Sikkerhedsbelysning. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Sikkerhedsbelysning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Lovgivning... 2 Bygningsreglementet Eksempelsamlingen... 3 Stærkstrømsbekendtgørelsen... 3 Arbejdstilsynet... 4 Tekniske forskrifter... 6 Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter... 6 Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet... 6 Normer og standarder... 8 DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning... 8 Hvor skal der installeres sikkerhedsbelysning... 9 Formål... 9 Vejledning Anlægsopbygning Anlægstyper Drift og vedligehold (D&V) Installation: Dokumentation Opgaver:... 16

2 Indledning Sikkerhedsbelysning er en del af nødbelysningen. Nødbelysning omfatter både sikkerheds- og reservebelysning. Reservebelysningen kan fungere som en form for værdisikring, hvorfor der ikke stilles krav om reservebelysning i lovgivningen. Sikkerhedsbelysning skal fungere ved strømsvigt i det eller de berørte områder, når den normale belysning i et område ikke længere giver tilstrækkelig belysning Sikkerhedsbelysningens formål er at vejlede personer om flugtvejens placering og sikre, at farlige aktiviteter kan forsætte eller afsluttes på betryggende måde i tilfælde af svigt i bygningens normale strømforsyning. Sikkerhedsbelysning omfatter flugtvejsbelysning, panikbelysning og belysning af højrisikozoner. Typer af sikkerhedsbelysning (markeret med grønt) Sikkerhedsbelysning er lovgivningsmæssigt krævet de steder, hvor mange mennesker samles, hvor der forekommer natophold eller i forbindelse med arbejdssteder, hvor der foregår risikobetonede aktiviteter. Lovgivning Bygningsreglementet 2010 BR stk. 1-2: Brandtekniske installationer skal udføres, så de er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. - Flugtvejsbelysning er belyste, gennemlyste eller fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte ved udgangsdøre i flugtveje. Flugtvejsbelysning omfatter også belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler. Selvlysende skilte kan kun anvendes, hvor der er sikret lys til den nødvendige opladning. - Panikbelysning er den del af en nødbelysning, som skal tjene til at undgå panik og give en belysning, der giver personer mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes en flugtvej. I vejledningsteksten (SBI-Anvisning 230) står der: Flugtvejs- og panikbelysning Flugtvejs- og panikbelysning kan være nødvendig i bygninger, hvor der er mange mennesker, samt i bygninger, hvor evakuering vanskeliggøres af personernes mobilitet, evne til selv at redde sig ud eller manglende kendskab til bygningen. Flugtvejsbelysning sikrer, at der fra ethvert punkt i bygningen kan ses en selvlysende eller belyst henvisning til en flugtvej. 2

3 Panikbelysning sikrer, at personer kan orientere sig om og i flugtvejene. Normalt bør der være et lysniveau på mindst 0,5 lux i åbne flugtvejsområder og mindst 1 lux på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri. Flugtvejs- og panikbelysning bør opretholdes i så lang tid, som det tager at evakuere bygningen, typisk i minutter fra en utilsigtet afbrydelse af den almindelige belysning. Flugtvejs- og panikbelysning er nærmere omtalt i Brandteknisk vejledning 34, Sikkerhedsbelysning (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2002b). Eksempelsamlingen kapitel Flugtvejs- og panikbelysning står følgende: For at sikre en forsvarlig evakuering kan flugtvejs- og panikbelysning være nødvendig i bygninger, hvor der er mange mennesker samlet, samt i bygninger, hvor evakueringen er vanskeliggjort af personernes mobilitet, evne til selv at komme ud af bygningen eller manglende kendskab til bygningen. Flugtvejs- og panikbelysning bør opretholdes i så lang tid, som det tager at evakuere bygningen. Ofte bliver der anvendt anlæg, som opretholder belysningen i minutter efter en utilsigtet afbrydelse af den normale belysning. Flugtvejsbelysning er belyste, gennemlyste eller fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte, der placeres over eller umiddelbart ved udgangsdøre og flugtvejsdøre, suppleret med henvisningsskilte i fornødent omfang. Belyste skilte kan enten belyses forfra eller bagfra. Flugtvejsbelysning omfatter også belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler. Selvlysende skilte kan kun anvendes, hvor der er sikret lys til den nødvendige opladning. Panikbelysning er den del af en nødbelysning, som sikrer tilstrækkelig belysning af gulvarealer til at personer har mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes en flugtvej. Panikbelysning udføres, så personer kan orientere sig i/om flugtvejene. Dette kan normalt opnås ved, at panikbelysningen giver mindst 1,0 lux på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri. Stærkstrømsbekendtgørelsen Der skelnes imellem den almindelige belysning i flugtveje og nødbelysning. Reglerne for den almindelige belysning i flugtveje er omtalt i kapitel 804, medens reglerne for nødbelysning med tilhørende nødforsyning, er beskrevet i kapitel 805 og i kapitel 56. Efter kapitel 804 er der krav om, at installationen i flugtveje skal være opdelt på to eller flere grupper, der ikke forsynes gennem samme fejlstrømsafbryder, samt at ledningssystemer skal være anbragt udenfor rækkevidde eller være beskyttet mod mekaniske beskadigelse og have en kappe eller kapsling, som ikke kan nære eller sprede brand. I kapitel 805 er de installationsmæssige krav til installationen for nødbelysningen beskrevet. Her er det krævet, at ledningssystemerne opretholder strømforsyningen, så længe som muligt. Dette krav kan opfyldes ved, at der anvendes brandsikre kabler, som fx opfylder IEC Kablerne må, af hensyn til risiko for trækbelastning, ikke fastgøres til bygningsdele af brandbart materiale. 3

4 Der må heller ikke anvendes fastgørelsesmateriel, som ikke kan holde til varmepåvirkningerne, fx kabelclips og dybler af plast. Yderligere skal der ved samling i dåser af plast og lignende, anvendes klemmer med hus af porcelæn og det skal sikres, at lederne ikke kortsluttes under en brand. For at undgå utilsigtet afbrydelse af nødbelysningen, må der ikke anbringes koblingsudstyr, fx afbrydere, omskiftere, stikkontakter eller sikringer, i ledningerne efter overstrømsbeskyttelses udstyret, for den enkelte gruppe. Installationen skal opdeles, så der maksimalt installeres 12 belysningsarmaturer på hver strømkreds og nødbelysningen skal sluttes til en eller flere sikkerhedsstrømkilder, der i elektrisk henseende, er uafhængige af den normale strømforsyning. Hvis der i samme rum er to eller flere nødbelysnings armaturer, skal de fordeles på mindst to grupper, og således at armaturer ved siden af hinanden ikke hører til samme gruppe. Disse grupper må ikke forsynes gennem samme fejlstrømsafbryder. Disse krav gælder dog ikke for nødbelysningsarmaturer med indbyggede batterier, dog må de, hvis de er adresserbare ikke sidde på samme programmeringsgruppe. Der er særlige krav til dokumentation af nødbelysningsanlæg i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Der skal fx være et kredsskema for nødbelysningen anbragt ved hovedfordelingstavlen for nødbelysningen, med oplysninger om nødbelysningsstrømkredse, antal belysningsarmaturer i hver gruppe samt belastningen af hhv. hver gruppe og den totale belastning. Der skal også være en tegning af nødbelysningsinstallationen, med alle elektriske kontrolpunkter og fordelingstavler med materielplacering og tilhørsforhold, samt specielt koblingsudstyr og overvågningsudstyr for nødforsyningerne. Data over strømforbrugende materiel, der er permanent tilsluttet, skal findes på lister og der skal findes en vejledning for drift af nødbelysningsudstyret og nødforsyningen. Vejledningen skal være i overensstemmelse med den pågældende installation i alle detaljer. I kapitel 56 om nødforsyning, er de særlige regler for strømkredse til nødforsyning beskrevet. Sikkerhedsstrømkilder til nødforsyning skal være fast installeret og på en sådan måde, at de ikke påvirkes skadeligt ved svigt af den normale strømforsyning. Strømkilden skal have en hensigtsmæssig placering, og skal være anbragt således, at kun sagkyndige eller instruerede personer har adgang til disse. Fx kan de være anbragt uden for rækkevidde, i et særligt rum eller i en kapsling. Arbejdstilsynet At-vejledning A.1.10 Denne vejledning oplyser om kravene i arbejdsmiljølovgivningen til flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. Arbejdsmiljølovgivningens krav I det omfang, det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering og færdsel, skal færdselsveje, -arealer og flugtveje have tydelige markeringer af færdselsretninger, udgange og uventede niveauforskelle. Der skal være tilstrækkelig sikkerhedsbelysning (nødbelysning) i flugtveje. 4

5 Sikkerhedsbelysning (nødbelysning) Sikkerhedsbelysningens formål er at vejlede personer om flugtvejens placering og sikre, at farlige aktiviteter kan forsætte eller afsluttes på betryggende måde i tilfælde af svigt i bygningens normale strømforsyning. Flugtvejsbelysning Der skal være tilstrækkelig flugtvejsbelysning i flugtveje, hvortil der kræves belysning. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der altid skal findes nødbelysningsarmaturer i flugtveje, der er indrettet uden dagslystilgang. Krav om flugtvejsbelysning vil afhænge af en række faktorer, herunder navnlig virksomhedernes art, kombineret med risikoen for, at der kan opstå situationer, der kræver hurtig evakuering, virksomhedens størrelse, antallet af ansatte og andre personer på stedet og de bygningsmæssige forhold. Flugtvejsbelysning skal indrettes, så den giver mulighed for tilstrækkelig orientering til hurtig flugt i nødsituationer. Hvis det er nødvendigt, skal den indrettes efter bygningsreglementets krav til panikbelysning. (Belysning af gulvarealer i flugtveje). Panikbelysning efter bygningsreglementets krav skal give en belysning på mindst 1 lux på gulvarealer i disse flugtveje. Belysningen skal træde i funktion umiddelbart efter strømafbrydelse og skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter. Belysning af højrisikozoner Hvis det er forbundet med særlig fare, at belysningen svigter, og der samtidig er risiko for, at strømforsyningen svigter, skal der etableres den nødvendige højrisikobelysning. Den skal sikre den nødvendige orientering i en nedluknings- eller flugtsituation. Belysningen skal indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets krav til panikbelysning. Eksempler kan fx være kedelrum, hvor udslippene damp kan nedsætte sigtbarheden væsentligt, og hvor der samtidig er risiko for at komme i kontakt med varme elementer, eller større institutionskøkkener, hvor der er risiko for at vælte kogende fedt ned over sig, hvis lyset svigter. Installationer for nødbelysning og panikbelysning skal udføres efter stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser af p.t. maj Gruppeopdeling Hvor der ikke stilles krav om sikkerhedsbelysning, vil en hensigtsmæssig gruppeopdeling af den elektriske installation i mange tilfælde sikre orienteringen. 5

6 Tekniske forskrifter Beredskabsstyrelsen stiller krav til flugtveje i brandfarlige virksomheder, jf. nærmere Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel og visse brandfarlige virksomheder og oplag, Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, Tekniske forskrifter for F-gasanlæg og oplag og Tekniske forskrifter for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker. Beredskabsstyrelsen kan endvidere stille krav til nødbelysning, alarmsystemer m.m. i særlige brandfarlige virksomheder, som kræver godkendelse hos Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter Beredskabsstyrelsen har udgivet Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, nr. 212 af 27. marts Hoteller m.v. kroer, klublejligheder, kollegier, kostskoler, feriehjem og lignende virksomheder med soverumsafsnit er også omfattet af denne bekendtgørelse. Det fremgår heraf, at internt belyste udgangsskilte skal være tændte, og eksternt belyste samt selvlysende skilte skal, når lokaliteterne er i brug, være belyste. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog fravige dette krav for så vidt angår flugtveje, som skønnes tilstrækkeligt belyst af dagslys, og når de belyste udgangsskilte automatisk tændes ved mørkets frembrud. Hvert 3. år skal der indsendes en attest fra en autoriseret elinstallatør til den pågældende beredskabsmyndighed om, at nødbelysningen og varslingsanlæg er i driftsklar stand, at panikbelysningen har den krævede belysningsstyrke, samt at ABDL-anlæg er funktionsdygtige. Dette gælder ikke for forsamlingslokaler, hvor der er ophængt en gyldig el-sikkerhedsattest i overensstemmelse med bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler. Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet 1. Almindelige bestemmelser 1.2 Generelt, 1.2.3: Såfremt et camping- eller salgsområde benyttes i tidsrummet mellem solnedgang og solopgang, og området er omgivet af hegn eller lignende, skal hver udgang fra området være forsynet med belyste flugtvejsskilte. Til dette formål skal der etableres en stabil nødstrømsforsyning med en kapacitet svarende til mindst en halv time. Placeringen af flugtvejsskiltene skal ske efter nærmere anvisning af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Evt. døre og porte skal kunne åbnes i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. 6

7 2. Forsamlingstelte og selskabshuse til højst 150 personer. 2.4: Fra forsamlingstelte og selskabshuse skal der være mindst 2 udgange, hver med en fri bredde på mindst 0,8 m og en fri højde på 2 m, placeret i forsamlingsteltets eller selskabshusets modstående ender. Udgange må ikke camoufleres, men skal tydeligt fremtræde som udgange, og skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Såfremt der anvendes snoretræk eller lignende som lukkesystem, skal udgange være fuldt åbne i driftstiden. Over eller umiddelbart ved udgange skal der anbringes flugtvejsskilte udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning. 3. Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer. 3.4 Pladsfordelingsplan, 3.4.1: Opstilling af stole, bænke, borde og andet inventar skal være i overensstemmelse med en godkendt pladsfordelingsplan. Planen skal udover inventaropstilling vise flugtveje helt til terræn i det fri, herunder gangarealer, jf. punkt 3.4.2, alle udgange og eventuelle trapper og ramper samt anbringelsessteder for nødbelysningslamper og brandslukningsmateriel. Hvis der anvendes forskellige inventaropstillinger, skal der godkendes en pladsfordelingsplan for hver enkelt opstilling. 3.5 Driftsjournal, 3.5.2: Før enhver benyttelse skal det kontrolleres, - at udgange samt nødbelysningslamper og skilte ved disse er synlige, - at alle nødbelysningslamper er i orden, herunder at alle udgangs- og henvisningsskilte tændes ved svigt af den normale strømforsyning til disse skilte, og at alle lamper, der hører til panikbelysningen, tændes ved svigt af strømforsyningen til den normale belysning i flugtvejene. 3.7 Nødbelysning, 3.7.1: Over eller umiddelbart ved udgange skal der anbringes selvlysende eller belyste skilte udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning. Belyste skilte kan enten belyses forfra eller bagfra og skal altid være tændt, når forsamlingsteltet eller selskabshuset benyttes. Belysningen skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter efter eventuel afbrydelse af hovedbelysningen. Belysningen bør kunne opretholdes i mindst 60 minutter : I forsamlingstelte og selskabshuse samt ved eventuelle trapper og ramper skal der opsættes klartlysende lamper, som giver en belysning af mindst 1 lux på gangarealer, trapper og ramper. Lamperne skal tændes automatisk efter en afbrydelse af hovedbelysningen, og nødbelysningen skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter. Belysningen bør kunne opretholdes i mindst 60 minutter Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser om nødbelysning skal i øvrigt overholdes Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan helt eller delvist frafalde kravene i punkterne og for så vidt angår forsamlingstelte og selskabshuse, som ikke benyttes efter mørkets frembrud. Det er en forudsætning herfor, at udgange markeres med tydelig skiltning. 7

8 4. Cirkustelte For cirkustelte gælder forskrifternes kapitel 3 og følgende: 4.3 Skiltning skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning. Normer og standarder DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning Standarden DS/EN 1838 Belysning-Nødbelysning specificerer de lystekniske krav til sikkerhedsbelysningsanlæg, der installeres i lokaliteter hvor dette er påkrævet. I Vejledning 34 defineres et sikkerhedsniveau svarende til DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning. Standarden beskriver og forklarer følgende forhold: - Definitioner på armaturer anvendt i sikkerhedsbelysningsanlæg - Flugtvejsbelysning (flugtvejsskilte og belysning af flugtveje) - Panikbelysning (belysning der sikre at flugtvejen kan nås) - Normer for regelmæssighed i flugtvejs- og panikbelysning - Normer for blænding i sikkerhedsbelysningsanlæg - Sikkerhedsbelysning i højrisikozoner - Reservebelysning - Sikkerhedsskilte, udformning - Beregning af læseafstand på belyste flugtvejsskilte I standarden henvises der til følgende normative standarder: DS/EN Konstruktionsstandard, sikkerhedsbelysningsarmaturer DS/EN50172 Sikkerhedsbelysningssystemer ISO3864:1984 Sikkerhedsfarver og sikkerhedsskilte IEC50-Chapter 845: International Elektroteknisk Ordforklaring, kap. 845 Belysning 8

9 Hvor skal der installeres sikkerhedsbelysning I henhold til Bygningsreglement 2010 kræves sikkerhedsbelysning udført i bygningsafsnit med mange personer, samt i bygningsafsnit, hvor evakueringen er vanskeliggjort af personernes mobilitet, evne til selv at komme ud af bygningen eller manglende kendskab til bygningen. To eller flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej, betragtes i visse tilfælde som ét bygningsafsnit [BR10 5.4, stk. 3]. Der stilles også krav til sikkerhedsbelysning i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 om faste arbejdssteders indretning, konkret udmøntning af bestemmelserne er beskrevet i At-vejledning A.1.10, Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdspladser. Endvidere stilles krav om sikkerhedsbelysning i Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 9761, Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet. Derudover kan kommunalbestyrelsen stille krav om sikkerhedsbelysning i særligt brandfarlige virksomheder. Beredskabsstyrelsen kan desuden stille krav om sikkerhedsbelysning i særligt brandfarlige virksomheder, der kræver Beredskabsstyrelsens godkendelse. I begge tilfælde sker dette på baggrund af en konkret vurdering. Udendørsarealer kan indgå som en del af en flugtvej til terræn i det fri. Flugtvejsarealer i det fri belyses til offentligt areal eller til sikkert areal efter aftale med kommunalbestyrelsen. Belysningen udføres med panikbelysning. I bygninger, hvor der ikke er krav om sikkerhedsbelysning, kan overskueligheden af flugtvejsforløbet forbedres ved at opsætte flugtvejsskilte. Eksempler på, hvor sådanne flugtvejsskilte kan anvendes, er kontorbygninger og fabrikker. Da disse bygninger normalt kan udføres uden sikkerhedsbelysning, skal disse skilte ikke være lysende eller belyste. Formål Sikkerhedsbelysningen har til formål, at vejlede personer om flugtvejes placering samt at sikre, at farlige aktiviteter kan afsluttes, før området forlades i tilfælde af svigt af bygningens normale strømforsyning. Flugtvejs- og panikbelysning bør, ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, opretholdes i så lang tid, det tager at evakuere bygningen. Det er vigtigt, at flugtvejs- og panikbelysningen automatisk træder i funktion, umiddelbart efter et utilsigtet svigt af strømforsyningen til belysningen i det pågældende område, således at evakueringen kan ske ad belyste områder og flugtveje. Det er grundlæggende bygherrens opgave at sørge for, at der installeres sikkerhedsbelysning, hvor dette er krævet i Bygningsreglementet, af Beredskabsstyrelsen og kommunale myndigheder eller af Arbejdstilsynet. Selv om der er foretaget en hensigtsmæssig gruppeopdeling af den normale belysning, hjælper dette ikke ved strømsvigt, og det er der, nødbelysningen skal træde i funktion og forhindre, at der optræder en særlig farlig situation. 9

10 Vejledning 34 Anlægsopbygning Anlægstyper Afhængig af byggeriets anvendelseskategori, størrelse og energiniveau, kan sikkerhedsbelysningen udføres som et af nedenstående eksempler på anlægstyper angivet i tabel. Anlægstype DE1 DE2 DE3 DAP CE1 CE2 Beskrivelse Decentralt anlæg, armaturer med indbygget batteri. Decentralt anlæg med overvågning (stand alone), armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion. Decentralt anlæg med central overvågning, armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion. Decentralt anlæg, hvor almenbelysning anvendes som panikbelysning. Centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes fra fælles strømforsyning. Centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes og overvåges individuelt fra fælles strømforsyning. Alle armaturer er adresserbare og overvåges af (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr (strømforsyningens styremodul). Alle hændelser bliver registreret og kan aflæses på kontrol- og indikeringsudstyret. CAP Centralt 230 V anlæg, hvor dele af almenbelysningen (herefter kaldet kombiarmaturer) anvendes som panikbelysning. Armaturerne kan tilsluttes til konventionelle 230 V (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr, eller de kan forsynes med adressemoduler og tilsluttes til (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr med individuel overvågning og fejlregistrering af de enkelte armaturer. Ovenstående anlægstyper er eksempler, som vil opfylde kravene til sikkerhedsbelysning. Anlægstyperne kan kombineres. Anlægstype DE1, decentralt anlæg Decentralt anlæg, armaturer med indbygget batteri, anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux), flugtvejsskilte og panikbelysning (1,0 lux). Installation De enkelte armaturer tilsluttes således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normale belysning. Dette kan eks. opnås ved at tilslutte de enkelte armaturer til 230V forsyning, der ikke kan afbrydes via en funktionsafbryder. Der anvendes standard installationskabel. Anlægstype DE2, decentralt anlæg med overvågning Decentralt anlæg med overvågning (stand alone), armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion, anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 Lux) flugtvejsskilte og panikbelysning (1,0 Lux). 10

11 Installation De enkelte armaturer tilsluttes således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normale belysning. Dette kan eks. opnås ved at tilslutte de enkelte armaturer til 230V forsyning, der ikke kan afbrydes via en funktionsafbryder. Der anvendes standard installationskabel. Der anvendes standard installationskabel. Anlægstype DE3, decentralt anlæg med central overvågning Decentralt anlæg med central overvågning, armaturer med indbygget batteri og automatisk test funktion, anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux) flugtvejsskilte og panikbelysning (1,0 lux). Installation De enkelte armaturer tilsluttes således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normale belysning. Dette kan eks. opnås ved at tilslutte de enkelte armaturer til 230V forsyning, der ikke kan afbrydes via en funktionsafbryder. Fra den centrale overvågning, fremføres et separat datakabel til armaturerne (kan variere fra system til system). Der anvendes standard installationskabel. Anlægstype DAP, decentralt anlæg, hvor almenbelysning anvendes som panikbelysning Decentralt anlæg, hvor almenbelysning anvendes som panikbelysning. Ved denne løsning forsynes et almindeligt lysrørsarmatur med batteri backup. Denne kan, såfremt der er plads i armaturet, indbygges direkte i armaturet, eller den kan alternativt indbygges i en separat boks og forbindes til armaturet med maks. 1 m kabel. I nærheden af eller indbygget i selvstændige armaturer til nødbelysning skal der være en indretning til batteriopladning fra den normale forsyning samt en indikator, der kan ses under normal brug, f.eks. en lampe, som skal vise følgende tilstande: a) Batteriet er under opladning b) Kredsen er intakt gennem glødetrådene i lamper til nødbelysning, hvor det er relevant Hvor der bruges en elektrisk lyskilde som indikator, skal den være i overensstemmelse med farvebestemmelserne i IEC En enkelt indikator med to funktioner, enten rød eller grøn, er acceptabel. Den ansvarlige for ombygningen skal sikre, at der udfærdiges en ny overensstemmelseserklæring af en særlig kvalificeret person. Installation Udover den almene installation tilsluttes en fast 230V forsyning, der skal oplade batteriet. Ved et netsvigt (afbrydelse af den faste fase) kobles armaturet på batterispænding. Opmærksomheden henledes på, at én nødforsyning forsyner ét lysrør, og at lumenudbyttet pr. lysrør, reduceres i nøddrift; også kaldet BLF, Ballast Lumen Faktor. Denne kan f.eks. være 15 %, hvilket vil sige, at det ene rør lyser med 15 % af sit nominelle lumenoutput. Dette er vigtigt at tage højde for i forbindelse med lysberegninger. En BLF lavere end 100 % kan sagtens være ønskværdig, da man lettere opnår mulighed for at overholde krav til regelmæssigheden jævnfør DS/EN Anlægstype CE1, centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes fra fælles strømforsyning Centralt anlæg, flere armaturer forsynes fra fælles strømforsyning. Strømforsyningen forsyner armaturer anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux) flugtvejsskilte og panikbelysning (1,0 lux). Almenbelysningsarmaturer kan indgå som flugtvejs-/panikbelysning, og tilsluttes til strømforsyningen (kombiarmaturer). 11

12 Installation De enkelte armaturer tilsluttes strømforsyningens strømkredse (maks. 12 armaturer pr. kreds, SB805). Strømforsyningen skal installeres således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normale belysning. Dette kan gøres ved at lade indkobling af nødforsyningen styre via faseovervågningsrelæer monteret på de lysgrupper, der forsyner normalbelysningen i områder, hvor der er krav om sikkerhedsbelysning. Installationen fra strømforsyningen og frem til de respektive flugtvejs- og panikbelysningsarmaturer, udføres med funktionssikkert kabel og samlinger. Anlægstype CE2, centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes og overvåges individuelt fra fælles strømforsyning Centralt anlæg, flere armaturer forsynes og overvåges individuelt fra fælles strømforsyning. Strømforsyningen forsyner armaturer anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux) flugtvejsskilte og panikbelysning (1,0 lux). Almenbelysningsarmaturer kan indgå som flugtvejs-/panikbelysning, og tilsluttes til strømforsyningen (kombiarmaturer). Alle armaturer er adressérbare og overvåges af anlæggets kontrol- og indikeringsudstyr (strømforsyningens styremodul). Alle hændelser bliver registreret og kan aflæses på anlæggets kontrol- og indikeringsudstyr. Installation De enkelte armaturer tilsluttes til strømforsyningens strømkredse (maks. 12 armaturer pr. kreds, Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 805). Strømforsyningen skal installeres således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normale belysning. Dette kan gøres ved at lade indkobling af nødforsyningen styre via faseovervågningsrelæer monteret på de lysgrupper, der forsyner normalbelysningen i områder, hvor der er krav om sikkerhedsbelysning. Installationen fra strømforsyningen og frem til de respektive flugtvejs- og panikbelysningsarmaturer, udføres med funktionssikkert kabel og samlinger. Installationen kan, i forbindelse med adressérbare anlæg, ofte udføres således, at konstantlysende flugtvejsskilte, flugtvejs- og panikbelysning, samt kombiarmaturer, kan tilsluttes til de samme strømkredse. Anlægstype CAP, centralt anlæg 230 V, hvor dele af almenbelysningen anvendes som panikbelysning Centralt anlæg, hvor dele af almenbelysningen (herefter kaldet kombiarmaturer) anvendes som panikbelysning. Armaturerne kan tilsluttes til konventionelle 230V centralanlæg, eller de kan forsynes med adressemoduler og tilsluttes til centralanlæg med individuel overvågning og registrering af de enkelte armaturer. Hvis armaturerne ombygges med adressemoduler, skal ombygningen foregå efter producenternes forskrifter, og den ansvarlige for ombygningen skal sikre at der udfærdiges en ny overensstemmelseserklæring, af en særlig kvalificeret person. Installation Armaturerne tilsluttes og forsynes både i normal- og i nøddrift direkte fra centralanlægget. Installationen udføres med funktionssikkert kabel og samlinger. 12

13 Drift og vedligehold (D&V) Ejerens (brugerens) ansvar Mange moderne anlæg udføres med automatisk overvågning. Med automatisk overvågning, kan man fra et centralt sted konstatere og notere, om anlægget virker efter hensigten. For anlæg der udføres uden automatisk overvågning forholder det sig anderledes. Uanset anlægstype, er det den til enhver tid ejerens (brugerens) ansvar at sikre, at sikkerhedsbelysningen er funktionsdygtig. I henhold til Bygningsreglementet 2010 Kapitel 5.4 Brandtekniske installationer, skal disse udføres så de er pålidelige og kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Flugtvejsbelysning og panikbelysning er i BR10 nævnt som et af flere eksempler på en brandteknisk installation. Sikkerhedsbelysning skal kontrolleres og vedligeholdes i henhold til kravene i Stærkstrømsbekendtgørelsen, i de Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., i Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet, Arbejdstilsynets At-Vejledning A.1.10 pt. dec 2003 og i det til enhver tid gældende Bygningsreglement. Følges reglerne i Bygningsreglementet, Stærkstrømsbekendtgørelsen og diverse Bekendtgørelser overholdes også krav i At-Vejledning A Ejeren (brugeren) bør orientere sig om de gældende regler for den relevante bygning, og bør have fokus på, at der er uddannet driftspersonale, der er instrueret i kontrol og vedligeholdelse af anlægget og som umiddelbart kan tilkalde relevant og kvalificeret service, såfremt anlægget ikke fungerer. Den driftsmæssige ansvarlige bør én gang årligt gennemgå anlægget og alle rutiner med en autoriseret el-installatør for at sikre, at alle batterier er funktionsdygtige, at anlægget fungerer, at der ikke er ændret på inventar/bygget om, således at krav ikke længere er overholdt, m.v. Sikkerhedsbelysningen bør kunne opretholdes i mindst 60 minutter, uanset reglerne i følgende publikationer: BEK nr. 212 Driftmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker BEK nr af 08/12/2003 Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler samt ændring BEK nr. 897 af 22/09/2005 BEK nr Tekniske forskrifter for forsamlingstelte m.v. Specielle forhold Med henvisning til Bek. 212 om driftmæssige forskrifter for hoteller m.v. bør man i forbindelse med flugtveje og sikkerhedsbelysning være opmærksom på bl.a. følgende forhold: Mørklægningsgardiner som kan skjule flugtvejsarmaturer og hindre brug af flugtvejsdøre Bannere, udsmykning, dekorationer m.m. Gardiner og inventar Lydbafler (lydabsorberende plader der hænger frit fra loftet) 13

14 Installation: Generelt Installationer skal være i overensstemmelse med de regler i Stærkstrømsbekendtgørelsen, der er gældende på udførelsestidspunktet. Særlig opmærksomhed bør rettes mod kapitel 56, kapitel 804 og kapitel 805 i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. Centrale anlægstyper I forbindelse med nødforsyningscentraler bør der udføres en af følgende former for alarm hvis der opstår fejl på nødforsyningscentralen: Hvis der er installeret BMS-system i det aktuelle byggeri skal der føres et fælles fejlsignal til BMSsystemet Hvis der ikke er installeret BMS-system i det aktuelle byggeri skal der installeres en optisk alarmgiver med et rødt blinkende signal på et sted, hvor det ansvarlige personale dagligt færdes. I bygninger, hvor der installeres ABA-anlæg skal der overføres fejlsignal til ABA-anlægget. Hvo-vidt fejlen skal overføres til redningsberedskabet, skal dog aftales nærmere med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Der skal placeres forholdsordre/instruks ved den optiske alarmgiver. Centrale anlæg bør udføres med automatisk testfunktion Decentrale anlægstyper Hvis der er installeret anlægstype DE1, DE2, DE3 eller DAP bør der udføres følgende testfunktion: Der skal installeres en trykkontakt til aktivering af et tidsrelæ. Tidsrelæet aktiverer en eller flere kontaktorer. Disse afbryder fasespændingen til de lysgrupper, der hører til områder med sikkerhedsbelysning. Tidsrelæet aktiverer kontaktorer i så lang tid som det vil tage at kontrollere armaturerne Trykkontakt mærkes med teksten Test af sikkerhedsbelysning med tydelig skiltning. Trykkontakten placeres i området med sikkerhedsbelysning efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet). Instruktion/aflevering Jævnfør Bek. 212 om driftmæssige forskrifter for hoteller m.v., skal der i forbindelse med aflevering af sikkerhedsbelysningen til bygherren/kunden foretages en instruktion af bygherren/bygherrens driftsansvarlige person. Instruktionen bør omfatte følgende: Afprøvning og gennemgang af anlægget på stedet herunder specielt signalindikeringer på nødforsyningscentraler (anlæggets kontrol- og indikeringsudstyr) Gennemgang af D&V dokumentationen Gennemgang af de lovmæssige krav til driften herunder krav om dokumentation, attest og driftsjournal Instruktion i udskiftning af lyskilder i hver type armatur. 14

15 Dokumentation D&V-dokumentation Efterfølgende D&V dokumentation kan leveres i separat fysisk eksemplar med rygteksten Byggesag. D&Vmateriale for sikkerhedsbelysning. Bemærk at det nedenstående er et eksempel, som skal tilpasses det aktuelle byggeri/sikkerhedsbelysningsanlæg. D&V dokumentation anbefales leveret i ringbind (trykt eksemplar) hvor der indsættes skilleblad 1-9 med følgende tekst og indhold i mindst 1 eksemplar: Skillebladsnr. Tekst ved Skillebladsnr.: Indhold: (Forklaring til hvad de forskellige skilleblade skal indeholde) 1 Beskrivelse og lokalisering 2 Erklæring til kommunalbestyrelsen Der gives en kort beskrivelse af, hvor sikkerhedsbelysningen er installeret, og hvad anlægget omfatter, herunder type af anlæg. Kopi af erklæring til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), hvis det er aktuelt Gælder altid 3 Brochureblade Brochureblade over de produkter (armaturer, nødforsyningscentraler, kabler mv.) der er leveret til anlægget 4 Kredsskema Install.tegninger Liste over strømforbrugende materiel Oplysninger iht. afsnit i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 Iht. afsnit i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 Iht. afsnit i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 5 Instruks samt vejledning for drift: Instruks som angivet i punkt 8.2 i "Driftsmæssige forskrifter * Instruksen skal godkendes af byggeledelsen Vejledning for drift iht. afsnit i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. 6 Driftsmæssige forskrifter * 7 Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v Kopi af forskriften (kan hentes på: ) Kopi af vejledningen (kan hentes på: ) Bemærk at vejledningens bilag 3, Beredskabsstyrelsens forskrift af 23. september 1999 om ændring af Driftsmæssige forskrifter for Forsamlingslokaler er forældet Gælder kun for forsamlingslokaler 8 Sikkerhedsstyrelsen: Eftersyn af elektriske installationer i forsamlingslokaler Elsikkerhedsattest Kopi af Sikkerhedsstyrelsens Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler og Retningslinjer for kontrolordningen. Se under Kopi af Sikkerhedsstyrelsens skema Eftersyn af forsamlingslokaler Kopi af elsikkkerhedsattest 9 Driftsjournal Eksempel på driftsjournal for forsamlingslokaler (benyt f.eks. bilag 5 i den vejledning som er nævnt under dette skilleblad 7) * Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker udsendt af Beredskabsstyrelsen 27. marts

16 Opgaver: 1. Hvad omfatter sikkerhedsbelysningen i bygningsreglementets forstand? 2. Hvor kan der stilles krav om, at der skal installeres nødbelysning? 3. Hvor mange belysningsarmaturer må der installeres på hver strømkreds. 4. Er der specielle krav til installationen af belysningsarmaturerne med hensyn til placering og tilslutning til strømkredsene? 5. Er der særlige krav til de kabeltyper, der må anvendes til sikkerhedsbelysningen? 16

17 6. Hvilke krav er der til installationens udførelse? 7. Hvor stort må spændingsfaldet være i et system, hvor der er to armaturer koblet sammen? 8. Skal der etableres nød-/panikbelysning i det fri? 9. Hvor stor skal belysningsstyrken være fra panikarmaturerne på gulvarealerne i flugtvejene? 10. Hvor længe skal belysningsstyrken være opretholdt? 17

18 11. Hvornår skal sikkerhedsbelysningen være tændt generelt samt i butikker, skoler, forsamlingslokaler, hoteller og midlertidige overnatningslokaler? 12. Hvad aktiverer sikkerhedsbelysningen? 13. Skal der etableres panikbelysning i et garageanlæg på 1900 m 2, hvis der ikke er tilgang af dagslys? 14. Stilles der særlige krav til sikkerhedsbelysning i højrisikozoner? 15. Skal der etableres sikkerhedsbelysning i klublejligheder? 18