Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for

Transkript

1 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for August 2008

2 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: um@um.dk Internet: Design Pressto Kommunikation og one2one Tryk Silkeborg Bogtryk Fotos (fra venstre): Anthony J. Decapite/AP, Jørgen Schytte, Miriam Dalsgaard/Polfoto og Klavs Holsting. Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (internet version)

3 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for August 2008

4

5 Værdibaseret udviklingspolitik At fremme danske værdier og interesser i en globaliseret verden kræver et aktivt internationalt engagement. Udviklingspolitikken er et væsentligt led heri. Danmarks gunstige situation giver os en særlig forpligtigelse til at fremme frihed, fred og fremgang i verden. Vi har et ansvar for at bidrage til bedre muligheder for udvikling og bekæmpelse af den dybe fattigdom i mange udviklingslande, særligt i Afrika syd for Sahara. Vi har samtidig en klar egeninteresse i konsolideringen af åbne, demokratiske og økonomisk bæredygtige samfund i de udviklingslande, der kan og vil samarbejde om en bedre og mere sikker verden. Øget bistand, der gør en forskel Regeringen lægger op til en øget udviklingsbistand i 2009, i overensstemmelse med regeringsgrundlaget fra november Der afsættes i 2009 i alt 15,3 mia. kr. til udviklingsbistanden, svarende til en bistandsprocent på 0,82 pct. Det betyder ca. 750 mio. kr. mere til fordel for verdens fattigste sammenlignet med Regeringen vil en udviklingsbistand, der gør en forskel. Derfor fastholdes den langsigtede indsats som kernen i udviklingssamarbejdet, baseret på et gensidigt forpligtende samarbejde med samarbejdslandene og de vigtigste multilaterale organisationer. Målet er at støtte udviklingslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe fattigdom, drage fordel af globaliseringen og opnå en bedre fremtid. Samtidig vil regeringen tilrettelægge indsatsen, så den tager højde for aktuelle muligheder og udfordringer. Det gælder for eksempel de stigende fødevarepriser, der vil blive søgt håndteret med både langsigtede bidrag til blandt andet Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling og ekstra humanitære tiltag, der skal imødegå de umiddelbare konsekvenser. Endvidere iværksættes nye tiltag på erhvervs- og landbrugsområdet i programsamarbejdslande for mere end 1 mia. kr. Regeringen vil arbejde for sammenhæng på tværs af politikområder udenrigspolitik, udviklingspolitik, handel, klima, mv. for bedst muligt at bidrage til at tackle de internationale konsekvenser af de stigende fødevarepriser. 3

6 Videreførelse og konsolidering af de udviklingspolitiske prioriteter Regeringen viderefører og konsoliderer sin hidtidige udviklingspolitiske linje. Regeringen vil forstærke indsatsen i Afrika yderligere. Stigningen i bistanden skal særligt komme Afrika til gode, og målet er, at 2/3 af Danmarks bilaterale bistand går til kontinentet. Fokus er på vækst og økonomisk udvikling, særligt for ungdommen. At sikre bedre levevilkår for de unge i Afrika er tvingende nødvendigt for bl.a. bedre at udnytte Afrikas potentiale, bekæmpe illegal indvandring til Europa og forebygge fundamentalisme. Sikring af kvinders rettigheder og muligheder er også centralt her. Afrikakommissionen, som regeringen nedsatte i april 2008, skal tackle sådanne spørgsmål og vil i sommeren 2009 fremlægge anbefalinger til et mere effektivt dansk og internationalt bistandssamarbejde. Der afsættes en uallokeret reserve på 200 mio. kr. i 2009 med henblik på at sikre en umiddelbar opfølgning på Afrikakommissionens anbefalinger. Den langsigtede opfølgning vil ske i de følgende år. Samarbejdet med Asien og Latinamerika fastholdes, men justeres løbende i lyset af den aktuelle udvikling. Regeringen har med den nye Afghanistan-strategi lagt op til en fordobling af bistanden fra 200 mio. kr. til 400 mio. kr. fra 2009 og frem. Hertil kommer støtten gennem danske NGO er og ekstraordinære humanitære bidrag. Afghanistan er dermed det markant største samarbejdsland uden for Afrika. Udfasningen af Vietnam som programsamarbejdsland fremskyndes i konsekvens af landets hastigt voksende økonomi. Bistanden til Nicaragua nedjusteres, da landets reformproces fortsat er meget langsom. Klimaforandringerne er i vid udstrækning en udviklingspolitisk udfordring. Til trods for, at de fattigste lande bærer det mindste ansvar for menneskeskabte klimaforandringer, er disse lande hårdest ramt. Regeringen lægger op til, inden for en stigende bistandsramme, at øge klimaindsatsen, og fordobler derfor klimapuljen til 200 mio. kr. i Som fastslået i regeringsgrundlaget skal klimapuljen bistå ikke mindst de fattigste lande i kampen mod at begrænse og tilpasse sig de menneskeskabte klimaforandringer. Derudover fortsættes bestræbelserne på at klimasikre al direkte bistand og koncentrere den bilaterale miljøbistand på større, fokuserede programmer med fokus på klima og god naturressourceforvaltning, herunder skov, som en forudsætning for at sikre modstandsdygtigheden over for klimaforandringer. Regeringen fortsætter Danmarks høje profil på FN s 2015-mål nr. 3 om ligestilling og kvinders rettigheder og muligheder med fokus på økonomisk vækst. Kvinderne udgør halvdelen af arbejdsstyrken, og først når deres rettigheder og muligheder sikres, kan samfundene i deres helhed forandres til det bedre. Det handler om værdier. Men det handler også om fornuftig og sund økonomi. Bistanden til ligestilling og kvinders 4

7 rettigheder og muligheder fordobles derfor fra 200 mio. kr. i 2008 til 400 mio. kr. i Dertil kommer en særlig indsats for kvinders rettigheder og muligheder i Liberia på 100 mio. kr. Regeringen fortsætter sit stærke engagement for demokrati og menneskerettigheder. Over den særlige ramme for demokrati og menneskerettigheder på 170 mio. kr. om året ydes støtte til opbygningen af effektive demokratiske statsinstitutioner, forbedring af retstilstanden og fremme af respekt for menneskerettigheder i udviklingslande, der ikke er programsamarbejdslande, herunder f.eks. Burma. Samlet set udgør dette indsatsområde et af de største i dansk bistand. Regeringen styrker Danmarks bidrag til at fremme fred, frihed og fattigdomsbekæmpelse i skrøbelige stater. Den styrkede indsats i Afghanistan er et eksempel herpå. Samtidig øges den strategiske ramme for stabilisering og konfliktforebyggelse i udviklingslande til 250 mio. kr. om året. Afhængig af udviklingen vil rammen blive anvendt til f.eks indsatser i Zimbabwe og Sudan. Med henblik på at styrke og konsolidere genopbygningsindsatsen i Irak afsættes yderligere 100 mio. kr. i Bekæmpelsen af hiv/aids har høj prioritet og styrkes igen i Den forventes at udgøre i alt ca. 900 mio. kr. i Nærområdeindsatsen øges, så den udgør 335 mio. kr. om året. Indsatsen for afghanske og irakiske flygtninge og internt fordrevne styrkes. Danmarks solide humanitære engagement tilføres ekstra midler, herunder for at imødegå konsekvenserne af stigende fødevarepriser. NGO-bistanden øges som opfølgning på den reviderede civilsamfundsstrategi. Bl.a. i lyset af den høje danske profil på centrale udviklingsspørgsmål, herunder Afrikakommissionen, kampagnen for ligestilling og kvinder, har regeringen besluttet at øge oplysningsbevillingen. Regeringen vil styrke den strategiske relevans af det multilaterale samarbejde. Til det formål er udarbejdet en analyse af det multilaterale samarbejde, der peger på en række overordnede principper, der kan bidrage til at styrke det danske multilaterale engagement. Det gælder navnlig et behov for større systematik og mindre automatik i de danske bidrag, baseret på en konkret vurdering af bistandseffektivitet og strategisk relevans, og færre men større bidrag for at opnå yderligere dansk indflydelse gennem øget arbejdsdeling i det multilaterale system. I konsekvens af analysen vil regeringen foretage en gradvis omprioritering af den multilaterale bistand over de kommende fem år på ca. 2,5 mia. kr. 5

8 Bilag 1 viser, at der vil blive iværksat nye sektorprogrammer og andre større programmer for ca. 4 mia. kr. i Bilag 2 giver en detaljeret oversigt over regeringens prioritering af udgiftsrammerne for udviklingsbistanden i de kommende fem år

9 Bilag 1: Nye sektorprogrammer og andre større programmer 2009 Heraf særlige Heraf særlige Heraf bilaterale bilaterale bilaterale hiv/aids- kvinde- miljø- Tilsagn i indsatser indsatser indsatser Land Aktiviteter 2009 mio. kr. i Afrika i Afrika Tanzania Sundhed og hiv/aids 910,0 260,0 Kenya Naturressourcer 375,0 300,0 Uganda Produktion, konkurrencedygtighed og økonomisk vækst 410,0 40,0 Mozambique Uddannelse 30,0 30,0 beskæftigelse 100,0 Burkina Faso Vand 450,0 Zambia God regeringsførelse 90,0 Mali vand og naturressourcer 400,0 100,0 budgetstøtte 100,0 Niger Vand (inklusive sanitet) 245,0 10,0 40,0 Regionalt Afrikaprogrammet for fred 250,0 Afrika i alt 11 programmer 3.360,0 290,0 50,0 440,0 Afghanistan Statsopbygning 85,0 uddannelse 85,0 forbedring af levevilkår 80,0 Nepal Uddannelse 220,0 Bhutan Miljø- og byudvikling 70,0 70,0 Vietnam Juridiske og administrative reformer 70,0 Gaza/ Vestbredden Lokaludviklingsprojekt 71,0 Nicaragua Uddannelse 120,0 Bolivia Konflikthåndtering, menneskerettigheder, demokrati og ligestilling 80,0 Asien og Latinamerika i alt 9 programmer 881,0 70,0 I alt 20 programmer 3.966,0 7

10 Bilag 2: Oversigt over udviklingsbistanden på forslaget til finanslov for 2009 Ulandsrammen på finanslovens (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Reserve 100,0 140,0 100,0 100,0 100,0 100, Reserve 100,0 140,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Lande i Afrika 3.131, , , , , , Tanzania 600,0 935,0 15,0 890,0 15,0 515, Kenya 120,0 385,0 425,0 210,0 10,0 10, Uganda 33,0 425,0 330,0 335,0 15,0 515, Mozambique 110,0 175,0 575,0 465,0 425,0 175, Ghana 916,0 13,0 686,0 406,0 6,0 906, Benin 265,0 0,0 0,0 550,0 550,0 110, Burkina Faso 410,0 455,0 5,0 125,0 665,0 135, Zambia 220,0 95,0 245,0 305,0 105,0 405, Egypten 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Mali 190,0 510,0 10,0 10,0 720,0 110, Øvrige indsatser i Afrika 237,4 710,0 15,0 5,0 355,0 150, Særlige bilaterale aidsindsatser i Afrika 0,0 0,0 400,0 400,0 400,0 400, Særlige bilaterale kvindeindsatser i Afrika 30,0 130,0 210,0 210,0 210,0 210,0 Lande i Asien og Latinamerika 1.107, , , , , , Afghanistan 210,0 255,0 270,0 325,0 325,0 325, Bangladesh 10,0 10,0 460,0 10,0 440,0 10, Nepal 230,0 230,0 80,0 10,0 340,0 210, Bhutan 56,0 76,0 6,0 56,0 6,0 6, Vietnam 395,0 85,0 150,0 205,0 5,0 5, Øvrige indsatser i Asien 93,0 172,0 50,0 80,0 30,0 80, Nicaragua 108,0 126,0 5,0 313,0 8,0 338, Bolivia 5,0 90,0 360,0 10,0 185,0 90, Øvrige indsatser i latinamerika 0,0 0,0 0,0 20,0 100,0 0,0 8

11 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Personelbistand 306,0 332,6 326,7 321,8 311,9 312, Rådgiverbistand 21,0 31,8 32,9 33,0 33,1 33, Stipendiatbistand 60,0 60,0 60,0 60,0 50,0 50, Firmarådgivere 92,0 92,0 92,0 92,0 92,0 92, Bistandsfaglig kompetenceudvikling m.v. 17,5 17,8 17,8 17,8 17,8 17, IT-, ejendoms-, rejse- og kommunikationsudgifter 45,0 60,0 55,0 50,0 50,0 50, Rådgivende enheder 70,5 71,0 69,0 69,0 69,0 69,0 Business-to-Business Programmet m.v. 233,0 233,0 180,0 180,0 180,0 180, Business-to-Business programmet (B2B) 200,0 200,0 160,0 160,0 160,0 160, Miljø-og træningsfonden vedrørende IFUinvesteringer 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0, Offentlige-Private partnerskaber 27,0 27,0 18,0 18,0 18,0 18, FN s Global Compact 3,0 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Blandede kreditter 350,0 350,0 300,0 300,0 300,0 300, Blandede kreditter 350,0 350,0 300,0 300,0 300,0 300,0 Lånebistand 450,6 261,0 540,0 540,1 300,0 300, Gældslettelse til udviklingslandene 450,6 261,0 540,0 540,1 300,0 300,0 Øvrig bistand 428,0 568,0 568,0 568,0 568,0 618, Rehabiliterings- og forskningscentret for torturofre (RCT) 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48, Det Arabiske Initiativ 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Stabilisering og konfliktforebyggelse 110,0 250,0 250,0 250,0 250,0 300, Demokrati og menneskerettigheder 170,0 170,0 170,0 170,0 170,0 170,0 9

12 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Naboskabsprogram* 186,8 194,8 193,8 193,8 193,8 193, Programindsatser 150,0 165,0 160,0 160,0 160,0 160, Øvrige indsatser 36,8 29,8 33,8 33,8 33,8 33,8 Bistand gennem private organisationer (NGO er) 983, , , , , , Rammeaftaler 532,0 547,0 547,0 547,0 547,0 547, Andre samarbejdsformer med NGO er 323,0 337,0 337,0 337,0 337,0 337, Puljeordninger 128,0 129,0 129,0 129,0 129,0 129,0 Miljø- og klimabistand i udviklingslande m.v. 403,3 457, ,0 584,0 656,0 670, Bilaterale miljøindsatser 160,5 70,0 546,0 430,0 485,0 480, FN s Miljøprogram (UNEP) 0,0 40,0 0,0 40,0 0,0 40, Den Globale Miljøfacilitet (GEF) 0,0 0,0 310,0 0,0 0,0 0, Klimapulje 94,8 189,8 0,0 0,0 0,0 0, Øvrige miljøbidrag 148,0 158,0 159,0 114,0 171,0 150,0 Forskning og oplysning i Danmark m.v. 300,9 257,4 240,6 243,6 223,6 250, Projekter i Danmark 89,0 16,8 0,0 35,0 15,0 0, Forskningsvirksomhed 147,3 165,0 125,0 135,0 135,0 135, Oplysningsvirksomhed 27,0 36,0 34,0 34,0 34,0 34, Kulturelt samarbejde 0,0 0,0 42,0 0,0 0,0 42, Udredningsvirksomhed 10,6 10,6 10,6 10,6 10,6 10, Seminarer, kurser, konferencer m.v. 7,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9, Evaluering 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 International udviklingsforskning 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50, International landbrugsforskning (CGIAR) 35,0 35,0 35,0 35,0 35,0 35, Anden international udviklingsforskning 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 10

13 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser FN s Udviklingsprogram (UNDP) 401,0 371,0 371,0 371,0 371,0 371, FN s Udviklingsprogram (UNDP) 350,0 320,0 320,0 320,0 320,0 320, FN s Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM) 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10, FN-center i København 41,0 41,0 41,0 41,0 41,0 41,0 FN s Børnefond (UNICEF) 207,2 207,2 207,2 207,2 207,2 207, Generelt bidrag til UNICEF 180,0 180,0 180,0 180,0 180,0 180, UNICEF s lagerfaciliteter i København 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 Hiv/aids, befolkningsog sundhedsprogrammer 580,0 740,0 720,0 680,0 720,0 680, FN s Befolkningsfond (UNFPA) 230,0 230,0 230,0 230,0 230,0 230, Den Internationale sammenslutning for familieplanlægning (IPPF) 0,0 165,0 0,0 250,0 0,0 250, Verdenssundhedsorganisationen WHO s udviklingsaktiviteter 0,0 40,0 80,0 0,0 80,0 0, FN s Aidsbekæmpelsesprogram (UNAIDS) 0,0 105,0 210,0 0,0 210,0 0, Hiv/aids og øvrige befolkningsprogrammer 150,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, tuberkulose og Malaria 175,0 175,0 175,0 175,0 175,0 175, Det globale vaccinationsinitiativ (GAVI) 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 11

14 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser FN s programmer for landbrugsudvikling 180,0 155,0 40,0 0,0 75,0 0, FN s Verdensfødevareprogram (WFP) 160,0 80,0 40,0 0,0 0,0 0, FN s Landbrugsudviklingsfond (IFAD) 20,0 75,0 0,0 0,0 75,0 0,0 FN s øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag 407,3 126,8 221,8 186,8 221,8 156, FN s organisation for industriel udvikling (UNIDO) 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5, FN s arbejdsorganisation (ILO) 60,0 0,0 60,0 0,0 60,0 0, UNESCO 40,0 0,0 40,0 0,0 40,0 0, Multilaterale rådgivere 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75, FN-forbundet i Danmark 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1, Støtte til aktiviteter indenfor handel og udvikling 55,0 25,0 25,0 85,0 25,0 55, FN s fredsbevarende operationer** 150,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag 0,0 5,0 0,0 5,0 0,0 5, Diverse multilaterale bidrag 15,5 10,0 10,0 10,0 10,0 10, FN s kontor for Kriminalitet og Narkotika (UNODC) 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Verdensbankgruppen 824,7 554,0 614,0 644,0 834, , Verdensbanken (IBRD) 10,0 0,0 0,0 10,0 0,0 0, Den internationale udviklingssammenslutning (IDA) 630,0 420,0 420,0 500,0 700,0 900, Den Internationale valutafond (IMF) 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Den internationale finansieringsinstitution (IFC) 30,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12

15 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Bistand til Mellemøsten gennem IBRD 40,0 0,0 60,0 0,0 0,0 60, Special Action Account -1,3-1,0-1,0-1,0-1,0-1, Verdensbankens globale facilitet for katastrofeforebyggelse 30,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Fast-track initiativet 85,0 135,0 135,0 135,0 135,0 135,0 Regionale udviklingsbanker 20,0 0,0 20,0 0,0 20,0 0, Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB) 20,0 0,0 20,0 0,0 20,0 0, Den asiatiske Udviklingsbank (AsDB) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Den interamerikanske udviklingsbank (IDB) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde 302,4 413,4 300,4 359,0 392,0 449, Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF) 123,4 123,4 123,4 200,0 250,0 300, Den asiatiske Udviklingsfond (AsDF) 46,0 100,0 0,0 0,0 0,0 0, Den nordiske Udviklingsfond (NDF) 68,0 141,0 63,0 34,0 0,0 0, Multilaterale gældslettelsesinitiativer 65,0 49,0 114,0 125,0 142,0 149,0 Bistand gennem den Europæiske Union 507,4 550,8 601,0 626,4 634,3 636, Den europæiske udviklingsfond (EUF) 507,4 552,7 603,0 628,4 636,4 638, EU-lån til Tyrkiet -1,9-1,9-2,0-2,0-2,1-2,1 13

16 (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Bidrag til humanitære organisationer under FN-systemet 330,0 425,0 465,0 505,0 505,0 505, FN s Flygtningehøjkommissær (UNHCR) 130,0 130,0 130,0 130,0 130,0 130, FN s organisation for palæstinaflygtninge (UNRWA) 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 70, FN s Humanitære Koordinationskontor (OCHA) 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10, Humanitær fødevarebistand (WFP) 35,0 115,0 155,0 195,0 195,0 195, Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20, FN s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15, FN s Humanitære Fond (CERF) 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50, FN s organisation for minerydning (UNMAS) 0,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 Ekstraordinære humanitære bidrag og Internationalt Humanitært Beredskab 824,0 843,0 818,0 813,0 813,0 813, Ekstraordinære humanitære bidrag 461,0 475,0 450,0 450,0 450,0 450, Internationalt Humanitært beredskab (IHB) 63,0 63,0 63,0 63,0 63,0 63, Bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder 300,0 305,0 305,0 300,0 300,0 300,0 Total bistand , , , , , ,6 14

17 Ulandsrammen udenfor (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Finanslovs konto Beskrivelse priser priser priser priser priser priser Administration af udviklingsbistanden 685,3 736,5 694,7 671,9 671,9 671,9 Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) 20,2 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 Afdrag på statslån til udviklingslande -82,2-79,9-59,7-55,5-54,1-54,1 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 918,4 925,0 925,0 925,0 925,0 925,0 Dele af forsvarets og politiets internationale indsats 75,0 50,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Andel af FN s fredsbevarende operationer** 0,0 14,5 14,5 14,5 14,5 14,5 Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark 239,3 230,5 239,3 239,3 239,3 239,3 Kurstab i forbindelse med gældslettelsesaftalen med Nigeria 46,0 166,0 3,0 0,0 0,0 0,0 Uddeling af tipsmidler til almennyttige organisationer 13,2 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 Andet (bidrag til FNorganisationer m.v.) 25,2 112,1 13,4 12,4 12,0 12,0 Total bistand udenfor , , , , , ,1 Ulandsrammen i alt , , , , , ,7 * 2008-tallene er korrigeret i forhold til finansloven for 2008 for at afspejle, at Naboskabsprogrammet på forslaget til finanslov for 2009 er opført indenfor 06.3 mens det på finansloven for 2008 er opført udenfor ** Udgifter over ulandsrammen til FN s fredsbevarende operationer indgår på finansloven for 2008 under og opgøres på forslaget til finanslov for 2009 udenfor

18

19

20 Regeringen fremlægger her sine udviklingspolitiske prioriteter for årene Regeringen lægger op til en øget udviklingsbistand i 2009, i overensstemmelse med regeringsgrundlaget fra november Der afsættes i 2009 i alt 15,3 mia. kr. til udviklingsbistanden, svarende til en bistandsprocent på 0,82 pct. Den langsigtede indsats fastholdes som kernen i udviklingssamarbejdet, baseret på et gensidigt forpligtende samarbejde med samarbejdslandene og de vigtigste multilaterale organisationer. Målet er at støtte udviklingslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe fattigdom, drage fordel af globaliseringen og opnå en bedre fremtid. Samtidig vil regeringen tilrettelægge indsatsen, så den tager højde for aktuelle muligheder og udfordringer. Det gælder for eksempel de stigende fødevarepriser, lige som klimaforandringerne i vid udstrækning er en udviklingspolitisk udfordring. Regeringen viderefører og konsoliderer sin hidtidige udviklingspolitiske linje. Regeringen vil forstærke indsatsen i Afrika yderligere. Stigningen i bistanden skal særligt komme Afrika til gode, og målet er, at 2/3 af Danmarks bilaterale bistand går til kontinentet. Støtten øges til bl.a. Afghanistan, ligestilling og kvinders rettigheder og muligheder, bekæmpelse af hiv/aids og indsatsen for at hjælpe flygtninge og internt fordrevne i nærområderne. Klimapuljen fordobles til 200 mio. kr. og det humanitære engagement tilføres ligeledes ekstra midler. Regeringen vil styrke den strategiske relevans af det multilaterale samarbejde og vil foretage en omprioritering af den multilaterale bistand over de kommende fem år. ISBN