilag B 31 Energibesparelse Investering/ merpris CSE [W/m2K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] 0, ,14 9, ,34 0,11 12, ,42 0,08 15, ,58 0,14 9, , ,10 13, , ,08 15, , Bemærk at levetiden forlænges ved denne løsning grundet udtørringsmuligheden, se Bilag CBilag A. 15

19 Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (250 mm isolering, λ=0,022) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (300 mm isolering, λ=0,022) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (350 mm isolering, λ=0,022) 0,10 13, , ,08 15, , ,07 16, , Vinduer/døre For et udsnit af Hyldespjældet har en arbejdsgruppe udarbejdet en solarmapping, hvilket tydeligt viser hvilke flader på de forskellige bygninger i Hyldespjældet der forekommer størst solpotentiale. Generelt kan det siges at de flade tagflader er et oplagt sted for implementering af mere dagslys i et etagers bygningerne. Derudover er det forskelligt fra bygning til bygning hvor det største solpotentiale optræder, idet der mange steder skal tages højde for indbyrdes skyggeforhold. Det ses på nogle bygninger at vinduesbånd langs loftet vil være relevant dette alene for at indføre dagslys i rummene, mens de større vinduer så skal sørge for tilfredsstillende udsyn. På nuværende tidspunkt udgør vinduesarealet 14% af det opvarmede etageareal, hvilket ligger op til muligheden at øge vinduesarealet. Der analyseres på økonomi for følgende vindues og dørløsninger: Kompositvinduer med 3 lags energiruder i eksisterende vindueshuller med argon Kompositvinduer med 3 lags energiruder som vinduesbånd med argon Kompositvinduer med 3 lags energiruder i 20% større vindueshuller Facadedør med og uden glas Terrassedør med glas Ovenlyskupler Tabel 11 Energiberegninger for renoveringsløsninger til vinduer og døre Minimumsløsning nyt 2lags energivindue Kompositvinduer og terrassedøre med 3 lags energirude + hoveddør uden glas Kompositvinduer og døre med 3 lags energirude Kompositvinduer og døre 3 lags energiruder i 20 % større vindueshuller U værdi g Glasandel, Energibesparelse Investering/ CSE værdi Ff merpris [W/m2K] [ ] [ ] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] 1,03 0,60 0,64 22, ,8 0,5 0,86 4, ,20 0,8 0,5 0,86 5, ,31 0,8 0,5 0,86 5, ,81 Kompositvinduer med 3 0,8 0,5 0,86 1, ,10 15 Da der er tale om etablering af nyt vindue, er hele investeringen anvendt som merpris. 16

20 lagsenergirude (vinduesbånd 0,6x3,08 sydvendt) Ovenlyskuppel 0,72 0,50 0,7 1, , Ventilation Ventilation er ikke til at komme uden om for at sikre en acceptabel komfort, samt den rette ventilation. En energirenovering af bebyggelsen vil i høj grad bidrage til tættere bygninger, hvilket stiller større krav til ventilationen. Mekanisk ventilation er den eneste fornuftige løsning for at fremtidssikre et godt og sundt indeklima. Da der allerede i dag kendes til problemer med skimmelsvampe anses ventilationsløsningen ikke som værende et energibesparende tiltag, men derimod et tiltag der er nødvendigt for at sikre huset en acceptabel sundhed. Mekanisk ventilation kan udføres på flere forskellige måder, hvilke hver for sig er mere eller mindre fordelagtige. Ved en totalrenovering af et etagers husene, hvor der i forvejen røres ved tagkonstruktionen vil det være fordelagtig at kombinere renoveringen med et mekanisk ventilationsanlæg, hvor slangerne føres i taget, på den varme side af isoleringen. For at lette fremtidige eftersyn af ventilationsanlægget bør unitten placeres et let tilkommeligt frostfrit sted. Unitten kunne med fordel placeres under loftet i huset, evt. i et skab eller lign. så den i det daglige ikke er til gene for beboerne. Optimalt ville det naturligvis være at have et teknikrum, men grundet bebyggelsens begrænsede udnyttede kvadratmetre, anses det ikke for værende realistisk at etablere i de enkelte bygninger. Fra unitten skal der føres slanger op over betondækket og hen til de ønskede indblæsningssteder i hvert rum. Det er vigtigt at sikre den rette placeringen af slangerne, således at ventilationsfunktionen ikke kommer til at være til gene for andre funktioner i tagkonstruktionen. Alternativt kunne man installere en unit i et evt. vindfang under konceptet blæs ind, sug ud. På den måde vil der ikke være mekanisk ventilation i hvert enkelt rum, men derimod kun en centralt placeret ventilation i hvert hus. Denne løsning forestår muligvis som simpel, men der er flere vigtige faktorer der bør overvejes. For eksempel har det stor betydning for ventileringen af huset, om døren til entréen ofte er lukket, eller om det er muligt for luften at cirkulere rundt i rummene. Derudover skal det overvejes om man ved denne metode opnår et tilfredsstillende luftskifte i hele bygningen eller om det i sidste ende kun ender med effektiv ventilering af entréen, hvilket ikke er optimalt. Løsningen anvendes ikke videre. Tabel 12 Energiberegninger for renoveringsløsninger vedr. ventilation Mekanisk ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding Investering Energibesparelse [kr.] [kwh/m2år] ,3 5.7 VE kilder Vedvarende energikilder er uden tvivl en del af en fremtidssikret renovering, men der er stor forskel i effektivitet og fornuft i de forskellige muligheder. VE kilder er mere end bare solceller og solvarme som mange fejlagtigt tror VE kilder kan også være lavtemperatur fjernvarme som produceres af affaldsbrænding. 17

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Milebuen 41 2620 Albertslund 165-057376-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Piledamsvej 7 6000 Kolding 621-104683-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ebbemosen 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ebbemosen 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 10 Adresse: Ebbemosen 4 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005026-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vesterkobbel 36 Postnr./by: 6400 Sønderborg BBR-nr.: 540-027922 Energikonsulent: Vivian Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Vh-consult

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 200009726 22. december 2008 d.a.i. arkitekter I ingeniører a/s

Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 200009726 22. december 2008 d.a.i. arkitekter I ingeniører a/s SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Øsby Stadionvej 103 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014002 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgade 1 Postnr./by: 6070 Christiansfeld BBR-nr.: 621-259743 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bøgebjerg 17 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8400 Ebeltoft BBR-nr.: 706-016334 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere