Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013"

Transkript

1 Handlingsplaner 2013 Input fra workshopper på konference om handlingsplaner for øget gennemførelse 2013 Erhvervsskolerne har siden 2008 været forpligtet til at udarbejde årlige handlingsplaner for øget gennemførelse. Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) afholder hvert år en konference om disse handlingsplaner. Deltagerne på konferencen er typisk skoleledere og kvalitetsansvarlige på skolerne. I 2012 fandt konferencen sted den 5. december i DGI-byen i København. Konferencen indeholdt en række oplæg om formiddagen, bl.a. ved MBU, og en workshopdel om eftermiddagen. Hovedformålet med workshopperne var at få skolernes input til udviklingen af handlingsplanerne. Inputtene skal dels bruges til justering af den skabelon, som skolerne skal bruge til den handlingsplan, de skal aflevere 1. marts 2013, og dels til mulige justeringer på længere sigt. Dato Ref. rs Sagsnr /11 MBU havde bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at planlægge og facilitere workshopperne. Dette notat indeholder input og pointer fra workshopperne. Om workshopperne Der blev gennemført fire workshopper. Workshopperne varede to timer og indledtes alle med et kort rammesættende oplæg ved EVA s facilitator. Desuden indeholdt workshopperne et kortere oplæg fra praksis om workshoppens særlige fokusområde. Temaer, facilitatorer og oplægsholdere fordelte sig som følger: 1 Handlingsplaner og fokus på pædagogisk ledelse ved souschef Rikke Sørup. Oplæg ved vicedirektør Mette Selchau, Mercantec. 2 Handlingsplaner og fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde ved specialkonsulent Bo Söderberg og evalueringskonsulent Katrine Strange. Oplæg ved udviklingschef Søren V. Nielsen, EUC Nord. 3 Handlingsplaner som styringsinstrument ved specialkonsulent Sanya Geertsen Pedersen. Oplæg ved kvalitetsleder Yvonne Andersen, Syddansk Erhvervsskole 4 Handlingsplaner som del af skolernes kvalitetsarbejde ved specialkonsulent Pernille Hjermov og specialkonsulent Tine Holm. Oplæg ved kvalitetskonsulent Ole Roemer, SO- SU C. En væsentlig grund til at videreudvikle konceptet for handlingsplanerne ligger i den aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, der blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti den 8. no- Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 vember Aftalen indeholder blandt andet initiativer vedrørende en styrket uddannelsesgaranti og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Under disse temaer er der tiltag, der skal gennemføres på skolerne, og som MBU tænker inddraget i de fremtidige handlingsplaner for øget gennemførelse. To af workshopperne havde derfor særligt fokus på disse tiltag. Det gjaldt workshop 1 om handlingsplaner og pædagogisk ledelse, der udsprang af temaet øget kvalitet i erhvervsuddannelserne, og workshop 2 om handlingsplaner og det praktikpladsopsøgende arbejde, der udsprang af temaet en styrket uddannelsesgaranti. Temaerne for workshop 3 og 4 var henholdsvis handlingsplaner som styringsinstrument og handlingsplaner som led i skolernes kvalitetsarbejde. På begge workshopper var der fokus på, hvordan handlingsplanerne kan give mest mulig mening på skolerne. Alle workshopper indeholdt en fælles del om deltagernes erfaringer med proces og skabelon hidtil og konkrete forslag til justeringer. Mange input går derfor igen på tværs af de fire workshopper. I afrapporteringen nedenfor samles input og pointer tematisk for at undgå gentagelser. De forskellige temaer indbød til forskellige typer af drøftelser, bl.a. forskellig konkretiseringsgrad. Afrapporteringen bærer præg af dette. Da målet med workshopperne ikke var at skabe konsensus blandt deltagerne, kan notatet indeholde ønsker og betragtninger, der ikke nødvendigvis hænger sammen. Endvidere er der ikke i afrapporteringen foretaget vurderinger af de enkelte forslags og ønskers gennemførlighed. Deltagerne Lidt mindre end 100 konferencedeltagere fra erhvervsskolerne fordelte sig på de fire workshopper. Deltagerne kom fra handelsskoler, tekniske skoler, kombinationsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler. Deltagerne havde på forhånd angivet, hvilken workshop de ønskede at deltage i, og langt størstedelen havde fået opfyldt deres første prioritet. Deltagerne havde imidlertid ønsket workshop uden at kende det eksakte indhold og dermed uden mulighed for at forberede sig. 2/11 Deltagerne var fortrinsvis ledere på forskellige niveauer, udviklingskonsulenter og kvalitetsmedarbejdere. I workshop 1 om pædagogisk ledelse var der en overvægt af ledere. I de øvrige workshopper var der en større bredde i deltagernes funktioner. Der var i alle workshopper både deltagere med stor erfaring i at arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse og deltagere, for hvem det var helt nyt. Deltagerne havde således forskellige forudsætninger for at deltage i drøftelserne. Medarbejdere fra MBU deltog ikke i workshopperne. Handlingsplanerne og pædagogisk ledelse Workshop 1 havde specifikt fokus på pædagogisk ledelse. I denne workshop deltog omkring 30 skolefolk primært ledere fra forskellige skoletyper. Workshoppen indledtes med en generel session om erfaringerne med handlingsplaner. Pointer herfra indgår i den samlede afrapportering nedenfor. Anden del zoomede ind på pædagogisk ledelse og afrapporteres i dette afsnit. Som overgang til anden del om pædagogisk ledelse holdt vicedirektør Mette Selchau fra Mercantec i Viborg et oplæg om skolens pædagogiske model og strategi, om skolens strategiarbejde og om skolens kvalitetsarbejde.

3 Om pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse er ikke et entydigt eller veldefineret begreb. Som nævnt ovenfor er hjemmelen for at indtænke det i handlingsplanerne nu det bilag til finanslovsaftalen, der hedder Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Fra dette bilag fremhævede MBU på konferencen tre nye initiativer med betydning for handlingsplanerne: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Styrket differentiering af undervisningen Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. I workshoppens drøftelser samlede interessen sig naturligt om det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. Der var i den sammenhæng en udtrykt bekymring for, at pædagogisk ledelse ikke ville rykke noget, hvis det defineres for snævert eller for bredt. For snævert ville betyde, at pædagogisk ledelse reduceres til ledelse af enkeltstående pædagogiske tiltag; for bredt ville betyde, at pædagogisk ledelse kommer til at handle om ledelse af en pædagogisk institution med alt, hvad det indebærer. Pædagogisk ledelse bør, fremgik det, tænkes sammen med skolens strategi og øvrige ledelsesopgaver, men det må ikke forveksles hermed. Der var enighed om, at der er et behov for et særskilt fokus på den pædagogiske ledelsesopgave på skolerne, herunder at man sætter pædagogik og didaktik på dagsordenen, at ledelsen tager et medansvar for undervisningen og udtrykker tydelige forventninger til lærerne, og at man skaber et forum for pædagogiske drøftelser. I forlængelse af denne enighed udkrystalliseredes to positioner blandt deltagerne. Én position handlede om, at MBU må tydeliggøre sine forventninger til skolerne og definere, hvad ministeriet forstår ved pædagogisk ledelse, således at skolerne har nogle rammer og sigtepunkter. I forlængelse heraf udtryktes ønske om, at MBU følger processen tæt og følger op for derigennem at holde gryden i kog. En anden position var, at skolerne selv må arbejde med at definere, hvad de forstår ved pædagogisk ledelse, og i forlængelse heraf efterspurgtes lidt mere frihed og mindre kontrol. Sidstnævnte position fik naturligt mest plads i de efterfølgende drøftelser, hvor deltagerne blev bedt om bud på, hvordan pædagogisk ledelse kan tænkes ind i handlingsplanerne. 3/11 Om pædagogisk ledelse og handlingsplanerne Deltagerne udtrykte stor enighed om, at det var tiltrængt med et fokus på pædagogisk ledelse. Det blev i den sammenhæng fremhævet, at det på mange skoler er nyt at arbejde med pædagogisk ledelse, og at kravene til arbejdet/afrapporteringen heraf må tage udgangspunkt i denne situation. Nogle deltagere ytrede i denne sammenhæng ønske om at kunne arbejde med pædagogisk ledelse i en periode, inden det skal indgå i handlingsplanerne i hvert fald inden det kobles til frafald. Andre ytrede mere radikalt tvivl om, hvorvidt handlingsplanerne er det rette styringsredskab i forhold til at arbejde med pædagogisk ledelse, og foreslog, at pædagogisk ledelse i stedet indgik i skolernes årshjul eller andet. Argumenter for sidstnævnte opfattelse var: Gennem handlingsplanerne kvantificeres et emne, der i sin natur er kvalitativt. Det vil være metodisk yderst vanskeligt at se øget fastholdelse som en effekt af pædagogisk ledelse også efter fem år. Handlingsplanerne har et kortvarigt sigte, mens pædagogisk ledelse bør være noget vedvarende. Ved at inddrage pædagogisk ledelse i handlingsplanerne risikerer man at gøre pædagogisk ledelse til et projekt i stedet for en blivende kulturændring.

4 Direkte adspurgt om, hvordan arbejdet med pædagogisk ledelse bedst kunne dokumenteres på en måde, der samtidig virkede som udviklings- og styringsredskab på skolen, mente deltagerne, at skolerne må starte med at beskrive, hvad de forstår ved pædagogisk ledelse. En skabelon i regi af de eksisterende handlingsplaner eller andet kunne understøtte en sådan proces ved fx at spørge ind til: Definitionen af pædagogisk ledelse et antal punkter, der karakteriserer skolens forståelse af pædagogisk ledelse eller udfolder en definition fra centralt hold. Implementering beskrivelse af, hvordan skolen vil arbejde med pædagogisk ledelse. Hvis der skal opstilles mål, kunne det være procesmål snarere end effektmål. Indikatorer på god pædagogisk ledelse et antal punkter, der tentativt sætter ord på, hvordan god pædagogisk ledelse vil afspejle sig i skolens praksis. Opfølgning en beskrivelse af, hvordan skolerne vil følge og på sigt evaluere fremdriften i arbejdet. Konkret blev det foreslået, at arbejdet med pædagogisk ledelse og dokumentation heraf kunne tage udgangspunkt i SMTTE-modellen eller et tilsvarende koncept. Handlingsplanerne og det praktikpladsopsøgende arbejde Workshop 2 havde specifikt fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde. Omkring 15 konferencedeltagere fra tekniske skoler og handelsskoler såvel som fra kombinationsskoler deltog i workshoppen om, hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde kan inddrages i handlingsplanerne. Temaet set fra et SOSU-perspektiv blev desuden berørt på de øvrige workshopper. Som inspiration til drøftelserne holdt udviklingschef Søren V. Nielsen, EUC Nord, et oplæg om skolens erfaringer med at arbejde med mål og indikatorer i det praktikpladsopsøgende arbejde. 4/11 Under drøftelserne fremkom en række forslag og kommentarer til, hvordan det praktikpladsopsøgende arbejde kan indgå i handlingsplansarbejdet. Forslagene er sammenfattet under to overskrifter: Hvad kan man sætte mål for i det praktikpladsopsøgende arbejde? Typer af indsatser, der kan gøres til genstand for måling. Til sidst sammenfattes en række mere overordnede kommentarer mht., hvad der er særlig vigtigt at være opmærksom på, når det praktikpladsopsøgende arbejde skal indgå i handlingsplanerne. Hvad kan man sætte mål for i det praktikpladsopsøgende arbejde? Antal oprettede uddannelsesaftaler fordelt på uddannelser og aftaletyper, herunder korte aftaler og restlæreaftaler Overgangsfrekvenser fra grundforløb til hovedforløb på enten skoleaftale eller praktikaftale (det forudsætter, at man har mulighed for at følge eleven efter udstedelse af grundforløbsbevis) Procentvis fordeling af tid i hhv. skoleaftale og praktikaftale for elever, der ikke får en ordinær praktikaftale efter grundforløbet, og generelt for elever, der har været omfattet af skoleaftale. Vækst i antal godkendte virksomheder Vækst i antal godkendte virksomheder, der faktisk opretter uddannelsesaftaler.

5 Der var enighed om, at der var brug for flere mål, da det praktikpladsopsøgende arbejde ikke kunne vurderes på et enkelt mål alene. Typer af indsatser, der kan gøres til genstand for måling bl.a. mhp. at fremdrage generelle pointer Fx pioner-ordninger, opsøgende besøg på virksomheder, telefoniske kontakter Elevrettede jobsøgningsaktiviteter og jobsøgningstræning (fx på grundforløbet) Kompetenceudvikling af praktikkonsulenter Forskellige former for virksomhedsservice og andre typer af aktiviteter, der i dag kan fungere som en barriere for oprettelsen af praktikpladser, og som kan facilitere mødet mellem eleven og virksomheden Bred forankring af det praktikpladsopsøgende arbejde i organisationen. Overordnede betragtninger Generelt gav workshopdeltagerne udtryk for, at det er vigtigt, at handlingsplanarbejdet, herunder opstillingen af mål, tager afsæt i en grundig analyse af de udfordringer, skolerne står overfor på dette område. Det blev understreget, at skolerne er meget forskellige i denne sammenhæng. Skolerne adskiller sig både ved deres uddannelsesudbud og ved de forhold, der kendetegner det lokale arbejdsmarked, og praktikpladspotentialet må antages at variere fra område til område. Mulighederne for samarbejde med de faglige udvalg kan desuden variere fra uddannelse til uddannelse. Endvidere er der særlige vilkår for dette arbejde for de skoler, der fungerer som regions- eller landsskoler, og endelig blev det nævnt, at det praktikpladsopsøgende arbejde på SOSU-området er grundlæggende forskelligt fra praktikpladsarbejdet på andre uddannelser dels fordi der kun findes få private leverandører på området, dels fordi de fleste private leverandører kun leverer ydelser inden for området for praktisk hjælp. 5/11 Det blev fremhævet, at det er vigtigt, at handlingsplansskabelonen er åben for sådanne forskelle mellem skolerne, og at beskrivelser og analyser ikke bliver lagt i for snævre rammer, ligesom det er vigtigt, at måltal skal kunne ændres som følge af lokale konjunktursvingninger. Desuden blev det fremhævet, at mange skoler allerede har handlingsplaner for det praktikpladsopsøgende arbejde. Det er derfor vigtigt, at skabelonen giver mulighed for at fungere i tæt sammenhæng med de planer, skolerne allerede har, således at der ikke bliver tale om dobbeltarbejde for skolerne. Endelig blev det nævnt, at det er vigtigt, at området det første år får en særlig åben form, således at det kan fungere som en pilot. Handlingsplaner som led i skolernes kvalitetsarbejde Workshop 4 handlede ikke om nye temaer i handlingsplanerne, men om konceptet, som skolerne kender det. Efter formiddagens plenumoplæg, der især fokuserede på nyskabelserne ved handlingsplanerne og inddragelsen af nye temaer, havde dette imidlertid en naturlig interesse blandt deltagerne. Workshoppen blev gennemført i to dele. I første del var fokus på skolernes generelle erfaringer og udfordringer med at skabe sammenhæng mellem kvalitetsarbejde og handlingsplaner for øget gennemførelse.

6 I anden del af workshoppen skulle deltagerne komme med konkrete input til handlingsplansskabelonens forskellige kapitler samt handlingsplansprocessen. Pointerne fra denne del afrapporteres i det efterfølgende afsnit. Workshop 4 havde 20 deltagere fra forskellige skoletyper. Indledende holdt EVA et oplæg om de lovgivningsmæssige rammer. Kvalitetskonsulent Ole Roemer fra SOSU C fortalte, hvordan skolen konkret har arbejdet med at skabe sammenhæng mellem kvalitetsarbejde og handlingsplaner, samt hvilke udfordringer skolen har oplevet i den sammenhæng. Overordnet tegnede sig i workshop 4 tre temaer i forhold til skolernes arbejde med handlingsplanerne og sammenhængen mellem dette arbejde og skolens interne ledelses- og kvalitetssystemer: Handlingsplaner som én del af skolernes samlede ledelses- og kvalitetsarbejde vs. handlingsplaner som skolernes primære kvalitetsstyringsredskab. Udfordring med at koble de nye indsatsområder (pædagogisk ledelse og praktikpladsopsøgende arbejde) på skolernes eksisterende kvalitetssystemer. Udfordringen med at skabe tid og rum til refleksion over og dialog om handlingsplanens resultater. Handlingsplaner som led i skolernes samlede ledelses- og kvalitetsarbejde Blandt deltagerne i workshoppen var der forskel på, hvorvidt skolerne på den ene side ser handlingsplanerne som ét kvalitetsinput blandt andre i et samlet helhedsorienteret ledelsesog kvalitetssystem, eller om handlingsplaner for øget gennemførelse er det primære kvalitetsstyringsredskab på skolen. 6/11 På de skoler, hvor man har et samlet og helhedsorienteret ledelses- og kvalitetssystem ofte i form af særlige kvalitetsmodeller, fx EFQM indgår handlingsplaner for øget gennemførelse ved siden af en række andre kvalitetsredskaber til indsamling og analyse af forskellige typer data. Skolernes eksempler på datatyper var fx elevtrivselsundersøgelser, virksomhedstilfredshedsundersøgelser, medarbejdertrivselsundersøgelser, løbende fag- og undervisningsevaluering mv. Data og analyse af de forskelligartede data har på disse skoler desuden til formål at belyse flere forskellige typer mål, hvor mål for frafald og gennemførelse kun er et mål blandt andre. På disse skoler er der en generel ledelsesbevågenhed omkring både det samlede kvalitetsarbejde og handlingsplaner for øget gennemførelse og en bred kvalitetsforståelse i form af, at kvalitet er mere end øget gennemførelse, nemlig også at skabe høj kvalitet i uddannelserne og have mål for dette. Drøftelserne i workshoppen pegede på, at skoler med et helhedsorienteret kvalitetssystem typisk er skoler, hvor kvalitetssystemet skal dække flere typer uddannelser og uddannelsesniveauer. På de skoler, hvor handlingsplanen er det primære styringsredskab med hensyn til kvalitet, skyldes dette først og fremmest, at processen omkring handlingsplanerne, herunder bestyrelsens afsenderrolle og MBU s aktive opfølgning, har været med til at sætte særligt fokus på dette arbejde. Nogle deltagere fremhæver, at dette fokus har været tiltrængt. Dog betyder det også, at der er eksempler på, at skolens andre kvalitetsprocedurer ikke i samme grad bliver grundlag for brede kvalitetsdiskussioner på skolen, herunder i skolernes ledelser.

7 Der er en oplevelse blandt nogle af deltagerne af, at ledelsens bevågenhed omkring handlingsplaner kan have en tendens til at vanskeliggøre forankringen af det øvrige kvalitetsarbejde. Der er således en risiko for, at kvalitetsarbejdet på disse skoler tager udgangspunkt i en kvalitetsforståelse, der knyttes meget snævert til øget gennemførelse. Udfordring med at koble de nye indsatsområder på skolernes eksisterende kvalitetssystemer I den overordnede diskussion om handlingsplanerne som led i det samlede kvalitetsarbejde fremhævede deltagerne fra skoler med helhedsorienterede ledelses- og kvalitetssystemer, at deres kvalitetsarbejde omfatter mange forskellige uddannelser og uddannelsesniveauer og ikke kun EUD. Derfor indgår handlingsplanerne for øget gennemførelse som en del af kvalitetsarbejdet på skolen og ikke kun i forhold til kvalitetsarbejdet på EUD. De fandt det derfor vanskeligt at se, hvordan man kan integrere de nye indsatsområder i et samlet kvalitetssystem for deres uddannelser. Deltagerne spurgte, om kravet om fælles pædagogisk grundlag fx betyder, at der skal udarbejdes et pædagogisk grundlag for hver afdeling, hvilket ville gøre det vanskeligere at have et helhedsorienteret kvalitetssystem for hele skolen på tværs af alle uddannelser. Udfordringen med at skabe tid og rum til refleksion over og dialog om handlingsplanens resultater Lovgivningens 7, stk. 1, fastsætter, at skolens procedure for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. I den overordnede diskussion om handlingsplanerne som led i det samlede kvalitetsarbejde nævnte deltagerne, at de fandt den refleksive del af handlingsplansarbejdet svær at gennemføre internt på skolerne på grund af den komprimerede årlige handlingsplansproces. Særligt vil deltagerne gerne, at bestyrelsen får bedre mulighed for at have en systematisk og kritisk diskussion om handlingsplanens resultater. Som rammerne er nu, bliver det ofte en hastesag, hvor formanden for bestyrelsen underskriver og resten af bestyrelsen orienteres. Den nuværende tidsramme muliggør ikke i tilstrækkelig grad den fornødne tid til en systematisk refleksion og diskussion i bestyrelsesregi. 7/11 Drøftelserne i workshoppen viste samtidig, at der blandt deltagerne er forskel på, i hvor høj grad der sker en systematisk selvevaluering, og at der på skoler med helhedsorienterede kvalitetssystemer er en bredere organisatorisk forankret praksis for at drøfte kvalitetsresultaterne på de forskellige niveauer på skolen som en del af et fast strategi- og kvalitetsudviklingsårshjul og hvor også handlingsplaner for øget gennemførelse indgår. Om skabelonen og processen med handlingsplanen Notatet rundes af med en række konkrete erfaringer med og ønsker til proces og skabelon for arbejdet med handlingsplanerne. Pointerne stammer først og fremmest fra workshop 3 om handlingsplanerne som styringsredskab, hvor dette var i fokus, men indeholder også pointer fra de øvrige workshopper, hvor en del af tiden var afsat til at arbejde med proces og skabelon. Der var omkring 20 deltagere i workshop 3. Indledende holdt EVA et oplæg om de lovgivningsmæssige rammer. Kvalitetsleder Yvonne Andersen fra Syddansk Erhvervsskole supplerede med et oplæg om praksis.

8 Efter nogle generelle bemærkninger og forslag følger afsnittets struktur strukturen i skabelonen til udarbejdelse af handlingsplaner. Generelle betragtninger På tværs af workshopperne fremhævedes følgende positive sider ved handlingsplanerne. De har bidraget til at styrke arbejdet med at beskrive og analysere de udfordringer, skolerne står overfor styrke arbejdet med at opstille mål og udvælge indsatsområder, således at skolernes arbejde for øget gennemførelse bliver mere fokuseret styrke skolernes fokus på betydningen af at evaluere indsatserne øge bevidstheden om betydningen af at forankre og implementere handlingsplanerne bredt i organisationen helt ud i de yderste led. Overordnet set var der også tilfredshed med skabelonens indholdsstruktur blandt deltagerne. Det blev bemærket, at skabelonen igennem årene har udviklet sig til det bedre. Det skal dog bemærkes, at deltagerne på workshoppen har arbejdet inden for den præmis, at handlingsplanerne er kommet for at blive, og at de kunne komme med justeringer inden for den ramme. Der blev altså ikke været åbnet for dialog om, hvorvidt handlingsplanen skulle afskaffes, eller om helt andre afrapporteringsformater. Det er vigtigt for deltagerne at modtage den udfyldte skabelon så tidligt som muligt, og at den har en relativt fast struktur. Dette, fordi skabelonen er med til at fokusere arbejdet med afrapporteringen og analyserne af skolens tal for gennemførelse. Deltagerne efterspørger generelt bedre tid til at udfylde handlingsplanen, bl.a. for at kunne sikre bedre involvering i arbejdsprocessen. I den forbindelse ønskes deadline for indsendelse af handlingsplanen ændret fra 1. marts til april måned. Dette vil give bedre mulighed for involvering af skolernes bestyrelse, bl.a. fordi handlingsplanen så kan indgå i ordinært bestyrelsesmøde i marts måned. Endvidere vil denne ændring give bedre tid til at arbejde med og kvalificere tal fra forløbsstatistikken. Konkret foreslås det, at datoen sættes til 1. april eller koordineres med frist for aflevering af årsregnskabet (primo april). Dette ønske gik igen på samtlige workshopper. 8/11 Overvejelser og ønsker til opnåede resultater og målsætning (kapitel 1 i skabelonen) Realistiske måltal. Deltagerne ønsker, at måltallene nulstilles, samt fokus på bedre sammenhæng mellem aktuelle frafaldstal og de måltal, som de forpligtes til at nå. De oplever at hænge fast i gamle måltal, som medfører idealistiske og urealistiske krav til deres nye måltal. Deltagerne ønsker, at måltallene nulstilles, og fremtidige mål skal baseres på nye prognoser for at være mere realistiske. De efterspørger, at bl.a. elevernes faglige niveau og konjunkturerne inddrages i analyserne af skolens udfordringer og arbejdet med at fastsætte de kommende års måltal. Det blev også bemærket, at det bør være muligt at argumentere for, at frafaldsprocenter kan sættes op, idet skolerne ikke er isolerede fra omverdenen. Det blev påpeget, at for ambitiøse måltal medfører, at handlingsplanen mister troværdighed på skolerne og demotiverer arbejdet for øget gennemførelse. Altså den modsatte effekt af, hvad der ønskes opnået med handlingsplansarbejdet. Tydeliggøre overgang til gymnasial uddannelse. At overgang fra erhvervsuddannelse til gymnasial uddannelse betegnes som frafald uden omvalg, finder deltagerne upassende, da der er et mål om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ikke fastholdes i

9 en erhvervsuddannelse. Deltagerne ønsker, at statistikken afspejler, om elever, der falder fra én uddannelse, er fastholdt inden for ungdomsuddannelsessystemet. Alternativt kan det tydeliggøres med en kolonne i forløbsstatistikken, hvor mange elever der overgår til gymnasial uddannelse. Overvejelser og ønsker til evaluering af resultater og indsats (kapitel 2 i skabelonen) og beskrivelse og analyse af skolens udfordringer (kapitel 3 i skabelonen) Deltagerne er med på ideen om mål- og resultatstyring. Deltagerne vil gerne understøtte ministeriets ønske om at arbejde mere mål- og resultatstyret, men oplever, at de ikke har et godt nok datamateriale til dette. Deltagerne efterspørger mere opdaterede og virkelighedsnære frafaldsstatistikker, som de kan arbejde med i forhold til at analysere status, opstille måltal og evaluere deres indsatser. Deltagerne peger på, at det er problematisk i forbindelse med deres analyse af deres frafaldsudfordringer, at forløbsstatistikken ikke er opdateret og virkelighedsnær. Den kører med for gamle data og er ikke direkte sammenlignelig med skolernes interne nutidstræk/- data fx EASY-A Med hensyn til evalueringen af skolernes indsatsområder peger de på, at det er problematisk, at data er tidsforskudt, så de ikke forholder sig til tidspunktet for de gennemførte indsatser, og aggregerede, så de ikke kan kobles til de elever, som reelt har modtaget en indsats. Dette medfører også, at skolerne har svært ved at få ejerskab til handlingsplanerne organisatorisk, fordi underviserne ikke kan genkende tallene i forhold til de tal (og det konkrete kendskab til frafaldne elever), som de arbejder med i det daglige. Konkret efterspurgte workshopdeltagerne: Adgang til data i realtid, så det bliver muligt bl.a. at måle i forhold til tidspunkt for indsats. Centrale standardindikatorer for fastholdelse, der kan måles direkte på skolen i nutid, fx datawarehouse-nøgletal eller lignende, som skolerne kan måles på. Øget samarbejde mellem de forskellige it-systemer, fx forløbstal i databanken, elevdata i EASY-A, Elevplan osv. for at sikre opdaterede tal samt støtte til skolernes arbejde med frafaldstallene på tværs En fortolkningsnøgle, der viser, hvordan den information, medarbejderne på skolen indtaster, indgår i den samlede forløbsstatistik. Altså fra indtastning til kode i EASY-A og til den endelige forløbsstatistik. Bedre brugerværktøj i forløbsstatistikken. Mulighed for at arbejde med frafaldet ud over 6 måneder. En præcisering af, om analyse af skolernes udfordringer skal baseres på forløbsstatistikken eller skolens egne træk fra fx EASY-A. Data på individniveau. Altså mulighed for, at skolerne kan slå CPR-numre op, så elever, der modtager en indsats, fx en grundforløbspakke, reelt kan følges og frafald i indsatsgruppe kan måles. Det gælder også, at skolerne ønsker mulighed for at følge udviklingen på cpr-numre, så de får mulighed for at følge udviklingen, når deres elever fra grundforløbet ikke tager hovedforløb på egen skole eller fortsætter på en anden uddannelse uden for EUD-systemet. Mere fokus på procesmål, der ikke nødvendigvis er koblet til frafaldsprocenten Todeling af indsatser: 1) indsatser, som skolen måles på, og som skolerne er i fuld gang med. 2) Indsatser, som kun er beskrevet overordnet, fordi det ikke nås at planlægge el- 9/11

10 ler udarbejde indsatsteori ift. tidsplan for HP, således at der er tid til at udarbejde god indsatsteori efterfølgende Standardiserede pivottabeller på skoleniveau, således at analysegrundlaget ensrettes og standardiseres. Det blev endvidere nævnt, at der er behov for en styrkelse af analysearbejdet for så vidt angår årsagerne til frafald, herunder en styrkelse af arbejdet med at udvikle centrale kategorier for frafaldsårsager. Det er ikke er muligt at vurdere effekten af de enkelte indsatser præcist dels fordi skolerne typisk igangsætter flere indsatser samtidig, således at effekten af den enkelte indsats ikke kan måles isoleret, og dels fordi effekten på frafald og gennemførelse sjældent beror på effekten af enkelte indsatser, men i stedet beror på samspillet mellem flere indsatser. Deltagerne efterspurgte koordinering og spredning af viden om, hvilke indsatser der virker. Dette fra forskning og undersøgelser, men også, ved at skolerne selv er med til at skabe og dele viden om, hvad der virker. Konkret efterspurgte deltagerne inspiration og støtte til at udvikle deres analyser af både skolens status og skolens udfordringer med hensyn til frafald og evaluering af de igangsatte indsatsområder: Hvordan kan skolernes eksisterende datamateriale, fx elevtilfredshedsundersøgelser og medarbejdertilfredshedsundersøgelser, anvendes bedre til at analysere frafald og årsagssammenhænge i indsatser? Deltagerne har fokus på at få brugt alle tal og erfaringer optimalt i handlingsplansprocessen og efterspørger viden om, hvordan dette gøres på en god måde. Hvordan placerer skolens status sig i forhold til andre skolers? Blandt deltagerne var der gode erfaringer med at benchmarke skolens status med andre, og der blev efterspurgt støtte til at udvikle sådanne benchmarkingsamarbejder. Koordinering af arbejdet med frafaldsanalyser. Forslag om, at det direkte skrives ind i kapitel 3, at skolerne skal tage udgangspunkt i det øvrige kvalitetsarbejde: ETU, MTU, VTU, selvevaluering og andet, så der kommer ledelsesbevågenhed omkring det samlede kvalitetsarbejde og handlingsplanernes kobling til dette. Forbedret kobling til det øvrige kvalitetsarbejde: Når et indsatsområde er afsluttet, kunne der være en rubrik, der hed Fortsætter/fortsættes samt beskrivelse af, hvordan der arbejdes videre med resultaterne i det øvrige kvalitetsarbejde. 10/11 Blandt deltagerne var der gode erfaringer med at indgå i ESB-netværket, men der er også andre lokale netværk. Deltagerne oplevede et øget krav om dokumentation og evidens og efterspurgte, at Ministeriet for Børn og Undervisning informerer nærmere om sine krav og forventninger til skolernes arbejde med dette. Deltagerne udtrykte interesse for at indgå i en dialog med ministeriet om, hvordan det sikre bedst muligt, at denne dokumentation er meningsfuld og enkel at indsamle. Overvejelser og ønsker til særlige indsatsområder (kapitel 4) Til de nye krav om obligatoriske indsatsområder blev det bemærket, at fire obligatoriske er tilstrækkeligt, da det forventes at ville kræve en del ressourcer at fokusere arbejdet på disse.

11 Deltagerne efterspurgte fleksibilitet det første år for arbejdet med de nye obligatoriske indsatsområder. Skabelonen og indsatserne kan så udvikles, efterhånden som skolerne udvikler deres forståelse og praksis inden for indsatsområderne. Det blev på flere workshopper foreslået at gøre tidsperspektivet to- eller treårigt, da det tager tid, før udbyttet af en indsats viser sig. Dette gælder også de nye obligatoriske indsatsområder. 11/11

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden 04-06-2013 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 30. oktober 2014

Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 30. oktober 2014 Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen Opdateret 30. oktober 2014 Side 1 Foreløbig tidsplan EUD-reform (1/5) 1. Klare mål 2. Ungdomsuddannelsesmiljø, herunder regler om motion

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Deltagere: ESB-netværkets styregruppe o Heidi B. Nielsen, CELF (HBN) o Mia Rasmussen, Aarhus Tech (MR) o Kristina Birch Kristensen, TEC (KBK) o Katarina Held, Erhvervsskolen Nordsjælland (KH) o Signe Gylling,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Gert Nielsen Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Praktikcentre og uddannelsesgaranti Evaluering

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Referat fra ESB-styregruppemøde 3. juni 2015 kl. 10.00 15.00 på SOSU Sjælland, Selandia Park 8, 4100 Ringsted

Referat fra ESB-styregruppemøde 3. juni 2015 kl. 10.00 15.00 på SOSU Sjælland, Selandia Park 8, 4100 Ringsted Deltagere ESB-netværkets styregruppe o Heidi B. Nielsen, CELF (HBN) o Kristina Birch, TEC (KBI) o Signe Gylling, HF & VUC Nordsjælland (SGY) o Sanne Sandal, SOSU Sjælland (SSA) o Ole Rømer, SOSU C (OR)

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet

Læs mere

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people.

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people. Bilag: Ansøgning om udviklingsstøtte til etablering af CAMPUS FAABORG. Dette materiale er en uddybning af ansøgningen, med fokus på en mere detaljeret beskrivelse af økonomierne i tidligere fremsendte

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

D A G S O R D E N til 32. møde i bestyrelsen torsdag den 7. februar 2013 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 32. møde i bestyrelsen torsdag den 7. februar 2013 kl. 17.00-19.30 1. februar 2013 D A G S O R D E N til 32. møde i bestyrelsen torsdag den 7. februar 2013 kl. 17.00-19.30 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af fra møder i bestyrelsen den 30. oktober

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har

Læs mere

1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til mødet der er et par afbud grundet travlhed på skolerne.

1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til mødet der er et par afbud grundet travlhed på skolerne. Deltagere: ESB-netværkets styregruppe o Mia Rasmussen, Aarhus Tech (MR) o Yvonne Andersen, Syddansk Erhvervsskole (YA) o Signe Gylling, HF & VUC Nordsjælland (SGY) o Per Andersen, HF & VUC Fyn, Middelfart

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere