5. Hornfisken falder i maj og augusti måneder, silden og makreler i augusti, ålen i oktober, og den øvrige fisk falder almindelig.

Transkript

1 Ad C. II. Sjællands stift. Helsingør (23/8). l. Et par miles distance omkring Helsingørs by på landet falder i de ferske søer og damme, hvoraf søerne tillige med de fleste og betydeligste damme er h.m. tilhørende og for tiden under forpagtning, men ikkun nogle få,små damme og huller, som andre private folk benytter sig af, ej andre sorter fisk end karper, horker, karusser, gedder, aborrer, brasen, suder, skaller og ål, hvilke fisk bliver i søerne fangne med våd,ruser og sætte-garn, og dammene bliver almindelig udtømmede ved de derfor satte postværkers eller dæmningers optagelse. 2. Ved Helsingørs fang og territorio fiskes og fanges i den salte sø, hornfisk, ål, torsk, sild, villinger makrel, flyndere, sletter, rødspætter, pivare, sletvare, tunger, tobiser, rejer, stenbidere, bergylter, aborrer, rokker, lyer eller lupper,laksørter, hummer,krapper, hvoraf dog den betydeligste fangst er af hornfisk, ål, sild, torsk og makrel,men af de øvrige sortemente falder kuns lidt, omendskønt der ikke spares på umage og fornødne apte (aparte?) redskaber, men i nogle år har fisken ikke villet lade sig meget se og ytre heromkring ved Helsingør og i sundet. 3. Til forestående fiske i den salte sø at fange bruges bond-garn, russer, silde-, flyndre- og torske- garn, kroge og liner. 4. Silden og ålen, som fanges i salt vand, bliver en del deraf saltet,men det meste såvel deraf som den øvrige sortement af fisk bliver noget konsumeret her i byen, men den største del deraf bragt til København. 5. Hornfisken falder i maj og augusti måneder, silden og makreler i augusti, ålen i oktober, og den øvrige fisk falder almindelig. 6. Af sild er i nogle år ikke bleven saltet over 30 a 40 tdr.,men i de forbigangne år, da silden faldt til, kunde der indsaltes nogle hundrede tønder, hvoraf det meste i de tider blev udskibet til fremmede stæder, men af ål saltes og røges ungefær 50 tønder. 7 Af silden er intet udskibet i nogle år formedelst den liden fangst,som deraf har været at bekomme, men af ålen udsælges det meste til de igennem sundet passerende skippere. 8. Besvaret på 4 og Til fiskeriet her i byen bruges med mænd og tjenestekarle ungefærlig 170 mand, og nyder de dertil brugende folk årlig kost og løn. 10. Ved fiskeriet bruges henved 80 af store og små både. 11. Af salt bruges til indsaltning 24 a 30 tønder, som alt er spansk salt. 12. Fiskerne forfærdiger selv deres brugende redskaber, og foustagerne forfærdiges af bødkerne her i byen. 13. Fiskeriet er i megen aftagelse, men den egentlig raison dertil kan ej fuldkommen siges, allerhelst da man haver daglig eksempel på, at på de steder, hvor fiskens tilgang ikke forhen er bleven bemærket erfares nu i stor abondence, og på de steder, hvor den forhen har haft sin tilgang, er nu lidt eller intet deraf at bemærke, dog kan det vel efter manges mening og årsage være hinder den idelige kanonade, som her i sundet daglig tildrager sig ved de pas- og repasserende skibe. 14. Mangler ej andet end fiskens tilgang her i sundet, da her både er redskab, som med stor bekostning er anskaffet, så og fuldkommen mandskab til fiskeriets drift. Helsingørs rådstue den 23. aug F. Wilde ? N. Dahl. H.v. Deurs.

2 Ad C. II Kbhvn.s amt. (regimentskriver Dahls indb.) (6/9). På hr. kammerherres nådige skrivelse af 24. juli sidstleden formeldes i underdanigst gensvar: at jeg angående den første af de mig til besvaring forelagte 2 poster er aldeles ukyndig og ikke har den mindste indsigt udi de poster, hvorom mit svar æskes; men derimod burde skrive noget vidtløftig om den anden post, nemlig: Fiskerierne vedkommende, hvis ikke mine svage omstændigheder samt embeds forretninger holdt mig derfra; thi jeg er barnefødt og opdraget midt imellem stranden og ferske søer, hvor jeg over 60 år har haft lejlighed at øve mig udi al slags fiskeri. Hvad sig da angår l. Ferske vands fiskeri, da findes her på amtet adskillige søer og damme med ferske fiske, såsom karper, karusser, geder, aborrer, brasen, stint, ålekvabber, løjer, horker, gryntlinger, suder, skaller, ål og måske flere slags end jeg ved, hvilke fanges med våd såvel som ruser og togger (Touger) hver slags på sin tid, og da dette fiskeri er under forpagtning på visse; år imod en vis afgift i penge, så tænker jeg at det bruges og drives som af en forpagter. belangende 2. Strandfiskerierne, da er her den bedste lejlighed i henseende til at distriktet er omgivet hermed på 3 kanter, øster, sønder og vester, og hovedstaden i midten, hvor alle slags fiske ere afsættelige. Ikke desto mindre bruges ikke fiskeriet som det kunne og burde, thi vel er her en del fiskere boende på østre kant nemlig i Tårbæk og Skovshoved,men de fleste og formuende køber fisken på de svenske kyster og ud pranger den i Kbhvn., hvorved de danske penge har en større afløbsrende end man skulle vente, og fiskene desmere kostbar for hovedstadens indbyggere. Ser man til den vestre side, eller den fjord imellem dette land og Amager, da øves aldeles intet fiskeri, hvilket er så meget mere at undre sig over, som man på visse årets tider kan se mange 1000 stk. fiske af adskillige slags at vandre igennem hovedstaden fra sønden til vesten og fra vesten til sønden uden at erlægge den tilbørlige told. Aarsagen til denne ulyst til at fiske henregnes at fiskene afskrækkes ved kanonskud, men jeg tror, og er overbevist om, at det er ingen anden end de mange sælhunde, som man ser i hobetal langs Køge landevej om sommertiden, hvilke sønderriver fiskernes garn, hvorved folk afskrækkes fra at vove noget; men hvorfor fanges ikke disse skadelige dyr? Deres fedt og hud er jo bekendt for at være godt og penge værd, der altid ville stoppe bekostningen, de er jo ikke så vanskelig at fange som ordet går, alene at redskaberne, som hertil bruges, er jeg ikke i stand til at vise på papir, men er villig til at demonstrere når forlanges, ja det skulle ikke fejle mig på lyst endnu i en høj alder at anlægge prøver på al slags fiskeri, nårsomhelst mig dertil blev givet kgl. allernådigst tilladelse: alene at fiske med alle slags redskaber og ved andre at lade fiske og fange overalt udi den fjord imellem dette land og Amager samt omkring Saltholmen og Dragøe, såvidt Deres maj. ejer forstrands rettighed og ikke nogen anden har bevilling på at fiske; thi uden et sådant privilegium ville ingen sætte sig i bekostning og udlæg til de behøvende rekvisitter. Har jeg vovet tilforn at gøre eksperiment udi adskillige måder til lands, endog i de ting, som ere af 1000 gange mere vigtighed, hvorfor skulle jeg ikke også forsøge noget til vands, når somhelst H.M.s fornøjelse og landets tjeneste derved befordres. Regimentskriverstuen i Kollekolle den 6. septb H.J. Dahl.

3 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/ Ad C.II Kbhvn.s amt (tolder Carisius indb.) (22/8). l. Fiskeriet på Amager er ikkun ganske ringe, og gar intet,som bliver dreven; på landet her er nogle få, små ferske vande parker et lidet stenkast i omkreds hvorudi undertiden af en eller anden bliver sat nogle karusser, som efter hånden med et garn bliver optrækket, tilforn vare disse parker bortforpagtet til her justitsråd og forrige amtsforvalter Lemvig, afgl. pastor Røbelog afgl. sr. Fortling, hvad afgift deraf gaves og til hvem? ved jeg ikke, hvorom amtstuen bedst må kunne give efterretning. 2. Udi det salte vand bliver af Dragøerne undertiden fisket sild og ål. 3. Sildefiskeriets redskaber er nogle garn af 20 favnes længde, hvormed de udsejler imød solens nedgang, og enten sætter dem i bunden imod strømmen, eller og med anden lejlighed hænger dem i båden sammenknyttet og driver med strømmen, hvor silden, som altid står imod strømmen, bliver hængende med hovedet fast i maskerne. - Til åle fiskeriet haver de såkaldede ruser, hvilke står med 2 arme udstrakt imod strømmen, hvorudi om nattetider ålene løber og ikke kan slippe ud. 4. De få sild, som i disse åringer er vanket,er til dels bleven ferske forbrugt, og resten af en og anden nedsaltet til husfornødenhed; hvad ålene angår, da bliver samme mest nedsaltet til eget husbehov,undtagen nogle få, som forbruges ferske. 5. Sildefiskeriet begynder om høhøsten og vedvarer 9 à 10 uger, åle fiskeriet derimod begynder 14 dage for St. Michel og vedholder indtil vinteren og isen påkommer. 6. Tilforn haver her kunnet af begge sorter en hel del tilberedes, ja endog til andre steder henbringes, men nu da fiskeriet er kun mådelig, da kan ingen akkurat overslag herpå gøres, thi om alt heregnes, som i forrige år af sild blev opfisket, kunne det omtrent beløbe 8 a 10 tdr. sild,hvoraf vel 100 have hver sild part,en haver 2 a 4 garn, en anden låner dem på fiskeri, og den 3., som er formuende hører båden til, men bliver hjemme. Da de i samme år 1770 den meste tid ingen sild fik, og når det var nogen, var det 10,20 højt 30 valle sild til deling.- Med ålefiskerne er ikke den beskaffenhed, thi der er kuns nogle få visse som ellers ikke farer til søs, som enten mest ere lodser, håndværksmænd eller bønder etc., der haver og holder ruser vedlige, af hvilke undertiden fiskes en temmelig del efter proportion, men dog ikke i nogle år flere end til husfornødenhed og til nogle få af deres venner.- 7. Intet er herfra i mange år bleven udskibet.. 8. Den største del forblive her i byen, undtagen nogle af opfiskernes gode venner i de andre byer her på landet kan bekomme nogen. 9. Ingen af sildefiskerne kan kaldes som faste, eller have derved nogen næring, men mange fra og til arbejde derved; thi som de mest er ellers søfarende, så ligesom de imellem rejserne ere hjemme, da gå de med bådene på fiskeri om natten, da en og da en anden, på hver båd hører gjærne 4 mandskab, og hver mand 4 garn fiske de noget, blive samme delet, men får de intet, da er betalingen heller intet.- Med ålefiskerne er det som tilforn er meldt, at de ere bosiddende mænd her, og i Hollænder-byen, som holder åleruser at fiske med, den 3 a 4,en anden 6 a 8,forekommer de noget da, når de først er selv forsynet,kan andre deres venner i lispund og pundevis få noget med dem for betaling, bekommer de ikke noget, som ofte sker med storm og uvejr, da er betalingen intet, men ruserne i den sted bliver bedærvede, som de hver eller hver anden morgen må efterse og rygtes. 10. Til sildefiskeriets brug er 7 à 8 både, omtrent l komers læst drægtig, hvormed de sejle 1,2 a 3 mile og undertiden kun en fjerding vejs at give garnene, ligesom lejligheden falder.- Til ålefiskeriet haver hver som fisker sin egen liden jolle, og undertiden ere de 2 om sådan en jolle lige gode, og kan her ved Dragøe findes omtrent 8 a 10 såkaldede små rusebåde 11. Herpå kan slet ingen overslag gøres, thi man ved ikke, hvorledes de alle blive behandlede, om hvor mange blive saltede eller ferske forbrugt, da de, sildene såvelsom ålen så vidt omkring i byerne blive adspredte.

4 12. Aaleredskaberne bliver alle forfærdigede her i Dragøe, thi de fleste af fiskerne kan selv forfærdige dem, og en del af sildegarnene ligeledes,men den største del af sidst bemeldte blive købte og forfærdigede ved søsiden imod Helsingør som Skovshoved og ved Sletten.- De få fustager, som dertil blive forbrugt, haver de enten selv fra det ene år til det andet, eller og de har i byen lader dem forfærdige. 13. Fangsten eller velsignelsen er i de 20 åringer jeg haver været her meget forandret, og alt sammen i aftagelse. Aarsagen dertil kan jeg ikke så aldeles vide, thi med samme redskaber, på samme måde og steder som tilforn er fisket, fiskes og endnu, samt fiskerne lige så flittige, men ikke så mange, og det formedelst de se, ikke at kunne ernære sig så godt deraf, nu som tilforn, hvorfor de mest blive ved og ernære sig af søfarten, som for dem synes mageligere,bedre og vissere.- Hvortil kommer at på en snes års tid her er bleven tillagt en mængde af deres største fartøjer, fra 20 til nogle og 30 læsters drægtighed, som tillige med de mindre der tilforn vare, behøve til deres bemandning flere folk end her forefindes, så at de må forhyre skibs folk fra andre steder i provinserne og riget, hvilken Dragøe fart varer fra medio febr. eller så snart isen brækker op, og indtil jul eller til isen igen lægger sig, og alts i al den tid ingen er hjemme retskaffen at drive fiskeri. 14. Da her ved stedet ingen ordentlig nedsatte fiske ere, formedelst at alt søenrulleret mandskab hellere om sommeren farer med Dragøe- eller andre fartøjer for deres kost og hyre. Da imidlertid fiskere fra Skovshoved, Tårbæk, Sletten etc., som er 3 a 4 mile herfra, fare snart hele sommeren igennem med små både her forbi og bedre syden op under Stevns, hvor de med deres flyndregarn fiske en hel del flyndre, torsk og nogle pivarer, som de mestendels bringe til Kbhvn. Så, synes det ikke utjenlig, om det kunne derhen bringes: at en eller flere af deslige fiskere, som alene lever af fiskeri og dertil holder folk, og måske anderledes og bedre fiskeredskaber, ja vel udi fiskeri bedre øvet med videre, at sådan en ekserseret fisker kunne på en eller anden måde animeres til at nedsætte sig her, for med sine folk at gøre forsøg: og når man da så, at fiskerierne lykkedes, kunne han deraf svare en proportioneret afgift til kongens kasse. NB! Men denne bevilling måtte for det første aleneste være for alle slags saltvands fiske af hvad navn nævnes kan,undtagen ålefiskeriet her under landet, for hvilket ålefiskeri Hollænder byen betaler årlig til kongens kasse 400 rd.- Hvor langt ellers deres distrikt er her under landet kan jeg med vished ikke sige, som må findes på kammeret ved afgiftens påbydelse; men uden for deres distance kunne det vel tillades andre at probere på samme fiskeri, og når velsignelse deraf indfaldt, da af samme at svare kongens kasse en recognition.- Aarsagen hvorfore Hollænderbyen må svare årlig de 400 rd. er denne: at da her ikke den tid boede andre end lutter fiskere, og disse igen vare som husmænd af Hollænderbyen, sidstbemeldte havde ikke heller så mange jorder at skøtte og kultivere, som de siden fra de danske byer sig have tilkøbt; da blev her ved stedet fanget sådan velsignelse af ål, at foruden de der af, som her i landene bleve konsumerede, blev og efter sigende en stor mængde årlig udskibet, og med hollandske skibe udført til Holland.- Hvo ved, om det samme endnu ikke kunne ske? når duelige fiskere, der alene vare fiskere og skulle leve af fiskerierne her nedsatte sig.- Ved Kastrup, som er en halv mil herfra, holte af gl. sr. Fortling en fisker, den han gav 100 rdr. i løn om året, alene for at fiske, hvad han ved samme fiskeri profiterede, ved jeg ikke, siden Fortling længe siden er død.- Dragøe tolclsted d. 22. aug G. Carisius.

5 Ad C. II. Frederiksborg amt. (16/8). b. Fiskeriet vedkommende. Af strandfiskeri er på Frederiksborg distrikt ej noget uden ved Uddesundby, hvor 4 husmænd haver 2 små både til flyndrefangsten, som dog kuns er af ringe betydenhed og ej mere end de,der ved stedet kan sælges ferske. Dertil bruges flyndregarn, som de selv binder. Ellers fanges og undertiden ål, som tages med ålestænger og hvoraf ej heller fås uden få, som ligeledes ferske sælges på stedet. Item om sommeren rejer, men meget få, og disse tages med store ketsjere eller så kaldede glive. Ellers falder der ved stedet ej andre eller flere fiske, så at desårsag ingen uden fattige husmænd vil befatte sig noget dermed, såsom de samtligen foregive at det ikke kan lønne umagen. På visse steder skal ellers ingen tid have været synderlig fiskefangst, da fiskene ventelig opholder sig andre steder og sjælden kommer ind i denne fjord. Det kongelige fiskeri angående, udi de ferske søer og damme,da er samme under forpagtning, og derudi fanges Karper, karusser, aborrer, suder, gedder, ål, krebs, skalle, horker, løjer og gryntlinger. Til fangsten bruges vådder, sættegarn, ruser, togger, hyttegarn og krebsekurve, som alt forfærdiges her i egnen, Desuden bruges og til dette fiskeri puls-både og eger (eiger), vinde slæder og slupper med årer og bådshager, nyttefade, fiske-tønder og kar. Hvilket fiskeri såvidt mig bekendt befindes i god stand, da og ej andet kan formodes, siden fiskeri forpagterens fordel dependerer af dets flor og opkomst. Iøvrigt er her på distriktet ingen videre fiskeri undtagen i nogle få byer, hvor bønderne kan have karusser i deres gadekær. Frederiksborg d. 16. aug Jh. Dahlstrøm.

6 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/ Ad C. II. Sjællands stift. Hillerød. (14/11). Af strandfiskeri har Hillerød by ej noget, og af ferske søer og damme ej andet end som nogle få karper og karusser, som ere hensatte i små afløbs damme, hvilke alene findes indrettede til eget husbrug for nogle få af indvånerne på deres ejendoms jorder, hvor grunden dertil er atuerit. Hillerød den 14. novb.1771 H. Lustrup(?) Slangerup intet. De ferske søer og damme, der findes i nærheden af byen, tilhører kongen og står under forpagtning, så byen får intet deraf og har intet med dem at bestille. Slangerup 23. Augusti H. Nøragger. (Slangerup findes på samme indberetning som Nr. 3 (Frederikssund)).

7 ad C. II. Sjællands stift. Frederikssund (19/8). l. Her er ej ferske søer, kan derfor ikke fiskes. 2. Lidet sild og flyndere, samt ål. 3. Sildegarn, flyndergarn og åle stænger. 4. Når de kan fås, spises de, da her ikke falder så mange, at man kan nedsalte dem, eller præpareres. 5. Forår og efterhøst, samt om vinteren på is, med at stange ål. 6. Aldeles ingen. 7. Ej noget. 8. Det lidet, som fanges, bruges som i 4. post er meldt. 9. Meget få fisker, som er for egen regn (regning?), og ej derved fortjener det daglige brød, da de ej haver formue at forskaffe sig de fornødne redskaber og sluttelig nogle af dem ej haver begreb til En af to små både. 11. Intet. 12. De, der fisker, binder deres garn, og bruges ikke foustager, siden ikke nogen bliver saltet. 13. Den har været bedre i forrige tid, men hvad årsag den er blevet forringet, vides ikke. 14. Når kyndige fiskere blev her nedsat,og dem ej fattedes den fornødne forskud til værks drift, kunne måske fangsten blive bedre end den nu er. Frederikssund den 19. august F. Hagendorph. Jørgen Scmidt J.J. Testerp.

8 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.s-skr. af 23/ Ad C. I. Sjællands stift. Roskilde (29/8). b. Fiskerierne vedkommende. Her til byen er ingen slags fiskeri, det nærmeste herved byen og imfjorden værende lidet fiskeri, som for største delen består udi ålefangst, lidet sild om for- og efterår, samt på en tid af sommeren nogle få,men gode flynder, behandles af St.Jørgenbjergs beboere, som er straks her ved byen og ved stranden, tilhører Duebrødre kloster, hvis forstander og ride foges vel udi sin underdanige relation derom giver den udførlige underretning. I det øvrige vil vi underdanigst have denne by rekommanderet, da det synes ligesom al næring og aftager fattigdom og mangel tiltager, og hvorom ved en og anden lejlighed tilforn underdanigst er erindret. Roskilde den 29. aug B. Lange D. Lange P. Friis.

9 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/ Ad C. III Sjællands stift. Holbæk. (20/8). l. Her i fjorden om byen er ingen fersk vand. 2. I det salte vand her ved byen falder sild, hornfiske, flynder og ål. 3. Her bruges bond- og sætte-garn. 4. Hvad af fornævnte sorter fisk ved sine tider kan fanges, bliver daglig solgt her til byen, som mesten daglig af indbyggerne fortæres. 5. Om foråret falder gærne sild, som vedvarer 2 a 3 uger, derefter fås hornfiske, som ved holder 8 a 14 dage, og siden på sommeren flynder, indtil efter høst, sjælden er det der,på den tid kommer nogle få sild; om vinteren mest udi frost vejr,på is stanges ål. 6. Af oven anførte sorter fisk fås fast ej videre end daglig frisk fortæres, det er sjælden at når vår silden falder vel til, at nogle af indvånerne for sin hus holdning kan nedsalte en a 2 fjerdinge de øvrige sorter bliver, som før er meldt, daglig friske konsumerede. 7. Efter sådan anførte omstændighed bliver af dette lidet søfiskeri ej noget til andre stæder udførte. 8. Ved oven anførte 7. post besvaret. 9. Her i byen er 3 fiskere, som fast ej andet tage sig fore med hustru og børn at leve af, end daglig når vejrliget det tillader, drager ud på stranden at fiske og rygte deres garn og at stange ål. 10. Enhver af ommeldte f1skere har selv båd. 11. Det er så lidet salt, som kan medgå til de få fjerdinger sild, der om foråret kan blive at salte til nogle af indvånernes husholdning. 12. De 3 fiskere køber det behøvende hamp hos købmændene her i byen og selv binder deres garn. Hvad fustagierne anbelanger, de som lader salte l eller 2 fjerdinger sild om foråret, har dem enten selv eller køber samme hos bødkerne her i byen. 13. Megen storm og uvejr på visse tider om året hindrer at udi fiske fangsten er forskel, at i somme åringer falder mindre og større fangst end somme år, så at god fangst dependerer af vejrliget. 14. Vi har for lang tid siden nøje erkyndiget os om fiskeriet her i fjorden stod til stor bedring, men fået svar at der ved ej var noget at udrette til fordel, eller at flere end 2 a 3 fiskere der ved som hidindtil kan ernære dem. Holbæks rådstue den 20. aug J. Howgaard Gustav Ortved ?

10 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr~-Skr. af 23/ Ad C. II. Sjællands stift. Nykøbing (14/8). 1.Gedder,aborrer, brasen,ål og sudere samt karusser. 2. Sild, hornfisk, villinger, makrel, torsk, tunger, flyndere, pivarer, hummer, laks og marsvin etc. 3. Bundgarn, silde-manser, marsvingarn, sættegarn, sætteruser og små kroge. 4. Sælges ferske af bønderne, som fisker, og nogle få fjerdinger indsaltes til husholdningsbrug. 5. For- og efterår. 6. Ej mere end af en og anden saltes nogle fjerdinger til eget hus brug af sild og hornfisk. 7. Intet udskibes. 8. Afsættes alt på landet omkring til bønder og borgerne. 9. Nogle få familier af bønder på landet, som bor ved strandkanten,og samme når fiskene vel til især marsvin, profiterer derved en del. 10. Ingen fartøje alene 30 stk. både. 11. Ungefehr 20 a 30 tdr. 12. Fiskeredskaberne forfærdiger bønderne selv her på landet; de få fjerdinger, der til bruges, købes hos købmændene, som sig dem tilforhandler med norsk salt sild. 13. Et år mere, et andet år mindre,ligesom vinteren varer kort eller længe,og vind og vejrlig fører fiskene til grunden. 14. l)fattes her erfarne fiskere, som kender grundene, og ved at betjene sig af årsens tid. 2)forskud til sådanne redskabers anskaffelse,som kunne være 1,da her ved Nyk. og rundt om Odsherred findes den bedste lejlighed, såvel i nordstranden som fjorden til mængde af fiskeri, ej alene til landets brug, mens endog til udførsel af landet. Bønderne,som mest bruger fiskeriet, hindres som oftest fra at øve det til fuldlommenhed, siden fiskerier mest indfalder forår og efterår og på sådanne tider at de har nok at bestille ved avlingens drift og derover forsømmer fiskeriet. Eksempel på overflødig fiskeri her under Odsherreds land giver nogle få skåninger os, som undertiden indfinder sig her at fiske om efteråret og får i stor mængde fiske, mest sild, efter beretning dem de sælger til bønderne på landet. Nyk. I Odsherred d. 14. aug Kaulie 1 Tom plads, her står i en kopi: Klækkelig.

11 Stiftamtmændenes indb. ef..kmr.-skr. af 23/ Ad C. II. Sjællands stift. Kalundborg (17/8). l. Salt-vands fiskeri; thi i det ferske vand er ingen lejlighed her ved staden at drive noget fiskeri uden i en liden sø, Munche-søen kaldet, hvor udi den pågrænsende proprietær ejer halvdelen til midt strøms, samme sø er således med rør, grøde og mudder opfyldt, at den ikke uden stor bekostning kan renses, og forbedres til et ordentligt fiskeri; og om man end om sådan rensen kunne blive enig, ville den for byen der af forventende nytte langt fra ikke balancere med de bekostninger, som måtte anvendes; thi med interessenten tog fordelen? 2. Sild, horn-fisk, torsk, flynder, makrel og villinger. 3. Bund-garn, sætte-garn og kroge og ruser. Bundgarnene udsættes fra landgrunden ved pæle på 3 til 4 favne vand i søen, der af svares årlig til det Lerchenborgske stamhuses ejere 12 rdr.; sætte-garnene udsættes efter grundens beskaffenhed på 2, 2½, 3 til 4 favne og krogene ligeledes efter som grunden med tang og strand-kløver er begroet på 1, 2 til 3 favne, hvilke ere de her brugelige måder at fiske fiskene på. 4. Det lidet, som bliver tilovers fra det, som daglig fortæres, saltes, røges eller vind-tørres. 5. Bundgarns fiskeriet begynder sidst i martÿ eller først i april, eftersom vinteren og isen det tillader,og ved varer til ultimo maij der udi fanges forårs sild, og til slutning horn-fisk, udi sætte-garnene fanges på samme tid om foråret og indtil medio juny ligeledes vår-sild, og der efter falder flynder og makrel som ligeledes fanges med sætte-garnene indtil medio september, og til slutning in september og october høst-sild. Udi ruserne fanges torsk og flynder i for og efter års månederne og undertiden fanges på den tid udi samme ruser nogle 18 sæl-hunde. På kroge fanges flynder villinger og makrel i juli og augusti. Men torsken og flynder næsten hele året så længe søen er åben. 6. Refereres til 4. post. 7. Intet. 8. Ej nogen stæds. 9. Til bundgarns fiskeriet holdes 6 mand, som for den tid fiske fangsten varer, får 10 rd. hver i løn kosten iberegnet. De små sætte garn udsættes af de her værende matroser og fiskere når vejrliget det tillader, og de kan omtrent være i tallet 18 mand, hvilke alle selv ere arbejdere og tager den af deres arbejde enten udkommende fordel eller forlis store både til bundgarnet og 6 små til sættegarn og kroge. 11. Omtrent 4 a 6 tdr. fransk og norsk salt. 12. De forfærdiges her i byen og de her omliggende bønder-byer. 13. Udi de første 20 år har ingen synderlig forandring været på for anførte fiske fangst,og når nogen aftagelse indfalder, da ere vindene dertil årsagen; thi om foråret kommer fisken i fjorden med nordost og om efteråret med nord-vest vind. 14. Den eneste forbedring til fiskeriernes opkomst her ved stedet formener vi ville blive, når al skyden og kanonade ved et allernådigst forbud blev hemmet; thi derved jages fisken af fjorden og i dybet. Callundborg den 17. aug M. Leerager C.Bagge V. Gotlieb.

12 Ad C. II. Sjællands stift. Korsør (18/8). 1. Det fiskeri, som drives her, er alene af søen og ikke af fersk vand, da herved staden er intet fersk vand, undtagen nogle små parker og vandsteder i marken, i hvilke kan findes få og små karusser. 2. De fiske, som falde her i stranden og søen ere: torsk,f1ynder,stange ål, som fiskes året igennem, når ikke storm eller is gør deri forhindring. Item sild, hornfisk, makrel, ruse ål, rejer til sine visse tider, undertiden en liden laks, strand aborre, sten-bider, dog ikke i mængde, men enkelte i fiske garnene. 3. Til flynder og torsk sættes garn og kroge; til sild og hornfisk bundgarn og drivegarn, hvorved undertiden falder makrel, og til ruse ål, som er forskellig fra stange ål, bruges ruser. 4. Da ej synderlig mængde fiskes, så bliver de alle ferske fortærede, undtagen hvad en eller anden til husbehov selv kan tørre, røge eller indsalte af sild og ål, men ej andet. 5. Når søen er fri for is om foråret, udsættes bundgarnet, og bliver stående til hen i juni måned, silden kommer først og når den begynder at aftage, kommer horn fisken. Om høsten, nemlig fra augusti måned til i oktober, kommer høst silden, som er fed og god, og bedre end vår silden, og drives op i bælt med både og garn. Aale fiskeriet begynder i septbr. og kontinuerer til hen i novbr. 6. Her tilberedes ingen slags fiske; men om foråret når sild og hornfisk gået til og falder i skikkelig mængde, bliver de, som ej straks sælges og ferske fortæres af byens folk, kørt ud på landet og til nærmeste købstæd, og sælges friske. Af ål nedlægges undertiden nogle fjerdinger, eller røges, af en og anden til eget husbehov, men intet til udførsel, som ellers er sket i forrige tider. 7. Der udskibes intet. Undertiden har høstsilden gået godt til, så nogle nedlagde fjerdinger deraf ere udførte; men nu på en del år er ikke faldet så meget, som til husbehov kunne fås indsaltet. 8. Deraf sker som meldt ingen udførsel. 9. Der holdes ingen aparte folk til dette fiskeri; men skibsfolkene ere selv fiskere, og almindelig fattige folk. Eftersom fangsten er, tilregne de sig selv tab eller fordel, ligesom fås meget, lidet eller intet. 10. Dertil bruges ingen fartøjer, men alene både eller joller, og gemenlig ere der 2 mand eller fiskere om en båd samt garn og kroges udredning. 11. Siden ingen tilberedning eller indsaltning sker, så konsumeres ej heller noget salt dertil, undtagen af nogle få, som af og til for egen husholdning, kan få nedlagt en fjerding og er aldeles ubetydeligt. 12. De brugende fiskeredskaber forfærdiger fiskerne eller skibsfolkene og deres koner selv. Fustager; gøres ingen af ny,men bruges gamle, når behøves. 13. Efter vejrligets og vindens beskaffenhed, som det meget kommer an på, er fiskeriet mere eller mindre, og et år kan iblandt være ulige bedre end et andet, nogle år efter hinanden slet og et godt år imellem, mest af ommeldte årsag, som og af fiskernes egen forseelse og slet redskab, der af uformuenhed ej holdes i stand. Aalefiskeriet består af 4 gamle hoved-stader, som i forrige tider har skikkelig belønnet deres ejere, men er nu i megen forfald, endskønt de 3 endnu bruges, men det ene har længe ligget øde. Af de 3, som bruges og årlig besættes, ere 2 på vester side af byen, og lønner kun mådelig udredning og bekostning. Det 3. er ved Halschov rev på byens grund og det bedste, dog ikke så profitabelt nu som i forrige tider, da nogle tønder nedsaltede ruse-ål kunne udføres til andre stæder, men nu slet intet,da de søges begærligt at inden- og udenbys folk, og derfor sælges ferske. For en 3 a 4 år siden er først her til byen anlagt et bundgarn, og derefter atter et andet, så der nu er 2, hvilke hidtil haver nogenledes skikkelig belønnet umage og omkostning, især det første; om det vil kontinuere, kan af så kort et forsøg ikke vides eller determineres, hvad heller dette fiskeri med fordobling kan udvides fordelagtigt, eller det får bero ved første anlæg, som det har anseende til formedelst bekostningen.

13 14. Man har længe tilskyndet fiskerne og andre som kunne have lyst og formue at gøre forsøg med udredning til bundgarn, hvilket slags fiskeri ingen tid tilforn har været brugt hertil byen, førend man fik en mand med nogle interessenter overtalt at anlægge det første, som ikke haver været dem til skade, og desårsag opmuntret en del andre at interessere og anlægge det andet, der ikke haver været så fordelagtigt. Men da armoden på nogen tid har tiltaget så meget her i byen, så endskønt der kunne findes dem, som vel havde lyst at entrere i noget, vidtlyftigere fiskeri havde dog ikke formue dertil men lader sig straks afskrække, så snart der ikke ses nogen kendelig fordel, ligesom er sket med Grønlands-farten, de 2 år, den har været brugt; hvilken har mistrøstet mange, som har set den derpå havde skade og forlis, følgelig kan man ikke nærværende tid gøre anslag til fiskeriets videre udbredelse her på stedet, da penge mangel er så stor hos alle i almindelighed, og uden penge intet derved kan udredes. Korsør den 18. aug Pedersen L. Schultz N. Juul

14 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/ Ad C. II. Sjællands stift. Skelskør. (3/11). l. Fiskeri i fersk vand haves her aldeles ikke. 2. Den vigtigste er flynder fiskeri. Af ål og torsk fanges og nogle,men mindre end af flynderne: Disse I fanges i det såkaldede Overnoer bag ved byen, og ere berømte for deres godhed. 3. Flyndere og torsk fås på nogle så kaldede sætte-garn, som udsættes om aftenen og optages om morgenen. Disse garn ere af 6 a 8 favnes længde, og kastes, således at de stå udspilede i en lige linje i vandet, samt ere af sådan indretning, at når fisken ved sin gang støder an på dem, bliver den formedelst garnets vide masker og smalle tråde hængende fast, ved hovedet. Aalene bleve dels slagne med et åle-jern, dels tagne udi nogle såkaldede glive, som af en person holdes ned på bunden i vandet imedens en anden person med en puls jager ålene i gliven. Med disse glive fanges her og rejer, på den tid af året samme falder. 4. De sælges ferske til byens indvånere, undtagen en del af flynderne, som røges efter at de en dags tid ere tørrede i vinden. Af disse bringes nogle til Slagelse og andre steder i nærværelsen, hvor de undertiden begærligen købes. 5.Så længe vandet er åbent fås gemenlig flynder, torsk og ål, skønt undertiden mindre og undertiden mere. 6. Her tilberedes ingen slags fisk, undtagen de flynder, som røges, de øvrige sorter, som her fanges, sælges og spises ferske for største delen her i byen, og en liden del i egnen her omkring Vide supra. 9. Af 6 a 8 personer, som fiske, er ingen som deraf alene har ophold for sig og sine. Fangsten er ikke så stor eller varerne så dyre, at de deraf alene kunne leve. Men for den fattige er det ikke desto mindre en god hjælp a 6 små-joller. 11. Sluttes af hvad oven er anført. 12. Redskaberne forfærdiges her i byen. fustager bruges ikke. 13. Nej. 14. Det er vel ikke at påtvivle at jo fiskeriet i fjordene her ved byen i noget kunne forbedres, dog er det mig ikke muligt at sige på hvad måde. Men af mere nytte ville det være om fiskeri i bæltet i kunne blive drevet; fornemmelig når fiskerne tillige vare kyndige i at nedsalte og vel at tilberede varerne. Af sild og ål tror jeg at der da til visse tider ville fanges så overflødigt at nogle deraf kunne exporteres. Men til rettelig at drive dette fiskeri mangler uden tvivl Skelskør fiskere både videnskab og evne at anskaffe behøvende redskaber. I det mindste mangle de det sidste. Skelskør den 3. novbr A. Hansen.

15 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr- af 23/ Ad C. II. Sjællands stift. Næstved. (24/8). l. Næstved by har ret til at fiske med 8 våde i åen og fjorden,samt ud forbi Toldboden og Karrebæksminde i stranden, fiskene, som almindelig fanges, ere: gedder, aborrer, brasen og skaller. 2. Byen har ingen anden fiskeri, end der som allerede anført er. 3. De fiskeredskaber, som her bruges af byens fiskere, ere vådde, ruser og sættegarn. 4. Fiskene sælges færske her i byen, og en del føres til København. 5. i februarij, Martii, April og maj samt octbr., nov. og decbr. måneder, når vandet er åben. 6. Fiskene sælges ferske, og i foråret, når fiskeriet er lykkelig,bortføres daglig: à 20 læs på vogne til Kbhvn. 7. Ved forrige post besvaret. 8. Besvaret, vide 6. post. 9. Her i byen er 4 borgere, som fisker, og i fisketiden har de almindelig hver 2 a 3 karle til hjælp. 10. Fiskerne har hver sin båd, neml. de ovenmeldte Til fiskeriet her kan intet salt beregnes, i den nærværende tilstand. 12. Fiskerne forfærdige selv deres våde og fiskegarn. 13. Såvidt jeg, i den tid, embedet som borgmester her mig allernådigst har været betroet siden an. 1768, har kunnet bringe i erfaring, både af de gamle byens adkomster på fiskeriet, og de underretninger, jeg ved mundtlige fortællinger haver samlet, så skal havnens og sejldybets fordærvelse have formindsket fiskefangsten år efter andet, da gamle og i fiskeri et kyndige folk påstår og formener at fiskenes indgang fra stranden i fjorden og åen fornemmelig hindres derved, at sejldybet er tilstoppet, at fiskene, når det blæser eller stormer fra landet udi søen eller stranden, drives fra deres indgang i fjorden, og tumles således ud igen i havet,uden at kunne, imod vinden og bølgerne, komme frem over grundene og de lave vande, ihvor villige de end søger at komme ind i fjorden, og op i åen til det ferske vand, hvilket således til årsage for fiskeriets aftagelse angives og forklares. 14. Man holder for, at når havnen og sejldybet blev sat i god stand, som samme tilforne skal have været, så ville fiskeriet derved blive meget forbedret; dernæst kunne fælledskaberne ved dette fiskeri, når samme noget nærmere blev afhandlet og bestemt,vel og hjælpe noget til dets opkomst ;videre formener Jeg, at fiskeriet i stranden til silde fangst med drivegarn kunne forbedres og igen burde indføres til byens indvåneres nytte, da sådan fiskeri i stranden i mange år er efterladt og skal være forsømt; ligeledes holder jeg og for, at når havnen kom i stand, og fiskefangsten forøgedes, så burde den velsignelse, som deraf i qvantiteter kunne undværes fra købstadens indvåneres daglige fornødenhed overblev til bortsælgning, bortføres søværts på fiske qvaser til Kbhvn., eller andensteds til forhandling, som var lettere og fordelagtigere for fiskerne og nyttigere for køberne, som fik levende og gode, i steden for døde, ja måske ganske bedærvede fiske, som således er det, jeg på nærværende tid om fiskeriets opkomst her kan anføre, og i så fald forhånden ved at erindre til oplysning. Næstved d. 24. aug N. Thoroup

16 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/ Ad C. II. Sjællands stift. Vordingborg (14/8). l og 2. Det lidet fiskeri her, er alene i salt vand, hvor der fås nogle få af torsk, aborre, flynder og ål 3. Redskaber til aborre, torsk og flynder fangsten er hørgarn, men til åle-kroge bruges hamp, hvilke garn fiskerne gemenlig udsætter om aftenen, og således om morgenen efterser samme. 4. Sælges alle ferske. 5. Om foråret nogenledes, men om efteråret ganske ringe. 6,7 og 8. Kvantiteten er så ubetydelig, at det daglig i byen fersk bliver fortæret, og følgelig kan i deraf ej det ringeste enten blive tilberedt eller udskibet. 9.Ved dette slette fiskeri finder vel 12 mennesker arbejde på de tider noget falder, men ingen derved næring, da de alle har anden håndtering. Arbejdet bliver betalt efter fiskenes mængde, som de fra eget brug kan undvære; f.eks. 2 små aborrer koster 3 sk små både. 11. Siden ingen saltning sker, bliver dertil ej heller noget salt forbrugt. 12.Fiskeredskaberne forfærdiger hver selv, og da ingen tilberedning eller udførelse sker, bruges helle ingen fustagier. 13. Fangsten forringes kendelig årlig og forårsages af storm og ubestandig vejrlig, som i disse år mere end tilforn ere indfaldne. 14. Til fiskeriets opkomst kunne være tjenlig, at søhunde og rovfugle så meget muligt bliver ødelagt, da de, især om efterhøsten, ødelægger garnet og opæder fiskene. Generallandvæsens commissionen har og allerede udsat præmie for søhundenes fangst, og var at ønske, at sådant kunne opvække lyst hos vedkommende til samme at fortjene. Vordingborg d. 14. augusti H(?). Kellermann

17 Stiftamtmændenes indb. er. Kmr.-skr. af 23/ Ad C. II. Sjællands stift. Køge (15/8). 1. De sorter af fiskerier, som er drives i fersk vand,beståe i nogle få aborrer, skaller, gedder og remmerter, som fanges her i den forbi byen løbende å, som dog ikke haver ganske fersk vand. 2. I salt vand eller søen fanges sild, hornfisk, torsk, flynder, makrel, ørter og om efterhøsten ål, dog alt i ringe mængde,så. det næppe lønner umagen og bekostningen. 3. Til sild bruges om foråret bundgarn og om efterhøst løse sildegarn; til ål bruges ruser. De øvrige fisk fanges med så kaldede små garn. Til torsk bruges også kroge om vinteren. Til fersk vands fiske bruges et slags garn, som kaldes touer og våd. 4. Alle disse sorter fiske fanges ikke i større mængde, end at de straks kan sælges og konsumeres. 5. Fiskerierne indfalde fornemmelig om foråret og efterhøst, og lidet om vinteren, når frosten tillader det. 6. Fisk tilberedes her ikke,men sælges og consumeres straks. 7. Følgelig eksporteres eller udskibes ikke heller nogen. 8. De forblive her i byen. 9. De som ved disse fiskerier finde arbejde og næring, kan ikke regnes til mere end 7,og undertiden når ålefangsten falder, i det højeste 10 mennesker. Fiskerne selv have kun liden næring derved, og leve fornemmelig ved andre professioner, deres folk, når de ere på fangst,fortjene daglig, med drikke vare, iberegnet 24 sk. 10. Dertil bruges 5 både i det højeste. 11. Siden fiskene ikke tilberedes, så bruges ej heller dertil salt. 12. Fiskeredskaberne forfærdiges her på stedet. Fustager behøves ikke. 13. Fangsten dependerer meget af vind og vejrlig; er slettere nu end før, hvortil årsagen ikke vides. 14. Siden vedkommende ere forsynede med tjenlige redskaber, så vides intet at fattes i eller at være tjenligt til fiskeriets opkomst her på stedet end at fiskene ville indfinde sig i større mængde. Køge den 15. aug R. Rasmussen S. Ehlers Thomas Schak

18 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/7 l771. Ad C. II. Sjælllands stift. Præstø (19/8). l. Fersk vands fiskeri falder ikke på byens grund. 2. I fjorden her ved Præstø /: længere ude i søen fisker ingen her fra byen.:/ fanges alene små flyndere, ål, gedder og aborre. 3. Flynder, gedder, og aborre fanges enten med ruser eller med små flynder-garn eller drages med våd; bond-garn, hvorved sild, makrel og deslige, som her vel og gives, kunne fanges, er her ingen, som bruger, og påskydes at være for kostbare. Aalen stanges eller og fanges med gliv : et slags ruse,som bruges på lave vande, hvor fiskerne går med samme redskab i hænderne, sætter det ned i grunden, da imidlertid en anden går foran og med en stage skyder dyndet frem imod gliven, og således jager ålen derind. 4.De få flynder, gedder og ål, som ikke straks afsættes og fortæres, bruger vedkommende at røge til eget brug. 5. Fiskeriet falder om forår og efterår, om sommeren intet; flynder-fangsten er bedst om foråret,men gedder og aborrer fanges bedst om efteråret. Aal stanges og om vinteren på is. 6. Her fanges efter vejrligets beskaffenhed undertiden lidet,undertiden slet intet,sjælden er det, at der bliver noget til over at røge,og da ikkun i ringe qvantite. 7 og 8. Bliver altså intet at eksportere. 9. Her er ingen, som ex professo driver fiskeri for derved som sin hoved-næring at leve, men de, som fisker, bruger det alene som en bisag, når de intet ved bedre at gøre, eller på anden måde ej kan skaffe sig noget at fortjene; og får de da noget tilovers fra egen fornødenhed, sælger de det for hvad efter omstændighederne fås kan snese- eller stykkevis på slump og uden vægt. Indvånernes antal er såre ringe, og altså kan ikkun lidet afsættes,ellers blev måske; undertiden mere fisket. 10. Af de små og få både, som indvånerne har, er næppe 2 eller 3,og snarere slet ingen, som egentlig kan siges at blive brugte til fiskeri, men da de bruges og holdes til anden indvånernes fornødenhed, siden byen på alle sider er omflydt med vand, så betjener og en og anden deraf til imellem at fiske med. 11. Salt forbruges ikkun lidet eller intet til dette fiskeri, siden lidet eller intet af fangsten bliver tilovers fra daglig brug og fornødenhed. 12. Fiskeredskaberne gøres på stedet eller i egnen omkring,og fustager bruges ikke til fiskeriet. 13. Fangsten er her ligesom de fleste andre steder i aftagelse, og fisken er efter gamle folks sigelse mærkelig formindsket fremfor i ældre tider; formodentlig har fiskenes tilløb og udeblivelse til og fra visse kyster sine perioder, hvortil årsagen vel altid vil blive vanskelig at udgrunde. 14. Det som ellers synes at fattes til fiskeriets opkomst her på stedet er: l) evne til at gøre bekostning på tilstrækkeligt fiskeredskab; en fattig og forknyttet almue har intet at vove på deslige entre- priser. 2) fordelagtig afsætning; den afsætning her kan ventes, vil i henseende til folkemængdens ringhed og almindelige fattigdom kun lidt bøde på så megen f større umage og bekostning, som måtte anvendes til at drive fiskeriet med tilbørlig force,og eksporten af det overflødige til Kbhvn. eller andetsteds anses for nærværende tid ikke at kunne lønne umage,hasard fragt og bekostning. Uden at disse tvende mangler hæves, som betager al håb og opmuntring, tvivles om, at fiskeri enten her eller på andre steder af lige beskaffenhed, nogen sinde kan bringes ret få fode, da derimod den bedste måde at fange og behandle fisk, hvor fisk var at få, formodentlig lærtes af sig selv hvor sådanne hovedmangler ikke var i vejen. Præstø den 19. aug H. Badstuber.

19 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/7 Ad C. II. Sjællands stift. Stege (14/8). l. Ferske vandes fiskeri haves ingen af her til byen, undtagen et par små vand parker, hvorudi er nogle karusser og suder. 2. Det almindeligste fiskeri er små ål, ellers om foråret sild, lidet gedder, aborrer, flynder og undertiden nogle få torsk. Somme efter år falder og skaller. 3. Aalen stanges mest derlens, og i forsommers tid fanges den med kroge. Efter silden bruges våde og garn, de øvrige sorter fanges alle med små udsatte garn. 4. Da fangsten i mange år har været liden, spises den fersk i almindelighed. Af sild nedlægges somme år i en og anden husholdning en fjerding eller mere. 5. Om forårstiden falder det bedste fiskeri, især når vinteren tidligt ophører. 6. Alt det fiskeri, her falder, spises daglig fersk, formedelst fangsten er så liden, ja mange dage imellem noget fanges undertiden. Af sild kan vel, som underdanigst anført, nedlægges nogle fjerdinger somme år, ja og nogle vindtørres. 7. Falder ej så meget indvånerne kunne behøve, og kan altså ej udskibes noget. 8. Forklaret under 7. post. 9. Til at drive fiskeri holdes her ingen i kost og løn, alle daglejere og almindelige borgere bruger at stange ål og sætte garn ud,når de er så lykkelig at få mere end til eget brug, sælger de til andre. En 3 a 5 mand er her, som fornemmelig gør profession af at fiske, men bruger dog tillige avlingsbrug. En snes ål koster fra 8 til 16 sk. efter størrelsen, en snes flynder 6 a 8 sk., en ol sild 20 sk., gedder og aborrer stykkevis for 2 sk. indtil 2 a 3 mk. især gedderne efter deres størrelse. 10. Ingen fartøjer, men af både imod en snes, som 2 a 3 indvånere slår sig tilsammen om hver båd. 11. Til de få sild nedlægges, forbruges mulig en tønde salt årlig. 12. Både de brugende våde og garn forfærdiges her i byen, fustager gøres ingen, siden silde fjerdinger kan fås hos købmændene i behøvende tilfælde. 13. Fiskeriet formindskes og aftager her årlig; årsagerne tros at være dels vinterens vedvarelse og kolde somre, og dels foregives af alle, at fra den tid en lille bro imellem Koster land og Møens land blev tillukt og tilfyldt, at strømmen, der løb igennem imellem 2 strandbugter blev stoppet, har fiskeriet stedse taget af. Med årsagen foregives at være denne tang og urenhed stopper fra den tillagte dæmning ud stranden til, mod den kan til Stege, hvilket af forrådhelse forårsager stank, der skal forvolde, at fisken skyr at komme sådanne steder nær, og ej kommer her til i nærværelsen. Bemeldte bros oprettelse igen menes ej at kunne koste over 200 rdr. 14. Efter alles formodning menes, den forbemeldte bros oprettelse skulle kunne contribuere til fiskeriets forbedring, når strømmen kunne få åbning og rense den tilstoppede og stinkende urenhed; thi alle påstår fisken søger den reneste grund,og skyr sumpig og urene steder. Ermeldte bro falder på amtets grund en liden halv mil fra Stege, om det måtte allernådigst blive befalet at lade den igen oprette. Stege d. 14. aug Jørgensen

20 Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/ Ad C. II. Sjællands stift. Roskilde amt. Roskilde domkirkes gods (10/8). l. på domkirkens gods falder ingensteds fiskeri, enten i åer eller ferske søer, undtagen på følgende 2 steder, nemlig: l) i Vindinge by nær ved Roskilde, hvor der findes nogle små søer eller rettere nogle damme og moser, hvori opholder sig en del små karusser så og nogle få karper, der alle ere overladte til en eneste i fattig husmand i Vindinge, som deraf kan gøre sig en årlig fordel af et halvt snes rigsdaler ved at fiske i om sommeren med ruser og ved at sælge sin ringe fangst dels i Roskilde dels i Kbhvn. 2) I Gundsømagle by, ligeledes beliggende her i amtet nær ved Kbhvn.s amt, hvor den såkaldte Gundsømagle sø,eller Kirkerup sø, i giver skøn anledning til adskillige slags fiskerier af gedder, aborrer, brasen, karusser, suder og skaller, som fanges dels med våd, dels med ruser og sættegarn, lige fra forårets begyndelse og indtil vinteren, da man, når isen har lagt sig, hugger små huller i samme, lægger en liden kæp tvært over hvert hul, og fæster på hver kæp en fin snor med en liden krog for at fange fisk.- Her er fiskeriet bortforpagtet til 4 bønder i Gundsømagle og Kirkerup, som deraf svarer en årlig afgift, nemlig 4 rdr. til domkirken, og det øvrige /:hvis beløb er mig ubekendt:/ til ejeren af Østrupgård og formodentlig til flere,som har større lod i søen og de hosliggende byer end domkirken.- Fangsten afsættes gemenlig i Kbhvn. 2. Ingensteds på hele domkirkens gods drives saltvandsfiskeri undtagen på Ourø, en temmelig stor ø, beliggende i Isefjorden ikke langt fra Holbæk og tilhørende domkirken næsten alene. -Her fanges om foråret en del sild, om sommeren nogle flynder, og om vinteren, når stranden er belagt med is, en del ål.- 3.Til sildfiskeriet bruges sættegarn, som sættes i stranden om aftenen og tages op igen om morgenen, da de rygtes og tørres på landet.- Til flynderfangsten bruges et dertil indrettet flyndergarn, eller egentlig så kaldet bundgarn, som stedse fra junii måned til i augusti,eller indtil kornhøsten, sættes i vandet af i en huskvinde eller tjenestepige, mest på grunden eller så, langt man kan vade,men meget sjælden på dybet ved hjælp af både,efterdi fangsten da sjælden vil lykkes. - Aalen fanges med et såkaldet stangjern, eller åle jern, når stranden med is er tillagt, men ellers ikke.- 4. En del af sildene vindtørres og nogle lægges ned i salt. Af flynderne vindtørres den liden del, som ikke straks spises ferske.- Aalene spises alle ferske, undtagen nogle få, som blive røgede.- 5. Silden fanges, som forhen er meldt,om foråret,flynderen om sommeren, og ålen om vinteren på isen, når samme er så stærk, at den uden livs fare kan betrædes. 6. Af flynder og ål tilberedes ikke et større kvantum end som de bønder og husfolk, der betjene sig af de slags fiskerier, på nogle få uger kar; fortære; og af sildene fås ikke nær så mange, som til øboernes husholdning behøves,såsom de fleste må købe en stor del hos handelsmændene i købstæderne til vinterforråd.- 7. Af næst foregående post ses, at slet intet kan eksporteres; men at øboerne må købe af andre og følgelig have intet at overlade til andre.- 8. Af ovenstående 6. og 7. poster kan sluttes, at herfra ingen udførsel sker til noget sted enten uden eller inden landet. 9. På Ourø findes ikke en, som ved fiskeri alene ernærer sig ;men enhver, som driver fiskeri, har tillige sin meste og bedste næring af agerdyrkning og bondearbejde, hvad enten han er gård- eller husmand. 10. På Ourø bruges skiftevis ved sildefiskningen 3 små både og intet andet slags fartøj Da det allermeste af det, som her fiskes, fortæres ferskt,så bliver ikkun et ringe kvantum salt forbrugt til nedsaltning og næppe at anslå til højere end 5 a 6 tønder. 12. De fiskeredskaber, som her bruges, ere alle forfærdigede her i landet, ja endog her på øen, undtagen det under 3. post ommældte og nylig hidkomne bundgarn, som er bragt fra Tudsenæs i nærmeste sogn Nu på nogle år har fiskeriet virkelig kendelig formindsket sig, undtagen ålefangsten, som om vinteren, når stranden ligger tilfrossen, har slået vel ind, og tjent disse fattige øboere til daglig underholdning, så længe det kan vedvare.-