STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE"

Transkript

1 STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE

2 Auktionsgade 1b 6700 Esbjerg Tel: Fax:

3 STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE

4 4 Forord Støj- og vibrationsguide Redigeret af: Direktør Flemming Nygaard Christensen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Udgivet: 3. udgave januar Webudgave / bogform.

5 Forord 5 Støj- og vibrationsproblemer har fået mere og mere opmærksomhed i de senere år. Det skyldes dels, at myndighederne i dag stiller større krav til, hvilket støjniveau der må være om bord i et fiskefartøj, og dels at erhvervet ikke længere betragter støj som noget, der bare er der. Søfartsstyrelsen formulerer deres krav på støjområdet således: Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Fastsatte græn seværdier skal overholdes. Støj- og vibrationsproblemer kan og skal indenfor rimelighedens grænser derfor bekæmpes. Hvis problemerne skal løses, kræves der imidlertid både viden, vilje og kunnen. Der eksisterer i dag en stor viden på området, og der er mange måder at bekæmpe problemerne på. Denne guide samler nogle af de erfaringer og den viden, der findes på området. Det er Fiskeriets Arbejdsmiljøråds håb, at håndbogen kan hjælpe og rådgive værfter, fiskere og sikkerhedsudvalg o.a. så eventuelle problemer bedre kan håndteres. Målet er at skabe et praktisk og brugbart værktøj. Der er udarbejdet en række løsningsforslag til typiske støjproblemer, og bogen indeholder desuden en grundviden, der er nyttig, når støjproblemer skal diskuteres og bekæmpes. Støjproblemer kan bekæmpes, men det er vigtigt at vide, hvordan det gøres på den bedste og billigste måde. Bekæmpelse af støjproblemer kræver, at man tænker sig om, ellers risikerer man at spilde både tid og penge. God læselyst og held og lykke med bekæmpelsen af støj og vibrationer. Med venlig Hilsen Direktør Flemming Nygaard Christensen

6 6 Indhold Kapitel 1 Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer HVAD ER STØJ? HVAD ER VIBRATIONER? STØJ ER SOM RINGE I VANDET FREKVENS EGENFREKVENS RESONANS LYDTRYKNIVEAU RENTONE- OG BREDBÅNDET STØJ FREKVENSANALYSE DÆMPNING EFTERKLANGSTID LUFT- OG STRUKTURBÅREN STØJ 17 Kapitel 2 Støjens virkning på øret og kroppen STØJ OG HØRELSE ØRETS OPBYGNING STØJENS VIRKNING PÅ MENNESKET I HVERDAGEN HØRESKADERS OPSTÅEN RISIKO FOR HØRESKADER DE SKADELIGE VIRKNINGER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER 24 Kapitel 3 Måling og beregning af støjbelastninger MÅLING OG BEREGNING AF STØJ BEREGNING AF STØJBELASTNING EKSEMPEL PÅ STØJBEREGNING 29 BEREGNINGSMETODE 29 TABEL 3.1 STØJPOINT FOR STØJNIVEAU DB(A) 30 TABEL 3.2 OMSÆTNING AF STØJPOINT TIL LAEQ OVER EN 24 TIMERS ARBEJDSDAG 31

7 Indhold 7 Kapitel 4 Den analytiske problemløsningsmodel GENERELT UNØDIG STØJ OM BORD I FISKESKIBE DEN ANALYTISKE PROBLEMLØSNINGSMODEL BRUGT PÅ STØJOMRÅDET 34 Kapitel 5 Principper for dæmpning af støj og vibrationer GENERELT HVORDAN ER DET BEDST AT REDUCERE STØJ OG VIBRATIONER? ISOLERING OG ABSORPTION MASSE OG STIVHED PRINCIPPER FOR DÆMPNING AF STØJ P.G.A. VIBRATIONER ABSORPTIONSKOEFFICIENTER OG REDUKTIONSTAL EKSEMPEL PÅ BRUG AF ABSORPTIONSTAL OG FREKVENSANALYSE 48 Kapitel 6 Forskellige typer støj- og vibrationskilder om bord i et fiskefartøj PROPELLER MASKINERI OM BORD HYDRAULIK VENTILATION 55 Kapitel 7 Elastisk opstilling af maskineri INDLEDNING HVOR EFFEKTIV EN STØJDÆMPNING ER ELASTISK OPSTILLING? ELASTISK OPSTILLING KRÆVER OMTANKE SVINGNINGSDÆMPERE - GUMMIKLODSER SVINGNINGSDÆMPERENS BEGRÆNSNINGER FASTMONTERET GEAR MED FLEKSIBEL KOBLING KOMPENSATORER OG OPHÆNGNINGER TIL RØGGASANLÆG RØRFORBINDELSER INSTALLATION AF RØRSYTSEM DRIFT OG VEDLIGEHOLD ERFARINGER FRA EKSISTERENDE ANLÆG 68

8 8 Indhold Kapitel 8 Eksempel på problemløsning med nogle delløsninger 71 BESKRIVELSE AF OMBYGNINGEN AF R 500 PERNILLE KIM 72 A - HVAD ER PROBLEMET? KORTLÆGNING AF STØJEN 73 B1 - HVAD VED VI OM PROBLEMET? 73 B2 - HVAD KAN VI GØRE FOR AT LØSE PROBLEMERNE? 73 C1 - HVAD VIL VI GØRE? 74 C2 - HVORDAN VIL VI GØRE DET? 74 D - EVALUERING 74 Kapitel 9 Løsningsforslag MASKINRUM: HOVEDMOTOR MASKINRUM: STØJ FRA UDSTØDNING MASKINRUM: STØJ FRA PROPELLER MASKINRUM: MOTORER, PUMPER ETC MASKINRUM: STØJ FRA RØRSYSTEMER MASKINRUM: STØJ FRA HYDRAULIKSYSTEM MASKINRUM: STØJ FRA VENTILATION APTERING: STØJ FRA HOVEDMOTOR APTERING: STØJ FRA UDSTØDNING APTERING: STØJ FRA PROPELLER APTERING: STØJ FRA MOTORER, PUMPER ETC APTERING: STØJ FRA RØRSYSTEMER APTERING: STØJ FRA VENTILATION APTERING: STØJ FRA HYDRAULIKSYSTEMER APTERING: GENERELT APTERING: DØRK APTERING: SKOT APTERING: LOFTGARNERING ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA HOVEDMOTOR ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA UDSTØDNING ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA MOTORER, PUMPER ETC ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA RØRSYSTEMER ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA HYDRAULIKSYSTEMER ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA VENTILATION ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK ARBEJDSSTEDER ÅBENT DÆK ARBEJDSSTEDER ÅBENT DÆK: STØJ FRA HYDRAULIKSYSTEMER 104

9 Indhold 9 Appendiks 1 Uddrag af sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe 107 Appendiks 2 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, arbejdsmiljø i skibe, kapitel A III B(1), fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger, 1. januar Appendiks 3 Cases 139 LIDEN KIRSTEN T REYKJANES E KAP FARVEL T LANGHOLM L FISKERIETS ARBEJDSMILJØTJENESTE SAMARBEJDER MED VÆRFTER, FISKERE OG HÅNDVÆRKERE 150 BLUE LADY HM VIKING H

10

11 11 Kapitel 1 Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer 1.1 HVAD ER STØJ? Støj er et fænomen, det kan være svært at få styr på. Alle som ved noget om det benytter typisk et sprog, der mere minder om kinesisk end en forklaring på dansk. Ganske vist forstår man godt de fleste af ordene, men man forstår ikke betydningen af den måde, de er sat sammen på. I hverdagen taler vi om støj eller larm som værende noget, der irriterer, forstyrrer eller smerter. Der er støj overalt. Måden, vi opfatter lyd på, er afhængig af, hvordan vi oplever den. Vi taler først om lyd som værende støj, når den bliver generende eller uønsket. Lidt populært er det vel næppe forkert at hævde, at støj er lyd, men at lyd ikke nødvendigvis behøver at opfattes som støj. To personer kan have en vidt forskellig opfattelse af, hvordan musikken ved eksempelvis en Heavy Metal koncert har været. Den ene vil måske sige, at det var fed musik, den anden person vil måske ærgre sig over, at han eller hun ikke tog et par høreværn med. Denne mere følelsesladede og individuelle vurdering af, om noget er støj eller ej, vil vi ikke beskæftige os med her. Vi er interesserede i at finde ud af, om lydene, der blev spillet under koncerten, er skadelige for hørelsen eller ej, og i så fald hvad der kan gøres for at minimere den. En maskinmester, der i mange år har været beskæftiget i et maskinrum om bord på et skib, betragter måske støjen fra maskinen som sød musik. Selvom maskinen spinder som en kat, kan den udgøre en risiko for høreskader, hvis der ikke tages nogle forhåndsregler. Kort fortalt kan støj defineres således: Støj er lyde, der har en negativ indflydelse på menneskers fysiske og psykiske velvære. For at kunne forstå hvad støj er, så er der nogle grundlæggende begreber, som man skal kende. Dem vil vi forsøge at beskrive i det følgende. Men først vil vi give læseren en kort introduktion til det, denne bog også handler om nemlig vibrationer.!

12 12 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer Figur 1 og 2 - Som ringe i vandet 1.2 HVAD ER VIBRATIONER? Når man taler om støj, bør man også tale om vibrationer. Vibrationer findes overalt om bord i et fiskefartøj. Der er mange vibrationskilder, der alle giver deres større eller mindre bidrag til, at vibrationer af forskellig intensitet kan mærkes ombord. Vibrationer er svingninger, der fremkaldes af de kræfter, som påføres eksempelvis dæk, fundament, spant, garnering etc. (figur 1). Kræfter er omdannet energi hvilket nødvendigvis må betyde, at vibrationer også er omdannet energi. Energi, der slippes løs, omdannes altid til varme. Vibrationer omdannes derfor også til varme. Uhensigtsmæssige vibrationer kan, udover at skabe en masse unødig støj, også betyde dårligere trivsel om bord og have en negativ effekt på skibets konstruktion. Revner i strukturen er et typisk eksempel på, hvad uhensigtsmæssige vibrationer kan medføre. 1.3 STØJ ER SOM RINGE I VANDET Lyd er tryksvingninger i luft. De frembringes som regel ved at flader eller genstande bringes til at svinge og derved overfører en tilsvarende svingning til luften. Den nemmeste og mest klassiske måde, at illustrere en tryksvingning og den måde de forplanter sig på, er ved følgende eksempel: Hvis man kaster en sten i en sø, kan man se, at der dannes små bølger/ringe på overfladen. Disse bølger kan man også kalde svingninger i vandet. Svingningerne ligesom ruller hen over overfladen, og man kan se, hvordan de spreder sig som ringe (figur 2). På samme måde opstår der bølger/ringe eller svingninger i en stålplade, hvis man slår på den med eksempelvis en hammer. Svingningerne forplanter sig i luften. Når svingningerne rammer ørets trommehinde, sættes den i bevægelse, hvilket er ensbetydende med, at man hører et brag eller et bank. Vibrationerne i stålpladen er via lydbølger i luften blevet til svingninger på trommehinden. 1.4 FREKVENS Støj og lyde opstår med andre ord, når svingninger i luften rammer ørets trommehinde. Nu er der imidlertid forskel på, hvordan lyde og støj lyder. I dagligdagen kalder vi det for lydens karakter. Når vi hører et tågehorn fra et større skib, siger vi, at tonen er dyb. Og når vi hører én slå en ske mod et glas, taler vi om en høj lyd. Udover det taler vi også om, at lyden er metallisk, skvulpende, knirkende eller måske susende. Disse mere subjektive beskrivelser af lyde bruger vi ofte, når vi skal gengive en oplevelse, vi har haft. Uden disse beskrivelser af støj og lyde ville vores sprog hurtigt komme til kort.

13 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer 13 db , A C Hz LZeg Cursor: (A) Leq=76,1 db LFmax=78,0 db LFmin=74,8 db Figur 3 - Måling efter ombygning - Gennemsnit: 69,2 db (A) Frekvensanalyse fra målingen i den kombinerede kabys og messe i bagbord side efter ombygningen Om lyden er dyb eller høj afgøres af dens frekvens. Frekvenser måles som svingninger pr. sekund. Når f.eks. en guitarstreng anslås, så fremkalder den en tone, og man kan se, at strengen svinger. Tonen frekvensen ændres ved, at man trykker ind på guitarens gribebræt. Tonen bliver enten højere eller dybere, alt efter hvor man presser ind på gribebrættet. Høje toner har høje frekvenser, og dybe toner har lave frekvenser. Generelt regner man med, at det menneskelige øre kan opfatte svingninger mellem Hertz (HZ). Hz = svingninger pr. sekund. Lyde og støj i hverdagen består dog sjældent kun af én tone. Støjen/lydbilledet er typisk sammensat af flere toner/frekvenser. Nogle gange er lydbilledet konstant og uden variationer, andre gange ændres det hele tiden. Om bord på et fiskefartøj er lydbilledet ofte konstant, hvorimod lyden/støjen fra en landevej er varierende, for den ændrer sig, hver gang en bil kører forbi. I lydtekniske termer kalder man et konstant lydbillede for en harmonisk svingning. Det betyder, at den er karakteriseret ved, at den gentages efter et vist tidsrum. Frekvenserne frembragt af de forskellige støjkilder giver ved sammenlægning det kombinerede signal. Det totale lydbillede kan på denne måde vises grafisk i et frekvensspektrogram. Frekvensspektrogrammet beskriver amplituden (lydtrykket) som funktion af frekvensen. Figur 3 er eksempel på, hvordan forskellige periodiske signaler og frekvenser påvirker hinanden og hvorledes det kombinerede lydbillede ser ud. For at få et indtryk af lydtryksniveauet set i forhold til frekvensen benyttes en frekvensskala. Frekvensskalaen kobler støjens lydtryk sammen med frekvensfordelingen. Af praktiske grunde er frekvensskalaen delt op i frekvensbånd. Lydtrykket bestemmes herefter indenfor hvert bånd ofte benævnt 1/1 eller 1/3 oktav. Når der er tale om frekvensanalyse om bord i fiskeskibe, skal frekvensanalysen altid udføres i 1/1 oktav.

14 14 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer Figur 4 - Decibelskala Udsættes en person for kontinuert støj på mere end 80 db(a) i 40 timer om ugen gennem længere tid, vil dette indebære en risiko for høreskader. 1.5 EGENFREKVENS Alle konstruktioner, elementer, komponenter, motorer etc. har en egenfrekvens. Som forklaret ovenfor betyder ordet frekvens svingninger pr. sekund. Ordet egenfrekvens er derfor de enkelte deles eller konstruktioners egne svingninger pr. sekund. Når en kraft påtvinges eksempelvis et dæk eller skot, vil antallet af svingninger være afhængig af konstruktionens stivhed og vægt. Konstruktionens antal svingninger pr. sekund er dens egenfrekvens. På fiskefartøjer er stor stivhed i konstruktionen ensbetydende med, at intensiteten af svingningen dæmpes hurtigere. Konstruktionen er simpelthen bedre til at optage kraften, den påtvinges. 1.6 RESONANS Resonans er et fænomen, der kan opstå, når en konstruktion eller et element påtvinges en kraft med en frekvens lig elementets egenfrekvens. Hvis kraften er stor nok, vil elementet svinge eller vibrere voldsommere og kan fremkalde resonansstøj. Resonans opstår tit under havnemanøvre, hvor eksempelvis et bestemt omdrejningstal på propellen, der er atypisk under normale driftsbetingelser, skaber mere støj og flere rystelser i skibet. 1.7 LYDTRYKNIVEAU Lydtrykniveau angives i decibel og forkortes db. Decibel er i tekniske vendinger en logaritmisk skala. Brugen af decibelskalaen (figur 4) er praktisk, fordi den udtrykker styrken af

15 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer 15 1 db Mindste ændring i lydtrykniveau der kan opfattes af det menneskelige øre. 3 db Hvis støjen fra to identiske kilder (f.eks. to hjælpemotorer der hver for sig har et lydtrykniveau på 100 db) lægges sammen, vil der ske en forøgelse af lydtrykniveauet (støjniveauet) på 3 db. 6 db Det menneskelige øre vil opfatte denne stigning som en væsentlig forskel i lydtrykniveauet. 10 db Opfattes som en fordobling af støjen.! lyden. Skalaen forholder sig objektivt til støjens og fortæller, hvornår der kan være risiko for høreskader. Decibelgrænserne (lyd-trykniveau) er bestemmende for, hvor meget det må støje bestemte steder på et skib, hvilket gør dem meget operationelle. Ovenstående variationer i lydtrykniveau angiver størrelsesordenen for, hvordan en given ændring i db opfattes af det menneskelige øre. Decibelskalaen er tilpasset det menneskelige øre. Det gør den meget brugbar i hverdagen. 1.8 RENTONE- OG BREDBÅNDET STØJ Lyd indeholder som tidligere nævnt frekvenser. Støj, der domineres af en frekvens, kaldes for rentonestøj. Frekvensen fra eksempelvis en generator under havneophold, hvor ingen andre maskiner er i brug, vil fremkalde rentonestøj. Ligeledes er klartonen fra en telefon eller lyden fra fjernsynets prøvebillede en rentonet lyd. Modsat indeholder bredbåndstøj flere frekvenser, hvilket typisk er et forhold, der gælder ombord i fiskefartøjer. Der findes mange støjkilder om bord, som alle bidrager med hver deres frekvens. Støjen indeholder med andre ord flere komponenter. Støjsignalet består af en kombination af disse støjtyper med bredbåndet støj overlejret med et antal mere eller mindre rene toner. Idet støj som regel består af mange frekvenser, og man ønsker at få et overblik over dem, deles frekvensskalaen op. Hver del kaldes et frekvensbånd. Frekvensbånd af forskellig bredde anvendes af praktiske hensyn. For et oktavbånd er øverste grænsefrekvens det dobbelte af nederste grænsefrekvens. Centerfrekvensen defineres som middelværdien af øvre og nedre grænsefrekvens for båndet. Måleapparater er i stand til at inddele støjen i frekvensbånd. Det gør det muligt at identificere hvilke frekvensområder, der bidrager mest til støjen. 1.9 FREKVENSANALYSE For at få et støjbillede laver man en frekvensanalyse. Enhver maskine efterlader et akustisk fingeraftryk afhængig af type. Normalt vil man dele frekvenserne op i områder kaldet oktavbånd. Denne opdeling giver en hurtig og simpel oversigt over lydniveauet ved de forskellige frekvenser og dermed mulighed for at se, om det er det generelle niveau eller enkelte frekvenser, der udgør støjen.

16 16 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer Figur 5 - Isolering af motor Denne analyse giver en bedre mulighed for at finde den rette løsning på det aktuelle problem. På side 13 er der vist en frekvensanalyse DÆMPNING Alle, der har prøvet at snakke sammen med en arbejdskollega i en stor tom auktionshal, ved hvor høj lyden kan opleves, og kan ganske givet også genkalde sig det ekko, der ofte høres i sådanne haller. Alle, der har prøvet at flytte ind i et nyt hus eller en ny lejlighed, kan sikkert også huske den rungende lyd, et møbleret værelse giver, når man træder ind i det. Når vi har haft disse oplevelser af lyden, ved vi godt, at den rungede lyd bliver dæmpet, så snart der kommer fisk og mennesker ind i auktionshallen, eller når der kommer møbler ind i værelset. Ekkoet og den rungende lyd formindskes eller forsvinder. I mere tekniske vendinger siger man, at et ekko formindskes, når lydbølgerne absorberes. Når noget absorberes, kan man lidt populært sige, at det forsvinder ind i et andet materiale, som når man tørrer vand op med en svamp. Figur 6 - Lyden reflekteres I det hele taget kan man sammenligne mange dæmpningsmaterialer med en almindelig svamp. Nogle svampe suger meget vand til sig, og andre suger mindre vand til sig. Svampens struktur, og det materiale, som svampen er lavet af, er bestemmende for, hvor god svampen er til at opsamle vandet. På tilsvarende måde kan man sige, at strukturen og dæmpningsmaterialet afgør, hvor meget lyden dæmpes i et eller andet vilkårligt værelse eller rum.

17 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer EFTERKLANGSTID Et rums efterklangstid er et mål for, hvor hurtigt ekkoet eller lydrefleksionerne dør ud. Efterklangstiden er den tid, det tager lydtrykniveauet at falde 60 db, efter en lydkilde er blevet afbrudt. Rummets volumen og mængden af absorberende materiale er afgørende for efterklangstiden. Som det fremgår af figur 6, reflekteres lyden i rummet uden absorptionsmaterialer rundt i rummet. Tiden, det tager, før lyden har lagt sig eller er klinget af, er derfor længere. Hvorvidt man ønsker en lang eller kort efterklangstid, afhænger af rummets formål. I en koncertsal, hvor store orkestre spiller symfonier, vil man typisk have brug for en anden efterklangstid end på et kontor. For rum eller lokaler på land er der fastsat grænser for efterklangstiden LUFT- OG STRUKTURBÅREN STØJ Støjen og vibrationerne, der findes om bord i et skib, kommer hovedsageligt fra hoved- og hjælpemaskineri, pumper, propeller, hydraulik etc. Støjen består af to bidrag, der transmitteres af to forskellige transmissionsveje. For det første består den af et bidrag, som stammer fra udstrålet luftlyd i lokalet, hvor kilden befinder sig. Denne støj udbredes gennem åbninger. Dette bidrag til støjen kaldes den luftbårne støj. Det andet bidrag skyldes, at støjkilden transmitterer og genererer svingninger/vibrationer i skibets konstruktion. Disse svingninger/vibrationer sætter de omgivende skotter, bjælker, dæk etc. i svingninger, som så transmitteres gennem skibets konstruktion, hvor den igen udstråles som lyd af dørk, skot, garnering, lofter og vinduer. Dette bidrag kaldes strukturbåren støj. Alt efter hvor langt man er fra støj- og vibrationskilden, udgør den strukturbårne støj om bord i fiskefartøjer typisk det største problem. Om det er struktur- eller luftbåren støj, har imidlertid først betydning ved valg af metode til reduktion af støjen. Luftlyd pakkes ind eller isoleres, hvorimod strukturbåren støj skal bekæmpes ved at isolere støjkilden fra resten af skibets konstruktion. Figur 7 og 8 - Strukturbåren støj

18 Vidste du......at en dæmpning af støjniveauet med 3 db betyder, at man kan opholde sig dobbelt så længe i støjen med samme risiko for høreskade...

19 19 Kapitel 2 Støjens virkning på øret og kroppen 2.1 STØJ OG HØRELSE Øret er et højt udviklet og sensitivt sanseorgan, der er i stand til at opfatte meget fine nuancer i lyden. I hverdagen tænker vi ikke meget over, hvordan øret virker. Det, vi er optaget af, er, om vi kan høre det, vi skal, om lyden er for høj, eller om den eksempelvis er irriterende eller beroligende. Til beskrivelse af lydstyrken bruges decibelskalaen. Decibelskalaen er lagt således an, at et menneske med normal hørelse kan høre et lydtryksniveau over 0 decibel (db). I den anden ende af høreskalaen findes menneskets smertetærskel, der er på 120 db. Decibelskalaen er en såkaldt logaritmisk skala. Det betyder, at en øgning af lydstyrken med 3 db fordobler lydenergien, der når øret. En dæmpning af støjniveauet med 3 db betyder, at man kan opholde sig dobbelt så længe i støjen med samme risiko for høreskade. Et højt lydtryksniveau i kort tid kan således give samme støjbelastning som et lavere niveau i længere tid. Af nedenstående tabel ses, hvor længe det er muligt at opholde sig i et støjfyldt lokale ved forskellige støjniveauer. I tabellen ses, at effekten af støj i 8 timer ved 90 db er den samme som i 10 minutter ved 107 db. Lydtryksniveauet er derfor afgørende for, hvor længe man kan tåle støjen. Hvad angår menneskets egen fornemmelse af lydvariationer, så opleves en stigning på 10 db som en fordobling af lydniveauet. Dette vil med andre ord sige, at 90 db lyder dobbelt så kraftigt som 80 db. Blot en sænkning af støjen på nogle få db har derfor også betydning. Til sammenligning af støjniveauer kan nævnes, at almindelig samtale foregår med en styrke på ca. 60 db. Overstiger støj fra omgivelserne 75 db, er det nødvendigt at hæve stemmen. Ved baggrundsstøj over 90 db må man råbe til hinanden. 8 timer 85 db(a) 4 timer 88 db(a) 2 timer 91 db(a) 30 minutter 97 db(a) 15 minutter 100 db(a)

20 20 Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen Figur 9 - Ørets opbygning 2.2 ØRETS OPBYGNING Øret kan opdeles i tre dele. Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Vi ser kun det ydre øre samt øregangen ind til trommehinden. Funktionen af det ydre øre er at forstærke lyden, inden den rammer trommehinden, og at bidrage til at retningsbestemme lyde. Mellemøret er et luftfyldt hulrum, hvor der sidder tre små øreknogler hammeren, ambolten og stigbøjlen. Disse knogler overfører svingningerne fra trommehinden til det indre øre. I mellemøret findes der også to små muskler. Den ene bruges til at spænde trommehinden, og den anden bruges til at sikre, at der ikke kommer for store svingninger i stigbøjlen. På den måde kan øret i korte perioder selv dæmpe en smule for store lydstyrker. Det indre øre er et væskefyldt hulrum, hvor ligevægtsorganet og øresneglen findes. I øresneglen sidder en række hårceller. De omdanner svingningerne til nerveimpulser, der via nervebanerne sendes til hjernen. Ørets følsomhed varierer i forhold til tonehøjden. Derfor sker der i øret en vis vægtning af lydbilledet, som man hører, hvorfor det er hensigtsmæssigt at korrigere/vægte de målte lydtryksniveauer, så de passer bedre med det, der høres. Det gøres med et såkaldt A-vægtnings filter. A-vægtningen bevirker, at der skæres af de høje og de dybe toner, når der måles. Når en målt lydstyrke er korrigeret med A-vægtningsfilter, angives lydstyrken som db(a).

21 Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen STØJENS VIRKNING PÅ MENNESKET I HVERDAGEN Støj har en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker!!!! Vedvarende støjbelastning over 80 db(a) indebærer risiko for høreskader. Vedvarende støjbelastning på 85 db(a) indebærer risiko for alvorlige høreskader. Vedvarende støjbelastning på 90 db(a) indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næsten tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 db(a). Kraftig impulsstøj med spidsværdier over db(c) kan skade hørelsen selv ved ganske få kortvarige påvirkninger. Impulsstøj kommer fra fx slag, metal mod metal.!!!! Støj kan bl.a. ved at ændre åndedrætsrytme og øge blodtrykket belaste og skade organismen over længere tid. Visse kemiske stoffer kan gøre øret mere følsomt for støj eller kan på anden måde skade hørelsen. Kraftige vibrationer, der optræder sammen med støj, kan forøge risikoen for høreskader. Svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration, og selv svag støj kan være psykisk belastende.! Støj kan medføre tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed (hvor selv lyde med forholdsvis lavt niveau forekommer meget generende).

22 22 Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen Støj påvirker således ikke kun hørelsen, men hele kroppen og den måde den fungerer på, og de psykologiske virkninger af støj kan være lige så slemme som de fysiske. Mens en høj støjpåvirkning (sundhedsskadelig støj) kan medføre hørenedsættelse, kan en mindre støjpåvirkning (generende støj) også give en række sundhedsmæssige effekter. Når kroppen udsættes for støj, reagerer den ved at producere en række hormoner, der øger kroppens beredskab mod farer såkaldte stresshormoner, der ruster kroppen til flugt eller kamp for at overleve. På den måde kan reaktionen være nyttig, men hvis der ikke er brug for et sådant beredskab, kan støj medføre en uhensigtsmæssig stressreaktion. Et højt vibrationsniveau kan have en tilsvarende negativ effekt, og kombinationen af støj og vibrationer, som er hyppig på skibe, må derfor begrænses mest muligt. 2.4 HØRESKADERS OPSTÅEN Når man har været støjeksponeret, er hørelsen påvirket i noget tid efter. Herefter bliver hørelsen som regel normal. Men gentager det sig, kan der komme varige kroniske skader på hørelsen. Kronisk hørenedsættelse opstår, når en person udsættes for vedvarende støj på over ca. 80 db(a) over længere tid. Støjens styrke og varighed er afgørende for risikoen for høreskader, som stiger ved flere års ophold i støjende omgivelser. Dansk Standard har på baggrund af viden og erfaringer udarbejdet nedenstående tabel (DS 797, Bedømmelse af støjeksponering på arbejdspladsen med henblik på hørebeskyttelse ) til vurdering af denne risiko. Høreskaden opstår ved, at de mikroskopiske hårceller, der opfanger bevægelser i øresneglens væske, nedslides. Hårcellerne bliver først deformeret og herefter ved yderligere støjpåvirkning ødelagt. Sker dette, er høreskaden permanent. Høreskader kan også opstå ved en enkelt og meget kraftig støjimpuls som f.eks. en eksplosion. Herved kan et område med hårceller blive ødelagt momentant. Denne høreskade vil også være permanent. Gentagne korte støjpåvirkninger af høj intensitet, som fx et hårdt slag fra metal på metal (såkaldt impulsstøj), er særlig tilbøjelige til at give høreskader som dem, der opstår efter vedvarende støjpåvirkning. 2.5 FORSKELLIGE RISICI FOR HØRESKADER Mennesker har forskellig risiko for, at en høreskade opstår. De mest følsomme personer får begyndende hørenedsættelse kort tid efter udsættelse for sundhedsskadelig støj, mens andre tåler støjen meget længere. Derfor kan det være fornuftigt at undersøge støjudsattes hørelse ved en såkaldt audiometri (høreprøve), som kan fange begyndende hørenedsættelse, allerede før man selv er opmærksom herpå. Støjbelastning på arbejdspladsen i 10 år Risiko for høreskade 80 db(a) 0% 85 db(a) 4% 90 db(a) 11% 95 db(a) 24%

23 Støj påvirker også andet end hørelsen Støj påvirker koncentrationsevnen Støj øger risikoen for fejl og ulykker Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen 23 Støjudløst stress kan påvirke åndedrætsrytme og blodtryk Støj reducerer arbejdsevne og produktivitet Støj kan give hovedpine Støj forstyrrer nattesøvnen! 2.6 DE SKADELIGE VIRKNINGER Høreskaden starter ved de høje toner omkring 4000 Hertz. Derfor viser en begyndende høreskade sig ved, at den skadede person synes, at andre mumler, da han har besvær med at høre forskel på konsonanter som eksempelvis t- og s-lyde. Der er allerede nu opstået en permanent høreskade, og personen kan opleve misforståelser, og at andre ikke gider tale med ham, fordi han er svær at kommunikere med. Ved yderligere høreskade inddrages flere frekvensområder. Når evnen til at kommunikere med andre bliver forringet, er det særlig svært at følge med i samtaler, hvor flere personer taler samtidigt eller at kommunikere, hvis der er baggrundsstøj. Kommunikationsproblemer kan også øge risikoen for ulykker om bord. Tinnitus er et symptom, der i mange tilfælde følger med en høreskade og mærkes som en generende ringende lyd eller susen for ørene. Tinnitus er beskrevet som at sætte en støvsugerslange op til øret eller som en kraftig tone - som klartonen fra en telefon. Tinnitus kan optræde i en periode eller blive kronisk og kan i så tilfælde medføre søvnbesvær, irritabilitet og i ekstreme tilfælde depression.

24 24 Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen 2.7 FOREBYGGELSE AF STØJSKADER Støjniveauet under arbejde skal holdes så lavt, som det er teknisk muligt og rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Unødig støjbelastning kan dæmpes ved hjælp af tekniske løsninger eller organisatoriske tiltag, og det er bedst at dæmpe støj ved kilden. Støjende udstyr, fx maskineri, kan gøres mindre støjende ved udskiftning (fx til mindre støjende udstyr), ved vedligeholdelse (fx fastgørelse eller smøring) eller ved indkapsling. Unødig støjbelastning skal undgås både ved forekomst under og over grænseværdien. Man kan bl.a. tage følgende forhold i betragtning, når man skal vurdere, om støjbelastningen er unødig: Er god praksis i branchen fulgt? Er velkendte måder til at støjdæmpe maskiner udnyttet? Er maskinerne ordentligt vedligeholdt? Er støjende og ikke støjende aktiviteter adskilt?

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed.

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Støj Vejledning om vurdering og forebyggelse Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Støj i den grafiske branche

Støj i den grafiske branche Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk Branchearbejdsmiljøråd Indhold 3 5 10 12 16 17 23 31 Støj kan dæmpes Historier fra det virkelige liv Schultz Grafisk tager støjen alvorligt Fra produktionslokale

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchevejledning støj i luftfartøjer Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord I 2006 trådte nye regler i kraft vedrørende besætningslemmers udsættelse for

Læs mere

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG N O G E T P Å H J E R T E FORBRUG MAD SUNDHED JOAN ØRTING KRISER ER GULD OG LYKKEN LÅ PÅ LANGELAND SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET RODFRUGT UNDSKYLD, MEN ER DU HØFLIG NOK? MUSIK I ØRERNE GIVER UNGE HØRETAB FEBRUAR

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13

Akustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Akustisk design med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Introduktion Et nedhængt loft er langt den mest almindelige akustiske behandling af et rum. I de fleste tilfælde er denne løsning også tilstrækkelig

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000) Hvad er tinnitus? Ordet tinnitus kommer af latin og er fagudtrykket for øresusen eller ringen for ørerne. Tinnitus er ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

på arbejdspladsen Akustik

på arbejdspladsen Akustik Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr. 7-099-2/2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Støjdæmpning med glas

Støjdæmpning med glas Støjdæmpning med glas Teknisk vejledning Indledning Det kunne være en søndag eftermiddag, hvor du sidder indendørs og læser en god bog, måske ligger du i din seng og skal til at sove eller sidder på arbejdet

Læs mere

OrtoSense Wind Power. 24 marts 2010 Green Engineering Technology Day

OrtoSense Wind Power. 24 marts 2010 Green Engineering Technology Day Missionen for OrtoSense er at måle vibrationer i vindmøller og beregne komponenters oscillationskarakteristik. Hermed bestemme møllens driftstilstand 1 OrtoSense ApS blev stiftet i august 2006 af Frank

Læs mere

Støj i landbruget. er det et problem? Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

Støj i landbruget. er det et problem? Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Denne pjece og rapporten "Støj i landbruget en eksempelsamling" kan bestilles ved henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord eller downloades fra www.barjordtilbord.dk Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS MÅLEUDSTYR HOS DE GODKENDTE LABORATORIER Orientering nr. 3 Ole F. Carlsen/Torben Holm Pedersen 2-7-19 OVERSIGT OVER MÅLEUDSTYR LYDTRYKMÅLING FFT-ANALYSE BÅNDOPTAGELSE OKTAVANALYSE

Læs mere

Gulve og akustik Juli 2013

Gulve og akustik Juli 2013 Gulve og akustik Juli 2013 Entreprenører og leverandører i gulvbranchen møder ofte forventninger om at gulvet kan "løse de akustiske" krav der stilles til det moderne byggeri. Begreberne bruges i flæng

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret Patientvejledning Hul på trommehinde Operation i mellemøret Det anslås at ca. hver 10. dansker har et behandlingskrævende høretab. Nedsat hørelse påvirker taleforståelsen og evnen til at opfatte andre

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Støj Tekst i grundskolen

Støj Tekst i grundskolen TEMA Støj Tekst i grundskolen indsættes Titel på dokument 1 Støj i grundskolen En rapport om støjproblemer i grundskolen om årsager, løsninger og praktiske erfaringer fra Danmark og udlandet 2 Titel på

Læs mere

Gode råd når du skal købe fiskeskib

Gode råd når du skal købe fiskeskib Gode råd når du skal købe fiskeskib 1 Det er en stor beslutning at købe et fiskeskib Vi synes, det er vigtigt, at du får det rigtige skib med hjem. Følg rådene her, så er du godt på vej til en god handel.

Læs mere

Ingenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Ingenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige 1 Spørgeskemaer vid Yrsel-Tinnitus-Smärta YTS-kliniken Navn Alder Adresse Telefon Mobiltelefon E-mailadresse Dato Stilling Studerende Pensionist Sygefravær Har du en av følgende sygdomme? Ja Nej Hjerte-/karsygdom

Læs mere

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Maskintilstand VIBRO CONSULT Tilstandskontrol Havari x 10 x 2,5 Fejl Drifttid Hvad er en frekvens? Sammensat signal Harmoniske signaler 1 sek. t = + + 1

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager Interferens Interferens er et alvorligt problem for short range enheder, men der er muligheder for at teste resistensen over for interferensen. I denne artikel beskrives nogle af de konsekvenser og scenarier,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Forsøg til "Lyd i Oceanerne "

Forsøg til Lyd i Oceanerne Forsøg til "Lyd i Oceanerne " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Lyd i Oceanerne". Alle forsøgsvejledningerne indledes med

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Tagdækning med sikkerhed

Tagdækning med sikkerhed Tagdækning med sikkerhed Tagdækning Gasprodukter og sikkerhed Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas til tagdækning. Det er både en transportabel og effektiv energikilde. Men som ved

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere