Hyldespjældet anno En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hyldespjældet anno 2035. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035."

Transkript

1 Hyldespjældet anno 2035 En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012

2 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU BYG, og indgår som en del af Plan C s forsøgsprojekt med klimaskærm. Forsøgsprojektet har til formål at demonstrere innovative løsninger til energirenovering af bygningens klimaskærm. I projektet skal der tænkes på passivsolvarme, dagslys, nye bygningsmaterialer og byggemetoder. En renovering af en klimaskærm kan ikke stå alene, som eneste mål med energirenoveringen. På baggrund heraf er der foretaget en overordnet analyse af hvad der skal til for at realisere den eksisterende bygningsmasses opgradering. Analysen er foretaget på et overordnet niveau og det er derfor nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser når en konkret energirenovering er aktuel. Analysen er begrænset til at tage udgangspunkt i en eksakt bygning i Hyldespjældet, hvilken antages at være retningsvisende for hele bebyggelsen. Analysen er foretaget på baggrund af foreliggende materiale og undersøgelser. I de tilfælde hvor materialet ikke har haft tilstrækkeligt informationsniveau, er der argumenteret for antagelser. I

3 Indholdsfortegnelse FORORD... I 1 INDLEDNING BEHOVSANALYSE AF HYLDESPJÆLDET MED HENBLIK PÅ FUNKTION SAMT ENERGIBESPARELSER GENEREL TILSTAND BYGNINGSKONSTRUKTIONER Fundament/sokkel Terrændæk Facader Tag Vinduer/døre INSTALLATIONER ENERGIRAMMEBEREGNING FOR EKSISTERENDE FORHOLD ANVENDT METODE FOR ENERGIRENOVERING AF HYLDESPJÆLDET ENERGINIVEAU ØKONOMI Energisparepris, CSE Fremtidig fjernvarmepris RENOVERINGSTILTAG TERRÆNDÆK/GULV FACADER FUNDAMENT/SOKKEL TAG VINDUER/DØRE VENTILATION VE KILDER Lavtemperatur fjernvarme Solceller RENOVERINGSKOMBINATIONER MINIMUMSRENOVERING RENOVERING BR10 NIVEAU RENOVERING BR15 NIVEAU RENOVERING BR20 NIVEAU DELKONKLUSION KONKLUSION REFERENCER BILAG... I II

4 1 Indledning Regeringens energiplan for Danmark mod 2050 sætter et mål om, at el og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2035, mens hele energiforsyningen skal være 100 % fossilfri i 2050, se Fig. 1. Dette sætter ikke alene store krav til energiforsyningsnettet, men også til den måde energien bruges på. Fig. 1 Skematisering af regeringens energipolitiske milepæle frem mod 2050 (Regeringen, 2011) For at imødekomme regeringens energiplan med 2050, er det vigtigt at tænke helhedsorienteret og ikke fokusere på enkeltområder hver for sig. Med dette menes at for at sikre at el og varmeforsyningen i 2035 kan dækkes af vedvarende energi, er det nødvendigt at nedbringe energiforbruget til så lavt niveau at det forsynes med vedvarende energikilder på en optimal måde. Bygninger står som bekendt for omkring 40 % af Danmarks samlede energiforbrug og er derfor et vigtigt fokusområde i forhold til effektivisering af energiforbruget. Dertil bør det nævnes at det årlige nybyggeri i gennemsnit er 1 % af den samlede bygningsmasse, hvilket indikerer at renovering af eksisterende bygninger i høj grad har indflydelse på energiforbruget i Igennem de senere år er der i Bygningsreglementet stillet skrappere krav både til nybyg og renovering en skærpelse som fortsætter mod I denne rapport antages det at energiniveauet for bygningsdele, svarende til 2020 niveau, ligeledes er niveauet fremadrettet. Det vil sige, ved at nedbringe bygningers energiforbrug til 2020 niveau, antages det for værende holdbart også mod et fremtidigt energiforsyningsnet baseret på vedvarende energi. Bygninger står ofte 100 år eller mere, mens større renoveringer kun udføres få gange gennem bygningens levetid. Dermed er det med at gribe chancen for energirenovering når den almindelige renovering nærmer sig. Det er med andre ord nødvendigt at tænke mange år frem, når man her og nu står overfor en renovering af den eller de pågældende bygninger. Der er behov for at fokusere på langtidsholdbare, lavenergiløsninger til energirenovering. Der er behov for at udarbejde planer for energirenovering, der kan fremtidssikre bygningsmassen mht. funktion, holdbarhed og fossilfri energiforsyning med en optimal økonomi. 1

5 2 Behovsanalyse af Hyldespjældet med henblik på funktion samt energibesparelser Hyldespjældet er en boligafdeling under Vridsløselille Andelsboligforening, hvor Bo Vest står for udlejningen af lejlighederne, med placering i det nordlige Albertslund. Hyldespjældet er et alment boligselskab. Bebyggelsen, der er tegnet af Arkitekt Ole Asbjørn Birch og landskabsarkitekt Andreas Bruun, er opført i perioden Bebyggelsen der hhv. er opdelt i Stræderne, Længerne, Slipperne og Storetorv, er i betonelementer i røde, brune og blå nuancer. Et særpræg for bebyggelsen er ikke alene samspillet mellem den indfarvede beton og farverne på vinduer og døre, men også udtrykket ved synlige elementsamlinger. I en kombination af at bebyggelsen grundet sin alder må antages at være renoveringsmoden samt at der fra administrationens side foreligger et ønske om en helhedsplan for Hyldespjældet gennem de kommende år, foreligger der forudgående undersøgelser af bebyggelsens samlede tilstand foretaget af Cowi (Hyldenet). I nedenstående behovsanalyse fokuseres der alene på bebyggelsens konkrete konstruktioner med henblik på hvad der er nødvendigt at renovere i de kommende år mod 2035 for samtidigt at tilgodese målet om fossilfri energiforsyning på landsplan. 2.1 Generel tilstand bygningskonstruktioner Fundament/sokkel Fundamenter er cirkulære punktfundamenter med en diameter på 600mm. Mellem punktfundamenterne spænder præfabrikerede fundamentsbjælker (170x680mm) med indstøbt 20mm lodret kuldebrosisolering (Polystyren) fra overkant og ca. 30 cm ned, se Fig. 2. Fundamenterne samt sokler har til dato ikke givet anledning til nogen kendte problematikker, hvorfor det må antages at konstruktionerne er i god stand Terrændæk Terrændækket er opbygget af 90 mm beton, se Fig. 2. Derudover er der tale om trægulv på strøer med 30 mm isolering mellem. Under betonpladen er der 150 mm drænlag som giver en samlet U værdi på 0,34 W/m2K, se Bilag A 1. På nuværende tidspunkt planlægges det at foretage yderligere undersøgelser af terrændæk i Hyldespjældet, da der antages problemer med forhøjet radon i bebyggelsen. På baggrund af denne oplysning antages det at der er et væsentligt potentiale for at foretage større energibesparende foranstaltninger idet et evt. radon i forvejen vil kræve et større indgreb i konstruktionen for at udbedre. Fig. 2 Illustration af hhv. fundament, sokkel samt terrændæk (Byggeindustrien nr.28(7) 2

6 2.1.3 Facader Facaderne er opbygget af beton, 120 mm bærende bagmur, 96 mm isoleret hulrum samt 64 mm udvendig betonelementer, hvilket for centrum af elementerne giver en U værdi på 0,44, se 0. Ved samlinger mellem de enkelte udvendige betonelementer er isoleringen indskrænket til maksimalt 50 mm. Der antages at der for 25% af facadearealet er tale om ribber med halvering af isoleringslaget, hvilket giver en fordobling af U værdi i disse arealer. Den samlede U værdi for facadeelementerne bliver da 0,55 W/m2K. Der sættes tvivlspørgsmål ved om hvorvidt isoleringen ved samlinger/ribber har fundet sted, eller om der er tale om samlinger med ubrudte kuldebroer af beton. Dette tvivlspørgsmål rejses i forbindelse med temperaturmålinger der viser markant koldere temperaturer i randzonerne end andre steder på elementet. Dette berøres dog ikke yderligere i denne analyse. Ved visuel gennemgang af byggeriet fremstår betonen i sig selv ikke som ødelagt, men dog med revner hist og her Fig. 3 Illustration af facadeelementernes opbygning hvilket gør elementerne mere overfølsomme for fugtpåvirkning, hvilket med tiden kunne betyde nedbrydning af elementerne. Fra beboernes side af, er der gjort opmærksom på at der forekommer træk og kuldenedfaldsgener, hvilket evt. kunne have noget med facadernes isoleringsstandard at gøre samt dårlige elementsamlinger. Alt i alt vurderes det, at der i facaderne foreligger et stort renoveringspotentiale i forhold til energibesparelser og ikke mindst bedre komfort for beboerne Tag I Hyldespjældet er samtlige bygninger konstrueret med flade tage som jf. Fig. 4 er opbygget af massivt betondæk (215 mm), 100 mm trykfast isolering og tagpap, hvilket giver en U værdi på 0,35, se 0. Grundet tagenes lave isoleringsstandard foregår der her en stor og unødig varmetransmission fra huset. Til trods for at det i tidligere undersøgelser er blevet vurderet at vandindholdet i tagene mere eller mindre er negligerbare er der i enkelte boliger, bl.a. på Suderlængen 4, observeret vandindtrængning gennem loftet. Årsagen til dette er stadig under undersøgelse, men det Fig. 4 Illustration af tagopbygning 3

7 kunne tænkes at utætheden skyldtes manglende fald på taget, idet der efter regnvejr, er observeret store vandansamlinger på taget. Det vurderes at der i tagkonstruktionen foreligger stort renoveringspotentiale mht. energibesparelser i forhold til den ringe isoleringsstandard mv. Samtidigt ses der et behov for at etablere det rette fald på tagfladerne således at regnvand ledes bort og ikke belaster konstruktionen unødigt Vinduer/døre Hyldespjældet er opført med små vinduesarealer på kun 14 % af gulvarealet. Bebyggelsens vinduer er inddelt i 6 forskellige typer/størrelser, hvor det mindste er 50x50 cm og det største er 120x140 cm. Nogle vinduer i bebyggelsen er udstyret med udvendige manuelle skodder af træ som kræver en del vedligeholdelse hvis funktionen skal opretholdes. Ud fra foreliggende materiale kan det ses at vinduer og døre blev renoveret tilbage i år Ved denne renovering var der ikke tale om en decideret udskiftning af vinduerne, men mere en gennemgang af de eksisterende vinduer med fokus på eftersyn og justering for funktion, tilpasning, udskiftning af bundglaslister samt tilpasning af øvrige glaslister og afdækning af bundkarm. På store Torv blev 86 vinduer udskiftet til nye. For dørene gælder det ligeledes at der var tale om en gennemgang og ikke en udskiftning. Det vurderes at det vil være givende, ikke alene på energifronten men også komfortmæssigt, at udskifte samtlige døre og vinduer i bebyggelsen. Ved udskiftning af døre og vinduer forelægger der mulighed for etablering af større vindueshuller, hvilket umiddelbart vil være at foretrække ift. lysindfald og udsyn. 2.2 Installationer Hyldespjældet er meget traditionelt opbygget når det når til installationerne for bygninger af samme alder. Husene er forsynet med naturlig ventilation via aftrækningskanaler samt åbne døre og vinduer. Opvarmning sker via fjernvarme som både forsyner de enkelte boligers radiatoranlæg samt vandvarmer. Ved Hyldespjældets etablering blev der fremsat krav om udskiftelige vandrør, fremfor traditionelle indstøbte vandrør som generelt er kostbare at reparere i tilfælde af lækage. Løsningen blev fabriksindstøbte PVC rør i elementerne. På byggepladsen blev der trukket PEX rør gennem PVCrørene efter samme princip som elektrikerledninger. På denne måde vil det til en hver tid være muligt at udskifte vandrørene uden større indgreb i elementerne, se Fig. 5. Der kendes umiddelbart ikke til noget større problemer med de eksisterende installationer Fig. 5 Illustration af føring af vandrør i elementer (byggeindustrien nr. 28(7) 4

8 3 Energirammeberegning for eksisterende forhold Ud fra informationer vedr. Hyldespjældet er der foretaget en energiberegning i Be10 ((SBi)). Beregningen er foretaget for Suderlængen 4 (en del af et flerfamilieshus), baseret på bygningsdata beskrevet i Afsnit , og summeret i Tabel 1. Tabel 1 Data for energiberegning af Suderlængen 4 i Hyldespjældet, for eksisterende forhold. Bygningsdel U værdi [W/m2K] Areal [m2] 1 Terrændæk 0, Facade 0, ,5 Tag 0, Vinduer + havedøre (7+3 stk.) 2, Hoveddør (1 stk.) 1,5 2 Linjetab Ψ værdi [W/mK] Længde [m] 1 Vinduer /døre 0, ,4 Fundament 0, ,9 Endvidere er der i BE10 forudsat følgende parametre, jf. Energikonsulenternes håndbog, (Sekretariat for energieffektive bygninger, 2012): Skyggeforholdene for vinduerne er sat til 0 o for udhænget, 10 % for vinduesåbningen, 20 o for horisonten på nær mod vest hvor den er sat til 60 o grundet at bygningen overfor er højere. For alle vinduerne er skyggeforholdet mod højre og venstre sat til mellem 10 o 60 o, dog 15 for den nordvendte facade. Naturlig ventilation med en luftstrøm på 0,3 l/m 2 s om vinteren og 1,2 l/m 2 s om sommeren. Luftskiftet om vinteren et sat svarede til minimumskravet om et luftskifte på 0,5h 1. Internt varmetilskud er sat til 1,5 W/m 2 for personer og 3,5 W/m 2 for apparater. Radiatoranlægget er 2 strengsanlæg med en fremløbstemperatur på 70 o C og en tilbageløbstemperatur på 40 o C. Beregningen giver et samlet energibehov på 202,7 kwh/m 2 pr. år, se Fig. 6, hvor af 198,1 kwh/m 2 år anvendes til varme. 1 Er beregnet ud fra foreliggende tegningsmateriale 2 Se Bilag A 1 3 U værdien er i forhold til beregningerne i Bilag A korrigeret for ribber. Beregningen i Bilag A gælder alene for centrum af elementet. 4 Se Bilag A 3 5 Er angivet på baggrund af tabelopslag for 2 & 3 fags vinduer med gående ramme (2 lags termorude med kold kant) i Energikonsulenternes håndbog (Sekretariat for energieffektive bygninger, 2012) 6 Ψ værdien er bestemt ud fra DS 418 tabel a (Dansk Standard, 2011) 7 Ψ værdien er bestemt ud fra DS 418 tabel c (Dansk Standard, 2011) 5

9 Fig. 6 Energibehov for Suderlængen 4 eksisterende forhold Det totale energibehov ændres iht. Fig. 6 for hhv. 2010, 2015 og 2020, hvilket skyldes at de primære energifaktorer forventes at ændres i de kommende år for både elektricitet og fjernvarme, se til Tabel 2. Tabel 2 Nuværende og fremtidige energifaktorer, jf. afsnit i Bygningsreglementet (ministeriet), stk. 10 og 11 El Fjernvarme , ,5 0, ,8 0,6 Det beregnede varmeforbrug er noget højere end det oplyste fjernvarmeforbrug for 2011 på i alt kwh ( 133 kwh/m2). Årsagen til denne forskel kan skyldes flere forskellige faktorer. Den mest oplagte faktor er ventilationen, da det ikke kan kontrolleres hvorvidt beboerne har udluftet svarende til minimumskravet om vinteren. Dernæst kan der rejses spørgsmål om hvorvidt beboerne har været i stand til at opretholde en inde temperatur på 20 o C, som forudsættes i beregningerne. Endvidere kunne alternativ opvarmning via el have været i brug, da det vides at beboerne tidligere har klaget over trækgener og 6

10 problemer med at opretholde en konstant komfortabel temperatur. I Tabel 3 ses hvilken indflydelse de forskellige faktorer har på det beregnede energibehov. Tabel 3 Ændring Samlet energibehov [kwh/m 2 år] Indetemperaturen ændres fra 20 o C 18 o C 173,2 Den naturlige ventilation ændres fra 0,3 l/s m 2 til 179,2 0,1 l/s m 2 om vinteren Indetemperatur ændres til 18 o C samt ventilationen 153,0 ændres fra 0,3 0,1 l/s m 2 om vinteren Jf. resultaterne i Tabel 3 underbygger teorien om at beboerne har svært ved at opretholde en gennemsnitlig temperatur på 20 o C, hvilket yderligere resulterer i at bygningen ikke ventileres tilstrækkeligt om vinteren, idet beboerne ikke ønsker at lukke mere kulde ind. I den videre analyse anvendes det teoretisk beregnede energibehov, da dette afspejler energibehovet ved optimal brug af bygningen. 7

11 4 Anvendt metode for energirenovering af Hyldespjældet En optimal renovering af såvel Hyldespjældet som en hver anden ejendom, opnås ved korrekt vægtning mellem energiniveau og økonomi. Der er således ikke en endelig rettesnor for hvordan renoveringen bør foretages eller hvilke bygningsdele der bør renoveres til et eksakt niveau. Det er i hvert tilfælde en vurdering mellem energibesparelse og økonomi. 4.1 Energiniveau For at Hyldespjældet som helhed skal være med til at imødekomme regeringens energiplan mod 2035 er der ingen tvivl om at bebyggelsen bør gennemgå en større energirenovering. Ønsket om at beboerne i stor udstrækning skal kunne blive boende i deres lejligheder under renoveringsprocessen, sætter store udfordringer til såvel planlægningen som udførelsen. For at opnå en fremtidssikret renovering af Hyldespjældet, således at bebyggelsen kan indgå i en samlet plan om fossilfrit forsynet byggeri, antages det som udgangspunkt at varmebehovet bør reduceres svarende til bygningsklasse En analyse af økonomisk investering vs. energibesparelse kan dog vise at det er mere fornuftigt kun at isolere svarende til bygningsklasse 2015 niveau, eller lign. Det er dermed vigtigt i hvert tilfælde at opstille marginalprisen for renoveringen vs. den opnåede energibesparelse for at sikre den mest effektive renovering i forhold til fremtidige energipriser. Fremtidige energipriser findes der ikke et endegyldigt niveau for endnu, hvorfor der i denne udredning tages udgangspunkt i scenarier svarende til nuværende energipris, en fordobling og en tredobling af energiprisen. Det er alment kendt at fremtidig fossilfri energi ikke bliver billegere end nuværende energi, hvilket stiller endnu større krav til at anvende energien effektivt og der hvor behovet er nødvendigt. Som overblik over den nødvendige reduktion af energibehov på komponentniveau, er der i Tabel 4 opstillet antagne minimumskrav for fremtiden, ud fra antagelsen om at når energirammen reduceres med 25 % løbende reference afspejles dette ligeledes i isoleringsstandarden for den enkelte komponent. Tabel 4 Forudsatte ønskede U værdier og linjetab, ud fra Bygningsreglementet 2010 (ministeriet) kapitel 7.4.2, stk. 2. Bygningsdel U-værdi/linjetab ved renovering 2010-niveau U-værdi/linjetab ved renovering 2015-niveau U-værdi/linjetab ved renovering 2020-niveau Fundament, linjetab[w/mk] 0,12 0,09 0,07 Terrændæk, U-værdi [W/m2K] 0,12 0,09 0,07 Ydervægge, U-værdi [W/m2K] 0,20 0,15 0,11 Tagkonstruktion, U-værdi [W/m2K] 0,15 0,11 0,08 Ovenstående U værdier og linjetab er ikke endegyldige og skal derfor forstås som retningsgivende i den videre analyse, hvor økonomien især vil have indflydelse på valget af renoveringsløsninger. 4.2 Økonomi Grundet Hyldespjældets generelle tilstand, vurderes det at en almen renovering er uundgåelig i de kommende år, hvorfor der økonomisk skelnes mellem minimumsløsning og videregående energibesparende tiltag. Det betyder at udgiften til det energibesparende tiltag således regnes som merudgiften ift. minimumsløsningen. Dette skyldes at minimumsløsningen defineres som det tiltag der er uundgåeligt for at bebyggelsen opretholder sin standard og funktion. 8

12 Samtlige økonomiske betragtninger er som udgangspunkt baseret på data fra V&S. I de tilfælde hvor der er tale om ikke traditionelle løsninger, anvendes økonomisk input fra relevante kilder. For renoveringsløsninger oplyses flg. data, for anvendelse i videre analyse: Etableringsomkostning, kr. Levetid, år (er kun angivet i Bilag vedr. økonomiske beregninger for samtlige enkelttiltag (Bilag A)) Energisparepris, CSE For vurdering af hvor langt man skal gå med renovering af den enkelte bygningsdel anvendes CSE (Cost of Saved Energy), som generelt betegner hvor meget det koster at spare 1 kwh. CSE er defineret ud fra: Hvor,,,, å 1 1 I tiltag = Investeringsomkostninger [kr.] a(n,r) = annuitetsfaktor E årlig = den årlige energibesparelse [kwh/år] n = økonomisk levetid [år] 8 n t = teknisk levetid [år] r = rente [ ] 9 I CSE beregningen er investeringen, som tidligere nævnt, den merinvestering det kræver at udføre et energibesparende tiltag ift. almen renovering/minimumsløsning. Ved beregning af CSE benyttes fast reference, hvilket betyder at der ikke analyseres marginalt, men derimod direkte fra minimumsløsningen til det ønskede niveau. Minimumsløsningen er for hver bygningsdel angivet under Afsnit 5. En middel CSE er direkte sammenlignelig med energipriser, hvilket gør den effektiv i vurderingen af om hvorvidt et tiltag er mere attraktiv end et andet, se Tabel 5, hvor man ofte vil opstille scenarier med forskellige forventede fremtidige energipriser. Tabel 5 Oversigt over forståelelse af CSE vs. energipris CSE>energipris CSE=energipris CSE<energipris Det er ikke fornuftigt at udføre renoveringstiltaget Det er fornuftigt at udføre renoveringstiltaget, da det koster lige så meget at renovere som at bruge den nuværende mængde energi. Dog vil man ved renovering opnå bedre komfort, levetid mv. Det er meget fornuftigt at udføre renoveringstiltaget idet der spares penge i forhold til energiprisen 8 Den økonomiske levetid fastsættes til 30 år, hvilket svarer til den maksimale løbetid for et traditionelt boliglån. 9 Forrentningen sættes til 2,5 % 9

13 4.2.2 Fremtidig fjernvarmepris Den fremtidige fjernvarmepris leveret fra vedvarende energikilder kan ingen forudsige med sikkerhed, men det antages for værende realistisk at opstille scenarier svarende til nuværende energipris, en fordobling samt en tredobling, hvilket svarer til priserne angivet i Tabel 6. Tabel 6 Forudsatte scenarier for fremtidige energipriser Nuværende fjernvarmepris Fordobling af FV pris Tredobling af FV pris (2012) 0,8 kr./kwh 1,6 kr./kwh 2,4 kr./kwh 10

14 5 Renoveringstiltag For hver bygningsdel behandles to til flere renoveringsløsninger der forudsættes at imødekomme fremtidige energikrav, defineret i foregående afsnit. Renoveringsløsningerne dokumenteres i form af energibesparelse og CSE samt en vurdering af forventet holdbarhed. 5.1 Terrændæk/gulv Mistanke om øget radonkoncentration forskellige steder i beboelsen, rejser spørgsmål om hvorvidt et større renoveringsarbejde er nødvendigt for at sikre bygningerne og ikke mindst indeklimaet. Dette betyder at det kunne være realistisk at tænke terrændækkene forfra, således at der både tages højde for varmestrøm og radonsikring. Løsningerne vil dermed inkludere en opgravning af eksisterende terrændæk, hvilket giver mulighed for korrekt radonsikring samt stor isoleringsmængde. Det er naturligvis også muligt at gå mindre drastisk til værks, således at der ved en almen udskiftning af gulvbrædder og evt. varmerør i konstruktionen, efterisoleres mellem strøerne i den eksisterende konstruktion, således at udgiften bliver betydelig mindre. I alle tilfælde bør renovering af terrændæk/gulv foregå i forbindelse med udskiftning af gulvbrædder grundet slidtage. Tabel 7 Energiberegninger for renoveringsløsninger til terrændækket Minimumsrenovering udskiftning af gulvbrædder på grund af slidtage. Efterisolering mellem strøer i eks. Konstruktion (λ=0,034) Efterisolering mellem strøer i eks. Konstruktion (λ=0,022) Etablering af nyt terrændæk 150 mm isolering under beton Etablering af nyt terrændæk 250 mm isolering under beton Etablering af nyt terrændæk 350 mm isolering under beton U værdi (Bilag B 1 Bilag B 5) Energibesparelse Investering/ merpris CSE [W/m 2 K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] ,25 5, ,61 0,21 7, ,47 0,12 13, ,28 0,09 14, ,30 0,07 16, ,36 Sammenholdes energisparepriserne i Tabel 7 med de forudsatte fremtidige energipriser (Tabel 6), er det tydeligt at en efterisolering af den eksisterende konstruktion til en hver tid bør realiseres. Ophugning og etablering af nyt terrændæk bør kun overvejes hvis der forventes en fordobling af energiprisen eller mere hertil kommer dog også udgiften til genhusning mens byggearbejdet står på mv., hvilket vil forhøje CSE. Generelt er etablering af nyt terrændæk et omfattende og meget dyrt arbejde hvorfor det vurderes at kun en efterisolering i eksisterende konstruktion kan komme på tale. 10 Er beregnet ud fra en betragtning om at isolering kl.22 fra f.eks. Kingspan er 10 % dyrere end traditionel isolering. 11

15 5.2 Facader Facadens nuværende udformning ligger op til udvendig efterisolering. Grundet facadens sammensætning af for og bagplade, antages det byggeteknisk at bagmuren er bærende, hvorved en fjernelse af yderste betonplade er mulig. Ved at fjerne de yderste 64 mm beton, gives ekstra plads til isolering, samtidigt med at det yderste lag eksisterende beton ikke vil have nogen funktionalitet efter en renovering idet der skabes en ny regnskærm. Fjernelse af betonplade kan være en dyr arbejdsopgave som kan vise sig ikke at kunne betale sig i det samlede regnskab vs. den opnåede energibesparelse. Langt de fleste steder i Hyldespjældet er der intet problem i at anvende traditionelt isoleringsmateriale hvor det vides at levetiden er lang. Dog kan der opstå problemer i de smalle stræder, an på den endelige isoleringstykkelse, og alternative isoleringsmaterialer, såsom vakuumisolering kan være en mulighed at overveje. Vakuumisolering har som udgangspunkt en langt bedre isoleringsevne end traditionelle materialer. Til gengæld har vakuumisoleringen den ulempe at den kan punktere og at materialet over tid mister sin isoleringsevne som konsekvens af sivende gas, hvilket taler imod konceptet om langtidsholdbare højeffektive løsninger. Ifølge producenter er isoleringsevnen for et ødelagt vakuumpanel stadig bedre end traditionel isoleringen. Vakuumisolering skal bestilles efter præcise mål til hver enkelt renoveringsopgave, da det til forskel fra traditionelle isoleringsmaterialer ikke kan tilpasses på pladsen. Ønsker man at undgå brug af vakuum isolering, som også er en dyr løsning, kunne det være endnu et incitament for at fjerne den yderste betonplade, hvilket i sammenhold med et højeffektivt isoleringsmateriale, såsom Kingspan, kunne være med til at minimere facadetykkelsen unødigt. Der tages udgangspunk i flg. 3 renoveringsløsninger: Udvendig efterisolering med traditionelt isoleringsmateriale med og uden fjernelse af yderste betonplade. Udvendig efterisolering med højeffektivt isoleringsmateriale med fjernelse af yderste betonplade. Udvendig efterisolering med alternativt isoleringsmateriale, f.eks. vakuum isolering, både med og uden fjernelse af yderste betonplade Tabel 8 Energiberegninger for renoveringsløsninger til facaderne Samlet vægtykkelse U værdi (Bilag B 6 Bilag B 21) Hyldespjældets facader er fra en tid hvor erfaringen viser at betonen over tid nedbrydes, hvilket stemmer overens med de Betonundersøgelser foretaget af Cowi, se (Hyldenet), som viser at der på nogle beton elementer i Hyldespjældet er fundet væsentlige skader primært i bunden af betonelementer samt ved hjørnesamlinger. På baggrund heraf vurderes det at der bør foretages en minimumsrenovering af facaderne for at sikre den nuværende beton mod yderligere nedbrydelse. Dette kunne evt. bestå af en netpuds renovering. Energibesparelse Investering/ merpris [m] [W/m2K] [kwh/m 2 år] 11 [kr.] [Kr./kWh] Minimumsrenovering netpudsrenovering 0,300 0, Udvendig efterisolering med 100 0,400 0,19 29, ,18 mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 150 0,450 0, , ,21 CSE 11 Enheden refererer til m2 opvarmet etageareal 12

16 mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 250 mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 400 mm facadebatts + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 200 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 250 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 350 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 450 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 250 mm facadebatts kl.22 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 350 mm facadebatts kl.22 + puds Udvendig efterisolering med 25 mm blød isolering + 50 mm VIP monteret på stedet Udvendig efterisolering med 25 mm blød isolering + 75 mm VIP monteret på stedet Udvendig efterisolering med sandwichelement 25 mm vakuum isolering Udvendig efterisolering med sandwichelement 50 mm vakuum isolering Udvendig efterisolering med sandwichelement 75 mm vakuum isolering 0,550 0, , ,29 0,700 0, , ,40 0,340 0,18 30, ,03 0,390 0,14 34, ,96 0,490 0,10 39, ,96 0,590 0,08 41, ,00 0,395 0,08 41, ,84 0,495 0,06 43, ,90 0, , , ,97 0, , , ,34 0,362 0, , ,50 0,387 0, , ,37 0,412 0, , ,62 De angivne renoveringsløsninger giver en færdig facadetykkelse på cm ved traditionel udvendig efterisolering cm ved fjernelse af betonplade + efterisolering an på valg af isoleringstype cm ved efterisolering med VIP sandwich element. Og endelig 39,5 49,5 cm ved fjernelse af betonplade + efterisolering med isoleringsmateriale kl U værdien er her korrigeret for ribber i forhold til beregningen i bilag som kun er gældende for centrum af bygningskomponenten 13 Hertil skal tillægges tykkelsen for valg af ventileret regnskærm. Da den ikke har indflydelse på varmetransmissionen er der ikke foretaget valg om regnskærm. 13

17 Der er delte meninger om hvorvidt den færdige facadetykkelse er den vigtigste faktor ved udvælgelse af specifik renoveringsløsning. I den enkelte situation må fordele og ulemper omkring vægtykkelser vægtes i forhold til den opnåede energibesparelse og ikke mindst levetid. Ved bygninger som er beregnet til at stå mange år ud i fremtiden, anbefales det at vægte en lang holdbarhed tungere end tynde vægtykkelser. 5.3 Fundament/sokkel Renovering af soklen afhænger i stor grad af den valgte renoveringsløsning for facaderne. Det logisk at lade facadeisoleringen fortsætte ned langs soklen (fundamentsbjælken) således at kuldebroer ved samlingen mellem facade og sokkel elimineres. Der arbejdes således med tre forskellige renoveringsløsninger for fundament/sokkel i overensstemmelse med løsningerne beskrevet i Afsnit 5.2. For at fortsætte facadeisoleringen ned forbi soklen og ned langs fundamenterne, betyder det en sokkelisolering på mm an på valget af facadeløsning. Tabel 9 Energiberegninger for renoveringsløsninger til fundamentsbjælke Ψ værdi Energibesparelse Investering/ CSE merpris [W/m2K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] Minimumsrenovering udvendig 0,35 23, efterisolering med 100 mm terrænbatts 110 mm terrænbatts kl.37 0,34 0, , mm terrænbatts kl.37 0,30 2, , mm terrænbatts kl.37 0,28 3, , mm terrænbatts kl.37 0,26 4, , mm terrænbatts kl.37 0,26 4, , mm terrænbatts kl.37 0,20 7, , mm isolering kl.22 0,34 0, , mm isolering kl.22 0,28 3, ,29 75 mm VIP 0,34 0, , mm VIP 0,34 0, , mm VIP 0,30 2, , Tag Hyldespjældets karakteristiske flade tag skal ved en gennemgribende renovering bevare sit udtryk. Taget er i kraft af sit minimale fald en bygningsdel med høj risiko for skader grundet vandpåvirkning. Denne betragtning er vigtig i valget at løsning, når der fokuseret på forlænget holdbarhed. Vedligeholdelsesniveauet bør samtidigt udgøre et absolut minimum i fremtiden. For at nå en energieffektiv løsning kan der være tale om flg. to renoveringsløsninger: Traditionel udvendig efterisolering af flade varme tage Efterisolering af flade varme tage med indbygget udtørringsmulighed der forlænger holdbarheden Ved en traditionel udvendig efterisolering af de flade tage bør der sikres at den traditionelle isolering ikke er våd, for at undgå vandindtrængning i den nye isolering når den nye tagdækning fæstnes i den gamle. I 14

18 henhold til TOR32 (Bunch Nielsen, et al., Maj 2012) kan et vandindhold i det gamle tag accepteres op til 1 2 liter/m2 tagkonstruktion, dog maks. 0,5% volumen, ellers bør også den eksisterende isolering skiftes. Konceptet vedr. opbygning af et fladt tag med udtørringsmulighed, stammer fra PhD projekt (Rudbeck, 1999). Idéen er at opbygge en tagkonstruktion, hvor der i bunden af isoleringen løber små luftkanaler tilkoblet en manifold, se Fig. 7. Fig. 7 Illustration af luftkanaler i bunden af tagkonstruktion med udtørringsmulighed, (Rudbeck, 1999) Herfra er det så muligt at tilkoble ventilatorer der presser luft igennem kanalerne således at fugtig isolering udtørres og derved genopretter sin oprindelige isoleringsevne. På den måde forlænges tagets holdbarhed idet, det ved en lækage i tagpappen ikke er nødvendigt at udskifte dele af en opfugtet isolering. Ved at installere et detekteringssystem i toppen af konstruktionen er det muligt, vha. modstandsmåling at identificere og lokalisere en evt. lækage. Dette sikre at lækager opdages tidligt og kan lukkes, hvorefter udtørringsprocessen startes. Tabel 10 Energiberegninger for renoveringsløsninger til taget Minimumsløsning opretning af taget (50 mm isolering + ny tagpap Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (150 mm) Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (210 mm) Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (320 mm) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (275 mm isolering, λ=0,034) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (375 mm isolering, λ=0,034) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (475 mm isolering, λ=0,034) U værdi (Bilag B 22 Bilag B 31 Energibesparelse Investering/ merpris CSE [W/m2K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] 0, ,14 9, ,34 0,11 12, ,42 0,08 15, ,58 0,14 9, , ,10 13, , ,08 15, , Bemærk at levetiden forlænges ved denne løsning grundet udtørringsmuligheden, se Bilag CBilag A. 15

19 Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (250 mm isolering, λ=0,022) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (300 mm isolering, λ=0,022) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (350 mm isolering, λ=0,022) 0,10 13, , ,08 15, , ,07 16, , Vinduer/døre For et udsnit af Hyldespjældet har en arbejdsgruppe udarbejdet en solarmapping, hvilket tydeligt viser hvilke flader på de forskellige bygninger i Hyldespjældet der forekommer størst solpotentiale. Generelt kan det siges at de flade tagflader er et oplagt sted for implementering af mere dagslys i et etagers bygningerne. Derudover er det forskelligt fra bygning til bygning hvor det største solpotentiale optræder, idet der mange steder skal tages højde for indbyrdes skyggeforhold. Det ses på nogle bygninger at vinduesbånd langs loftet vil være relevant dette alene for at indføre dagslys i rummene, mens de større vinduer så skal sørge for tilfredsstillende udsyn. På nuværende tidspunkt udgør vinduesarealet 14% af det opvarmede etageareal, hvilket ligger op til muligheden at øge vinduesarealet. Der analyseres på økonomi for følgende vindues og dørløsninger: Kompositvinduer med 3 lags energiruder i eksisterende vindueshuller med argon Kompositvinduer med 3 lags energiruder som vinduesbånd med argon Kompositvinduer med 3 lags energiruder i 20% større vindueshuller Facadedør med og uden glas Terrassedør med glas Ovenlyskupler Tabel 11 Energiberegninger for renoveringsløsninger til vinduer og døre Minimumsløsning nyt 2lags energivindue Kompositvinduer og terrassedøre med 3 lags energirude + hoveddør uden glas Kompositvinduer og døre med 3 lags energirude Kompositvinduer og døre 3 lags energiruder i 20 % større vindueshuller U værdi g Glasandel, Energibesparelse Investering/ CSE værdi Ff merpris [W/m2K] [ ] [ ] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] 1,03 0,60 0,64 22, ,8 0,5 0,86 4, ,20 0,8 0,5 0,86 5, ,31 0,8 0,5 0,86 5, ,81 Kompositvinduer med 3 0,8 0,5 0,86 1, ,10 15 Da der er tale om etablering af nyt vindue, er hele investeringen anvendt som merpris. 16

20 lagsenergirude (vinduesbånd 0,6x3,08 sydvendt) Ovenlyskuppel 0,72 0,50 0,7 1, , Ventilation Ventilation er ikke til at komme uden om for at sikre en acceptabel komfort, samt den rette ventilation. En energirenovering af bebyggelsen vil i høj grad bidrage til tættere bygninger, hvilket stiller større krav til ventilationen. Mekanisk ventilation er den eneste fornuftige løsning for at fremtidssikre et godt og sundt indeklima. Da der allerede i dag kendes til problemer med skimmelsvampe anses ventilationsløsningen ikke som værende et energibesparende tiltag, men derimod et tiltag der er nødvendigt for at sikre huset en acceptabel sundhed. Mekanisk ventilation kan udføres på flere forskellige måder, hvilke hver for sig er mere eller mindre fordelagtige. Ved en totalrenovering af et etagers husene, hvor der i forvejen røres ved tagkonstruktionen vil det være fordelagtig at kombinere renoveringen med et mekanisk ventilationsanlæg, hvor slangerne føres i taget, på den varme side af isoleringen. For at lette fremtidige eftersyn af ventilationsanlægget bør unitten placeres et let tilkommeligt frostfrit sted. Unitten kunne med fordel placeres under loftet i huset, evt. i et skab eller lign. så den i det daglige ikke er til gene for beboerne. Optimalt ville det naturligvis være at have et teknikrum, men grundet bebyggelsens begrænsede udnyttede kvadratmetre, anses det ikke for værende realistisk at etablere i de enkelte bygninger. Fra unitten skal der føres slanger op over betondækket og hen til de ønskede indblæsningssteder i hvert rum. Det er vigtigt at sikre den rette placeringen af slangerne, således at ventilationsfunktionen ikke kommer til at være til gene for andre funktioner i tagkonstruktionen. Alternativt kunne man installere en unit i et evt. vindfang under konceptet blæs ind, sug ud. På den måde vil der ikke være mekanisk ventilation i hvert enkelt rum, men derimod kun en centralt placeret ventilation i hvert hus. Denne løsning forestår muligvis som simpel, men der er flere vigtige faktorer der bør overvejes. For eksempel har det stor betydning for ventileringen af huset, om døren til entréen ofte er lukket, eller om det er muligt for luften at cirkulere rundt i rummene. Derudover skal det overvejes om man ved denne metode opnår et tilfredsstillende luftskifte i hele bygningen eller om det i sidste ende kun ender med effektiv ventilering af entréen, hvilket ikke er optimalt. Løsningen anvendes ikke videre. Tabel 12 Energiberegninger for renoveringsløsninger vedr. ventilation Mekanisk ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding Investering Energibesparelse [kr.] [kwh/m2år] ,3 5.7 VE kilder Vedvarende energikilder er uden tvivl en del af en fremtidssikret renovering, men der er stor forskel i effektivitet og fornuft i de forskellige muligheder. VE kilder er mere end bare solceller og solvarme som mange fejlagtigt tror VE kilder kan også være lavtemperatur fjernvarme som produceres af affaldsbrænding. 17

Hyldespjældet anno 2035. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Forord Denne

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Sdr Fælledvej 5B 8963 Auning BBR-nr.: 707-114289 Energikonsulent: Michael Ørsøe Barup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport AFD 9 BOGÅVEJ Bogøvej 1 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2012 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen 21.06.2007 1 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mølleparken 446 Postnr./by: 7190 Billund BBR-nr.: 530-002467 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bispegårdsvej 006 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: 350-012030 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blichersvej 012 Postnr./by: 8723 Løsning BBR-nr.: 766-000135 Energikonsulent: Brian Aaboe Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Aaboe Arkitekt

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Krogvej 14 Postnr./by: 3320 Skævinge BBR-nr.: 219-152438 Energikonsulent: Michael Skovgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ådalen 2 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2015 Til den 3. juni 2025. Energimærkningsnummer 311116839

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Byagervej 78B 8330 Beder BBR-nr.: 751-828241 Energikonsulent: Ole Resting-Jeppesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ole

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lavgade 32A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-019219 Energikonsulent: Robert Knak Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stadion Allé 5 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-036052 Energikonsulent: Per Mortensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Brix &

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 19 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-076127 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Digterparken 27 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020016 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bækgaardsvej 5 6933 Kibæk Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. november 2014 Til den 25. november 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsagervej 18 Postnr./by: 4874 Gedser BBR-nr.: 376-028928 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vollsmose Alle 12 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-544983 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere