PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Børnehuset Kærnen & Nibsbjerghus Skovbørnehave Niels Kjeldsens Vej 44 / Nibsbjergvej Holstebro / Kaernen.boernehus@holstebro.dk Søren Frøstrup-Agger Søren Frøstrup-Agger Kommunal Regional: Side 1 af 23

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) 104 børn b) 0 6 år c) Børnehuset Kærnen har plads til 24 børn i vuggestuen og 40 børn i børnehaven. Nibsbjerghus Skovbørnehave har plads til 41 børn. d) 6:30 17:00, fredag dog til 16:00. Institutionens formål jf. lovgrundlag. Dagtilbudsloven Holstebro Kommunes Børne- og Unge Politik Holstebro Kommunes Dagtilbudspolitik Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Børnene i Kærnen og Nibsbjerghus er ganske almindelige danske børn, med alle de forskelle, resurser og gode idéer der hører til et børneliv. Familierne er som hovedregel resursestærke middelklassefamilier. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdig- Kan læses i vores læreplan som i løbet af efteråret 2015 lægges på hjemmesiden. Side 2 af 23

3 hedsmål) Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 12 pædagoger 3 pædagogmedhjælpere 2 pædagogstuderende 2 i flexjob 1 i skånejob Afdelingsleder i Skovbørnehaven Leder Praktikvejlederens kvalifikationer: Alle Pædagoger i Kærnen og Nibsbjerghus fungerer på skift som praktikvejledere. Inden en pædagog er vejleder første gang har de deltaget i VIAs 3-dages vejlederkursus. I begge huse er der en pædagog med diplommodul i praktikvejledning. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Vi samarbejder med PPRs Psykologer, talepædagoger, ergoterapeuter & fysioterapeuter. Vi har et godt samarbejde med Sønderlandsskolen som er distriktsskolen. Side 3 af 23

4 Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende er ansat som medarbejder på lige fod med det øvrige personale. I Holstebro Kommune er alle ansatte varslet ferie på dage med fællespasning, således er der blandt andet tre ugers pålagt sommerferie. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Arbejdsplanen vil som hovedregel have midtertider i begyndelsen, når den studerende har lært børnene at kende kan der rokeres så der også er ydertider. Studerende åbner og lukker ikke institutionen alene. Øvrige oplysninger Side 4 af 23

5 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik X Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik X Side 5 af 23

6 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. X X X X 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 6 af 23

7 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Den studerende forventes at deltage og bidrage til den daglige pædagogiske praksis. Holstebro kommune bruger It platformen Hjernen og hjertet udarbejdet af Rambøll. Dette bruges som et arbejdsredskab i mange henseender b.la. til udarbejdelse af forældresamarbejdet, sprogvurderinger, kommunens kvalitets reporter, læreplaner, motorikvurderinger mm. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Den studerende modtager vejledning fra institutionens leder i pædagogens samfundsmæssige opgaver. Institutionen benytter SMITTE modellen som et redskab til at reflektere over pædagogisk praksis. Den studerende vil blive præsenteret for denne model og blive vejledt i brugen heraf. Den studerende forventes at gennemfører et pædagogisk forløb, hvor SMITTE modellen bruges som et redskab til udarbejdelse, refleksion og evaluering. Side 7 af 23

8 evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Vi forventer at den studerende tager aktiv del i den pædagogiske praksis, samt at den studerende dagligt indsamler empiri til dennes arbejdsportfolio, den studerende vil ugentligt kunne evaluere og reflektere over egen og kollegaers praksis sammen med vejleder. Vi laver dagsbeskrivelser på Børneintra samt opdateringer på whiteboardtavler i institutionen. Vi lægger billeder på børneintra, hvor vi dokumenterer praksis. Det forventes at den studerende sætte sig ind i brugen af Børneintra og dagligt følger informationer mm. Som lægges ud her. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Institutionen benytter SMTTE modellen som redskab til at reflektere over pædagogisk praksis. Den studerende vil blive præsenteret for denne model og blive vejledt i brugen heraf. Institutionen arbejder ud fra dennes Inklusionsplan og sundhedspolitik. Den studerende vil blive præsteret for disse dokumenter. Angivelse af relevant litteratur: Kærnen: Scienceprofil for Børnehuset Kærnen, Science litteratur, Nibsbjerghus: Skovbørnehaveprofil, skovlitteratur, Praktikbeskrivelserne. Institutionens Inklusionsplan Institutionens Sundhedspolitik Aktuel og relevant litteratur, både i forhold til samfundet og børnegruppen. Ved vejledningstimerne aftales den fremadrettede relevante litteratur. Side 8 af 23

9 Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Vi vil benytte Statuspapir, udarbejdet af VIA til vejledningerne, hvor vi i en tilbagevendende proces ser på hvorvidt den studerendes målsætninger opfyldes. Vi vil undervejs i praktikken følge op på den studerendes arbejdsportfolio, hvor vi forventer at den studerende løbende dokumenterer sine refleksioner og den daglige praksis. Dette med henblik på udarbejdelse af præsentationsportfoliet. Inden statusmødet med VIA vil vi evaluere den studerendes hidtidige forløb ved af udfærdige udtalelsen som skal benyttes til Statusmødet. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Vejleder har fra start kontakten til den nye studerende. De to aftaler indbyrdes de første møder og vejleder udleverer arbejdsplanen. Herefter følger den ugentlige vejledning, hvor den studerende forventes at fastsætte dagsordenen. b) Der afholdes 1 ½ times vejledning i ugen, som indgår i den faste arbejdsplan. c) Vi vil undervejs i praktikken følge op på den studerendes arbejdsportfolio, hvor vi forventer at den studerende løbende dokumenterer sine refleksioner og den daglige praksis. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive udarbejdet umiddelbart før praktikstart og vil ligge i tidsrummet 6.45 til Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse Vi vægter åben dialog gennem hele forløbet med den studerende. Vejledningen skal være et åbent forum, hvor den studerende kan dele sine faglige overvejelser såvel som bekymringer. Er der emner den studerende ikke kan dele med sin vejleder, står lederen altid til rådighed for vedkommen- Side 9 af 23

10 af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) de. Ved bekymring om hvorvidt den studerende kan opfylde sine mål i praktikken vil vi altid dele bekymringerne med den studerende og fælles lave en handleplan med bl.a. deadlines for, hvordan den studerende kommer på den rette vej mod at opfylde målene. Såfremt dette ikke giver nogen udvikling vil der blive taget kontakt til VIA, så vi fra dem kan få den nødvendige hjælp og guidning. Side 10 af 23

11 Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, Den studerende forventes at deltage og bidrage aktivt til den daglige pædagogiske praksis. Holstebro kommune bruger It platformen Hjernen og hjertet udarbejdet af Rambøll. Dette bruges som et arbejdsredskab i mange henseender b.la. til udarbejdelse af forældresamarbejdet, sprogvurderinger, kommunens kvalitetsreporter, læreplaner, motorikvurderinger mm. Den studerende vil i samarbejde med resten af personalegruppen være med til at udvikle den daglige pædagogiske praksis med fokus på hele børnegruppens fælles trivsel og fællesskabsfølelse, samt det enkelte barns Side 11 af 23

12 zone for nærmeste udvikling. samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelsesog deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Institutionen arbejder ud fra dennes Inklusionsplan og sundhedspolitik. Det er vigtigt for os, at alle børn har et betydningsfuldt tilhørsforhold til børnefællesskabet. Vi arbejder reflekterende med inklusion i hverdagen i børnegrupper der er i konstant udvikling og forandring. Vores praksis bygger på tre hovedværdier: Bevægelighed: -en dynamisk institution med fokus på udvikling, nytænkning, udsyn og kompetenceudvikling, samt den fysiske aktivitet og bevægelse. Trivsel: Vi vægter det gode børneliv, et godt arbejdsmiljø og et forældresamarbejde, der bygger på respekt og tillid. Omsorg, anerkendelse, begejstring og glæde. Kant: Tydelighed, ansvar, faglighed og ærlighed dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Vi er en institution som vægter et åbent og ærligt samarbejde. Dette gælder både i forhold til forældre, personalegruppe og børn. Derfor vil den studerende opleve at komme ind i en dynamisk personalegruppe som altid arbejder på at få de bedste ressourcer frem i hinanden. Vi forventer at den studerende tager aktiv del i den innovative videreudvikling af vores institution. Vi forventer at den studerende dagligt indsamler empiri til dennes arbejdsportfolio, den studerende vil ugentligt kunne evaluere og reflektere over egen og kollegaers praksis sammen med vejleder. Vi laver dagsbeskrivelser på Børneintra samt opdateringer på whiteboardtavler i institutionen. Vi lægger billeder på børneintra, hvor vi dokumenterer praksis. Det forventes at den studerende sætte sig ind i brugen af Børneintra og dagligt følger Side 12 af 23

13 informationer mm. Som lægges ud her. leg, legeteorier og legekulturer, rammesætte børns leg, Nibsbjerghus: Legepladsen inspirerer til bevægelse, fordybelse, udforskning og sansning. Huset er omgivet af skov, å, eng, landbrug og dyreliv, så kun fantasien sætter grænser. Alle børn har en ugentlig turdag. Kærnen: Huset har mange muligheder. Vi har en sal med mange spændende redskaber til leg, dans, musik, fysisk udfoldelse m.m., en stor legeplads, turcykler, hvor vi kommer vidt omkring i lokalområdet samt tilstødende boldbane. Vi arbejder med at implementere den digitale verden i vores praksis, på en måde som giver mening i forhold til vores værdier, science- og skovbørnehaveprofil. Vi har tre Ipads til rådighed på hver stue. kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Der er alt i alt ingen begrænsninger for hvilke aktiviteter, spontane som planlagte, der kan udføres i Børnehuset Kærnen og den studerende får vide rammer. Institutionen benytter SMITTE modellen som et redskab til at reflektere over pædagogisk praksis. Den studerende vil blive præsenteret for denne model og blive vejledt i brugen heraf. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og fore- Institutionen arbejder ud fra dennes Inklusionsplan og sundhedspolitik. Side 13 af 23

14 byggelse. Det er vigtigt for os, at alle børn har et betydningsfuldt tilhørsforhold til børnefællesskabet. Vi arbejder reflekterende med inklusion i hverdagen i børnegrupper der er i konstant udvikling og forandring. Vores praksis bygger på tre hovedværdier: Bevægelighed: -en dynamisk institution med fokus på udvikling, nytænkning, udsyn og kompetenceudvikling, samt den fysiske aktivitet og bevægelse. Trivsel: Vi vægter det gode børneliv, et godt arbejdsmiljø og et forældresamarbejde, der bygger på respekt og tillid. Omsorg, anerkendelse, begejstring og glæde. Kant: Tydelighed, ansvar, faglighed og ærlighed Angivelse af relevant litteratur: Kærnen: Scienceprofil for Børnehuset Kærnen, Science litteratur, Nibsbjerghus: Skovbørnehaveprofil, skovlitteratur, Praktikbeskrivelserne. Institutionens Inklusionsplan Institutionens Sundhedspolitik Aktuel og relevant litteratur, både i forhold til samfundet og børnegruppen. Ved vejledningstimerne aftales den fremadrettede relevante litteratur. Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af Vi vil benytte Statuspapir, udarbejdet af VIA til vejledningerne, hvor vi i en tilbagevendende proces ser på hvorvidt den studerendes målsætninger opfyldes. Vi vil undervejs i praktikken følge op på den studerendes arbejdsportfolio, hvor vi forventer at den studerende løbende dokumenterer sine refleksio- Side 14 af 23

15 praktikperioden ner og den daglige praksis. Dette med henblik på udarbejdelse af præsentationsportfoliet. Inden statusmødet med VIA vil vi evaluere den studerendes hidtidige forløb ved af udfærdige udtalelsen som skal benyttes til Statusmødet. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? d) Vejleder har fra start kontakten til den nye studerende. De to aftaler indbyrdes de første møder og vejleder udleverer arbejdsplanen. Herefter følger den ugentlige vejledning, hvor den studerende forventes at fastsætte dagsordenen. e) Der afholdes 1 ½ times vejledning i ugen, som indgår i den faste arbejdsplan. f) Vi vil undervejs i praktikken følge op på den studerendes arbejdsportfolio, hvor vi forventer at den studerende løbende dokumenterer sine refleksioner og den daglige praksis. Institutionen som praktiksted: Vi forventer en engageret medarbejder med mod på og lyst til at indgå aktivt i den travle hverdag i en daginstitution i samspil med hele personalegruppen. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive udarbejdet umiddelbart før praktikstart og vil ligge i tidsrummet 6.45 til Side 15 af 23

16 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vi vægter åben dialog gennem hele forløbet med den studerende. Vejledningen skal være et åbent forum, hvor den studerende kan dele sine faglige overvejelser såvel som bekymringer. Er der emner den studerende ikke kan dele med sin vejleder, står lederen altid til rådighed for vedkommende. Ved bekymring om hvorvidt den studerende kan opfylde sine mål i praktikken vil vi altid dele bekymringerne med den studerende og fælles lave en handleplan med bl.a. deadlines for, hvordan den studerende kommer på den rette vej mod at opfylde målene. Såfremt dette ikke giver nogen udvikling vil der blive taget kontakt til VIA, så vi fra dem kan få den nødvendige hjælp og guidning. Uddannelsesplan 3. praktik Dagtilbudspædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) samfundsmæssige og insti- identificere, analysere og vur- Vi holder os opdaterede i de samfundsmæssige problema- Side 16 af 23

17 tutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, dere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, tikker og tendenser. Det er vigtigt for os, at alle børn har et betydningsfuldt tilhørsforhold til børnefællesskabet. Vi arbejder reflekterende med inklusion i hverdagen i børnegrupper der er i konstant udvikling og forandring. Vores praksis bygger på tre hovedværdier: Bevægelighed: - en dynamisk institution med fokus på udvikling, nytænkning, udsyn og kompetenceudvikling, samt den fysiske aktivitet og bevægelse. Trivsel: Vi vægter det gode børneliv, et godt arbejdsmiljø og et forældresamarbejde, der bygger på respekt og tillid. Omsorg, anerkendelse, begejstring og glæde. Kant: Tydelighed, ansvar, faglighed og ærlighed I børnehuset gives der rum til og mulighed for at stille sig undrende overfor praksis. I personalegruppen forventes det, at man deltager i de innovative processer der til stadighed foregår i huset. Kærnen: Fra august 2015 agerer vi ud fra vores Science profil med fokus på science, natur og naturfænomener, matematisk opmærksomhed, naturvidenskab i børnehøjde. Nibsbjerghus: Skovbørnehaveprofil leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, Nibsbjerghus: Legepladsen inspirerer til bevægelse, fordybelse, udforskning og sansning. Huset er omgivet af skov, å, eng, landbrug og dyreliv, så kun fantasien sætter grænser. Alle børn har en ugentlig turdag. Kærnen: Huset har mange muligheder. Vi har en sal med mange spændende redskaber til leg, dans, musik, fysisk udfoldelse m.m., en stor legeplads, turcykler, hvor vi kommer vidt omkring i lokalområdet samt tilstødende boldbane. Vi arbejder med at implementere den digitale verden i vores praksis, på en måde som giver mening i forhold til vores Side 17 af 23

18 værdier, science- og skovbørnehaveprofil. Vi har tre Ipads til rådighed på hver stue. Der er alt i alt ingen begrænsninger for hvilke aktiviteter, spontane som planlagte, der kan udføres i Børnehuset Kærnen og den studerende får vide rammer. forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Vi prioriterer kompetenceudvikling højt; Ved kursus deltagelse, fællesmøde på tværs af institutionen, pædagogiske dage og løbende foredrag med aktuelle samfundsdebatøre. Vi tager glædeligt imod nye input, afprøver nye tiltag, ændrer strukturer, så de tilpasses den aktuelle børnegruppe, for at sikre det bedst mulige børne- og arbejdsmiljø. Inklusion er et hovedtema. Vi er åbne for at den studerende kan bidrage til inklusionstemaet og forventer at vedkommende kommer med den nyeste viden om den aktuelle teori emne på seminariet. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, Vi er en engageret personalegruppe, som ønsker at anskue hverdagen i børneperspektiv og derfra danne processer med pædagogisk planlagte aktiviteter, samt evner at indleve sig i nuet og derudfra handle spontant i samspil med børnene. Vi vægter det daglige forældresamarbejde højt, hvor ærlighed, gensidig tillid og åbenhed er i højsædet. I forbindelse med forældresamtaler og indkøring af nye børn giver vi den studerende mulighed for at deltage aktivt. Vi prioriterer forældrearrangementer, foredrag og forældremøder med dialog om den daglige praksis. didaktiske og pædagogiske sætte mål, anvende dokumen- Vi laver dagsbeskrivelser på Børneintra samt opdateringer Side 18 af 23

19 metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og tations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og på whiteboardtavler i institutionen. Vi lægger billeder på børneintra, hvor vi dokumenterer praksis. Det forventes at den studerende kan dokumentere den daglige pædagogiske praksis. Den studerende kan tage del i udarbejdelse af handleplaner på børn med særlige behov. Den studerende skal bruge sine kollegaer til faglig sparring om problemstillinger, fx ved at have et punkt på afdelingsmøde. Institutionen benytter SMTTE modellen som redskab til at reflektere over pædagogisk praksis. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Kærnen: Scienceprofil for Børnehuset Kærnen, Science litteratur, Nibsbjerghus: Skovbørnehaveprofil, skovlitteratur, Praktikbeskrivelserne. Institutionens Inklusionsplan Institutionens Sundhedspolitik Aktuel og relevant litteratur, både i forhold til samfundet og børnegruppen. Ved vejledningstimerne aftales den fremadrettede relevante litteratur. Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres Vi vil benytte Statuspapir, udarbejdet af VIA til vejledningerne, hvor vi i en tilbagevendende proces ser på hvorvidt den studerendes målsætninger opfyldes. Vi vil undervejs i praktikken følge op på den studerendes arbejdsportfolio, hvor vi forventer at den studerende løbende dokumenterer sine reflek- Side 19 af 23

20 ved 2/3 af praktikperioden sioner og den daglige praksis. Dette med henblik på udarbejdelse af præsentationsportfoliet. Inden statusmødet med VIA vil vi evaluere den studerendes hidtidige forløb ved af udfærdige udtalelsen som skal benyttes til Statusmødet. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? g) Vejleder har fra start kontakten til den nye studerende. De to aftaler indbyrdes de første møder og vejleder udleverer arbejdsplanen. Herefter følger den ugentlige vejledning, hvor den studerende forventes at fastsætte dagsordenen. h) Der afholdes 1 ½ times vejledning i ugen, som indgår i den faste arbejdsplan. i) Vi vil undervejs i praktikken følge op på den studerendes arbejdsportfolio, hvor vi forventer at den studerende løbende dokumenterer sine refleksioner og den daglige praksis. Institutionen som praktiksted: Vi forventer en engageret medarbejder med mod på og lyst til at indgå aktivt i den travle hverdag i en daginstitution i samspil med hele personalegruppen. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen vil blive udarbejdet umiddelbart før praktikstart og vil ligge i tidsrummet 6.45 til Side 20 af 23

21 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vi vægter åben dialog gennem hele forløbet med den studerende. Vejledningen skal være et åbent forum, hvor den studerende kan dele sine faglige overvejelser såvel som bekymringer. Er der emner den studerende ikke kan dele med sin vejleder, står lederen altid til rådighed for vedkommende. Ved bekymring om hvorvidt den studerende kan opfylde sine mål i praktikken vil vi altid dele bekymringerne med den studerende og fælles lave en handleplan med bl.a. deadlines for, hvordan den studerende kommer på den rette vej mod at opfylde målene. Såfremt dette ikke giver nogen udvikling vil der blive taget kontakt til VIA, så vi fra dem kan få den nødvendige hjælp og guidning. Side 21 af 23

22 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 22 af 23

23 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Kontaktperson for den studerende (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Side 23 af 23