Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Transkript

1 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015

2 Indhold Koalitionsaftalen i et økonomisk perspektiv Mål og principper for Naalakkersuisuts økonomiske politik Koordination af investeringer og gældsætning Lønudvikling i Selvstyret og selskaberne Krydssubsidiering Samfundsansvar

3 Koalitionsaftalen Regeringsgrundlag, som er partiernes pejlemærker for de kommende år Følges op af konkrete, prioriterede og finansierede handlingsplaner Ikke alt nås i år ét

4 Fra koalitionsaftalen om: Finanser og skatteforhold Koalitionspartierne har aftalt, at alt arbejde skal centreres om at sikre Grønlands økonomiske selvbårenhed og arbejdet skal koordineres for at sikre det bedst mulige resultater. Udgifter og indtægter i finanslovsbudgettet holdes så vidt som muligt i balance under koalitionsperioden. Holdbarheds- og vækstplan i løbet af 2015 Skal binde politikken sammen og have et langsigtet perspektiv FFL 2015 har balance på DA samlet set i perioden Ny budgetlov stram styring af økonomien i den samlede offentlige sektor Håndtering af stigende udgiftspres i selvstyret og kommunerne

5 Fra koalitionsaftalen om: Den offentlige administration Effektivisering af det offentlige system skal videreføres, så betjeningen af borgerne forbedres og mere ensartet. Styring af løn- og omkostningsudvikling Opfølgning på Digitaliseringsstrategi fælles serviceenheder små bosteder Strategisk kompetenceudvikling Overdragelser af flere opgaver og ansvar fra Selvstyret til kommunerne. Evaluering af strukturreform fællesoffentlige serviceløsninger Der skal indføres en whistleblowerordning og antikorruptionslov for at undgå magtmisbrug og misbrug af offentlige midler, som gælder for politikere og embedsmænd i offentlig tjeneste samt offentligt ejede virksomheder. Handlingsplan for øget transparens

6 Overordnede mål for den økonomiske politik Omstilling til en flerstrenget og selvbærende økonomi Kortsigtede mål DA i balance i overslagsårene Likviditet på minimum 10 pct. af samlede udgifter i landskassen Langsigtede mål Finanspolitisk holdbarhed over en længere periode Samfundsøkonomisk realvækst

7 Principper for styring af den samlede offentlige lånoptagelse Udviklingen i den samlede konsoliderede gæld, skal styres centralt Udviklingen i den offentlige gæld skal opgøres løbende og sammenhængende Offentlig lånoptagelse skal bidrage til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed Offentlig lånoptagelse til boliger, infrastruktur og erhvervsprojekter skal finansieres ved brugerbetaling Betaling af renter og afdrag på offentlige lån må ikke begrænse mulighederne for at levere offentlige ydelser i en lavkonjunktur

8 Situationen i dag og forventet Landskassens råderum indskrænkes dødens gab er kommet Indtægterne er faldet ift og 2013 og ikke udsigt til en mærkbar stigning Udgifterne er jævnt stigende. Få muligheder for at finansiere større lufthavnsprojekter via landskassens anlægsbudget i dag råderum indskrænkes løbende Engangsindtægter fra salg af aktiver eller pludselig vækst i råstofsektoren kan skabe råderum for investeringer. Strukturelle udfordringer kan vanskelligt løses ved nedskæringer alene behov for vækstfremmende investeringer. Nødvendigt at få en kontrolleret proces i forhold til investeringer vi har ikke råd til at ramme ved siden af. 8

9 Generelle betingelser i gældende låneaftaler (såkaldte covenants) Selvstyrets og kommunernes netto rentebærende gæld må ikke overstige 20 pct. af landskassens indtægter (ca. 1,3 mia. kr.) Den samlede netto rentebærende gæld i selvstyret, kommuner og offentligt ejede aktieselskaber må ikke overstige 75 pct. af Landskassens indtægter (ca. 4,9 mia. kr.) Fremtidige låneaftaler kan måske indebære ønsker til covenants om garantistillelser Enhver låneoptagelse eller garanti begrænser muligheder for at finansiere andre aktiviteter

10 Covenant 2: Offentlig gæld og selskabers gæld højest 75 pct. af Landskassens indtægter 75 pct. af Landskassens indtægter svarer til omkring 4,9 mia. kr. Ifølge Politisk-Økonomisk Beretning 2014 forventes den netto rentebærende gæld ultimo 2014 at have været på mio. kr. Mulige/forventelige stigninger i den samlede gæld: Havn i Nuuk 400 mio. kr. Eventuel søkabelforlængelse 250 mio. kr. RAL kystskibe 500 mio. kr. RAL atlantskibe 0 mio. kr. Landingsbaner, 2+2, f.eks mio. kr. I alt mio. kr. Alene disse projekter kan bringe gældsætningen over 4,9 mia. kr. og dermed sprænge den samlede låneramme. Prioriteringsbehov.

11 Fælles kriterier for offentlige investeringer Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger : Vurdering af alternative løsningsmuligheder Vurdering af, om projektet er samfundsøkonomisk rentabelt Vurdering af, om projektet bidrager til finanspolitisk holdbarhed Vurdering af, om projektet er socialt og miljømæssigt bæredygtigt, herunder om projektet indgår som en nødvendig del af større sammenhængende projekt eller væsentlig og integreret del af en sammenhængende anlægssektorplan Vurdering af projektets bidrag til regional og national udvikling Vurdering af projektets effekt på gældsudviklingen Vurdering af risikoelementer Vurdering af projektets følsomhed over for ændrede forudsætninger

12 Principper for styring af den offentlige drift Overholdelse af udgiftslofter, herunder fastsættelse af grænser for væksten i det offentlige forbrug Fællesoffentlig indkøbspolitik Tilskudsordninger skal være tidsbegrænsede og i forhold til erhvervstilskud, skal Landskassen kun yde tilskud eller stille garanti til projekter, hvor der er gennemført en kreditvurdering hos bank eller lignende kreditvurderingsinstitut. Lovbundne udgifter skal nedbringes ved hjælp af reformer og en incitamentsstruktur, der understøtter målopfyldelsen ift. de politiske mål Effektivisering af den offentlige sektor gennem klare og realistiske servicemål og løbende prioritering Effektmåling på alle væsentlige udgiftsområder

13 Hvad betyder lønudviklingen i samfundet Et højt lønniveau påvirker vores konkurrenceevne negativt, og mindsker derved vores muligheder for jobskabelse og indtægter til landet. Sammen med oliepriserne er lønudviklingen de to parametre, der har størst påvirkning på prisniveauet i samfundet. Prisniveauet i samfundet påvirkes særligt fra de brancher, der leverer infrastruktur eks: El, vand og varme Olie Tele- og postprodukter Transport ydelser Højt prisniveau udhuler borgernes købekraft og påvirker uligheden i samfundet negativt. Disse uhensigtsmæssigheder ønsker Naalakkersuisut at minimere. 13

14 Meget grov benchmark

15 Tiltag i forhold til styring af lønudviklingen Naalakkersuisut vil derfor gerne i tættere dialog med jer omkring lønudvikling. Det kan ske ved: Tæt dialog omkring overenskomstforhandlinger, så der sker en vis harmonisering af lønudviklingen i det private og det offentlige. Udarbejdelse af data til lønsammenligning mellem selskaberne og Selvstyret fordelt på medarbejdertyper. Så der kan stiles efter et passende lønspænd. Et passende lønspænd skal i ses forhold til de vilkår vi arbejder under i samfundet, men benchmarking med andre nordiske lande bør overvejes i fællesskab. 15

16 Behov for at se nærmere på krydssubsidieringen Definition: Krydssubsidiering er, når en virksomhed overfører samtlige eller nogle af omkostningerne ved sine aktiviteter inden for en ydelse eller et geografisk marked til aktiviteterne inden for et andet ydelsesområde eller geografisk marked. Krydssubsidiering er et redskab til at sikre en forsyning af basale serviceydelser i landets distrikter samt serviceydelser, der ikke er rentable. Krydssubsidiering gør det uklart, hvad omkostningerne ved tilvejebringelsen af ydelserne egentlig er. Krydssubsidiering kan medføre pricedumping og konkurrenceforvridning og dermed gøre det grønlandske marked uattraktivt for investorer. Naalakkersuisut vil i samarbejde med selskaberne kortlægge disse pengestrømme og skabe gennemsigtighed for beslutningstagere og borgere.

17 Krydssubsidiering - udfordringer og krav Der skal skabes større gennemsigtighed. Det er Naalakkersuisuts målsætning én gang årligt - via selskaberne at beskrive omfanget af krydssubsidieringen. Det stiller krav til selskabernes registrering, indberetning og afrapportering.

18 Kommende reformer Grundforudsætning færre skal forsørge langt flere i de kommende mange år Reformbehov Førtidspensionsreform på FM 2015 flere i revalidering & flexjobs Andre reformer på pensionsområdet og af offentlige ydelser Flere længere på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedspensioner skal fylde mere Hvad selskaberne kan bidrage med Seniorpolitik Lærepladser Kompetanceudvikling Flere revalidender & flexjobs 18