Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013"

Transkript

1 Handlingsplaner 2013 Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013 Erhvervsskolerne har siden 2008 været forpligtet til at udarbejde årlige handlingsplaner for øget gennemførelse. Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) afholder hvert år en konference om disse handlingsplaner. Deltagerne på konferencen er typisk skoleledere og kvalitetsansvarlige på skolerne. I 2012 fandt konferencen sted den 5. december i DGI-byen i København. Konferencen indeholdt en række oplæg om formiddagen, bl.a. ved MBU, og en workshopdel om eftermiddagen. Hovedformålet med workshopperne var at få skolernes input til udviklingen af handlingsplanerne. Inputtene skal dels bruges til justering af den skabelon, som skolerne skal bruge til den handlingsplan, de skal aflevere 1. marts 2013, og dels til mulige justeringer på længere sigt. Dato Ref. rs Sagsnr /11 MBU havde bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at planlægge og facilitere workshopperne. Dette notat indeholder input og pointer fra workshopperne. Om workshopperne Der blev gennemført fire workshopper. Workshopperne varede to timer og indledtes alle med et kort rammesættende oplæg ved EVA s facilitator. Desuden indeholdt workshopperne et kortere oplæg fra praksis om workshoppens særlige fokusområde. Temaer, facilitatorer og oplægsholdere fordelte sig som følger: 1 Handlingsplaner og fokus på pædagogisk ledelse ved souschef Rikke Sørup. Oplæg ved vicedirektør Mette Selchau, Mercantec. 2 Handlingsplaner og fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde ved specialkonsulent Bo Söderberg og evalueringskonsulent Katrine Strange. Oplæg ved udviklingschef Søren V. Nielsen, EUC Nord. 3 Handlingsplaner som styringsinstrument ved specialkonsulent Sanya Geertsen Pedersen. Oplæg ved kvalitetsleder Yvonne Andersen, Syddansk Erhvervsskole 4 Handlingsplaner som del af skolernes kvalitetsarbejde ved specialkonsulent Pernille Hjermov og specialkonsulent Tine Holm. Oplæg ved kvalitetskonsulent Ole Roemer, SO- SU C. En væsentlig grund til at videreudvikle konceptet for handlingsplanerne ligger i den aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, der blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti den 8. no- Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 vember Aftalen indeholder blandt andet initiativer vedrørende en styrket uddannelsesgaranti og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Under disse temaer er der tiltag, der skal gennemføres på skolerne, og som MBU tænker inddraget i de fremtidige handlingsplaner for øget gennemførelse. To af workshopperne havde derfor særligt fokus på disse tiltag. Det gjaldt workshop 1 om handlingsplaner og pædagogisk ledelse, der udsprang af temaet øget kvalitet i erhvervsuddannelserne, og workshop 2 om handlingsplaner og det praktikpladsopsøgende arbejde, der udsprang af temaet en styrket uddannelsesgaranti. Temaerne for workshop 3 og 4 var henholdsvis handlingsplaner som styringsinstrument og handlingsplaner som led i skolernes kvalitetsarbejde. På begge workshopper var der fokus på, hvordan handlingsplanerne kan give mest mulig mening på skolerne. Alle workshopper indeholdt en fælles del om deltagernes erfaringer med proces og skabelon hidtil og konkrete forslag til justeringer. Mange input går derfor igen på tværs af de fire workshopper. I afrapporteringen nedenfor samles input og pointer tematisk for at undgå gentagelser. De forskellige temaer indbød til forskellige typer af drøftelser, bl.a. forskellig konkretiseringsgrad. Afrapporteringen bærer præg af dette. Da målet med workshopperne ikke var at skabe konsensus blandt deltagerne, kan notatet indeholde ønsker og betragtninger, der ikke nødvendigvis hænger sammen. Endvidere er der ikke i afrapporteringen foretaget vurderinger af de enkelte forslags og ønskers gennemførlighed. Deltagerne Lidt mindre end 100 konferencedeltagere fra erhvervsskolerne fordelte sig på de fire workshopper. Deltagerne kom fra handelsskoler, tekniske skoler, kombinationsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler. Deltagerne havde på forhånd angivet, hvilken workshop de ønskede at deltage i, og langt størstedelen havde fået opfyldt deres første prioritet. Deltagerne havde imidlertid ønsket workshop uden at kende det eksakte indhold og dermed uden mulighed for at forberede sig. 2/11 Deltagerne var fortrinsvis ledere på forskellige niveauer, udviklingskonsulenter og kvalitetsmedarbejdere. I workshop 1 om pædagogisk ledelse var der en overvægt af ledere. I de øvrige workshopper var der en større bredde i deltagernes funktioner. Der var i alle workshopper både deltagere med stor erfaring i at arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse og deltagere, for hvem det var helt nyt. Deltagerne havde således forskellige forudsætninger for at deltage i drøftelserne. Medarbejdere fra MBU deltog ikke i workshopperne. Handlingsplanerne og pædagogisk ledelse Workshop 1 havde specifikt fokus på pædagogisk ledelse. I denne workshop deltog omkring 30 skolefolk primært ledere fra forskellige skoletyper. Workshoppen indledtes med en generel session om erfaringerne med handlingsplaner. Pointer herfra indgår i den samlede afrapportering nedenfor. Anden del zoomede ind på pædagogisk ledelse og afrapporteres i dette afsnit. Som overgang til anden del om pædagogisk ledelse holdt vicedirektør Mette Selchau fra Mercantec i Viborg et oplæg om skolens pædagogiske model og strategi, om skolens strategiarbejde og om skolens kvalitetsarbejde.

3 Om pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse er ikke et entydigt eller veldefineret begreb. Som nævnt ovenfor er hjemmelen for at indtænke det i handlingsplanerne nu det bilag til finanslovsaftalen, der hedder Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Fra dette bilag fremhævede MBU på konferencen tre nye initiativer med betydning for handlingsplanerne: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Styrket differentiering af undervisningen Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. I workshoppens drøftelser samlede interessen sig naturligt om det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. Der var i den sammenhæng en udtrykt bekymring for, at pædagogisk ledelse ikke ville rykke noget, hvis det defineres for snævert eller for bredt. For snævert ville betyde, at pædagogisk ledelse reduceres til ledelse af enkeltstående pædagogiske tiltag; for bredt ville betyde, at pædagogisk ledelse kommer til at handle om ledelse af en pædagogisk institution med alt, hvad det indebærer. Pædagogisk ledelse bør, fremgik det, tænkes sammen med skolens strategi og øvrige ledelsesopgaver, men det må ikke forveksles hermed. Der var enighed om, at der er et behov for et særskilt fokus på den pædagogiske ledelsesopgave på skolerne, herunder at man sætter pædagogik og didaktik på dagsordenen, at ledelsen tager et medansvar for undervisningen og udtrykker tydelige forventninger til lærerne, og at man skaber et forum for pædagogiske drøftelser. I forlængelse af denne enighed udkrystalliseredes to positioner blandt deltagerne. Én position handlede om, at MBU må tydeliggøre sine forventninger til skolerne og definere, hvad ministeriet forstår ved pædagogisk ledelse, således at skolerne har nogle rammer og sigtepunkter. I forlængelse heraf udtryktes ønske om, at MBU følger processen tæt og følger op for derigennem at holde gryden i kog. En anden position var, at skolerne selv må arbejde med at definere, hvad de forstår ved pædagogisk ledelse, og i forlængelse heraf efterspurgtes lidt mere frihed og mindre kontrol. Sidstnævnte position fik naturligt mest plads i de efterfølgende drøftelser, hvor deltagerne blev bedt om bud på, hvordan pædagogisk ledelse kan tænkes ind i handlingsplanerne. 3/11 Om pædagogisk ledelse og handlingsplanerne Deltagerne udtrykte stor enighed om, at det var tiltrængt med et fokus på pædagogisk ledelse. Det blev i den sammenhæng fremhævet, at det på mange skoler er nyt at arbejde med pædagogisk ledelse, og at kravene til arbejdet/afrapporteringen heraf må tage udgangspunkt i denne situation. Nogle deltagere ytrede i denne sammenhæng ønske om at kunne arbejde med pædagogisk ledelse i en periode, inden det skal indgå i handlingsplanerne i hvert fald inden det kobles til frafald. Andre ytrede mere radikalt tvivl om, hvorvidt handlingsplanerne er det rette styringsredskab i forhold til at arbejde med pædagogisk ledelse, og foreslog, at pædagogisk ledelse i stedet indgik i skolernes årshjul eller andet. Argumenter for sidstnævnte opfattelse var: Gennem handlingsplanerne kvantificeres et emne, der i sin natur er kvalitativt. Det vil være metodisk yderst vanskeligt at se øget fastholdelse som en effekt af pædagogisk ledelse også efter fem år. Handlingsplanerne har et kortvarigt sigte, mens pædagogisk ledelse bør være noget vedvarende. Ved at inddrage pædagogisk ledelse i handlingsplanerne risikerer man at gøre pædagogisk ledelse til et projekt i stedet for en blivende kulturændring.

4 Direkte adspurgt om, hvordan arbejdet med pædagogisk ledelse bedst kunne dokumenteres på en måde, der samtidig virkede som udviklings- og styringsredskab på skolen, mente deltagerne, at skolerne må starte med at beskrive, hvad de forstår ved pædagogisk ledelse. En skabelon i regi af de eksisterende handlingsplaner eller andet kunne understøtte en sådan proces ved fx at spørge ind til: Definitionen af pædagogisk ledelse et antal punkter, der karakteriserer skolens forståelse af pædagogisk ledelse eller udfolder en definition fra centralt hold. Implementering beskrivelse af, hvordan skolen vil arbejde med pædagogisk ledelse. Hvis der skal opstilles mål, kunne det være procesmål snarere end effektmål. Indikatorer på god pædagogisk ledelse et antal punkter, der tentativt sætter ord på, hvordan god pædagogisk ledelse vil afspejle sig i skolens praksis. Opfølgning en beskrivelse af, hvordan skolerne vil følge og på sigt evaluere fremdriften i arbejdet. Konkret blev det foreslået, at arbejdet med pædagogisk ledelse og dokumentation heraf kunne tage udgangspunkt i SMTTE-modellen eller et tilsvarende koncept. Handlingsplanerne og det praktikpladsopsøgende arbejde Workshop 2 havde specifikt fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde. Omkring 15 konferencedeltagere fra tekniske skoler og handelsskoler såvel som fra kombinationsskoler deltog i workshoppen om, hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde kan inddrages i handlingsplanerne. Temaet set fra et SOSU-perspektiv blev desuden berørt på de øvrige workshopper. Som inspiration til drøftelserne holdt udviklingschef Søren V. Nielsen, EUC Nord, et oplæg om skolens erfaringer med at arbejde med mål og indikatorer i det praktikpladsopsøgende arbejde. 4/11 Under drøftelserne fremkom en række forslag og kommentarer til, hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde kan indgå i handlingsplansarbejdet. Forslagene er sammenfattet under to overskrifter: Hvad kan man sætte mål for i det praktikpladsopsøgende arbejde? Typer af indsatser, der kan gøres til genstand for måling. Til sidst sammenfattes en række mere overordnede kommentarer mht., hvad der er særlig vigtigt at være opmærksom på, når det praktikpladsopsøgende arbejde skal indgå i handlingsplanerne. Hvad kan man sætte mål for i det praktikpladsopsøgende arbejde? Antal oprettede uddannelsesaftaler fordelt på uddannelser og aftaletyper, herunder korte aftaler og restlæreaftaler Overgangsfrekvenser fra grundforløb til hovedforløb på enten skoleaftale eller praktikaftale (det forudsætter, at man har mulighed for at følge eleven efter udstedelse af grundforløbsbevis) Procentvis fordeling af tid i hhv. skoleaftale og praktikaftale for elever, der ikke får en ordinær praktikaftale efter grundforløbet, og generelt for elever, der har været omfattet af skoleaftale. Vækst i antal godkendte virksomheder Vækst i antal godkendte virksomheder, der faktisk opretter uddannelsesaftaler.

5 Der var enighed om, at der var brug for flere mål, da det praktikpladsopsøgende arbejde ikke kunne vurderes på et enkelt mål alene. Typer af indsatser, der kan gøres til genstand for måling bl.a. mhp. at fremdrage generelle pointer Fx pioner-ordninger, opsøgende besøg på virksomheder, telefoniske kontakter Elevrettede jobsøgningsaktiviteter og jobsøgningstræning (fx på grundforløbet) Kompetenceudvikling af praktikkonsulenter Forskellige former for virksomhedsservice og andre typer af aktiviteter, der i dag kan fungere som en barriere for oprettelsen af praktikpladser, og som kan facilitere mødet mellem eleven og virksomheden Bred forankring af det praktikpladsopsøgende arbejde i organisationen. Overordnede betragtninger Generelt gav workshopdeltagerne udtryk for, at det er vigtigt, at handlingsplanarbejdet, herunder opstillingen af mål, tager afsæt i en grundig analyse af de udfordringer, skolerne står overfor på dette område. Det blev understreget, at skolerne er meget forskellige i denne sammenhæng. Skolerne adskiller sig både ved deres uddannelsesudbud og ved de forhold, der kendetegner det lokale arbejdsmarked, og praktikpladspotentialet må antages at variere fra område til område. Mulighederne for samarbejde med de faglige udvalg kan desuden variere fra uddannelse til uddannelse. Endvidere er der særlige vilkår for dette arbejde for de skoler, der fungerer som regions- eller landsskoler, og endelig blev det nævnt, at det praktikpladsopsøgende arbejde på SOSU-området er grundlæggende forskelligt fra praktikpladsarbejdet på andre uddannelser dels fordi der kun findes få private leverandører på området, dels fordi de fleste private leverandører kun leverer ydelser inden for området for praktisk hjælp. 5/11 Det blev fremhævet, at det er vigtigt, at handlingsplansskabelonen er åben for sådanne forskelle mellem skolerne, og at beskrivelser og analyser ikke bliver lagt i for snævre rammer, ligesom det er vigtigt, at måltal skal kunne ændres som følge af lokale konjunktursvingninger. Desuden blev det fremhævet, at mange skoler allerede har handlingsplaner for det praktikpladsopsøgende arbejde. Det er derfor vigtigt, at skabelonen giver mulighed for at fungere i tæt sammenhæng med de planer, skolerne allerede har, således at der ikke bliver tale om dobbeltarbejde for skolerne. Endelig blev det nævnt, at det er vigtigt, at området det første år får en særlig åben form, således at det kan fungere som en pilot. Handlingsplaner som led i skolernes kvalitetsarbejde Workshop 4 handlede ikke om nye temaer i handlingsplanerne, men om konceptet, som skolerne kender det. Efter formiddagens plenumoplæg, der især fokuserede på nyskabelserne ved handlingsplanerne og inddragelsen af nye temaer, havde dette imidlertid en naturlig interesse blandt deltagerne. Workshoppen blev gennemført i to dele. I første del var fokus på skolernes generelle erfaringer og udfordringer med at skabe sammenhæng mellem kvalitetsarbejde og handlingsplaner for øget gennemførelse.

6 I anden del af workshoppen skulle deltagerne komme med konkrete input til handlingsplansskabelonens forskellige kapitler samt handlingsplansprocessen. Pointerne fra denne del afrapporteres i det efterfølgende afsnit. Workshop 4 havde 20 deltagere fra forskellige skoletyper. Indledende holdt EVA et oplæg om de lovgivningsmæssige rammer. Kvalitetskonsulent Ole Roemer fra SOSU C fortalte, hvordan skolen konkret har arbejdet med at skabe sammenhæng mellem kvalitetsarbejde og handlingsplaner, samt hvilke udfordringer skolen har oplevet i den sammenhæng. Overordnet tegnede sig i workshop 4 tre temaer i forhold til skolernes arbejde med handlingsplanerne og sammenhængen mellem dette arbejde og skolens interne ledelses- og kvalitetssystemer: Handlingsplaner som én del af skolernes samlede ledelses- og kvalitetsarbejde vs. handlingsplaner som skolernes primære kvalitetsstyringsredskab. Udfordring med at koble de nye indsatsområder (pædagogisk ledelse og praktikpladsopsøgende arbejde) på skolernes eksisterende kvalitetssystemer. Udfordringen med at skabe tid og rum til refleksion over og dialog om handlingsplanens resultater. Handlingsplaner som led i skolernes samlede ledelses- og kvalitetsarbejde Blandt deltagerne i workshoppen var der forskel på, hvorvidt skolerne på den ene side ser handlingsplanerne som ét kvalitetsinput blandt andre i et samlet helhedsorienteret ledelsesog kvalitetssystem, eller om handlingsplaner for øget gennemførelse er det primære kvalitetsstyringsredskab på skolen. 6/11 På de skoler, hvor man har et samlet og helhedsorienteret ledelses- og kvalitetssystem ofte i form af særlige kvalitetsmodeller, fx EFQM indgår handlingsplaner for øget gennemførelse ved siden af en række andre kvalitetsredskaber til indsamling og analyse af forskellige typer data. Skolernes eksempler på datatyper var fx elevtrivselsundersøgelser, virksomhedstilfredshedsundersøgelser, medarbejdertrivselsundersøgelser, løbende fag- og undervisningsevaluering mv. Data og analyse af de forskelligartede data har på disse skoler desuden til formål at belyse flere forskellige typer mål, hvor mål for frafald og gennemførelse kun er et mål blandt andre. På disse skoler er der en generel ledelsesbevågenhed omkring både det samlede kvalitetsarbejde og handlingsplaner for øget gennemførelse og en bred kvalitetsforståelse i form af, at kvalitet er mere end øget gennemførelse, nemlig også at skabe høj kvalitet i uddannelserne og have mål for dette. Drøftelserne i workshoppen pegede på, at skoler med et helhedsorienteret kvalitetssystem typisk er skoler, hvor kvalitetssystemet skal dække flere typer uddannelser og uddannelsesniveauer. På de skoler, hvor handlingsplanen er det primære styringsredskab med hensyn til kvalitet, skyldes dette først og fremmest, at processen omkring handlingsplanerne, herunder bestyrelsens afsenderrolle og MBU s aktive opfølgning, har været med til at sætte særligt fokus på dette arbejde. Nogle deltagere fremhæver, at dette fokus har været tiltrængt. Dog betyder det også, at der er eksempler på, at skolens andre kvalitetsprocedurer ikke i samme grad bliver grundlag for brede kvalitetsdiskussioner på skolen, herunder i skolernes ledelser.

7 Der er en oplevelse blandt nogle af deltagerne af, at ledelsens bevågenhed omkring handlingsplaner kan have en tendens til at vanskeliggøre forankringen af det øvrige kvalitetsarbejde. Der er således en risiko for, at kvalitetsarbejdet på disse skoler tager udgangspunkt i en kvalitetsforståelse, der knyttes meget snævert til øget gennemførelse. Udfordring med at koble de nye indsatsområder på skolernes eksisterende kvalitetssystemer I den overordnede diskussion om handlingsplanerne som led i det samlede kvalitetsarbejde fremhævede deltagerne fra skoler med helhedsorienterede ledelses- og kvalitetssystemer, at deres kvalitetsarbejde omfatter mange forskellige uddannelser og uddannelsesniveauer og ikke kun EUD. Derfor indgår handlingsplanerne for øget gennemførelse som en del af kvalitetsarbejdet på skolen og ikke kun i forhold til kvalitetsarbejdet på EUD. De fandt det derfor vanskeligt at se, hvordan man kan integrere de nye indsatsområder i et samlet kvalitetssystem for deres uddannelser. Deltagerne spurgte, om kravet om fælles pædagogisk grundlag fx betyder, at der skal udarbejdes et pædagogisk grundlag for hver afdeling, hvilket ville gøre det vanskeligere at have et helhedsorienteret kvalitetssystem for hele skolen på tværs af alle uddannelser. Udfordringen med at skabe tid og rum til refleksion over og dialog om handlingsplanens resultater Lovgivningens 7, stk. 1, fastsætter, at skolens procedure for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. I den overordnede diskussion om handlingsplanerne som led i det samlede kvalitetsarbejde nævnte deltagerne, at de fandt den refleksive del af handlingsplansarbejdet svær at gennemføre internt på skolerne på grund af den komprimerede årlige handlingsplansproces. Særligt vil deltagerne gerne, at bestyrelsen får bedre mulighed for at have en systematisk og kritisk diskussion om handlingsplanens resultater. Som rammerne er nu, bliver det ofte en hastesag, hvor formanden for bestyrelsen underskriver og resten af bestyrelsen orienteres. Den nuværende tidsramme muliggør ikke i tilstrækkelig grad den fornødne tid til en systematisk refleksion og diskussion i bestyrelsesregi. 7/11 Drøftelserne i workshoppen viste samtidig, at der blandt deltagerne er forskel på, i hvor høj grad der sker en systematisk selvevaluering, og at der på skoler med helhedsorienterede kvalitetssystemer er en bredere organisatorisk forankret praksis for at drøfte kvalitetsresultaterne på de forskellige niveauer på skolen som en del af et fast strategi- og kvalitetsudviklingsårshjul og hvor også handlingsplaner for øget gennemførelse indgår. Om skabelonen og processen med handlingsplanen Notatet rundes af med en række konkrete erfaringer med og ønsker til proces og skabelon for arbejdet med handlingsplanerne. Pointerne stammer først og fremmest fra workshop 3 om handlingsplanerne som styringsredskab, hvor dette var i fokus, men indeholder også pointer fra de øvrige workshopper, hvor en del af tiden var afsat til at arbejde med proces og skabelon. Der var omkring 20 deltagere i workshop 3. Indledende holdt EVA et oplæg om de lovgivningsmæssige rammer. Kvalitetsleder Yvonne Andersen fra Syddansk Erhvervsskole supplerede med et oplæg om praksis.

8 Efter nogle generelle bemærkninger og forslag følger afsnittets struktur strukturen i skabelonen til udarbejdelse af handlingsplaner. Generelle betragtninger På tværs af workshopperne fremhævedes følgende positive sider ved handlingsplanerne. De har bidraget til at styrke arbejdet med at beskrive og analysere de udfordringer, skolerne står overfor styrke arbejdet med at opstille mål og udvælge indsatsområder, således at skolernes arbejde for øget gennemførelse bliver mere fokuseret styrke skolernes fokus på betydningen af at evaluere indsatserne øge bevidstheden om betydningen af at forankre og implementere handlingsplanerne bredt i organisationen helt ud i de yderste led. Overordnet set var der også tilfredshed med skabelonens indholdsstruktur blandt deltagerne. Det blev bemærket, at skabelonen igennem årene har udviklet sig til det bedre. Det skal dog bemærkes, at deltagerne på workshoppen har arbejdet inden for den præmis, at handlingsplanerne er kommet for at blive, og at de kunne komme med justeringer inden for den ramme. Der blev altså ikke været åbnet for dialog om, hvorvidt handlingsplanen skulle afskaffes, eller om helt andre afrapporteringsformater. Det er vigtigt for deltagerne at modtage den udfyldte skabelon så tidligt som muligt, og at den har en relativt fast struktur. Dette, fordi skabelonen er med til at fokusere arbejdet med afrapporteringen og analyserne af skolens tal for gennemførelse. Deltagerne efterspørger generelt bedre tid til at udfylde handlingsplanen, bl.a. for at kunne sikre bedre involvering i arbejdsprocessen. I den forbindelse ønskes deadline for indsendelse af handlingsplanen ændret fra 1. marts til april måned. Dette vil give bedre mulighed for involvering af skolernes bestyrelse, bl.a. fordi handlingsplanen så kan indgå i ordinært bestyrelsesmøde i marts måned. Endvidere vil denne ændring give bedre tid til at arbejde med og kvalificere tal fra forløbsstatistikken. Konkret foreslås det, at datoen sættes til 1. april eller koordineres med frist for aflevering af årsregnskabet (primo april). Dette ønske gik igen på samtlige workshopper. 8/11 Overvejelser og ønsker til opnåede resultater og målsætning (kapitel 1 i skabelonen) Realistiske måltal. Deltagerne ønsker, at måltallene nulstilles, samt fokus på bedre sammenhæng mellem aktuelle frafaldstal og de måltal, som de forpligtes til at nå. De oplever at hænge fast i gamle måltal, som medfører idealistiske og urealistiske krav til deres nye måltal. Deltagerne ønsker, at måltallene nulstilles, og fremtidige mål skal baseres på nye prognoser for at være mere realistiske. De efterspørger, at bl.a. elevernes faglige niveau og konjunkturerne inddrages i analyserne af skolens udfordringer og arbejdet med at fastsætte de kommende års måltal. Det blev også bemærket, at det bør være muligt at argumentere for, at frafaldsprocenter kan sættes op, idet skolerne ikke er isolerede fra omverdenen. Det blev påpeget, at for ambitiøse måltal medfører, at handlingsplanen mister troværdighed på skolerne og demotiverer arbejdet for øget gennemførelse. Altså den modsatte effekt af, hvad der ønskes opnået med handlingsplansarbejdet. Tydeliggøre overgang til gymnasial uddannelse. At overgang fra erhvervsuddannelse til gymnasial uddannelse betegnes som frafald uden omvalg, finder deltagerne upassende, da der er et mål om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ikke fastholdes i

9 en erhvervsuddannelse. Deltagerne ønsker, at statistikken afspejler, om elever, der falder fra én uddannelse, er fastholdt inden for ungdomsuddannelsessystemet. Alternativt kan det tydeliggøres med en kolonne i forløbsstatistikken, hvor mange elever der overgår til gymnasial uddannelse. Overvejelser og ønsker til evaluering af resultater og indsats (kapitel 2 i skabelonen) og beskrivelse og analyse af skolens udfordringer (kapitel 3 i skabelonen) Deltagerne er med på ideen om mål- og resultatstyring. Deltagerne vil gerne understøtte ministeriets ønske om at arbejde mere mål- og resultatstyret, men oplever, at de ikke har et godt nok datamateriale til dette. Deltagerne efterspørger mere opdaterede og virkelighedsnære frafaldsstatistikker, som de kan arbejde med i forhold til at analysere status, opstille måltal og evaluere deres indsatser. Deltagerne peger på, at det er problematisk i forbindelse med deres analyse af deres frafaldsudfordringer, at forløbsstatistikken ikke er opdateret og virkelighedsnær. Den kører med for gamle data og er ikke direkte sammenlignelig med skolernes interne nutidstræk/- data fx EASY-A Med hensyn til evalueringen af skolernes indsatsområder peger de på, at det er problematisk, at data er tidsforskudt, så de ikke forholder sig til tidspunktet for de gennemførte indsatser, og aggregerede, så de ikke kan kobles til de elever, som reelt har modtaget en indsats. Dette medfører også, at skolerne har svært ved at få ejerskab til handlingsplanerne organisatorisk, fordi underviserne ikke kan genkende tallene i forhold til de tal (og det konkrete kendskab til frafaldne elever), som de arbejder med i det daglige. Konkret efterspurgte workshopdeltagerne: Adgang til data i realtid, så det bliver muligt bl.a. at måle i forhold til tidspunkt for indsats. Centrale standardindikatorer for fastholdelse, der kan måles direkte på skolen i nutid, fx datawarehouse-nøgletal eller lignende, som skolerne kan måles på. Øget samarbejde mellem de forskellige it-systemer, fx forløbstal i databanken, elevdata i EASY-A, Elevplan osv. for at sikre opdaterede tal samt støtte til skolernes arbejde med frafaldstallene på tværs En fortolkningsnøgle, der viser, hvordan den information, medarbejderne på skolen indtaster, indgår i den samlede forløbsstatistik. Altså fra indtastning til kode i EASY-A og til den endelige forløbsstatistik. Bedre brugerværktøj i forløbsstatistikken. Mulighed for at arbejde med frafaldet ud over 6 måneder. En præcisering af, om analyse af skolernes udfordringer skal baseres på forløbsstatistikken eller skolens egne træk fra fx EASY-A. Data på individniveau. Altså mulighed for, at skolerne kan slå CPR-numre op, så elever, der modtager en indsats, fx en grundforløbspakke, reelt kan følges og frafald i indsatsgruppe kan måles. Det gælder også, at skolerne ønsker mulighed for at følge udviklingen på cpr-numre, så de får mulighed for at følge udviklingen, når deres elever fra grundforløbet ikke tager hovedforløb på egen skole eller fortsætter på en anden uddannelse uden for EUD-systemet. Mere fokus på procesmål, der ikke nødvendigvis er koblet til frafaldsprocenten Todeling af indsatser: 1) indsatser, som skolen måles på, og som skolerne er i fuld gang med. 2) Indsatser, som kun er beskrevet overordnet, fordi det ikke nås at planlægge el- 9/11

10 ler udarbejde indsatsteori ift. tidsplan for HP, således at der er tid til at udarbejde god indsatsteori efterfølgende Standardiserede pivottabeller på skoleniveau, således at analysegrundlaget ensrettes og standardiseres. Det blev endvidere nævnt, at der er behov for en styrkelse af analysearbejdet for så vidt angår årsagerne til frafald, herunder en styrkelse af arbejdet med at udvikle centrale kategorier for frafaldsårsager. Det er ikke er muligt at vurdere effekten af de enkelte indsatser præcist dels fordi skolerne typisk igangsætter flere indsatser samtidig, således at effekten af den enkelte indsats ikke kan måles isoleret, og dels fordi effekten på frafald og gennemførelse sjældent beror på effekten af enkelte indsatser, men i stedet beror på samspillet mellem flere indsatser. Deltagerne efterspurgte koordinering og spredning af viden om, hvilke indsatser der virker. Dette fra forskning og undersøgelser, men også, ved at skolerne selv er med til at skabe og dele viden om, hvad der virker. Konkret efterspurgte deltagerne inspiration og støtte til at udvikle deres analyser af både skolens status og skolens udfordringer med hensyn til frafald og evaluering af de igangsatte indsatsområder: Hvordan kan skolernes eksisterende datamateriale, fx elevtilfredshedsundersøgelser og medarbejdertilfredshedsundersøgelser, anvendes bedre til at analysere frafald og årsagssammenhænge i indsatser? Deltagerne har fokus på at få brugt alle tal og erfaringer optimalt i handlingsplansprocessen og efterspørger viden om, hvordan dette gøres på en god måde. Hvordan placerer skolens status sig i forhold til andre skolers? Blandt deltagerne var der gode erfaringer med at benchmarke skolens status med andre, og der blev efterspurgt støtte til at udvikle sådanne benchmarkingsamarbejder. Koordinering af arbejdet med frafaldsanalyser. Forslag om, at det direkte skrives ind i kapitel 3, at skolerne skal tage udgangspunkt i det øvrige kvalitetsarbejde: ETU, MTU, VTU, selvevaluering og andet, så der kommer ledelsesbevågenhed omkring det samlede kvalitetsarbejde og handlingsplanernes kobling til dette. Forbedret kobling til det øvrige kvalitetsarbejde: Når et indsatsområde er afsluttet, kunne der være en rubrik, der hed Fortsætter/fortsættes samt beskrivelse af, hvordan der arbejdes videre med resultaterne i det øvrige kvalitetsarbejde. 10/11 Blandt deltagerne var der gode erfaringer med at indgå i ESB-netværket, men der er også andre lokale netværk. Deltagerne oplevede et øget krav om dokumentation og evidens og efterspurgte, at Ministeriet for Børn og Undervisning informerer nærmere om sine krav og forventninger til skolernes arbejde med dette. Deltagerne udtrykte interesse for at indgå i en dialog med ministeriet om, hvordan det sikre bedst muligt, at denne dokumentation er meningsfuld og enkel at indsamle. Overvejelser og ønsker til særlige indsatsområder (kapitel 4) Til de nye krav om obligatoriske indsatsområder blev det bemærket, at fire obligatoriske er tilstrækkeligt, da det forventes at ville kræve en del ressourcer at fokusere arbejdet på disse.

11 Deltagerne efterspurgte fleksibilitet det første år for arbejdet med de nye obligatoriske indsatsområder. Skabelonen og indsatserne kan så udvikles, efterhånden som skolerne udvikler deres forståelse og praksis inden for indsatsområderne. Det blev på flere workshopper foreslået at gøre tidsperspektivet to- eller treårigt, da det tager tid, før udbyttet af en indsats viser sig. Dette gælder også de nye obligatoriske indsatsområder. 11/11

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Fra handlingsplan til virkelighed. 2012 Danmarks Evalueringsinstitut. Citat med kildeangivelse er tilladt

Fra handlingsplan til virkelighed. 2012 Danmarks Evalueringsinstitut. Citat med kildeangivelse er tilladt Fra handlingsplan til virkelighed 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Konference 8. maj 2012 Pernille Hjermov og Sanya Gertsen Pedersen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Formål med evalueringen og dagen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Handlingsplaner som styringsredskab. Evaluering af handlingsplaner for øget gennemførelse som styrings- og udviklingsredskab på erhvervsuddannelserne

Handlingsplaner som styringsredskab. Evaluering af handlingsplaner for øget gennemførelse som styrings- og udviklingsredskab på erhvervsuddannelserne Handlingsplaner som styringsredskab Evaluering af handlingsplaner for øget gennemførelse som styrings- og udviklingsredskab på erhvervsuddannelserne 2013 Handlingsplaner som styringsredskab Evaluering

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af erhvervsskolernes

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet på SOPU Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem

Læs mere

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af første generation af handlingsplaner

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af første generation af handlingsplaner Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af første generation af handlingsplaner Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af første generation

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Randers Tekniske Skoles kvalitetsrejse Tankegodset Opstart og proces, succeser og snublesten undervejs ESB-netværket HTX-vejen Kvalitetskonference

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Temadag om handlingsplan 2017

Temadag om handlingsplan 2017 Temadag om handlingsplan 2017 4., 5., 10. og 12. Oktober 2016 Side 1 Dagens program 10.o0-10.20: Præsentation af dagen, det nye handlingsplanskoncept mv. v. STUK 10.20-11.30: Præsentation af handlingsplansskabelonen

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden:

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden: Dagsorden: 1. Præsentation 2. SE spiller en vigtig rolle i vores q-arbejde 3. Valg af model - EFSE 4. SE-processen på AtS 1. runde 5. SE-processen på AtS 2. runde 6. Kommende udfordringer med SE og arbejdet

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne

Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne 2014 Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne 2014 Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 30. oktober 2014

Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 30. oktober 2014 Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen Opdateret 30. oktober 2014 Side 1 Foreløbig tidsplan EUD-reform (1/5) 1. Klare mål 2. Ungdomsuddannelsesmiljø, herunder regler om motion

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Referat af ESB-styregruppemøde den 13. december 2010 kl. 10.00 15.00 på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ

Referat af ESB-styregruppemøde den 13. december 2010 kl. 10.00 15.00 på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ Deltagere: ESB-netværkets styregruppe o Karin Rosenmejer o Kirsten Habekost o Mia Rasmussen o Mogens Schlüter o Yvonne Andersen o Anne Birthe Mortensen (suppleant) ESB-sekretariatet: o Anette Halvgaard

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Måling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne

Måling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne 15. september 2010 Måling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne Med henblik på ressourceregnskabet for 2010 skal skolerne gennemføre elevtrivselsmålinger på erhvervsuddannelserne i uge 41-44. Undervisningsministeriet,

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden 04-06-2013 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2012 Kvalitetsenheden 21-03-2012 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 1 Kvalitet på SOPU s. 1 Sammenhæng med skolens vision s. 2 Model for kvalitetsudvikling s.

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en

Læs mere

Målopfyldelse for resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2014-31. juli 2015 - for KTS direktør Ole Heinager. Vurderinger Pct. Andel Pct.

Målopfyldelse for resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2014-31. juli 2015 - for KTS direktør Ole Heinager. Vurderinger Pct. Andel Pct. Målopfyldelse for resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2014-31. juli 2015 - for KTS direktør Ole Heinager Vurderinger Andel Basisramme 1 Strategi og organisationsudvikling En erhvervsskole fremtid

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere