STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE"

Transkript

1 STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE

2 Auktionsgade 1b 6700 Esbjerg Tel: Fax:

3 STØJ- OG VIBRATIONSGUIDE

4 4 Forord Støj- og vibrationsguide Redigeret af: Direktør Flemming Nygaard Christensen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Udgivet: 3. udgave januar Webudgave / bogform.

5 Forord 5 Støj- og vibrationsproblemer har fået mere og mere opmærksomhed i de senere år. Det skyldes dels, at myndighederne i dag stiller større krav til, hvilket støjniveau der må være om bord i et fiskefartøj, og dels at erhvervet ikke længere betragter støj som noget, der bare er der. Søfartsstyrelsen formulerer deres krav på støjområdet således: Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Fastsatte græn seværdier skal overholdes. Støj- og vibrationsproblemer kan og skal indenfor rimelighedens grænser derfor bekæmpes. Hvis problemerne skal løses, kræves der imidlertid både viden, vilje og kunnen. Der eksisterer i dag en stor viden på området, og der er mange måder at bekæmpe problemerne på. Denne guide samler nogle af de erfaringer og den viden, der findes på området. Det er Fiskeriets Arbejdsmiljøråds håb, at håndbogen kan hjælpe og rådgive værfter, fiskere og sikkerhedsudvalg o.a. så eventuelle problemer bedre kan håndteres. Målet er at skabe et praktisk og brugbart værktøj. Der er udarbejdet en række løsningsforslag til typiske støjproblemer, og bogen indeholder desuden en grundviden, der er nyttig, når støjproblemer skal diskuteres og bekæmpes. Støjproblemer kan bekæmpes, men det er vigtigt at vide, hvordan det gøres på den bedste og billigste måde. Bekæmpelse af støjproblemer kræver, at man tænker sig om, ellers risikerer man at spilde både tid og penge. God læselyst og held og lykke med bekæmpelsen af støj og vibrationer. Med venlig Hilsen Direktør Flemming Nygaard Christensen

6 6 Indhold Kapitel 1 Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer HVAD ER STØJ? HVAD ER VIBRATIONER? STØJ ER SOM RINGE I VANDET FREKVENS EGENFREKVENS RESONANS LYDTRYKNIVEAU RENTONE- OG BREDBÅNDET STØJ FREKVENSANALYSE DÆMPNING EFTERKLANGSTID LUFT- OG STRUKTURBÅREN STØJ 17 Kapitel 2 Støjens virkning på øret og kroppen STØJ OG HØRELSE ØRETS OPBYGNING STØJENS VIRKNING PÅ MENNESKET I HVERDAGEN HØRESKADERS OPSTÅEN RISIKO FOR HØRESKADER DE SKADELIGE VIRKNINGER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER 24 Kapitel 3 Måling og beregning af støjbelastninger MÅLING OG BEREGNING AF STØJ BEREGNING AF STØJBELASTNING EKSEMPEL PÅ STØJBEREGNING 29 BEREGNINGSMETODE 29 TABEL 3.1 STØJPOINT FOR STØJNIVEAU DB(A) 30 TABEL 3.2 OMSÆTNING AF STØJPOINT TIL LAEQ OVER EN 24 TIMERS ARBEJDSDAG 31

7 Indhold 7 Kapitel 4 Den analytiske problemløsningsmodel GENERELT UNØDIG STØJ OM BORD I FISKESKIBE DEN ANALYTISKE PROBLEMLØSNINGSMODEL BRUGT PÅ STØJOMRÅDET 34 Kapitel 5 Principper for dæmpning af støj og vibrationer GENERELT HVORDAN ER DET BEDST AT REDUCERE STØJ OG VIBRATIONER? ISOLERING OG ABSORPTION MASSE OG STIVHED PRINCIPPER FOR DÆMPNING AF STØJ P.G.A. VIBRATIONER ABSORPTIONSKOEFFICIENTER OG REDUKTIONSTAL EKSEMPEL PÅ BRUG AF ABSORPTIONSTAL OG FREKVENSANALYSE 48 Kapitel 6 Forskellige typer støj- og vibrationskilder om bord i et fiskefartøj PROPELLER MASKINERI OM BORD HYDRAULIK VENTILATION 55 Kapitel 7 Elastisk opstilling af maskineri INDLEDNING HVOR EFFEKTIV EN STØJDÆMPNING ER ELASTISK OPSTILLING? ELASTISK OPSTILLING KRÆVER OMTANKE SVINGNINGSDÆMPERE - GUMMIKLODSER SVINGNINGSDÆMPERENS BEGRÆNSNINGER FASTMONTERET GEAR MED FLEKSIBEL KOBLING KOMPENSATORER OG OPHÆNGNINGER TIL RØGGASANLÆG RØRFORBINDELSER INSTALLATION AF RØRSYTSEM DRIFT OG VEDLIGEHOLD ERFARINGER FRA EKSISTERENDE ANLÆG 68

8 8 Indhold Kapitel 8 Eksempel på problemløsning med nogle delløsninger 71 BESKRIVELSE AF OMBYGNINGEN AF R 500 PERNILLE KIM 72 A - HVAD ER PROBLEMET? KORTLÆGNING AF STØJEN 73 B1 - HVAD VED VI OM PROBLEMET? 73 B2 - HVAD KAN VI GØRE FOR AT LØSE PROBLEMERNE? 73 C1 - HVAD VIL VI GØRE? 74 C2 - HVORDAN VIL VI GØRE DET? 74 D - EVALUERING 74 Kapitel 9 Løsningsforslag MASKINRUM: HOVEDMOTOR MASKINRUM: STØJ FRA UDSTØDNING MASKINRUM: STØJ FRA PROPELLER MASKINRUM: MOTORER, PUMPER ETC MASKINRUM: STØJ FRA RØRSYSTEMER MASKINRUM: STØJ FRA HYDRAULIKSYSTEM MASKINRUM: STØJ FRA VENTILATION APTERING: STØJ FRA HOVEDMOTOR APTERING: STØJ FRA UDSTØDNING APTERING: STØJ FRA PROPELLER APTERING: STØJ FRA MOTORER, PUMPER ETC APTERING: STØJ FRA RØRSYSTEMER APTERING: STØJ FRA VENTILATION APTERING: STØJ FRA HYDRAULIKSYSTEMER APTERING: GENERELT APTERING: DØRK APTERING: SKOT APTERING: LOFTGARNERING ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA HOVEDMOTOR ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA UDSTØDNING ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA MOTORER, PUMPER ETC ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA RØRSYSTEMER ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA HYDRAULIKSYSTEMER ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK: STØJ FRA VENTILATION ARBEJDSSTEDER UNDER DÆK ARBEJDSSTEDER ÅBENT DÆK ARBEJDSSTEDER ÅBENT DÆK: STØJ FRA HYDRAULIKSYSTEMER 104

9 Indhold 9 Appendiks 1 Uddrag af sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe 107 Appendiks 2 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, arbejdsmiljø i skibe, kapitel A III B(1), fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger, 1. januar Appendiks 3 Cases 139 LIDEN KIRSTEN T REYKJANES E KAP FARVEL T LANGHOLM L FISKERIETS ARBEJDSMILJØTJENESTE SAMARBEJDER MED VÆRFTER, FISKERE OG HÅNDVÆRKERE 150 BLUE LADY HM VIKING H

10

11 11 Kapitel 1 Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer 1.1 HVAD ER STØJ? Støj er et fænomen, det kan være svært at få styr på. Alle som ved noget om det benytter typisk et sprog, der mere minder om kinesisk end en forklaring på dansk. Ganske vist forstår man godt de fleste af ordene, men man forstår ikke betydningen af den måde, de er sat sammen på. I hverdagen taler vi om støj eller larm som værende noget, der irriterer, forstyrrer eller smerter. Der er støj overalt. Måden, vi opfatter lyd på, er afhængig af, hvordan vi oplever den. Vi taler først om lyd som værende støj, når den bliver generende eller uønsket. Lidt populært er det vel næppe forkert at hævde, at støj er lyd, men at lyd ikke nødvendigvis behøver at opfattes som støj. To personer kan have en vidt forskellig opfattelse af, hvordan musikken ved eksempelvis en Heavy Metal koncert har været. Den ene vil måske sige, at det var fed musik, den anden person vil måske ærgre sig over, at han eller hun ikke tog et par høreværn med. Denne mere følelsesladede og individuelle vurdering af, om noget er støj eller ej, vil vi ikke beskæftige os med her. Vi er interesserede i at finde ud af, om lydene, der blev spillet under koncerten, er skadelige for hørelsen eller ej, og i så fald hvad der kan gøres for at minimere den. En maskinmester, der i mange år har været beskæftiget i et maskinrum om bord på et skib, betragter måske støjen fra maskinen som sød musik. Selvom maskinen spinder som en kat, kan den udgøre en risiko for høreskader, hvis der ikke tages nogle forhåndsregler. Kort fortalt kan støj defineres således: Støj er lyde, der har en negativ indflydelse på menneskers fysiske og psykiske velvære. For at kunne forstå hvad støj er, så er der nogle grundlæggende begreber, som man skal kende. Dem vil vi forsøge at beskrive i det følgende. Men først vil vi give læseren en kort introduktion til det, denne bog også handler om nemlig vibrationer.!

12 12 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer Figur 1 og 2 - Som ringe i vandet 1.2 HVAD ER VIBRATIONER? Når man taler om støj, bør man også tale om vibrationer. Vibrationer findes overalt om bord i et fiskefartøj. Der er mange vibrationskilder, der alle giver deres større eller mindre bidrag til, at vibrationer af forskellig intensitet kan mærkes ombord. Vibrationer er svingninger, der fremkaldes af de kræfter, som påføres eksempelvis dæk, fundament, spant, garnering etc. (figur 1). Kræfter er omdannet energi hvilket nødvendigvis må betyde, at vibrationer også er omdannet energi. Energi, der slippes løs, omdannes altid til varme. Vibrationer omdannes derfor også til varme. Uhensigtsmæssige vibrationer kan, udover at skabe en masse unødig støj, også betyde dårligere trivsel om bord og have en negativ effekt på skibets konstruktion. Revner i strukturen er et typisk eksempel på, hvad uhensigtsmæssige vibrationer kan medføre. 1.3 STØJ ER SOM RINGE I VANDET Lyd er tryksvingninger i luft. De frembringes som regel ved at flader eller genstande bringes til at svinge og derved overfører en tilsvarende svingning til luften. Den nemmeste og mest klassiske måde, at illustrere en tryksvingning og den måde de forplanter sig på, er ved følgende eksempel: Hvis man kaster en sten i en sø, kan man se, at der dannes små bølger/ringe på overfladen. Disse bølger kan man også kalde svingninger i vandet. Svingningerne ligesom ruller hen over overfladen, og man kan se, hvordan de spreder sig som ringe (figur 2). På samme måde opstår der bølger/ringe eller svingninger i en stålplade, hvis man slår på den med eksempelvis en hammer. Svingningerne forplanter sig i luften. Når svingningerne rammer ørets trommehinde, sættes den i bevægelse, hvilket er ensbetydende med, at man hører et brag eller et bank. Vibrationerne i stålpladen er via lydbølger i luften blevet til svingninger på trommehinden. 1.4 FREKVENS Støj og lyde opstår med andre ord, når svingninger i luften rammer ørets trommehinde. Nu er der imidlertid forskel på, hvordan lyde og støj lyder. I dagligdagen kalder vi det for lydens karakter. Når vi hører et tågehorn fra et større skib, siger vi, at tonen er dyb. Og når vi hører én slå en ske mod et glas, taler vi om en høj lyd. Udover det taler vi også om, at lyden er metallisk, skvulpende, knirkende eller måske susende. Disse mere subjektive beskrivelser af lyde bruger vi ofte, når vi skal gengive en oplevelse, vi har haft. Uden disse beskrivelser af støj og lyde ville vores sprog hurtigt komme til kort.

13 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer 13 db , A C Hz LZeg Cursor: (A) Leq=76,1 db LFmax=78,0 db LFmin=74,8 db Figur 3 - Måling efter ombygning - Gennemsnit: 69,2 db (A) Frekvensanalyse fra målingen i den kombinerede kabys og messe i bagbord side efter ombygningen Om lyden er dyb eller høj afgøres af dens frekvens. Frekvenser måles som svingninger pr. sekund. Når f.eks. en guitarstreng anslås, så fremkalder den en tone, og man kan se, at strengen svinger. Tonen frekvensen ændres ved, at man trykker ind på guitarens gribebræt. Tonen bliver enten højere eller dybere, alt efter hvor man presser ind på gribebrættet. Høje toner har høje frekvenser, og dybe toner har lave frekvenser. Generelt regner man med, at det menneskelige øre kan opfatte svingninger mellem Hertz (HZ). Hz = svingninger pr. sekund. Lyde og støj i hverdagen består dog sjældent kun af én tone. Støjen/lydbilledet er typisk sammensat af flere toner/frekvenser. Nogle gange er lydbilledet konstant og uden variationer, andre gange ændres det hele tiden. Om bord på et fiskefartøj er lydbilledet ofte konstant, hvorimod lyden/støjen fra en landevej er varierende, for den ændrer sig, hver gang en bil kører forbi. I lydtekniske termer kalder man et konstant lydbillede for en harmonisk svingning. Det betyder, at den er karakteriseret ved, at den gentages efter et vist tidsrum. Frekvenserne frembragt af de forskellige støjkilder giver ved sammenlægning det kombinerede signal. Det totale lydbillede kan på denne måde vises grafisk i et frekvensspektrogram. Frekvensspektrogrammet beskriver amplituden (lydtrykket) som funktion af frekvensen. Figur 3 er eksempel på, hvordan forskellige periodiske signaler og frekvenser påvirker hinanden og hvorledes det kombinerede lydbillede ser ud. For at få et indtryk af lydtryksniveauet set i forhold til frekvensen benyttes en frekvensskala. Frekvensskalaen kobler støjens lydtryk sammen med frekvensfordelingen. Af praktiske grunde er frekvensskalaen delt op i frekvensbånd. Lydtrykket bestemmes herefter indenfor hvert bånd ofte benævnt 1/1 eller 1/3 oktav. Når der er tale om frekvensanalyse om bord i fiskeskibe, skal frekvensanalysen altid udføres i 1/1 oktav.

14 14 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer Figur 4 - Decibelskala Udsættes en person for kontinuert støj på mere end 80 db(a) i 40 timer om ugen gennem længere tid, vil dette indebære en risiko for høreskader. 1.5 EGENFREKVENS Alle konstruktioner, elementer, komponenter, motorer etc. har en egenfrekvens. Som forklaret ovenfor betyder ordet frekvens svingninger pr. sekund. Ordet egenfrekvens er derfor de enkelte deles eller konstruktioners egne svingninger pr. sekund. Når en kraft påtvinges eksempelvis et dæk eller skot, vil antallet af svingninger være afhængig af konstruktionens stivhed og vægt. Konstruktionens antal svingninger pr. sekund er dens egenfrekvens. På fiskefartøjer er stor stivhed i konstruktionen ensbetydende med, at intensiteten af svingningen dæmpes hurtigere. Konstruktionen er simpelthen bedre til at optage kraften, den påtvinges. 1.6 RESONANS Resonans er et fænomen, der kan opstå, når en konstruktion eller et element påtvinges en kraft med en frekvens lig elementets egenfrekvens. Hvis kraften er stor nok, vil elementet svinge eller vibrere voldsommere og kan fremkalde resonansstøj. Resonans opstår tit under havnemanøvre, hvor eksempelvis et bestemt omdrejningstal på propellen, der er atypisk under normale driftsbetingelser, skaber mere støj og flere rystelser i skibet. 1.7 LYDTRYKNIVEAU Lydtrykniveau angives i decibel og forkortes db. Decibel er i tekniske vendinger en logaritmisk skala. Brugen af decibelskalaen (figur 4) er praktisk, fordi den udtrykker styrken af

15 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer 15 1 db Mindste ændring i lydtrykniveau der kan opfattes af det menneskelige øre. 3 db Hvis støjen fra to identiske kilder (f.eks. to hjælpemotorer der hver for sig har et lydtrykniveau på 100 db) lægges sammen, vil der ske en forøgelse af lydtrykniveauet (støjniveauet) på 3 db. 6 db Det menneskelige øre vil opfatte denne stigning som en væsentlig forskel i lydtrykniveauet. 10 db Opfattes som en fordobling af støjen.! lyden. Skalaen forholder sig objektivt til støjens og fortæller, hvornår der kan være risiko for høreskader. Decibelgrænserne (lyd-trykniveau) er bestemmende for, hvor meget det må støje bestemte steder på et skib, hvilket gør dem meget operationelle. Ovenstående variationer i lydtrykniveau angiver størrelsesordenen for, hvordan en given ændring i db opfattes af det menneskelige øre. Decibelskalaen er tilpasset det menneskelige øre. Det gør den meget brugbar i hverdagen. 1.8 RENTONE- OG BREDBÅNDET STØJ Lyd indeholder som tidligere nævnt frekvenser. Støj, der domineres af en frekvens, kaldes for rentonestøj. Frekvensen fra eksempelvis en generator under havneophold, hvor ingen andre maskiner er i brug, vil fremkalde rentonestøj. Ligeledes er klartonen fra en telefon eller lyden fra fjernsynets prøvebillede en rentonet lyd. Modsat indeholder bredbåndstøj flere frekvenser, hvilket typisk er et forhold, der gælder ombord i fiskefartøjer. Der findes mange støjkilder om bord, som alle bidrager med hver deres frekvens. Støjen indeholder med andre ord flere komponenter. Støjsignalet består af en kombination af disse støjtyper med bredbåndet støj overlejret med et antal mere eller mindre rene toner. Idet støj som regel består af mange frekvenser, og man ønsker at få et overblik over dem, deles frekvensskalaen op. Hver del kaldes et frekvensbånd. Frekvensbånd af forskellig bredde anvendes af praktiske hensyn. For et oktavbånd er øverste grænsefrekvens det dobbelte af nederste grænsefrekvens. Centerfrekvensen defineres som middelværdien af øvre og nedre grænsefrekvens for båndet. Måleapparater er i stand til at inddele støjen i frekvensbånd. Det gør det muligt at identificere hvilke frekvensområder, der bidrager mest til støjen. 1.9 FREKVENSANALYSE For at få et støjbillede laver man en frekvensanalyse. Enhver maskine efterlader et akustisk fingeraftryk afhængig af type. Normalt vil man dele frekvenserne op i områder kaldet oktavbånd. Denne opdeling giver en hurtig og simpel oversigt over lydniveauet ved de forskellige frekvenser og dermed mulighed for at se, om det er det generelle niveau eller enkelte frekvenser, der udgør støjen.

16 16 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer Figur 5 - Isolering af motor Denne analyse giver en bedre mulighed for at finde den rette løsning på det aktuelle problem. På side 13 er der vist en frekvensanalyse DÆMPNING Alle, der har prøvet at snakke sammen med en arbejdskollega i en stor tom auktionshal, ved hvor høj lyden kan opleves, og kan ganske givet også genkalde sig det ekko, der ofte høres i sådanne haller. Alle, der har prøvet at flytte ind i et nyt hus eller en ny lejlighed, kan sikkert også huske den rungende lyd, et møbleret værelse giver, når man træder ind i det. Når vi har haft disse oplevelser af lyden, ved vi godt, at den rungede lyd bliver dæmpet, så snart der kommer fisk og mennesker ind i auktionshallen, eller når der kommer møbler ind i værelset. Ekkoet og den rungende lyd formindskes eller forsvinder. I mere tekniske vendinger siger man, at et ekko formindskes, når lydbølgerne absorberes. Når noget absorberes, kan man lidt populært sige, at det forsvinder ind i et andet materiale, som når man tørrer vand op med en svamp. Figur 6 - Lyden reflekteres I det hele taget kan man sammenligne mange dæmpningsmaterialer med en almindelig svamp. Nogle svampe suger meget vand til sig, og andre suger mindre vand til sig. Svampens struktur, og det materiale, som svampen er lavet af, er bestemmende for, hvor god svampen er til at opsamle vandet. På tilsvarende måde kan man sige, at strukturen og dæmpningsmaterialet afgør, hvor meget lyden dæmpes i et eller andet vilkårligt værelse eller rum.

17 Kapitel 1 - Definitioner og nyttig viden om støj og vibrationer EFTERKLANGSTID Et rums efterklangstid er et mål for, hvor hurtigt ekkoet eller lydrefleksionerne dør ud. Efterklangstiden er den tid, det tager lydtrykniveauet at falde 60 db, efter en lydkilde er blevet afbrudt. Rummets volumen og mængden af absorberende materiale er afgørende for efterklangstiden. Som det fremgår af figur 6, reflekteres lyden i rummet uden absorptionsmaterialer rundt i rummet. Tiden, det tager, før lyden har lagt sig eller er klinget af, er derfor længere. Hvorvidt man ønsker en lang eller kort efterklangstid, afhænger af rummets formål. I en koncertsal, hvor store orkestre spiller symfonier, vil man typisk have brug for en anden efterklangstid end på et kontor. For rum eller lokaler på land er der fastsat grænser for efterklangstiden LUFT- OG STRUKTURBÅREN STØJ Støjen og vibrationerne, der findes om bord i et skib, kommer hovedsageligt fra hoved- og hjælpemaskineri, pumper, propeller, hydraulik etc. Støjen består af to bidrag, der transmitteres af to forskellige transmissionsveje. For det første består den af et bidrag, som stammer fra udstrålet luftlyd i lokalet, hvor kilden befinder sig. Denne støj udbredes gennem åbninger. Dette bidrag til støjen kaldes den luftbårne støj. Det andet bidrag skyldes, at støjkilden transmitterer og genererer svingninger/vibrationer i skibets konstruktion. Disse svingninger/vibrationer sætter de omgivende skotter, bjælker, dæk etc. i svingninger, som så transmitteres gennem skibets konstruktion, hvor den igen udstråles som lyd af dørk, skot, garnering, lofter og vinduer. Dette bidrag kaldes strukturbåren støj. Alt efter hvor langt man er fra støj- og vibrationskilden, udgør den strukturbårne støj om bord i fiskefartøjer typisk det største problem. Om det er struktur- eller luftbåren støj, har imidlertid først betydning ved valg af metode til reduktion af støjen. Luftlyd pakkes ind eller isoleres, hvorimod strukturbåren støj skal bekæmpes ved at isolere støjkilden fra resten af skibets konstruktion. Figur 7 og 8 - Strukturbåren støj

18 Vidste du......at en dæmpning af støjniveauet med 3 db betyder, at man kan opholde sig dobbelt så længe i støjen med samme risiko for høreskade...

19 19 Kapitel 2 Støjens virkning på øret og kroppen 2.1 STØJ OG HØRELSE Øret er et højt udviklet og sensitivt sanseorgan, der er i stand til at opfatte meget fine nuancer i lyden. I hverdagen tænker vi ikke meget over, hvordan øret virker. Det, vi er optaget af, er, om vi kan høre det, vi skal, om lyden er for høj, eller om den eksempelvis er irriterende eller beroligende. Til beskrivelse af lydstyrken bruges decibelskalaen. Decibelskalaen er lagt således an, at et menneske med normal hørelse kan høre et lydtryksniveau over 0 decibel (db). I den anden ende af høreskalaen findes menneskets smertetærskel, der er på 120 db. Decibelskalaen er en såkaldt logaritmisk skala. Det betyder, at en øgning af lydstyrken med 3 db fordobler lydenergien, der når øret. En dæmpning af støjniveauet med 3 db betyder, at man kan opholde sig dobbelt så længe i støjen med samme risiko for høreskade. Et højt lydtryksniveau i kort tid kan således give samme støjbelastning som et lavere niveau i længere tid. Af nedenstående tabel ses, hvor længe det er muligt at opholde sig i et støjfyldt lokale ved forskellige støjniveauer. I tabellen ses, at effekten af støj i 8 timer ved 90 db er den samme som i 10 minutter ved 107 db. Lydtryksniveauet er derfor afgørende for, hvor længe man kan tåle støjen. Hvad angår menneskets egen fornemmelse af lydvariationer, så opleves en stigning på 10 db som en fordobling af lydniveauet. Dette vil med andre ord sige, at 90 db lyder dobbelt så kraftigt som 80 db. Blot en sænkning af støjen på nogle få db har derfor også betydning. Til sammenligning af støjniveauer kan nævnes, at almindelig samtale foregår med en styrke på ca. 60 db. Overstiger støj fra omgivelserne 75 db, er det nødvendigt at hæve stemmen. Ved baggrundsstøj over 90 db må man råbe til hinanden. 8 timer 85 db(a) 4 timer 88 db(a) 2 timer 91 db(a) 30 minutter 97 db(a) 15 minutter 100 db(a)

20 20 Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen Figur 9 - Ørets opbygning 2.2 ØRETS OPBYGNING Øret kan opdeles i tre dele. Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Vi ser kun det ydre øre samt øregangen ind til trommehinden. Funktionen af det ydre øre er at forstærke lyden, inden den rammer trommehinden, og at bidrage til at retningsbestemme lyde. Mellemøret er et luftfyldt hulrum, hvor der sidder tre små øreknogler hammeren, ambolten og stigbøjlen. Disse knogler overfører svingningerne fra trommehinden til det indre øre. I mellemøret findes der også to små muskler. Den ene bruges til at spænde trommehinden, og den anden bruges til at sikre, at der ikke kommer for store svingninger i stigbøjlen. På den måde kan øret i korte perioder selv dæmpe en smule for store lydstyrker. Det indre øre er et væskefyldt hulrum, hvor ligevægtsorganet og øresneglen findes. I øresneglen sidder en række hårceller. De omdanner svingningerne til nerveimpulser, der via nervebanerne sendes til hjernen. Ørets følsomhed varierer i forhold til tonehøjden. Derfor sker der i øret en vis vægtning af lydbilledet, som man hører, hvorfor det er hensigtsmæssigt at korrigere/vægte de målte lydtryksniveauer, så de passer bedre med det, der høres. Det gøres med et såkaldt A-vægtnings filter. A-vægtningen bevirker, at der skæres af de høje og de dybe toner, når der måles. Når en målt lydstyrke er korrigeret med A-vægtningsfilter, angives lydstyrken som db(a).

21 Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen STØJENS VIRKNING PÅ MENNESKET I HVERDAGEN Støj har en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker!!!! Vedvarende støjbelastning over 80 db(a) indebærer risiko for høreskader. Vedvarende støjbelastning på 85 db(a) indebærer risiko for alvorlige høreskader. Vedvarende støjbelastning på 90 db(a) indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næsten tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 db(a). Kraftig impulsstøj med spidsværdier over db(c) kan skade hørelsen selv ved ganske få kortvarige påvirkninger. Impulsstøj kommer fra fx slag, metal mod metal.!!!! Støj kan bl.a. ved at ændre åndedrætsrytme og øge blodtrykket belaste og skade organismen over længere tid. Visse kemiske stoffer kan gøre øret mere følsomt for støj eller kan på anden måde skade hørelsen. Kraftige vibrationer, der optræder sammen med støj, kan forøge risikoen for høreskader. Svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration, og selv svag støj kan være psykisk belastende.! Støj kan medføre tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed (hvor selv lyde med forholdsvis lavt niveau forekommer meget generende).

22 22 Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen Støj påvirker således ikke kun hørelsen, men hele kroppen og den måde den fungerer på, og de psykologiske virkninger af støj kan være lige så slemme som de fysiske. Mens en høj støjpåvirkning (sundhedsskadelig støj) kan medføre hørenedsættelse, kan en mindre støjpåvirkning (generende støj) også give en række sundhedsmæssige effekter. Når kroppen udsættes for støj, reagerer den ved at producere en række hormoner, der øger kroppens beredskab mod farer såkaldte stresshormoner, der ruster kroppen til flugt eller kamp for at overleve. På den måde kan reaktionen være nyttig, men hvis der ikke er brug for et sådant beredskab, kan støj medføre en uhensigtsmæssig stressreaktion. Et højt vibrationsniveau kan have en tilsvarende negativ effekt, og kombinationen af støj og vibrationer, som er hyppig på skibe, må derfor begrænses mest muligt. 2.4 HØRESKADERS OPSTÅEN Når man har været støjeksponeret, er hørelsen påvirket i noget tid efter. Herefter bliver hørelsen som regel normal. Men gentager det sig, kan der komme varige kroniske skader på hørelsen. Kronisk hørenedsættelse opstår, når en person udsættes for vedvarende støj på over ca. 80 db(a) over længere tid. Støjens styrke og varighed er afgørende for risikoen for høreskader, som stiger ved flere års ophold i støjende omgivelser. Dansk Standard har på baggrund af viden og erfaringer udarbejdet nedenstående tabel (DS 797, Bedømmelse af støjeksponering på arbejdspladsen med henblik på hørebeskyttelse ) til vurdering af denne risiko. Høreskaden opstår ved, at de mikroskopiske hårceller, der opfanger bevægelser i øresneglens væske, nedslides. Hårcellerne bliver først deformeret og herefter ved yderligere støjpåvirkning ødelagt. Sker dette, er høreskaden permanent. Høreskader kan også opstå ved en enkelt og meget kraftig støjimpuls som f.eks. en eksplosion. Herved kan et område med hårceller blive ødelagt momentant. Denne høreskade vil også være permanent. Gentagne korte støjpåvirkninger af høj intensitet, som fx et hårdt slag fra metal på metal (såkaldt impulsstøj), er særlig tilbøjelige til at give høreskader som dem, der opstår efter vedvarende støjpåvirkning. 2.5 FORSKELLIGE RISICI FOR HØRESKADER Mennesker har forskellig risiko for, at en høreskade opstår. De mest følsomme personer får begyndende hørenedsættelse kort tid efter udsættelse for sundhedsskadelig støj, mens andre tåler støjen meget længere. Derfor kan det være fornuftigt at undersøge støjudsattes hørelse ved en såkaldt audiometri (høreprøve), som kan fange begyndende hørenedsættelse, allerede før man selv er opmærksom herpå. Støjbelastning på arbejdspladsen i 10 år Risiko for høreskade 80 db(a) 0% 85 db(a) 4% 90 db(a) 11% 95 db(a) 24%

23 Støj påvirker også andet end hørelsen Støj påvirker koncentrationsevnen Støj øger risikoen for fejl og ulykker Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen 23 Støjudløst stress kan påvirke åndedrætsrytme og blodtryk Støj reducerer arbejdsevne og produktivitet Støj kan give hovedpine Støj forstyrrer nattesøvnen! 2.6 DE SKADELIGE VIRKNINGER Høreskaden starter ved de høje toner omkring 4000 Hertz. Derfor viser en begyndende høreskade sig ved, at den skadede person synes, at andre mumler, da han har besvær med at høre forskel på konsonanter som eksempelvis t- og s-lyde. Der er allerede nu opstået en permanent høreskade, og personen kan opleve misforståelser, og at andre ikke gider tale med ham, fordi han er svær at kommunikere med. Ved yderligere høreskade inddrages flere frekvensområder. Når evnen til at kommunikere med andre bliver forringet, er det særlig svært at følge med i samtaler, hvor flere personer taler samtidigt eller at kommunikere, hvis der er baggrundsstøj. Kommunikationsproblemer kan også øge risikoen for ulykker om bord. Tinnitus er et symptom, der i mange tilfælde følger med en høreskade og mærkes som en generende ringende lyd eller susen for ørene. Tinnitus er beskrevet som at sætte en støvsugerslange op til øret eller som en kraftig tone - som klartonen fra en telefon. Tinnitus kan optræde i en periode eller blive kronisk og kan i så tilfælde medføre søvnbesvær, irritabilitet og i ekstreme tilfælde depression.

24 24 Kapitel 2 - Støjens virkning på øret og kroppen 2.7 FOREBYGGELSE AF STØJSKADER Støjniveauet under arbejde skal holdes så lavt, som det er teknisk muligt og rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Unødig støjbelastning kan dæmpes ved hjælp af tekniske løsninger eller organisatoriske tiltag, og det er bedst at dæmpe støj ved kilden. Støjende udstyr, fx maskineri, kan gøres mindre støjende ved udskiftning (fx til mindre støjende udstyr), ved vedligeholdelse (fx fastgørelse eller smøring) eller ved indkapsling. Unødig støjbelastning skal undgås både ved forekomst under og over grænseværdien. Man kan bl.a. tage følgende forhold i betragtning, når man skal vurdere, om støjbelastningen er unødig: Er god praksis i branchen fulgt? Er velkendte måder til at støjdæmpe maskiner udnyttet? Er maskinerne ordentligt vedligeholdt? Er støjende og ikke støjende aktiviteter adskilt?

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Støjproblemer i virksomheden

Støjproblemer i virksomheden Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,

Læs mere

- DER ER STORT SET IKKE MERE SPEKTAKEL I VORES STYREHUS END I NYE BILER!

- DER ER STORT SET IKKE MERE SPEKTAKEL I VORES STYREHUS END I NYE BILER! Tema om støjdæmpning - EN REVOLUTION! DET ER SOM AT KOMME FRA EN TRABANT TIL EN MERCEDES! - HER ER SÅ STILLE, AT VI NÆSTEN IKKE MÆRKER, VI SEJLER! - DER ER STORT SET IKKE MERE SPEKTAKEL I VORES STYREHUS

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4 At-VEJLEDNING Måling af støj på arbejdspladsen At-vejledning D.7.4 April 2010 Erstatter marts 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Høreskadende støj, unødig støj og akustik Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe

Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe Regelværk: Meddelelse A, Kapitel III B(1) Udarbejdet af: IFN (CFS) Filnavn: Støjforhold i fiskeskibe-6 Version 4,0 af 12-12-2007 (MMO) Synsservice interne vejledninger

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den Se : I-BAR Arbejdsmiljøtopmøde 21-10-2015 Per Møberg Nielsen 1. Støj og Høreskader Generende lyd Høreskadende lyd Grundbegreber 2. Hvad kan vi gøre ved det? Bygning

Læs mere

KAPITEL 7. H. Magierkiewicz. Infralyd og. ultralyd

KAPITEL 7. H. Magierkiewicz. Infralyd og. ultralyd KAPITEL 7 Infralyd og H Magierkiewicz ultralyd 80 Infralyd Egenskaber Infralyd defineres som lydbølger med frekvens under 20 Hz Kilder og forekomst Infralyd forekommer i naturen ved torden samt i forbindelse

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring Ergonomi Støj Vibrationer - din fremtidssikring Tænker du ergonomisk? Selv små ændringer i dit arbejdsmiljø kan gøre underværker for dit helbred både i dag og i fremtiden. Læs derfor denne brochure grundigt

Læs mere

Bygningsfysik Lyd og bygninger

Bygningsfysik Lyd og bygninger Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed.

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven klassisk, akustisk musik Behold hørelsen og hold loven Reglerne Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og

Læs mere

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Akustisk rapport. Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub. Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004

Akustisk rapport. Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub. Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004 Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004 Udarbejdet: Niels Uhre Christensen Ringdams Kobbel 50 7100 Vejle nuc@iot.dk Side 2/10 lndholdsfortegnelse

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx: Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

Læs mere

- 2 - Hvad er tinnitus?

- 2 - Hvad er tinnitus? Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Glamsdalens Idrætsefterskole 1

Glamsdalens Idrætsefterskole 1 1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft

Læs mere

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Støj Vejledning om vurdering og forebyggelse Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde,

Læs mere

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner Dansk Lydisolering er en stabilt voksende virksomhed, der er bygget op omkring den erfaring, vi har fået

Læs mere

Rapport. Skydning og høreværn, med speciel fokus på hørehæmmede børn og unge. Udført for Birgitte Franck. We help ideas meet the real world

Rapport. Skydning og høreværn, med speciel fokus på hørehæmmede børn og unge. Udført for Birgitte Franck. We help ideas meet the real world We help ideas meet the real world Rapport Skydning og høreværn, med speciel fokus på hørehæmmede børn og unge Udført for Birgitte Franck Projektnr.: A900167-04 7. februar 2005 DELTA Dansk Elektronik, Lys

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

Akustikguiden.

Akustikguiden. Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

akustisk design ud fra rumform

akustisk design ud fra rumform akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at

Læs mere

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler. At-intern instruks nr. 12/2008 Ressortenhed: 5. kontor Oprettet: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. februar 2013 I: Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at sikre, at du som tilsynsførende reagerer

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Notat 26. juni 2014 JN/ACG/eksternstøj 26_06_2014 Sag nr. 13.974 Til Sag Emne : Schmidt Hammer Lassen Architects KPC Byg A/S : Administrationscenter Skanderborg : Beregning af ekstern støj. Antal sider:

Læs mere

Lyd og rum DELTA SDU DAG 17/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED

Lyd og rum DELTA SDU DAG 17/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED Lyd og rum DELTA SDU DAG 7/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED Fire overordnede hypoteser:. Kan man rent intuitivt udnævne et rum til at have

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007. Copyright Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, 7.-8. marts 2007. Materialet må ikke uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere