Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2004

Transkript

1 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 24 Jan Joensen, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut Februar 25

2 Forord Denne årsrapport beskriver, hvordan målingerne af luftens indhold af pollen og sporer rutinemæssigt foretages, varsles og offentliggøres. Det berøres, hvordan resultaterne anvendes af befolkning, sundhedspersonale og forskere, og forløbet af sæsonen 24 beskrives mere detaljeret for de vigtigste pollen- og skimmelsvampeslægter. Den forgangne pollensæson for el og hassel startede i begyndelsen af februar. Den milde vinter har medført, at den totale mængde af ellepollen satte rekord i København. Hassel og birk nåede efterfølgende meget høje årlige værdier for Viborg og i særdeleshed København. Birkepollensæsonen var intens og en anelse længere end i 23. Mængden af græspollen fulgte stort set normalsæsonen. Bynkesæsonen startede lidt senere end normalt, mens antallet af bynkepollen for København fulgte normalantallet ligesom Viborg også havde værdier der lå tæt på København. Vi håber, at denne rapport kan bidrage med information, som må komme den enkelte læser til gavn. Jan Joensen Bach. scient. Biologi Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen Cand. scient. Forsknings- og Udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske Institut Forsidefoto: Bynke (Artemisia), Frederiksværk i august 24. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 1. Indledning 4 2. Metodik 5 3. Offentliggørelse Pollental, pollenvarsel og svampesporeniveau Offentliggørelse på Internettet 9 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet Forskning Informationsmateriale Rådgivning Omlægning af arbejdsrutiner Analyse af pollensæsonen Sæsonen 24 - kort gennemgang El Hassel Elm Birk Græs Bynke 3 6. Analyse af svampesporesæsonen Alternaria Cladosporium Referencer 36 Appendiks 1. Pollenkurver for København og Viborg, sæsonen Appendiks 2. Medier hvor Dagens pollental offentliggøres. 39 3

4 1. Indledning Historie I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet (AAF) i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Den første pollenfælde blev opstillet på taget af DMI i Lyngby ved København, og i 1979 kom pollenfælden på Viborg sygehus til. Det første Dagens Pollental blev offentliggjort i radio og presse i Der var indledningsvis flere målestationer end de man har i dag. Der blev bl.a. indsamlet data fra Nykøbing Sjælland og Nykøbing Mors i perioden og i Odense ( ). Derudover er der i perioder også indsamlet data i Århus, Thorshavn og Nuuk. I dag er der to målestationer tilbage, som leverer data til Dagen Pollental og -varsling. Årsagen er, at daglig indsamling og registrering samt transport af præparater kræver store resurser. Målemetoden er den samme som alle andre pollenprojekter i verden og i forbindelse med internettets udbredelse i midten af 9 erne er det samarbejde, der er på tværs af landegrænserne blevet yderligere styrket. I dag indsender de fleste europæiske lande løbende pollendata til den centrale EAN-database i Schweiz. Dette er et meget nyttigt værktøj for forskningen. Desuden er det muligt for personer med allergi at se pollentallet for mange forskellige lande ved at søge på internationale portaler, som er jævnligt opdaterede. Astma- Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut deltager i internationale konferencer, hvor den seneste forskning præsenteres og erfaringer udveksles. Allergi i Danmark Pollenallergi er almindelig i befolkningen og menes at være i stigning. I en undersøgelse foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, angiver ca. 1% af de interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft allergisk snue på bestemte årstider (høfeber), mens tilsvarende tal lå på 6,4% i 1987 (Keiding, 1997). I en nyere undersøgelse for København er der vist en signifikant stigning i antallet af personer i aldersgruppen 15-41, der angiver luftvejssymptomer i forbindelse med udsættelse for allergener. For eksempel er symptomer på pollenudløst høfeber steget fra 16.9 % i 1989 til 24,8 % i Således menes op mod en million danskere at lide af høfeber på grund af pollen. (Linneberg et al., 2). Pollentallet en nødvendig forudsætning ved diagnosticering, behandling og forskning Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer har værdi ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi over for skimmelsvampesporer. Samtidig er det en nødvendig forudsætning i megen forskning omkring allergi, astma og aerobiologi. Landsdækkende pollenservice ad flere kanaler Som en service over for den del af befolkningen, der lider af allergi over for pollen og skimmelsvampesporer, bringes resultaterne af målingerne dagligt som Dagens Pollental og Dagens svampesporeniveau i en lang række medier, på tekst-tv og Internettet. I sæsonen for birk, græs og bynke udarbejdes særlige pollenprognoser, Dagens Pollenvarsel, som angiver det forventede antal af pollen i det kommende døgn. De daglige meldinger er en hjælp til mennesker med allergi, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler, som fx justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det kommende døgn. 4

5 2. Metodik Målestationer Rutinemæssige målinger foretages to steder i Danmark: København og Viborg (se Tabel 1). Station Placering Koordinater Terrænhøjde København Viborg DMI Opsamlingstidsrum Viborg- Kjellerup Sygehus N E N 9 24 E Tabel 1. Målestationer hvor de rutinemæssige målinger foretages. 5 Højde over jordniveau (m) Målemetode For begge stationer foretages opsamling med en Burkard 7-days Volumetric Spore Trap, som er placeret på henholdsvis taget af DMI og på Viborg-Kjellerup Sygehus. Gennem en smal spalte i siden af fælden indsuges 1 liter luft i minuttet. Ved hjælp af et vindror sikres det, at spalten er rettet op mod vinden. Den indsugede luft passerer en klæbrig strimmel, som opfanger pollen, sporer og andre partikler i luften. Strimlen er påsmurt en opløsning, som indeholder paraffin og vaseline opløst i toluen og monteret på en tromle. Med en hastighed af 2 mm/time drejer tromlen én omgang rundt i løbet af en uge. Ved tømning af fælden tages strimlen af tromlen og skæres i stykker á 48 mm svarende til et døgns opsamling. Strimlen indlejres mellem objektglas og dækglas i en gelvatolopløsning tilsat farvestoffet safranin. I pollensæsonen tømmes fælden hver dag kl. 13 i København. Tømning af fælden i Viborg foretages mandag til fredag kl. 9. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater af personale på Viborg-Kjellerup Sygehus. Herefter bliver præparatet sendt med rutefly til København og transporteret med kurérservice til DMI, hvor det analyseres. Præparater fra weekender og helligdage fremstilles den efterfølgende hverdag og sendes til DMI for analyse. Identifikation og optælling Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode i lysmikroskop ved 64 gange forstørrelse. Optælling af pollen og sporer fra Alternaria foretages i 12 tværstriber svarende til stikprøver hver anden time gennem måleperioden. Det optalte areal svarer til ca. 8% af strimlen, således at det samlede antal talte pollen svarer til antallet af pollen i 1,12 m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. Sporer fra Cladosporium tælles kun i 8 tværstriber á 2 mm fordelt på præparatet pga. de store koncentrationer i svampesæsonen. Antallet af sporer fra Cladosporium omregnes til mængden af sporer i en kubikmeter luft ved hjælp af en omregningsfaktor. Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i Astma-Allergi Forbundet. I sæsonen 24 er dette arbejde foretaget af biolog Anne Frøsig (ansvarlig) og Jan Joensen (ansvarlig), samt biologistuderende: Vibeke Gøttler, Randi Sabroe, Steen Frank og Henriette Petersen. I målingerne registreres 22 forskellige pollengrupper. For København registreres endvidere 2 skimmelsvampeslægter, se Tabel 2. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, andre på familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes referencesamlinger af pollen og

6 svampesporer samt publikationer (pollenatlas m.m.). Pollen- og sporedata indtastes løbende i en database. Fra databasen udtrækkes dagligt data til opdatering af pollenoversigterne på DMI s hjemmeside på Internettet. Pollengrupper: Alnus El Carpinus Avnbøg Corylus hassel Rumex Skræppe Populus poppel Cruciferae Korsblomstfamilien Ulmus elm Plantago Vejbred Salix Pil Asteraceae kurvblomstfamilien(undt. Artemisia, Ambrosia) Betula birk Sambucus Hyld Fraxinus Ask Urtica Nælde Fagus Bøg Poaceae Græsfamilien Pinaceae fyr/gran Ambrosia Ambrosie Juniperus ene/cypres/taks Chenopodiaceae Gåsefod Quercus Eg Artemisia Bynke Skimmelsvampe: Alternaria Uspecificeret (andre pollentyper og uidentificerede pollen) Cladosporium Tabel 2. Pollen- og svampesporegrupper som indgår i målingerne. Måleperiode I København foretages opsamlingen af prøver hele året. For sæsonen 24 er pollentællingen blevet foretaget fra 1. januar til 31. oktober, mens sporetællingen er blevet foretaget fra 1. juni til 31. oktober. I Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i løbet af februar måned. Indtil starten af birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling herefter foretages dagligt på hverdage indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo august. I weekenderne og på helligdage udføres optælling først efterfølgende hverdag. Opsamling i september foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af svampesporer for stationen i Viborg. Tabel 6 side 13 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige meldinger til offentligheden i sæsonen 24. 6

7 3. Offentliggørelse 3.1 Pollental, pollenvarsel og svampesporeniveau Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som Dagens Pollental for de seks mest allergirelevante pollengrupper: el, hassel, elm, birk, græs og bynke. Pollentallet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn og måles for København fra kl. 13. den ene dag til kl. 13. den næste dag, og for Viborg fra kl. 9. til kl. 9. den efterfølgende dag. Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige pollenprognoser, Pollenvarsler, som beskriver den forventede mængde pollen i luften det kommende døgn. Pollenvarsel udarbejdes for birk, græs og bynke og udsendes sammen med pollental og svampesporeniveau (niveau for skimmelsvampene Alternaria og Cladosporium). Pollenvarslet udarbejdes af den vagthavende meteorolog fra DMI i samarbejde med den vagthavende pollentæller fra Astma-Allergi Forbundet. Pollenvarslet er baseret på den varslede vejrudsigt, det aktuelle pollental og statistisk materiale over pollenmålingerne gennem årene som fremgår af pollenkalenderen. Der varsles i 3 niveauer jvf. tabel 3. Få Moderat Mange Birk under over 1 Græs og bynke under over 5 Tabel 3. Niveauer som anvendes ved pollenvarsler. Som et udtryk for kvaliteten af varslingerne for København og Viborg angives i tabel 4 andelen af korrekte varsler for de allergirelevante pollen. Da pollenvarslet er det forventede antal pollen det kommende døgn. til 23.59, følger det den varslede vejrudsigt for det kommende døgn, men kan ikke umiddelbart sammenlignes med Dagens Pollental, der løber fra 13. til 13. den følgende dag. Birk Græs Bynke København 78% 63% 81% Viborg 82% 72% 61% Tabel 4. Andelen af korrekte varsler for pollensæsonen 24. Sporemålinger foretages i svampenes hovedsæson, normalt fra 1. maj til 1. november. Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen Dagens svampesporeniveau. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel eller høj afhængig af den aktuelle koncentration. Se tabel 5. Lav Middel Høj Alternaria over 1 Cladosporium over 6 Tabel 5. Referenceværdier som anvendes ved offentliggørelsen af skimmelsvampesporer. 7

8 Dagens pollental samt evt. pollenvarsler og svampesporeniveauer udsendes dagligt til pressen. Endvidere overføres oplysningerne til Astma-Allergi Forbundets og DMI s hjemmeside. Til og med 24 blev oplysningerne også indtalt på Astma-Allergi Forbundets automatiske telefonsvarer. Daglige meldinger udsendes tillige til Astma-Allergi Forbundets rådgivningsafdeling, Rigshospitalet og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet. Foreløbige oversigter for samtlige pollengrupper udsendes ugentligt i sæsonen. I sæsonen 24 blev ugeskemaer bl.a. sendt til.: Viborg-Kjellerup Sygehus, Frederiksberg Hospital Allergiklinikken, Rigshospitalet, Palynologiska laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm og Astma-Allergi Forbundets rådgivningsafdeling. 8

9 3.2. Offentliggørelse på Internettet De daglige meldinger om pollen- og skimmelsvampesporer er tilgængelige flere steder på Internettet. På Astma-Allergi Forbundets hjemmeside, og DMI s hjemmeside, er Dagens Pollental og Dagens svampesporeniveau tilgængelige. På findes der en uddybende information om pollenmåling og pollenvarsling og man kan, under afsnittet om høfeber og pollen, se information om pollenallergi og symptomer. Her kan borgerne søge viden om pollensæsonen og dens forløb for de enkelte allergene arter. Det beskrives, hvilke faktorer, der spiller ind på mængden af pollen i luften, og hvilke arter i den danske flora, der er allergene. Der er forklaringer på, hvorledes pollen opfører sig over døgnet. Der er information om pollenkalenderen, og hvilke data den er baseret på. Desuden vises det hvorledes data bliver indsamlet med billeder af pollentællernes arbejdsgang. Figur 1 Screen dump af Astma-Allergi Forbundets hjemmeside, Siden her forklarer om pollensæsonen og Pollenkalenderen. Ud over information om forebyggelse, symptomer og behandling af høfeber kan borgeren læse om skimmelsvampe, krydsreaktioner med fødevarer og livet med høfeber. Herunder gode råd og henvisninger til information om pollen i andre lande. Fra 24 blev det muligt at tilmelde sig Astma- Allergi Forbundets service, hvor den almindelige bruger modtager Dagens Pollental og pollenvarslinger samt gode råd om allergi dagligt. I løbet af 24 var ca. 12 personer tilmeldt denne service. Figur 2 Screen dump af Astma-Allergi Forbundets hjemmeside, Siden her viser en af de mange informationssider, der er under "Høfeber og pollen". Siden fortæller om pollensæsonen for hver af de 6 allergene pollenarter der offentiggøres. 9

10 På DMI s hjemmeside bringes også uddybende information om Dagens Pollental og Dagens svampesporeniveau. Under Vejr og hav kan borgeren finde oplysninger samt tabeller over døgntal for indeværende og forrige sæsoner. For begge målestationer præsenteres endvidere forløbet af den aktuelle sæson i forhold til normalsæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke i form af grafer. Desuden findes der grafer for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium, samt for de sidste 5 års pollen - og sporesæsoner, hvilket giver brugerne bedre mulighed for at sammenligne sæsonen fra år til år. Disse informationskanaler er mere og mere brugt og er derfor under en løbende udbygning. Figur 3 (ovenfor): Screen dump af DMI's hjemmeside, Siden her viser en af de mange informationssider der er på hjemmesiden. Under fanebladet "Viden" og dernæst pollen fremkommer en informationsboks, hvor bl.a. pollenarkivdata viser pollenudviklingen over sæsonen. Siden fortæller om pollensæsonen for græs for København i 23 sammenholdt med normalfordelingen. Figur 4 (til venstre): Screen dump af DMI's hjemmeside, Siden her viser en af de mange informationssider der er på hjemmesiden. Under fanebladet "Danmark" og dernæst pollen finder man siden, der indeholder de opdaterede informationer som pressemeddelelser m.m.. Siden viser et indlæg om startdatoen for ellepollen-sæsonen i 23. Både Astma-Allergi Forbundet og DMI har med disse hjemmesideportaler et meget gennemgående sæt informations-materiale, som alle har mulighed for at benytte. Der er udover disse to hjemmesider yderligere information at hente på Internettet. Skal man ud at rejse kan man bl.a. på indhente informationer om pollen og svampesporer i landene i Europa. Polleninfo.org er et europæisk samarbejde som indsamler og behandler pollendata fra alle de europæiske lande. 1

11 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet 4.1 Forskning Resultaterne af pollen- og sporemålingerne anvendes også i forskningsmæssigsammenhænge. Af nyere forskningsprojekter og dataanalyser der direkte omhandler pollensæsonen kan nævnes: - The new pollen calendar for Denmark ( ) (Frøsig & Rasmussen, 23). - Airborne pollen in Nuuk, Greenland, and the importance of meteorological parameters. (Porsbjerg et al, 23) - The effects of climate change on the birch pollen season in Denmark (Rasmussen, 22). - Trends of the Birch Pollen in Denmark (Rasmussen & Hodal, 21) Poster - Analysis of Birch Pollen Season in Denmark (Hodal & Rasmussen, 2) Poster 4.2 Informationsmateriale Astma-Allergi Forbundet udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for mennesker med overfølsomhedssygdomme. Af materiale, som omhandler høfeber og pollen- & svampesporemåling kan nævnes pjecerne Dagens pollental og Pollenvarsling og Høfeber samt Høfeber i øjnene Dertil kommer diverse artikler i medlemsbladet: AstmaAllergi Bladet samt på Forbundets hjemmeside. Pjecerne kan bestilles på telefon eller på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside på Internettet ( 4.3 Rådgivning Rådgivningsafdelingen i Astma-Allergi Forbundet varetager telefonisk og skriftligt rådgivning inden for astma og allergi. Astma-Allergi Forbundets biolog og ansvarlig for pollenprojektet har udover arbejdet med pollentællingerne aktiviteter i relation til Astma-Allergi Forbundets rådgivning og videnformidling. Astma-Allergi Forbundets Rådgivning fungerer både som telefonrådgivning og som netbaseret rådgivning for alle borgere og fagpersonale. Biologens relaterede funktioner er bl.a. undervisning og foredrag om pollen, pollenkilder og måling af pollen. Endvidere deltager biologen i udarbejdelse af informationsmateriale om høfeber og pollen både på og til trykte medier samt til kampagner med fokus på høfeber. Til eksempel gennemførte Astma-Allergi Forbundet i 24 en kampagne med fokus på høfebersymptomer i øjnene. Virkemidler var pjecen Høfeber i øjnene, artikler på Internettet og i medlemsbladet samt konkurrence på En anden vigtig aktivitet er rådgivning omkring og besvarelse af spørgsmål vedrørende mulige allergifremkaldende planter i inde- og udemiljøet samt spørgsmål omkring pollensæson og andre pollenkilder i forbindelse med rejser til udlandet. De senere år har Astma-Allergi Forbundets Rådgivningen fået et stigende antal henvendelser fra fx have- og landskabsarkitekter, der ønsker information om beplantning, som giver færrest mulige problemer for personer med allergi. 11

12 4.4 Omlægning af arbejdsrutiner Astma-Allergi Forbundet har i efteråret 24 iværksat en modernisering af arbejdsgangen i administrationen af de primære data fra optællingen af dagens pollental. Til eksempel foregik en del af udsendelsen af dagens registreringer via telefax. Fra sæsonen 25 har Astma-Allergi Forbundet omlagt arbejdsgangen til, at al offentliggørelse af dagens registreringer af pollen og skimmelsvampesporer forgår via og på Det betyder at Astma-Allergi Forbundets servicetelefon, hvor Dagens Pollental hidtil er indtalt dagligt, er afviklet. Årsagen er, at telefonsvareren ikke bliver benyttet. Personer uden adgang til Internet har stadig rig mulighed for at indhente informationer om dagens pollenregistreringer via tekst tv, radio og i den skrevne presse samt ved at ringe til Astma-Allergi Forbundet. 12

13 5. Analyse af pollensæsonen 24 Perioderne for måling, kontinuerlig optælling og offentliggørelse for de to stationer i sæsonen 24 fremgår af Tabel 66. Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse Station Pollen Sporer DMI København VS Viborg Dagens Pollental Pollenvarsling Dagens Svampeniveau 1/1-1/1* 1/1-1/1 11/6-1/1 17/2-19/9 15/4-29/8 11/6-1/1 12/2-1/1** 12/2-1/1 Foretages ikke 2/4-3/9 2/4-29/8 Foretages ikke Tabel 6. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau i 24. *Tekniske problemer med pollenfælden fra 18/7-19/7.**Tekniske problemer med pollenfælden fra 5/5-12/5 og 9/6-15/6. Tekniske problemer skyldes nedslidte pollenfælder. Ved udarbejdelse af figurerne til hver enkelt pollentype er der anvendt døgntal (-24) for henholdsvis København og Viborg. Normalsæsonen, markeret som pollenkalender på figurerne, er tegnet på baggrund af data fra målestationen i København for perioden 1984 til 21. Den gennemsnitlige variation inden for en normal sæson er angivet ved tykkelsen af kurven. Normaler angiver, hvor stor den totale mængde af pollen gennemsnitlig er over en sæson. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en helt ensartet præsentation af data for de to målestationer København og Viborg. Dette skyldes flere faktorer: - data for Viborg er af kortere årrække end for København - der tælles ikke svampesporer for Viborg - tællingerne starter senere og slutter tidligere i Viborg end i København, jf. Tabel 6 - der er ikke udarbejdet nogen pollenkalender baseret på data for Viborg - data for Viborg er mindre pålidelige end data for København, hvilket primært skyldes at præparaterne fra Viborg skal transporteres fra Viborg til København til optælling, og at præparaterne desværre ikke altid har haft samme høje standard som præparaterne fremstillet for fælden i København - der har generelt været flere tekniske udfald i Viborg end i København. Det vurderes derfor af DMI, at der skal tages for mange statistiske forbehold, hvis data for Viborg skal fremstilles på samme måde som data for København. Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor henholdsvis 2,5%, 5% og 97,5% af det totale antal pollen er målt, og er vist for København og Viborg i henholdsvis Tabel 7 og Tabel 8. 13

14 København Total 2,5% 5% 97,5% El februar 16. marts 9. april Hassel februar 15. marts 2. april Elm april 15. april 13. maj Birk april 23. april 1. maj Græs maj 21. juni 4. september Bynke juli 7. august 2. august Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for København 24. Viborg Total 2,5% 5% 97,5% El februar 15. marts 3. april Hassel februar 14. marts 24. marts Elm april 13. april 28. april Birk april 24. april 1. maj Græs maj 3. juni 15. august Bynke juli 7. august 14. august Tabel 8. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for Viborg Sæsonen 24 - kort gennemgang Sæsonen for de tidlige træpollen; el og hassel startede i begyndelsen af februar. Den milde vinter betød, at den totale mængde af ellepollen satte rekord i København. Hassel og birk nåede efterfølgende meget høje årlige værdier for Viborg og i særdeleshed København. Birkepollensæsonen var intens og en anelse længere end i 23. Sæsonen startede primo april med et par dage, hvor der var solskin og lav luftfugtighed. Dårligt vejr udsatte sæsonen med lige omkring en uge, hvorefter den satte kraftigt ind. Med niveauer langt over 1. Mængden af græspollen fulgte stort set normalsæsonen, men ustadigt vejr i juni og juli gjorde, at mængderne for græs var vanskelige at forudsige fra dag til dag. Bynkesæsonen startede lidt senere end normalt, men antallet af bynkepollen for København fulgte normaltallet lige som Viborg også havde værdier der lå tæt på København. Igen var ustadigt vejr en faktor, der spillede ind på usikkerheder med varslingen af bynke for Viborg. Antallet af skimmelsporer fra Alternaria var stort set som i 23, dog med en anelse højere årstotal, mens antallet af skimmelsporer fra Cladosporium var langt højere end i 23. Det bør nævnes, at 23 var et forholdsvis beskedent sporeår sammenlignet med normalen. 14

15 5.2. El Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to pollengrupper er som oftest sammenfaldende. Elleslægten (Alnus) tilhører Birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig repræsenteret i Danmark af rød-el (Alnus glutinosa) og grå-el (Alnus incana). Enkelte pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og parker, specielt grøn-el (Alnus viridis) og hjertebladet-el (Alnus cordata). Blomstringen hos el finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på pollen fra el og kan derfor opleve gener før den egentlige birkepollensæson. Ellepollensæsonen strækker sig normalt fra slutningen af februar måned til starten af april. De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre har betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx dreje sig om vejret under blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom eventuelle frostskader på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 5 fremgår de samlede antal registrerede ellepollen for København i årene Her er angivet årlige totale summer og en regressionslinie angiver udviklingen set over hele perioden. Det laveste antal ellepollen målt over en sæson er 89 målt i 1981, mens mængden i sæsonen 24 var rekordhøj med i alt 1821 ellepollen EL Totalt årligt antal år Figur 5. Årlige summer af ellepollen i årene for København. 15

16 København - El total 2,5 % 5 % 97,5 % februar 16. marts 9. april marts 24. marts 2. april normal februar 15. marts 1. april El, København Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Februar Marts April Figur 6. Sæsonen for ellepollen for København i 24. De første ellepollen blev fundet den 5. februar, mens den definerede sæsonstart (2,5%) var næsten to uger senere, nemlig den 18. februar. Den højeste døgnkoncentration blev målt henholdsvis den 14. marts med 329 antal pollen, hvilket er rekord, og den 17. marts med 323 pollen. Sæsonen sluttede i midten af april. I sæsonen blev det samlede antal ellepollen rekordstort med 1821 pollen mod normalt 712 pollen i normalsæsonen. 16

17 Viborg - El Total 2,5 % 5 % 97,5 % februar 15. marts 3. april marts 23. marts 26. april El, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Februar Marts April Figur 7. Sæsonen for ellepollen for Viborg i 24. Målingerne for Viborg startede 17. februar, hvilket var en anelse senere end København, og der har antagelig været små forekomster af ellepollen tidligere i februar som for København. Datoen for den definerede sæsonstart - 2,5% af det totale antal ellepollen - er dog sammenfaldende for de to målestationer. Det højeste antal pollen blev målt den 17. marts med 149 ellepollen. I sæsonen 24 udgjorde det samlede antal ellepollen for Viborg kun ca. halvdelen af antallet for København 746 pollen mod I forhold til forrige sæson blev mængden godt og vel den samme 746 pollen mod

18 5.3. Hassel Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem hassel og lambertsnød (Corylus maxima). Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor og angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, at pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt sammen med, at hassel vokser som underskov, samt at der kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af hassel. Lokalt kan pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende hasselhegn eller fritstående buske i private haver. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt beskyttet, fx lunt placeret, afgive pollen tidligere lokalt end der registreres hasselpollen i målingerne. Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på hasselpollen. Sæsonen for hassel strækker sig normalt fra midt i februar til først i april. På figur 8 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i årene De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, hvilket bl.a. afhænger af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på raklerne. De små pollenkoncentrationer i 1981 kan således relateres til frostskader. 5 4 HASSEL Totalt årligt antal år Figur 8. Årlige summer af hasselpollen i årene for København. 18

19 København - Hassel total 2,5 % 5 % 97,5 % februar 15. marts 2. april marts 23. marts 24. april normal februar 12. marts 1. april Hassel, København Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Februar Marts April Figur 9. Sæson for hasselpollen for København 24. Sæsonen for hassel startede den 2. februar næsten samtidig med sæsonen for el. Langt de fleste pollen blev målt i marts måned og det højeste døgntal blev målt den 15. marts med 99 hasselpollen, hvilket er rekord. Det samlede antal hasselpollen i sæsonen blev lidt over dobbelt så højt som det normale antal: 329 mod normalt 141 pollen. 19

20 Viborg - Hassel total 2,5 % 5 % 97,5 % februar 14. marts 24. marts marts 25. marts 2. april Hassel, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Februar Marts April Figur 1. Sæsonen for hasselpollen for Viborg i 24. Målingerne for Viborg startede 17. februar, hvilket var en anelse senere end København, og der har antagelig været små forekomster af hasselpollen tidligere i februar som for København. Sæsonen for Viborg startede den 18. februar. I de seneste sæsoner er der kun målt et begrænset antal hasselpollen for Viborg. Det totale antal hasselpollen for Viborg i 24 er ca. 15 % af det totale hasselpollen i København 52 mod 329 hasselpollen. Det højeste døgntal for hassel blev 13, målt både den 14. marts. 2

21 5.4. Elm Elm (Ulmus) hører til elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art inden for slægten er storbladet elm (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan en mindre del af de registrerede pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i parker og langs veje, især småbladet elm, (Ulmus minor) og skærm-elm (Ulmus laevis). Elmepollensæsonen strækker sig normalt fra midt i marts til slutningen af april. Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i de samlede registrerede pollenmængder. Det hænger bl.a. sammen med variationer i blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I 199 erne er mange elmetræer blevet fældet på grund af elmesyge Derfor ser vi ikke de store mængder elmepollen i pollenregistreringen. De samlede registrerede pollenmængder for København i årene er vist på Figur ELM 12 Totalt årligt antal år Figur 11. Årlige summer af elmepollen i årene for København. 21

22 København - Elm total 2,5 % 5 % 97,5 % april 15. april 13. maj april 2. april 12. maj Normal marts 13. april 26. april Elm, København Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Marts April Maj Figur 12. Sæsonen for elmepollen for København i 24. Den totale mængde af elmepollen er faldet tilbage til niveauet fra 22, nemlig 72 elmepollen mod 13 i 22, hvor den i 23 lå ca. fire gange så højt med 29 pollen. Det højeste døgntal for elm blev målt den 16. april med 13 elmepollen. Sammenligning med normalsæsonen må tages med stort forbehold, da pollenmængden pga. elmesygen er stærkt reduceret i forhold til normalsæsonen. 72 pollen mod normalt 673,. 22

23 Viborg - Elm total 2,5% 5% 97,5% april 13. april 28. april april 16. april 2. april Elm, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Marts April Maj Figur 13. Sæsonen for elmepollen for Viborg i 24. Der blev målt under halvt så mange elmepollen i Viborg som for København: 46 pollen mod 72. Der blev stort set kun målt elmepollen i april måned. Det højeste døgntal for elm blev målt den 14. og den 15. april med 8 pollen. 23

24 5.5. Birk Birk (Betula) hører til birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer hovedsageligt fra vorte-birk (Betula pendula) og dun-birk (Betula pubescens). Begge arter findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver m.m. Birkepollen kan også stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. flod-birk (Betula nigra), papir-birk (Betula papyrifera) og elleblade-birk (Betula maximowicziana). Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk (Betula verrucosa) er meget stor, ca. 5.5 millioner pr. rakle (Pohl, 1937). Produktionens størrelse svinger fra år til år. Det har hidtil været sådan, at man mente at birk har en toårig rytme, hvor der det ene år dannes få pollen, mens der året efter dannes store mængder. Dahl & Strandhede(23) mener dog, at svingningerne fra sæson til sæson er langt mere komplekse. Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til midt i maj. Birkepollen kan i nogle år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes langtransport af pollen fra andre lande. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. De årlige mængder for er angivet på Figur 14 for København Birk 14 Totalt årligt antal år Figur 14. Årlige summer af birkepollen i årene for København. 24

25 København - Birk Total 2,5 % 5 % 97,5 % april 23. april 1. maj april 28. april 9. maj normal april 1. maj 2. maj Birk, København Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: April Maj Figur 15. Sæsonen for birkepollen for København i 24. Birkepollensæson ligger i år en anelse før normalsæsonens tidsmæssige forløb. Der er meget høje værdier i slutningen af april med højeste døgntal 24. april med 958 birkepollen og den 18. april på 842 birkepollen. Det totale antal birkepollen for 24 er det næsthøjeste, der er målt over en sæson pollen mod normalt 5317, hvilket kun er overgået i 1993 med birkepollen. Pollenkoncentrationer der klassificeres som høj (>1) blev målt 21 gange i løbet af sæsonen, løbende fra den 15. april til den 1. maj. I sæsonen 23 var dette 13 gange. Moderate døgnkoncentrationer (3-1) blev målt 5 gange mod 4 gange i sæsonen 23. Dette vidner om, at 24 sæsonen var en kort men meget intens sæson. 25

26 Viborg - Birk Total 2,5 % 5 % 97,5 % april 24. april 1. maj april 25. april 11. maj Birk, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: April Maj Figur 16. Sæsonen for birkepollen for Viborg i 24. Birkepollensæsonen for Viborg var mere moderat i 24 sammenlignet med København. De højeste døgntal blev målt den 28. april med 77 birkepollen, den18. april med 679 og den 16. april med 673 pollen,. De første dage med høje birkepollental er sammenfaldende med København, men mængden er dog ca. 2% lavere. I løbet af sæsonen blev der målt høje pollenkoncentrationer (>1) 15 gange, og moderate koncentrationer (3-1) fire gange. For Viborg blev der målt ca. 6% færre birkepollen i sæsonen i forhold til København (5595 mod 9189). Dette er i overensstemmelse med foregående år. 26

27 5.6. Græs Pollen fra græs registreres på familieniveau (Poaceae). Der findes over 1 græsarter i Danmark, halvdelen har dog begrænset udbredelse, og det er formodentlig kun omkring 2 arter, der bidrager væsentligt til pollentallet. Græsser er de vigtigste allergifremkaldende planter i Europa. Inden for græsfamilien ses udbredt krydsreaktion. Undersøgelser viser, at mennesker med græspollenallergi reagerer på ekstrakter fra flere græsarter (Dirksen & Østerballe, 198). Sammenlignet med træpollen spredes græspollen betydeligt kortere. Det skyldes dels, at pollenkornene fra træer frigøres i en stor højde over jorden og dels, at pollen fra græsser har relativ dårlig svæveevne. Hovedparten af græspollen lander inden for 3 m fra planten. Mindre end 1 % af alle luftbårne græspollen når 1 km væk fra planten (Stanley & Linskens, 1974). Pollenproduktionen hos forskellige græsarter varierer meget. Rug danner omkring 4,2 millioner pr. blomsterstand (Pohl, 1937), mens andre arter, fx hejre, frigør mindre end 1 pollen pr. blomsterstand (Knox, 1979). Sæsonen for græspollen i Danmark strækker sig normalt fra maj til hen i slutningen af august med de højeste koncentrationer omkring Sankt Hans. Den totale mængde græspollen kan bl.a. hænge sammen med vejret i vækstperioden inden blomstringen. Analyser af korrelationen mellem det samlede antal græspollen i København og vejret i maj (ved Landbohøjskolen - København) viser en korrelation, som dog ikke er signifikant (Hodal & Rasmussen, 1997). Figur 17 viser de samlede registrerede mængder græspollen i årene for København. Det fremgår, at variationerne for græs er mindre end for træpollen. Den største årlige mængde græspollen blev målt i sæsonen 1994, mens det højeste pollental for København blev registreret i 1999 (Rasmussen, 1999) Græs Totalt årligt antal år Figur 17. Årlige summer af græspollen i årene for København. 27

28 København - Græs total 2,5 % 5 % 97,5 % maj 21. juni 4. september juni 19. juni 22. august normal maj 26. juni 15. august Græs, København Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Maj Juni Juli August September Figur 18. sæsonen for græspollen for København i 24. Græspollensæsonen startede i slutningen af maj og fulgte normalkurven tidsmæssigt, men toppede lidt tidligere end normalt. Den sluttede sent, midt i september. De højeste døgntal blev målt den 1. juni med 238 pollen og den 13. juni med 285 pollen, hvilket er en rekord, der overgår det højeste døgntal på 276 græspollen målt i Viborg i 21. Høje døgntal (>5) for græspollen blev målt 12 gange. Moderate mængder (1-5) blev målt 35 gange gennem sæsonen. Lidt flere gange end i 23. Det samlede antal græspollen i sæsonen blev 2492 mod normalt Græspollensæsonen var således lidt over det normale med et par høje døgntal. 28

29 Viborg - Græs total 2,5 % 5 % 97,5 % maj 3. juni 15. august juni 25. juni 14. august Græs, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Maj Juni Juli August September Figur 19. Sæsonen for græspollen for Viborg i 24. Græspollensæsonen startede i begyndelsen af juni og sluttede midt i august. Det højeste døgntal blev målt den 3. juni med 129 græspollen. Høje døgntal for græs (>5) blev kun registreret 3 gange i løbet af sæsonen. De moderate mængder (1-5) blev målt 27 gange gennem sæsonen. En væsentlig faktor for de få registrerede høje døgntal (>5) skyldes et udfald af pollenfælden i Viborg mellem den 9. juni og den 13. juni, hvor det pga. nedbryd i pollenfældens motor ikke var muligt at indsamle data. For Viborg blev det samlede antal græspollen i sæsonen noget under 5% sammenlignet med København: 163 græspollen mod 2492 og næsten det samme som for sæsonen 23: 163 græspollen mod

30 5.7. Bynke Slægten bynke (Artemisia) inden for Kurvblomstfamilien (Asteraceae) registreres særskilt i pollenmålingerne. Arterne i denne slægt benytter vindbestøvning i modsætning til de mange insektbestøvede slægter i familien. De pollen, som hovedsageligt registreres, stammer fra gråbynke, som er et udbredt ukrudt, bl.a. i vejkanter, på marker og i skovrydninger. Pollensæsonen for bynke starter midt i juli måned og slutter normalt i sidst i august. De årlige mængder af bynkepollen varierer ikke så meget som fx. træpollen. For København er normalværdien for den samlede årlige mængde for bynke 562 pollen. Gennem årene er det laveste og højeste antal bynkepollen målt over en sæson henholdsvis 315 og 889. Af figur 2 fremgår de samlede årlige mængder bynkepollen i årene for København. 1 9 BYNKE 8 Totalt årligt antal år Figur 2. Årlige summer af bynkepollen i årene for København. 3

31 København - Bynke total 2,5% 5% 97,5% juli 7. august 2. august juli 3. juli 22. august Normal juli 3. august 22. august Bynke, København Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Juli August September Figur 21. Sæsonen for bynkepollen for København i 24. Bynkepollensæsonen startede midt i juli og løb til slutningen af august. Starttidspunktet er ca. en uge senere end normalsæsonen for København. Sæsonen toppede omkring den 8. august med 18 pollen, hvilket er lidt forsinket i forhold til normalsæsonen. Høje døgntal for bynke (>5) blev registreret fire gange i løbet af sæsonen. Det er første gang i flere år, at døgntal for bynke i København når værdier over 5. Moderate mængder pollen (1-5) blev målt 12 gange gennem sæsonen, hvilket er 1 gange færre end i sæsonen 23. Bynkepollensæsonen svarede til normalsæsonen: 6 bynkepollen mod 562. Dette indikerer en kort og intens bynkesæson for København. 31

32 Viborg- Bynke total 2,5 % 5 % 97,5 % juli 7. august 14. august juli 3. august 23. august Bynke, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Juli August September Figur 22. Sæsonen for bynkepollen for Viborg i 24. Bynkepollensæsonen i Viborg fulgte sæsonen for København. Det højeste døgntal for bynke blev målt den 7. august med 117 bynkepollen. Høje døgntal for bynke (>5) blev registreret tre gange i løbet af sæsonen. Moderate mængder (1-5) blev målt otte gange mod 13 gange i sæsonen 23. Det samlede antal bynkepollen i 24 sæsonen var stort set det samme som for København: 476 pollen mod 6, svarende til ca. 15 % forskel. 32

33 6. Analyse af svampesporesæsonen 24 I målingerne for København registreres sporer fra skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium, som begge hører til gruppen Fungi Imperfecti (Deuteromycetes). Alternaria og Cladosporium anses for at være de mest allergifremkaldende svampe i Europa. Svampene lever af at nedbryde organisk materiale og vokser fx på planter, nedfaldne blade og i kompostbunker. Skimmelsvampenes formering sker ved sporedannelse, hvor sporerne frigøres til luften i store mængder. Sporer fra Cladosporium er de svampesporer, som findes i størst koncentration i luften. Skimmelsvampesporer er typisk mindre end pollen, dog er sporer fra Alternaria en undtagelse. Selvom koncentrationen af skimmelsvampesporer i luften er større end pollenkoncentrationen, er hyppigheden af inhalationsallergi på grund af skimmelsvampesporer normalt meget mindre end på grund af pollen (D Amato & Spieksma, 1995). Skimmelsvampesporer kan findes i udeluften næsten hele året. Rutinemæssig måling og offentliggørelse foretages dog kun i de måneder, hvor sporerne findes i udeluften i større antal. Hovedsæsonen for Alternaria og Cladosporium fremgår af henholdsvis figur 23 og 24. Koncentrationen af sporer i målingerne er generelt højere i varme somre med favorabel fugtighed og lavere i våde, kolde somre. Koncentrationen af sporer fra Alternaria og Cladosporium optælles kun rutinemæssigt for København. Måle- og offentliggørelsesperiode for sæsonen 24 fremgår af Tabel 6. side 13. Ved udarbejdelse af figurerne for Alternaria er der anvendt døgntal (-24), mens der for Cladosporium er anvendt værdier, som dækker tidsrummet kl på grund af anden optællingsprocedure. 33

34 6.1 Alternaria Alternaria, København Sporekalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Juni Juli August September Figur 23. Sæsonen for Alternaria for København i 24. Der var i perioden 18/7-19/7 tekniske problemer med pollenfælden. Optællingerne blev igangsat den 11. juni. Niveauerne for Alternaria var lave indtil slutningen af juli måned, hvorefter moderate niveauer begyndte at forekomme. Høje niveauer blev målt fra starten af august til starten af september. Høje sporekoncentrationer ( 1) blev målt 19 gange gennem sæsonen. Samlet blev de fleste sporer målt i august. For hele sæsonen blev der målt en anelse flere sporer end i 23: 5673 sporer mod Normalen for Alternaria er i runde tal 11. sporer baseret på data fra Den højeste døgnværdi blev målt den 7. august med 541 Alternaria-sporer. Måned i 24 Totalt antal sporer pr. måned juni 127 juli 84 august september 776 I alt Tabel 9. Oversigt over det samlede antal sporer fra Alternaria i sæsonen

35 6.2 Cladosporium Cladosporium, København Sporekalender: Døgnværdier 24: 5-døgnsværdier 24: Juni Juli August September Oktober Figur 24. Sæsonen for Cladosporium for København i 24.( Middelværdier (kl )). Der var i perioden 18/7-19/7 tekniske problemer med pollenfælden. Daglige optællinger af Cladosporium-sporer blev påbegyndt den 11.juni. Høje sporekoncentrationer ( 6) blev målt 13 gange gennem sæsonen, primært i starten af august. I 23 skete dette kun fem gange. Årstotal for Cladosporium-sporer er i 24: , hvilket er langt højere end i 23 med sporer. Totalen for år 24 er dog lavere end for år 22 med Cladosporium-sporer, men langt højere end totalen for 23. Det bør nævnes, at 23 var et forholdsvis beskedent år for sporer sammenlignet med normalen. Normalen for Cladosporium er i runde tal 52. sporer baseret på data fra Som for Alternaria blev der målt flest sporer i august. Den højeste døgnværdi blev målt den 6. august med Cladosporium-sporer. Måned i 24 Totalt antal sporer pr. måned juni juli august september 2.7 oktober 442 I alt Tabel 1. Oversigt over det samlede antal sporer fra Cladosporium i sæsonen

36 7. Referencer D Amato, G., Spieksma, F. Th. M. Aerobiologic and clinical aspects of mould allergy in Europe. Allergy 5, (1995). Dahl, Å. & Strandhede, S. Predicting the intensity of the birch pollen season. Aerobiologica 12, (1996). Dirksen, A. & Østerballe, O. Common components in Pollen extracts. Allergy 35, (198). Emberlin, J., Jaeger, S., Dominguez-Vilches, E., Galan Soldevilla, C., Hodal, L., Mandrioli, P., Rantio-Lehtimäki, A., Savage, M., Spieksma, F. Th. Temporal and geographical variations in grass pollen seasons in areas of Western Europe: An analysis of data from sites of the European Pollen Information System. 6th. International Congress on Aerobiology, Perugia, Itaty, 31st August 5th September, Abstract no. 129 (1998). Frøsig, A, Rasmussen, A. The new pollen calendar for Denmark ( ). Third European Symposium on Aerobiology 3th August 4th September, 23, Worcester UK. Abstract and poster (23). Hodal, L., Rasmussen, A. Poster and abstracts nr. P59 & M76. 2nd European Symposium on Aerobiology, Vienna 5th-9th. September (2). Hodal, L., Rasmussen, A. Pollen- og Sporemålinger i Danmark. Sæsonen Astma- Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut (1997). Knox, R.B. Pollen and allergy. Studies in biology no. 17, Edward Arnold (Publishers) Limited, London (1979). Linneberg, A., Nielsen N.H., Madsen F., Frølund L., Dirksen A., Jørgensen T. The prevalence of skin test positive allergic rhinitis in Danish adults: two cross-sectional surveys 8 years apart. The Copenhagen Allergy Study. Allergy 55, (2). Linneberg A., Nielsen N.H., Madsen F., Frølund L., Dirksen A., Jørgensen T. Increasing prevalence of specific IgE to aeroallergens in an adult population: Two cross- sectional surveys 8 years apart: The Copenhagen Allergy Study. J Allergy Clin Immunol 16, (2) Nielsen, L.P., Bjerke, T., Christensen, M.B., Skamling, M., Peterson, C.G.B., Mygind, N., Dahl, R. Eosinophil markers in seasonal allergic rhinitis. Intranasal fluticasone propionate inhibits local and systemic increases during the pollen season. Allergy 53, (1998). Pohl, F. Die Pollenerzeugung der Windblüter. Eine vergleichende Untersuchung mit Ausblicken auf den Bestäubungshaushalt tierblütiger Gewächse und die pollenanalytische Waldgeschichtsforschung. Beihefte zum Botanischen Centralblatt 56, (1937). Porsbjerg, C., Rasmussen, A., Backer, V. Airborne pollen in Nuuk, Greenland, and the importance of meteorological parameters. Aerobiologia 19, (23). Rasmussen, A. Rekordmange græspollen i sommeren Vejret 8, (1999). Rasmussen, A. Birkepollensæsonen i Danmark. Trendanalyser samt modeller for sæsonstart, kulminationsdato og sæsonmængde. Vejret 86, 6-16 (21). Rasmussen, A. The effects of climate change on the birch pollen season in Denmark. Aerobiologia 18, (22). 36

37 Appendiks 1. Pollenkurver for København og Viborg, sæsonen EL Pollenkalender: Pollensæsonen 24: 36 3 HASSEL Februar Marts April Maj Februar Marts April Maj 12 1 ELM 6 5 BIRK Marts April Maj April Maj Juni 12 1 GRÆS 6 5 BYNKE Maj Juni Juli August Juli August Figur 25. Oversigt over pollensæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke for København 24. Den viste kurve for årets sæson er midlet over 7 dage. 37