Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen"

Transkript

1 Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes evne til at have en undrende og spørgende holdning til naturen, dens lovmæssigheder og sammenhænge. Undervisningen foregår endvidere på de aktuelle, men foranderlige naturvidenskabelige præmisser, hvad enten disse synes at be- eller afkræfte skolens kristne grundholdning. Der lægges især vægt på at give eleverne: - en naturfaglig viden og indsigt, som er en forudsætning for forvaltning, stillingtagen og handling, - viden om naturvidenskabernes mange muligheder og få, men vigtige begrænsninger, - mulighed for at kunne glædes og forundres over skaberværket, - viden om og forståelse for såvel evolutionslæren som de kritiske argumenter imod den, - forståelse for mennesket som en del af naturen, men alligevel forskellig fra den, fordi mennesker er skabt i Guds billede, dvs. med sprog, selvbevidsthed og etisk ansvar, - grundlag for at tage ansvar for deres krop, sundhed og seksualitet, - grundlag for at kunne handle og vælge under en etisk forpligtelse på medmennesket, herunder vores efterkommere. 1

2 Formål for faget geografi for klassetrin Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes forvaltning af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin 2

3 Regionale og globale mønstre give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets forvaltning beskrive teorien om det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets forvaltning af naturgrundlaget, set i sammenhæng med bæredygtighed. Kultur og levevilkår kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter, begrundet i geografiske forhold. 3

4 Arbejdsmåder og tankegange undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering Delmål for faget geografi efter 8. klasse 4

5 Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) beskrive det globale vandkredsløb beskrive og forklare Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med biologi) beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Jorden kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling kende til fordelingen af verdens storbyer beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. Naturgrundlaget og dets forvaltning give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv kende processerne i et geologisk kredsløb: forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (fælles med fysik/kemi) kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og biologi) give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræneog dødislandskaber give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med biologi) kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og fysik/kemi) 5

6 kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner. Kultur og levevilkår kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til fødevareproduktion kende til energiproduktion lokalt, regionalt og globalt, herunder fossilt brændsel, atomenergi og vedvarende energi kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft kende til konflikter om grænsedragninger forskellige steder i verden kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herunder sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN. Arbejdsmåder og tankegange beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt anvende geografiske metoder og færdigheder herunder regional analyse i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets forvaltning af naturgrundlaget, herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, erhvervsforhold og befolkningsfordeling 6

7 læse og forstå informationer i faglige tekster anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plantevækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på grundlag af egne undersøgelser foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykartering og bosætningsmønstre, informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi). Delmål for faget geografi efter 9. klassetrin 7

8 Regionale og globale mønstre sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i sammenhænge sætte fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om pladetektonik analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser. Naturgrundlaget og dets forvaltning forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og mineraler i Danmark anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima (fælles med fysik/kemi) forklare teorien om landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent drikkevand i andre dele af verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med fysik/kemi) Kultur og levevilkår 8

9 forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet. Arbejdsmåder og tankegange begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer 9

10 kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof. bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejdet af kort og globus Undervisningsvejledning for faget geografi 10

11 Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er Regionale og globale mønstre Naturgrundlaget og dets forvaltning Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, del- og slutmål inddrages, og således at de geografiske sammenhænge fremtræder klart. Geografiske sammenhænge kan fx være, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, eller at levevilkårene i et område er påvirket af levevilkårene andre steder i verden og selv påvirker andre områders levevilkår Emnerne omfatter følgende typer regioner, fx en egn, et land eller en verdensdel regionale og globale mønstre, fx vedrørende klima, geologi eller produktion, handel og transport problemstillinger, fx økonomisk udvikling, globalisering, bæredygtig udvikling, befolkningstilvækst eller ressourceforbrug og miljø natur- og kulturgeografiske processer, fx byudvikling og landskabsdannelse. Emnerne er elementer i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner, folkeslag og kulturer med forskellige traditioner og værdier. Den samlede undervisning skal belyse Jorden som et system af interaktive regioner, der hver for sig bliver til og udvikles i et samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske sammenhænge. Planlægningen skal i øvrigt tage hensyn til, at eleverne skal kunne anvende det, de lærer, i andre sammenhænge. Dette indebærer, at det enkelte emne har sammenhæng med både foregående og efterfølgende emner. Praktiske aktiviteter og undersøgelser er ved siden af læsning og skriftligt arbejde en vigtig og naturlig del af undervisningen i geografi, bl.a. i forbindelse med feltarbejde og besøg på forskellige lokaliteter. Ved arbejdet med forskellige tekster lægges i undervisningen vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleverne i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes geografiske indhold. 1. forløb 6. klassetrin 11

12 Regionale og globale mønstre Undervisningen bygger på elevernes kendskab til og forståelse af lokale, regionale og globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen, i medier og fra natur- og teknikundervisningen De lokale, regionale og globale mønstre illustrerer, fastholder og perspektiverer arbejdet med elementer fra natur- og kulturgeografien. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at danne sig et billede af mindre og større mønstre og sammenhænge i deres omverden, da naturforhold og levevilkår i et område og for en befolkning ofte er resultat af sammenhænge, der rækker langt ud over det aktuelle område. Arbejdet med de lokale, regionale og globale mønstre og sammenhænge inddrager navngivne holdepunkter, ligesom elevernes kendskab til og billede af de lokale, regionale og globale mønstre udvikles, når de får mulighed for at samtale om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på verdenskort og regionale kort. De emner og problemområder, som eleverne kender fra den nære omverden, skal på udvalgte områder perspektiveres og sættes ind i en regional, global eller universel ramme. Undervisningen omfatter især egne observationer af vejret og sammenligning med en vejrudsigt arbejde med karakteristiske træk ved lokalområdet og dets udvikling. Sammenligning af geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene mennesker og deres levevilkår forskellige steder på Jorden viden om regionale og globale mønstre i sammenhold med viden om levevilkår for mennesker regionale og globale mønstre i fordeling af land og hav, landskabstyper, klimazoner og plantebælter samt vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele Naturgrundlaget og dets forvaltning Undervisningen bygger på elevernes kendskab til naturen og naturgrundlaget samt observationer og målinger fra ekskursioner og på skolen. 12

13 Naturen er dynamisk og i konstant forandring under påvirkning af forskellige processer. Resultatet af disse er grundlaget for menneskets forvaltning af naturen. Derfor er en indsigt i naturgeografiske begreber og fænomener central. Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for undervisningen. Forvaltning af naturgrundlaget resulterer i forskellige interessekonflikter, idet naturen som ressource og som livsgrundlag både har en økonomisk og en økologisk dimension. Modsætninger mellem økonomisk udvikling og miljøhensyn tydeliggøres i undervisningen, og bæredygtighed og ansvarlighed bliver i denne sammenhæng et centralt begreb. Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, naturvidenskabelige grundfortællinger, forskelligartede undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordskælv, får eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere til lignende fænomener andre steder i verden. I arbejde med emner som fx vejr og klima tages udgangspunkt i egne iagttagelser og undersøgelser. Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med naturens ændringer i tid og rum, så eleverne får forståelse af de generelle processer. Undervisningen kan give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener og processer, fx vandkredsløb, geologiske kredsløb, således at de kan give synlige udtryk for deres forståelse Undervisningen omfatter især naturanvendelse og naturbevarelse hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker menneskers levevilkår pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. miljøproblemer, lokalt, regionalt og globalt og deres betydning for menneskers levevilkår. Kultur og levevilkår Undervisningen bygger på elevernes kendskab til menneskeskabte forhold. Levevilkår er et resultat af menneskets samspil med naturen og de menneskeskabte omgivelser. Menneskers levevilkår overalt i verden er under påvirkning af hinanden, 13

14 gensidigt afhængige og dermed i konstant forandring. Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for undervisningen. Levevilkår er et af fagets centrale begreber. Der skal arbejdes med andre kulturer og forholdet mellem forskellige stater og mellem forskellige folkeslag. Undervisningen bør inddrage problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden. Undervisningen veksler mellem oplevelser, fortællinger, anvendelse af forskellige undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne selv er aktive og undersøgende. Undervisningen omfatter især: sammenligning og beskrivelse af de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport begrebet bæredygtighed og eksempler på bæredygtig udvikling anvendelse af teknologi, og hvordan denne indvirker på menneskers levevilkår Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen bygger dels på fagligt stof og geografiske kilder, dels på praktiske undersøgelser. Samspillet mellem teori og praksis og vurdering og formidling af stoffet er centralt. Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener og foretager sammenlignende undersøgelser, regionalisering og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Geografi handler om den konkrete omverden. Fagets redskaber anvendes til undersøgelse og beskrivelse af den nære og fjerne omverden og samspillet herimellem. Undervisningen skal give mulighed for varierede arbejds- og udtryksformer. Eleverne indsamler data og foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer og udbredelseskort. Elektroniske medier og instrumenter indgår som en væsentlig del af informationsindsamling, bearbejdning og ved fremlæggelse. Eleverne skal arbejde med at 14

15 beskrive, sammenligne og vurdere geografiske forhold aflæse informationer på forskellige korttyper herunder globus, topografiske kort samt fysiske og tematiske kort sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer anvende kort, både ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig. lokalisere verdensdele, regioner, lande, byer og naturgeografiske fænomener på kort og globus undersøge og registrere fænomener som temperatur, vind, nedbør, trafik og arealbenyttelse sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt formidle indsamlet geografiske data anvende geografiske databaser, elektroniske medier samt andre informationsteknologiske hjælpemidler formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver. 2. forløb klassetrin Regionale og globale mønstre Undervisningen bygger på elevernes kendskab til og forståelse af regionale og globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier. De regionale og globale mønstre illustrerer, fastholder og perspektiverer arbejdet med elementer fra natur- og kulturgeografien. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at danne sig et billede af større mønstre og sammenhænge i verden, da naturforhold og levevilkår i det enkelte land og for det enkelte folk ofte er resultat af sammenhænge, der rækker langt ud over det aktuelle område. Arbejdet med de regionale og globale mønstre og sammenhænge inddrager navngivne holdepunkter, ligesom elevernes kendskab til og billede af de regionale og globale mønstre udvikles, når de får mulighed for at samtale om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på verdenskort og regionale kort. Undervisningen omfatter især klimazoner og plantebælter det globale vandkredsløb det primære vindsystem fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv befolkningens og storbyers fordeling i verden fordelingen af verdens ressourcer, råstoffer og industriområder kommunikation, handel og transport fordeling af i- og ulande i verden 15

16 Naturgrundlaget og dets forvaltning Undervisningen bygger på elevernes kendskab til naturen og naturgrundlaget samt observationer og målinger fra ekskursioner og på skolen. Naturen er dynamisk og i konstant forandring under påvirkning af forskellige processer. Resultatet af disse er grundlaget for menneskets forvaltning af naturen. Derfor er en indsigt i naturgeografiske begreber og fænomener central. Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for undervisningen. Forvaltning af naturgrundlaget resulterer i forskellige interessekonflikter, idet naturen som ressource og som livsgrundlag både har en økonomisk og en økologisk dimension. Modsætninger mellem økonomisk udvikling og miljøhensyn tydeliggøres i undervisningen, og bæredygtighed bliver i denne sammenhæng et centralt begreb. Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, naturvidenskabelige grundfortællinger, forskelligartede undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordskælv, får eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere til lignende fænomener andre steder i verden. I arbejde med emner som fx vejr og klima tages udgangspunkt i egne iagttagelser og undersøgelser. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab og natur, herunder i forbindelse med feltarbejde, ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra forskellige regioner. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber i forståelsen af menneskets samspil med naturen. Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med naturens ændringer i tid og rum, så eleverne får forståelse af de generelle processer. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstillemodeller af landskaber, naturfænomener og processer, fx vandkredsløb, geologiske kredsløb, således at de kan give synlige udtryk for deres forståelse. Undervisningen omfatter især hovedpunkter i teorien om Jordens udviklingshistorie og geologiske processer og kredsløb baggrunden for årstidernes skiften, tidevandet og havstrømmene forskellige årsager til temperaturforskelle, vinde og nedbør samt deres sammenhæng med klima- og plantebælter det danske naturlandskabs dannelse, former og egenskaber muligheder for landbrugsproduktion og råstofindvinding forskellige steder i verden forskellige produktionsformer i forhold til den teknologiske og økonomiske udvikling vandkredsløbet og menneskers anvendelse af vand forskellige steder i verden. Kultur og levevilkår 16

17 Undervisningen bygger på elevernes kendskab til menneskeskabte forhold. Levevilkår er et resultat af menneskets samspil med naturen og de menneskeskabte omgivelser. Menneskers levevilkår overalt i verden er under påvirkning af hinanden, gensidigt afhængige og dermed i konstant forandring. Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for undervisningen. Levevilkår er et af fagets centrale begreber. Der skal arbejdes med andre kulturer og forholdet mellem forskellige stater og mellem forskellige folkeslag. Undervisningen bør inddrage problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden. Undervisningen veksler mellem oplevelser, fortællinger, anvendelse af forskellige undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne selv er aktive og undersøgende. Undervisningen omfatter især byers udvikling, opbygning og funktioner i Danmark byers udvikling i sammenhæng med befolkningsudvikling infrastruktur og kommunikationsformer regionalt og globalt levevilkår i udviklingslande samt årsagerne til fattigdomsudvikling forskellige kulturers værdier og traditioner, bl.a. i forbindelse med kulturmøder ressourcemæssige og økologiske problemer i forbindelse med en bæredygtig udvikling politisk, økonomisk, militært og humanitært samarbejde regionalt og globalt. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen bygger bl.a. på praktiske undersøgelser. Samspillet mellem teori og praksis og vurdering og formidling af stoffet er centralt. Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener og foretager sammenlignende undersøgelser, regionalisering og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Geografi handler om den konkrete omverden. Fagets redskaber anvendes til undersøgelse og beskrivelse af den nære og fjerne omverden og samspillet herimellem. Undervisningen skal give mulighed for varierede arbejds- og udtryksformer. Eleverne indsamler data og foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer og udbredelseskort. Elektroniske medier og instrumenter indgår som en væsentlig del af informationsindsamling, bearbejdning og ved fremlæggelse. Eleverne skal arbejde med at beskrive, sammenligne og vurdere geografiske forhold 17

18 aflæse informationer på forskellige korttyper herunder globus, topografiske kort samt fysiske og tematiske kort iagttage landskab og bebyggelse samt anvende principper for korttegning ved fremstilling af enkle kortskitser lokalisere verdensdele, regioner, lande, byer og naturgeografiske fænomener på kort og globus undersøge og registrere fænomener som temperatur, vind, nedbør, trafik og arealbenyttelse formidle indsamlet geografiske data anvende geografiske databaser, elektroniske medier samt andre informationsteknologiske hjælpemidler. 3. forløb 9. klassetrin I dette forløb arbejder eleverne med de samme faglige områder som i de første forløb, men der tilstræbes en dybere faglig forståelse. Eleverne skal i højere grad anvende og vurdere samt tage stilling og formidle stoffet. Regionale og globale mønstre Undervisningen bygger videre på elevernes forståelse af og evne til at forklare regionale og globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier, samt elevernes evne til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge. Eleverne skal bruge deres viden om de regionale og globale mønstre, når de analyserer elementer fra natur- og kulturgeografien. Det er vigtigt, at eleverne får et samlet billede af mønstre og sammenhænge i verden, så de kan orientere sig sikkert på verdenskortet og perspektivere og analysere natur- og kulturforhold forskellige steder. Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner, hvor eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de regionale og globale kredsløb og mønstre. Undervisningen omfatter især arbejde med naturgeografiske mønstre i sammenhæng med enkeltstående fænomener analyse af menneskers bosættelse sammenhængen mellem industrilokalisering, økonomi og bæredygtighed. Naturgrundlaget og dets forvaltning Elevernes viden om menneskets forvaltning af naturgrundlaget og kendskab til forandringer deraf, indgår i elevernes forståelse og perspektivering af ændringer i tid og rum. 18

19 Gennem kendskab til naturens forandring og menneskers påvirkning af naturens stabilitet får eleverne mulighed for at gå i dybden med forskellige interessemodsætninger. Ud fra tilegnet viden får eleverne mulighed for at analysere forskellige levevilkår og forvaltning af naturgrundlag. Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget. Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de har del i og vil få et ansvar for forvaltningen af naturgrundlaget. Begrebet bæredygtighed skal indgå i arbejdet med naturgrundlaget og dets forvaltning. Undervisningen omfatter især geologiske ændringer forskellige steder på Jorden klima og klimaændringer teorien om isens dannelse af landskaber naturens muligheder for levevilkår forskellige steder på Jorden. Kultur og levevilkår Eleverne skal kunne bruge deres kendskab til menneskeskabte forhold til en større forståelse af og stillingtagen til samspillet mellem natur og menneskeskabte omgivelser. I arbejdet med menneskers levevilkår anvender eleverne deres viden til analyse af problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden. En forståelse for politiske beslutninger vil kunne indgå i forklaringer og i arbejde med interessemodsætninger. Eleverne inddrager det tidligere tilegnede kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet med historiske og aktuelle geografiske emner. Fx de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres nye situation, de værdier de bringer med sig, og de værdier de møder. Undervisningen omfatter især konsekvenser af byvækst og befolkningsudviklingen konsekvenser af globalisering forståelse af betydningen af forskellige erhverv og levevilkår forskellige kulturers levevilkår og værdier konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre samt spørgsmål om bæredygtighed konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger. Arbejdsmåder og tankegange Fordybelse i fagligt stof og geografiske kilder er sammen med elevernes egne analyser og anvendelse af viden vigtige elementer i undervisningen. 19

20 I arbejdet med planlægning, gennemførelse og formidling lægges der stor vægt på vurdering. Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt. Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusioner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser og konklusioner indgår som en væsentlig del af undervisningen. Egne iagttagelser og analyser af natur- og kulturlandskaber indgår som baggrund for elevernes arbejde. Eleverne anvender it ved geografisk informationssøgning og til bearbejdning og formidling. Eleverne skal arbejde med at begrunde egne problemstillinger om geografiske forhold analysere og se mulige konsekvenser af udnyttelse af naturen bruge kort og globus i det selvstændige arbejde bruge måleinstrumenter formålstjenligt anvende og bearbejde data og fremstille grafiske afbildninger og udforme tekster ved hjælp af bl.a. elektroniske medier i forbindelse med undersøgelser og ved analyse af statistiske oplysninger. LM, BP, SM maj

Geografi delmål 8. kl.

Geografi delmål 8. kl. Geografi delmål 8. kl. Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) beskrive det

Læs mere

Undervisningsplan for geografi

Undervisningsplan for geografi Undervisningsplan for geografi Formål for faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk

Læs mere

GEOGRAFI. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

GEOGRAFI. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål GEOGRAFI GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen bliver alle elever undervist i faget Science fra første klasse. Dette arbejde

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Fagplan for 7. klasse i geografi Uge

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Fælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14

Fælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed

Læs mere

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Geografi 12/13 Basis materialer: Geotoper 3, grundbog Geotoper 3, arbejdshæfte

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Årsplan for geografi i 8. Klasse - 2016/2017

Årsplan for geografi i 8. Klasse - 2016/2017 Årsplan for geografi i 8. Klasse - 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fagformålene for faget geografi, herunder færdigheds og vidensmål efter 9. Klassetrin. Der lægges vægt

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge

Læs mere

Delmfll for faget Geografi

Delmfll for faget Geografi Formil for faget geografi" FormAlet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forst6else af de naturgivne og kulturskabte forudsetninger for levevilkdr i Danmark og i andre

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Årsplan for geografi i 7. Klasse - 2016/2017

Årsplan for geografi i 7. Klasse - 2016/2017 Årsplan for geografi i 7. Klasse - 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fagformålene for faget geografi, herunder færdigheds og vidensmål efter 9. Klassetrin. Der lægges vægt

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natur/teknik 2013/2014 Jenar Mahmoud

Årsplan for 6.klasse i natur/teknik 2013/2014 Jenar Mahmoud Årsplan for 6.klasse i natur/teknik 2013/2014 Jenar Mahmoud Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Natur/teknoli Fagformål for faget natur/teknoli Eleverne skal i faget natur/teknoli udvikle kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller Natur/Teknoli Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse under søgelser på baggrund af egne andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Geografi årsplan 2014/15

Geografi årsplan 2014/15 Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Der undervises i geografi fra 4. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

UVMs Undervisningsvejledning for faget Geografi

UVMs Undervisningsvejledning for faget Geografi UVMs Undervisningsvejledning for faget Geografi Indledning Undervisningsvejledningen for geografi er en revideret udgave af Vejledning Geografi 1994. Baggrunden er beskrevet i afsnittet Styrkede naturfag

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017 Årsplan for geografi i 9. Klasse - 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fagformålene for faget geografi, herunder færdigheds og vidensmål efter 9. Klassetrin. Der lægges vægt

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2012/13.

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2012/13. Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2012/13. Vi tager udgangspunkt i Fælles Mål og hvad undervisningsministeriet påpeger som værende formålet med faget N/T: Formålet med undervisningen i natur/teknik

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering 32-36 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde Tværfagligt med matematik. 37-41 Genstande og egenskaber Makkerarbejde 43-47 Hvor

Læs mere

Geografi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Geografi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Gerafi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i gerafi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Geografi C Pernille Kirstine

Læs mere

Geografi. Jonas Albrekt Karmann (JK), Lars Skytte (LA) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Geografi. Jonas Albrekt Karmann (JK), Lars Skytte (LA) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Geografi Årgang: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK), Lars Skytte (LA) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for : Formålet med i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Didaktiske overvejelser for 8.a i geografi, biologi og fysik/kemi

Didaktiske overvejelser for 8.a i geografi, biologi og fysik/kemi Årsplan for skoleåret 2012-13 Af Malene Juhl Lundberg Ovesen Didaktiske overvejelser for 8.a i geografi, biologi og fysik/kemi Indholdsfortegnelse 1. Didaktisk model 2. Didaktiske overvejelser for geografi

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område

Læs mere

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING 1 FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING visnings r e d n u løb ende fs kreds o Suppler t s l æ v le om k materia 8. og 9. klasse til 2 LÆRER- VEJLEDNING Materialet Fra tis til øl beer cycling kan anvendes som

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Formål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Fagformål for faget tysk Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Slut- og trinmål. Skift læseplanen ud behold MOSAIK-bøgerne G O GEOGRAF FORLAGET

Slut- og trinmål. Skift læseplanen ud behold MOSAIK-bøgerne G O GEOGRAF FORLAGET lut- og trinmål i G kift læseplanen ud behold -bøgerne GEGRF FRLGET lut- og trinmål i G- f Nils Hansen Grafisk tilrettelægning: van Jacobsen llustrationer fra Geografi 7 og Geografi 8 Tryk: Handy Print,

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Sløjd

Slutmål og undervisningsplan for faget Sløjd Sløjdundervisningens formål: Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 15/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI

LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI LÆSEPLAN FOR BIOLOGI OG GEOGRAFI Naturvidenskab handler om den fysiske verden, der omgiver os. Dette kan inddeles i områderne fysik, kemi, astronomi, geologi og biologi. Geografi og biologi er et eksamensfag

Læs mere