Udviklingsprojekter 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsprojekter 2014/2015"

Transkript

1 Udviklingsprojekter 2014/2015 I skoleåret udbyder Danske Science Gymnasier udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Matematik, IT og fagdidaktik Innovation i naturvidenskab Egne e-bøger og hjemmesider i matematik Kognition matematik og dansk Autentisk bioteknologi bioteknologi i samarbejde med Chr. Hansen Planteforskning besøg hos Bayer CropScience AG i Monheim, Tyskland 7. april 2014/CPK Desuden startes to pilotprojekter: Computerbaseret matematikundervisning i samarbejde med Center for Computerbaseret Matematikundervisning, Københavns Universitet Det eksperimentelle arbejde hvordan øger vi elevernes læring? - i samarbejde med en række gymnasier i Aarhusområdet Endelig tilbyder DASG at arrangere et skolebaseret kursus i brugen af Moodle: Moodle/JiTT for alle Det tidligere annoncerede udviklingsprojekt Fagenes identitet, metoder og vidensformer i de naturvidenskabelige fag og matematik må desværre aflyses, da Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet, har meddelt, at man på grund af nedskæringer må fokusere på udvikling af universitetets egen undervisning og derfor ikke har mulighed for at involvere sig i de planlagte DASG udviklingsprojekter. Deltagelse i udviklingsprojekterne er forbeholdt lærere, som er ansat på et science gymnasium. Man kan som hovedregel kun deltage i ét projekt. Tilmelding af deltagere til de enkelte udviklingsprojekter sker på og skal ske inden 9. maj Tilmeldingen er bindende for skolen. Skolerne betaler kursusafgift og transportudgifter for lærerne. Deltagelse i udviklingsprojekterne indregnes i lærernes arbejde. Da vidensdeling og vidensopsamling støttes af konferencer på Skolekom, skal skolen sørge for, at alle deltagere har en Skolekom-adresse. Projektet sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekom-konference for hvert udviklingsprojekt. Carl P. Knudsen, DASG 1

2 Grøn teknologi - undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Formålet med dette udviklingsprojektprojekt er at styrke en undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning gennem at udvikle eksemplariske undervisningsforløb inden for det højaktuelle emne Grøn teknologi. Målet er, at eleverne arbejder med naturvidenskabelige problemstillinger i en anvendelsesorienteret sammenhæng, hvor der lægges stor vægt på en undersøgelsesbaseret tilgang. Udviklingsprojektet indeholder en didaktikdel (IBSE) og en faglig del (Grøn teknologi). Der vil være oplæg fra forskere og folk fra virksomheder, samt ekskursioner. Undersøgelsesbaseret undervisning Inquiry-Based Science Education (IBSE) er foreslået som et værktøj til at få flere unge, og herunder især flere piger, i tale i science undervisningen. Begrebet inquiry-based er ikke entydigt defineret, og det er en del af projektet at afklare begrebet nærmere både teoretisk og i forhold til undervisningspraksis i forskellige fag og kontekster. Begrebet er imidlertid bredt og omfatter det, der normalt forstås ved undersøgende arbejdsformer, induktive forløb, projektarbejde og problembaseret læring. Grøn teknologi Det danske samfund står overfor to store udfordringer. For det første skal den menneskeskabte globale opvarmning begrænses. Dette kræver en reduktion i udledningen af drivhusgasser. For det andet vil den globale vækst i de kommende årtier kræve markant større mængder energi. Det vil give knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov. Klimakommissionen peger i sin rapport på, at der er behov for, at Danmark udvikler et sammenhængende energisystem, der sikrer forbedret energieffektivitet og en stigende andel af vedvarende energi. Som deltager i projektet udarbejder man en case indenfor et af følgende teknologiområder: Vindenergi Solenergi (i samarbejde med DTU) Geotermi (i samarbejde med København Universitet) Bioenergi (i samarbejde med DONG energy) Der afholdes to internatkurser hver på to dage; et i november 2014 og et i februar På kurserne, som tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med Institut for Naturfagenes Didaktik ved KU, ydes faglig og didaktisk støtte til at udvikle undervisningsforløb indenfor det valgte teknologiområde. Internatkurserne placeres i København. 2

3 Hvem kan deltage Lærere med naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Det vil være en fordel, at lærerne på de enkelte skoler melder sig i grupper på 2 eller 3, som kan være fælles om at udvikle et undervisningsforløb, som evt. kan anvendes i flere fag. Forventninger til deltagerne og skolerne De deltagende lærere forventes at være interesseret i at udvikle undervisningsforløb om grøn og bæredygtig teknologi, som didaktisk er forankret i undersøgelsesbaseret undervisning. Da vidensdeling og vidensopsamling støttes af en konference på Skolekom, skal alle deltagere have en Skolekom-adresse. Skolerne betaler kursusafgift og transportudgifter for lærerne. Kursusafgiften vil være ca kr. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Projektet arrangerer kurserne og etablerer kontakt til universiteter og virksomheder. Projektet sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekom-konference til kommunikation og erfaringsudveksling. Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium Niels Erik Wegge, Birkerød Gymnasium Matematik, IT og fagdidaktik Formålet med projektet er, at matematikkolleger mødes og inspirerer hinanden til, hvordan brug af it-værktøjer kan give matematikundervisningen et løft. Det er målet, at der på kurserne skal udarbejdes undervisningsmateriale, hvor netop brugen af it-værktøjer løfter elevernes begrebstilegnelse og udbytte af undervisningen. Der vil være oplæg om fagdidaktik, e/i bøger, eksperimentel matematik, supplerende stof med brug af it og eksamensforsøg. Deltagerne i projektet skal deltage i to gange to kursusdage, hvor man i større eller mindre grupper vil arbejde med at udforme undervisningsmaterialer. Under disse kurser vil der være lejlighed til at fremlægge materialer og afprøve hinandens materialer, og der vil være gode muligheder for fagdidaktiske diskussioner. Følgende spørgsmål kunne være omdrejningspunktet i årets arbejde: Hvordan tilrettelægger man en undervisning med e/i bøger? Hvilke muligheder giver eksperimentel matematik? Hvilke eksamensforsøg afprøves i matematik? Fagdidaktiske overvejelser i forbindelse med brugen af it 3

4 Projektet vil have forbindelse til Matematiklærerforeningen og fagdidaktiske miljøer. Hvem kan deltage Projektet henvender sig primært til kolleger, der har lyst til at indgå i diskussioner med andre interesserede kolleger, og som har lyst til at afsætte nogle dage til at udvikle og afprøve undervisningsmaterialer. Det skal understreges, at kurserne hovedsageligt vil være arbejdskurser, så det er vigtigt, at deltagerne gør sig tanker om, hvad de har lyst til og behov for at arbejde med. Der vil være oplæg om eksperimentel matematik, eksamensforsøg, e/i bøger og supplerende stof. Der kan desuden arrangeres oplæg ud fra deltagernes ønsker. På kurserne er det meget inspirerende, når deltagerne med korte oplæg viser eksempler og ideer fra deres egen undervisning. Projektet henvender sig til matematikundervisere på alle niveauer i de gymnasiale uddannelser. Der er behov for nytænkning af undervisningsmaterialer til såvel C-niveauet som til de højere niveauer. Forventninger til deltagerne og skolerne Deltagerne forpligter sig til at deltage i kurserne og til at indgå i netværk. Alle deltagere skal udvikle mindst ét undervisningsmateriale, der i første omgang stilles til rådighed for de andre deltagere og sidenhen lægges på projektets hjemmeside. Desuden forpligter alle deltagere sig til at benytte en Skolekom-konference til kommunikation. Ved årets afslutning afleverer alle deltagere en kort rapport over årets arbejde. Hvis der arrangeres en større fælles evaluering, er man forpligtet til at deltage i denne. Skolerne betaler kursusafgift og transportomkostninger. Kursusafgiften vil være på ca kr. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Projektet arrangerer kurserne og samler undervisningsmaterialerne til en fælles samling. Projektet sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekom-konference til kommunikation og erfaringsudveksling. Olav Lyndrup, Nykøbing Katedralskole Innovation i naturvidenskab Innovation er blevet en del af AT-eksamen og skal dermed have en plads i alle fag. Det er vigtigt, at vi i de naturvidenskabelige fag er med til at vise eleverne, hvordan innovation kan inddrages i sammenhæng med naturvidenskab. 4

5 Formålet med kurset er at give lærerne en bedre baggrund for at lave undervisningsforløb, hvori der indgår innovation. Projektet planlægges som to dages internatkursus i efteråret og to dage i starten af foråret. Kurset er dog endnu ikke færdigplanlagt. Vi har tilsagn fra professor Per Boelskifte og lektor Claus Thorp Hansen, Institut for Mekanisk Teknologi, DTU, der begge er undervisere på DTU s uddannelse Design & Innovation, og kurset vil blive udviklet i samarbejde med dem. Tanken bag kurset er, at deltagerne selv skal igennem et forløb, der inddrager en innovationsproces. Dette suppleres med oplæg om erfaringer med innovative processer både i virksomheder og i uddannelsesforløb. På kurset vil der også være tid til, at deltagerne selv kan arbejde med at planlægge undervisningsforløb, hvori der indgår innovation. Mellem første og anden kursusgang forventes det, at deltagerne har gennemført et undervisningsforløb med innovation, sådan at der kan udveksles erfaringer ved anden kursusgang. Hvem kan deltage Lærere som underviser i biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, kemi eller naturgeografi. Det vil være en fordel, hvis lærerne på den enkelte skoler tilmelder sig i grupper af 2 eller 3, der kan være fælles om at udvikle et undervisningsforløb, der evt. kan anvendes i flere fag. Forventninger til deltagerne og skolerne Deltagerne skal bidrage til at udvikle et undervisningsforløb samt efterfølgende arbejde med undervisningsforløbet på egne hold. Skolerne betaler kursusafgift og transport for lærerne. Kursusafgiften forventes at blive ca kr. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Endvidere forventes skolen at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. Projektet arrangerer kurserne og etablerer kontakt til DTU. Projektet sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekom-konference til kommunikation og erfaringsudveksling. Jakob Schiødt, Nærum Gymnasium Niels Erik Wegge, Birkerød Gymnasium Egne e-bøger og hjemmesider i matematik I de seneste år har mange gymnasieklasser arbejdet med at producere hjemmesider, hele 5

6 e-bøger eller kapitler til e-bøger. Firmaet InfoGeist har udviklet et koncept, hvor eleverne arbejder med kendte programmer, og hvor materialerne via Dropbox hurtigt bliver tilgængelige i overskueligt layout på en hjemmeside. Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for større elevaktivitet og større elevansvar, når elever og lærere i fællesskab producerer e-bøger med tekster, billeder, videoer og links. Projektet foregår i samarbejde med InfoGeist. Tidligt i skoleåret arrangeres et endags kursus, hvor deltagerne introduceres til InfoGeist, og hvor der bliver lejlighed til selv at producere en hjemmeside og e-bog. Der vil blive vist eksempler på e-bøger produceret med software fra InfoGeist. Der vil blive vist, hvordan elevernes Word dokumenter automatisk kommer til at fremtræde i ensartet layout. Der vil desuden blive arbejdet med inddragelse af videoer, som eleverne f.eks. har optaget med deres iphone/smartphone, ligesom der skal arbejdes med at inddrage figurer/billeder og links. I løbet af foråret mødes deltagerne igen til et endags kursus og drøfter erfaringer og fremviser resultaterne af årets arbejde, og resten af kursusindholdet tilrettelægges ud fra erfaringer og deltagerønsker. Hvem kan deltage Projektet henvender sig til matematiklærere på alle niveauer i gymnasiet og hf. Forventninger til deltagerne og skolerne Deltagerne forpligter sig til at indsende en e-bog. E-bøgerne lægges på DASG s hjemmeside til inspiration for andre. Skolerne betaler kursusafgift og transport for lærerne. Kursusafgiften forventes at blive ca kr. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Endvidere forventes skolen at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. Desuden skal skolen betale et gebyr på kr. til InfoGeist for adgang til softwaren. Denne pris dækker op til 10 hold, som skolen kan deltage med i hele skoleåret. Der er således mulighed for, at de deltagende lærere kan vidensdele med kolleger på skolen. Hvis skolen kun ønsker at bruge softwaren på ét hold, er prisen til InfoGeist kr. Projektet arrangerer kurserne og samler e-bøgerne til en præsentation på hjemmesiden. Projektet sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekom-konference til kommunikation og erfaringsudveksling. Anne Winther Petersen, Himmelev Gymnasium 6

7 Kognition - matematik og dansk I løbet af de sidste to skoleår har nogle skoler afprøvet et særligt tilrettelagt projekt, hvor en matematik- og en dansklærer samarbejdede om at planlægge og afprøve et undervisningsforløb om Uendelighed. Erfaringerne fra dette arbejde danner baggrunden for at tilbyde projektet til alle interesserede DASG-skoler. Kognitionsteori er en tværgående teori om, hvordan man bærer sig ad med at tænke konkret og abstrakt, og som sådan af didaktisk interesse for alle gymnasiets fag. Uendelighedens paradokser er valgt som et eksempel på et tema, der er kognitivt udfordrende for elever og spiller en betydelig rolle i såvel matematik som dansk. Temaet giver adgang til væsentlige karakteristika ved de to fag, samtidigt med at det kan konkretiseres, så det kan anvendes allerede fra 1g, fx i forløb med fokus på lineære sammenhænge i matematik og tekstlæsning i dansk. Formålet med projektet er at kvalificere deltagerne til at anvende undervisningsstrategier baseret på kognitionsforskningen som pædagogisk metode i matematik- og danskundervisningen specielt med henblik på at kunne leve op til udfordringer i de gymnasiale uddannelser som følge af reformen. Tidligt i skoleåret arrangeres et todages internatskursus, hvor erfaringerne fra sidste år præsenteres, og hvor der er tid og hjælp til at starte planlægningen af årets arbejde. I løbet af foråret mødes man igen på et endags kursus, hvor man præsenterer sine forløb og sine erfaringer. På kurset gives eksempler på tekster i danskundervisningen, der inddrager uendeligheden, herunder eksempler på tværfaglige tekster, hvis tolkning eksplicit forudsætter kendskab til det matematiske uendelighedsbegreb. Tilsvarende gives eksempler på matematiske aktiviteter, der inddrager og udfordrer uendelighedsbegrebet, herunder eksempler på aktiviteter, der også kaster lys over det religiøse uendelighedsbegreb. Samtidig introduceres til anvendelse af undersøgende arbejdsformer i undervisningsforløbet. På kurset bliver der også kort antydet andre temaer, der kan tages op i tværfaglige samarbejder mellem matematik og dansk, fx de forskellige perioders litteratursyn og matematiksyn, eksempelvis oplysningstiden, romantikken og modernismen. Undervisere på kurserne er Bjørn Felsager og Brian Olesen fra Midtsjællands Gymnasieskoler og Peter Kaspersen (danskdidaktiker SDU). Hvem kan deltage Projektet henvender sig til skoler, hvor en matematiklærer og en dansklærer sammen ønsker at afprøve mulighederne i de særlige undervisningsforløb. 7

8 Forventninger til deltagerne og skolerne Deltagerne forpligter sig til at indsende en beskrivelse af deres undervisningsforløb, som herefter lægges på projektets hjemmeside. Skolerne betaler kursusafgift og transport for lærerne. Kursusafgiften forventes at blive ca kr. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Endvidere forventes skolen at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. Projektet arrangerer kurserne og samler undervisningsmaterialerne til en fælles samling. Projektet sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekom-konference til kommunikation og erfaringsudveksling. Anne Winther Petersen, Himmelev Gymnasium Autentisk bioteknologi - bioteknologi i samarbejde med Chr. Hansen Målet med udviklingsprojektet er at afprøve og færdiggøre undervisningsmateriale til eksperimentel bioteknologi og ruste lærerne, så de kan give eleverne et indtryk af, hvad der foregår i en forskningsbaseret bioteknologi-virksomhed. Undervisningsmaterialet skal dække ca. 10 timers undervisning. Samarbejde med Chr. Hansen er en integreret del af projektet. Hvem kan deltage Lærere som underviser i bioteknologi og biologi. Der afholdes et éndags kursus hos Chr. Hansen i Hørsholm. Kurset gentages 2 gange. Kursusdagene i 2014 bliver 9. og 10. september. Kurset har fokus på fremstilling af yoghurt med forskellige bakteriestammer samt at undersøge hvilke parametre, der kan justeres med ved produktions af surmælksprodukter. Kurset vil veksle mellem laboratoriearbejde og teori. Chr. Hansen producerer naturlige ingredienser til fødevareindustrien og er med 2300 ansatte førende på alle de områder, hvor firmaet leverer produkter. På kurset vil ansatte fra Chr. Hansen orientere om firmaets forskningsområde og produktudviklingen. Der er en begrænsning på 12 deltagere pr. kursusdag. Forventninger til deltagerne og skolerne Ved kursusstart foreligger der skitser til undervisningsmateriale i eksperimentel bioteknologi, 8

9 og under det praktiske laboratoriearbejde skal deltagerne komme med input til undervisningsforløbet og bidrage til at udvikle undervisningsmaterialet, samt efterfølgende arbejde med undervisningsmaterialet på egne hold. Skolerne betaler kursusafgift og transportudgifter til kurset. Kursusafgiften forventes at være på 700 kr. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Endvidere forventes skolen at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. Projektet arrangerer kurserne og sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekomkonference til kommunikation og erfaringsudveksling. Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium Planteforskning - besøg hos Bayer CropScience AG i Monheim, Tyskland Besøget skal give deltagerne indblik i, hvad der foregår i en forskningsbaseret kemi- og bioteknologi-virksomhed, og samtidig give inspiration til eksperimentelle aktiviteter i undervisningen i biologi, bioteknologi og kemi. Bayer CropScience udvikler nye midler, der beskytter planter mod sygdomme, skadedyr og ukrudt, og arbejder med planteforædling og bioteknologiske løsninger, som øger udbyttet af afgrøderne. Forskningscentret ligger i Monheim lige nord for Køln. Med 168 ha er det et af verdens største forskningscentre for plantebeskyttelsesmidler og hele den forskning, der er nødvendig i den forbindelse. Formålet er at fremme interessen for naturvidenskab hos unge mennesker. De deltagende lærere skal være med til at udvikle materiale om plantebeskyttelsesmidler. Det er et kursus på tre dage med afrejse fra Københavns Lufthavn. Kurset afholdes 27-29/ Deltagerne besøger en række laboratoriet og institutter og får lejlighed til selv at afprøve eksperimentelle aktiviteter. Hvem kan deltage Lærere som underviser i biologi, bioteknologi eller kemi. Der kan deltage i alt 15 gymnasier, og fra hvert gymnasium kan deltage 2 lærere. 9

10 Forventninger til deltagerne og skolerne Bayer har et undervisningsmateriale, der giver et indblik i, hvordan et plantebeskyttelsesmiddel bliver til. Materiale kan downloades på: I forbindelse med det praktiske laboratoriearbejde skal deltagerne bidrage til at udvikle undervisningsmaterialet samt efterfølgende arbejde med undervisningsmaterialet på egne hold. Skolerne betaler selv kursusafgift og transportudgifter til/fra Københavns Lufthavn (flyrejsen kan starte i lokal lufthavn). Kursusafgiften forventes at være på 700 kr. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Endvidere forventes skolen at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. Bayer CropScience afholder udgifterne til flyrejse, fortæring og indkvartering under besøget. Projektet sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekom-konference til kommunikation og erfaringsudveksling. Jakob Schiødt, Nærum Gymnasium Computerbaseret matematikundervisning - et pilotprojekt Den gymnasiale matematik er blevet forandret meget i de sidste år. Et væsentligt bidrag til forandringerne har været indførelsen af computersoftware med et computer algebra system (CAS). CAS blev først introduceret via avancerede lommeregnere, siden gennem endnu mere avancerede computerprogrammer, som fx Maple. Udviklingen har fremkaldt både begejstring og bekymring. Begejstring over nye muligheder for mere avancerede modeller, for nye måder at motivere matematik på og for at kunne introducere eleverne til hvordan der arbejdes med matematik på videregående uddannelser. Men også bekymring for om det bliver for instrumentelt, om matematikindholdet forfladiges, og om vi med CAS reelt er i stand til at give eleverne et løft i matematik, der ruster dem til matematiktunge videregående uddannelser. Formålet er at give deltagerne lejlighed til at drøfte samspillet mellem CAS og (øvrig) matematik og reflektere over elevernes læreprocesser. 10

11 Projektet gennemføres i samarbejde mellem DASG og Center for Computerbaseret Matematikundervisning, Københavns Universitet. Det er et pilotprojekt og skal derfor danne grundlag for kommende udviklingsprojekter. Projektet strækker sig over et fuldt undervisningsår. Det indbefatter dels 4 kursusdage, dels udvikling og afvikling på skolerne. Forløbet indledes med et todages internat i starten af september. I november og marts afholdes desuden éndags statusmøder, dvs. i alt 4 kursusdage. I maj/juni afsluttes projekterne med rapport. Nedenstående skal udfoldes i relation til konkrete emner, som har potentiale til at blive genstande for faktisk undervisning. Sådanne emner vil de deltagende lærere oftest allerede have idéer om inden internatet, men kan også fastlægges på selve internatet. CMU har udarbejdet et planlægnings- og styringsinstrument for projektafviklingen, den såkaldte SSS-model. Denne model er tænkt dels som en hjælp til den enkelte projektlærer, dels som en fælles ramme, der gør det nemmere og mere indholdsrigt at udveksle erfaringer. Internat: Internatet indledes med en kort introduktion til vores format, herunder SSSmodellen, og nogle konkrete idéoplæg til projektemner. I øvrigt er internatet delt op i en række moduler, som vil være ledet af oplægsholdere. 1. Modul: Stofdidaktisk analyse Fastlæggelse af overordnet matematisk indhold og evt. CAS-indhold Hvilke matematikfaglige begreber skal inddrages, hvordan er afhængigheden, hvilke kendte begreber og teknikker bygges der på? Fastlæggelse af faglige læringsmål, viden og kunnen. Herunder evt. CAS s samspil med (øvrig) matematik Elevernes veje ind 2. Modul: CAS s betydning i forløbet Understøttelse af begrebstilegnelse Specifikke beregningsmetoder/-mønstre Udforskning, eksperimenter Præsentationsværktøj 3. Modul: Udarbejdelse af CAS materiale Konkret indledende design/kodning i et værktøj fx Maple Hvad kan lade sig gøre? Skal der ændres på udgangspunkterne fra Modul 1 og 2? 4. Modul: Start på projektbeskrivelse Første udkast til projektbeskrivelse, jf. SSS-modellen 11

12 Det kan være naturligt at Modul 1 og Modul 2 erstattes af et mere symbiotisk dobbeltmodul, fx kan det være en pointe at matematik og CAS ikke altid optræder som den ene i tjeneste af den anden. Modul 2, 3, 4 skal foregå med sigte på balancen mellem matematisk indsigt og ønskede resultater (af typen eleverne skal ende med at kunne svare på, løse, opstille, ) med sigte på elevaktiviteter undervejs. Statusmøde i november: På dette møde udveksles og fremlægges arbejdet med projekterne siden internatet. Det kan eksempelvis dels handle om færdige projektformuleringer og planer, dels om udarbejdet materiale (Mapleark mm.). Statusmøde i marts: Til dette møde forventes det, at projekterne har været ført ud i livet og at arbejdet med sløjfen i SSS-modellen er i gang Hvem kan deltage Projektet henvender sig til matematikundervisere på alle niveauer i de gymnasiale uddannelser. Forventninger til deltagerne og skolerne Deltagerne forpligter sig til at deltage i kurserne og til at indgå i netværk. Alle deltagere skal udvikle mindst ét undervisningsmateriale, der i første omgang stilles til rådighed for de andre deltagere og sidenhen lægges på projektets hjemmeside. Desuden forpligter alle deltagere sig til at benytte en Skolekom-konference til kommunikation. Ved årets afslutning afleverer alle deltagere en kort rapport over årets arbejde. Hvis der arrangeres en større fælles evaluering, er man forpligtet til at deltage i denne. Skolerne betaler kursusafgift og transportomkostninger. Kursusafgiften vil være på ca kr. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Endvidere forventes skolen at sørge for, at hver deltagende lærer har en Skolekom-adresse. Projektet arrangerer kurserne og sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekomkonference til kommunikation og erfaringsudveksling. Olav Lyndrup, Nykøbing Katedralskole 12

13 Det eksperimentelle arbejde hvordan øger vi elevernes læring? - et pilotprojekt DASG ønsker at udvikle en ny kursusform - en samarbejdsmodel mellem lærere, skoleledelser og fagdidaktikere med henblik på at imødekomme lokale ønsker for udvikling. Det er intentionen at komme tættere på en skoles faglige og didaktiske udviklingsønsker i sammenhæng med de nationale udviklingsmål. Derfor vil DASG afprøve en model, hvor der tilrettelægges et udviklingsforløb, der imødekommer ønsker fra en skoles lærere under inddragelse af skolens udviklingsmål. Målet er at styrke elevernes læring gennem udvikling af den faglige undervisning, styrket samarbejde i skolens faggruppe, anvendelse af IT, anvendelse af det skriftlige arbejde og tilbagemelding på dette. Deltagerne i projektet skal deltage i et étårigt udviklingsforløb, der inkluderer arbejdsmøder lokalt på den enkelte skole. Desuden forventes deltagerne at involvere sig i en lokal faglig dialog i skolens faggruppe. Projektet henvender sig primært til lærere, der har lyst til at indgå i diskussioner med andre interesserede kolleger, og som vil afsætte nogle dage til at udvikle og afprøve nye undervisningsmaterialer, arbejdsformer og andet Det skal understreges, at kurserne hovedsageligt vil være længerevarende arbejdskurser, så det er vigtigt, at deltagerne gør sig tanker om, hvad de har lyst til og behov for at arbejde med. Der vil være oplæg med input fra fagdidaktikere, og der vil være lokale møder, hvor der kan sparres med kolleger og de tilknyttede fagdidaktikere. Der vil være møder, hvor alle lærere tilknyttet projektet mødes og vidensdeler. Hvem kan deltage i 2014/15 Udviklingsprojektet er tilrettelagt i et samarbejde mellem Aarhus Statsgymnasium, Egaa Gymnasium, Grenaa Gymnasium og Risskov Gymnasium samt Aarhus Universitet og DASG. NB: Udviklingsprojektet er i 2014/15 ikke åbent for yderligere tilmelding. Hvem kan deltage i 2015/16 I udviklingsprojektet 2014/15 er temaet: Det eksperimentelle arbejde hvordan øger vi elevernes læring? Denne beskrivelse af aktiviteten i 2014/15 har udelukkende til formål at udvikle et kursuskoncept med henblik på at øge udbuddet af tilsvarende aktiviteter i 2015/16 og frem. 13

14 DASG ønsker derfor, at skoler, lærere og skoleledelser henvender sig med ønsker om sådanne udviklingsforløb, hvorefter DASG vil undersøge muligheden for at involvere fagdidaktikere og andre skolers lærere i det regionale nærområde for at skabe et økonomisk rentabelt og logistisk overkommeligt forløb. I princippet kunne et sådant forløb også være en enkelt skoles lærere/gruppe af lærere. Henvendelse kan ske til: Carl P. Knudsen (mail: Steen Hoffmann (mail: Torben Christoffersen (mail: Forventninger til deltagerne og skolerne Deltagerne forpligter sig til at deltage i kurserne og til at indgå i de lokale netværk/eventuelle tværgående netværk. Alle deltagere skal udvikle mindst ét undervisningsmateriale, der i første omgang diskuteres med kolleger og afprøves i egen undervisning og siden stilles til rådighed for de andre deltagere i projektet. Alle deltagere forpligter sig til at benytte den valgte kommunikationsplatform, ofte en Skolekom-konference. Skolerne betaler kursusafgift og transportudgifter for lærerne. Kursusafgiften vil blive kr. afhængig af hvordan kursusforløbet kan afvikles. Vi forventer, at deltagerne lægger en arbejdsindsats i projektet aftalt på skolen. Projektet arrangerer kurserne og sørger for oprettelse og vedligehold af en Skolekomkonference til kommunikation og erfaringsudveksling. Keld Nielsen, CSE, Aarhus Universitet Steen Hoffmann, DASG Moodle/JiTT for alle DASG tilbyder hermed et skolebaseret kursus i brugen af Moodle. Formålet med tilbuddet er at give alle gymnasier mulighed for at efteruddanne nogle faggrupper, så de kan drage nytte af de erfaringer, som er indhentet gennem DASG projektet Moodle/JiTT. Tilbuddet kan benyttes af et enkelt gymnasium eller en gruppe af gymnasier. Interesserede gymnasier bedes rette henvendelse til kursusleder Merete Johansen (mail: Moodle er en platform, der kan bruges til at skabe et elektronisk læringsrum, idet der er mulighed for at udvikle interaktive, selvrettende opgaver med øjeblikkelig og overskuelig 14

15 feedback til elev og lærer, ligesom der er mulighed for at indsamle, dele og eksportere data. Moodle er yderst fleksibelt, og den enkelte lærer kan udvikle meget forskelligartede opgaver til gavn for elever med forskellige behov. Moodle er desuden velegnet til diverse former for screeninger. Moodle er open-source og gratis at bruge, men installationen kræver typisk, at der investeres i en server, der kun kører Moodle. De specialapplikationer, der er nødvendige i de naturvidenskabelige fag, kræver almindeligvis eksperthjælp i forbindelse med installationen. I skoleåret 2014/2015 kan ITC Fyn hoste Moodleserverne for de deltagende skoler, hvis de ønsker det. Prisen er kr. (plus moms). DASG har gennem nogle år udbudt udviklingsprojektet Moodle/JiTT. Et af projektets resultater er, at der nu er udviklet opgavesamlinger til matematik og de naturvidenskabelige fag til afvikling på Moodle. Materialet kan frit hentes og benyttes i undervisningen. Man vil kunne melde sig til et kursusforløb over tre dage, hvis man underviser i matematik eller naturvidenskabelige fag (fysik, kemi, biologi, naturgeografi, bioteknologi eller geovidenskab), eller til et kursusforløb over to dage, hvis man ikke underviser i ovennævnte fag. Hvem kan deltage Alle lærere med gåpåmod og lyst til at prøve at udvikle pædagogisk interaktivt undervisningsmateriale, der passer til deres egen undervisning. Forventninger til deltagerne og skolerne De deltagende lærere forventes at deltage alle kursusdage, at inddrage Moodleopgaver i undervisningen på mindst ét hold i kursusperioden og at orientere sig jævnligt på Skolekomkonferencen og bidrage til erfaringsudvekslingen på denne De interesserede skoler forventes at gå sammen, så hvert kursus har deltagere med samme fagområde (enten mat-nat eller hum-samf). Desuden skal der udpeges en værtsskole for kurset, som kan stille undervisningslokaler med projektor og stabil og hurtig netadgang til rådighed for alle deltagere og undervisere på kursusdage og sørge for forplejning til kursusdeltagere og undervisere. Skolerne skal stille en Moodleserver til rådighed for egne lærere og sikre ressourcer til holdog bruger-oprettelse på Moodleserveren efter kursets afslutning. Kursusprisen forventes at være kr. for 3-dageskurset og kr. for 2-dageskurset. Desuden betaler skolerne kr. (plus moms) til dækning af hosting, hvis DASG skal stille serverkapacitet til rådighed under kurset. 15

16 DASG s tilbud DASG finder undervisere og afvikler kurserne. Desuden sørger DASG for support via DASG s tilknyttede Skolekom-konference. Endelig sørger DASG for, at deltagerne og deres elever på op til 3 hold bliver oprettede på skolens Moodleserver, at deltagerne får adgang til de opgavesamlinger, der er udviklet under de foregående DASG-projekter, og at der uddannes 1 deltager pr. skole til lokaladministrator, så vedkommende kan oprette brugere og hold efter kursets afslutning. Merete Johansen, Nærum Gymnasium 16

Udviklingsprojekter 2013/2014

Udviklingsprojekter 2013/2014 15. april 2013/CPK Udviklingsprojekter 2013/2014 I skoleåret 2013-2014 udbyder Danske Science Gymnasier udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning. Fagenes identitet,

Læs mere

Udviklingsprojekter 2015/2016

Udviklingsprojekter 2015/2016 Udviklingsprojekter 2015/2016 I skoleåret 2015-2016 udbyder Danske Science Gymnasier udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Matematik, it og fagdidaktik Innovation

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Udviklingsprojekter 2012/2013

Udviklingsprojekter 2012/2013 25. april 2012/CPK Udviklingsprojekter 2012/2013 I skoleåret 2012-2013 udbyder Danske Science Gymnasier udviklingsprojekterne: Grøn teknologi undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Fagenes identitet,

Læs mere

Udviklingsprojekter 2010/2011

Udviklingsprojekter 2010/2011 12. april 2010/CPK Udviklingsprojekter 2010/2011 I skoleåret 2010-2011 udbyder Danske Science Gymnasier seks udviklingsprojekter: IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling (D&D) Elektroniske

Læs mere

Årsrapport 2013-2014 Maj 2014

Årsrapport 2013-2014 Maj 2014 Årsrapport 2013-2014 Maj 2014 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Uddannelsesdirektør Mogens Enevoldsen, Aarhus Tekniske

Læs mere

Udviklingsprojekter 2007/2008

Udviklingsprojekter 2007/2008 Udviklingsprojekter 2007/2008 I skoleåret 2007/2008 fortsætter de fem udviklingsprojekter, der startede i 2006/2007: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning

Læs mere

Udviklingsprojekter 2017/2018

Udviklingsprojekter 2017/2018 Marts 2017/CPK Udviklingsprojekter 2017/2018 I skoleåret 2017/2018 udbyder DASG fire landsdækkende udviklingsprojekter: Matematik differentialligninger fra andre fag Innovation i naturvidenskab i samarbejde

Læs mere

Årsrapport 2014-2015 Maj 2015

Årsrapport 2014-2015 Maj 2015 Årsrapport 2014-2015 Maj 2015 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Uddannelsesdirektør Mogens Enevoldsen, Aarhus Tekniske

Læs mere

Årsrapport 2012-2013 Juni 2013

Årsrapport 2012-2013 Juni 2013 Årsrapport 2012-2013 Juni 2013 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Uddannelsesdirektør Mogens Enevoldsen, Aarhus Tekniske

Læs mere

Årsrapport 2015-2016 Juni 2016

Årsrapport 2015-2016 Juni 2016 Årsrapport 2015-2016 Juni 2016 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Rektor Carsten Claussen, Tornbjerg Gymnasium (fra 1/1 2016) Rektor Eigil Dixen, Egå

Læs mere

Udviklingsprojekter 2006/2007

Udviklingsprojekter 2006/2007 Udviklingsprojekter 2006/2007 Danske Science Gymnasier iværksætter i år 5 udviklingsprojekter: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning af satellitbilleder

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Årsrapport 2011-2012 Maj 2012

Årsrapport 2011-2012 Maj 2012 Årsrapport 2011-2012 Maj 2012 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Fhv. kontorchef Torben Christoffersen Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Uddannelsesdirektør Mogens Enevoldsen, Aarhus Tekniske

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Årsrapport 2010-2011 Maj 2011

Årsrapport 2010-2011 Maj 2011 Årsrapport 2010-2011 Maj 2011 Styregruppen Fhv. rektor Carl P. Knudsen, formand Rektor Eigil Dixen, Egå Gymnasium Studierektor Mogens Enevoldsen, Teknisk Gymnasium, Aarhus Tech Rektor Steen Hoffmann, Sct.

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Skoleledelsernes første år med DASG

Skoleledelsernes første år med DASG Skoleledelsernes første år med DASG En erfaringsindsamling foretaget foråret 2007 af Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Ved Kjeld Bagger Laursen, Lene Møller Madsen og Christine

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Evaluering af to skolebaserede udviklingsprojekter under Danske Science Gymnasier:

Evaluering af to skolebaserede udviklingsprojekter under Danske Science Gymnasier: Evaluering af to skolebaserede udviklingsprojekter under Danske Science Gymnasier: Det eksperimentelle arbejde (SUN) Biologi og matematik i studieretningsforløbet (BioMat) 2015 2016 Christine Holm og Dorte

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Årsrapport 2007-2008 August 2008

Årsrapport 2007-2008 August 2008 Årsrapport 2007-2008 August 2008 Styregruppen Rektor Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium (formand) Studierektor Mogens Enevoldsen, Århus Tekniske Skole Rektor Steen Hoffmann, Sct. Knuds Gymnasium Rektor

Læs mere

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium

NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis Torsdag den 23.02.12 på Nærum Gymnasium Indhold Introduktion...3 Program...4 Workshops på Tværs...5

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Velkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent

Velkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Velkommen Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015 Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Possibilityisnowhere! Possibilityisnowhere! Matematikfagets status digitalisering

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

Nye Naturfagslæreres Netværk. runde /2013 Evalueringrapport projekt

Nye Naturfagslæreres Netværk. runde /2013 Evalueringrapport projekt Nye Naturfagslæreres Netværk runde 2-2012/2013 Evalueringrapport projekt 127992 Claus Jessen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik Januar 2014 Indhold Baggrund... 3 Aktiviteter i kurset...

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

på stx og hf DASG / Matematiklærerforeningen 2015

på stx og hf DASG / Matematiklærerforeningen 2015 1 brug af it i matematikundervisningen på stx og hf Selve omgangen med CAS er selvfølgelig et udtryk for brug og udvikling af hjælpemiddelkompetence,. Ræsonnementskompetencen nævnes ikke. Citat fra Matematik

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursus Dato Introduktion til universitetsundervisning 31.01-04.02 (1. del af Adjunktpædagogikum) 07.03-11.03 V/Pædagogisk

Læs mere

Hvad er matematik? Case: Logaritmer

Hvad er matematik? Case: Logaritmer Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Matematik og naturfag. verdensklasse

Matematik og naturfag. verdensklasse Projektgruppens sammenfatning af Evaluering af projektperioden 2002-2003 Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen Juni 2003 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet 1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Afsluttende evaluering af projektet Formål/Problembeskrivelse Formålet med projektet var gennem et tværgående skolesamarbejde

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere